PUNKT 1Kommissionens forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNINGom forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasiveikke hjemmehørende arter, KOM(2013) 620 finalTidligt forhandlingsmandatRevideret notat1. ResumeForordningens overordnede formål er at forebygge, minimere og afbøde skadevirkningerne påbiodiversitet og økosystemtjenester, som følge af introduktion og spredning, såvel tilsigtet somutilsigtet, af ikke-hjemmehørende invasive arter.Iflg. forordningen skal der, på baggrund af en videnskabeligt baseret risikoanalyse, opstilles ogajourføres en liste over ikke-hjemmehørende invasive arter, som er problematiske på EU-niveau, ogsom herefter reguleres igennem forordningen. En sådan liste vil potentielt kunne komme til atindeholde arter, der er væsentlige for kommerciel produktion, som fx amerikansk mink.Forordningen opstiller, med visse undtagelser, forbud mod at indføre, transportere, sælge, dyrke,holde, anvende, udslippe og udsætte, mm. disse listede ikke-hjemmehørende invasive arter.Medlemsstaterne skal gennemføre en analyse af spredningsveje for ikke-hjemmehørende invasivearter på deres område og udarbejde en handlingsplan for de prioriterede spredningsveje.Medlemsstaterne skal indføre et overvågningssystem samt grænsekontroller ved Unionens grænser,for arter der er problematiske på EU niveau. Hvis medlemsstaterne opdager, at en ikke-hjemmehørende invasiv art, der er problematisk på EU niveau, er kommet ind i EU, skalmedlemsstaten øjeblikkeligt underrette EU og starte udryddelsesforanstaltninger. Hvis der alleredeer ikke-hjemmehørende invasive arter i medlemsstaten, som er problematiske på EU niveau, skalmedlemsstaten indføre foranstaltninger til at udrydde, begrænse eller indeslutte disse ikke-hjemmehørende invasive arter.Det vurderes, at forslaget vil påvirke miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark positivt.Kommissionens vurdering af forslagets økonomiske konsekvenser peger på, at forslaget vil have ensamfundsøkonomisk gevinst gennem bl.a. mindre skadesomkostninger på biodiversiteten ogøkosystemer, der både kan have stor betydning for erhvervslivet og natur og miljøet, men ogsågennem færre sundhedsomkostninger. Kommissionen vurderer, at selvom der vil være omkostningerved implementeringen af denne forordning, så vil manglende handling være meget dyrere på sigt.Der er stor usikkerhed forbundet med Kommissionens skøn.

En gennemførsel af forslaget i Danmark vil have statsfinansielle konsekvenser, der omfatterudgifter til overvågning og grænsekontrol og foranstaltninger til at håndtere ikke-hjemmehørendeinvasive arter. Derudover har forslaget potentielt meget væsentlige negative erhvervsøkonomiskekonsekvenser, idet forslaget indebærer, at også arter der anvendes i kommerciel sammenhæng eromfattet af forordningens forbud mod hold, handel og transport. Da det endnu ikke vides hvilkeinvasive arter der omfattes af forordningen, er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at angive desamlede samfundsøkonomiske konsekvenser af forslaget. Der er stor usikkerhed forbundet med skønfor konsekvenserne.2.BaggrundMedlemslandene modtog den 9. september 2013 Kommissionens ovennævnte forslag til Rådet.Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 192, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertalefter proceduren om den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Europa Parlamentethar endnu ikke behandlet forslaget.Forslaget prioriteres af det græske formandskab,der forventer at indgå en første læsningsenighedmed Europa Parlamentet inden udgangen af marts 2014.

3. Formål og indholdForordningens overordnede formål er at forebygge, minimere og afbøde skadevirkningerne påbiodiversitet og økosystemtjenester, som følge af introduktion og spredning - såvel tilsigtet somutilsigtet - af ikke-hjemmehørende invasive arter. Forordningen opstiller krav til en forebyggendeindsats, til tidlig opdagelse og hurtig udryddelse af nye ikke-hjemmehørende invasive arter samtforanstaltninger til at udrydde, begrænse eller indeslutteikke-hjemmehørende invasive arter derallerede er udbredte i medlemsstaten.De problematiske ikke-hjemmehørende invasive arter på EU-plan, som reguleres ved forordningen,fastlægges gennem udarbejdelse af en liste på baggrund af en videnskabeligt baseret risiko analyse.Risikoanalysen er baseret på følgende kriterier: a) arten skal være ikke-hjemmehørende i EU, b)arten skal være i stand til at etablere en levedygtig population og sprede sig i miljøet, og c) enindsats på EU-plan er påkrævet for at forhindre arten i at etablere og sprede sig ud fra enrisikovurdering. Der skelnes med disse kriterier ikke mellem produktionsdyr og -planter, og artersom findes i EU af andre grunde. Listen vil maks. have 50 navne, og den etableres efterforordningens ikrafttræden ved brug af gennemførelsesretsakter.Forebyggende indsatsForordningen opstiller, med visse undtagelser, forbud mod at indføre, transportere, sælge, dyrke,holde, anvende, udslippe og udsætte mm. de ikke-hjemmehørende invasive arter, der er mestproblematiske på EU-plan. Medlemsstaterne kan dog give en tilladelse til forskning og ex-situbevaring af ikke hjemme-hørende invasive arter, der er på EU’s liste, såfremt en række betingelserer opfyldt.

