MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 170: Henvendelse af 24/1-14 fra Foreningen af Vandværker i Danmark om vandsektorloven

Embedsapparatet vildleder om vandlovVandsektorloven er under evaluering og skal behandles politisk. Men Forsyningssekretariatet, som hørerunder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, har kastet sig ind i den politiske debat og vildlederoffentligheden ved at bruge såkaldte råpotentialer frem for de tal, der bruges til at regulere i praksis.Omkostningerne til at administrere vandsektorloven er højere end det beløb, man forsøger at finde ved ateffektivisere de forbrugerejede vandværker. Med andre ord koster loven flere penge, end hvad man håberat spare. Regningen kommer forbrugerne til at betale i form af højere vandpriser. Sådan konkluderede denuafhængige analysevirksomhed Copenhagen Economics i september i en rapport udarbejdet for FVD,Foreningen af Vandværker i Danmark.Siden da har Forsyningssekretariatet, der administrerer vandsektorloven, forsøgt at miskreditererapporten. Helt uhørt har embedsmændene kastet sig ind i en voldsom politisk debat i medierne. I enrække debatindlæg har Forsyningssekretariatet hævdet, at rapporten fra Copenhagen Economics”indeholder faktuelle fejl”, og at de forbrugerejede vandværker er ”ineffektive”. Ingen af udsagnene holdervand.Og mens forligspartierne endnu ikke har haft politiske drøftelser om ændringer af vandsektorloven, harForsyningssekretariatet gjort sig skyldige i politisering med udsagn som, at” de private vandværker ikke skalfredes”.Kernen i sagen er, at Forsyningssekretariatet i debatindlæggene bruger et større effektiviseringspotentialend det, de selv beregner og regulerer efter. Derfor har FVD bedt Copenhagen Economics udarbejdet etnotat, der redegør for forholdet mellem de forskellige tal.(Copenhagen Economics notat ”Klare tal omeffektiviteten i vandsektoren” er vedhæftet).I debatindlæggene hævder sekretariatet, at de forbrugerejede vandværker kan effektivisere for over 70mio. kr. om året. Problemet er, at tallet er et råpotentiale – en slags ”skrivebordstal”, der kommer ud af enbenchmarkingmodel. Det findes kun på papiret.Ikke to vandværker har identiske vilkår, og derfor skal råpotentialet have et ”virkeligheds-tjek”. Det gørForsyningssekretariatet selv, og det giver det såkaldte korrigerede tal. Netop det tal, som sekretariatetregulerer efter i praksis, og som Copenhagen Economics har benyttet i rapporten. Det tal er ca. 30 mio. kr.for de forbrugerejede vandværker og udgør det reelle effektiviseringskrav, som er indført.Når de reelle tal lægges til grund, viser rapporten fra Copenhagen Economics, at de omkostninger, somvandsektorloven pålægger de forbrugerejede vandværker, overstiger effektiviseringspotentialet. Medandre ord: At loven ikke kan betale sig.Skal de forbrugerejede vandværker så ikke reguleres? Jo, naturligvis: De er naturlige monopoler og erderfor ikke udsat for konkurrence. Men et dyrt statsligt reguleringsregime er ikke løsningen. Gennemforbrugerkontrol med økonomien, udlicitering af opgaver til private leverandører for at få den bedste pris,

og et kommunalt tilsyn til at sikre, at alt er gået fornuftigt for sig, har de forbrugerejede forsyninger sikretmeget lave vandpriser – 30 procent lavere end de kommunale vandværker.Faktisk har prisudviklingen været så lav, at der er tale om et reelt prisfald på vand. Det er fakta, somForsyningssekretariatet heller ikke kan bestride, og som rapporten fra Copenhagen Economicsdokumenterer.Det er ingen hemmelighed, at FVD ønsker, at de forbrugerejede vandværker løftes ud af vandsektorloven.Om det skal ske, er et politisk valg og op til Folketinget – ikke Forsyningssekretariatet. Valget bør træffes pågrundlag af de reelle tal, der lægger til grund for reguleringen og prislofterne – og ikke af tal, somrundlagForsyningssekretariatet bruger, når de finder det belejligt.Med venlig hilsenOle WiilLandsformandBent SoelbergAdm. direktør