REVIDERET GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS

EUROPAUDVALG

Ansøgning om godkendelse til markedsføring (dyrkning) i EU af

genetisk modificeret majs linje 1507 (C/ES/01/01) i henhold til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF.

Komitésag

1. Resumé

Den 6. november 2013 fremsendte Kommissionen et forslag til Rådets afgørelsevedrørende godkendelse til markedsføring i EU af en genetisk modificeret majs(’Linje 1507’) efter reglerne i del C i udsætningsdirektivet. Formålet med forslageter at få vedtaget en EU holdning til en ansøgning om markedsføring af dengenmodificerede majs med henblik på udsætning i EU.Et lignende forslag blev den 25. februar 2009 behandlet på komitémødet underudsætningsdirektivet efter forskriftsproceduren. Komitéen kunne ikke træffebeslutning med det nødvendige kvalificerede flertal, og sagen skulle derefterstraks forelægges Rådet, som skal træffe beslutning inden tre måneder.Danmark stemte i komitéen imod forslaget om godkendelse, idet der ikke forelåen konsolideret moniteringsplan på afstemningstidspunktet. Kommissionenoversendte imidlertid aldrig forslaget til Rådet. Den 26.september 2013 afsagdeEU’s førsteinstansret en dom, hvori det slås fast, at Kommissionen har udvistpassivitet i forhold til ansøgningen, som blev indgivet i 2001, ved ikke atoversende sagen til Rådet. I overensstemmelse med denne dom oversendteKommissionen den 6. november 2013 et forslag om godkendelse til afgørelse iRådet. Sagen er på dagsordenen for COREPER I den 24. januar 2014. Det kanikke udelukkes, at sagen derefter vil blive bragt op på et kommende rådsmøde.Såfremt Rådet ikke kan træffe beslutning med kvalificeret flertal, træfferKommissionen beslutning om forslaget.Forslaget vil ikke have miljømæssige, lovgivningsmæssige eller økonomiskekonsekvenser. Hvis forslaget vedtages vil det medføre, at den genmodificeredemajs kan markedsføres og dyrkes i EU, herunder DK.Det indstilles, at Danmark stemmer imod forslaget til rådsbeslutning omgodkendelse til markedsføring af majs linje 1507, idet der ikke foreligger enkonsolideret overvågningsplan.

2. Baggrund

Den 6. november 2013 fremsendte Kommissionen et forslag til Rådets afgørelsevedrørende godkendelse til markedsføring i EU af en genetisk modificeret majsefter reglerne i del C i direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetiskmodificerede organismer, herefter kaldet udsætningsdirektivet. Godkendelsenomhandler majslinjen ’Linje 1507’, der har fået overført gener, der gør denresistent overfor angreb af sommerfuglelarver (europæisk- og vestafrikanskmajsborer)Forslaget skal nu behandles i Rådet. Hvis Rådet ikke kan træffe beslutning i sagenmed kvalificeret flertal tager Kommissionen selv stilling til forslaget.Danmark modtog den 20. august 2003 en ansøgning om godkendelse tilmarkedsføring i EU af genetisk modificeret majs, linje 1507, efter reglerne i del C iudsætningsdirektivet. Ansøgningen er oprindeligt indleveret til de spanskemyndigheder i 2001 af Pioneer Hi-Bred International, Inc. og Mycogen Seeds.Grundnotat om sagen blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15.oktober 2003.De spanske myndigheder har udarbejdet en vurderingsrapport, hvori detindstilles, at der gives godkendelse til markedsføring. Vurderingsrapporten ogansøgningen blev fremsendt til Kommissionen og til de øvrige medlemslande.Danmark fremsendte i oktober 2003 begrundet indvending mod ansøgningen, idetder var behov for en redegørelse for, om gensplejsningen har ført til, at der eropstået åbne læserammer i majsplantens genom, samt en redegørelse foreventuelle konsekvenser heraf, og for yderligere information, der kunne belyse, omder er et særligt behov for at beskytte truede sommerfugle. Derudover tilkendegavDanmark, at der burde gennemføres en overvågning af de langsigtedekonsekvenser for ikke-målorganismer, herunder jordbundsorganismer og andresommerfugle; at data fra samtlige år skulle gøres tilgængelige i afrapporteringen afovervågningen, som fremsendes hvert tredje år samt at den leverede PCR-metodeburde valideres af EU’s Joint Research Center, og at en sådan validering burdetilvejebringes inden markedsføringen. Endvidere gjorde Danmark opmærksom pådet daværende moratorium.Endelig tilkendegav Danmark, såfremt de tekniske retningslinjer for prøvetagningog analyse af GMO’er endnu ikke var offentliggjort, ville Danmark ikke finde detmuligt at tage stilling til en godkendelse, før retningslinjerne var offentliggjort.På denne baggrund ønskede Danmark, at sagen blev taget op i komitéprocedure.Den 21. januar 2009 fremsendte Kommissionen et forslag til godkendelse afmarkedsføring i EU af den genetisk modificerede majslinje.Forslaget blev behandlet på komitémødet (Regulatory Committee;udsætningsdirektivet) den 25. februar 2009 efter forskriftsproceduren. Komitéenkunne ikke træffe beslutning med det nødvendige kvalificerede flertal, og sagenskulle derefter straks forelægges Rådet, som skal træffe beslutning inden tremåneder (jf. Rådets afgørelse af 28. juni 1999 om fastsættelse af nærmere vilkårfor udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, art. 5,stk. 4).