Medlemsstaten skal senest 18 måneder efter forordningens ikrafttrædelse gennemføre en analyse ogprioritering af spredningsveje for utilsigtet introduktion af ikke-hjemmehørende invasive arter påderes område. Senest 3 år efter ikrafttræden af forordningen skal medlemsstaten lave enhandlingsplan for de prioriterede spredningsveje med en tidsplan samt en beskrivelse af deforanstaltninger, der skal træffes.Overvågning og tidlig opdagelse af invasive arterMedlemsstater skal have indført et offentligt overvågningssystem, der omfatter nye og alleredeetablerede ikke-hjemmehørende invasive arter, der er problematiske på EU-plan.Overvågningssystemet skal være tilstrækkeligt dynamisk til hurtigt at opdage nye ikke-hjemmehørende invasive arter på medlemsstats niveau.Medlemsstaterne skal have indført fuldt fungerende strukturer til gennemførelse af grænsekontrollerved Unionens grænser af ikke-hjemmehørende invasive arter, der er problematiske på EU-plan.Udryddelse af nye ikke hjemme hørende invasive arterHvis medlemsstaterne opdager, at en ikke-hjemmehørende invasiv art, der er problematisk på EUniveau, er kommet ind i landet, skal medlemsstaten øjeblikkeligt underrette Kommissionen og deøvrige medlemsstater herom. Medlemsstaten har derefter en forpligtelse til at udrydde arten.Medlemsstaterne er fritaget for forpligtelsen til at udrydde ikke-hjemmehørende invasive arter, hvisKommissionen ved en gennemførselsretsakt, efter en konkret anmodning fra medlemsstaten, giveren fritagelse herfra, såfremt a) udryddelsen ikke er teknisk mulig, b) en cost-benefit analyse viser, atomkostningerne på lang sigt vil være usædvanligt høje og ikke stå i passende forhold til de fordele,som udryddelsen indebærer, c) der ikke findes tilgængelige udryddelsesmetoder, eller detilgængelige udryddelsesmetoder har alvorlige negative konsekvenser for menneskers sundhed ellermiljøet.Udryddelse, begrænsning eller indeslutning af ikke-hjemmehørende invasive arter, som allerede ervidt udbredteSåfremt der i en medlemsstat allerede eksisterer ikke-hjemmehørende invasive arter, som erproblematiske på EU-niveau, skal medlemsstaten indføre foranstaltninger til at udrydde, begrænseeller indeslutte disse arter. Forslaget rummer i den forbindelse ikke en mulighed for fritagelsetilsvarende muligheden under nye invasive arter.SanktionerIflg. forordningsforslaget skal medlemsstaterne fastlægge bestemmelser om administrativeforanstaltninger og sanktioner for overtrædelse af forordning, og træffe alle de fornødneforanstaltninger til at sikre, at de håndhæves. Sådanne foranstaltninger og sanktioner skal væreeffektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.Forordningen giver de kompetente myndigheder beføjelse til at pålægge administrativeforanstaltninger og sanktioner, herunder administrative bøder, mod enhver fysisk eller juridiskperson, som ikke overholder bestemmelserne i denne forordning.4

OvergangsbestemmelserForordningen indeholder to overgangsbestemmelser. Således vil forbuddet mod erhvervsmæssigthold, transport mm. af de mest problematiske ikke- hjemmehørende invasive arter på EU-plan førsttræder i kraft 2 år efter arterne er optaget på listen over invasive ikke-hjemmehørende arter, der erproblematiske på EU-niveau. Og i forhold til hold af kæledyr vil det være muligt for borgere atbeholde invasive ikke-hjemmehørende arter, der allerede var erhvervet som kæledyr førikrafttrædelse af forordningen.4. Europa Parlamentets udtalelserEuropa Parlamentets miljøkomité forventes at stemme om ændringsforslag til Kommissionensforslag den 30. januar 2014.

5. NærhedsprincippetKommissionens nærhedsvurderingKommissionen vurderer, at det er nødvendigt med en indsats på EU-plan, eftersom problemernemed ikke-hjemmehørende invasive arter tager til og i sin natur er grænseoverskridende. Uden fællesretningslinjer på EU-niveau træffer medlemsstaterne foranstaltninger til at håndtere problemerne pånationalt plan, hvilket kan undergraves af en manglende indsats i en nabomedlemsstat, hvor artenogså forekommer.Derudover må beskyttelsen af det indre marked og varernes frie bevægelighed sikres.En koordineret tilgang vil sikre juridisk klarhed og lige konkurrencevilkår for de sektorer,som anvender eller handler med fremmede arter samtidig med, at man undgår en opsplitning af detindre marked på grund af forskellige begrænsninger for markedsføring af ikke-hjemmehørendeinvasive arter mellem medlemsstaterne.De nuværende bestræbelser er stærkt opsplittede og usammenhængende med store mangler ilovgivningen. Det fører til manglende effektivitet og løser ikke problemet med ikke-hjemmehørende invasive arter. Der er behov for en blanding af EU-foranstaltninger og nationale,regionale og lokale foranstaltninger, i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Ensammenhængende tilgang på EU-plan vil gøre foranstaltningerne mere effektive.Regeringens nærhedsvurderingDa formålet med forslaget vedrører indsats overfor grænseoverskridende ikke-hjemmehørendeinvasive arter, finder Regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der erdog behov for at forslaget i nogle henseender modificeres, så medlemsstaterne fx selv harindflydelse på om der er behov for genopretning af økosystemer, der er beskadiget som følge afinvasive arter.

