MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 170: Henvendelse af 24/1-14 fra Foreningen af Vandværker i Danmark om vandsektorloven

Klare tal om effektiviteten ivandsektorenPartner Martin H. Thelle22. januar 2014Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD)rapporten ’Forbrugerejede vandværker og prisregulering’.1I rapporten blev det gennemsnitlige effektiviseringspotentiale for de forbrugerejedevandværker opgjort til 0,7 kroner per kubikmeter debiteret vand i 2012, eller i alt ca. 30mio. kroner. Dette tal er baseret på de såkaldtekorrigerede effektiviseringspotentialer,der er opgjort af Forsyningssekretariatet, og som bliver brugt til at udmåle vandvær-kernes årlige effektiviseringskrav.Forsyningssekretariatet offentliggjorde, den 18. oktober 2013, en pressemeddelelse, deropgjorde et effektiviseringspotentiale på 1,4 kroner per kubikmeter debiteret vand elleri alt ca. 70 mio. kroner for de samme vandværker.2Dette tal er baseret på de såkaldterå effektiviseringspotentialer.Efterfølgende har Forsyningssekretariatet fremsendt deres beregninger for de forbru-gerejede vandværker af derå effektiviseringspotentialer,dekorrigerede effektivise-ringspotentialersamt deårlige effektiviseringskrav,som de forbrugerejede vandvær-ker blev pålagt i 2013, og Copenhagen Economics har haft lejlighed til at gennemgåberegningerne.De fremsendte beregninger fra Forsyningssekretariatet bekræfter de beregninger somCopenhagen Economics har udført i rapporten for FVD på baggrund afde korrigeredepotentialer,som resulterer i de opgjorte 0,7 kroner per kubikmeter debiteret vand.Samtidig viser beregningerne Forsyningssekretariatets vurdering af de yderligere po-tentialer, som sekretariatet på baggrund afde rå potentialermener er til stede blandtde omfattede forbrugerejede vandværker, hvilket resulterer i de opgjorte 1,4 kroner perkubikmeter debiteret vand.3

Rapporten er udarbejdet af Copenhagen Economics. Se http://fvd.dk/media/14086/Copenhagen-Economics-rapport-Forbrugerejede-vandvaerker-og-prisregulering.pdfSe http://www.kfst.dk/Indhold-KFST/Nyheder/Pressemeddelelser/2013/20131018-Vand-Copenhagen-Economics?tc=C3A638EB710642BEB5D7E16F82A0AA47De rå potentialer er opgjort på baggrund af en stor benchmarkingmodel. Copenhagen Economics har ikke haft tilopgave at vurdere Forsyningssekretariatets benchmarkingmodel i detaljer, og kan således hverken be- eller af-kræfte, om de yderligere potentialer, som fremgår af de opgjorde rå potentialer, i praksis er til stede eller ej.

Dermed står det klart, at der enighed om fakta og beregninger og at forskellen i de total alene skyldes, at Forsyningssekretariatet lægger de såkaldte rå potentialer til grund,mens Copenhagen Economics har lagt de korrigerede potentialer til grund.Dette notat er udarbejdet for at forklare disse to tal (rå potentialer og korrigerede po-tentialer) samt hvorledes Forsyningssekretariatet har omsat de korrigerede effektivise-ringspotentialer til årlige effektiviseringskrav for de forbrugerejede vandværker, der eromfattet af prislofterne.

1 Centrale tal i forbindelse med den årlige benchmarkingForsyningssekretariatet opgør tre centrale tal i forbindelse med den årlige benchmar-king for hvert vandværk der er omfattet af prisloftsreguleringen:1. Etråt effektiviseringspotentiale,der opgøres ved hjælp af Forsyningssekretari-atets benchmarkingmodel.2. Etkorrigeret effektiviseringspotentiale,der bliver brugt til at udmåle de årligeeffektiviseringskrav.3. Etårligt effektiviseringskrav,som er den reduktion i driftsomkostningerne,der indgår i prisloftet i det tilhørende år, og således er det potentiale der søgesindfriet i det enkelte år.I det følgende forklares disse tre tal nærmere.1.1 Det rå effektiviseringspotentialeDetrå effektiviseringspotentialeopgøres ved hjælp af Forsyningssekretariatetsbenchmarkingmodel på baggrund af vandværkernes driftsomkostninger og de målbaredriftsvilkår, der anvendes i modellen. Benchmarkmodellen tager således hensyn tilblandt andet antal vandboringer, ledningernes længde og andre lokale forhold.I benchmarkingmodellen tages der en række hensyn. Blandt andet har Forsyningsse-kretariatet valgt, at fronten ikke kan udgøres af de private vandværker, ligesom derikke sammenlignes med de allermest effektive selskaber.Fordi effektiviseringspotentialerne genberegnes årligt vil det rå effektiviseringspotenti-ale ændre sig over tid. Der vil som udgangspunkt være to modsatrettede effekter:De ineffektive selskaber bliver mere effektive gennem effektiviseringskravene,og nærmer sig derved fronten, hvilket reducerer potentialerneDe mest effektive frontselskaber bliver også mere effektive, hvilket øger afstan-den til de øvrige selskaber, hvilket øger potentialerne.