Danmark stemte i komitéen imod forslaget om godkendelse, idet der ikke forelå enkonsolideret moniteringsplan på afstemningstidspunktet.Kommissionen oversendte imidlertid aldrig forslaget til Rådet.Den 13. april 2010 anlagde Pioneer sag mod Kommissionen ved EU-domstolenmed påstand om, at domstolen skulle fastslå, at Kommissionen ved ikke atforelægge sagen for Rådet, havde undladt at handle i overensstemmelse medudsætningsdirektivet.Den 26.september 2013 afsagde EU førsteinstansret en dom, hvori det slås fast, atKommissionen har udvist passivitet i forhold til ansøgningen som blev indgivet i2001 ved ikke at oversende sagen til Rådet.I overensstemmelse med denne dom oversendte Kommissionen den 6. november2013 et forslag om godkendelse til afgørelse i Rådet.Sagen er på dagsordenen for COREPER I den 24. januar 2014. Det kan ikkeudelukkes, at sagen derefter vil blive bragt op på et kommende rådsmøde.Såfremt Rådet ikke kan træffe beslutning med kvalificeret flertal, træfferKommissionen beslutning om forslaget.I forbindelse med oversendelsen af forslaget til Rådet henledte Kommissionenmedlemslandenes opmærksomhed på Kommissionens forslag om nationalselvbestemmelse mht. dyrkning af godkendte GM-afgrøder. Et blokerendemindretal har indtil nu standset den videre behandling af dette forslag.Kommissionen opfordrede i den forbindelse medlemslandene til at arbejde videremed forslaget med henblik på at fremme sagen.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget til Rådets afgørelse er at godkende den genetiskmodificerede majs linje 1507 til dyrkning i EU.Ansøgningen gælder ligeledes for krydsninger af den genetisk modificerede linjemed ikke modificeret majs fremkommet ved traditionelle forædlingsmetoder.Majslinjen 1507 har fået indsat et gen, der danner et toksin, hvilket gør planterneresistente over for angreb af visse sommerfuglelarver. Dette gen (Cry1F) stammerfra en bakterie (Bacillus thuringiensis subsp. aizawai). Majslinjen 1507 har ogsåfået indsat et gen, der gør, at planterne bliver tolerante overforukrudtsbekæmpelsesmidler med aktivstoffet glufosinat-ammonium (Basta). Detindsatte gen (pat) stammer fra en bakterie (Streptomyces viridochromogenes Tü-494). Godkendelsens anvendelsesområde omfatter ikke produktets kommercielleanvendelse som en plante, der er glufosinattolerant, i EU, da pat-genet forglufosinattolerance kun måtte anvendes som et markørgen. Derfor bør produktetikke anvendes med glufosinatherbicider på måder, der afviger fra normal praksismed majs, der ikke er tolerant overfor sådanne herbicider.Majslinjen indeholder ikke gener, der giver tolerance overfor antibiotika.I artikel 3 i forslaget til Rådets afgørelse fastlægges de nærmere betingelser formarkedsføring, herunder bestemmelser for indholdet af en forvaltningsplan for atimødegå udviklingen af insektresistens.