6. konsekvenser for DanmarkGældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:Gældende dansk retI dansk lovning er ikke-hjemmehørende invasive arter særligt reguleret som følger:Den bevidste introduktion af nye dyrearter til naturen reguleres af Naturbeskyttelseslovens § 31,stk.1 (lbkg nr. 85/2002), som fastslår, at dyr der ikke er naturligt forekommende i Danmark, ikkemå udsættes i naturen uden miljøministerens tilladelse. Dette gælder både for landjorden,søterritoriet og fiskeriterritoriet.For ikke-naturligt vildtvoksende planter gælder iflg. Naturbeskyttelseslovens § 31, stk.2, atmiljøministeren kan træffe bestemmelser om, at disse kun må udplantes eller sås med særligtilladelse. Reglen er ikke udartet i bekendtgørelser.Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning (lbkg. nr. 735 af 14. juni 2013) regulerer fugle ogpattedyr. Ifølge § 12 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber (bkg. nr870/2007) må vildt ikke udsættes i naturen uden Naturstyrelsens tilladelse.Ifølge Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo (bkg. nr. 862 af 10. september 2009, ihenhold til lov om drift af landbrugsjorde), kan kommunen i henhold til en endeligt vedtaget ogoffentliggjort indsatsplan pålægge ejere eller brugere af arealer, hvor der findes kæmpebjørneklo, atbekæmpe planten. Hvis indsatsplanens bestemmelser om bekæmpelse af kæmpebjørneklo ikkeoverholdes, kan kommunen påbyde den pågældende ejer eller bruger at foretage bekæmpelsen.Undladelse af at efterkomme et påbud straffes med bøde.Bekendtgørelsen om hold af mårhund (bkg. nr. 720 af 24. juni 2011), der anses som en ikke-hjemmehørende invasiv art, fastsætter, at det ikke er tilladt at anskaffe sig en mårhund i Danmark.Alle danskere, der allerede har mårhunde i fangenskab, skal lade dyrene chipmærke og registrere.Der er desuden et regelsæt i regi af Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri bekendtgørelse nr.265 af 28. marts 2006 om husning af mink og hegning af minkfarme, hvor der stilles specifikkekrav til, hvordan hegnet omkring minkfarme skal se ud. Omdrejningspunktet i bekendtgørelsen er atsikre imod udslip.Bekendtgørelsen om håndtering af ballastvand og sedimenter fra skibes ballastvandtanke (bkg. nr.654 af 15. juni 2012) skal forebygge spredning af marine, invasive arter ved udledning afballastvand.Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenserForordningen har direkte virkning og eksisterende lovgivning skal tilpasses efter ikrafttrædelse afforordningen.6

Kommissionens vurdering af forslagets økonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser:Kommissionen har udarbejdet en konsekvensvurdering af forslaget på EU-niveau, men ikke for denenkelte medlemsstat, jf. tabel 1. Konsekvensvurderingens udgangspunkt er, at ikke-hjemmehørendeinvasive arter allerede koster på 10,7 mia. kr. (1,433 mia. euro) årligt på EU-niveau, ogskadesomkostningerne stiger fortsat. De samlede omkostninger for Danmark er estimeret ud fraDanmarks andel af det samlede EU budget.Forslagets økonomiske konsekvenser, udregnet af Kommissionen, fremgår også af tabel 1. Denstørste post vedrører udryddelse af ikke-hjemmehørende invasive arter, og det er usikkert i hvilkenretning udgifterne vil udvikle sig.Tabel 1: Samlede estimerede omkostninger fra Kommissionens beregningermio. kr.I dagEUDanmark*Risikovurdering22,40,4↓Håndtering af utilsigtede spredningsveje,812,916,3↑herunder grænsekontrolTilladelse af undtagelser til udsætning af--↑invasiveOvervågning52,21,0↑Håndtering af invasive arter, herunder hurtig9.762,1195,2↕udryddelseInformationssystem25,40,5↑Administration14,90,3↑Totale omkostninger10.689,9213,7-* Danmarks andel udgør 2 pct. af de samlede udgifter

