MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 158: Redegørelse om håndtering af jernbaneskærver i Vandel Grusgrav, fra miljøministeren

Ulovligt oplag af skærver i råstofgrav på Erhvervspark VandelSagsforløbet med råstofgraven og vores handlinger siden 2012, tilsyn siden 2006mv. i råstofgrav, Erhvervspark VandelVejle Kommune har udarbejdet denne redegørelse på baggrund af de oplysninger,som vi har fået i perioden, fra vi er blevet vidende om, at der har været ulovligtoplag af skærver i strid med råstoftilladelsen (meddelt af tidligere Vejle Amt tilEigil Jensen A/S råstofgrav på Erhvervspark Vandel) til nu.Som det fremgår af denne redegørelse, er oplysningerne til sagen kommet løbende,og sagen har derfor også ændret karakter i forhold til Vejle Kommunes hidtidigevurderinger. Hvorvidt der måtte komme yderligere oplysninger frem i sagen efterdenne redegørelse, kan vi derfor heller ikke garantere.Anmeldelse om ulovlig aktivitetVejle Kommune (VK) modtog 14. december 2012 billeder fra RandbøldalVandværk. Vandværket har fået en anonym henvendelse fra en forbruger om, at dervaskes jernbaneskærver i råstofgraven. Randbøldal Vandværk er derfor bekymretfor, om der sker eller er sket en forurening af det vand, som de indvinder, daråstofgraven ligger i indvindingsoplandet til Randbøldal Vandværk.Vejle Kommune tager på tilsyn 19. december 2012 i råstofgraven, hvor detkonstateres, at der er et oplag af soldede jernbaneskærver (skærver hvor jorden ersorteret fra).Råstofindvinder Kim Jensen, direktør for Eigil Jensen A/S, oplyser, at der erhåndteret jernbaneskærver i juni 2012 svarende til 3-4 uger. Det konstaterede oplagved tilsynet var fra denne periode. På tilsynet blev det aftalt med Kim Jensen, atjernbaneskærverne skulle fjernes straks. Aftalen blev fulgt op med et skriftligtpåbud om fjernelse af jernbaneskærver samt en præcisering af, at fremtidighåndtering af forurenende materialer som fx jernbaneskærver ikke er tilladt jf.råstoftilladelsen. Råstofgraven må udelukkende tilføres rene råstoffer.Vejle Kommune - Byggeri & IndustriKirketorvet 22 ¶ 7100 Vejle ¶ Tlf.: 76 81 22 30teknikogmiljo@vejle ¶ www.vejle.dkÅbningstider:mandag-onsdag11-14, torsdag 11-17, fredag 11-14Telefontider: mandag-onsdag 8-15, torsdag 8-17, fredag 8-14

