Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 17
Offentligt
Bilag til oplæg – KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013
MinivådområderMinivådområder er både for landmænd og miljøet et interessant virkemiddel, hvor der kan fjernesstore mængder kvælstof og fosfor, og samtidig skabes nye levesteder for vilde planter og dyr.Etableringsomkostningerne er en engangsinvestering og levetiden er nærmest uendelig.Metoden er udbredt i f.eks. Sverige.1 ha vådområde fjerner 900 – 2.700 kg kvælstof og kan erstatte op til 225 ha efterafgrøder.Omkostning pr kg reduceret kvælstof-udledning:- Minivådområder: 4 - 22 kr. pr kg kvælstof, hvilket er billigt i forhold til andre virkemidler.Et minivådområde er, som navnet antyder, et lille, konstrueret vådområde. Formålet med minivådområderer at rense drænvand fra landbrug for næringsstoffer.Opbygningen kan se ud som i figuren herunder:
Minivådområdet hos gårdejer Laust Bie, som udvalget besøgte på feltturen, modtager vand fra et ca. 75hektar stort, intensivt dyrket landbrugsområde. Dvs. at minivådområdet renser drænvandet fra etmiddelstort landbrug. Oplandet til minivådområdet er kuperet med sandet og leret jordbund.Anlægget består af et stort sedimentationsbassin, 3 matricebassiner med forskellige typer træflis samt ensamlet udløbsbrønd og har et samlet areal på 1.800 m�. Fra mini- vådområdet strømmer vandet via afløbettilbage til bækken og via Åkær Å og Kolding Å ud i Kolding Fjord.Billedet viser det storesedimentationsbassin der ogsåfungerer som bufferreservoir vedstore afstrømninger fra oplandet. Ibagenden anes de trematricebassiner samt vejrstation ogcementbrønd til vandudtagning.Sedimentationsbassinet er designetså det udover at sedimentere ogfiltrere partikelbundnenæringsstoffer også giver et fintlevested for fugle, padder, insekterog vildt, med lavvandendemudderflader og sumpvegetation.1
Nedenstående graf viser de målte værdier af kvælstof (Total-N) i indløbet (rød) og udløbet (blå) i periodenfra etablering i marts 2012 – juli 1012:8765
Hustedvej - Total-N
3210
mg N/lmar
4
apr
maj
jun
jul
I perioden på ca. 4 mdr. er der sket en tilførsel på 188 kg N. Heraf er de 136 kg N fjernet i anlægget, hvilketsvarer til 72 % af tilførslen.Charlotte Kjærgaard, Aarhus Universitet, har undersøgt effekten af minivådområder:
2
Tidlig såning af vinterafgrøder contra efterafgrøder- effekt på udvaskning af kvælstofTidlig såning af vinterafgrøder kan give en udvaskningsreduktion af kvælstof på niveau medefterafgrøder. Ved god planlægning og et tilpasset sædskifte vil de fleste landmænd kunne startesåningen tidligere, således at tiltaget ikke vil påvirke dyrkningsøkonomien negativt.I vandplanerne udgør ekstra efterafgrøder et af de anførte virkemidler. Men efterafgrøder er oftevanskelige at etablere, og de får derfor ringe miljøeffekt. Tidlig såning indgår endnu ikke somvirkemiddel.Omkostning pr kg reduceret kvælstof-udledning:- Efterafgrøder: Op til 310 kr. pr kg kvælstof.- Tidlig såning: 0 kr. pr kg kvælstof.
Efterafgrøder som miljøvirkemiddel har ofte en ringe effekt på grund af uensartet spiring og vækst.Tidlig såning af vinterhvede 2011 – 2013, 6 forsøg, heraf 3 hos KHL:
Forskellen mellem den røde og den blå søjle viser, hvor mange kg kvælstof, den tidligt såede hvede (sået20/8) har optaget i forhold til hvede sået til normalt tidspunkt (20/9). I gennemsnit medfører tidligt såethvede en mindre udvaskning på 26 kg kvælstof pr ha, eller ca. 6 kg N pr ha for hver uge, såtidspunktetfremrykkes. (Kilde:Leif Knudsen, VFL)3
Almindelige efterafgrøder har en udvaskningsreduktion på 6 til 26 kg kvælstof pr ha, mindst på lerjord udentilførsel af husdyrgødning og mest på husdyrgødet sandjord. Ekstra efterafgrøder fortrænger vintersæd ilandmandens sædskifte. Vintersæd giver højere udbytte end vårsæd, hvorfor landmanden påføres tab vedekstra tvungne efterafgrøder.For en gennemsnitlig størrelse landmand med svineproduktion på lerjord er efterafgrøder derfor et megetdyrt virkemiddel, da hver ha efterafgrøde koster ham op omkring 4000 kr. eller op imod 200.000 kr. i tab prår.:
For en svinebedrift bliver prisen for at fjerne 1 kg kvælstof fra vandmiljøet ca. 230 kr. pr kg, hvilket er etmeget dyrt virkemiddel, særligt set i lyset af, at omkostningerne pr kg kvælstof i reduceret udledning vedtidlig såning er omtrent 0 kr. (!):
4
RandzonerRandzoner er et meget dyrt virkemiddel på veldrænede dyrkningsjorde, og den generelle udpegning af10 m randzoner langs alle vandløb, uden skelen til effekt, er voldsomt frustrerende for landmændene.Kompensationen er helt utilstrækkelig som loven er skruet sammen lige nu. Ved at placere randzonernemere målrettede og med mere fleksibilitet for landmanden, vil miljøeffekten kunne forbedres oggenevirkningen for landmanden vil blive mærkbart mindre.Omkostning pr kg reduceret kvælstof-udledning:- Randzoner: 74 – 260 kr. pr kg kvælstof.
Her stiger jorden ud mod vandløbet, og en randzone vilikke have effekt på overfladeafstrømning.
På denne mark vil en randzone på måske 50 mgive mening. – også for landmanden!
Randzoner er dyre for landmændene, særligt for husdyrproducenter på lerjord, hvor kompensationen på2.100 kr. pr ha, stadig giver landmanden et tab på over 6.000 kr. pr ha.
5
I ”Virkemiddelkatalog for dyrkningsrelaterede virkemidler” fra Videncentret for Landbrug ergennemsnitsomkostninger for forskellige jord- og ejendomstyper beregnet:
Udvaskningsreduktionen er for randzoner 30 – 55 kg N pr ha, størst på sandjord med husdyrgødning oglavest på planteavlsbrug på lerjord. Omkostningerne pr kg reduceret N er 74 – 260 kr., hvilket gørrandzonerne til et relativt dyrt virkemiddel.
6