Tabellen viser de samlede estimerede omkostninger i mio. kr. pr. år for henholdsvis EU ogDanmark i dag og efter forslagets ikrafttræden. Tallene er baseret på angivelser fra Kommissionenskonsekvensvurdering. Pilene angiver, om Kommissionen forventer, at omkostningerne vil stige,falde eller være uændrede [over tid].Kommissionen vurderer, at selvom der vil være omkostninger forbundet med implementeringen afforordningen, så vil manglende handling være meget dyrere på sigt. De nuværende omkostninger ide enkelte medlemslande vil skifte til en mere fokuseret og forebyggende indsats, og de forventedeekstra omkostninger vil ifølge Kommissionen være relativt små i forhold til fordelen ved at undgåen voldsom omkostningsstigning.Kommissionens skøn over de statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes atvære meget usikre. Omkostningerne vil bl.a. afhænge af hvilke arter der kommer på listen, hvilkeforanstaltninger der skal træde i kraft, omfanget af genopretning og udgifterne til kontrol og7

forvaltning.Statsfinansielle konsekvenser.Forslaget vil medføre øgede omkostninger til overvågning og kontrol. Herudover vil der væreomkostninger til bekæmpelse af ikke-hjemmehørende invasive arter i tilfælde af at listen omfatterarter der allerede findes i Danmark, eller som observeres inden for landets grænser.Erhvervsøkonomiske konsekvenser.Forudsat at invasive arter, der anvendes til kommercielt brug i Danmark (herunder bl.a. minkavl ogskovbrug) optages på EU’s liste, vurderes det at have meget betydelige negativeerhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget vil i givet fald medføre ophør med produktion afomfattede arter, restriktioner på brugen og krav til foranstaltninger til at udrydde, begrænse ellerindeslutte arterne.Hvis amerikansk mink således optages på listen og ikke kan undtages, vil avl skulle udfases. Det vilbetyde meget store tab i indtjening. Kopenhagen Fur havde i salgsåret 2012/13 (skind produceret i2012), en samlet omsætning på kr. 13,4 mia. En afvikling af minkproduktion i Danmark vurderes afKopenhagen Fur at kunne antage samfundsøkonomiske omkostninger på op imod 1,5 pct. af BNP.Forudsat mink kan undtages, men underlægges krav tilsvarende forordningens artikel 8, forventesde erhvervsøkonomiske omkostninger ifølge beregninger fra Kopenhagen Fur, at antage op imod kr.1,6 mia. årligt. Dette omfatter bl.a. krav til mærkning, transport og tilknytning af videnskabeligtpersonale.Samfundsøkonomiske konsekvenser.Invasive arter kan have negative konsekvenser for biodiversiteten og eksisterende økosystemer. Deter ikke muligt at opgøre omkostningerne ved eventuelt tab af biodiversitet eller ændringer iøkosystemer som følge af invasive arter. Der er imidlertid sikkerhed for, at forslaget vil indebærebetydelige statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser, herunder tab af arbejdspladser,kapitalapparat mv., såfremt arter der er anvendes til kommercielt brug i Danmark, som amerikanskmink omfattes af listen. Samlet er det ikke muligt at opgøre de samfundsøkonomiske konsekvenseraf forslaget.Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form, og den amerikanske mink optages på listen overinvasive ikke-hjemmehørende arter på EU-niveau, vil det være ødelæggende for danskminkproduktion, og indebære store samfundsøkonomiske konsekvenser. Der er ca. 6.000 personerbeskæftiget med minkproduktion og afledte erhverv i Danmark. Et forbud vil medføre tab afarbejdspladser, som først og fremmest vil ramme yderområderne, hvor minkfarmene typisk erplaceret.Beskyttelsesniveau:Forslaget vil begrænse de invasive ikke-hjemmehørende arters negative indflydelse påbiodiversiteten og miljøet, og dermed have en positiv påvirkning af miljø-, natur- ogsundhedsbeskyttelsen i både Danmark og EU.8

7. HøringForslaget har været sendt i høring den 16. september 2013 frem til den 14. oktober 2013 hos i alt146 myndigheder og organisationer. Naturstyrelsen modtog i alt 22 høringssvar, hvoraf 10myndigheder og organisationer oplyste, at man ikke havde bemærkninger til forslaget.Danmarks Jægerforbundhar ingen bemærkninger til selve forordningsforslaget, men vil gerneinddrages konstruktivt i det fremadrettede arbejde.Danmarks Naturfredningsforening (DN)finder, at det er et godt struktureret forslag, ligesomforeningen også finder at det er godt at der er tale om en forordning og ikke et direktiv. Foreningenfinder, at Danmark skal arbejde intensivt for at alle skadevoldende arter opføres på listen over arter,der anses som problematiske i EU, og at der skal kunne foretages en prioritering af indsatsenoverfor disse arter. Foreningen finder endvidere, at Danmark bør arbejde for et forbud mod flereend 50 problematiske arter ikke kan indføres i fællesskabet, og at bestemmelsen om håndtering afinvasive arter rummer angivelse af en fælles artsspecifik prioritering, målsætning og indsats. DNfinder endelig, at Danmark bør tale for en klarere definition af målsætningen for udryddelse afinvasive arter.Dansk Gartneri (DG)finder forslaget til forordning om invasive arter er fornuftigt og med godeoverordnede rammer og tiltag for at sikre biodiversiteten i Danmark og EU. Forordningsforslagetindebærer, at listen med invasive arter fremlægges et år efter forslagets ikrafttræden. DG finder, atdet virker urimeligt at forholde sig til forordningens konsekvens for gartnerierhvervet, uden at haveset hvilke arter der forventes at optræde på listen og kriterierne for listens indhold. Endelig finderDG, at hvis der forventes en offentlig grænsekontrol for at forhindre indførsel af planter, vil detvære en praktisk taget umulig og omkostningstung opgave.Dansk Land- og Strandjagt (DS) bifalder, at der kommer strenge regler og totalt importforbud modinvasive arter. DS mener, at ulven også bør betragtes som invasiv, og at det ikke bør overlades tilEU at bestemme, hvad der er invasivt i Danmark.

