MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 17: Oplæg fra Kolding Kommune og Kolding Herreds Landbrugsforening til brug for foretræde for udvalget torsdag den 10. oktober 2013

BaggrundI forhold til vandplanernes tilblivelse og indhold har Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL)og Kolding Kommune været skeptiske overfor en række elementer og virkemidler. Der er bl.a.enighed om, at der for visse vandløb er stillet urealistisk høje miljømål, virkemidlet ”ændretvandløbsvedligeholdelse” forekommer mange steder tvivlsomt og at kravet om de 10 meterdyrkningsfrie randzoner ved alle vandløb kunne udmøntes betydeligt mere målrettet ogfleksibelt.Disse temaer var hovedemnerne for en fælles tur i felten med landbrugsforeningen ogkommunen den 14. august 2013. På turen blev der bl.a. set på vandløb og randzoner og derblev set på og drøftet alternative virkemidler i relation til vandplanerne, fx etablering afminivådområder, ændret dyrkningspraksis mv.På turen deltog en række folketingspolitikere samt embedsfolk og politisk valgte medlemmerfra hhv. KHL og Kolding Kommune. Der var mange gode drøftelser og på en række punkter varder god enighed om, hvordan man mere lokalt kan pege på tiltag og samarbejde om at nåmålene i vandplanerne. Derved vil man også opnå et langt højere ejerskab blandt lodsejernefor de valgte løsninger, samtidig med at landbrugserhvervets interesser i lønsom drift i højeregrad kan tilgodeses.Under afrundingen på dagen blev KHL og Kolding Kommune af flere folketingsmedlemmeropfordret til at anmode om et fælles foretræde for Folketingets Miljøudvalg. Primært begrundeti at der på turen var fremkommet mange interessante vinkler og forslag, som kunne værerelevante for medlemmerne i Miljøudvalget.Miljømål for vandløbeneSelvom der med den seneste version af vandplanerne, der nu er i offentlig høring, er blevetudtaget en række små vandløb, er der stadig nogle små grøfter, der er målsat til ”godøkologisk tilstand”, selvom de fra naturens side ikke har potentialet til at opnå den godetilstand, - vurderet ud fra smådyrslivet (Dansk Vandløbs Fauna Indeks - DVFI). Omvendt erder små vandløb med en aktuel god tilstand eller et godt potentiale, der ikke er miljømålsat.

Opfordringen er derfor, at vandløbene målsættes mere realistisk i forhold til deres naturligepotentiale og under hensyntagen til, at virkemidlerne, der skal bringe de vandløb, der ikkeopfylder målsætningen, er omkostningseffektive og rimelige i forhold til samfundsmæssigeforhold.Mere fokus på alternative virkemidlerI vandplanerne er der en række virkemidler, der fra Naturstyrelsens side er tildelt de enkeltevandområder (vandløb, søer og kystområder), der ikke opfylder miljømålet.Her ser vi gerne, at der åbnes op for flere og alternative virkemidler, der ud fra lokale forholdog vurderinger kan tages i anvendelse. Det kunne fx være etablering af minivådområder, der iintensivt dyrkede områder kan reducere udvaskningen af næringsstoffer til vandløbene.Etablering af dobbeltprofiler i vandløbene eller affladning af stejle brinker vil mange stederkunne afhjælpe problemer med meget svingende vandmængder eller problemer med erosionaf brinkerne, der fører sand og næringsstoffer ud i selve vandløbene. Dobbeltprofiler vil noglesteder også kunne indgå som et væsentligt klimatiltag, idet vandmasser fra kraftige regnskylbedre vil kunne rummes af vandløbene. Dermed vil tabsgivende oversvømmelser af dyrkedearealer eller beboede områder kunne reduceres.Pilotprojekter, hvor der udvikles og afprøves helt nye og alternative virkemidler, ser vi gernesat i værk. KHL og Kolding Kommune indgår gerne i sådanne projekter, hvor der samarbejdespå tværs mellem forskellige styrelser, forskningsinstitutioner m.v.

