Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 201
Offentligt
Redegørelse omJordforurening 2011
1Redegørelse om jordforurening 2011
IndholdForordDepotrådets anbefalingerØkonomien på jordforureningsområdetRegionernes opgaver med jordforureningRegionernes kortlægning af jordforureningRegionernes økonomiRegionernes strategier og udfordringerRegionernes indsats for at sikre drikkevandetRegionernes indsats for at sikre menneskers sundhedRegionerne hjælper borgerne med råd og vejledningTEMA Udvikling og effektiviseringStore jordforureningerKommunernes indsats på jordforureningsområdetStatens indsatsUndersøgelser og oprensninger betalt af private grundejere og bygherrer45671011131416182024252627
Redegørelse om jordforurening 20113
ForordHvert år udarbejder Depotrådet en redegørelse tilmiljøministeren om arbejdet med jordforurening iDanmark. Depotrådet består af repræsentanter framyndigheder og organisationer, der har relation tiljordforureningsområdet.Redegørelsen bygger på oplysninger fra myndig-hederne, det vil sige Miljøstyrelsen, Danmarks femregioner, Bornholms Regionskommune, kom-munerne, Økonomistyrelsen, Forsvaret, samt fraOliebranchens Miljøpulje.Denne redegørelse beskriver på et overordnetplan, hvilken indsats der er sket på jordforurenings-området i 2011. Der er udarbejdet et databilag tilredegørelsen med mere detaljerede oplysninger.Redegørelsen indeholder desuden et tema omteknologiudvikling inden for jord og grundvands-forurening.Arbejdet med jordforureningsområdet varetages affølgende parter:RegionerneRegionernestår for den offentlige indsats med atkortlægge, undersøge og oprense jordforurenin-ger. Det er desuden regionerne, der skal godkendeoprensninger, som gennemføres af OliebranchensMiljøpulje. Lige som det er regionerne, der skaludtale sig i forbindelse med kommunale tilladelsertil byggeri og anlægsarbejde samt ændret anven-delse på forurenede grunde.Videncenter for Jordforureninger organiseret un-der Danske Regioner, der er interesseorganisationfor de fem regioner. Videncenteret indsamler ogformidler den viden og de erfaringer, som regio-nerne bl.a. opnår i forbindelse med undersøgelserog oprensninger af jord- og grundvandsforureningog støtter regionerne i varetagelsen af deresopgaver.Bornholmhar en særlig status som regionskom-mune og varetager opgaverne på jordforurenings-området på lige fod med de fem regioner.KommunerneKommunernes opgave er administration i forbin-delse med jordflytning, påbud om undersøgelseog oprensning til virksomheder og borgere, derforurener. Kommunerne giver tilladelse til byggeriog ændret anvendelsen af en forurenet grund, ogrådgiver om lettere forurenet jord i samarbejdemed regionerne. Ligesom kommunerne område-klassificerer lettere forurenet jord i byområder.StatenMiljøstyrelsen følger som formand for Depotrådetregionernes og kommunernes varetagelse afopgaverne. Miljøstyrelsen har derudover et særligtansvar for at medvirke til udvikling af ny teknologiog det faglige administrationsgrundlag af jord-forureningsloven. Staten giver desuden midler tilværditabsordningen.Naturstyrelsen står for den landsdækkendegrundvandskortlægning og reviderer drikkevands-områder. Desuden udarbejder Naturstyrelsenvandplaner.Forsvaret kortlægger, undersøger og oprenser påsine egne grunde.Private grundejere og bygherrerUndersøger og oprenser forurening frivilligt ellersom følge af påbud i forbindelse med byggeri oganlægsarbejde på forurenede grunde sideløbendemed de offentligt finansierede undersøgelser ogoprensninger.Oliebranchens MiljøpuljeHar gennem en årrække undersøgt og oprensetde grunde, hvor der tidligere har været salg afbenzin. Oliebranchens Miljøpulje undersøger ogoprenser desuden forurening fra villaolietanke gen-nem en forsikringsordning.
4Redegørelse om jordforurening 2011
Depotrådets anbefalingerDepotrådet mener, at der fortsat er behov forat optimere undersøgelsesmetoder og udnyttepotentialet for at minimere omkostningerne tiloprensning og for at undgå de lange og dyre drift-stider på tekniske oprensningsanlæg. Udvikling afnye metoder er også nødvendigt i forhold til, at derer forureninger, som ikke kan renses op med demetoder, der kendes i dag. Der er således fortsat etstort behov for at afsætte midler til Teknologipuljenfor jord- og grundvandsforurening.Det er Depotrådets opfattelse, at der fortsat børarbejdes med at evaluere forskellige metoder tiloprensning i forhold til andre indsatsformer somovervågning og naturlig nedbrydning af jord- oggrundvandsforurening.Depotrådet opfordrer med henvisningen til dennye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for pe-rioden 2011-2015, regioner, kommuner og staten tilfortsat at arbejde for en forbedret dataudvekslingog en forbedret kvalitet i data. Det er vigtigt, at dataflyder uhindret mellem de offentlige myndighederog til rådgivere og virksomheder, da der træffesomkostningstunge beslutninger og afgørelser pådette grundlag hver dag. Der tænkes fx på ud-veksling af opdaterede data om jordforureninger,områder med særlige drikkevandsinteresser ogindvindingsoplande, samt data om boringer, herun-der analysedata. Parternes løbende vedligeholdaf opdaterede data på Danmarks Miljøportal er enafgørende faktor for, at dette kan lykkes.Depotrådeter nedsat ihenhold til jordforurenings-loven § 24. Rådet følgermiljømyndighedernesadministration af loven ogskal sikre en samlet videnom jordforureningsområ-det. Depotrådets sammen-sætning og virksomheder desuden beskrevet ibekendtgørelse nr. 1453 af13. december 2006.
Depotrådet
Depotrådet består af repræsentanter frafølgende myndigheder og organisationer:• Miljøstyrelsen – formand og sekretariat for rådet• Danske Regioner• KL• DI• Dansk Byggeri• Danmarks Naturfredningsforening• DANVA og Foreningen af Vandværker i Danmark• Landbrug & Fødevarer
Redegørelse om jordforurening 20115
Økonomien påjordforureningsområdetI 2011 blev der brugt 619 mio. kr. på indsatsen på jordforureningsområdet.Så meget brugte de på jordforurening i 201143 mio. kr.20 mio. kr. 7%3%38 mio. kr.6%6 mio. kr.1%41 mio. kr.7%51 mio. kr.8%420 mio. kr.68%
RegionerneKommunerneStatens værditabsordningStatens teknologipuljeForsvaretOliebranchens MiljøpuljeForsikringsordning for villaolietanke
Den samlede økonomiske indsats på jordforureningsområdet i 2011 – dog undtaget de udgifter, grundejere og bygherrer harhaft til frivilligt at undersøge og rense forurening op.Miljøstyrelsen skønner, at grundejere og bygherrer årligt bruger mellem 100 og 350 mio. kr. på privat finansierede undersøgel-ser og oprensninger.
Opfindsomheden tages ibrug, når der skal fjernesforurenet jord i haverne påen villavej.
27%
6Redegørelse om jordforurening 2011
Regionernes opgavermed jordforureningRegionernes arbejde på jordforureningsområdeter at håndtere risikoen fra jordforurening. Arbejdetkan overordnet opdeles i to typer af opgaver:• • Opgaver med denoffentlige indsats(miljø-og sundhedsprioriteret indsats) ogBorgerrettede opgaver(råd, vejledning ogmyndighedsbehandling af privat finansieredeindsatser).Den offentlige indsats udføres på de forurenedeog de muligt forurenede grunde. Det er ikke muligtat opstille en landsdækkende model for, hvordanregionerne skal fordele ressourcerne mellemat beskytte henholdsvis drikkevandet og men-neskers sundhed og de borgerrettede opgaver.Dette afhænger af regionale forhold som fxbefolkningstæthed, bebyggelse, industriel historie,geologi og mønstret for indvinding af grundvandtil drikkevand. Det er derfor en politisk prioriteringi den enkelte region at udstikke retningslinjerne ogtage stilling til, hvordan de forskellige opgaver skalvægtes i forhold til hinanden.Som udgangspunkt prioriterer alle fem regionerden offentlige indsats med at beskytte drikkevan-det og indeklimaet i boliger højere end indsatsenmod jordforurening, der alene udgør en risiko vedkontakt med jorden. Den offentlige indsats udføresdesuden, hvor det vurderes, at der er størst miljø-og sundhedsmæssig effekt.
Ved udgangen af 2011var der kortlagt 29.000grunde i Danmark•13.838 grunde sommuligt forurenede (videns-niveau 1),•15.159 grunde somforurenede (vidensniveau 2)
Opgaverne med den offentlige indsatsRegionernes opgave med den offentlige indsats erat fjerne den risiko som jordforurening udgør, detvil sige at opspore og fjerne de forureninger som:• • Truer det grundvand, der bruges eller kanbruges til drikkevand, ellerUdgør en risiko for menneskers sundhed - en-ten fordi forureningen påvirker indeklimaet i fxen bolig eller udgør en risiko ved kontakt medden forurenede jord.