Det Økologiske Råd (DØR) ser med stor tilfredshed, at der nu foreligger et forslag til EU-forordning om invasive arter. DØR savner en begrundelse for, at listen over invasive arter, der erproblematiske på EU-niveau, højst kan omfatte 50 arter, da dette ikke vil være tilstrækkeligt til atforebygge introduktion af nye invasive arter. DØR anbefaler derfor, at alle invasive arter der endnuikke er introduceret i EU, optages på listen, hvis de opfylder kriterierne, for at forebyggeintroduktion. Herudover bør listen omfatte de vigtigste af de allerede introducerede invasive artermed henblik på en koordineret indsats på EU-plan omkring udryddelse mv. DØR finder, at det afressourcemæssige grunde giver mening at lægge loft i forordningen over antallet af invasive arter pålisten. DØR finder det vigtigt, dels at medlemsstaterne kan foretage strenge foranstaltninger for athåndtere invasive arter, der ikke står på forordningens liste, dels at der er et nationalt og lokaltejerskab til bekæmpelse af invasive arter, da effektiv bekæmpelse forudsætter inddragelse af9

landenes borgere.Foreningen for Prydfjerkræ (FP)er glad for, at der gøres noget for at dæmme op for de ulemper, derbliver forårsaget af invasive arter. FP ved, at flere prydfugle har invasiv karakter, og vil foreslåudvidet jagttid på vildtlevende individer af disse arter, og at de fugle, der holdes som prydfugle, kunmå holdes adskilt fra vildtlevende fugle. Når det bliver afklaret, hvilke fugle der kommer på listen,vil foreningen gerne stille sin ekspertise til rådighed.Kopenhagen Fur (KF) bemærker, at det ved fastsættelsen af listen over ikke-hjemmehørende arterskal sikres, at oplistningen ikke vil få produktionsmæssige konsekvenser. Det vil ske, hvis minkoptages på listen. Opdræt, handel og transport af mink kan foregå uden betydning forbiodiversitet/natur, idet avlerne kan tage de fornødne foranstaltninger problemer. I forhold til udslipfra minkfarme anfører KF, at løsningen er landene forpligtiges til at fastsætte lovgivning omeffektiv hegning, opsætning af fælder etc. Som det allerede findes i Danmark.Landbrug & Fødevarer (LF) bakker op om det overordnede formål med forordningen og bifalder, atder tilstræbes at igangsætte en samlet indsats vedr. invasive arter på EU-plan. LF henstiller, at man iden nationale gennemførelse sikrer, at bestemmelserne om hurtig udryddelse ogforvaltningsforanstaltninger ikke medfører uforholdsmæssige konsekvenser eller omkostninger forfx lodsejere og landmænd. For arter der er vanskelige eller omkostningstunge at udrydde, er detvigtigt, at man kan fritages for bestemmelsen på baggrund af en cost-benefit-analyse. Det skalsikres, at optagelse af en art på listen over ikke-hjemmehørende arter ikke får produktionsmæssigekonsekvenser. I den forbindelse nævnes det, at optagelse af mink på listen vil kunne fåuforholdsmæssigt store konsekvenser. Mink bør ikke fremgå af forbudslisten, da opdræt, handel ogtransport heraf uden problemer kan foregå uden betydning for biodiversitet. Løsningen i forhold tiludslip fra europæiske minkfarme vil være at landene forpligtiges til at fastsætte lovgivning omeffektiv hegning af minkfarmene og opsætning af fælder etc., ligesom det allerede findes iDanmark.Sekretariatet for Bilfærgernes Rederiforening og Rederiforeningen af 2010 og DanmarksRederiforening har udtrykt bekymring over rækkevidden af forordningsforslaget og for mulighedenfor fremtidig EU-kompetence på dette område.Danske Maritime(DM) påpegede, at invasive arter er genstand for en IMO konvention, somDanmark og flere andre EU medlemsstater har ratificeret konventionen, og taget skridt tilgennemføre den i national ret, men den er ikke gennemført ved en europæisk retsakt, og bliver detså vidt vi kan se heller ikke med det foreliggende forslag. Konventionen er ikke trådt i kraft, blandtandet fordi ikke alle EU lande har ratificeret den. DM er af den opfattelse, at en ratifikation afkonventionen bør fremmes mest muligt. Danmark bør benytte lejligheden til at arbejde for at noglelande ratificerer IMO konventionen.Foreløbigt rammenotat har været sendt i høring i Miljøspecialudvalget den 8. november med fristden 11. november, hvor følgende høringssvar blev modtaget.10