være lettere i et helhedsprojekt. Endelig vil der i sådanne projekter også kunne arbejdes medtiltag i forhold til klimatilpasning.Differentierede (intelligente) randzonerLoven om randzoner langs alle vandløb har givet anledning til et massivt tids- ogressourceforbrug blandt lodsejere, NaturErhvervstyrelsen, Naturstyrelsen, kommuner m.fl.-ikke mindst på grund af uklarheden om, langs hvilke vandløb randzonerne skal være. Forlandbruget har de meget firkantede regler om etablering af randzonerne betydet, at ejerskabetog forståelsen for loven kan ligge på et meget lille sted. Som organisation og som kommuneoplever vi, at loven i sin nuværende udformning virker som en barriere for lysten til at indgå iarbejdet med de nye vandplaner.Randzonerne kunne mere målrettet udlægges mere differentieret, hvor de helt små grøfterikke skulle have randzoner, men kun 2-meter bræmmer, mens der langs lidt større vandløb –især hvor de tilstødende arealer er skrånende – kunne udlægges 20, 30 eller måske 50 meterbrede dyrkningsfrie randzoner. Jordtype og sårbarhed for udvaskning af næringsstoffer skulleher også indgå i grundlaget for udpegningen. Kunne man eksempelvis ændre den nuværende10 meter regel til at være en gennemsnits krav for alle randzonerne, så ville landmanden fåmere fleksibilitet uden at miljøet ville lide skade, måske endda tværtimod.Overvågning, undersøgelser og effektvurderingerEn forudsætning for at kunne koncentrere indsatserne de steder, hvor der er problemer medmanglende opfyldelse af miljømålene i vandløbene , søerne og kystområderne er, at der ertilstrækkelig og opdateret viden om miljøtilstanden de pågældende steder.Siden kommunalreformen er der imidlertid sket en markant nedgang i overvågningen ogundersøgelserne af miljøtilstanden. Antallet af biologiske undersøgelser i vandløbene (DVFI) erreduceret fra ca. 8700 undersøgelser pr. år til omkring 2700 undersøgelser pr. år. Antallet afmålestationer, hvor der måles vandmængder og transport af næringsstoffer i vandløbene erhalveret siden 2003.Det betyder, at vidensgrundlaget i forhold til at sætte ind med de rette virkemidler de rettesteder er forringet. Eksempelvis kan vi riskere, at en kommune igangsætter nogle tiltag i noglevandløb, hvor målsætningen rent faktisk er opfyldt. Omvendt overser man måske at gøre enindsats i nogle vandløb, hvor tilstanden er blevet ringere i forhold til nogle undersøgelser afældre dato.Vi ser derfor et behov for, at der foretages flere lokale undersøgelser og målinger ivandløbene. Undersøgelser og målinger, der er helt nødvendige for at kommunerne, der jo haransvaret for at sikre at miljømålene opfyldes, kan iværksætte målrettede indsatser. Yderligereer der behov for flere undersøgelser, der kan dokumentere, at indsatserne virker og atvirkemidlerne er de rette.Mere dialog og inddragelse af landbruget i de næste vandplanerErfaringsmæssigt er de projekter og tiltag, hvor lodsejerne meget tidligt i forløbet inddrages, -og hvor projekterne er meningsfyldte for lodsejerne, - også de projekter, hvor de bedsteresultater opnås. Det er derfor helt afgørende, at der er en inddragelse af og god dialog medlodsejerne. I dialogen er det ligeledes vigtigt, at der er et godt samarbejde med den eller delokale landbrugsforeninger.

Ofte vil konsulenter fra en landbrugsforening nemmere kunne skabe en positiv stemningblandt lodsejerne for et projekt eller et tiltag, end kommunes natur-og miljøfolk. Det er der iKolding Kommune gode eksempler på. I det hele taget lægger både Kolding Kommune og KHLenergi og ressourcer i at fastholde og udbygge den fordomsfrie dialog og det konstruktivesamarbejde.Derfor ser vi også meget positivt på, at der i lovforslaget til 2. generation af vandplanernelægges op til mere dialog og inddragelse af lodsejerne og interessenterne og med mulighedenfor nedsættelse af Vandråd. Men det er både ønskværdigt og anbefalelsesværdigt, at derlevnes de lokale myndigheder det nødvendige råderum til i samarbejde med landbruget atkunne vælge forskellige værktøjer til at opnå de fastsatte miljømål.