MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 192: Notat om forslag til Kommissionens gennemførelsesretsakt om vedtagelse af et flerårigt LIFE arbejdsprogram for perioden 2014-17, fra miljøministeren

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OGMILJØUDVALGForslag til KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESRETSAKT omvedtagelse af et flerårigt LIFE arbejdsprogram for perioden2014-17.Komitésag1. ResuméFormålet med Kommissionens forslag er at udstikke de indholdsmæssigeog økonomiske retningslinjer for gennemførelsen af EU’s program forstøtte til natur-, miljø- og klimaprojekter i medlemsstaterne (LIFE) forperioden 2014-17.Arbejdsprogrammet er sat på dagsordenen for møde i LIFE komitéenden 17. februar 2014 mhp. drøftelse og afstemning efter undersøgelses-proceduren. Programmet fastholder strukturen i det tidligere LIFE+pro-gram, samtidig med, at det operationaliserer en række yderligereinstrumenter mhp. at effektivisere gennemførelsen af EU’s miljø- ogklimapolitik. Den samlede budgetramme for programmet i perioden2014-17 udgør omtrent 1.8 mia. €.Arbejdsprogrammet fastlægger budgettets fordeling til hhv. etmiljødelprogram og et klimadelprogram. Inden for miljødelprogrammetfastlægges tillige en fordeling mellem de prioriterede indsatsområdermiljø- og ressourceeffektivitet og natur og biodiversitet.De nye instrumenter er:integrerede projekterteknisk bistand til ansøgerekapacitetsopbygning i medlemsstater med ringe hjemtagning afstøttemidlerfinansielle instrumenterForslaget om nye finansielle instrumenter indebærer, at der ud afbudgettet afsat til delprogrammet for klima allokeres godt og vel 40% afmidlerne til anvendelse som indskudskapital i den Europæiskeinvesteringsfond- og bank mhp. at fremme hhv. garantistillelse ogformidling af lavrentelån til projektansøgere.Programmet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser og påvirkerikke det danske beskyttelsesniveau. Der er alene administrative ogøkonomiske konsekvenser af forslaget i den udstrækning Danmarkønsker eller lykkes med at hjemtage støtte til ansøgte projekter.Regeringen kan grundlæggende støtte Kommissionens forslag til ar-bejdsprogram, og agter at stemme for det. Regeringen finder dog ikke, atKommissionen har argumenteret overbevisende for, at alle foreslåede nyefinansielle instrumenter er hensigtsmæssige, og at de skulle have enstørre effekt end en fortsættelse af de eksisterende virkemidler. Regering-en vil på den baggrund lægge vægt på at de finansielle instrumenter vedr.”Finansieringsfacilitet for naturkapital” og ”Risikoafdækning forklimavenlige virksomheder” udgår af programmet.

2. BaggrundEuropaparlamentet og Rådet har den 11. december 2013 vedtaget enforordning om etablering af et program for miljø- og klimaindsats (LIFE).(EU 1293/2013). I henhold til forordningens artikel 24 skal der udformeset arbejdsprogram for perioden 2014-17 og 2018-20. Arbejdsprogrammetskal forelægges udvalget for Life-programmet og vedtages som engennemførelsesretsakt ved undersøgelsesprocedure. Kommissionen harden 28. januar 2014 udsendt forslag til arbejdsprogram 2014-17.Arbejdsprogrammet er sat til drøftelse og afstemning på komiteens mødeden 17. februar 2014.3. Formål og indholdForordningen indebærer en fortsættelse i perioden 2014-20 af LIFE-programmet, som har eksisteret siden 1992 med forskellige ændringer.Formålet med programmet er at yde EU-støtte til natur-, miljø- ogklimaprojekter i medlemsstaterne, der har særlig fællesskabsværdi.Kendetegnet for LIFE-programmet har i denne periode været en såkaldt”bottom-up” strategi, hvor aktører i medlemsstaterne har ansøgt om støttetil projekter inden for et bredt spektrum af emner. Det har været denerklærede hensigt med forordningen for 2014-20 at indsnævre dettespektrum og introducere en større grad af styring af ansøgningerne,herunder med særlig vægt på medlemslandenes gennemførelse af