PUNKT 1Kommissionens forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNINGom forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasiveikke hjemmehørende arter, KOM(2013) 620 finalTidligt forhandlingsmandatRevideret notat1. ResumeForordningens overordnede formål er at forebygge, minimere og afbøde skadevirkningerne påbiodiversitet og økosystemtjenester, som følge af introduktion og spredning, såvel tilsigtet somutilsigtet, af ikke-hjemmehørende invasive arter.Iflg. forordningen skal der, på baggrund af en videnskabeligt baseret risikoanalyse, opstilles ogajourføres en liste over ikke-hjemmehørende invasive arter, som er problematiske på EU-niveau, ogsom herefter reguleres igennem forordningen. En sådan liste vil potentielt kunne komme til atindeholde arter, der er væsentlige for kommerciel produktion, som fx amerikansk mink.Forordningen opstiller, med visse undtagelser, forbud mod at indføre, transportere, sælge, dyrke,holde, anvende, udslippe og udsætte, mm. disse listede ikke-hjemmehørende invasive arter.Medlemsstaterne skal gennemføre en analyse af spredningsveje for ikke-hjemmehørende invasivearter på deres område og udarbejde en handlingsplan for de prioriterede spredningsveje.Medlemsstaterne skal indføre et overvågningssystem samt grænsekontroller ved Unionens grænser,for arter der er problematiske på EU niveau. Hvis medlemsstaterne opdager, at en ikke-hjemmehørende invasiv art, der er problematisk på EU niveau, er kommet ind i EU, skalmedlemsstaten øjeblikkeligt underrette EU og starte udryddelsesforanstaltninger. Hvis der alleredeer ikke-hjemmehørende invasive arter i medlemsstaten, som er problematiske på EU niveau, skalmedlemsstaten indføre foranstaltninger til at udrydde, begrænse eller indeslutte disse ikke-hjemmehørende invasive arter.Det vurderes, at forslaget vil påvirke miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark positivt.Kommissionens vurdering af forslagets økonomiske konsekvenser peger på, at forslaget vil have ensamfundsøkonomisk gevinst gennem bl.a. mindre skadesomkostninger på biodiversiteten ogøkosystemer, der både kan have stor betydning for erhvervslivet og natur og miljøet, men ogsågennem færre sundhedsomkostninger. Kommissionen vurderer, at selvom der vil være omkostningerved implementeringen af denne forordning, så vil manglende handling være meget dyrere på sigt.Der er stor usikkerhed forbundet med Kommissionens skøn.En gennemførsel af forslaget i Danmark vil have statsfinansielle konsekvenser, der omfatterudgifter til overvågning og grænsekontrol og foranstaltninger til at håndtere ikke-hjemmehørendeinvasive arter. Derudover har forslaget potentielt meget væsentlige negative erhvervsøkonomiske2

konsekvenser, idet forslaget indebærer, at også arter der anvendes i kommerciel sammenhæng eromfattet af forordningens forbud mod hold, handel og transport. Da det endnu ikke vides hvilkeinvasive arter der omfattes af forordningen, er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at angive desamlede samfundsøkonomiske konsekvenser af forslaget. Der er stor usikkerhed forbundet med skønfor konsekvenserne.2. BaggrundMedlemslandene modtog den 9. september 2013 Kommissionens ovennævnte forslag til Rådet.Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 192, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertalefter proceduren om den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Europa Parlamentethar endnu ikke behandlet forslaget.Forslaget prioriteres af det græske formandskab, der forventer at indgå en første læsningsenighedmed Europa Parlamentet inden udgangen af marts 2014.

3. Formål og indholdForordningens overordnede formål er at forebygge, minimere og afbøde skadevirkningerne påbiodiversitet og økosystemtjenester, som følge af introduktion og spredning - såvel tilsigtet somutilsigtet - af ikke-hjemmehørende invasive arter. Forordningen opstiller krav til en forebyggendeindsats, til tidlig opdagelse og hurtig udryddelse af nye ikke-hjemmehørende invasive arter samtforanstaltninger til at udrydde, begrænse eller indeslutte ikke-hjemmehørende invasive arter derallerede er udbredte i medlemsstaten.De problematiske ikke-hjemmehørende invasive arter på EU-plan, som reguleres ved forordningen,fastlægges gennem udarbejdelse af en liste på baggrund af en videnskabeligt baseret risiko analyse.Risikoanalysen er baseret på følgende kriterier: a) arten skal være ikke-hjemmehørende i EU, b)arten skal være i stand til at etablere en levedygtig population og sprede sig i miljøet, og c) enindsats på EU-plan er påkrævet for at forhindre arten i at etablere og sprede sig ud fra enrisikovurdering. Der skelnes med disse kriterier ikke mellem produktionsdyr og -planter, og artersom findes i EU af andre grunde. Listen vil maks. have 50 navne, og den etableres efterforordningens ikrafttræden ved brug af gennemførelsesretsakter.Forebyggende indsatsForordningen opstiller, med visse undtagelser, forbud mod at indføre, transportere, sælge, dyrke,holde, anvende, udslippe og udsætte mm. de ikke-hjemmehørende invasive arter, der er mestproblematiske på EU-plan. Medlemsstaterne kan dog give en tilladelse til forskning og ex-situbevaring af ikke hjemme-hørende invasive arter, der er på EU’s liste, såfremt en række betingelserer opfyldt.Medlemsstaten skal senest 18 måneder efter forordningens ikrafttrædelse gennemføre en analyse ogprioritering af spredningsveje for utilsigtet introduktion af ikke-hjemmehørende invasive arter påderes område. Senest 3 år efter ikrafttræden af forordningen skal medlemsstaten lave en3

handlingsplan for de prioriterede spredningsveje med en tidsplan samt en beskrivelse af deforanstaltninger, der skal træffes.Overvågning og tidlig opdagelse af invasive arterMedlemsstater skal have indført et offentligt overvågningssystem, der omfatter nye og alleredeetablerede ikke-hjemmehørende invasive arter, der er problematiske på EU-plan.Overvågningssystemet skal være tilstrækkeligt dynamisk til hurtigt at opdage nye ikke-hjemmehørende invasive arter på medlemsstats niveau.Medlemsstaterne skal have indført fuldt fungerende strukturer til gennemførelse af grænsekontrollerved Unionens grænser af ikke-hjemmehørende invasive arter, der er problematiske på EU-plan.Udryddelse af nye ikke hjemme hørende invasive arterHvis medlemsstaterne opdager, at en ikke-hjemmehørende invasiv art, der er problematisk på EUniveau, er kommet ind i landet, skal medlemsstaten øjeblikkeligt underrette Kommissionen og deøvrige medlemsstater herom. Medlemsstaten har derefter en forpligtelse til at udrydde arten.Medlemsstaterne er fritaget for forpligtelsen til at udrydde ikke-hjemmehørende invasive arter, hvisKommissionen ved en gennemførselsretsakt, efter en konkret anmodning fra medlemsstaten, giveren fritagelse herfra, såfremt a) udryddelsen ikke er teknisk mulig, b) en cost-benefit analyse viser, atomkostningerne på lang sigt vil være usædvanligt høje og ikke stå i passende forhold til de fordele,som udryddelsen indebærer, c) der ikke findes tilgængelige udryddelsesmetoder, eller detilgængelige udryddelsesmetoder har alvorlige negative konsekvenser for menneskers sundhed ellermiljøet.Udryddelse, begrænsning eller indeslutning af ikke-hjemmehørende invasive arter, som allerede ervidt udbredteSåfremt der i en medlemsstat allerede eksisterer ikke-hjemmehørende invasive arter, som erproblematiske på EU-niveau, skal medlemsstaten indføre foranstaltninger til at udrydde, begrænseeller indeslutte disse arter. Forslaget rummer i den forbindelse ikke en mulighed for fritagelsetilsvarende muligheden under nye invasive arter.SanktionerIflg. forordningsforslaget skal medlemsstaterne fastlægge bestemmelser om administrativeforanstaltninger og sanktioner for overtrædelse af forordning, og træffe alle de fornødneforanstaltninger til at sikre, at de håndhæves. Sådanne foranstaltninger og sanktioner skal væreeffektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.Forordningen giver de kompetente myndigheder beføjelse til at pålægge administrativeforanstaltninger og sanktioner, herunder administrative bøder, mod enhver fysisk eller juridiskperson, som ikke overholder bestemmelserne i denne forordning.

5. NærhedsprincippetKommissionens nærhedsvurderingKommissionen vurderer, at det er nødvendigt med en indsats på EU-plan, eftersom problemernemed ikke-hjemmehørende invasive arter tager til og i sin natur er grænseoverskridende. Uden fællesretningslinjer på EU-niveau træffer medlemsstaterne foranstaltninger til at håndtere problemerne pånationalt plan, hvilket kan undergraves af en manglende indsats i en nabomedlemsstat, hvor artenogså forekommer.Derudover må beskyttelsen af det indre marked og varernes frie bevægelighed sikres.En koordineret tilgang vil sikre juridisk klarhed og lige konkurrencevilkår for de sektorer,som anvender eller handler med fremmede arter samtidig med, at man undgår en opsplitning af detindre marked på grund af forskellige begrænsninger for markedsføring af ikke-hjemmehørendeinvasive arter mellem medlemsstaterne.De nuværende bestræbelser er stærkt opsplittede og usammenhængende med store mangler ilovgivningen. Det fører til manglende effektivitet og løser ikke problemet med ikke-hjemmehørende invasive arter. Der er behov for en blanding af EU-foranstaltninger og nationale,regionale og lokale foranstaltninger, i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Ensammenhængende tilgang på EU-plan vil gøre foranstaltningerne mere effektive.Regeringens nærhedsvurderingDa formålet med forslaget vedrører indsats overfor grænseoverskridende ikke-hjemmehørendeinvasive arter, finder Regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der erdog behov for at forslaget i nogle henseender modificeres, så medlemsstaterne fx selv harindflydelse på om der er behov for genopretning af økosystemer, der er beskadiget som følge afinvasive arter.