Landbrug & Fødevarer (LF)understreger vigtigheden af deres høringssvar indsendt i forbindelsemed høring af forslaget. LF opfordrer kraftigt til, at regeringen fastholder de generelle holdningertil, at kommerciel produktion af ikke-hjemmehørende invasive arter skal foregå uden væsentligeerhvervsmæssige konsekvenser, samt at regeringen arbejder for, at den endelige forordningindeholder bestemmelser, der sikrer, at ingen produktionsgrene inden for pelsdyravl, skovbrug oggartneri mv. kommer til at opleve en negativ erhvervsøkonomisk effekt.Danske Havne (DH) hæfter sig ved, at der forudses væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenseruden at disse kan kvantificeres. Det er selvsagt vanskeligt at forholde sig til disse konsekvenser, oghvilke dele af erhvervslivet der bliver belastet, men som udgangspunkt også et tyndtbeslutningsgrundlag. DHer enig i, at det er en offentlig opgave at etablere et overvågningssystem,ligesom også kontroldelen med at forholdsreglerne mod spredning af invasive arter skal være enoffentlig opgave.Rammenotat om forslaget blev den 20. november 2013 behandlet i Miljøspecialudvalget. Der varfølgende bemærkninger:Danmarks Naturfredningsforeningfinder det overordnet positivt, at der kommer en forordning påEU-niveau. Det blev påpeget, at foreningens indledende høringssvar muligvis var blevetmisforstået, idet foreningen ikke anser det for realistisk at anføre 1500 arter på listen over invasivearter. Dog lægger foreningen vægt på, at en liste med 50 arter er for begrænset.Foreningen er desuden bekymret for, at processen for fastlæggelse af listen vil bære præg af, atmedlemslandene forhandler ud fra økonomiske hensyn fremfor reelle væsentlighedskriterier. Derblev i den forbindelse spurgt ind til rammerne for disse forhandlinger.I forhold til erhvervsmæssig brug blev det påpeget, at foreningen ikke opfatter sitka-gran som envæsentlig invasiv art, da den ikke fortrænger andre arter. Det blev bemærket, at foreningen ikkeanser det som sandsynligt, at direktivet kan føre til ophør af minkavl. Foreningen finder det rimeligtat medtage overvejelser omkring den forurening, invasive arter medfører. Det blev påpeget, at der idag bruges mange penge på udryddelse af undsluppen mink, og at dette ikke dækkes af minkavlere.Foreningen fremhævede desuden, at de samlede estimerede omkostninger også burde tage højde forde positivt afledte økonomiske konsekvenser ved forslaget. I den forbindelse blev det pointeret, atnogle erhverv i dag påføres omkostninger som konsekvens af invasive arter, og at de omkostningervil frafalde med forslaget. F.eks. vil forslaget begrænse omkostninger ved at bekæmpe invasivearter, der i dag kommer til landet fra Tyskland, da disse i stedet ville blive udryddet i Tyskland.Endelig blev der spurgt ind til kravet om, at nationalstaterne selv skal have mulighed for at fastsætteniveau og behov for genoprettelse af beskadigede økosystemer. Foreningen finder det vigtigt medvisse rammer for sådan et mulighedsrum.Dansk Industristøtter princippet om, at forurener betaler, men går ikke ind for kollektiv afstraffelse.8. ForhandlingssituationenForhandlingerne blev indledt i Rådets arbejdsgruppe i september 2013, og sagen har siden været11

prioriteret af såvel det tidligere som det nuværende formandskab.Forhandlingerne i Rådet er generelt gået i retning af at tilføre forslaget mere flexibilitet ogproportionalitet i forhold til medlemsstaternes forpligtelser. Danmarks krav om fortsat mulighed forkommerciel produktion af ikke-hjemmehørende invasive-arter har ligeledes været genstand forindgående forhandlinger, herunder i relation til undtagelsesbestemmelserne og til kriterierene for atoptage invasive arter på listen over arter der er omfattet af forordningen.Forslaget var genstand for en politisk drøftelse på Rådsmødet (miljø) den 13. december 2013. Dertegnedes sig bl.a. et flertal for, at listen over invasive arter der omfattes af forordningen ikke skullebegrænses til 50 arter.Det græske formandskab ønsker at lande sagen i en første læsningsenighed med Europa Parlamentetprimo 2014. Forhandlingssituationen i Rådet er fortsat uklar, men der er stor fremdrift iforhandlingerne, og det forventes muligt at opnå en førstelæsningsenighed med Europa Parlamentet.

9. Regeringens generelle holdningRegeringen hilser intentionen bag Kommissionens forslag velkommen. Regeringen finder, atbegrænsning og bekæmpelse af invasive arter er et væsentligt hensyn i forhold til at beskyttelse afden hjemmehørende biodiversitet.Regeringen er af den opfattelse, at forslaget mangler proportionalitet i forhold til kommercielproduktion af ikke-hjemmehørende invasive arter. Forslaget bør afbalanceres i forhold til risici ogde ressourcemæssige implikationer, og et forbud mod eksempelvis kommerciel minkavl i Danmarkvil ikke være acceptabelt for regeringen. Det skal derfor sikres, at der med forslaget fortsat givesmulighed for kommerciel produktion af ikke-hjemmehørende invasive arter uden væsentligeerhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser, hvis der er en begrænset risiko for, at denikke hjemmehørende invasive art undslipper til miljøet.I forhold til indsatser mod allerede etablerede ikke hjemmehørende invasive arter er det regeringensholdning, at medlemsstaterne ikke bør forpligtes til at udrydde ikke hjemmehørende invasive arterder allerede er vidt udbredt, såfremt en sådan udryddelse ikke er fysisk mulig, omkostningerne erhøje og ikke står i passende forhold til fordelene ved udryddelsen, eller hvis de tilgængeligeudryddelsesmetoder har alvorlige negative konsekvenser for menneskers sundhed eller miljø.Det er samtidig regeringens holdning, at medlemsstaterne ikke bør forpligtes til at udrydde marineikke-hjemmehørende invasive arter. Marine arter håndteres allerede i anden EU lovgivning, og etkrav om egentlig udryddelse vil i praksis hverken være teknisk eller biologisk muligt atefterkomme.Regeringen vil samtidig arbejde for, at EU-flagede skibe ikke omfattes af forordningen, når detransporterer ikke-hjemmehørende invasive arter uden for EU I disse tilfælde vil der ikke være12