1.2 Det korrigerede effektiviseringspotentialeSelvom Forsyningssekretariatets rå potentialer tager højde for visse forskelle mellemvandværkerne, så skal tallet alligevel have et ”virkelighedstjek”. Det gør sekretariatetselv i den individuelle vurdering af forsyningernes effektiviseringspotentiale, og det erde såkaldte korrigerede tal, som for de forbrugerejede vandværker udgør ca. 30 mio. kr.Det er dette tal der reguleres efter, og som Copenhagen Economics har benyttet i rap-porten.Beregningen af det enkelte vandværks korrigerede effektiviseringspotentiale udføresifølge Forsyningssekretariatet i fire trin:Først beregner Forsyningssekretariatet et umiddelbart effektiviseringspoten-tiale for samtlige selskaber på baggrund af selskabets oplysninger om costdri-vere samt alder og tæthed.2. Hvis selskaberne får godkendt særlige forhold bliver det umiddelbare effektivi-seringspotentiale ændret svarende til, at selskabets netvolumenmål øges medde omkostninger selskabet får godkendt som særlige forhold.3. Herefter tages der et forsigtighedshensyn til manglende costdrivere.4. Resultatet af selskabets effektiviseringspotentiale efter særlige forhold og hen-synet til manglende costdrivere korrigeres efterfølgende i forhold til selskabetssammensætning af costdrivere.Efter samtlige fire justeringer fremkommer selskabets korrigerede effektivise-ringspotentiale, jf. Forsyningssekretariatets rapport vedrørende fastsættelse af indivi-duelle effektiviseringskrav.4I prisloftet for 2013 er forsigtighedshensynet tilgodeset ved et generelt tillæg, som se-kretariatet har fastlagt til 25 procent.Det korrigerede potentiale danner udgangspunkt for fastsættelsen af de individuelleeffektiviseringskrav. Det korrigerede effektiviseringspotentiale udgør samlet 34 millio-ner kr. for de forbrugerejede vandværker i 2013.5Når benchmarkingmodellen genberegnes årligt vil de korrigerede potentialer også æn-dre sig, og der vil være modsatrettede effekter ligesom for det rå potentiale.1.

1.3 Det årlige effektiviseringskravPå baggrund af det korrigerede effektiviseringspotentiale beregnesdet årlige effektivi-seringskrav,der indgår i prisloftet, og er den besparelse, der i det enkelte år forventesrealiseret som følge af prisloftsreguleringen. Forsyningssekretariatet har vurderet ihvilken takt potentialerne forventes at kunne realiseres, og besluttet at det korrigeredepotentiale kan indfries over fire år.Det årlige effektiviseringskrav for det enkelte vandværk udgør således som udgangs-punkt 25 procent af det korrigerede effektiviseringspotentiale, dog med en øvre og ennedre grænse for kravet. Det korrigerede effektiviseringspotentiale på 34 mio. kr. vilsåledes blive udmøntet over en årrække på mindst fire år, og det er dette tal som eranvendt i FVD-rapporten, og som svarer til en gennemsnitlig effektivisering på 0,7kroner per kubikmeter såfremt det opnås.Det faktiske årlige effektiviseringskrav i benchmarkingen for 2013 er opgjort til 6 mio.kr. i alt for de forbrugerejede vandværker, der er omfattet af prislofterne. Årsagen til atdet årlige effektiviseringskrav udgør mindre end 25 procent af effektiviseringspotentia-let er, at der er indregnet både en øvre og en nedre grænse for effektiviseringskravet.Således kan effektiviseringskravet maksimalt udgøre 5 procent af et vandværks drifts-omkostninger, mens vandværker med beregnede effektiviseringskrav, der udgør under1 procent af driftsomkostninger ikke får noget effektiviseringskrav (bagatelgrænse).Sammenhængen mellem de tre tal er vist i Figur 1.