Forurenede kortlagte grunde (videns-niveau 2) opgjort i forhold til offentligindsats
Forurenede kortlagte grunde (videns-niveau 2) omfattet af den offentligeindsats. Årsagen til den offentlige indsats
Omfattet af o entlig indsatsIkke omfattet af o entlig indsats
0%
Menneskers sundhedDrikkevand
27%62%38%
51%
49%
51%
49%
Forurenede, kortlagte grunde opgjort i forhold til, omforureningen er omfattet af offentlig indsats eller ej. Godthalvdelen af de forurenede grunde er omfattet af denoffentlige indsats.
Forurenede, kortlagte grunde omfattet af den offentligeindsats opgjort i forhold til årsagen til den offentlige indsats.En forurening kan være omfattet af den offentlige indsatsbåde i forhold til drikkevandet og i forhold til menneskerssundhed.
Redegørelse om jordforurening 20117
Faserne i den offentlige indsatsOpgaven med den offentlige indsats på jordforure-ningsområdet er stor og kompleks og indeholdertypisk følgende faser:• Først indsamles historiske oplysninger om ak-tiviteter, som kan være årsag til jordforurening.Er der mistanke om forurening på grunden,bliver den kortlagt på vidensniveau 1.Viser en indledende undersøgelse, at der erforurenet, bliver grunden kortlagt på vidensni-veau 2.De næste faser kan være en videregåendeundersøgelse og herefter at rense forurenin-gen op.
•
•
•
Oprensningen kan indebære, at der installereset teknisk anlæg, der fremadrettet skal sikredrikkevandet eller sikre indeklimaet i en bolig.Det tekniske anlæg er en del af oprensningenog skal ofte være i gang i mange år.På de fleste grunde er det ikke nødvendigt atrense forureningen op. På nogle grunde måregionerne dog overvåge forureningen forat være sikker på, at den ikke spreder sig ogskaber problemer andre steder.
•
Oprensningen fjerner ikke nødvendigvis al forure-ning – kun den forurening, som kan udgøre enrisiko over for menneskers sundhed og grundvand,der bruges til drikkevand. Det betyder, at en grundfortsat kan være kortlagt efter oprensning.
Faserne i den offentlige indsatsIndhentning af historisk materiale på100 lokaliteterIndhentningaf historisk materiale på100 lokaliteter40-60 kortlægges ikke- Ingen forurenende aktiviteter2-20 undersøges ikke yderligere- Ingen risiko ved anvendelseeller grundvand10-20 udgår af kortlægningen- Ingen forurening
40-65 kortlæggespå V1-niveau40-60 kortlæggespå V1-niveau
ds-dhesun- ogiljøes m dsatsernete inionkalitredRegr. loriteau pprionive
20-50 undersøges medindledende undersøgelser
I de første faser afklares det, om en eventuel forurening udgør en risiko for drikkevandet eller for den aktuelle anvendelse af grunden.Langt de fleste grundejere får allerede i disse faser besked om, at grunden ikke er forurenet, eller at forureningen ikke udgør nogen risiko ved denkonkrete anvendelse som bolig.I første fase løses jordforureningsopgaverne med et minimum af ressourcer i forhold til de forureninger, der ikke udgør en risiko.For de grunde, der fortsætter til oprensning, udgør kortlægningsfaserne grundlaget for at prioritere indsatsen og for at vælge den mest optimaleløsning på problemet. Da der er meget stor forskel på prisen på de forskellige metoder til oprensning, er det vigtigt at vælge den rigtige løsning iforhold til den konkrete situation.Ud af 100 grunde, hvor regionerne har begrundet mistanke om, at der kan være forurenet ud fra det historiske materiale, er det kun 1-4 af grun-dene, der er så forureningsbelastede i forhold til drikkevandet og menneskers sundhed, at de skal renses op.
Den offent-lige indsats:
8Redegørelse om jordforurening 2011
eStignde
iftysudg
10-30 kortlæggesV2-niveau
5-20 undersøges ikke yderligere - Ingen risiko vedanvendelse eller grundvand
5-10 afgrænsendeundersøgelser
3-8 ingen yderligere indsats - Ingen risiko vedanvendelse eller grundvand
1-4 oprydninger
1-2 drift1-2 drift
Sagerne afsluttes - Ingen risiko ved anvendelse ellergrundvand
Blandt de kortlagte grunde udpeger regionerne de forurenede grunde,der hører under den offentlige indsatsDen offentlige indsats sker, hvor der er:• Grundvand inden for et område med særlige drikkevandsinteresser• Grundvand i et indvindingsopland til et vandværk• Bolig, børneinstitution eller offentlig legepladsDen offentlige indsats retter sig især mod det grundvand, der bruges til drikkevand, og modmenneskers sundhed.
Hvis en jordforurening ikke udgør en risiko fordrikkevandet eller menneskers sundhed, udførerregionerne ikke nærmere undersøgelse elleroprensning. Kortlægningen opretholdes for at tagehøjde for forureningen ved fremtidige bygge- oganlægsprojekter.Alle faser i den offentlige indsats er lige vigtige ogen forudsætning for de efterfølgende faser. De ind-ledende kortlægningsfaser er således afgørendefor en optimal behandling af sagerne og for at få etoverblik over mulige forureninger. Regionernes er-faringer har vist, at et jævnt flow i faserne er megetvigtigt for at udnytte ressourcerne bedst muligt.Den konkrete vurdering af risikoen fra forurenin-gen er afgørende for, hvor hurtigt regionerneprioriterer forureningen videre til næste fase i denoffentlige indsats. Der kan gå flere år, fra en forure-net grund bliver kortlagt, til den bliver undersøgtnærmere og eventuelt renset op.Borgerrettede opgaverUd over den offentlige indsats med de miljø- ogsundhedsmæssigt prioriterede opgaver er regio-nerne involveret i en lang række andre myndig-hedsopgaver, der skal hjælpe og sikre borgernebedst muligt. Det drejer sig bl.a. om:• • Rådgivning og vejledning til borgere om sund-hedsrisiko ved jordforureningBesvarelse af forespørgsler fra ejendoms-mæglere, advokater og borgere om jordfor-urening, fx i forbindelse med køb og salg afejendommeUdtalelser i forbindelse med byggeri og æn-dret anvendelse på forurenede grundeBehandling og vurdering af kortlægnings-grundlaget af privat finansierede forurenings-undersøgelser og oprensninger i forbindelsemed fx salg og byggeriGodkendelse af undersøgelser og oprensningpå nedlagte tankstationer udført og betalt afOliebranchens Miljøpulje.
Fælles for en stor del af de borgerrettede opgaverer, at de er med til at afhjælpe gener for borgerneog derfor skal håndteres relativt hurtigt. Nogleopgaver skal regionerne desuden udføre indenforbestemte tidsfrister fastsat i lovgivningen. Dette ermed til at binde en del af regionernes ressourcer,som dermed ikke kan anvendes til den offentligeindsats med de miljø- og sundhedsprioriteredeopgaver.Data og it-systemerDer er i dag kortlagt cirka 29.000 grunde. Regio-nerne har omfattende it-systemer til at holde styrpå de mange kortlægninger, undersøgelser og op-rensninger. Disse systemer kobler op til DanmarksMiljøportals database DKJord, der er en fællesof-fentlig dataportal om jordforurening. Regionerneindberetter oplysninger om de kortlagte grunde tilDKJord, hvorfra Miljøstyrelsen kan trække data. ViaDKJord har alle (borgere, kommuner, rådgivendefirmaer m.m.) desuden adgang til data om dekortlagte grunde.Regionerne har også it-værktøjer, der benyttes ivurderingen af risikoen fra jordforurening og tilat prioritere de værste jordforureninger. Disse it-værktøjer bliver løbende opdateret og ajourført, såvurderingen af risikoen hele tiden tager udgangs-punkt i de nyeste data om jordforurening, geologi-ske forhold og grundvandsforhold.For at regionerne kan prioritere deres indsats på etkorrekt grundlag, er det vigtigt, at staten og kom-munerne løbende opdaterer deres oplysninger omgrundvandsforhold og gør dem tilgængelige.I nogle sager udarbejder regionerne lokale grund-vandsmodeller for at vurdere, hvordan forure-ningen bevæger sig gennem jordlagene. Dettebruges til at vurdere jordforureningens risiko overfor grundvandet.
Siden 1992 har Oliebran-chens Miljøpulje håndteretjordforurening på 10.000gamle benzinsalg.