centraledele af EU miljølovgivningen. Denne strategi afspejler sig dog kun ibegrænset omfang i den vedtagne forordning og det foreliggendearbejdsprogram, idet alle projekter, der har til formål at gennemføre dele afEU’s miljø- og klimapolitik, vil være støtteberettigede. Iforordningstekstens bilag III opregnes alle miljø-og klimapolitikkensområder med den tilføjelse, at listen ikke er udtømmende i forhold tilpotentielle projekter.Det foreliggende arbejdsprogram ligner således i sin grundsubstans deteksisterende LIFE-program, som implementeres direkte af kommissionen.Kernen er nationale og i nogen udstrækning transnationale projekter, somansøges direkte. Dertil kommer støtte til NGO’er til varetagelse af denfolkelige forankring samt udgifter forbundet med administration,monitering, evaluering og rapportering.I forhold til tidligere er der oprettet et særligt delprogram for klimaindsats,som udgør 25 % af det samlede budget. Den generelle støtteprocent erdesuden hævet fra 50 % til 60 %.Opgjort i løbende priser, fordeles der med det foreslåede Budget knap 1.8mia. € for perioden 2014-17 svarende til godt og vel 50% af de samledemidler afsat til LIFE programmet i EU´s flerårige budgetramme. Konkretfordeles LIFE budgettet for 2014-17 således:1. Delprogrammet for miljøa. Indsatsområde miljø og ressourceeffektivitet 495,8 mio. €b. Indsatsommråde for natur og biodiversitet610,1 -c. Miljøforvaltning og –information163,0 -d. Administration og støttefunktioner78,2 -I alt1.347,1 mio. €

Støtten på miljø og ressourceeffektivitetsområdet foreslås målrettet modprojekter, der demonstrerer bedste praksis og løsninger inden for en rækkeemner, herunder på området for sundhed og miljø. Herudover foreslås detat støtte integrerede projekter målrettet imod at gennemføre EUmiljølovgivningen på områderne vand, affald, luft og klima.Støtten på biodiversitetsområdet foreslås altovervejende målrettet modprojekter, som bidrager til gennemførelsen af EU´s biodiversitetsstrategifrem mod 2020 samt EU lovgivningen på biodiversitetsområdet medsærlig vægt på Habitatsdirektivet, Vandrammedirektivet ogFuglebeskyttelsesdirektivet.Den forvaltnings- og informationsrelaterede støtte foreslås anvendt tiluddannelses- og informationsaktiviteter med sigte på at fremmevidensdeling og bevidstgørelse i fællesskabet om de erfaringer, derindhøstes i medlemslandene via de LIFE- støttede projekter.LIFE klima delprogrammet fastlægges ligeledes med 3 prioriteredeindsatsområder: Indsats mod klimaforandringer, Klimatilpasning samt etområde for Klimaforvaltning og -information.De to områder vedrørende klimaforandringer og klimatilpasning er rettetimod projekter, der sigter på at fremme gennemførelsen af EUklimalovgivningen, ”mainstreaming” af klimaindsatsen indenfor allerelevante EU politikområder, samt bidrage til udvikling og innovation afteknologier, metoder og systemer, der kan udbredes mhp. at fremmeindsatsen på klimaområdet.Sigtet med det prioriterede område for klimaforvaltning og – informationer bl.a. at fremme bevidstgørelsen om klimaspørgsmål, støtte informationog formidling på klimaområdet, herunder lette vidensdeling og fremmeudviklingen og udbredelsen af bedste praksis og politiske tilgange.Udover at fortsætte muligheden for støtte til pilotprojekter,demonstrationsprojekter og bedste praksisprojekter introducerer forslageten ny type såkaldte ”integrerede projekter”, som er store projekter, med detsigte at kombinere forskellige (EU-)finansieringskilder. Konceptet er enudløber af kommissionens forslag til en fælles strategisk ramme (CSF) forfem store fonde, nemlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling(EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF), Samhørighedsfonden, DenEuropæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) ogDen Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), som skal sikre at aktiviteter,der iværksættes med midler fra disse fonde understøtter hinanden. Op til30 % af den samlede budgetallokering til projekter i LIFE programmet kangå til disse integrerede projekter. Det tilstræbes, at hver medlemsstat3