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:Gældende dansk retI dansk lovning er ikke-hjemmehørende invasive arter særligt reguleret som følger:Den bevidste introduktion af nye dyrearter til naturen reguleres af Naturbeskyttelseslovens § 31,stk.1 (lbkg nr. 85/2002), som fastslår, at dyr der ikke er naturligt forekommende i Danmark, ikkemå udsættes i naturen uden miljøministerens tilladelse. Dette gælder både for landjorden,søterritoriet og fiskeriterritoriet.For ikke-naturligt vildtvoksende planter gælder iflg. Naturbeskyttelseslovens § 31, stk.2, atmiljøministeren kan træffe bestemmelser om, at disse kun må udplantes eller sås med særligtilladelse. Reglen er ikke udartet i bekendtgørelser.Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning (lbkg. nr. 735 af 14. juni 2013) regulerer fugle ogpattedyr. Ifølge § 12 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber (bkg. nr870/2007) må vildt ikke udsættes i naturen uden Naturstyrelsens tilladelse.Ifølge Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo (bkg. nr. 862 af 10. september 2009, ihenhold til lov om drift af landbrugsjorde), kan kommunen i henhold til en endeligt vedtaget ogoffentliggjort indsatsplan pålægge ejere eller brugere af arealer, hvor der findes kæmpebjørneklo, atbekæmpe planten. Hvis indsatsplanens bestemmelser om bekæmpelse af kæmpebjørneklo ikkeoverholdes, kan kommunen påbyde den pågældende ejer eller bruger at foretage bekæmpelsen.Undladelse af at efterkomme et påbud straffes med bøde.Bekendtgørelsen om hold af mårhund (bkg. nr. 720 af 24. juni 2011), der anses som en ikke-hjemmehørende invasiv art, fastsætter, at det ikke er tilladt at anskaffe sig en mårhund i Danmark.Alle danskere, der allerede har mårhunde i fangenskab, skal lade dyrene chipmærke og registrere.Der er desuden et regelsæt i regi af Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri bekendtgørelse nr.265 af 28. marts 2006 om husning af mink og hegning af minkfarme, hvor der stilles specifikkekrav til, hvordan hegnet omkring minkfarme skal se ud. Omdrejningspunktet i bekendtgørelsen er atsikre imod udslip.Bekendtgørelsen om håndtering af ballastvand og sedimenter fra skibes ballastvandtanke (bkg. nr.654 af 15. juni 2012) skal forebygge spredning af marine, invasive arter ved udledning afballastvand.Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenserForordningen har direkte virkning og eksisterende lovgivning skal tilpasses efter ikrafttrædelse afforordningen.

Kommissionen har udarbejdet en konsekvensvurdering af forslaget på EU-niveau, men ikke for denenkelte medlemsstat, jf. tabel 1. Konsekvensvurderingens udgangspunkt er, at ikke-hjemmehørendeinvasive arter allerede koster på 10,7 mia. kr. (1,433 mia. euro) årligt på EU-niveau, ogskadesomkostningerne stiger fortsat. De samlede omkostninger for Danmark er estimeret ud fraDanmarks andel af det samlede EU budget.Forslagets økonomiske konsekvenser, udregnet af Kommissionen, fremgår også af tabel 1. Denstørste post vedrører udryddelse af ikke-hjemmehørende invasive arter, og det er usikkert i hvilkenretning udgifterne vil udvikle sig.Tabel 1: Samlede estimerede omkostninger fra Kommissionens beregningermio. kr.I dagEUDanmark*Risikovurdering22,40,4↓Håndtering af utilsigtede spredningsveje,812,916,3↑herunder grænsekontrolTilladelse af undtagelser til udsætning af--↑invasiveOvervågning52,21,0↑Håndtering af invasive arter, herunder hurtig9.762,1195,2↕udryddelseInformationssystem25,40,5↑Administration14,90,3↑Totale omkostninger10.689,9213,7-* Danmarks andel udgør 2 pct. af de samlede udgifter

Tabellen viser de samlede estimerede omkostninger i mio. kr. pr. år for henholdsvis EU ogDanmark i dag og efter forslagets ikrafttræden. Tallene er baseret på angivelser fra Kommissionenskonsekvensvurdering. Pilene angiver, om Kommissionen forventer, at omkostningerne vil stige,falde eller være uændrede [over tid].Kommissionen vurderer, at selvom der vil være omkostninger forbundet med implementeringen afforordningen, så vil manglende handling være meget dyrere på sigt. De nuværende omkostninger ide enkelte medlemslande vil skifte til en mere fokuseret og forebyggende indsats, og de forventedeekstra omkostninger vil ifølge Kommissionen være relativt små i forhold til fordelen ved at undgåen voldsom omkostningsstigning.Kommissionens skøn over de statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes atvære meget usikre. Omkostningerne vil bl.a. afhænge af hvilke arter der kommer på listen, hvilkeforanstaltninger der skal træde i kraft, omfanget af genopretning og udgifterne til kontrol ogforvaltning.Statsfinansielle konsekvenser.7

Forslaget vil medføre øgede omkostninger til overvågning og kontrol. Herudover vil der væreomkostninger til bekæmpelse af ikke-hjemmehørende invasive arter i tilfælde af at listen omfatterarter der allerede findes i Danmark, eller som observeres inden for landets grænser.Erhvervsøkonomiske konsekvenser.Forudsat at invasive arter, der anvendes til kommercielt brug i Danmark (herunder bl.a. minkavl ogskovbrug) optages på EU’s liste, vurderes det at have meget betydelige negativeerhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget vil i givet fald medføre ophør med produktion afomfattede arter, restriktioner på brugen og krav til foranstaltninger til at udrydde, begrænse ellerindeslutte arterne.Hvis amerikansk mink således optages på listen og ikke kan undtages, vil avl skulle udfases. Det vilbetyde meget store tab i indtjening. Kopenhagen Fur havde i salgsåret 2012/13 (skind produceret i2012), en samlet omsætning på kr. 13,4 mia. En afvikling af minkproduktion i Danmark vurderes afKopenhagen Fur at kunne antage samfundsøkonomiske omkostninger på op imod 1,5 pct. af BNP.Forudsat mink kan undtages, men underlægges krav tilsvarende forordningens artikel 8, forventesde erhvervsøkonomiske omkostninger ifølge beregninger fra Kopenhagen Fur, at antage op imod kr.1,6 mia. årligt. Dette omfatter bl.a. krav til mærkning, transport og tilknytning af videnskabeligtpersonale.Samfundsøkonomiske konsekvenser.Invasive arter kan have negative konsekvenser for biodiversiteten og eksisterende økosystemer. Deter ikke muligt at opgøre omkostningerne ved eventuelt tab af biodiversitet eller ændringer iøkosystemer som følge af invasive arter. Der er imidlertid sikkerhed for, at forslaget vil indebærebetydelige statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser, herunder tab af arbejdspladser,kapitalapparat mv., såfremt arter der er anvendes til kommercielt brug i Danmark, som amerikanskmink omfattes af listen. Samlet er det ikke muligt at opgøre de samfundsøkonomiske konsekvenseraf forslaget.Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form, og den amerikanske mink optages på listen overinvasive ikke-hjemmehørende arter på EU-niveau, vil det være ødelæggende for danskminkproduktion, og indebære store samfundsøkonomiske konsekvenser. Der er ca. 6.000 personerbeskæftiget med minkproduktion og afledte erhverv i Danmark. Et forbud vil medføre tab afarbejdspladser, som først og fremmest vil ramme yderområderne, hvor minkfarmene typisk erplaceret.Beskyttelsesniveau:Forslaget vil begrænse de invasive ikke-hjemmehørende arters negative indflydelse påbiodiversiteten og miljøet, og dermed have en positiv påvirkning af miljø-, natur- ogsundhedsbeskyttelsen i både Danmark og EU.7. HøringForslaget har været sendt i høring den 16. september 2013 frem til den 14. oktober 2013 hos i alt8

146 myndigheder og organisationer. Naturstyrelsen modtog i alt 22 høringssvar, hvoraf 10myndigheder og organisationer oplyste, at man ikke havde bemærkninger til forslaget.Danmarks Jægerforbund har ingen bemærkninger til selve forordningsforslaget, men vil gerneinddrages konstruktivt i det fremadrettede arbejde.Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder, at det er et godt struktureret forslag, ligesomforeningen også finder at det er godt at der er tale om en forordning og ikke et direktiv. Foreningenfinder, at Danmark skal arbejde intensivt for at alle skadevoldende arter opføres på listen over arter,der anses som problematiske i EU, og at der skal kunne foretages en prioritering af indsatsenoverfor disse arter. Foreningen finder endvidere, at Danmark bør arbejde for et forbud mod flereend 50 problematiske arter ikke kan indføres i fællesskabet, og at bestemmelsen om håndtering afinvasive arter rummer angivelse af en fælles artsspecifik prioritering, målsætning og indsats. DNfinder endelig, at Danmark bør tale for en klarere definition af målsætningen for udryddelse afinvasive arter.Dansk Gartneri (DG) finder forslaget til forordning om invasive arter er fornuftigt og med godeoverordnede rammer og tiltag for at sikre biodiversiteten i Danmark og EU. Forordningsforslagetindebærer, at listen med invasive arter fremlægges et år efter forslagets ikrafttræden. DG finder, atdet virker urimeligt at forholde sig til forordningens konsekvens for gartnerierhvervet, uden at haveset hvilke arter der forventes at optræde på listen og kriterierne for listens indhold. Endelig finderDG, at hvis der forventes en offentlig grænsekontrol for at forhindre indførsel af planter, vil detvære en praktisk taget umulig og omkostningstung opgave.Dansk Land- og Strandjagt (DS) bifalder, at der kommer strenge regler og totalt importforbud modinvasive arter. DS mener, at ulven også bør betragtes som invasiv, og at det ikke bør overlades tilEU at bestemme, hvad der er invasivt i Danmark.