I artikel 4 og bilag 1 fastlægges de nærmere bestemmelser for overvågning udførtaf indehaveren af tilladelsen, herunder bestemmelser om at Pioneer skal udarbejdeen konsolideret overvågningsplan i overensstemmelse med godkendelsen.Kommissionens forslag af 6. november 2013 til godkendelse af 1507-majsenafviger på nogle punkter fra det forslag, som Kommissionen fremsendte tilmedlemslandene den 21. januar 2009 og som blev behandlet i komitéen den 25.februar 2009.I forslaget af 6. november (art. 3, litra g) stilles ændrede krav til forvaltningsplanenfor insektresistens, og eksponeringen af ikke-målinsekter i forhold til forslaget fra2009, Der fastlægges således ændrede regler for tilflugtssteder for ikke-målinsekter beregnet i forhold til det totale areal på den enkelte bedrift medinsektresistent majs, som er aktive mod sommerfugle.Forvaltningsplanen skal endvidere nu indeholde anbefalinger om at plantetilflugtsmajs (konventionel majs) i yderrækkerne langs markkanterne.Efter art. 4 (Overvågning udført af indehaveren af tilladelsen), nr. 1 fastsættesfortsat i nærværende forslag, at den overvågningsplan, som er vedlagtanmeldelsen, ændres i overensstemmelse med tilladelsens bestemmelser.Jf. forslaget af 6. november 2013 fastlægges herudover, at tilladelsen førstudstedes, når overvågningsplanen er ændret og konsolideret i overensstemmelsemed bestemmelserne i denne afgørelse. Medlemsstaterne konsulteres afKommissionen om den konsoliderede overvågningsplan.Herudover fastsættes – også som noget nyt - i art. 4, litra f, at indehaveren aftilladelsen gennemfører en specifik undersøgelse af de potentielle skadeligevirkninger på organismer, der ikke er målarter som følge af dyrkningen af 1507-majsen og indberetter resultaterne af denne undersøgelse til de kompetentemyndigheder.I Bilag 1, ”Overvågning udført af indehaveren af tilladelsen” tilføjes nu forskelligestatistisk- tekniske krav til overvågningen.Herudover er de indledende betragtninger ændret i overensstemmelse med deovenfor nævnte ændringer.

4. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Der er tale om en ansøgning om godkendelse til markedsføring i henhold til enallerede vedtaget rådsretsakt (udsætningsdirektivet). Spørgsmål omnærhedsprincippet er således ikke relevant.

6. Gældende ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser: En godkendelse til markedsføring vil ikke fålovgivningsmæssige konsekvenser, idet der er tale om ansøgning, der er reguleretaf udsætningsdirektivet. Direktivet er implementeret i dansk ret medlovbekendtgørelse nr. 981 af 3. december 2002 og bekendtgørelse nr. 831 af 3.oktober 2002 om godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk modificeredeorganismer.4

5. Konsekvenser for Danmark

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserEn godkendelse forventes ikke at få stats- eller kommunaløkonomiskekonsekvenser. Der forventes en mindre administrativ byrde i forbindelse medbehandling af sagen samt tilsyn og kontrol i henhold til kapitel 5 i bekendtgørelsenr. 831 af 3. oktober 2002 om godkendelse af udsætning i miljøet af genetiskmodificerede organismer.Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet:En godkendelse forventes ikke at få administrative eller økonomiske konsekvenserfor erhvervslivet.BeskyttelsesniveauetI EFSA’s udtalelse på baggrund af indsigelserne, der blev vedtaget i januar 2005konkluderes, at linje 1507 – under hensyntagen til den foreslåede anvendelse heraf- sandsynligvis ikke vil få skadelige virkninger for menneskers og dyrs sundhedeller for miljøet.På baggrund af et teknisk møde mellem de nationale kompetente myndigheder isommeren 2006, der bl.a. behandlede indsigelserne fra medlemslandene,anmodede Kommissionen EFSA om en supplerende udtalelse med mere præciseoplysninger om de arter af lepidoptera (sommerfugle), der er henvist til i EFSA’sudtalelse fra januar 2005.EFSA blev også bedt om at foreslå, om der skulle gennemføres mere målrettederisikoforvaltningsforanstaltninger, navnlig overvågningsplaner, herunderspecifikke videnskabelige forskningsundersøgelser på ikke-målorganismer oghensyntagen til geografiske regioner.EFSA vedtog bilaget til udtalelsen om ikke-målorganismer i november 2007. Efteroffentliggørelsen af dette bilag blev Kommissionen opmærksom på ellevevidenskabelige undersøgelser, der var blevet offentliggjort efter EFSA udtalelsensvedtagelse i januar 2005. Kommissionen bad i juli 2008 derfor EFSA om atgennemgå disse undersøgelser og evt. andre relevante undersøgelser med hensyntil risikovurderingen af linje 1507 majsen.I oktober 2008 vedtog EFSA sin udtalelse, der konkluderer, at alle disseundersøgelser m.v. ikke gav nye oplysninger, der ville ændre de tidligererisikoanalyser af 1507 majs.Kommissionen konkluderer i udkastet til kommissionsbeslutning i 2009, at eftergennemgangen af 1) medlemsstaternes indvendinger på baggrund afudsætningsdirektivet, 2) oplysningerne i anmeldelsen og 3) EFSA’s udtalelser, atder ingen grund var til at tro, at markedsføringen af 1507 majs vil være skadelig formenneskers og dyrs sundhed eller for miljøet i forbindelse med den påtænkteanvendelse.På grundlag af en anmodning indgivet af Kommissionen den 14. juni 2010 om atoverveje, hvorvidt nye videnskabelige oplysninger eventuelt krævede, atkonklusionerne i den videnskabelige udtalelse, der blev vedtaget den 19. januar2005, blev tage op til revision, vedtog EFSA den 19. oktober 2011 en videnskabeligudtalelse, der opdaterede miljørisikovurderingen og vurderingen afrisikostyringsanbefalingerne om insektresistent genetisk modificeret 1507-majs tildyrkning. EFSA's Ekspertpanel for Genetisk Modificerede Organismer (GMO-5