modtager støtte til mindst ét integreret projekt i arbejdsprogramperiodenog til tre i perioden 2014-20.I tilknytning til integrerede projekter introduceres muligheden for at opnåstøtte til teknisk assistance i forbindelse med projektforberedelse og –udformning. Der kan opnås støtte hertil på op til 100.000 €.Endvidere ydes der støtte til kapacitetsopbygning til medlemsstater, der ien årrække har haft en undergennemsnitlig hjemtagning af støtte fra LIFE,og hvis BNP desuden ligger under 90 % af gennemsnittet for EU.Som noget nyt er der i forordningen åbnet mulighed for at fremme LIFE’smålsætning gennem anvendelsen af finansielle instrumenter. Der foreslåstre sådanne instrumenter, to alene inden for underprogrammet for klima,et for begge underprogrammer for hhv. miljø og klima. Der afsættesfølgende budget:1. Finansieringsfacilitet for naturkapital60 mio. €2. Privat finansiering af energieffektivitetstiltag110 -3. Risikoafdækning for klimavenlige virksomheder 40 -I alt210 mio. €Midlerne til de 3 finansielle instrumenter foreslås tilvejebragt fra budgettetafsat til delprogrammet for klima, på nær 30 mio. € tilfinansieringsfaciliteten for naturkapital, der hentes ud af budgettet afsat tildelprogrammet for miljø. Tilbagebetalte midler påtænkes genudlånt.Den tilgrundliggende tankegang er, at der er mangel på risikovillig privatkapital, som er villig til at investere i miljø og klimaprojekter. Midler fraLIFE programmet skal således bidrage at stille en sådan udlåns- oggarantikapital til rådighed gennem den Europæiske Investeringsbank(EIB). Der er forskellige formål, målgrupper og virkemåder for de treforeslåede ordninger.Finansieringsfacilitet for naturkapital.Ordningen retter sig mod private virksomheder, der kan modtage lån tilaktiviteter inden for naturområdet. Kommissionen anfører muligeforretningsområder som betaling for økosystemydelser (f.eks. rent vand),der betales af dem der nyder gavn af det, etablering af grøn og blåinfrastruktur (f.eks. grønne områder, skov, bedre luftkvalitet), etablering aferstatningsnatur (f.eks. i forbindelse med anlægsprojekter). Det forstås, atder tænkes på et forretningsområde, hvor virksomheden etablerer dissegoder, og derefter afsætter dem eller dele heraf til købere, der af den eneeller anden grund er interesseret i at erhverve goderne. Der er altså ikketale om at etablere entreprenørvirksomheder, som allerede findes og bl.a.også deltager i gennemførelsen af LIFE-projekter.Privat finansiering af energieffektivitetstiltagOrdningen er til finansiering af energieffektivitetsprojekter (f.eks. bedreisolering i bygninger, mindre ressourcespild ved produktion).Projektansøgere vil kunne optage lavrentelån hos tredjepartsbanker ogandre finansielle institutioner formidlet via indskud af LIFE midler i EIB.Det er intentionen, at lavrentelån og lånegarantier fra de finansielleinstrumenter i LIFE på energieffektiviseringsområdet kan medvirke til atmindske barrieren ved investeringsomkostninger. Argumentet er, at4

energieffektiviseringsprojekter ofte har svært ved at finde finansiering,men forventes på sigt at generere et overskud.Energieffektiviseringsprojekter er rentable, men har en langtilbagebetalingstid, og det antages at finanssektoren ikke hartålmodigheden til at vente på energieffektiviseringsprojekter. Det er her,hvor EIB’s risikoafdækning kan hjælpe til at berolige de finansielleinstitutioner i den private sektor, og gøre dem mere villige til at investere ienergieffektivisering. Det er Kommissionens intention, at ordningen skalgive den private sektor et skub, og øge private virksomheders villighed til atinvestere i energieffektiviseringsprojekter. Desuden skal det mindskemedlemsstaternes energieffektiviseringsprojekters