Det Økologiske Råd (DØR) ser med stor tilfredshed, at der nu foreligger et forslag til EU-forordning om invasive arter. DØR savner en begrundelse for, at listen over invasive arter, der erproblematiske på EU-niveau, højst kan omfatte 50 arter, da dette ikke vil være tilstrækkeligt til atforebygge introduktion af nye invasive arter. DØR anbefaler derfor, at alle invasive arter der endnuikke er introduceret i EU, optages på listen, hvis de opfylder kriterierne, for at forebyggeintroduktion. Herudover bør listen omfatte de vigtigste af de allerede introducerede invasive artermed henblik på en koordineret indsats på EU-plan omkring udryddelse mv. DØR finder, at det afressourcemæssige grunde giver mening at lægge loft i forordningen over antallet af invasive arter pålisten. DØR finder det vigtigt, dels at medlemsstaterne kan foretage strenge foranstaltninger for athåndtere invasive arter, der ikke står på forordningens liste, dels at der er et nationalt og lokaltejerskab til bekæmpelse af invasive arter, da effektiv bekæmpelse forudsætter inddragelse aflandenes borgere.Foreningen for Prydfjerkræ (FP) er glad for, at der gøres noget for at dæmme op for de ulemper, der9

bliver forårsaget af invasive arter. FP ved, at flere prydfugle har invasiv karakter, og vil foreslåudvidet jagttid på vildtlevende individer af disse arter, og at de fugle, der holdes som prydfugle, kunmå holdes adskilt fra vildtlevende fugle. Når det bliver afklaret, hvilke fugle der kommer på listen,vil foreningen gerne stille sin ekspertise til rådighed.Kopenhagen Fur (KF) bemærker, at det ved fastsættelsen af listen over ikke-hjemmehørende arterskal sikres, at oplistningen ikke vil få produktionsmæssige konsekvenser. Det vil ske, hvis minkoptages på listen. Opdræt, handel og transport af mink kan foregå uden betydning forbiodiversitet/natur, idet avlerne kan tage de fornødne foranstaltninger problemer. I forhold til udslipfra minkfarme anfører KF, at løsningen er landene forpligtiges til at fastsætte lovgivning omeffektiv hegning, opsætning af fælder etc. Som det allerede findes i Danmark.Landbrug & Fødevarer (LF) bakker op om det overordnede formål med forordningen og bifalder, atder tilstræbes at igangsætte en samlet indsats vedr. invasive arter på EU-plan. LF henstiller, at man iden nationale gennemførelse sikrer, at bestemmelserne om hurtig udryddelse ogforvaltningsforanstaltninger ikke medfører uforholdsmæssige konsekvenser eller omkostninger forfx lodsejere og landmænd. For arter der er vanskelige eller omkostningstunge at udrydde, er detvigtigt, at man kan fritages for bestemmelsen på baggrund af en cost-benefit-analyse. Det skalsikres, at optagelse af en art på listen over ikke-hjemmehørende arter ikke får produktionsmæssigekonsekvenser. I den forbindelse nævnes det, at optagelse af mink på listen vil kunne fåuforholdsmæssigt store konsekvenser. Mink bør ikke fremgå af forbudslisten, da opdræt, handel ogtransport heraf uden problemer kan foregå uden betydning for biodiversitet. Løsningen i forhold tiludslip fra europæiske minkfarme vil være at landene forpligtiges til at fastsætte lovgivning omeffektiv hegning af minkfarmene og opsætning af fælder etc., ligesom det allerede findes iDanmark.Sekretariatet for Bilfærgernes Rederiforening og Rederiforeningen af 2010 og DanmarksRederiforening har udtrykt bekymring over rækkevidden af forordningsforslaget og for mulighedenfor fremtidig EU-kompetence på dette område.Danske Maritime(DM) påpegede, at invasive arter er genstand for en IMO konvention, somDanmark og flere andre EU medlemsstater har ratificeret konventionen, og taget skridt tilgennemføre den i national ret, men den er ikke gennemført ved en europæisk retsakt, og bliver detså vidt vi kan se heller ikke med det foreliggende forslag. Konventionen er ikke trådt i kraft, blandtandet fordi ikke alle EU lande har ratificeret den. DM er af den opfattelse, at en ratifikation afkonventionen bør fremmes mest muligt. Danmark bør benytte lejligheden til at arbejde for at noglelande ratificerer IMO konventionen.Foreløbigt rammenotat har været sendt i høring i Miljøspecialudvalget den 8. november med fristden 11. november, hvor følgende høringssvar blev modtaget.Landbrug & Fødevarer (LF) understreger vigtigheden af deres høringssvar indsendt i forbindelsemed høring af forslaget. LF opfordrer kraftigt til, at regeringen fastholder de generelle holdninger10

til, at kommerciel produktion af ikke-hjemmehørende invasive arter skal foregå uden væsentligeerhvervsmæssige konsekvenser, samt at regeringen arbejder for, at den endelige forordningindeholder bestemmelser, der sikrer, at ingen produktionsgrene inden for pelsdyravl, skovbrug oggartneri mv. kommer til at opleve en negativ erhvervsøkonomisk effekt.Danske Havne (DH) hæfter sig ved, at der forudses væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenseruden at disse kan kvantificeres. Det er selvsagt vanskeligt at forholde sig til disse konsekvenser, oghvilke dele af erhvervslivet der bliver belastet, men som udgangspunkt også et tyndtbeslutningsgrundlag. DH er enig i, at det er en offentlig opgave at etablere et overvågningssystem,ligesom også kontroldelen med at forholdsreglerne mod spredning af invasive arter skal være enoffentlig opgave.Rammenotat om forslaget blev den 20. november 2013 behandlet i Miljøspecialudvalget. Der varfølgende bemærkninger:Danmarks Naturfredningsforening finder det overordnet positivt, at der kommer en forordning påEU-niveau. Det blev påpeget, at foreningens indledende høringssvar muligvis var blevetmisforstået, idet foreningen ikke anser det for realistisk at anføre 1500 arter på listen over invasivearter. Dog lægger foreningen vægt på, at en liste med 50 arter er for begrænset.Foreningen er desuden bekymret for, at processen for fastlæggelse af listen vil bære præg af, atmedlemslandene forhandler ud fra økonomiske hensyn fremfor reelle væsentlighedskriterier. Derblev i den forbindelse spurgt ind til rammerne for disse forhandlinger.I forhold til erhvervsmæssig brug blev det påpeget, at foreningen ikke opfatter sitka-gran som envæsentlig invasiv art, da den ikke fortrænger andre arter. Det blev bemærket, at foreningen ikkeanser det som sandsynligt, at direktivet kan føre til ophør af minkavl. Foreningen finder det rimeligtat medtage overvejelser omkring den forurening, invasive arter medfører. Det blev påpeget, at der idag bruges mange penge på udryddelse af undsluppen mink, og at dette ikke dækkes af minkavlere.Foreningen fremhævede desuden, at de samlede estimerede omkostninger også burde tage højde forde positivt afledte økonomiske konsekvenser ved forslaget. I den forbindelse blev det pointeret, atnogle erhverv i dag påføres omkostninger som konsekvens af invasive arter, og at de omkostningervil frafalde med forslaget. F.eks. vil forslaget begrænse omkostninger ved at bekæmpe invasivearter, der i dag kommer til landet fra Tyskland, da disse i stedet ville blive udryddet i Tyskland.Endelig blev der spurgt ind til kravet om, at nationalstaterne selv skal have mulighed for at fastsætteniveau og behov for genoprettelse af beskadigede økosystemer. Foreningen finder det vigtigt medvisse rammer for sådan et mulighedsrum.Dansk Industri støtter princippet om, at forurener betaler, men går ikke ind for kollektiv afstraffelse.8. ForhandlingssituationenForhandlingerne blev indledt i Rådets arbejdsgruppe i september 2013, og sagen har siden væretprioriteret af såvel det tidligere som det nuværende formandskab.Forhandlingerne i Rådet er generelt gået i retning af at tilføre forslaget mere flexibilitet og11

proportionalitet i forhold til medlemsstaternes forpligtelser. Danmarks krav om fortsat mulighed forkommerciel produktion af ikke-hjemmehørende invasive-arter har ligeledes været genstand forindgående forhandlinger, herunder i relation til undtagelsesbestemmelserne og til kriterierene for atoptage invasive arter på listen over arter der er omfattet af forordningen.Forslaget var genstand for en politisk drøftelse på Rådsmødet (miljø) den 13. december 2013. Dertegnedes sig bl.a. et flertal for, at listen over invasive arter der omfattes af forordningen ikke skullebegrænses til 50 arter.Forhandlingssituationen peger endnu ikke i retning af et entydigt resultat, men der hersker etgenerelt og udtalt ønske hos såvel Formandskabet, Kommissionen som Europa- Parlamentet om atnå en førstelæsningsenighed inden valget til Europa-Parlamentet.

9. Regeringens generelle holdningRegeringen hilser intentionen bag Kommissionens forslag velkommen. Regeringen finder, atbegrænsning og bekæmpelse af invasive arter er et væsentligt hensyn i forhold til at beskyttelse afden hjemmehørende biodiversitet.Regeringen er af den opfattelse, at forslaget mangler proportionalitet i forhold til kommercielproduktion af ikke-hjemmehørende invasive arter. Forslaget bør afbalanceres i forhold til risici ogde ressourcemæssige implikationer, og et forbud mod eksempelvis kommerciel minkavl i Danmarkvil ikke være acceptabelt for regeringen. Det skal derfor sikres, at der med forslaget fortsat givesmulighed for kommerciel produktion af ikke-hjemmehørende invasive arter uden væsentligeerhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser, hvis der er en begrænset risiko for, at denikke hjemmehørende invasive art undslipper til miljøet.I forhold til indsatser mod allerede etablerede ikke hjemmehørende invasive arter er det regeringensholdning, at medlemsstaterne ikke bør forpligtes til at udrydde ikke hjemmehørende invasive arterder allerede er vidt udbredt, såfremt en sådan udryddelse ikke er fysisk mulig, omkostningerne erhøje og ikke står i passende forhold til fordelene ved udryddelsen, eller hvis de tilgængeligeudryddelsesmetoder har alvorlige negative konsekvenser for menneskers sundhed eller miljø.Det er samtidig regeringens holdning, at medlemsstaterne ikke bør forpligtes til at udrydde marineikke-hjemmehørende invasive arter. Marine arter håndteres allerede i anden EU lovgivning, og etkrav om egentlig udryddelse vil i praksis hverken være teknisk eller biologisk muligt atefterkomme.Regeringen vil samtidig arbejde for, at EU-flagede skibe ikke omfattes af forordningen, når detransporterer ikke-hjemmehørende invasive arter uden for EU I disse tilfælde vil der ikke værenogen risiko for spredning af en ikke-hjemmehørende invasiv art inden for EU’s territorium, og detvil samtidig sikres, at EU-flagede skibe fortsat kan konkurrere globalt i forhold til transport af