panel) konkluderede, at der ikke var bevis for, at dyrkningen af 1507-majs erskadelig for miljøet, forudsat der iværksættes passendeforvaltningsforanstaltninger.Den 18. oktober 2012 vedtog EFSA tillige en videnskabelig udtalelse somsupplement til udtalelsen i 2011 og forelagde yderligere dokumentation ogpræcisering.Efter en fornyet anmodning fra Kommissionen den 20. juni 2012 om enkonsolideret udtalelse, vedtog EFSA den 18. oktober 2012 en videnskabeligudtalelse, der opdaterede konklusionerne vedrørende risikovurderingen ogrisikostyringsanbefalingerne om insektresistent genetisk modificeret 1507-majs.EFSA's GMO-panel identificerede ikke nogen nye videnskabelige publikationer,der indeholdt nye oplysninger, som ville ugyldiggøre EFSA's tidligere konklusionerom sikkerheden ved 1507-majs.Miljøstyrelsen har forelagt udkastet til kommissionsbeslutning for eksperterne iDCE (Danmarks Miljøundersøgelser), DTU Fødevareinstituttet ogNaturErhvervstyrelsen (Plantedirektoratet).

DMU’s udtalelse af 28. januar 2009:

”DMU vurderede i den tidligere risikovurdering af 1507-majsen (C/ES/01/01) pr.19-09 2003 at: ”der (ved dyrkning) er en lille risiko for at pollenspredning tilsjældne sommerfuglelarvers foderplanter som kan have negative konsekvenser fordisse i forvejen truede arters fortsatte forekomst i Danmark”. Som konsekvensheraf foreslog DMU: ”at der ved dyrkning anvendes en bufferzone omkringmarken på min. 1 meter til naturområder, indtil det er påvist at dyrkningen ikkeudgør nogen risiko for larver af truede sommerfugle”.DMU finder ved gennemgang af Kommissionsbeslutningen at ønsket omovervågning er imødekommet under pkt. 16: I overensstemmelse med EFSA’sudtalelse af 19. januar 2005 “(…) vedrører henstillingen for dyrkning af linje 1507-majs, som givet af ansøgeren til brugere af linje 1507-majs, foranstaltninger medhenblik på at mindske udsættelsen af ikkemål-lepidoptera (såvel sommålskadedyr), såsom anvendelse af ikke-transgene afgrænsningsrækker somtilflugt for målarter, der også vil mindske udsættelsen af ukrudt i markkanterne(og deraf ikkemål-lepidoptera) for pollen fra Bt-majs.Dette er også sat som en betingelse under article 3, pkt h.: “Indehaveren aftilladelsen giver landbrugere instrukser for at sikre, at de gennemfører denødvendige foranstaltninger, såsom at plante tilflugtsmajs i yderrækkerne ogovervåge den, for at minimere udviklingen af resistens i målskadedyr ogudsættelse af ikkemål-insekter for for Bt-toksiner samt hjælpe landbrugerne medat dyrke Zea mays L. linje 1507.”DMU’s forslag om at overvåge eventuelle langtidseffekter på nogle grupper afjordbundsorganismer ikke blevet imødekommet. Dette emne kan dogsandsynligvis inkluderes i de generelle overvågningsprogrammer der er underudarbejdelse i EU-regi.”