1.4 Potentiale pr. kubikmeterI rapporten ’Forbrugerejede vandværker og prisregulering’ opgøres det samlede effek-tiviseringskrav i de forbrugerejede vandværker, der er omfattet af prisloftsreguleringenpå baggrund af Forsyningssekretariatets korrigerede potentialer. Det vil sige på bag-grund af det effektiviseringspotentiale, der over en årrække vil blive udmøntet i kon-krete prislofter. Dette potentiale udgør 0,7 kroner per kubikmeter debiteret vand i gen-nemsnit, hvilket bekræftes af beregninger af både Copenhagen Economics og de frem-sendte beregninger fra Forsyningssekretariatet.I Forsyningssekretariatets pressemeddelelse af den 18. oktober præsenteres et bespa-relsespotentiale svarende til 1,4 kroner per kubikmeter. Dette effektiviseringspotentialeer opgjort på baggrund af det rå potentiale, jf. Figur 2.

2 Hvor stort er det realiserbare effektiviseringspotentiale?Det rå potentiale fremkommer, som nævnt, fra Forsyningssekretariatets benchmar-kingmodel. Det rå potentiale består således nogle modelberegnede forskelle i driftsom-kostninger på tværs af vandværker (givet de målbare driftsvilkår), mens det korrigere-de potentiale tager udgangspunkt i de rå modelberegnede potentiale og Forsyningsse-kretariatets egne korrektioner for, som ikke fanges af modellen og for et generelt forsig-tighedshensyn. Hvor tæt disse hver især ligger på et realiserbart potentiale i den for-brugerejede del af vandsektoren vil afhænge af, hvor godt modellen passer til virke-ligheden, og hvor godt de valgte korrektioner tager højde for eventuelle uhensigtsmæs-sigheder i modellen.

Det skal i den forbindelse understreges, at benchmarkingmodeller af den anvendteslags langt fra kan betragtes som en eksakt videnskab. Den konkrete benchmarking-model har da også været udsat for en del kritik både hvad angår korrektheden af dedata som Forsyningssekretariatet har anvendt og hvad angår antagelser og andre fagli-ge metodevalg.6I implementeringen af vandsektorloven har Forsyningssekretariatet valgt, at korrigeredet rå potentiale dels for at tage højde for forhold, der påvirker de enkelte vandværkersdrift og dels på grund af forsigtighedshensyn. Det vurderes som fornuftigt rent meto-disk at foretage en individuel vurdering og ikke alene baseret vurderingen af effektivi-seringspotentialerne på en stor benchmarkmodel som altid vil være behæftet med envis usikkerhed.DANVA og FVD har tidligere påpeget at de modelberegnede effektiviseringspotentialerpå i gennemsnit op mod 40 procent kan være udtryk for, at modellen beskriver bran-chen dårligt og ikke afspejler et realistisk potentiale i sektoren. Selvom der efter alsandsynlighed er et potentiale for effektivisering blandt nogle af de omfattede vand-værker, så tyder de omfattende korrektioner og de mange individuelle forhold på, at deberegnede rå potentialer er overvurderede, hvilket den store forskel på Forsyningsse-kretariatets rå og korrigerede potentialer også tydeligt viser.

3 Samlet konklusionDe faktiske pålagte effektiviseringskrav for de forbrugerejede vandværker er baseret påde korrigerede effektiviseringspotentialer, der udgør 34 mio. kroner, svarende til 0,7kroner per kubikmeter.Copenhagen Economics er af den overbevisning, at effektiviseringspotentialet og gevin-sten ved prisreguleringen i Vandsektorloven bør opgøres som den del af effektivise-ringspotentialet, der rent faktisk forsøges høstet gennem implementeringen af prislof-ter. Vi vurderer også, at det er fornuftigt af Forsyningssekretariatet, at foretage indivi-duelle korrektioner og anvende et forsigtighedshensyn, som det er gjort. Det vil sige, atde 0,7 kroner per kubikmeter er det mest retvisende tal i forhold til en vurdering afhvilke effektiviseringsgevinster, der er forsøgt indhøstet via prislofterne i vandsektorlo-ven til dato.Copenhagen Economics har i den gennemførte analyse ikke haft til opgave, at vurdereden konkrete benchmarkingmodel, der ligger til grund for de beregnede effektivise-ringspotentialer. Copenhagen Economics er af den overbevisning, at det potentiale6

man i praksis har valgt, at forsøge at realisere er udtryk for det effektiviseringspotentia-le, der i den relevante 4-årige periode kan realiseres som følge af prisreguleringen.Copenhagen Economics stiller sig tvivlende overfor om de effektiviseringskrav, svaren-de til de 34 mio. kr., kan realiseres. Copenhagen Economics kan ikke bekræfte, at derskulle være et yderligere realiserbart potentiale på 42 mio. kroner blandt de omfattedeforbrugerejede vandværker.7Det er vores håb, at aktører og beslutningstagere med dette notat har et bedre grundlagfor at foretage selvstændige vurderinger af effektiviseringspotentialerne for de forbru-gerejede vandværker i Danmark.