invasive ikke-hjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan, men som måtte være tilladtat transportere uden for EU.Listen over de mest problematiske ikke-hjemmehørende invasive arter på EU-plan vil få storindflydelse på forordningens effekt og på det konkrete omfang af medlemsstaternes forpligtelser.Regeringen finder det derfor væsentligt, at medlemsstaterne sikres størst mulig indflydelse pålistens tilvejebringelse. Listen bør således vedtages ved almindelig lovgivningsprocedure. Det ersamtidig væsentligt, at optagelsen af invasive arter på listen, som foreslået af Kommissionen, skerpå baggrund af en videnskabeligt baseret risikovurdering med involvering af medlemsstaterne.Regeringen mener, at indsatsen skal fokuseres på de mest skadelige invasive arter, og er derforforbeholden overfor forslag om at udvide forordningen til at omfatte invasive arter, der kun erfremmede i nogle, men ikke alle medlemsstater, og ligeledes overfor forslag om ikke at sætte et loftover hvor mange arter der kan optages på listen.I forhold til medlemsstaternes mulighed for at blive undtaget for kravet om udryddelse af nye ikkehjemmehørende invasive arter, er det regeringens holdning, at den foreslåede procedure hvorefterKommissionen ved gennemførselsretsakter skal godkende en sådan undtagelse, er unødigt tung. Detbør i stedet være overladt til medlemsstaterne at vurdere om betingelserne for en undtagelse erindfriet, efter behørig kommunikation med Kommissionen, og underlagt almindeligdomstolsprøvelseI forhold til bestemmelsen om genoprettelse af beskadigede økosystemer, er det regeringensholdning, at det bør være medlemsstaterne og ikke Kommissionen, der vurderer, om der er behovfor genopretning af et beskadiget økosystem, og i givet fald selv sætter niveauet for genopretningen.Regeringen finder det væsentligt, at forordningens tiltag og krav til medlemsstaternes indsats,overvågning og afrapportering sammentænkes, koordineres og i videst muligt omfang bygger viderepå allerede eksisterende tiltag og forpligtelser i medfør af andre EU retsakter – herunderHavstrategirammedirektivet (2008/56/EF) og Vandrammedirektivet (2000/60/EF).Regeringen finder desuden, at der er behov for præcisering og uddybning af en række af forslagetsbegreber, som eksempelvis ”overalt” og ”naturligtudbredelsesområde”.For så vidt angår de foreslåede sanktionsbestemmelser lægger regeringen afgørende vægt på, atmedlemsstaterne ikke forpligtes til at indføre administrative sanktioner i form af administrativebøder for overtrædelse af forordningen.Endelig er det væsentligt for regeringen, at medlemsstaterne gives den fornødne tid til at indførenationale regler om håndhævelse af forordningen. Ikrafttrædelsen af forordningen bør derforfastsættes til tidligst 1 år efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

ResumeForslaget indebærer en omarbejdning af CITES-forordningen om kontrol af handel med vilde dyrog planter. Herved indarbejdes en række tekniske tilpasninger som er vedtaget i EU indenfor deseneste år. Samtidig tilpasses Kommissionens beføjelser til de nye regler i Lissabon Traktaten.1. BaggrundKommissionen har den 19. juli 2012 fremsendt ovennævnte forslag til medlemsstaterne. Forslagethar hjemmel i traktatens art. 192 (miljø), og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertalefter proceduren om den almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294.Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Miljøudvalg den 12. september 2012.Forslaget har været drøftet på Rådets arbejdsgruppemøde (WPE) den 6. september 2012, 26. marts2013, 3. juni 2013 og senest den 16. januar d.å.Europa Parlamentets miljøudvalg vedtog udkast til ændringsforslag den 27. november 2013.Det græske formandskab ønsker at indgå en første læsningsenighed med Europa Parlamentet.2. Formål og indholdDer arbejdes løbende med at kodificere EU-retsakter i takt med, at ændringer til de oprindeligeretsakter vedtages. Kodifikationer tilstræbes at ske senest efter den tiende ændring af denoprindelige retsakt eller med endnu kortere mellemrum for at sikre, at EU-reglerne er klare og letteat forstå. Kommissionen påbegyndte kodifikationen af CITES-forordningen i 2009. Siden erLissabontraktaten trådt i kraft, som giver Rådet/EuropaParlamentet mulighed for at delegerebeføjelser til Kommissionen til at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, derudbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i en lovgivningsmæssig retsakt. SådanneKommissionsretsakterbetegnessomhenholdsvis"delegerederetsakter"og"gennemførelsesretsakter". CITES forordningen indeholder bestemmelser i henhold til hvilke, ensådan delegation af beføjelser eller en sådan tildeling af gennemførelsesbeføjelser vil værehensigtsmæssig. Der bør derfor efter Kommissionens vurdering foretages en omarbejdning i stedetfor en kodifikation af CITES forordningen med henblik på at indarbejde de ændringer, der ernødvendige.

Det foreliggende udkast er en opfølgning af denne proces.ÆndringerDe foreslåede ændringer er for det første en kodificering af tidligere vedtagne retsakter. For detandet foreslås det, at delegerede retsakter kan vedtages på følgende områder:-udstedelse, gyldighed og anvendelse af import- og eksporttilladelser, etiketter til udvekslingaf videnskabeligt materiale, certifikater til handel internt i Unionen samt importmeddelelser-anvendelse af plantesundhedscertifikater-fastlæggelse af procedurer for mærkning af enheder-gennemførsel af resolutioner vedtaget på CITES-konventionens partsmøder, afgørelser ellerhenstillinger fra konventionens stående udvalg eller fra konventionens sekretariat-ændringer af bilag A-D, dog ikke ændringer af bilag A, der ikke er truffet afgørelse om på etpartsmøde.Endelig foreslås gennemførelsesretsakter for udformningen af import- og eksporttilladelser,etiketter til udveksling af videnskabeligt materiale, certifikater til handel internt i Unionen samtimportmeddelelser3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har vedtaget udkast til ændringsforslag til Kommissionens forslag den 27.november 2013 og Europa-Parlamentets miljøudvalg stemmer om sagen den 30. januar 2014.Europa-Parlamentets ændringsforslag fokuserer på brugen af gennemførelsesbeføjelser ogdelegerede retsakter, og støtter overordnet op om Kommissionens linje på disse punkter.4. NærhedsprincippetDer er tale om omarbejdning af en allerede vedtaget rådsretsakt. Spørgsmålet om nærhedsprincippeter derfor ikke relevant.5. Konsekvenser for DanmarkForslaget vil indebære en mindre formel ændring i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 84 af 23.januar 2002 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed(Washingtonkonventionen/CITES), idet bekendtgørelsen specifikt henviser til den eksisterenderådsforordning, som nu erstattes, men har i øvrigt ikke administrative eller økonomiskekonsekvenser for Danmark.Forslaget medfører et uændret beskyttelsesniveau.6. HøringForslaget har den 3. september 2012 været sendt i skriftlighøring i Miljøspecialudvalget med frist tilden 5. september 2012. I den forbindelse fremkom der ikke bemærkninger til rammenotatet.7. ForhandlingssituationenForslaget har været behandlet i Rådets miljøarbejdsgruppe på få møder siden september 2012. Dertegner sig et kvalificeret flertal imod dele af Kommissionens forslag om anvendelse af delegerederetsakter, hvor Rådet ønsker gennemførselsretsakter.Det græske formandskab ønsker at indgå en første læsningsaftale med Europa Parlamentet primo2014.

8. Regeringens generelle holdnin

g

Regeringen støtter en kodifikation af CITES forordningen, hvorved der skabes et klart overblik overEU-reglerne.På de områder hvor Kommissionen foreslår anvendelse af delegerede retsakter for så vidt angårbeslutninger truffet på partsmøder, afgørelser eller henstillinger fra konventionens stående udvalgeller fra konventionens sekretariat vil anvendelsen af delegerede retsakter være hensigtmæssig, idetbeslutningerne og de dertil knyttede efterfølgende afgørelser og henstillinger vil være baseret påallerede EU-godkendte mandater. Disse retsakter vil derefter kunne vedtages hurtigere end med denuværende procedurer. Regeringen støtter således Kommissionens forslag på disse punkter.Retsakter, der omfatter udstedelse, gyldighed og anvendelse af import- og eksporttilladelser,etiketter til udveksling af videnskabeligt materiale, certifikater til handel internt i Unionen samtimportmeddelelser, anvendelse af plantesundhedscertifikater og fastlæggelse af procedurer formærkning af enheder er afgørende for den nationale implementering af CITES reglerne. Regeringener på disse områder imod Kommissionens forslag og mener derfor, at vedtagelsen i disse tilfældebør ske i form af gennemførelsesretsakter i lighed med den hidtidige praksis.Ligeledes kan ændringer af bilag A-D have betydning for den nationale implementering af CITESreglerne, og regeringen finder derfor, at der i sådanne tilfælde skal anvendesgennemførselsretsakter, med mindre der er tale om ændringer der er besluttet på partsmøder.Endelig kan regeringen støtte Kommissionens forslag om gennemførelsesretsakter forudformningen af import- og eksporttilladelser, af etiketter til udveksling af videnskabeligt materialeog af certifikater til handel internt i Unionen samt importmeddelelser, idet retsakterne har væsentligindflydelse på medlemsstaternes nationale implementering af kontrollen med handel internt ogeksternt.

