MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 200: Notat om basisanalysen for vandområdeplanerne 2015-2021, fra miljøministeren

Orientering om basisanalyse for 2. generation vandområdeplanerIndledningVandrammedirektivet har til formål at sikre god tilstand for søer, vandløb,kystvande og grundvand i medlemsstaterne. Basisanalysen er det første trin iforberedelsen af 2. generation vandområdeplaner, der skal gælde for perioden2015-2021. Basisanalysen omfatter en vurdering af den aktuelle tilstand ivandområderne, en opgørelse af de påvirkninger, der forventes fremadrettet, og envurdering af, hvilke vandområder der dermed er i risiko for ikke at kunne opfyldedirektivets generelle miljømål om god tilstand i 2021.Som led i basisanalysen skal det foreløbigt fastlægges, hvilke vandområder,herunder vandløb, der skal indgå i vandplanlægningen og dermed målsættes,ligesom der skal ske en foreløbig udpegning af vandområderne som hhv. naturlige,kunstige og stærkt modificerede. En endelig udpegning har betydning for dekonkrete miljømål for vandområderne.Basisanalysen danner et første grundlag for fastlæggelse af konkrete miljømål,opgørelse af indsatsbehov og fastlæggelse af indsatsprogrammer med henblik påopfyldelse af miljømålene. De endelige miljømål og indsatsprogrammer fastlæggesi bekendtgørelser samtidig med offentliggørelsen af vandområdeplaner ultimo2015 efter seks måneders høring igangsat ultimo 2014.Basisanalysen offentliggøres på Naturstyrelsens hjemmeside og består af et notatmed sammenfatning af resultaterne af tilstands- og risikovurderingerne afvandområderne, en række tilhørende WebGIS kort, der udførligt viser tilstands- ogrisikovurderingerne for vandområderne, samt en økonomisk analyse afvandanvendelsen udarbejdet af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi,Københavns Universitet.Udpegning af vandløb, der skal indgå i vandplanlægningenI basisanalysen skal det foreløbigt fastlægges, hvilke vandløb der skal indgå ivandplanlægningen og dermed målsættes.I Danmark er der ca. 69.000 km. vandløb. Med basisanalysen indgår foreløbigt ca.19.000 km vandløb i vandplanlægningen. Baggrunden her for er, atvandrammedirektivet generelt gælder for alle vandløb, mens vandløb med etopland større end 10 km2som minimum skal indgå i vandplanlægningen ogmålsættes. Direktivforpligtelsen i forhold til at medtage mindre vandløb, hviler pået skøn over, hvorvidt vandløbet udgør en betydelig mængde overfladevand iforhold til direktivets formål og mål, dvs. bl.a. vandløbets økologisk betydning ogbetydning for beskyttede områder og natur samt betydning for målopfyldelse iandre forekomster af overfladevand i vandområdedistriktet.

For at omsætte direktivets krav til en ensartet og videnskabelig udpegning afvandløb har Aarhus Universitet – Nationalt center for miljø og energi (DCE) forMiljøministeriet udarbejdet forslag til en række faglige kriterier (oplandsstørrelse,biologisk kvalitet, bredde, faldforhold, slyngning), som kan danne grundlag for ensamlet udpegning af vandløb, der skal indgå i vandplanlægningen og målsættes.En arbejdsgruppe under Vandløbsforum har herefter med udgangspunkt iforskningsarbejdet fra DCE haft til formål at komme med et oplæg til naturfaglige1kriterier. Gruppens arbejde er rapporteret på Naturstyrelsens hjemmeside .Foreløbig udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløbDer er i basisanalysen foretaget en foreløbig udpegning af vandløbene somnaturlige, kunstige eller stærkt modificerede. Udpegningen af kunstige og stærktmodificerede vandområder har betydning for fastlæggelsen af konkrete miljømål,idet naturlige vandområder som udgangspunkt skal opnå god tilstand, menskunstige og stærkt modificerede vandområder som udgangspunkt skal opnå godtøkologisk potentiale. Den samlede målsætning har betydning forbruttoindsatsbehovet og dermed omfanget af indsatser og de økonomiskekonsekvenser.Den foreløbige udpegning af vandløbene i basisanalysen vil indgå i grundlaget forkommunernes og de kommende vandråds arbejde med forslag tilindsatsprogrammer på vandløbsområdet, og kommunerne og vandrådene harderefter mulighed for at bidrage med oplysninger til udpegningen af kunstige ogstærkt modificerede vandløb i forbindelse med forslag til vandområdeplaner ogtilhørende bekendtgørelser ultimo 2014. Det endelige niveau for udpegning afkunstige og stærkt modificerede vandløb vil blive fastlagt i efteråret 2015, efter at2. generation vandområdeplanerne med tilhørende bekendtgørelser har været ioffentlig høring.Der har i 2013 været nedsat en arbejdsgruppe under Vandløbsforum omudpegning af stærkt modificerede vandløb. Arbejdsgruppens opgave var at vurderebehovet for justering af kriterier for udpegning af vandløb som stærktmodificerede. Arbejdsgruppens arbejde er rapporteret på Naturstyrelsenshjemmeside.1Med den opdaterede basisanalyse er der foreløbigt udpeget 700 km vandløb somkunstige og 800 km vandløb som stærkt modificerede. De øvrigevandløbsstrækninger er foreløbig udpeget som naturlige vandløb.TilstandsvurderingEt vandområde har god tilstand, hvis det både har god økologisk tilstand og godkemisk tilstand.Med hensyn til god økologisk tilstand vurderes tilstanden i hvert enkeltvandområde, der efter basisanalysen indgår i vandplanlægningen, op mod demiljømål, der er anvendt i forbindelse med 1. generation vandplaner. Denøkologiske tilstand vurderes ud fra en række kvalitetselementer såsom fxforekomsten af fisk, bestemte typer af plankton og ålegræs.