• •
•
Regionernehar i 2011bl.a. arbejdetpå:
• • • • •
4.145 historiske redegørelser1.407 indledende undersøgelser313 videregående undersøgelser116 oprensninger449 forurenede grunde med drift af tekniske oprensningsanlæg eller overvågning afforurening
Redegørelse om jordforurening 20119
Regionernes kortlægningaf jordforureningKortlægningen er grundlaget i regionernes ar-bejde. Kortlægningen sikrer, at regionerne:• har det nødvendige overblik over truslerne frajordforureningerne• bedst muligt kan prioritere den offentligeindsats med undersøgelser og oprensningerog dermed sikre, at den vigtigste indsats gen-nemføres først• kan give borgerne den rigtige rådgivning iforhold til jordforurening.Kortlægningen sikrer desuden:• at der ikke sker ukontrolleret spredning afforurening• at den fremtidige anvendelse af de forurenedegrunde sker under hensyn til forureningen.Hvis regionerne ikke har dette vigtige og essen-tielle overblik over forureningerne, vil der væreforureninger, som ikke bliver fundet og renset op.Og i værste fald kan regionerne bruge penge påførst at oprense de forureninger, som udgør enmindre risiko over for drikkevandet og menneskerssundhed, i stedet for de forureninger, som udgørden største risiko.Kortlægningen er også med til at sikre, at vand-værkerne kan tage højde for forureningerne, nårder skal udføres nye vandboringer. Ligesom kort-lægningen kan bruges af grundejere, bygherrer ogentreprenører til at tage højde for forurenet jord iforbindelse med byggeri og ændret anvendelse påde forurenede og muligt forurenede grunde.Kommunerne bidrager med oplysninger til re-gionernes kortlægning. Oplysninger om kortlæg-ningen bruges desuden af kommunerne til deresadministration på en række områder.Regionerne skal kortlægge alle jordforureninger,uanset om forureningerne er omfattet af den of-fentlige indsats eller ej.Håndtering af risikoen fra jordforurening på deforurenede grundeRegionerne har i dag kendskab til 29.000 grunde,som enten er eller kan være forurenet. Regionerneskønner, at kun en mindre del af grundene er såforureningsbelastede i forhold til drikkevandet ellermenneskers sundhed, at de skal renses op. Ud fraen miljø- og sundhedsmæssig vurdering er detderfor ikke nødvendigt at oprense alle forurenedegrunde.Hvis en jordforurening ikke udgør en risiko, udførerregionen som regel ikke nærmere undersøgelsereller oprenser forureningen. Dette er tilfældet imange forureningssager.I hovedparten af forureningssagerne slutter denoffentlige indsats derfor uden, at regionen fjernerforureningen.Kortlægningen opretholdes for at forebygge nyeproblemer. Viden om forureningen på en konkretgrund forebygger fx, at grundejeren uforvarendespreder den forurenede jord til andre grunde.Kortlægningen sikrer også, at der tages højde forforureningen ved byggeri og ændret anvendelse.I mange tilfælde kan risikoen fra jordforureningenhåndteres på andre og mere omkostningseffektivemåder end egentlig oprensning. Her er det oftetilstrækkeligt, at regionen rådgiver og vejlederborgerne om, hvordan de kan minimere den oftelille risiko fra jordforureningen. Der er tale om enkleråd til, hvordan haven kan indrettes og bruges, selvom jorden er forurenet.
Afmærkning på punkt, hvor-fra der skal udtages prøveraf poreluften under værk-stedet. Poreluften er den luftsom er nede i jorden.
Status for2011:
• • • • • •
2.362 grunde blev ikke kortlagt som muligt forurenet (efter vurdering af historisk materiale)1.783 grunde blev kortlagt som muligt forurenede (vidensniveau 1)1.189 grunde blev kortlagt som forurenede (vidensniveau 2)457 grunde udgik af kortlægningenI alt er 13.838 grunde kortlagt som muligt forurenede (vidensniveau 1)I alt er 15.159 grunde kortlagt som forurenede (vidensniveau 2)
10Redegørelse om jordforurening 2011
Regionernes økonomi påjordforureningsområdetI 2011 blev der anvendt 420 mio. kr. på indsatsenover for jordforurening.I 2011 blev der anvendt omkring otte mio. kr. min-dre på borgerrettede opgaver og 30 mio. kr. merepå oprensningsopgaver i forhold til 2010. Det min-dre forbrug på borgerrettede opgaver kan skyldesflere ting. Blandt andet er Oliebranchens Miljøpuljeved at være færdig med at undersøge og renseop på de gamle tankstationer, så regionerne haranvendt færre midler på behandling af disse sager.Kortlægning: 115 mio. kr.Kortlægningen er udgangspunktet for en priorite-ring af oprensningerne, så de værste forureningerrenses op først.39 mio. kr. er anvendt på at opspore og kortlæggemulig jordforurening, mens 76 mio. kr. er anvendtpå de indledende undersøgelser og kortlægning afkonstateret forurening. Udgifter til undersøgelse af396 boliggrunde og nuancering af forureningenssundhedsrisiko på 480 boliggrunde er medregnether.Oprensning: 208 mio. kr.56 mio. kr. er anvendt på videregående undersø-gelser, som går forud for en oprensning. Videregå-ende undersøgelser sikrer en effektiv oprensning,der er målrettet mod den miljø- og sundhedsska-delige forurening.78 mio. kr. er anvendt på oprensningerne. Mensder er anvendt 53 mio. kr. til efterfølgende drift aftekniske anlæg og overvågning af forurening. Enstor del af udgifterne til drift af de tekniske oprens-ningsanlæg går til el og afledning af vand til kloak.22 mio. kr. er anvendt på udviklingsprojekter, somer med til at effektivisere og målrette oprensnings-indsatsen. Dette er 12 mio. kr. mere end i 2010,hvilket hovedsageligt skyldes, at Region Midtjyllandhar haft øgede udgifter til et projekt på Høfde 42(NorthPestClean).
Regionernes forbrug i 2011. I alt 420 mio. kr.Kortlægning
60 mio. kr. 115 mio. kr.14%27%37 mio. kr.9%
OprensningBorgerrettede opgaverIT, ledelse og planlægning
208 mio. kr.50%
Fordeling af regionernes samlede ressourceforbrug i 2011 på fire overordnede områder.
Redegørelse om jordforurening 201111
Udgifter til regionernes administration af værdi-tabsordningen er talt med under oprensning.Regionerne har anvendt 2,2 mio. kr. på den admini-strative del af værditabsordningen og har arbejdetmed 189 sager under værditabsordningen i 2011.Borgerrettede opgaver: 37 mio. kr.26 mio. kr. er anvendt regionernes godkendelseraf undersøgelser og oprensninger betalt af privategrundejere og bygherrer eller Oliebranchens Miljø-pulje samt til udtalelser i forbindelse med byggeriog ændret arealanvendelse.11 mio. kr. er anvendt besvarelse af henvendelser,rådgivning og kommunikation. It-aktiviteter opgjortunder ”It, ledelse og planlægning” er afgørende forat reducere udgifterne til besvarelse af forespørgs-ler om jordforurening.It, ledelse og planlægning: 60 mio. kr.32 mio. kr. er anvendt på it og data. Dette dækkerudvikling og vedligeholdelse af it-systemer til op-bevaring, registrering og behandling af data samtdigitalisering af gamle analysedata. It-systemerbruges bl.a. til at videregive oplysninger til bor-gerne og til vurdering af risikoen fra de forurenedegrunde. Regionerne bidrager desuden til Dan-
marks Miljøportals arbejde med den landsdæk-kende jordforureningsportal DKJord.6,7 mio. kr. er gået til Videncenter for Jordforure-ning, som indsamler og videreformidler erfaringer.Omkring 21 mio. kr. er gået til det juridiske arbejde iregionerne, til ledelse og sekretariat, til administra-tive systemer samt til den løbende prioritering afopgaverne.Budget 2012I 2012 har regionerne budgetteret med at anvendeknap 421 mio. kr. I 2012 forventes det, at der bliveranvendt omkring 8 mio. kr. mindre på kortlæg-ning og 11 mio. kr. mere på oprensningsopgaver iforhold til 2011. Det skyldes primært, at en regionhar prioriteret en ekstraordinær indsats for at fåafsluttet den systematiske kortlægning af muligtforurenede grunde. Denne indsats er afsluttet i2011, og regionen har nu tilbageført ressourcen tiloprensningsopgaven.
Regionernes budget for 2012. I alt 421 mio. kr.Kortlægning
27%
61 mio. kr.15%34 mio. kr.8%
107 mio. kr.25%
OprensningBorgerrettede opgaverIT, ledelse og planlægning
219 mio. kr.52%
Fordeling af regionernes budget i 2012 fordelt på fire overordnede poster.
60 mio. kr.
115 mio. kr.