1. ResuméFormålet med forslaget er at tilpasse de beføjelser, er tillagt Kommissionen- i medfør af forordning2173/2005 om etablering af en FLEGT licensordning for import af træ til EU, til de nyebestemmelser i Lissabon traktatens artikel 290 og 291 om anvendelse af hhv. delegerede retsakterog gennemførelsesretsakter.Kommissionen foreslår anvendelse af delegerede retsakter på 5 ud af de 6 eksisterendebemyndigelsesbestemmelser i forordningen. Danmark kan alene støtte anvendelse af delegerederetsakter mhp. tilpasning af forordningens bilag I-III, idet bilagene udelukkende omfatter løbendetekniske opdateringer af listen over partnerlande og deres udpegede licensmyndigheder, samt detræprodukter, for hvilke FLEGT-licensordningen finder sted. Dette er i overensstemmelse med detaf Formandskabet fremlagte kompromisforslag.Forslaget har ingen lovgivningsmæssige, administrative, eller økonomiske konsekvenser forDanmark, ligesom forslaget ikke påvirker det danske beskyttelsesniveau.2. BaggrundKommissionens forslag til ændring af FLEGT-forordningen blev den 1. februar 2013 oversendt tilmedlemslandene. Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 207 om den fælles handelspolitik og skalderfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om den almindeligelovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Efter afstemning om forslaget i Europa-Parlamentets handelskomité har Formandskabet fremlagt etkompromisforslag med henblik på at opnå en 1. behandlingsenighed om forslaget med Europa-Parlamentet.3. Formål og indholdFormålet med forslaget er at tilpasse de beføjelser, der er tillagt Kommissionen i medfør afforordning 2173/2005 om etablering af en FLEGT-licensordning for import af træ til EU, til de nyebestemmelser i Lissabon traktaten.Lissabontraktatens artikel 290 og 291 fastlægger, at Råd og Parlament kan beslutte at tillæggeKommissionen beføjelser med henblik på at ændre/tilpasse særskilte bestemmelser i basisretsakter,enten ved såkaldte delegerede retsakter (290-TEUF) eller ved såkaldte gennemførelsesretsakter(291-TEUF). Gennemførelsesretsakter vedtages efter behandling/afstemning blandtmedlemslandene i komitologi efter bestemmelserne i Rådets og Parlamentets komitologiforordning182/2011, mens delegeret retsakter jf. 290-TEUF fremlægges til direkte afstemning/vedtagelseparallelt i Råd og Parlament.

FLEGT-forordningen indeholder aktuelt 6 konkrete beføjelser til Kommissionen fordelt påforordningens artikler 4, 5 og 10.Kommissionen foreslår, at beføjelsen i artikel 4 stk.2 til at godkende allerede eksisterendeordninger, der garanterer lovligheden og pålidelig sporbarhed af træprodukter fastholdes ikomitologi, som en gennemførelsesretsakt, efter overgangsbestemmelserne i komitologiforordning182/2011.Kommissionen foreslår herefter at anvende delegerede retsakter i forbindelse med fremtidigeændringer i artikel 4 stk. 3 om CITES produkter som i forordningen er undtaget for kravene omudstedelse af FLEGT-licenser, artikel 5 om administration af FLEGT-licenserne og artikel 10 omændring af bilag I, II og III i forordningen. Bilag I omfatter en liste over de lande som EU laverfrivillige partnerskabsaftaler med indenfor rammerne af FLEGT-licensforordningen. Bilag IIomfatter en obligatorisk liste af træprodukter som en partnerskabsaftale skal omfatte og bilag IIIomfatter træprodukter, der er specifikke for de enkelte partnerskabslande.Kommissionen foreslår endvidere en 2 måneders høringsperiode af Parlamentet og Rådet medmulig forlængelse på 2 måneder i forbindelse med godkendelse af delegerede retsakter samt entidsubegrænset periode for de uddelegerede beføjelser.Formandskabets kompromisforslag mhp. forhandlinger med Europa-Parlamentet:Kommissionens eksisterende beføjelse i artikel 4 stk. 3 til at beslutte undtagelser fraforordningens anvendelsesområde vedrørende CITES-produkter fjernes, og erstattes med enpligt for Kommissionen til at løbende at vurdere anvendelsen af undtagelsesbestemmelsen ogafrapportere herom til Råd og Parlament.Formandskabet afviser Kommissionens forslag om – ved delegeret retsakt - at kunne fastlæggedetaljerede krav til medlemslandenes administration af FLEGT-ordningen i artikel 5. I stedetpræciseres Kommissionens beføjelser, samt at disse skal udøves i komitologi somgennemførelsesretsakter.Formandskabet foreslår at acceptere anvendelse af delegerede retsakter mhp. tilpasning afforordningens bilag I – III i artikel 10, dog således at Kommissionens forslag kun kan vedtages,såfremt det støttes af et kvalificeret flertal af Medlemslande.Det foreslås at begrænse perioden for Kommissionens beføjelse til at vedtage delegerederetsakter til 5 år og med procedureforslag for forlængelse.Endelig foreslås det, at indsigelsesperioden vedrørende delegerede retsakter på 2 måneder skalkunne forlænges med 4 måneder fremfor kun 2 måneder, som foreslået af Kommissionen.

5. NærhedsprincippetDa formålet med forslaget er at udmønte EU reguleringsbeføjelser i allerede gældendefællesskabsregulering, finder Regeringen, at forslaget er i overensstemmelse mednærhedsprincippet.6. Konsekvenser for DanmarkAdministrationen af FLEGT-licensforordningen er omfattet af Lov nr. 1225 af 18. januar 2012 omadministration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter medhenblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ. Hverken Kommissionens ellerFormandskabets forhandlingsoplæg har lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet, staten,regionerne eller kommunerneForslaget påvirker ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.7. HøringForslaget har ikke været sendt i bred høring blandt interessenter.Forslaget har været i høring i Miljøspecialudvalget fra den 23. – 24. januar 2014 udenbemærkninger.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer vurderes at være opbakning fra alle Medlemslande til Formandskabets forhandlingsoplæg til deforestående forhandlinger med Europa-Parlamentet.9. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter Formandskabets fremlagte kompromisforslag. Danmark kan tilslutte sig attilpasning af forordningens bilag I-III sker ved delegerede retsakter, fordi bilagene udelukkendeomfatter løbende tekniske opdateringer af listen over partnerlande og deres udpegedelicensmyndigheder, samt de træprodukter, for hvilke FLEGT-licensordningen finder sted.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgEt notat om forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PUNKT 4Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om markedsføring med henblik på dyrkning ioverensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af etmajsprodukt (Zea mays L., linje 1507) der er genetisk modificeret med henblik på resistensover for visse skadelige sommerfuglearter KOM(2013) 758.Mundtlig orienteringRevideret notat1. ResuméDen 6. november 2013 fremsendte Kommissionen et forslag til Rådets afgørelse vedrørendegodkendelse til markedsføring i EU af en genetisk modificeret majs (’Linje 1507’) efter reglerne idel C i udsætningsdirektivet. Formålet med forslaget er at få vedtaget en EU holdning til enansøgning om markedsføring af den genmodificerede majs med henblik på udsætning i EU.Et lignende forslag blev den 25. februar 2009 behandlet på komitémødet underudsætningsdirektivet efter forskriftsproceduren. Danmark stemte i komitéen imod forslaget omgodkendelse, idet der ikke forelå en konsolideret moniteringsplan på afstemningstidspunktet.Komitéen kunne ikke træffe beslutning med det nødvendige kvalificerede flertal, og sagen skullederefter straks forelægges Rådet, som skal træffe beslutning inden tre måneder.Kommissionen oversendte imidlertid aldrig forslaget til Rådet. Den 26.september 2013 afsagdeEU’s førsteinstansret en dom, hvori det slås fast, at Kommissionen har udvist passivitet i forhold tilansøgningen, som blev indgivet i 2001, ved ikke at oversende sagen til Rådet. I overensstemmelsemed denne dom oversendte Kommissionen den 6. november 2013 et forslag om godkendelse tilafgørelse i Rådet. Det forventes, at sagen vil blive bragt op på et kommende rådsmøde indenfor dennærmeste fremtid. Såfremt Rådet ikke kan træffe beslutning med kvalificeret flertal, træfferKommissionen beslutning om forslaget.Forslaget vil ikke have miljømæssige, lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.Hvis forslaget vedtages vil det medføre, at den genmodificerede majs kan markedsføres og dyrkes iEU, herunder DK.Det indstilles, at Danmark stemmer imod forslaget til rådsbeslutning om godkendelse tilmarkedsføring af majs linje 1507, idet der ikke foreligger en konsolideret overvågningsplan.2. BaggrundDen 6. november 2013 fremsendte Kommissionen et forslag til Rådets afgørelse vedrørendegodkendelse til markedsføring i EU af en genetisk modificeret majs efter reglerne i del C i direktiv2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer, herefter kaldetudsætningsdirektivet. Godkendelsen omhandler majslinjen ’Linje 1507’, der har fået overført gener,der gør den resistent overfor angreb af sommerfuglelarver (europæisk- og vestafrikansk majsborer).Forslaget skal nu behandles i Rådet. Hvis Rådet ikke kan træffe beslutning i sagen med kvalificeretflertal tager Kommissionen selv stilling til forslaget.Danmark modtog den 20. august 2003 en ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU afgenetisk modificeret majs, linje 1507, efter reglerne i del C i udsætningsdirektivet. Ansøgningen eroprindeligt indleveret til de spanske myndigheder i 2001 af Pioneer Hi-Bred International, Inc. ogMycogen Seeds.Grundnotat om sagen blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. oktober 2003.21