afhængighed af tilskudog på sigt få dem ind på markedet på lige vilkår.Risikoafdækning for klimavenlige virksomhederRisikoafdækningsordningen skal støtte innovative, klimavenligevirksomheder (virksomheder med færre end 500 ansatte). Det kan bådevære ”clean-tech”-virksomheder og virksomheder, der arbejder aktivt på atnedsætte deres CO2-udslip. Her er det muligt for eksisterendevirksomheder at få hjælp til deres opstart og drift gennem lånegarantier,der administreres og implementeres af Den Europæiske Investeringsfond(EIF). Risikoafdækningen er blandt andet tiltænkt teknologivirksomheder,der udvikler teknologier til at mindske klimaforandringer, men kan ogsåvære virksomheder, der aktivt mindsker CO2-emissioner genneminvesteringer.Ordningen indgår i EU’s forskningsprogram Horizon 2020’srisikoafdækningsordning til små- og mellemstore virksomheder, hvorHorizon 2020 i forvejen forventes at levere 1 mia. €.4. Europa Parlamentets udtalelserEuropa Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget5. NærhedsprincippetForslaget udmønter bemyndigelsesbestemmelser til Kommissionen iforordningen, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.6. Konsekvenser for DanmarkDer er ingen lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget, og forslagetpåvirker ikke det danske beskyttelsesniveau.Der er alene økonomiske og administrative konsekvenser af forslaget i denudstrækning Danmark ønsker eller lykkes med at hjemtage støtte tilansøgte projekter. Hjemtagningen til Danmark beror på kvaliteten af deansøgte projekter.Delprogrammet for miljøFor miljøprojekter er der i perioden forhåndsreserveret en national rammefor alle medlemsstater. Danmarks andel af miljøpuljen er beregnet til 1,61%, svarende til 31,8 mio. kr./år, hvilket svarer til Danmarks ramme i dettidligere LIFE+program. Kommissionen tilbageholder dog 30 % heraf tilfinansiering af integrerede projekter. Danmarks nationale ramme tiltraditionelle projekter er herefter 22,3 mio. kr. Inden for denne rammetilgodeses nationale projekter uden konkurrence fra andre medlemsstater.Ubrugte midler fra alle nationale rammer opsamles i en fælles pulje,5

hvorfra støtte tildeles projekter efter kvalitet uden nationale hensyn.Danmark har hidtil opnået mere end den nationale ramme.LIFE-forordningen giver en garanti for, at hver medlemsstat modtagerstøtte til tre integrerede projekter i perioden 2014-20, hhv. inden for miljø,natur og klima. Det er Kommissionens forventning, at hvert projekt vilvære i størrelsesordenen 10 mio. € i støttebeløb. Forudsat at Danmark er istand til at producere ansøgninger af tilstrækkelig kvalitet vil der igennemsnit kunne hjemtages yderligere ca. 20 mio. kr./år tilmiljøprojekter, hvilket samlet forøger den danske hjemtagning med ca. 30% i forhold til perioden 2006-13.Delprogrammet for klimaHjemtagning til projekter under klimaprogrammet er alene baseret påkvaliteten af de ansøgte projekter. Imidlertid foreslås halvdelen afklimabudgettet overført til den europæiske investeringsbank til de ovenforbeskrevne finansielle instrumenter. Da disse formodes at have mindreinteresse for danske virksomheder end for virksomheder generelt i EU, vilhjemtagningen hovedsagelig vedrøre klimatilpasning og derfor under ét,ligge relativt lavere end for miljøprogrammet.Indregnes støtte til et integreret klimaprojekt øges den danske hjemtagningmed ca. 10 mio. kr./år.7. HøringNærværende notat om forslaget er udsendt til miljøspecialudvalget og tilklima-energi og bygningspolitisk specialudvalg d. 5. februar 2014.Der er indkommet følgende kommentar:Dansk Fjernvarmestøtter forslaget.