12Redegørelse om jordforurening 2011
Regionernes strategier og ud-fordringer på jordforurenings-områdetHver af landets fem regioner har en politisk ved-taget strategi for jordforureningsområdet. Somudgangspunkt prioriterer alle regioner indsatsenfor at beskytte drikkevandet og indeklimaet iboliger højest.Indeklimaet i boliger prioriteres generelt højereend indsatsen mod jordforurening, som aleneudgør en risiko ved kontakt med jorden, fx i haver.Det skyldes, at mennesker, som bor i en bolig, hvorindeklimaet er påvirket af forurening fra jorden,umiddelbart er mere udsatte for forureningspå-virkning end mennesker, der bor på en grund,hvor forureningen udelukkende er et problem veddirekte kontakt med jorden. Forurening, som aleneudgør et problem ved kontakt med jorden, kan i defleste tilfælde afhjælpes ved at følge nogle simpleråd, hvorefter risikoen stort set er fjernet. Forure-ning, der påvirker indeklimaet, skal derimod ofteafhjælpes ved tekniske tiltag, der skal holdes i gangi mange år.Alle regioner har de senere år prioriteret en ekstraindsats for at sikre, at børn i børneinstitutionerikke bliver påvirket af eventuel jordforurening. Densærlige indsats skal ses i lyset af, at børn i 0-6 årsalderen er mere udsatte og følsomme over forjordforurening end voksne. Regionerne har afslut-tet den særlige indsats i 2011.De fem regioner har reelt den samme strategi forprioritering af den offentlige indsats. Regionaleforskelle, udfordringer og vilkår bevirker imidlertid,at regionernes miljø- og sundhedsmæssige priori-tering på jordforureningsområdet skal håndteresforskelligt fra region til region. Det har også indfly-delse på, hvordan den enkelte region er nødt til atanvende ressourcerne til jordforureningsområdet.I nogle regioner er grundvandet fx dårligt beskyt-tet fra naturens side og derfor særlig sårbart overfor forurening, eller der kan være meget lidtgrundvand i forhold til behovet for drikkevand.Disse regioner må prioritere denne udfordring højtog er således nødt til at anvende mange ressour-cer på at beskytte drikkevandet. I andre regionerkan det være presserende at prioritere forureningpå boliggrunde og dermed bruge lige så mangeressourcer på disse opgaver som på beskyttelse afdrikkevandet.Teoretisk set kunne det være mest hensigtsmæs-sigt, at regionerne først kortlagde alle de muligt for-urenede grunde og derefter prioriterede, i hvilkenrækkefølge grundene skal undersøges og even-tuelt renses op. Dette er ikke muligt, dels fordi derallerede i dag er kendskab til mange forureninger,som truer drikkevand og menneskers sundhed,og dels fordi boligejere med en muligt forurenetejendom har krav på at regionen undersøger grun-den indenfor et år. Regionerne har derfor fundeten balance mellem at have et konstant fokus påat oprense forureninger og gennemføre kortlæg-ningen, hvilket sikrer et jævnt flow i faserne i denoffentlige indsats.Indsatsen er omfattende og vil tage mange årRegionerne (og de tidligere amter) har gennemmange år gjort en stor indsats på jordforurenings-området. Strategien har været og er fortsat at tagede værste forureninger først. På trods af dette erder fortsat potentielle forureninger, der ikke er kort-lagt, og forureninger, hvor der endnu ikke er tagetstilling til, hvilken indsats der er nødvendig. Hertilkommer løbende ny viden om fx forureningskilderog stoffer, som kan udgøre en risiko og derfor skalkortlægges og undersøges.Regionerne skønner med de nuværende øko-nomiske ressourcer, at det vil tage mange år, førjordforureningsopgaven kan afsluttes.Som følge af den lange tidshorisont arbejderregionerne løbende på at udvikle nye og billigeremetoder og teknikker til effektivisering af opga-verne, herunder bedre værktøjer til vurdering afforureningsrisikoen.
Redegørelse om jordforurening 201113
Regionernes indsats forat sikre drikkevandetRegionerne prioriterer beskyttelse af drikkevan-det meget højt, så borgerne også i fremtiden kandrikke vand baseret på rent grundvand.I Danmark er der stor forskel på, hvor godt grund-vandet er beskyttet over for forurening. I visseegne af landet er der meget grundvand, andresteder er der knaphed. I regionerne er der derforogså stor forskel på, hvor meget pres der er pågrundvandsressourcen. I hovedstadsområdet erder fx seks gange større pres på grundvandetend andre steder i Danmark på grund af den storebefolkningstæthed.Regionerne har derfor forskellige vilkår og udfor-dringer. Dette bevirker, at midlerne må anvendesforskelligt i de enkelte regioner. Nogle regioner ersåledes nødt til at anvende flere midler på beskyt-telse af drikkevandet ved eksisterende vandind-vindinger, mens andre regioner i højere grad harfokus på at sikre fremtidige indvindinger.Grundvandsbeskyttelsen sker i et samarbejdemellem staten, kommunerne og regionerne ogvandværkerne.Regionernes indsats bygger på statens kortlæg-ning af grundvandsressourcen, som er planlagtafsluttet i 2015. Kommunernes indsatsplaner sam-ler op på de forskellige kortlægninger. Områdermed særlige drikkevandsinteresser kan ændres afstaten ved udpegning i vandplanerne på baggrundaf bl.a. en grundvandskortlægning. Indvindingsop-lande kan udpeges i forbindelse med den statsligegrundvandskortlægning indtil 2015. Kommunerneopdaterer indvindingsoplande.For at regionerne kan prioritere kortlægningen ogoprensningen af de jordforureninger, som udgørden største risiko for drikkevand, mest optimalt ogeffektivt, er det vigtigt, at der sker en løbende ud-veksling af viden og data mellem myndighederne.Sikring af drikkevand og indeklima mod kloreredeopløsningsmidler er en højt prioriteret opgavei regionerne. Oprensningerne af denne type forure-ning er ofte komplicerede og dyre. Regionerneserfaringer viser, at klorerede opløsningsmidler erårsag til nogle af de værste forureninger i grund-vandet i Danmark. Stoffernes egenskaber gør, atde let spredes i jorden og grundvandet. Det erdyrt og teknisk krævende at fjerne forurening medklorerede opløsningsmidler - i nogle tilfælde er detumuligt.Regionerne gennemfører flere indledende under-søgelser end oprensninger. Det skyldes, at detikke er alle forureninger, der skal renses op. Og atoprensninger i forhold til grundvandet er megetdyre og komplicerede at gennemføre.De videregående undersøgelser ses som en delaf oprensningsindsatsen. I nogle sager slutter denoffentlige indsats med en konkret risikovurderingaf resultaterne fra en videregående undersøgelse.I andre sager gennemføres der en overvågning afforureningen i en periode for at vurdere, om det ernødvendigt at rense op.
Administration af grund-vandsressourcen•Statenkortlæggergrundvandsressourcen ogidentificerer områder medsærlige drikkevandsinteres-ser med henblik på atdække behovet for drik-kevand nu og i fremtiden.•Kommunenudarbejderlokale planer for drikke-vandsforsyning og ind-satsplaner for beskyttelse afgrundvandet. Kommunengiver tilladelse til indvindingaf vand.•Regionenkortlægger ogoprenser jordforureninger,der truer drikkevandsforsy-ningen inden for indvinding-soplande og grundvandeti områder med særligedrikkevandsinteresser.
•
Regionernehar i 2011anvendt:
•
132 mio. kr. på at undersøge og oprense forureninger, som kan true drikkevandet. En del afforureningerne kan også udgøre en risiko for menneskers sundhed44 mio. kr. er anvendt på tekniske anlæg, der renser forurenet jord og grundvand, og tilovervågning af, hvordan forureningerne udvikler sig
14Redegørelse om jordforurening 2011
Oprensningerne gennemføres ved at fjerne såmeget af forureningen, at den ikke længere udgøren trussel mod grundvandet, eller ved at afskæreforureningen fra at nå frem til drikkevandsboringer.Afskæringen foregår ofte ved at etablere et tekniskdriftsanlæg.Antallet af driftssager er højt, og karakteristiskfor dem er, at de skal fortsætte i mange år. For atforhindre, at for mange midler bindes i driftsanlæg,
arbejder regionerne målrettet på at finde metoderog teknikker til at oprense forurening så effektivt,at det ikke er nødvendigt at installere et tekniskanlæg som en del af oprensningen. Regionernearbejder desuden på at reducere antallet af dedriftsanlæg, der allerede er installeret.
Regionernes ressourceforbrug på indsatsen i forhold til drikkevandet i 2011.I alt 176 mill. kr.Indledende undersøgelserOprensning (inkl. videregående undersøgelser)Drift og overvågning
27%44 mio. kr.37 mio. kr.
95 mio. kr.
Regionerne har hvert år ressourcer til at udføre et stort antal indledende undersøgelser, idet udgifterne til disse er forholdsvislave sammenlignet med udgifterne til oprensning. Så selv om antallet af oprensninger (inklusive videregående undersøgel-ser) er lavere end antallet af indledende undersøgelser, anvendte regionerne i 2011 godt 100 mio. kr. på at oprense forurening,som truer drikkevandet. Det svarer til mere end halvdelen af de anvendte midler til beskyttelse af drikkevandet.
Grundvandssager, som regionerne har arbejdet på i 2011
700600
Grundvand
5004003002001000IndledendeundersøgelserVideregåendeundersøgelser ogoprensningDrift ogovervågning
Regionernes indsats i 2011 i forhold til drikkevandet. Sagerne er opgjort på de forskellige faser i den offentlige indsats.
Redegørelse om jordforurening 201115
Regionernes indsats for atsikre menneskers sundhedRegionernes opgave er blandt andet at beskyttemenneskers sundhed mod påvirkning fra jord-forurening. Indsatsen er rettet mod forureningpå boliggrunde, børneinstitutioner og offentligelegepladser.Som udgangspunkt prioriterer alle fem regionerindsatsen for at beskytte indeklimaet i boliger ogbørneinstitutioner højere end indsatsen mod jord-forurening, som alene udgør en risiko ved kontaktmed jorden, fx jord i haver.Relativt anvender Region Nordjylland, RegionMidtjylland og Region Syddanmark flere ressourcerpå at beskytte menneskers sundhed mod forure-ning på boliggrunde end Region Hovedstaden ogRegion Sjælland. De to sidstnævnte regioner an-vender en større andel af midlerne på at beskytte
Regionernes ressourceforbrug på indsatsen i forhold til menneskers sundhed i 2011.I alt 84 mill. kr.Indledende undersøgelserOprensning (inkl. videregående undersøgelser)Drift og overvågning
27%
8 mill kr.61 mio. kr. 107 mio. kr.15%25%34 mio. kr.8%38 mill. kr.