DMU udtalte derefter supplerende den 2. februar 2009:

”I udkast til Kommissionsbeslutning foreligger der i Artikel 4 i en oversigt overtilladelsesindehaverens overvågning specielt på målorganismerne men ogsåinkluderet biodiversitets-undersøgelser. Der henvises til Bilag I for nærmerebeskrivelse af Tilladelsesindehaverens overvågning. Imidlertid beskriver defremlagte oplysninger i Bilag I kun et generelt tilsyn med potentielle virkninger på6

ikke-målinsekter, men ikke nærmere om hvordan denne overvågning skal foregå,bortset fra anvendelsen af spørgeskemaer, som må anses for utilstrækkelige for envidenskabelig vurdering af eventuelle uønskede miljøeffekter.På dette grundlag vurderer DMU at den nuværende moniteringsdel i anmeldelsenikke er tilstrækkelig metodemæssigt beskrevet for at kunne foretage beslutning omgodkendelse af overvågningsplanen.”

DCE udtalte den 19. november 2013om Kommissionens forslag til

Rådets afgørelse:

”Sammenfattende vurderer DCE, at på trods af at Kommissionens forslagindeholder de rigtige hensigter har det også en række svagheder:1. Samlet kan det siges at teksten i flere tilfælde ikke er specifik og kvantitativ nok.2. Vedrørende værnerækker er det vigtigt at der stilles krav om at de etableres.Hvis dette ikke følges, vurderer DCE at det vil være nødvendigt atvurdere placeringen af hver enkelt mark med 1507 majs i forhold til forekomstaf sjældne og truede sommerfugle – og ved vurderingen af placeringenvil det for at beskytte sjældne og truede sommerfugle være nødvendigtat meddele afslag eller stille krav om at der udføres specifikovervågning alt efter hvilke sommerfugle, der er tale om.3. DCE vurderer generelt, at det er uheldigt at forslaget bruger udtrykket”consent holder”. Med forbehold for at DCE ikke har den juridiske ekspertisetil at vurdere dette, så virker det uheldigt at forslaget stiller sine kravefter at tilladelsen er givet.4. Vedrørende monitering vurderer DCE, at der før tilladelse kan gives børforeligge:(a) en godkendt moniteringsplan der er kvantitativt beskrevet ogdokumenteret metodemæssigt egnet til at påvise konsekvenserpå miljø og biodiversitet ved dyrkning) og(b) en godkendelse af betingelserne for udførelse af specifikt studieaf effekter på relevant(e) non-target organisme(r).”

Plantedirektoratets udtalelse af 28. januar 2009

”Ønsket om overvågning af de langsigtede konsekvenser for jordbundsorganismerved dyrkning af Bt-majs var oprindeligt begrundet i huller i den daværende viden.Der er imidlertid i mellemtiden blevet publiceret flere undersøgelser, som harbelyst effekterne af dyrkning af Bt-majs på bl.a. jordbundsorganismer.Undersøgelserne har indtil videre ikke kunnet påvise negative effekter af Bt-majspå de undersøgte organismer.Yderligere fremgår det af udkastet til godkendelse, at Pioneer Hi-Bred og Mycogenforpligter sig til at foretage en generel overvågning af potentielle effekter på ikke-målinsekter, idet der skal tages højde for både direkte og indirekte effekter.Pioneer Hi-Bred og Mycogen skal årligt indsende en rapport om overvågningen tilKommissionen og medlemsstaterne.En endelig vurdering af, om Pioneer Hi-Bred og Mycogens moniteringsplanopfylder behovet for overvågning af potentielle effekter på ikke-målinsekter, børdog overlades til Danmarks Miljøundersøgelser.7

For de øvrige punkter vurderer Plantedirektoratet, at Danmarks indvendinger erimødekommet:Den leverede PCR-metode blev valideret i 2005.Endelig blev Kommissionens henstilling om tekniske retningslinjer forprøvetagning og analyse af GMO’er offentliggjort den 24. november 2004.”

NaturErhvervstyrelsen udtalte den 18. november 2013 om

Kommissionens forslag til Rådets afgørelse

”NaturErhvervstyrelsen noterer sig, at der i bilag II vedrørende indholdet af denfolder, der ledsager hver sæk frø med 1507-majs, bl.a. skal henvises til nationallovgivning om sameksistens mellem genetisk modificerede og ikke-genetiskmodificerede afgrøder. De anførte krav til indholdet i bestemmelserne er omfattetaf den eksisterende danske lovgivning om sameksistens.NaturErhvervstyrelsen har herudover ingen bemærkninger til forslaget.”

Fødevareinstituttets udtalelse af 28. januar 2009.