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerKommissionen har afholdt to møder i LIFE-komitéen, det ene som enworkshop om nye emner i LIFE-forordningen, det andet som etinformationsmøde alene om finansielle instrumenter.Selve udkastet til arbejdsprogram er udformet af Kommissionen og harendnu ikke været drøftet. Det har dog fremgået af ovennævnte møder, atder generelt er tilfredshed med Kommissionens udkast, der vurderes atvære i overensstemmelse med de forhandlinger, der gik forud forvedtagelsen af den nye forordning. Derimod hersker der en udbredt skepsisover for anvendelsen af finansielle instrumenter, der vurderes at gåbetydeligt ud over den forsøgsvise introduktion, der var den generelleforståelse i forhandlingerne om LIFE forordningen.Der vurderes at være et flertal imod etablering af de finansielleinstrumenter i det foreslåede omfang. 21 medlemsstater har givet udtrykfor større eller mindre forbehold overfor denne del af Kommissionensforslag.9. Regeringens generelle holdningRegeringen finder at det foreliggende arbejdsprogram overordnet set er ioverensstemmelse med de forhandlinger, der har været ført, og som harledt til vedtagelsen af LIFE-forordningen for 2014-20.6

Forordningen viderefører kernen af det eksisterende LIFE-program ogintroducerer en række nye tiltag, såsom integrerede projekter, tekniskbistand og kapacitetsopbygning. Arbejdsprogrammet danner en troværdigramme for gennemførelsen af programmet som forudsat.Der er skabt forudsætning for, at Danmark med en passende indsats kanøge sin hjemtagning af støttemidler til miljø- og klimaindsats.Regeringen finder imidlertid, at der knytter sig betænkeligheder tilintroduktionen af finansielle instrumenter i det foreslåede omfang.Betænkelighederne skyldes væsentligst, at man ikke finder, atKommissionen har argumenteret overbevisende for, at alle de foreslåedeforanstaltninger er hensigtsmæssige, og at de skulle have en større effektend en fortsættelse af de eksisterende virkemidler.LIFE er traditionelt et meget praktisk orienteret program med fysiskeprojekter, som er nemme at forstå og ikke mindst formidle. Genneminvolvering bedømmes projekterne at have et relativt stortspredningspotentiale, og dermed en slags ”multiplikatoreffekt”. Den effektopnås ikke i samme grad gennem finansielle instrumenter, som i sagensnatur retter sig mod enkeltvirksomheder, der ikke nødvendigvis ønsker atinddrage andre.LIFE’s anvendelse af finansielle instrumenter er, trods allokering af envæsentlig del af klimakomponenten og 12 % af det samlede budget, af et såbeskedent omfang, at man kan betvivle, at det når over den kritiske masse,som kunne berettige til opbygning af lokal ekspertise på såvel detbankmæssige som det miljømæssige område.Ved at overføre 180 mio. € til finansielle klimainstrumenter disponererman godt og vel 40% af den foreslåede allokering til delprogrammet forklima. Herudover fastlåser man en deling mellem forebyggelse ogtilpasning, som ikke er fastlagt i forordningen. Det er på den måde ikkemuligt at omfordele budgettet mellem indsatsområder baseret på envurdering af deres ”value for money”. Der er i LIFE-forordningen lagt vægtpå udnyttelsen af mulige synergieffekter. Eftersomklimatilpasningsprojekter har større potentiale herfor, vil det væreuhensigtsmæssigt, at der ikke vil kunne kanaliseres flere midler hertil.Regeringen vurderer på den anden side, at energieffektiviseringsprojekterer velegnede til finansielle instrumenter på grund af deres langsigtederentabilitet og støtter dette. Lavrentelån og garantier kan medvirke til atmindske barrieren ved investeringsomkostninger, daEnergieffektiviseringsprojekter ofte har svært ved at finde finansiering istartfasen, men på sigt forventes at generere et overskud.Det er derimod tvivlsomt om små og mellemstore virksomheder vilgennemgå den omfattende proces at søge støtte hos Kommissionen, blotfor at få en lånegaranti til opstart- eller driftsomkostninger underordningen ”Risikoafdækning for klimavenlige virksomheder.Sammenfattende kan regeringen tilslutte sig Kommissionens forslag omintroduktion af finansielle instrumenter i LIFE’s klimaprogram påforsøgsbasis for energieffektivitet, men lægger vægt på at ordningerne7