38 mill. kr.
219 mio. kr.52%
Regionerne har hvert år ressourcer til at udføre et stort antal indledende undersøgelser, idet udgifterne til disse er forholdsvislave sammenlignet med udgifterne til oprensning. I 2011 anvendte regionerne 38 mio. kr. på knap 1000 indledende undersøgel-ser og 38 mio. kr. på 250 oprensninger (inklusive videregående undersøgelser), som truer menneskers sundhed.
Arealsager, som regionerne har arbejdet på i 2011
12001000
Antal sager
8006004002000IndledendeundersøgelserVideregåendeundersøgelser ogoprensningDrift ogovervågning
Regionernes indsats i 2011 i forhold til drikkevandet. Sagerne er opgjort på de forskellige faser i den offentlige indsats.
16Redegørelse om jordforurening 2011
drikkevandet end de jyske regioner, fordi pressetpå grundvandet er større på Sjælland end i restenaf Danmark.Regionernes oprensninger af hensyn til men-neskers sundhed var i 2011 primært relateret tilforurening med klorerede opløsningsmidler, olie ogtjærestoffer.Som det ses af figuren, er antallet af indledendeundersøgelser væsentligt højere end antallet afoprensninger. Dette skyldes, at boligejere med enmuligt forurenet ejendom har krav på, at regionenundersøger grunden indenfor et år og at det langtfra er alle forureninger, der er så kritiske i forhold tilmenneskers sundhed, at de skal renses op.De videregående undersøgelser ses som en del afoprensningsindsatsen. I nogle sager slutter den of-fentlige indsats med en konkret risikovurdering afresultaterne fra en videregående undersøgelse.Oprensningerne gennemføres ved at fjerne så me-get af forureningen, at den ikke længere udgør enrisiko for menneskers sundhed. I indeklimasagerer det ofte nødvendigt at etablere tekniske anlæg,der sikrer boliger imod indtrængende dampe.Oprensninger af hensyn til indeklimaet er dyre ogkomplicerede.Antallet af driftssager er højt, og karakteristiskfor dem er, at de skal fortsætte i mange år. For atforhindre, at for mange midler bindes i driftsanlæg,arbejder regionerne målrettet på at finde metoderog teknikker til at oprense forurening så effektivt,at det ikke er nødvendigt at installere et tekniskanlæg som en del af oprensningen. Regionernearbejder desuden på at reducere antallet af dedriftsanlæg, der allerede er installeret.Særlig indsats på børneinstitutionerRegionernes særlige indsats over for muligeforureninger på børneinstitutioner blev påbegyndti 2008, og alle regioner er nu færdige med denneindsats.Den særlige indsats har taget udgangspunkt i engennemgang af børneinstitutioner for mulige kil-der til forurening. Normalt er regionernes tilgang at•
finde de potentielt mest forurenede kilder og førstderefter at inddrage den nuværende anvendelse ivurdering af risikoen. Den ændrede tilgang skyldes,at børn kræver en større opmærksomhed, da debåde er mere udsatte og mere følsomme over forforurenet jord end voksne. Desuden opholder børnsig ofte længe i børneinstitutionen.Regionerne har i forbindelse med indsatsen valgtat undersøge børneinstitutionerne ud fra et ”for-sigtighedsprincip”, hvilket betyder, at regionerne iflere tilfælde har valgt at undersøge ”kilder”, somnormalt ikke ville blive undersøgt af regionen. Detdrejer sig fx om børneinstitutioner, hvor der i nyeretid er tilkørt jord til legearealerne, men hvor derikke foreligger egentlig dokumentation for, at dentilkørte jord er uforurenet.På fem procent af de børneinstitutioner, som regio-nerne har gennemgået, er der fundet forurening ien grad, som kræver indsats. Oftest er der dog kuntale om mindre områder på børneinstitutionen,som er forurenet. De forurenede børneinstitutionerhar i de fleste tilfælde kunnet sikres ved udskiftningaf den øverste halve meter af jorden i de forure-nede områder.I forbindelse med den nuværende indsats påbørneinstitutionerne har regionerne ikke fundetalvorlige forureninger. Det viser, at den hidtidigeindsats, som regionerne og de tidligere amter igen-nem en årrække har udført, allerede har fjernet deværste kilder til forurening.
Regionernes særligeindsats på børneinstitu-tioner i 2008-2011•1763børneinstitutioner ergennemgået for kilder tilforurening•477børneinstitutioner erundersøgt•91børneinstitutioner errenset op
Regionerne har fjernetforurenet jord på børnein-stitutioner, så børn kan legetrygt og godt.
Regionernehar i 2011anvendt:
•
84 mio. kr. på at undersøge, oprense og overvåge forurening, som kan udgøreen risiko for menneskers sundhed, heraf9 mio. kr. på at gennemgå 246 børneinstitutioner og undersøge 78 institutioner,samt oprense forurening på 34 institutioner
Redegørelse om jordforurening 201117
Forurenet jord i overfladengraves op. Det gule net viser,hvor grænsen til den dybere-liggende forurenede jord er.
Regionerne hjælperborgerne med råd ogvejledningRegionerne har ud over opgaven med at sikre drik-kevandet og menneskers sundhed mod forureningen række væsentlige opgaver. Regionerne yder fxservice til borgere og virksomheder og samarbej-der med kommunerne.I 2011 har regionerne behandlet godt 181.000henvendelser fra borgere, ejendomsmæglere ogandre, der har søgt oplysninger om jordforurening.Tallet er stigende fra år til år i takt med, at borgerneer blevet mere bevidste om jordforurening.Det stadigt stigende antal forurenede grundestiller fortsat krav til regionerne om at yde godrådgivning til grundejere. Ikke mindst i de mangetilfælde, hvor forureningen ikke giver anledning tilen oprensning. Det er en stor og vanskelig opgaveat kommunikere om sundhedsrisikoen på en sagligog forståelig måde – også selv om sundhedsrisi-koen i mange tilfælde er lille.Regionerne har som en del af kommunikationenomkring risikoen arbejdet med at forbedre hjem-mesider, breve samt andet informationsmaterialetil borgerne.Undersøgelse af boliggrundeEjere af boliggrunde, der er kortlagt som muligtforurenet, kan bede regionen om inden for et år atafklare, om grunden er forurenet eller ej. I 2011 harregionerne undersøgt 396 grunde efter sådanneanmodninger fra boligejere. Dette svarer til godt entredjedel af de gennemførte indledende undersø-gelser.Boligejernes særlige ret til at få deres grunde un-dersøgt inden for et år kræver en del af regioner-nes ressourcer. Dette medfører, at visse regionermå tilpasse antallet af nye kortlægninger af muligtforurenede grunde. Det sker for at skabe balancemellem ressourcerne til den sundheds- og drik-kevandsrettede indsats.
18Redegørelse om jordforurening 2011
Nuancering af forureningens sundhedsmæs-sige betydningFor at gøre det nemmere for boligejere, ejen-domsmæglere og kreditinstitutioner at forstå,hvad jordforureningen betyder for den dagligebrug af hus og have, nuancerer regionerne densundhedsmæssige betydning af forureningen påboliggrunde.Nuanceringssystemet er bygget op efter desamme principper som tilstandsrapporten på enejendom. Systemet inddeler forureningen i treforureningskategorier F0, F1 og F2:• F0: Forureningen udgør ingen risiko ved ejen-dommens aktuelle anvendelse som bolig• F1: Forureningen udgør ingen risiko ved ejen-dommens aktuelle anvendelse som bolig, hvissimpel rådgivning efterleves• F2: Forureningen udgør eller kan udgøre enrisiko ved ejendommens aktuelle anvendelsesom bolig.Regionerne udfører ikke flere undersøgelser ogoprenser heller ikke forureningen på boliggrundemed forureningskategorien F0 eller F1, med min-dre forureningen truer drikkevandet. En vurderingpå F0 og F1 er med til at give grundejer bedreadgang til fx at få lån i ejendommen.På grunde med forureningskategorien F2 er derikke nødvendigvis tale om, at forureningen udgøren risiko ved brugen af hus og have. Ofte starterregionerne med at give en F2, fordi forureningensniveau og udbredelse ikke er tilstrækkeligt belyst,eller fordi alle kilder til forurening ikke er undersøgt.Regionerne informerer altid om, hvorfor den sund-hedsmæssige betydning er nuanceret, som den er.Grunde med forureningskategorien F2 er omfattetaf den offentlige indsats. Regionerne vil derfor pået tidspunkt undersøge forureningerne nærmereog eventuelt rense dem op.I 2011 har regionerne nuanceret forureningenssundhedsmæssige betydning på 480 boliggrunde.I to tredjedele blev den sundhedsmæssige betyd-ning vurderet til F0 eller F1, det vil sige forureninguden sundhedsmæssig betydning for brugen afhus og have.• • • • • •
Private grundejeres projekterRegioner og kommuner har en tæt dialog og etgodt samarbejde omkring de vilkår, kommunernestiller i forbindelse med tilladelser til byggeri ogændret anvendelse på forurenede grunde. Detsker for at sikre miljø og sundhed i de privateprojekter. Og for at sikre, at en eventuel senere of-fentlig indsats ikke fordyres som følge af byggeriet.I 2011 har regioner givet 458 udtalelser til kommu-nernes tilladelser til byggeri og ændret arealan-vendelse og 283 udtalelser i forbindelse medkommunale påbudssager. Samtidig har regionernearbejdet med 2292 sager, hvor grundejere ogprivate bygherrer selv har betalt for undersøgelserog oprensninger.Regionerne stiller data til rådighedRegionerne stiller oplysninger om forurenedegrunde til rådighed for offentligheden, så problem-stillinger i forbindelse med jordforurening kanhåndteres allerede i planlægningen af fx nybyggeriog byudvikling. Derved spares ressourcer, og manundgår nye miljømæssige problemer.Digitale løsninger gør det desuden nemmere forborgerne at hente relevante informationer omjordforureninger og nemmere for regionerne atbetjene borgerne.På Danmarks Miljøportal findes oplysninger omjordforureninger. Oplysningerne er også til rådig-hed på de fleste regioners hjemmesider.VærditabsordningenOrdningen hjælper boligejere med at få fremryk-ket tidspunktet for en offentlig oprensningsindsats.Midlerne til indsatsen kommer fra staten, mens deter regionerne, der varetager den væsentligste delaf admini-strationen i forbindelse med Værditabs-ordningen.Det er regionerne, der vurderer, om en boliggrunder omfattet af ordningen og søger om penge hosstaten. Ligesom det er regionerne, der gennemfø-rer undersøgelserne og de eventuelle oprensnin-ger.