”I relation til de manglende informationer om truede sommerfugle er det et miljøspørgsmål som vi overlader til andre at vurdere. Vi har i den forbindelse ikke haftusikkerhed i risikovurderingerne af de to majs som kunne begrunde behovet for enspecifik overvågning.”Samlet set er det Miljøstyrelsens vurdering, at der ingen grund er til at tro, atmarkedsføringen af 1507 majs vil være skadelig for menneskers og dyrs sundhedeller for miljøet i forbindelse med den påtænkte anvendelse.Miljøstyrelsen finder dog, at den konsoliderede moniteringsplan bør værefremlagt, inden der kan tages stilling til evt. godkendelse.

8. Høring

I perioden den 26. august til den 19. september 2003 gennemførte Skov- ogNaturstyrelsen en høring af 55 danske interesseorganisationer,forskningsinstitutioner og myndigheder. Høringsmaterialet bestod af et af ansøgerudarbejdet sammendrag af ansøgningen, en indholdsfortegnelse til heleansøgningen samt de spanske myndigheders vurderingsrapport. Skov- ogNaturstyrelsen har modtaget høringssvar fra nedennævnte:••••••Dansk Handel og ServiceForskningscenter RisøFødevareIndustrienGreenpeaceHovedstadens UdviklingsrådStatens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd

Det varFødevareIndustriensvurdering, at ansøgningsmaterialet tilvejebringertilstrækkelig dokumentation for at godkende den pågældende linje.Greenpeacehenstillede til, at Danmark på baggrund af både generelle ogspecifikke bemærkninger afviser ansøgningen. Greenpeace er generelt imodudsætning af GMO i naturen og mener specifikt, at 1507 majs skal nægtesgodkendelse af følgende grunde:Majslinjen har ikke mindre end syv utilsigtede fragmenter af det genetiskeinsert. Dette resulterer i to utilsigtede åbne læserammer. Det er ikke klart,om disse fragmenter forstyrrer plantens gener, om de er indsat itransposoner (dvs. specialiserede DNA-sekvenser, der kan flytte sig rundt icellen), eller om de er resultat af rearrangementer af plantens eget DNA.Ekspressionen af Cry1F proteiner er ekstraordinært højt.Nedbrydningsraten er tilsyneladende baseret på oprenset protein i stedetfor på majsvæv. Der er ingen angivelse af om Cry1F udskilles gennemrødderne.Studierne af effekter på ikke-målorganismer er stort set irrelevante, davurderingerne kun omfatter direkte effekter på et trofisk niveau (dvs.samme niveau i fødekæden).Moniteringsplanen omfatter ikke sameksistens mellem GM og ikke-GMafgrøder i EU.

Der anførtes endvidere en række generelle indsigelser mod ansøgningen, somf.eks. manglende regler for erstatningsansvar, manglende regler for sameksistens,manglende regler om sporbarhed og mærkning og manglende regler til at sikre rensåsæd.Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsrådfandt ingentekniske eller videnskabelige grunde til at afvise ansøgningen.I perioden den 26. august til den 19. september 2003 gennemførte Skov- ogNaturstyrelsen parallelt en offentlig høring, idet der i landsdækkende aviser blevgjort opmærksom på, at man kunne finde høringsmaterialet på Skov- ogNaturstyrelsens hjemmeside eller rekvirere det fra Skov- og Naturstyrelsen. Derblev modtaget 1 svar med følgende indhold:To borgere anfører, at de er særdeles utrygge overfor disse gensplejsede varer. Definder, at sikkerheden mod uønskede skadevirkninger slet ikke er ordentligundersøgt. De anfører endvidere, at virksomhedernes meget kortfristede mål omat tjene penge ikke må spille hasard med vores generelle sundhed og vores natur.De anbefaler derfor, at ansøgningen afvises helt.Ved høring i EU-specialudvalget vedr. miljøspørgsmål kom følgende høringssvar:Specialarbejderforbundet (SID)anbefalede, at der ikke gives tilladelse tilmarkedsføring i EU af den genetisk modificerede majs, da der såvel blandtbefolkning som landbrug og forskere er en klar holdning om, atsprøjtemiddeltolerante GM-planter er en forkert strategi. Der var ifølge SIDhverken sundheds- eller miljømæssig gevinst ved dyrkning af GM afgrøder.Oliebranchens Fællesrepræsentationmeddelte, at de ingen kommentarer havde tildet fremsendte.9

