MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 187: Henvendelse af 7/2-14 fra AEB Consult om indberetning til EU om skovenes tilstand

Habitatdirektivets ”karak-teristiske arter” er ikke af-hængige af dødt ved.I Danmark har vi endnuikke udpeget ”typiske arter”.Nora Skjernaa Hansen går i rettemed mig i Skoven 1-2014 (side 28).Hun henviser til at der i habitat-direktivet står at ”en naturtypesbevaringsstatus anses for gunstig,når ... bevaringsstatus for de arter,der er karakteristiske for den pågæl-dende naturtype, er gunstig efterlitra i).”Litra i) beskriver hvornår beva-ringsstatus er gunstig for arterne idirektivets bilag.Nora mener at den danske ud-gave af habitatdirektivet er oversatforkert, og at vi skal gøre brug afmange flere arter i vores bedøm-melse af skovnaturtypernes tilstand.

I EU’s habitaldirektiv benyttes termentypical speciesfor alle de arter dertypisk kan findes i en bestemt naturtype. Mens termencharacteristic speciesdækker de arter der definerer (identificerer) naturtyperne. Begge er på danskblevet oversat til karakteristiske arter, og det giver anledning til forvirring. Ogblandt de arter der betegnescharacteristic specieser der ingen nedbrydere afdødt ved.

Karakteristiske hhv. typiskearterI den engelsksprogede udgave afhabitatdirektivet benyttes termentypical speciesfor alle de arterder typisk kan findes i en bestemtnaturtype, og derfor kan anvendesved bedømmelsen af naturtypernesbevaringsstatus. I den danske udgaveaf direktivet ertypical speciesblevetoversat tilkarakteristiskearter.“Interpretation Manual of Euro-pean Union Habitats” 1) er EU’sofficielle fortolkningsmanual forde naturtyper, som er optaget påhabitatdirektivets bilag I. Her benyttestermencharacteristic speciesforde arter der definerer (identificerer)naturtyperne.

Der synes i visse tilfælde at væretilført arter der ikke er med i ma-nualen. Men uanset evt. tilføjelserskal det bemærkes at det alenedrejer sig om karplanter. Der eringen nedbrydere med på den liste,og derfor udløser karakterplanterneikke noget behov for dødt ved. Derer som bekendt heller ikke nogen affællesskabsarterne der er afhængigeaf dødt ved. Se min artikel i Skoven1-2014, side 24.De karakteristiske arter er ikkearter af fællesskabsbetydning, og deer derfor heller ikke blevet specifi-ceret i direktivet. De karakteristiskearter skal forstås som en integreretdel af en naturtype.

Naturtyperne defineres i direk-tivet som land- eller vandområder,som er kendetegnet ved særligegeografiske, abiotiske eller biotisketræk, uanset om de er helt ellerdelvis naturlige.De abiotiske træk er primærtklima og jordbundsforhold (mineral-jordens kornstørrelse, indholdet aforganisk materiale, surhedsgrad,fugtighedsforhold, m.m.). De arterder er karakteristiske (characteristicspecies)for en naturtype er detfordi de har stærke præferencerfor netop denne naturtypes særligeabiotiske træk.I Danmark har vi indtil videreikke defineret en liste medtypicalspecies.Hvis vi skal anvende flerearter til vurderingen af tilstanden iskovnaturtyperne, skal de optagespå en sådan officiel liste, som skalgodkendes af miljøministeren, og EUskal informeres herom. Men uansetlisten overcharacteristic speciesbliver udvidet, vil det kun væreplanter der kan bruges.Habitatdirektivet pålægger osikke at tage vare på karakterplan-terne og heller ikke at overvågedem på samme måde som arterne idirektivets bilag II, IV og V. 2) Disseforpligtelser har vi kun overfor ar-terne af fællesskabsbetydning.Vi kan medtage oplysninger omkarakterplanterne i vores indberet-ninger til EU om naturtyperne, menvi behøver ikke at gøre det. 3)