Regionernehar i 2011:
Behandlet 181.000 forespørgsler om jordforureningUndersøgt 396 boliggrunde på anmodning af grundejerenNuanceret forureningens sundhedsmæssige betydning på 480 boliggrundeGivet 458 udtalelser om byggeri og ændret anvendelse på forurenede grundeArbejdet med 2292 sager, hvor grundejere og private bygherrer selv har betalt for undersøgelser ogoprensningerArbejdet med 189 sager under værditabsordningenRedegørelse om jordforurening 201119
TEMA:Udvikling og effektivisering
Regionerne har i dag kendskab til 7500 grunde,hvor forureningen enten truer drikkevandet ellermenneskers sundhed. Hertil kommer de forurenin-ger, som regionerne fremover vil finde efterhåndensom arbejdet med at opspore og kortlægge forure-ning skrider frem. På en stor del af grundene skalder foretages en eller anden form for oprensning.På trods af at der hvert år foretages oprensning påen række grunde, ligger der fortsat en stor opgave.Selv hvis regionernes indsats holdes på sammeniveau som i dag, vil det tage flere årtier, før allekritiske forureninger er renset op. Det stiller krav tilregionerne om en skarp prioritering af de øko-nomiske ressourcer, så de giver ”mest miljø forpengene”.De traditionelle metoder til at undersøge og fjerneforurening i jorden og grundvandet er ofte bådedyre og langvarige. Regionerne arbejder derfor
aktivt med at optimere arbejdsgange og udvikleog afprøve nye metoder og værktøjer. Udviklingensker inden for alle faser i den offentlige indsatsmed det mål at kunne kortlægge, undersøge ogoprense hurtigere, billigere og mere effektivt, enddet er muligt i dag.Udvikling og afprøvning af nye metoder ogværktøjer er nødvendigt både i forhold til at få dekritiske forureninger renset op i tide. Og i forhold til,at der er forureninger, som ikke kan renses op medde metoder, der kendes i dag.Samarbejde om udviklingUdviklingen sker i samarbejde mellem regionerneog med Miljøstyrelsen, rådgivende firmaer, entre-prenører, producenter og forskningsinstitutioner.I flere tilfælde har regionerne desuden etableretsamarbejder uden for Danmarks grænser omudvikling af nye metoder og teknikker, hvor nogleprojekter udføres med støtte fra EU.Brugen af en hurtigfeltmetode har målrettetindsamlingen af data ogbetydet en væsentligforøgelse af antallet afanalyser. Prøverne er hergjort klar til analyse i felt-laboratorium – den gulefarve i nogle af prøverneskyldes høje indhold afforurening.
20Redegørelse om jordforurening 2011
Teknologiudviklingspuljen for jord- og grund-vandsforureningMiljøministeren skal ifølge jordforureningslovenforestå udvikling og afprøvning af ny teknologiinden for jordforureningsområdet. Til dette formåler oprettet en teknologiudviklingspulje, som Miljø-styrelsen administrerer. Den årlige bevilling har imange år udgjort omkring 6 mio. kr.Miljøstyrelsen har via teknologiudviklingsprogram-met igangsat en lang række projekter om blandtandet metoder til at undersøge, oprense og vur-dere risikoen fra jord- og grundvandsforurening.Miljøstyrelsen har fx givet støtte til en række pro-jekter om forskellige problematikker vedrørendejordforureninger, der kan påvirke indeklimaet iboliger. Det drejer sig om metoder til at sporeindtrængningsveje fra forureningen til indeklimaet,metoder til at fastlægge hvor meget forureningeninde i huset bliver reduceret i forhold til den forure-ning, der ligger under huset, samt opdatering afet katalog med forskellige metoder til at håndtereindeklimaproblemer. Sidstnævnte er desuden gjortweb-baseret og kan hentes på Videncenter forJordforurenings hjemmeside.Udviklingsprojekter i 2011Regionerne har i 2011 arbejdet med 51 udviklings-projekter. Knap halvdelen af projekterne omfattermetoder og teknikker til at rense forurening op.Resten omfatter projekter om vurdering af forure-ningsrisiko og optimering af oprensninger, samtprojekter af generel karakter, der ikke er relateret tilet specifikt område.Ti projekter er gennemført som offentlig-privatinnovation samarbejde og partnerskaber mellemden pågældende region og et eller flere privatefirmaer i ind- og udland. I offentlig-privat innovationsamarbejde og partnerskaber har alle deltagere etfælles ansvar for projektets kvalitet og økonomi.Miljøstyrelsen har gennem Teknologiudviklings-puljen anvendt omkring 6 mio. kr. på at støtte 15udviklingsprojekter, mens regionerne har anvendtknap 22 mio. kr. på de 51 udviklingsprojekter i 2011.Eksempler på udviklingsprojekterDe følgende eksempler har til formål at vise bred-den i regionernes arbejde med udviklingsprojekter.
EffektivitetFor at sikre at indsatsen overfor jordforureningbliver så effektiv som muligt, er det vigtigt at opti-mere forløbet fra opsporing af forurenede grundeover undersøgelser til den afsluttende indsats:Start- og stopkriterier for oprensning af grund-vandsforureninger• En af regionernes helt store udfordringer erat vurdere, hvor meget det er nødvendigt atrense op, for at forureningerne ikke længereudgør en trussel. Miljøstyrelsen giver retnings-linjer for, hvornår en oprensning er nødvendig.I dette projekt vil der blive udarbejdet ret-ningslinjer, der gør det muligt at vurdere merepræcist, hvad der skal til, for at en oprensninger nødvendig. Og hvad der skal til, for at enoprensning kan afsluttes. Projektet er støttet afMiljøstyrelsens Teknologiudviklingspulje.Sammenhæng mellem masse- og fluxsammen-hænge• Når oprensningsprojekter sættes i gang, skerdet ofte ud fra en antagelse om, at en reduk-tion af massen af forurening i selve kildeområ-det, vil medføre en tilsvarende reduktion i denforureningsmængde (flux), der påvirker grund-vandet. International forskning har imidlertidvist, at det kan være vanskeligt at forudse, hvil-ken effekt en given oprensningsindsats vil fåpå grundvandet. Formålet med dette projekter at forbedre valget af oprensningsmetoderog effektivisere de efterfølgende oprens-ninger. Projektet er støttet af MiljøstyrelsensTeknologiudviklingspulje.Kortlægning af tilsætningsstoffer i kloreredeopløsningsmidler• Klorerede opløsningsmidler indeholder enrække tilsætningsstoffer. Ved dette projekter der identificeret ni tilsætningsstoffer, somde potentielt mest kritiske for menneskerved forureningspåvirkning via forurenet jordog grundvand og indeklima (afdampning frajord og grundvand). Stofferne har en højerebevægelighed i grundvandet end selve deklorerede opløsningsmidler. Tilsætningsstof-ferne kan derfor muligvis sprede sig mereend de klorerede opløsningsmidler, og dervedudgøre en risiko i sig selv, uafhængigt af deklorerede opløsningsmidler. Ved at identificeretilsætningsstofferne og deres risiko kan bådeundersøgelser og oprensninger målrettes ogeffektiviseres. Projektet er støttet af Miljøstyrel-sens Teknologiudviklingspulje.