Udkast til supplerende rammenotat har været i høring i EU-specialudvalget vedr.miljøspørgsmål i maj 2004. Der kom følgende høringssvar:Specialarbejderforbundet (SID)støttede, at Danmark fastholder begrundetindvending mod ansøgningen og ønsker tilføjede, at der ikke gives tilladelse tilmarkedsføring i EU af den genetisk modificerede majs, da der såvel blandtbefolkning som landbrug og forskere er en klar holdning om, atsprøjtemiddeltolerante GM-planter er en forkert strategi. Der er ifølge SIDhverken sundheds- eller miljømæssig gevinst ved dyrkning af GM-afgrøder.Forbrugerrådetmente generelt, at Danmark bør arbejde for, at moratorietopretholdes, så længe sameksistensregler, herunder regler om ansvar, ikke er påplads i EU. Forbrugerrådet kunne således ikke støtte godkendelse af genetiskmodificeret majs.Landbrugsraadet og Dansk Landbrugfandt, at der i lyset af, at de danskemyndigheder har fået tilfredsstillende svar på de i efteråret 2003 fremførteindvendinger, bør meddeles markedsføringstilladelse med krav om, at detobligatoriske overvågningsprogram tager højde for de danske myndigheders ønskeom overvågning vedr. jordbundsorganismer og sommerfugle.I perioden den 15. november 2013 til den 20.november 2013 gennemførteMiljøstyrelsen en høring af danske interesseorganisationer, forskningsinstitutionerog myndigheder. Høringsmaterialet bestod af Kommissionens forslag til Rådetsafgørelse. Miljøstyrelsen har modtaget høringssvar fra nedennævnte:GreenpeaceNOAHLandsorganisationen NaturSundhedsrådetLandbrug & FødevarerGreenpeacehenviser i deres høringssvar til et brev fra Greenpeace med flere somblev sendt til EU-Kommissionens formand J.M.Barosso.I brevet opfordres Kommissionen til ikke at godkende GM-majsen 1507 tildyrkning af følgende grunde:at risikovurderingen er ufuldstændig, da risikovurderingen ikke omfatterdet forhold, at majsen er tolerant overfor glufosinate ammoniumat EFSA’s risikovurdering fremhæver utilsigtede skadelige virkninger påikke-målorganismer såsom sommerfugle og målat der mangler vurderinger af påvirkningen af bier.

jordorganismer, bier og vandorganismer. Konsekvenserne er derforukendte.Mange af EFSA’s konklusioner er ikke baseret på forsøg med Cry1F, menmed Cry1, som EFSA vurderer, er 350 gange mindre kraftigt end Cry1F.GM-afgrøder og -fødevarer udgør ukendte sundhedsrisici for mennesker,idet der mangler langtidsforsøg og forsøg med gravide forsøgsdyr.Desuden ønsker danske forbrugere ikke GM-fødevarer og -produkter,hvilket vil være en konsekvens af dyrkningen, selvom den ikke finder stedpå dansk jord.Dyrkning af GM-afgrøder fører til resistens blandt ukrudt og insekter, øgetsprøjteforbrug og tab af biodiversitet. Desuden generer GM-afgrøder etlandbrug bestående af monokulturer, forurener konventionelle ogøkologiske afgrøder og giver ejerskabet af fødevarer og fødevareforsyningtil transnationale virksomheder.”

Landsorganisationen NaturSundhedsrådeter imod tilladelse til markedsføringaf GM-majsen 1507 idet man henviser til at forsigtighedsprincippet bør findeanvendelse i forhold til GM-afgrøder.Landbrug & Fødevarer”har noteret sig, at EFSA i gentagne vurderinger siden2005 har gentaget den af de kompetente spanske myndigheders vurdering fra2003 om, at denne GM-majs ikke udgør nogen risiko for menneskers og dyrssundhed og for miljøet. Landbrug & Fødevarer har endvidere noteret sig, atKommissionen opstiller detaljerede retningslinjer for den i Udsætningsdirektivetkrævede overvågningsplan.På den baggrund finder Landbrug & Fødevarer, at Danmark bør stemme formarkedsføringsansøgningen. Den pågældende majssort er ikke relevant tildyrkning i Danmark, da den europæiske majsborebille ikke forekommer iDanmark. Landbrug & Fødevarer finder, at de danske myndigheder bør opfordremyndighederne i de medlemsstater, hvor dyrkningen er relevant til at opstilleretningslinjer for sameksistens, som sikrer, at det er muligt at dyrkekonventionelle og økologiske majsafgrøder selv om nogle landmænd vælger atdyrke denne GM afgrøde.”I perioden den 4. december 2013 til den 10. december 2013 gennemførteMiljøstyrelsen en høring af Specialudvalget vedrørende Miljø.Miljøstyrelsen har modtaget høringssvar fra nedennævnte:3FDIDuPont Nutrition and Bioscience ApS3F”3F støtter, at Danmark fastholder begrundet indvending mod ansøgningen ogønsker tilføjet, at der ikke gives tilladelse til markedsføring i EU af den genetiskmodificerede majs, da der såvel blandt befolkningen som landbrug og forskere eren klar holdning om, at sprøjtemiddeltolerante GM-planter er en forkert strategi.Der efter 3F’s opfattelse hverken sundheds- eller miljømæssige gevinster veddyrkning af GM-afgrøder.”11