BOX: Karakterplanter for skovnaturtyperne i Danmark 4)Arealangivelserne er fra Skove og Plantager 2012 5)eukode218091109120arealha5882.898837Skovnaturtype kendt i DanmarkKystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter- ingen karakterplanter angivetbøgeskov på morbund uden kristtorn- bøg, rødgran, bølget bunke, skov-jomfruhår, ørnebregne og blåbær 6)bøgeskov på morbund med kristtorn- Kristtorn, taks, alm.gedeblad, alm. kohvede, blåbær, bølget bunke,krybende hestegræs, smalbladet høgeurt og ørnebregne 7)bøgeskov på muldbund- bøg, alm. guldnælde, enblomstret flitteraks, hvid anemone, skovmærkeog tandrodbøgeskov på kalkbund- bøg, finger-star, blågrøn star, bakke-star, bakke-stilkaks, rederod, tæt-blomstret og storblomstret hullæbe, samt arter af skovliljeegeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund- Stilkeg, avnbøg, navr, småbladet lind, stor fladstjerne, jordbær-potentil,skov-hundegræs og lundranunkelVinteregeskov i østlige (subkontinentale) egne-vinter-eg, avnbøg,tarmvrid-røn, navr, liljekonval og bakkestarStilkege-skov og krat på mager sur bund- stilk-eg, vorte-birk, dun-birk, alm. røn og bævreasp* Skovbevoksede tørvemoser- hunde-hvene, dunbirk, grå star, stjerne-star, alm. star, næbstar, tørst,spidsblomstret siv, blåtop, skovstjerne, rødgran, skovfyr, tørvemosser(Sphagnum spp.), tranebær, mosebølle og eng-viol* elle- og askeskov ved vandløb, søer og væld- rød-el, grå-el, ask, hvid-pil, skør-pil, dun-birk, skov-elm, angelik, vand-karse, engkarse, kær-star, kæmpe-star, akselblomstret star, tyndaksetstar, skov-star, kål-tidsel, elfenbens-padderok, andre padderok-arter, alm.mjødurt, skov-storkenæb, eng-nellikerod, sværtevæld, lundfredløs, skov-skræppe, lund-fladstjerne og stor nælde* betyder prioriteret naturtype, og dermed særlig beskyttelseskrævende

*) AEB Consult, Forest and Nature Ma-nagement, tidligere vicedirektør iSkov- og Naturstyrelsen1. http://ec.europa.eu/environment/nature/legislation/habitatsdirective/docs/Int_Manual_EU28.pdf2. I “Assessment and reporting underArticle 17 of the Habitats Directive.Explanatory Notes & Guidelines for theperiod 2007-2012. Final version July2011” står der at ”Although the Direc-tive uses the term ‘typical species’ itdoes not give a definition, either foruse in reporting or for use in impactassessments. As it would be a conside-rable increase in the necessary workto undertake an assessment of the con-servation status of each typical speciesusing the methodology used for speciesof Annexes II, IV & V, the assessmentof typical species is included as partof the assessment of the structure &function parameter.”

3. ”kommissionens gennemførelsesafgø-relse 11. juli 2011 om en formular foroplysninger vedrørende Natura 2000-lokaliteter” (meddelt under nummerk(2011) 4892). (2011/484/EU).4. Yderligere information om skovnaturty-perne kan findes på http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Bio-diversitet/Habitat-beskrivelser-app4b-ver104_opdatering-havtyper2012.pdf5. Se http://ign.ku.dk/samarbejde-raadgiv-ning/myndighedsbetjening/skovoverva-agning/skove-og-plantager-2012.pdf/6. Rødgran burde nok ikke have væretmedtaget fra EU-maualen. Naturtypener udbredt i Centraleuropa med ind-blandet ædelgran og rødgran. Svært atse rødgran som karakteristisk for danskbøgeskov.7. Bøg burde have været anført.

1924