De spanske myndigheder har udarbejdet en vurderingsrapport, hvori det indstilles, at der givesgodkendelse til markedsføring. Vurderingsrapporten og ansøgningen blev fremsendt tilKommissionen og til de øvrige medlemslande.Danmark fremsendte i oktober 2003 begrundet indvending mod ansøgningen, idet der var behov foren redegørelse for, om gensplejsningen har ført til, at der er opstået åbne læserammer i majsplantensgenom, samt en redegørelse for eventuelle konsekvenser heraf, og for yderligere information, derkunne belyse, om der er et særligt behov for at beskytte truede sommerfugle. Derudover tilkendegavDanmark, at der burde gennemføres en overvågning af de langsigtede konsekvenser for ikke-målorganismer, herunder jordbundsorganismer og andre sommerfugle; at data fra samtlige år skullegøres tilgængelige i afrapporteringen af overvågningen, som fremsendes hvert tredje år, samt at denleverede PCR-metode burde valideres af EU’s Joint Research Center, og at en sådan valideringburde tilvejebringes inden markedsføringen. Endvidere gjorde Danmark opmærksom på detdaværende moratorium.Endelig tilkendegav Danmark, at såfremt de tekniske retningslinjer for prøvetagning og analyse afGMO’er endnu ikke var offentliggjort, ville Danmark ikke finde det muligt at tage stilling til engodkendelse, før retningslinjerne var offentliggjort.På denne baggrund ønskede Danmark, at sagen blev taget op i komitéprocedure.Den 21. januar 2009 fremsendte Kommissionen et forslag til godkendelse af markedsføring i EU afden genetisk modificerede majslinje.Forslaget blev behandlet på komitémødet (Regulatory Committee; udsætningsdirektivet) den 25.februar 2009 efter forskriftsproceduren. Komitéen kunne ikke træffe beslutning med det nødvendigekvalificerede flertal, og sagen skulle derefter straks forelægges Rådet, som skal træffe beslutninginden tre måneder (jf. Rådets afgørelse af 28. juni 1999 om fastsættelse af nærmere vilkår forudøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, art. 5, stk. 4).Danmark stemte i komitéen imod forslaget om godkendelse, idet der ikke forelå en konsolideretmoniteringsplan på afstemningstidspunktet.Kommissionen oversendte imidlertid aldrig forslaget til Rådet.Den 13. april 2010 anlagde Pioneer sag mod Kommissionen ved EU-domstolen med påstand om, atdomstolen skulle fastslå, at Kommissionen ved ikke at forelægge sagen for Rådet, havde undladt athandle i overensstemmelse med udsætningsdirektivet.Den 26.september 2013 afsagde EU førsteinstansret en dom, hvori det slås fast, at Kommissionenhar udvist passivitet i forhold til ansøgningen som blev indgivet i 2001 ved ikke at oversende sagentil Rådet.I overensstemmelse med denne dom oversendte Kommissionen den 6. november 2013 et forslag omgodkendelse til afgørelse i Rådet.Det forventes, at sagen vil blive bragt op på et kommende rådsmøde indenfor den nærmeste fremtid.

Såfremt Rådet ikke kan træffe beslutning med kvalificeret flertal, træffer Kommissionen beslutningom forslaget.I forbindelse med oversendelsen af forslaget til Rådet henledte Kommissionen medlemslandenesopmærksomhed på Kommissionens forslag om national selvbestemmelse mht. dyrkning afgodkendte GM-afgrøder. Et blokerende mindretal har indtil nu standset den videre behandling afdette forslag.Kommissionen opfordrede i den forbindelse medlemslandene til at arbejde videre med forslagetmed henblik på at fremme sagen.3. Formål og indholdFormålet med forslaget til Rådets afgørelse er at godkende den genetisk modificerede majs linje1507 til dyrkning i EU.Ansøgningen gælder ligeledes for krydsninger af den genetisk modificerede linje med ikkemodificeret majs fremkommet ved traditionelle forædlingsmetoder.Majslinjen 1507 har fået indsat et gen, der danner et toksin, hvilket gør planterne resistente over forangreb af visse sommerfuglelarver. Dette gen (Cry1F) stammer fra en bakterie (Bacillusthuringiensis subsp. aizawai). Majslinjen 1507 har også fået indsat et gen, der gør, at planternebliver tolerante overfor ukrudtsbekæmpelsesmidler med aktivstoffet glufosinat-ammonium (Basta).Det indsatte gen (pat) stammer fra en bakterie (Streptomyces viridochromogenes Tü-494).Godkendelsens anvendelsesområde omfatter ikke produktets kommercielle anvendelse som enplante, der er glufosinattolerant, i EU, da pat-genet for glufosinattolerance kun måtte anvendes somet markørgen. Derfor bør produktet ikke anvendes med glufosinatherbicider på måder, der afvigerfra normal praksis med majs, der ikke er tolerant overfor sådanne herbicider.Majslinjen indeholder ikke gener, der giver tolerance overfor antibiotika.I artikel 3 i forslaget til Rådets afgørelse fastlægges de nærmere betingelser for markedsføring,herunder bestemmelser for indholdet af en forvaltningsplan for at imødegå udviklingen afinsektresistens.I artikel 4 og bilag 1 fastlægges de nærmere bestemmelser for overvågning udført af indehaveren aftilladelsen, herunder bestemmelser om at Pioneer skal udarbejde en konsolideret overvågningsplan ioverensstemmelse med godkendelsen.Kommissionens forslag af 6. november 2013 til godkendelse af 1507-majsen afviger på noglepunkter fra det forslag, som Kommissionen fremsendte til medlemslandene den 21. januar 2009 ogsom blev behandlet i komitéen den 25. februar 2009.I forslaget af 6. november (art. 3, litra g) stilles ændrede krav til forvaltningsplanen forinsektresistens, og eksponeringen af ikke-målinsekter i forhold til forslaget fra 2009, Der fastlæggessåledes ændrede regler for tilflugtssteder for ikke-målinsekter beregnet i forhold til det totale arealpå den enkelte bedrift med insektresistent majs, som er aktive mod sommerfugle.Forvaltningsplanen skal endvidere nu indeholde anbefalinger om at plante tilflugtsmajs(konventionel majs) i yderrækkerne langs markkanterne.Efter art. 4 (Overvågning udført af indehaveren af tilladelsen), nr. 1 fastsættes fortsat i nærværendeforslag, at den overvågningsplan, som er vedlagt anmeldelsen, ændres i overensstemmelse medtilladelsens bestemmelser.23

Jf. forslaget af 6. november 2013 fastlægges herudover, at tilladelsen først udstedes, nårovervågningsplanen er ændret og konsolideret i overensstemmelse med bestemmelserne i denneafgørelse. Medlemsstaterne konsulteres af Kommissionen om den konsoliderede overvågningsplan.Herudover fastsættes – også som noget nyt - i art. 4, litra f, at indehaveren af tilladelsengennemfører en specifik undersøgelse af de potentielle skadelige virkninger på organismer, der ikkeer målarter som følge af dyrkningen af 1507-majsen og indberetter resultaterne af denneundersøgelse til de kompetente myndigheder.I Bilag 1, ”Overvågning udført af indehaveren af tilladelsen” tilføjes nu forskellige statistisk-tekniske krav til overvågningen.Herudover er de indledende betragtninger ændret i overensstemmelse med de ovenfor nævnteændringer.4. Europa Parlamentets udtalelserEuropa Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.5. NærhedsprincippetDer er tale om en ansøgning om godkendelse til markedsføring i henhold til en allerede vedtagetrådsretsakt (udsætningsdirektivet). Spørgsmål om nærhedsprincippet er således ikke relevant.6. Gældende ret og lovgivningsmæssige konsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenser: En godkendelse til markedsføring vil ikke fålovgivningsmæssige konsekvenser, idet der er tale om ansøgning, der er reguleret afudsætningsdirektivet. Direktivet er implementeret i dansk ret med lovbekendtgørelse nr. 981 af 3.december 2002 og bekendtgørelse nr. 831 af 3. oktober 2002 om godkendelse af udsætning i miljøetaf genetisk modificerede organismer.5. Konsekvenser for DanmarkStatsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserEn godkendelse forventes ikke at få stats- eller kommunaløkonomiske konsekvenser. Der forventesen mindre administrativ byrde i forbindelse med behandling af sagen samt tilsyn og kontrol ihenhold til kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 831 af 3. oktober 2002 om godkendelse af udsætning imiljøet af genetisk modificerede organismer.Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet:En godkendelse forventes ikke at få administrative eller økonomiske konsekvenser forerhvervslivet.BeskyttelsesniveauetI EFSA’s udtalelse på baggrund af indsigelserne, der blev vedtaget i januar 2005 konkluderes, atlinje 1507 – under hensyntagen til den foreslåede anvendelse heraf - sandsynligvis ikke vil fåskadelige virkninger for menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet.På baggrund af et teknisk møde mellem de nationale kompetente myndigheder i sommeren 2006,der bl.a. behandlede indsigelserne fra medlemslandene, anmodede Kommissionen EFSA om en24

supplerende udtalelse med mere præcise oplysninger om de arter af lepidoptera (sommerfugle), derer henvist til i EFSA’s udtalelse fra januar 2005.EFSA blev også bedt om at foreslå, om der skulle gennemføres mere målrettederisikoforvaltningsforanstaltninger, navnlig overvågningsplaner, herunder specifikke videnskabeligeforskningsundersøgelser på ikke-målorganismer og hensyntagen til geografiske regioner.EFSA vedtog bilaget til udtalelsen om ikke-målorganismer i november 2007. Efteroffentliggørelsen af dette bilag blev Kommissionen opmærksom på elleve videnskabeligeundersøgelser, der var blevet offentliggjort efter EFSA udtalelsens vedtagelse i januar 2005.Kommissionen bad i juli 2008 derfor EFSA om at gennemgå disse undersøgelser og evt. andrerelevante undersøgelser med hensyn til risikovurderingen af linje 1507 majsen.I oktober 2008 vedtog EFSA sin udtalelse, der konkluderer, at alle disse undersøgelser m.v. ikkegav nye oplysninger, der ville ændre de tidligere risikoanalyser af 1507 majs.Kommissionen konkluderer i udkastet til kommissionsbeslutning i 2009, at efter gennemgangen af1) medlemsstaternes indvendinger på baggrund af udsætningsdirektivet, 2) oplysningerne ianmeldelsen og 3) EFSA’s udtalelser, at der ingen grund var til at tro, at markedsføringen af 1507majs vil være skadelig for menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet i forbindelse med denpåtænkte anvendelse.På grundlag af en anmodning indgivet af Kommissionen den 14. juni 2010 om at overveje, hvorvidtnye videnskabelige oplysninger eventuelt krævede, at konklusionerne i den videnskabeligeudtalelse, der blev vedtaget den 19. januar 2005, blev tage op til revision, vedtog EFSA den 19.oktober 2011 en videnskabelig udtalelse, der opdaterede miljørisikovurderingen og vurderingen afrisikostyringsanbefalingerne om insektresistent genetisk modificeret 1507-majs til dyrkning.EFSA's Ekspertpanel for Genetisk Modificerede Organismer (GMO-panel) konkluderede, at derikke var bevis for, at dyrkningen af 1507-majs er skadelig for miljøet, forudsat der iværksættespassende forvaltningsforanstaltninger.Den 18. oktober 2012 vedtog EFSA tillige en videnskabelig udtalelse som supplement til udtalelseni 2011 og forelagde yderligere dokumentation og præcisering.Efter en fornyet anmodning fra Kommissionen den 20. juni 2012 om en konsolideret udtalelse,vedtog EFSA den 18. oktober 2012 en videnskabelig udtalelse, der opdaterede konklusionernevedrørende risikovurderingen og risikostyringsanbefalingerne om insektresistent genetiskmodificeret 1507-majs. EFSA's GMO-panel identificerede ikke nogen nye videnskabeligepublikationer, der indeholdt nye oplysninger, som ville ugyldiggøre EFSA's tidligere konklusionerom sikkerheden ved 1507-majs.Miljøstyrelsen har forelagt udkastet til kommissionsbeslutning for eksperterne i DCE (DanmarksMiljøundersøgelser), DTU Fødevareinstituttet og NaturErhvervstyrelsen (Plantedirektoratet).DMU’s udtalelse af 28. januar 2009:”DMU vurderede i den tidligere risikovurdering af 1507-majsen (C/ES/01/01) pr. 19-09 2003 at:”der (ved dyrkning) er en lille risiko for at pollenspredning til sjældne sommerfuglelarversfoderplanter som kan have negative konsekvenser for disse i forvejen truede arters fortsatteforekomst i Danmark”. Som konsekvens heraf foreslog DMU: ”at der ved dyrkning anvendes en