Redegørelse om jordforurening 201121
Udvikling og test af hurtig feltanalysemetodeEt af projekterne om Offentlig Privat Innovationhar formål at udvikle en hurtig feltmetode til atbestemme stofferne klorerede nitrobenzener ogklorerede aniliner i jord og vandprøver. Da stoffer-ne er relativt sjældne i forureningssammenhæng,og samtidigt vanskelige at analysere, er prisen pålaboratorieanalyse meget høj.For at effektivisere undersøgelsen af forureningensudbredelse på en konkret grund er der udviklet enhurtig feltmetode, så der løbende kan tages stillingtil behovet for udtagning af supplerende prøver.Brugen af en hurtig feltmetode har målrettetindsamlingen af data og betydet en væsentligforøgelse af antallet af analyser. Dermed er deropnået et langt bedre beslutningsgrundlag forregionen.Træprøver som indikator for forurening igrundvandI et industriområde er afprøvet en alternativ me-tode til at undersøge, om der er klorerede opløs-ningsmidler i grundvandet. Metoden går ud på atudtage prøver af områdets træer. Træerne opsu-ger grundvand og dermed også forurening. Ved atanalysere træprøverne får man få et billede af, hvorder er forurenet med klorerede opløsningsmidler.Metoden kan ikke fastlægget omfanget ellerkoncentrationen af forureningen helt præcist. Mener et godt supplement, hvis de historiske oplysnin-ger om en grund ikke er tilstrækkeligt dækkende iforhold til mulige kilder til forurening. Metoden erudviklet på Danmarks Tekniske Universitet.
Metoder til sporing af forureningens indtræng-ningsveje til indeklimaetIndeklimaet i bygninger på forurenede grunde kanvære påvirket af jordforurening, fordi forurenedestoffer kan fordampe og bevæge sig op igennemjorden og ind i bygningen. For effektivt at kunneforhindre forureningen i at sprede sig til indekli-maet, er det vigtigt at vide, hvor forureningentrænger ind i bygningen. Indtrængningsveje kanvære revner og sprækker, fx hvor betongulv støderop til fundamenter, ved afløb og andre rørgennem-føringer.Traditionelt fastlægges forureningens indtræng-ningsveje ved først at gennemføres en grundigbyggeteknisk gennemgang for at fastlægge muligeindtrængningsveje. Og dernæst at udføre kemiskeanalyser for at undersøge, hvilke veje der er aktive.Sporgasundersøgelse er en af de metoder, der kanbruges til at fastlægge indtrængningsvejene.Overordnet foretages undersøgelsen ved at:• udlede en sporgas under gulv i et område,hvor forureningen formodes at kunne dampeop i bygningen• udføre kontrolmålinger for at sikre, at sporgas-sen har den ønskede udbredelse i områdetmed forurening• måle indtrængende gas i bygningen med enhåndholdt detektor.Sporgasmetoden er baseret på anvendelse afudstyr, der er billigt at erhverve. Metoden givermeget ”visuelle” resultater, der kan give en god ogen direkte fornemmelse for de indtrængningsveje,der er fra jorden og op til indeklima. Og for despredningsveje, som er inde i bygningen, fx fra enetage til en anden.
Måling af forureningensindtrægningsveje.
Udtagning af prøve fra ettræ. Træprøver kan vise omder er forurening i grundvan-det.
22Redegørelse om jordforurening 2011
Termisk oprensningFlere regioner er begyndt at anvende termiskoprensning til at fjerne forurening, der stammer fraklorerede opløsningsmidler. Ved termisk oprens-ning varmes jorden op, så forureningen bliver tildamp, der kan suges op af jorden. Der findes tremetoder til at opvarme jorden. Det kan ske vedhjælp af damp, en form for ”dypkogere”, eller elek-trisk strøm og modstand.Det er blandt andet geologien i jorden, der er af-gørende for, hvilken form for opvarmning, der skalbruges til den termiske oprensning. De forskelligeopvarmningsmetoder er konkurrencedygtige ogkan efterhånden få prisen på oprensningen ned.”Dypkoger”-metoden har blandt andet været brugttil oprensning af en stor og kompliceret forureningmed klorerede opløsninger fra et tidligere renseri.Forureningen udgjorde en risiko for drikkevandet.Der kunne ligge op mod 5-10 tons klorerede opløs-ningsmidler i jorden. Hvis forureningen blev spredttil grundvandet, ville det betyde, at Danmarks stør-
ste kildeplads måtte lukke. Kildepladsen forsynerca. 100.000 københavnere med drikkevand. Enlukning ville derfor have store konsekvenser forforsyningen af drikkevand i hovedstadsområdet.Spredning af forureningen blev i første omgangstandset ved at oppumpe og rense forurenetgrundvand. En dyr og langvarig løsning. Regio-nen valgt derfor at bruge termisk oprensning tilat fjerne forureningen. Lange ”dypkogere” blevpresset ned i den forurenede jord. ”Dypkogerne”varmede jorden op til 100 grader, så forureningenblev til damp. Dampen blev suget op af jorden ogrenset.Opvarmningen tog et halvt år og fjernede al for-ureningen i jorden i det område, som var varmetop. Efterfølgende kunne den dyre oppumpning afforurenet grundvand stoppes. Hvis termisk oprens-ning ikke havde været muligt, ville alternativet haveværet oppumpning af forurenet grundvand i flerehundrede år.
Termisk oprensning afforurening med kloreredeopløsningsmidler. Lange”dypkogere” placeres i denforurenede jord. Jordenvarmes op, så forureningenbliver til damp, der kansuges op af jorden. Der ertale om en ny og meget ef-fektiv metode til at oprenseforurening.
Regionernesudviklings-arbejdei 2011:
Regionerne har i 2011 arbejdet med 51 udviklingsprojekter• 22 projekter er støttet af statens Teknologipulje• 3 projekter er støttet af EU
Redegørelse om jordforurening 201123
Store jordforureningerDer er 129 kendte store jordforureninger i Dan-mark. En stor jordforurening koster mere end 10mio. kr. at undersøge og rense op.97 af de store jordforureninger er omfattet af denoffentlige indsats. Regionernes indsats her ergodt i gang og følger en klar prioritering i overens-stemmelse med jordforureningslovens regler ogforudsætninger.De sidste 32 store jordforureninger truer hverkendrikkevandet eller menneskers sundhed. I enkelteaf disse sager udfører regionerne alligevel enindsats på grund af særlige hensyn til miljøet. Detdrejer sig om forureningerne i Kærgård Plantageog ved Høfde 42.De store jordforureninger haster ikke nødvendigvismere end de øvrige jordforureninger. Der vil altidforegå en afvejning af den økonomiske udgift tilundersøgelse og oprensning i forhold til de miljø-og sundhedsmæssige gevinster eller behov ved enoprensning.De røde prikker viser de 129 store jordforureninger. Regionerne er i gang med enindsats på de fleste af forureningerne. I de grønne og blå områder er der fokuspå drikkevand. De blå områder er områder med særlige drikkevandsinteresserog de grønne områder er områder med drikkevandsinteresser.
Regionernesindsats på destore jordfor-ureningssa-ger i 2011:
På 63 store jordforureninger omfattet af den offentlige indsats har der været følgende akti-viteter (på flere sager har der været flere aktiviteter, fx både undersøgelse og oprensning):• 19 undersøgelser• 47 oprensninger (inklusive drift af tekniske anlæg)• 15 overvågninger• 4 sager er afsluttet, fordi der ikke er behov for yderligere indsats mod forureningen9 store jordforureninger, som ikke er omfattet af lovens indsatsområder, er ved at blive undersøgtog renset op på grund af særlige miljøhensyn.
24Redegørelse om jordforurening 2011
Kommunernes indsats påjordforureningsområdetForureneren betaler princippetHvis en grundejer eller en virksomhed er ansvarligfor en forurening, skal kommunerne give ejeren(forureneren) påbud om selv at betale for at under-søge og oprense forureningen.Tilladelse til byggeri og ændret anvendelseKommunerne giver tilladelse til bygge- og grave-arbejde, samt ændret anvendelse på kortlagte,forurenede grunde efter paragraf 8 i jordforure-ningsloven. Hvis grundejer fjerner forurening fragrunden vurderer regionen, om kortlægningenefterfølgende kan ophæves.Flytning af jordNår der skal flyttes jord væk fra en grund, der erområdeklassificeret eller kortlagt, skal flytningen afjorden anmeldes til kommunen som anviser jordentil et modtageanlæg.Bekendtgørelsen om jordflytning fastlægger, hvormange og hvilke analyser, der skal foretages afjorden. Kommunerne sikrer dermed, at jord fra etområde med lettere forurenet eller forurenet jordikke flyttes til et forureningsfrit område.OmrådeklassificeringKommunerne udpeger de områder, hvor derforventes at være lettere forurenet jord som følgeaf spredning af forurening til jorden fra almindeligaktivitet i en byzone. Dette kaldes områdeklassifi-cering.Der er en lille sundhedsrisiko forbundet med lettere forurenet jord. Den lille risiko kan nedsættesved at følge en række simple råd, fx at vaske hæn-der. Kommunerne rådgiver borgerne om, hvordanden lille sundhedsrisiko kan minimeres.På Danmarks Miljøportal har næsten alle kommu-ner lagt information ud om områdeklassificeredeområder.Kommunernes egne undersøgelser og oprens-ningerKommunerne har i 2011 anvendte omkring 5 mio.kr. på egne undersøgelser og oprensninger afjordforurening på kommunale institutioner ogomkring 17 mio. kr. på undersøgelser og oprens-ninger i forbindelse med køb/salg af kommunalegrunde og kommunale byggeprojekter. 41 kom-muner har i alt igangsat 87 undersøgelser og 56oprensninger. Derudover blev der anvendt knap 6mio. kr. på frivillig håndtering af jordforurening påandre områder.Kommunerne har desuden haft omkring 23 mio.kr. til administration af deres jordforureningsopga-ver.Den offentlige indsatsKommunerne bidrager med oplysninger til regio-nernes kortlægning.Indvindingsoplande kan udpeges i forbindelsemed den statslige grundvandskortlægning indtil2015. Kommunerne opdaterer indvindingsoplande.