De nyeste nationale overvågningsdata viser en generel tendens til en svagforbedret økologisk tilstand for vandløb, søer og kystvande i forhold tilvurderingen i forbindelse med 1. generation vandplaner.Det bemærkes, at der ved basisanalysen i forbindelse med 1. generationvandplaner er anvendt et enkelt kvalitetselement for hver type af vandområde. Ibasisanalysen til 2. generation vandområdeplaner inddrages flerekvalitetselementer, hvilket betyder, at vandområdernes samlede tilstand fastsættesud fra kvalitetselementet med den dårligste tilstand, det såkaldte ”one-out-all-out-princip”. Der er kun tilstrækkelige overvågningsdata vedrørende de nyekvalitetselementer for en begrænset del af vandområderne. Derfor benyttes de nyekvalitetselementer kun i begrænset omfang.Vandløb tilstandsvurderes generelt ud fra flere kvalitetselementer (bunddyrsfauna,fisk og planter). Specielt for vandløb med blød bund bemærkes, at de ibasisanalysen udelukkende tilstandsvurderes ud fra det nye kvalitetselement fisk.For blødbundsvandløb, hvor det ikke er fagligt muligt at anvende fisk somkvalitetselement, fastsættes tilstanden som ukendt. På baggrund af en fagligvurdering fra Aarhus Universitet (DCE) anvendes bunddyrsfauna (DanskVandløbs Fauna Indeks, DVFI) ikke i tilstandsvurderingen af blødbundsvandløb,før der er udviklet en bedre metode til vurdering af bunddyrsfauna iblødbundsvandløb. Det nye kvalitetselement ”vandplanter” anvendes ibasisanalysen kun i de mellemstore og store vandløb (type 2 og 3).Grundlaget for vurderingen af kemisk tilstand er spinkelt. Af de meget få vandløbog søer, der kan vurderes tilstand for, opfylder hovedparten ikke målet om godkemisk tilstand. For kystvande vurderes ca. halvdelen ikke at opfylde målet omgod kemisk tilstand.RisikovurderingPå baggrund af tilstandsvurderingen gennemføres en vurdering af, hvilkevandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålet om god tilstand i 2021.Risikovurderingen i forhold til at opnå god økologisk tilstand hviler på demiljømål, der er fastsat i forbindelse med 1. generation vandplaner.I risikovurderingen tages højde for forventede effekter af besluttede ellergennemførte indsatser. Områder, hvor der gennemføres en ”fuld” indsats i dennuværende periode, vil således automatisk forventes at opfylde det fastsatte mål i2021. Vandområder, hvor direktivets undtagelsesbestemmelser er anvendt, vil iudgangspunktet blive vurderet til at være i risiko for ikke at nå målopfyldelseinden 2021.Ca. 62 pct. af de målsatte vandløb og 66 pct. af søerne forventes ikke at have godøkologisk tilstand i 2021 uden yderligere indsatser,jf. tabel 1.Ca. 95 pct. af kystvandene forventes ikke at have god økologisk tilstand i 2021,jf.tabel 1.Målet for 2021 for kystvande er baseret på en forventet reduktion afkvælstofudledningen på 19.000 ton, som blev fastlagt med Grøn Vækst-aftalen.Indsatsen i 1. generation vandplaner omfatter en reduktion i udledningen på9.000 tons kvælstof, idet en yderligere reduktion af 10.000 tons kvælstof erudskudt til 2. planperiode ved anvendelse af undtagelsesbestemmelser. Der er dogendnu ikke er truffet beslutning om kvælstofindsatsen for anden planperiode,hvilket medfører, at risikovurderingen er baseret på en forventet reduktion af3

Miljøministeriet har udarbejdet en tilsvarende risikovurdering forvandområdernes kemiske tilstand, dvs. vurdering i forhold til forventedeoverskridelser af grænseværdierne for miljøfarlige, forurenende stoffer.Vurderingen er foretaget på et spinkelt datagrundlag. Risikovurderingen viser, athovedparten af vandløb og søer ikke forventes at have god kemisk tilstand i 2021.For kystvande forventes ca. 1/4 af disse at have god kemisk tilstand i 2021.For grundvand benyttes tilstandsvurderingen fra 1. generation vandplaner.Udviklingen i grundvandets tilstand sker almindeligvis langsomt, og derforanvendes tilstandsvurderingen samtidig som risikovurdering. For grundvandforventes 40 % af forekomsterne at have god kemisk tilstand i 2021.

Tilstands- og risikovurdering – God økologisk tilstand

Forventet ikke-

målopfyldelse

i 2021

Omfattede områder

Vandløb, i alt

18.900 km

Ikke-målopfyldelse

i 2013

Søer, i alt

856 søer

Kystvande, i alt

119

vandområder