bufferzone omkring marken på min. 1 meter til naturområder, indtil det er påvist at dyrkningen ikkeudgør nogen risiko for larver af truede sommerfugle”.DMU finder ved gennemgang af Kommissionsbeslutningen at ønsket om overvågning erimødekommet under pkt. 16: I overensstemmelse med EFSA’s udtalelse af 19. januar 2005 “(…)vedrører henstillingen for dyrkning af linje 1507-majs, som givet af ansøgeren til brugere af linje1507-majs, foranstaltninger med henblik på at mindske udsættelsen af ikkemål-lepidoptera (såvelsom målskadedyr), såsom anvendelse af ikke-transgene afgrænsningsrækker som tilflugt formålarter, der også vil mindske udsættelsen af ukrudt i markkanterne (og deraf ikkemål-lepidoptera)for pollen fra Bt-majs.Dette er også sat som en betingelse under article 3, pkt h.: “Indehaveren af tilladelsen giverlandbrugere instrukser for at sikre, at de gennemfører de nødvendige foranstaltninger, såsom atplante tilflugtsmajs i yderrækkerne og overvåge den, for at minimere udviklingen af resistens imålskadedyr og udsættelse af ikkemål-insekter for Bt-toksiner samt hjælpe landbrugerne med atdyrke Zea mays L. linje 1507.”DMU’s forslag om at overvåge eventuelle langtidseffekter på nogle grupper afjordbundsorganismer er ikke blevet imødekommet. Dette emne kan dog sandsynligvis inkluderes ide generelle overvågningsprogrammer der er under udarbejdelse i EU-regi.”DMU udtalte derefter supplerende den 2. februar 2009:”I udkast til Kommissionsbeslutning foreligger der i Artikel 4 i en oversigt overtilladelsesindehaverens overvågning specielt på målorganismerne men også inkluderetbiodiversitets-undersøgelser. Der henvises til Bilag I for nærmere beskrivelse afTilladelsesindehaverens overvågning. Imidlertid beskriver de fremlagte oplysninger i Bilag I kun etgenerelt tilsyn med potentielle virkninger på ikke-målinsekter, men ikke nærmere om hvordandenne overvågning skal foregå, bortset fra anvendelsen af spørgeskemaer, som må anses forutilstrækkelige for en videnskabelig vurdering af eventuelle uønskede miljøeffekter.På dette grundlag vurderer DMU, at den nuværende moniteringsdel i anmeldelsen ikke ertilstrækkelig metodemæssigt beskrevet for at kunne foretage beslutning om godkendelse afovervågningsplanen.”DCE udtalte den 19. november 2013 om Kommissionens forslag til Rådets afgørelse:”Sammenfattende vurderer DCE, at på trods af at Kommissionens forslag indeholder de rigtigehensigter har det også en række svagheder:1. Samlet kan det siges at teksten i flere tilfælde ikke er specifik og kvantitativ nok.2. Vedrørende værnerækker er det vigtigt at der stilles krav om at de etableres.Hvis dette ikke følges, vurderer DCE at det vil være nødvendigt atvurdere placeringen af hver enkelt mark med 1507 majs i forhold til forekomstaf sjældne og truede sommerfugle – og ved vurderingen af placeringenvil det for at beskytte sjældne og truede sommerfugle være nødvendigtat meddele afslag eller stille krav om at der udføres specifikovervågning alt efter hvilke sommerfugle, der er tale om.3. DCE vurderer generelt, at det er uheldigt at forslaget bruger udtrykket”consent holder”. Med forbehold for at DCE ikke har den juridiske ekspertisetil at vurdere dette, så virker det uheldigt at forslaget stiller sine krav26

efter at tilladelsen er givet.4. Vedrørende monitering vurderer DCE, at der før tilladelse kan gives børforeligge:(a) en godkendt moniteringsplan der er kvantitativt beskrevet ogdokumenteret metodemæssigt egnet til at påvise konsekvenserpå miljø og biodiversitet ved dyrkning) og(b) en godkendelse af betingelserne for udførelse af specifikt studieaf effekter på relevant(e) non-target organisme(r).”Plantedirektoratets udtalelse af 28. januar 2009”Ønsket om overvågning af de langsigtede konsekvenser for jordbundsorganismer ved dyrkning afBt-majs var oprindeligt begrundet i huller i den daværende viden.Der er imidlertid i mellemtiden blevet publiceret flere undersøgelser, som har belyst effekterne afdyrkning af Bt-majs på bl.a. jordbundsorganismer. Undersøgelserne har indtil videre ikke kunnetpåvise negative effekter af Bt-majs på de undersøgte organismer.Yderligere fremgår det af udkastet til godkendelse, at Pioneer Hi-Bred og Mycogen forpligter sig tilat foretage en generel overvågning af potentielle effekter på ikke-målinsekter, idet der skal tageshøjde for både direkte og indirekte effekter. Pioneer Hi-Bred og Mycogen skal årligt indsende enrapport om overvågningen til Kommissionen og medlemsstaterne.En endelig vurdering af, om Pioneer Hi-Bred og Mycogens moniteringsplan opfylder behovet forovervågning af potentielle effekter på ikke-målinsekter, bør dog overlades til DanmarksMiljøundersøgelser.For de øvrige punkter vurderer Plantedirektoratet, at Danmarks indvendinger er imødekommet:Den leverede PCR-metode blev valideret i 2005.Endelig blev Kommissionens henstilling om tekniske retningslinjer for prøvetagning og analyse afGMO’er offentliggjort den 24. november 2004.”NaturErhvervstyrelsen udtalte den 18. november 2013 om Kommissionens forslag til Rådetsafgørelse”NaturErhvervstyrelsen noterer sig, at der i bilag II vedrørende indholdet af den folder, der ledsagerhver sæk frø med 1507-majs, bl.a. skal henvises til national lovgivning om sameksistens mellemgenetisk modificerede og ikke-genetisk modificerede afgrøder. De anførte krav til indholdet ibestemmelserne er omfattet af den eksisterende danske lovgivning om sameksistens.NaturErhvervstyrelsen har herudover ingen bemærkninger til forslaget.”Fødevareinstituttets udtalelse af 28. januar 2009.”I relation til de manglende informationer om truede sommerfugle er det et miljø spørgsmål som vioverlader til andre at vurdere. Vi har i den forbindelse ikke haft usikkerhed i risikovurderingerne afde to majs som kunne begrunde behovet for en specifik overvågning.”

Samlet set er det Miljøstyrelsens vurdering, at der ingen grund er til at tro, at markedsføringen af1507 majs vil være skadelig for menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet i forbindelse med denpåtænkte anvendelse.Miljøstyrelsen finder dog, at den konsoliderede moniteringsplan bør være fremlagt, inden der kantages stilling til evt. godkendelse.8. HøringI perioden den 26. august til den 19. september 2003 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen enhøring af 55 danske interesseorganisationer, forskningsinstitutioner og myndigheder.Høringsmaterialet bestod af et af ansøger udarbejdet sammendrag af ansøgningen, enindholdsfortegnelse til hele ansøgningen samt de spanske myndigheders vurderingsrapport. Skov-og Naturstyrelsen modtog høringssvar fra nedennævnte:••••••Dansk Handel og ServiceForskningscenter RisøFødevareIndustrienGreenpeaceHovedstadens UdviklingsrådStatens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd

Dansk Handel og Service og Hovedstadens Udviklingsrådhavde ingen bemærkninger.Forskningscenter Risøtilsluttede sig de spanske myndigheders evaluering, men mente desuden, atdyrkning ikke bør finde sted, før de nationale regler (eller EU regler) om sameksistens mellem GM-jordbrug og ikke-GM jordbrug er på plads, da det ellers kan betyde, at dyrkningspraksis på ikke-GM jordbrug må ændres.Det varFødevareIndustriensvurdering, at ansøgningsmaterialet tilvejebringer tilstrækkeligdokumentation for at godkende den pågældende linje.Greenpeacehenstillede til, at Danmark på baggrund af både generelle og specifikke bemærkningerafviser ansøgningen. Greenpeace er generelt imod udsætning af GMO i naturen og mener specifikt,at 1507 majs skal nægtes godkendelse af følgende grunde:Majslinjen har ikke mindre end syv utilsigtede fragmenter af det genetiske insert. Detteresulterer i to utilsigtede åbne læserammer. Det er ikke klart, om disse fragmenter forstyrrerplantens gener, om de er indsat i transposoner (dvs. specialiserede DNA-sekvenser, der kanflytte sig rundt i cellen), eller om de er resultat af rearrangementer af plantens eget DNA.Ekspressionen af Cry1F proteiner er ekstraordinært højt. Nedbrydningsraten ertilsyneladende baseret på oprenset protein i stedet for på majsvæv. Der er ingen angivelse afom Cry1F udskilles gennem rødderne.Studierne af effekter på ikke-målorganismer er stort set irrelevante, da vurderingerne kunomfatter direkte effekter på et trofisk niveau (dvs. samme niveau i fødekæden).Moniteringsplanen omfatter ikke sameksistens mellem GM og ikke-GM afgrøder i EU.

Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsrådfandt ingen tekniske ellervidenskabelige grunde til at afvise ansøgningen.I perioden den 26. august til den 19. september 2003 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen parallelten offentlig høring, idet der i landsdækkende aviser blev gjort opmærksom på, at man kunne findehøringsmaterialet på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside eller rekvirere det fra Skov- ogNaturstyrelsen. Der blev modtaget 1 svar med følgende indhold:To borgere anfører, at de er særdeles utrygge overfor disse gensplejsede varer. De finder, atsikkerheden mod uønskede skadevirkninger slet ikke er ordentlig undersøgt. De anfører endvidere,at virksomhedernes meget kortfristede mål om at tjene penge ikke må spille hasard med voresgenerelle sundhed og vores natur. De anbefaler derfor, at ansøgningen afvises helt.Ved høring i EU-specialudvalget vedr. miljøspørgsmål kom følgende høringssvar:Specialarbejderforbundet (SID)anbefalede, at der ikke gives tilladelse til markedsføring i EU afden genetisk modificerede majs, da der såvel blandt befolkning som landbrug og forskere er en klarholdning om, at sprøjtemiddeltolerante GM-planter er en forkert strategi. Der var ifølge SIDhverken sundheds- eller miljømæssig gevinst ved dyrkning af GM afgrøder.Oliebranchens Fællesrepræsentationmeddelte, at de ingen kommentarer havde til det fremsendte.Udkast til supplerende rammenotat har været i høring i EU-specialudvalget vedr. miljøspørgsmål imaj 2004. Der kom følgende høringssvar:Specialarbejderforbundet (SID)støttede, at Danmark fastholder begrundet indvending modansøgningen og ønsker tilføjede, at der ikke gives tilladelse til markedsføring i EU af den genetiskmodificerede majs, da der såvel blandt befolkning som landbrug og forskere er en klar holdning om,at sprøjtemiddeltolerante GM-planter er en forkert strategi. Der er ifølge SID hverken sundheds-eller miljømæssig gevinst ved dyrkning af GM-afgrøder.Forbrugerrådetmente generelt, at Danmark bør arbejde for, at moratoriet opretholdes, så længesameksistensregler, herunder regler om ansvar, ikke er på plads i EU. Forbrugerrådet kunne såledesikke støtte godkendelse af genetisk modificeret majs.Landbrugsraadet og Dansk Landbrugfandt, at der i lyset af, at de danske myndigheder har fåettilfredsstillende svar på de i efteråret 2003 fremførte indvendinger, bør meddelesmarkedsføringstilladelse med krav om, at det obligatoriske overvågningsprogram tager højde for dedanske myndigheders ønske om overvågning vedr. jordbundsorganismer og sommerfugle.I perioden den 15. november 2013 til den 20.november 2013 gennemførte Miljøstyrelsen en høringaf danske interesseorganisationer, forskningsinstitutioner og myndigheder. Høringsmaterialetbestod af Kommissionens forslag til Rådets afgørelse. Miljøstyrelsen har modtaget høringssvar franedennævnte:GreenpeaceNOAHLandsorganisationen NaturSundhedsrådetLandbrug & Fødevarer

NOAHopfordrer regeringen til at stemme imod Kommissionens forslag til Rådsafgørelse af bl.a.flg. grunde:”Effekterne af herbicidtolerance er ikke vurderet af EFSA, trods krav om dette gennem EUdirektiv. Det har derfor ukendte konsekvenser formiljøet og sundheden at godkende dyrkning af 1507.EFSA har vurderet konsekvenserne ved 1507’s produktion af Bt toxin Cry1F ogkonkluderer, at udskillelsen heraf udgør risiko for sommerfugle og mølarter og indrømmer,at der er mangel på viden om, hvilke af disse arter der er udsatte. EFSA har ikke udførtstudier med 1507 CRY1F på jordorganismer, bier og vandorganismer. Konsekvenserne erderfor ukendte.Mange af EFSA’s konklusioner er ikke baseret på forsøg med Cry1F, men med Cry1, somEFSA vurderer, er 350 gange mindre kraftigt end Cry1F.GM-afgrøder og -fødevarer udgør ukendte sundhedsrisici for mennesker, idet der manglerlangtidsforsøg og forsøg med gravide forsøgsdyr. Desuden ønsker danske forbrugere ikkeGM-fødevarer og -produkter, hvilket vil være en konsekvens af dyrkningen, selvom denikke finder sted på dansk jord.Dyrkning af GM-afgrøder fører til resistens blandt ukrudt og insekter, øget sprøjteforbrug ogtab af biodiversitet. Desuden generer GM-afgrøder et landbrug bestående af monokulturer,forurener konventionelle og økologiske afgrøder og giver ejerskabet af fødevarer ogfødevareforsyning til transnationale virksomheder.”

På den baggrund finder Landbrug & Fødevarer, at Danmark bør stemme formarkedsføringsansøgningen. Den pågældende majssort er ikke relevant til dyrkning i Danmark, daden europæiske majsborebille ikke forekommer i Danmark. Landbrug & Fødevarer finder, at dedanske myndigheder bør opfordre myndighederne i de medlemsstater, hvor dyrkningen er relevanttil at opstille retningslinjer for sameksistens, som sikrer, at det er muligt at dyrke konventionelle ogøkologiske majsafgrøder selv om nogle landmænd vælger at dyrke denne GM afgrøde.”I perioden den 4. december 2013 til den 10. december 2013 gennemførte Miljøstyrelsen en høringaf Specialudvalget vedrørende Miljø.Miljøstyrelsen har modtaget høringssvar fra nedennævnte:3FDIDuPont Nutrition and Bioscience ApS3F:”3Fstøtter, at Danmark fastholder begrundet indvending mod ansøgningen og ønsker tilføjet, atder ikke gives tilladelse til markedsføring i EU af den genetisk modificerede majs, da der såvelblandt befolkningen som landbrug og forskere er en klar holdning om, at sprøjtemiddeltoleranteGM-planter er en forkert strategi. Der efter 3F’s opfattelse hverken sundheds- eller miljømæssigegevinster ved dyrkning af GM-afgrøder.”Dansk Byggeri:Dansk Byggeri havde ingen bemærkninger til forslaget.DI:DIgør indledningsvist opmærksomt på, at DI fødevarer har fremsendt høringssvar den 26.november 2013 i forbindelse med høringen af danske interesseorganisationer,forskningsinstitutioner og myndigheder.DI anførte her, at EFSA vurderer, at der ikke er nogen miljø- og sundhedsmæssige problemer iforbindelse med dyrkningen af majsen. Baseret på EFSA’s positive udtalelser er det DI’s vurdering,at der er tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for at imødekomme ansøgningen.DI Fødevarer anbefaler derfor, at ansøgningen imødekommes uden forsinkelse.Ved en fejl er denne udtalelse ikke medtaget i det udkast til rammenotat, der blev fremsendt tilSpecialudvalget vedrørende miljø den 4. december 2013.I forbindelse med høringen af Specialudvalget vedrørende miljø fremsendte DI den 10. december2013 en række bemærkninger til indstillingen om at stemme imod forslaget til rådsbeslutning.DI fremfører, at der ikke er ikke tale om en endelig godkendelse af markedsføring af majslinje1705, men en godkendelse af Rådets forslag (2013/0368), der fastlægger de nærmere betingelser forden endelige godkendelse - herunder krav til overvågningsplan, jf. udkast til rådsbeslutning art. 2.DI finder, at processen er således, at udkastet til rådsbeslutning godkendes, før parterne er enige omen detaljeret overvågningsplan. Først efterfølgende, når alle parterne er enige om den endeligovervågningsplan, får ansøgeren den endelige godkendelse.DI henviser til, at hvis medlemslandene vedtager Rådets forslag (2013/0368), går Pioneer videremed at udvikle deres overvågningsplan i samarbejde med de spanske myndigheder. Den endeligeversion fremlægger Spanien medlemslandene. Hvis Danmark i denne forbindelse ikke mener, at31

overvågningsplanen er tilstrækkelig, er der således mulighed for at rejse eventuelle indvendinger.Samtlige medlemsstater er derfor med til at drøfte forholdene omkring planen.DI finder således, at indstillingen – med henvisning til den manglende konsolideredeovervågningsplan – baserer sig på en fejlagtig forståelse af godkendelsesprocessen.DuPont Nutrition and Bioscience ApS:DuPont Nutrition and Bioscience ApS har med brev af10.december 2013 fremsendt en række bemærkninger til indstillingen om at Danmark stemmerimod forslaget som stort set er i overensstemmelse med det af DI anførte.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at der hverken vil være et kvalificeret flertal for eller imod kommissionens forslag.10. Regeringens generelle holdningMajs har ingen vilde slægtninge i Danmark og kan ikke etablere vedvarende bestande i naturen ellerpå dyrkningsarealer, da frøene normalt ikke overlever vinteren. Majsboreren findes kun enkeltesteder i Danmark, og derfor forventes det foreløbig ikke, at 1507-majsen vil blive dyrketherhjemme.Forud for komitébehandlingen af Kommissionens forslag i 2009 lagde Danmark afgørende vægt på,at der gennemføres en overvågning af de langsigtede konsekvenser for ikke-målorganismer,herunder jordbundsorganismer og europæiske sommerfugle.Kommissionen havde i kommissionsbeslutningen fra 2009 stillet en række krav tilovervågningsplanen (bilag 1), men selve den konsoliderede overvågningsplan forelå ikke påafstemningstidspunktet.Danmark fandt, at en evt. godkendelse til markedsføring af 1507 majsen burde afvente, at denkonsoliderede overvågningsplan bliver fremlagt.I forbindelse med det nye forslag til Kommissions beslutning foreligger der fortsat ikke nogenkonsolideret overvågningsplan.En grundig og veldokumenteret overvågning er især vigtig i forbindelse med dyrkning afinsektresistente GM-afgrøder – især i forhold til ikke-målorganismer.Danmark lægger således fortsat afgørende vægt på, at der foreligger en tilfredsstillende konsolideretovervågningsplan, før medlemslandene kan tage stilling til Kommissionens forslag.