nogen risiko for spredning af en ikke-hjemmehørende invasiv art inden for EU’s territorium, og detvil samtidig sikres, at EU-flagede skibe fortsat kan konkurrere globalt i forhold til transportafinvasive ikke-hjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan, men som måtte væretilladt at transportere uden for EU.Listen over de mest problematiske ikke-hjemmehørende invasive arter på EU-plan vil få storindflydelse på forordningens effekt og på det konkrete omfang af medlemsstaternes forpligtelser.Regeringen finder det derfor væsentligt, at medlemsstaterne sikres størst mulig indflydelse pålistens tilvejebringelse. Listen bør således vedtages ved almindelig lovgivningsprocedure. Det ersamtidig væsentligt, at optagelsen af invasive arter på listen, som foreslået af Kommissionen, skerpå baggrund af en videnskabeligt baseret risikovurdering med involvering af medlemsstaterne.Regeringen mener, at indsatsen skal fokuseres på de mest skadelige invasive arter, og er derforforbeholden overfor forslag om at udvide forordningen til at omfatte invasive arter, der kun erfremmede i nogle, men ikke alle medlemsstater, og ligeledes overfor forslag om ikke at sætte et loftover hvor mange arter der kan optages på listen.I forhold til medlemsstaternes mulighed for at blive undtaget for kravet om udryddelse af nye ikkehjemmehørende invasive arter, er det regeringens holdning, at den foreslåede procedure hvorefterKommissionen ved gennemførselsretsakter skal godkende en sådan undtagelse, er unødigt tung. Detbør i stedet være overladt til medlemsstaterne at vurdere om betingelserne for en undtagelse erindfriet, efter behørig kommunikation med Kommissionen, og underlagt almindeligdomstolsprøvelseI forhold til bestemmelsen om genoprettelse af beskadigede økosystemer, er det regeringensholdning, at det bør være medlemsstaterne og ikke Kommissionen, der vurderer, om der er behovfor genopretning af et beskadiget økosystem, og i givet fald selv sætter niveauet for genopretningen.Regeringen finder det væsentligt, at forordningens tiltag og krav til medlemsstaternes indsats,overvågning og afrapportering sammentænkes, koordineres og i videst muligt omfang bygger viderepå allerede eksisterende tiltag og forpligtelser i medfør af andre EU retsakter – herunderHavstrategirammedirektivet (2008/56/EF) og Vandrammedirektivet (2000/60/EF).Regeringen finder desuden, at der er behov for præcisering og uddybning af en række af forslagetsbegreber, som eksempelvis ”overalt” og ”naturligtudbredelsesområde”.For så vidt angår de foreslåede sanktionsbestemmelser lægger regeringen afgørende vægt på, atmedlemsstaterne ikke forpligtes til at indføre administrative sanktioner i form af administrativebøder for overtrædelse af forordningen.Endelig er det væsentligt for regeringen, at medlemsstaterne gives den fornødne tid til at indførenationale regler om håndhævelse af forordningen. Ikrafttrædelsen af forordningen bør derforfastsættes til tidligst 1 år efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.13

ResumeForslaget indebærer en omarbejdning af CITES-forordningen om kontrol af handel med vilde dyrog planter. Herved indarbejdes en række tekniske tilpasninger som er vedtaget i EU indenfor deseneste år. Samtidig tilpasses Kommissionens beføjelser til de nye regler i Lissabon Traktaten.1. BaggrundKommissionen har den 19. juli 2012 fremsendt ovennævnte forslag til medlemsstaterne. Forslagethar hjemmel i traktatens art. 192 (miljø), og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertalefter proceduren om den almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294.Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Miljøudvalg den 12. september 2012.Forslaget har været drøftet på Rådets arbejdsgruppemøde (WPE) den 6. september 2012, 26. marts2013, 3. juni 2013 og senest den 16. januar d.å.Europa Parlamentets miljøudvalg vedtog udkast til ændringsforslag den 27. november 2013.Det græske formandskab ønsker at indgå en første læsningsenighed med Europa Parlamentet.2. Formål og indholdDer arbejdes løbende med at kodificere EU-retsakter i takt med, at ændringer til de oprindeligeretsakter vedtages. Kodifikationer tilstræbes at ske senest efter den tiende ændring af denoprindelige retsakt eller med endnu kortere mellemrum for at sikre, at EU-reglerne er klare og letteat forstå. Kommissionen påbegyndte kodifikationen af CITES-forordningen i 2009. Siden erLissabontraktaten trådt i kraft, som giver Rådet/EuropaParlamentet mulighed for at delegerebeføjelser til Kommissionen til at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, derudbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i en lovgivningsmæssig retsakt. SådanneKommissionsretsakterbetegnessomhenholdsvis"delegerederetsakter"og"gennemførelsesretsakter". CITES forordningen indeholder bestemmelser i henhold til hvilke, ensådan delegation af beføjelser eller en sådan tildeling af gennemførelsesbeføjelser vil værehensigtsmæssig. Der bør derfor efter Kommissionens vurdering foretages en omarbejdning i stedetfor en kodifikation af CITES forordningen med henblik på at indarbejde de ændringer, der ernødvendige.