Dansk ByggeriDansk Byggeri havde ingen bemærkninger til forslaget.DIDI gør indledningsvist opmærksomt på, at DI fødevarer har fremsendt høringssvarden 26. november 2013 i forbindelse med høringen af danskeinteresseorganisationer, forskningsinstitutioner og myndigheder.DI anførte her, at EFSA vurderer, at der ikke er nogen miljø- og sundhedsmæssigeproblemer i forbindelse med dyrkningen af majsen. Baseret på EFSA’s positiveudtalelser er det DI’s vurdering, at der er tilvejebragt tilstrækkelig dokumentationfor at imødekomme ansøgningen.DI Fødevarer anbefaler derfor, at ansøgningen imødekommes uden forsinkelse.Ved en fejl er denne udtalelse ikke medtaget i det udkast til rammenotat, der blevfremsendt til Specialudvalget vedrørende miljø den 4. december 2013.I forbindelse med høringen af Specialudvalget vedrørende miljø fremsendte DIden 10. december 2013 en række bemærkninger til indstillingen om at stemmeimod forslaget til rådsbeslutning.DI fremfører, at der ikke er ikke tale om en endelig godkendelse af markedsføringaf majslinje 1705, men en godkendelse af Rådets forslag (2013/0368), derfastlægger de nærmere betingelser for den endelige godkendelse - herunder kravtil overvågningsplan, jf. udkast til rådsbeslutning art. 2.DI finder, at processen er således, at udkastet til rådsbeslutning godkendes, førparterne er enige om en detaljeret overvågningsplan. Først efterfølgende, når alleparterne er enige om den endelig overvågningsplan, får ansøgeren den endeligegodkendelse.DI henviser til, at hvis medlemslandene vedtager Rådets forslag (2013/0368), gårPioneer videre med at udvikle deres overvågningsplan i samarbejde med despanske myndigheder. Den endelige version fremlægger Spanienmedlemslandene. Hvis Danmark i denne forbindelse ikke mener, atovervågningsplanen er tilstrækkelig, er der således mulighed for at rejse eventuelleindvendinger. Samtlige medlemsstater er derfor med til at drøfte forholdeneomkring planen.DI finder således, at indstillingen – med henvisning til den manglendekonsoliderede overvågningsplan – baserer sig på en fejlagtig forståelse afgodkendelsesprocessen.DuPont Nutrition and Bioscience ApSDuPont Nutrition and Bioscience ApS har med brev af 10.december 2013fremsendt en række bemærkninger til indstillingen om at Danmark stemmer imodforslaget som stort set er i overensstemmelse med det af DI anførte.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der hverken vil være et kvalificeret flertal for eller imodkommissionens forslag.

10. Regeringens generelle holdning

Majs har ingen vilde slægtninge i Danmark og kan ikke etablere vedvarendebestande i naturen eller på dyrkningsarealer, da frøene normalt ikke overlevervinteren. Majsboreren findes kun enkelte steder i Danmark, og derfor forventesdet foreløbig ikke, at 1507-majsen vil blive dyrket herhjemme.Forud for komitébehandlingen af Kommissionens forslag i 2009 lagde Danmarkafgørende vægt på, at der gennemføres en overvågning af de langsigtedekonsekvenser for ikke-målorganismer, herunder jordbundsorganismer ogeuropæiske sommerfugle.Kommissionen havde i kommissionsbeslutningen fra 2009 stillet en række krav tilovervågningsplanen (bilag 1), men selve overvågningsplanen forelå ikke påafstemningstidspunktet.Danmark fandt, at en evt. godkendelse til markedsføring af 1507 majsen burdeafvente at den konsoliderede overvågningsplan bliver fremlagt.I forbindelse med det nye forslag til Kommissions beslutning foreligger der fortsatikke nogen konsolideret overvågningsplan.En grundig og veldokumenteret overvågning er især vigtig i forbindelse meddyrkning af insektresistente GM-afgrøder – især i forhold til ikke-målorganismer.Danmark lægger således fortsat afgørende vægt på, at der foreligger entilfredsstillende konsolideret overvågningsplan, før medlemslandene kan tagestilling til Kommissionens forslag.