Opgravning af forure-net jord.
Kommuner-ne har i 2011:
• • •
Givet 335 tilladelser til byggeri og ændret arealanvendelse på forurenede grundeGivet 97 påbud om undersøgelser eller oprensning af jordforureningIgangsat 87 undersøgelser og 56 oprensninger på egne kommunale institutioner og iforbindelse med køb/salg og byggeprojekter på kommunale ejendomme
Redegørelse om jordforurening 201125
Statens indsats
Foruden Miljøstyrelsens opgaver varetager statento opgaver i forhold til jordforurening:• • Værditabsordningen for boligejere ogForsvarets undersøgelser og oprensninger afjordforurening.
Ud over at boligejere tilmeldt værditabsordningenfår udsigt til en oprensning, opnår ejeren en fuld-stændig afklaring af, hvor udbredt forureningener på grunden. Er grunden på venteliste til at bliverenset op, er boligejeren typisk bedre stillet ved enejendomshandel, fordi tilsagnet om oprensningkan gives videre til en ny ejer.I 2011 var det muligt for boligejere på venteliste tilen oprensning at få et statsgaranteret afdragsfritlån på favorable vilkår. Løbetiden på lånet svarertil det antal år, grunden alternativt skulle haveventet på en oprensning efter værditabsordningen,dvs. indtil der er midler på værditabsordningensbevilling til at indfri lånet. Der er på nuværendetidspunkt 21 boligejere, der benytter sig af låneord-ningen.Forsvarets indsats på forurenede grundeForsvaret står selv for at kortlægge Forsvaretsegne grunde, hvor der kan være forurenet.I forbindelse med salg, byggeri og anlægsarbejdepå grundene udfører Forsvaret typisk undersø-gelser og oprensning af forureningen, ligesomForsvaret overvåger forurening flere steder.
Værditabsordning for boligejereVærditabsordningen er en statsfinansieret ord-ningfor de boligejere, der uden at vide det har købt enforurenet grund. På visse betingelser giver ordnin-gen boligejerne ret til – for en mindre egenbetaling– at få fremskyndet indsatsen mod forureningenuden om den almindelige offentlige indsats.Indsatsen begynder normalt med en nærmereundersøgelse af forureningen og afsluttes eventu-elt med en oprensning.Den økonomiske del af ordningen står StatensAdministration for. For tiden er der ingen ventetidpå en undersøgelse, men omkring 10 års ventetidpå en oprensning.
I 2011 harværditabs-ordningengivet 41 mio.kr. til:I 2011 harForsvaretanvendt 38mio. kr. på:
• • •
76 undersøgelser og28 oprensninger af jordforureningRegionerne har anvendt omkring 2,2 mio. kr. på administration af opgaven
• • • •
Miljøhistoriske redegørelser for 21 grundeUndersøgelser af 35 grundeOprensning og monitering af forurening på 19 grundeMiljørelaterede opgaver på Grønland og Færøerne
26Redegørelse om jordforurening 2011
Undersøgelser og oprens-ninger betalt af privategrundejere og bygherrerMange private grundejere og virksomheder, derhar en forurenet grund, vælger selv at betale for enundersøgelse og oprensning af forureningen.Grundejeren kan have interesse i at rense op, hvisgrunden dermed undgår at blive kortlagt eller fårophævet kortlægningen. Virksomheder kan væreinteresserede i at udvikle og udnytte et områdemed forurenet jord.En sådan frivillig undersøgelse og oprensning kangøre det muligt for grundejer eller virksomhed atfå tilladelse fra kommunen til at ændre anvendel-sen af grunden.Undersøgelser og oprensninger udført af privategrundejere og bygherrer retter sig ikke nødvendig-vis mod forurening, der er miljø- eller sundhedsska-delig og omfattet af den offentlige indsats.Regionerne behandler og vurderer kortlægnings-grundlaget på de undersøgelser og oprensninger,som udføres af private, så der ikke efterladesforurening, der er miljø- eller sundhedsskadelig.Miljøstyrelsen skønnede i 2009, at private grund-ejere og bygherrer anvender mellem 100 og 350mio. kr. om året på at undersøge og rense op.Fra gamle utætte tromlerkan forurenende stoffersive ud i jorden og ned tilgrundvandet.
I 2011 har pri-vate grund-ejere:
• •
Igangsat 1141 frivillige undersøgelser og oprensningerRegionerne har anvendt 14 mio. kr. på at behandle undersøgelser betalt afprivate grundejere og bygherrer.
Redegørelse om jordforurening 201127
Oliebranchens MiljøpuljeOliebranchen er et godt eksempel på, at en bran-che frivilligt undersøger og oprenser forurening frafortidens syndere og hermed gør en stor indsatsfor miljøet.Oliebranchens Miljøpulje er den største frivilligeoprenser af forurening i Danmark. OliebranchensMiljøpulje blev stiftet af benzinselskaberne iDanmark i 1992 og står for at undersøge og renseop på grunde, hvor der tidligere har været salg afbenzin.Undersøgelserne og oprensningerne finansie-res ved, at benzinselskaberne årligt indbetaleret bidrag pr. liter solgt benzin til OliebranchensMiljøpulje.Oliebranchens Miljøpulje har siden sin start håndte-ret 10.000 gamle benzinsalgsanlæg.
Regionerne har sideløbende godkendt de under-søgelser og oprensninger, som udføres af Oliebran-chens Miljøpulje, for at sikre at der ikke efterladesforurening, der er miljø eller sundhedsskadelig.Oliebranchens Miljøpulje og regionerne har arbej-det målrettet på at afslutte flest mulige sager i 2011.Ved udgangen af 2011 resterede 71 sager. Oliebran-chens Miljøpulje forventer, at de resterende sagerkan afsluttes i 2015.Oprensning af forurening fra villaolietankeOliebranchens Miljøpulje undersøger og oprenserdesuden forurening fra villaolietanke gennemden særlige forsikringsordning for villaolietanke.Kommunerne godkender de udførte oprensninger.Regionerne vurderer, om der er efterladt forure-ning, der skal kortlægges.
Oliebranchens Miljøpulje harundersøgt og renset op på10.000 gamle tankstationer iDanmark.
I 2011 harOliebran-chens Miljø-pulje arbej-det med:
• 127 undersøgelser og oprensninger af forurening på nedlagte servicestationer• 78 undersøgelser og oprensninger af forurening fra villaolietankeRegionerne har anvendt 4,2 mio. kr. på at behandle og godkende disse undersøgelserog oprensninger.
28Redegørelse om jordforurening 2011
Hvert år udarbejder Depotrådet en redegørelse til miljøministeren om arbejdet med jordforuren-ing i Danmark. Denne redegørelse beskriver på et overordnet plan den indsats, der er sket i 2011.Yderligere oplysninger kan findes i det tilhørende databilag til redegørelsen.
I 2011:••••••••••••420 mio. kr. er anvendt på regionernes indsats rettet mod at beskytte drikkevandet og men-neskers sundhed mod jordforureningRegionerne har arbejdet med 1.407 indledende undersøgelserRegionerne har arbejdet med 313 videregående undersøgelser og 116 oprensningerRegionerne gennemførte en særlig indsats med at undersøge og oprense forurening på 112børneinstitutionerRegionerne har besvaret 181.000 henvendelser fra borgerne om konkret jordforureningRegionerne har arbejdet med at undersøge, oprense og overvåge 63 store kendte jord-forureninger41 mio. kr. fra Værditabsordningen dannede grundlag for 76 undersøgelser og 28 oprens-ninger af jordforureningKommunerne har udarbejdet 335 tilladelser til byggeri og ændret arealanvendelse på kort-lagte grunde38 mio. kr. fra Forsvaret blev anvendt på at kortlægge, undersøge, oprense og overvågeforurening på 75 grundeKnap 22 mio. kr. fra regionerne og 6 mio. kr. fra Teknologiudviklingspuljen blev øremærket tiludviklingsprojekter, blandt andet til at udvikle nye metoder til at rense forurening opPrivate grund- og virksomhedsejere igangsatte frivilligt at undersøge og rense forurening oppå 1.141 grundeOliebranchens Miljøpulje var beskæftiget med 127 undersøgelser og oprensninger af forure-ning på nedlagte tank- og servicestationer og 78 undersøgelser og oprensninger af forure-ning fra villaolietanke
Redegørelse om jordforurening 2011Redegørelse fra Miljøstyrelsen, Nr. 1, 2014Udgivet af: DepotrådetUdgivelsesår: 2014Udarbejdet af: DepotrådetFotos: RegionerneForsidefoto: Opgravning af forureningISBN NR: 978-87-92903-70-9Grafik: Danske Regioner
Redegørelse og det tilhørende databilag kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk
Redegørelse om jordforurening 201129