Det foreliggende udkast er en opfølgning af denne proces.ÆndringerDe foreslåede ændringer er for det første en kodificering af tidligere vedtagne retsakter. For detandet foreslås det, at delegerede retsakter kan vedtages på følgende områder:-udstedelse, gyldighed og anvendelse af import- og eksporttilladelser, etiketter til udvekslingaf videnskabeligt materiale, certifikater til handel internt i Unionen samt importmeddelelser-anvendelse af plantesundhedscertifikater-fastlæggelse af procedurer for mærkning af enheder-gennemførsel af resolutioner vedtaget på CITES-konventionens partsmøder, afgørelser ellerhenstillinger fra konventionens stående udvalg eller fra konventionens sekretariat-ændringer af bilag A-D, dog ikke ændringer af bilag A, der ikke er truffet afgørelse om på etpartsmøde.Endelig foreslås gennemførelsesretsakter for udformningen af import- og eksporttilladelser,etiketter til udveksling af videnskabeligt materiale, certifikater til handel internt i Unionen samtimportmeddelelser3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har vedtaget udkast til ændringsforslag til Kommissionens forslag den 27.november 2013 og Europa-Parlamentets miljøudvalg stemmer om sagen den 30. januar 2014.Europa-Parlamentets ændringsforslag fokuserer på brugen af gennemførelsesbeføjelser ogdelegerede retsakter, og støtter overordnet op om Kommissionens linje på disse punkter.4. NærhedsprincippetDer er tale om omarbejdning af en allerede vedtaget rådsretsakt. Spørgsmålet om nærhedsprincippeter derfor ikke relevant.5. Konsekvenser for DanmarkForslaget vil indebære en mindre formel ændring i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 84 af 23.januar 2002 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed(Washingtonkonventionen/CITES), idet bekendtgørelsen specifikt henviser til den eksisterenderådsforordning, som nu erstattes, men har i øvrigt ikke administrative eller økonomiskekonsekvenser for Danmark.Forslaget medfører et uændret beskyttelsesniveau.6. HøringForslaget har den 3. september 2012 været sendt i skriftlighøring i Miljøspecialudvalget med frist tilden 5. september 2012. I den forbindelse fremkom der ikke bemærkninger til rammenotatet.7. ForhandlingssituationenForslaget har været behandlet i Rådets miljøarbejdsgruppe på få møder siden september 2012. Dertegner sig et kvalificeret flertal imod dele af Kommissionens forslag om anvendelse af delegerederetsakter, hvor Rådet ønsker gennemførselsretsakter.Det græske formandskab ønsker at indgå en første læsningsaftale med Europa Parlamentet primo2014.

8. Regeringens generelle holdnin

g

Regeringen støtter en kodifikation af CITES forordningen, hvorved der skabes et klart overblik overEU-reglerne.På de områder hvor Kommissionen foreslår anvendelse af delegerede retsakter for så vidt angårbeslutninger truffet på partsmøder, afgørelser eller henstillinger fra konventionens stående udvalgeller fra konventionens sekretariatvil anvendelsen af delegerede retsakter være hensigtmæssig, idetbeslutningerne og de dertil knyttede efterfølgende afgørelser og henstillinger vil være baseret påallerede EU-godkendte mandater. Disse retsakter vil derefter kunne vedtages hurtigere end med denuværende procedurer. Regeringen støtter således Kommissionens forslag på disse punkter.Retsakter, der omfatter udstedelse, gyldighed og anvendelse af import- og eksporttilladelser,etiketter til udveksling af videnskabeligt materiale, certifikater til handel internt i Unionen samtimportmeddelelser, anvendelse af plantesundhedscertifikater og fastlæggelse af procedurer formærkning af enheder er afgørende for den nationale implementering af CITES reglerne. Regeringener på disse områder imod Kommissionens forslag og mener derfor, at vedtagelsen i disse tilfældebør ske i form af gennemførelsesretsakter i lighed med den hidtidige praksis.Ligeledes kan ændringer af bilag A-D have betydning for den nationale implementering af CITESreglerne, og regeringen finder derfor, at der i sådanne tilfælde skal anvendesgennemførselsretsakter, med mindre der er tale om ændringer der er besluttet på partsmøder.Endelig kan regeringen støtte Kommissionens forslag om gennemførelsesretsakter forudformningen af import- og eksporttilladelser, af etiketter til udveksling af videnskabeligt materialeog af certifikater til handel internt i Unionen samt importmeddelelser, idet retsakterne har væsentligindflydelse på medlemsstaternes nationale implementering af kontrollen med handel internt ogeksternt.