VurderingPå baggrund af ovenstående vurderer Vejle Kommune, at forureningsrisikoen ved soldedejernbaneskærver er væsentlig mindre end ved ikke soldede jernbaneskærver, idet den største del afde forurenende stoffer vil være bundet til muldjorden, som er soldet fra. VK får oplyst, atjernbaneskærverne ikke er soldet i denne råstofgrav.VK vurderer ud fra proportionalitetsprincippet, at der med den nuværende viden ikke er grundlagfor, at vi vil forlange en forureningsundersøgelse. Denne vurdering sendes til vandværket.Nye oplysningerVandværket oplyser til VK, at man har kendskab til, at aktiviteten har foregået løbende siden juli2012, hvor billederne er taget (billeder som er en del af grundlaget for forvaltningens vurdering).Randbøldal Vandværk er bekymret for, om der er sammenhæng mellem BAM i vandet påvandværket og den ulovlige aktivitet i råstofgraven. BAM er et nedbrydningsprodukt fra etukrudtsbekæmpelsesmiddel, der har været bredt anvendt, men som har været forbudt siden 1997.Forvaltningen kontakter derfor igen Kim Jensen, som den ansvarlige for aktiviteterne i råstofgraven.Kim Jensen oplyser, at hans første udmelding var forhastet. Der er blevet knust jernbaneskærver ijuni og juli 2012. Samtidig oplyser han, at der aldrig er vasket jernbaneskærver i råstofgraven. Påbaggrund af de nye oplysninger laver forvaltningen en ny vurdering af forureningsrisikoen i forholdtil vandværket.Ny vurderingBAM blev påvist i Randbøldal Vandværks drikkevand første gang i 2003. Altså længe førråstofgraven åbner. Det bemærkes, at der er ca. 2,5 km fra råstofgraven til kildepladsen, og der erflere andre forureningskilder til netop BAM betydeligt tættere på kildepladsen (parcelhushaver oggårdspladser). Der er i perioden 2003 til 2012 udført otte kontroller for pesticider på RandbøldalVandværk. I seks af prøverne er der påvist BAM i et niveau mellem 0,019 og 0,033 �g/l, hvorgrænseværdien for drikkevand er 0,1 �g/l. Indholdet af BAM har gennem hele perioden vist etstabilt niveau, og der er umiddelbart ikke grundlag for at antage sammenhæng mellem BAM-forureningen i vandværkets boring og den ulovlige aktivitet i råstofgraven. Vejle Kommunevurderer fortsat ud fra proportionalitetsprincippet, at der ikke er grund til at påbyde yderligereforureningsundersøgelser.Det væsentlige er, at aktiviteten er stoppet, at jernbaneskærverne er fjernet, og et varsel og påbud ermeddelt forebyggende, så det ikke sker i fremtiden.Møder med råstofindvinderKim Jensen indsender på kommunens opfordring en oversigt over de mængder af skærver, der ertilført, knust og kørt fra råstofgraven. De indsendte oplysninger passer imidlertid ikke med tidligereoplysninger, da det fremgår, at der faktisk er tilført skærver i perioden juni til august (nu 3måneder), som er knust løbende frem til december. Forvaltningen holder derfor et nyt møde medKim Jensen og rådgiveren for at få et overblik over hændelsesforløbet. På mødet bliver det aftalt, atKim Jensen frivilligt indsender en fuldstændig og detaljeret opgørelse samt en miljøtekniskvurdering af den potentielle forureningsrisiko.

Rådgiver for Eigil Jensen A/S indsender en ny oversigt over de mængder, der er tilført, knust ogkørt fra råstofgraven. Nu viser det sig, at der også er tilført og knust jernbaneskærver i april og maj.Udtagne grundvandsprøver viser ikke BAM, men et indhold af atrazin under grænseværdien.Forvaltningen har tydeligvis ikke fra starten fået fyldestgørende oplysninger fra Kim Jensen. Og dekorrigerede oplysninger giver forvaltningen anledning til at foretage nye vurderinger af en muligrisiko for forurening. Men ud fra en betragtning af, at aktiviteten er afgrænset til stadig at væreindenfor 1 år og at der er ført skærpede tilsyn med pesticider på Randbøldal Vandværk siden 2003,så vurderes det fortsat, at den ulovlige aktivitet ikke udgør en væsentlig forureningsrisiko forRandbøldal Vandværk.20. juni 2013 beder direktøren for Eigil Jensen A/S om et møde med VK. På mødet bliversagsbehandlere i forvaltningen nu forelagt et dokument, som beskriver, at man har haft den ulovligeaktivitet siden 2006. Billedet af aktivitetsniveauet er nu et helt andet end tidligere. Derudoverafleveres en ansøgning om miljøgodkendelse af oplags- og knuseplads ved råstofgraven. Som bilagtil ansøgningen er vedlagt en forureningsvurdering af soldede skærver.12. august 2013 afholdes et møde mellem Eigil Jensen A/S, dennes rådgiver og Vejle Kommune iråstofgraven i Erhvervspark Vandel. Mødet bliver afholdt hos Eigil Jensen A/S på deres kontor iBillund, og efterfølgende kører man til råstofgraven på Erhvervspark Vandel for at besigtigeforholdene, som de er i dag.På mødet spørger VK bl.a. om afgrænsningen af det ulovlige oplag i forhold til at vurdere arealerfor fremtidig forureningsundersøgelse. Arealet bliver opgivet som angivet på kortbilag (afsnit”Vandel råstofgrav på Erhvervspark Vandel”) og kun på det ene sted.Vejle Kommune modtager 14. august 2013 oplægget til forureningsundersøgelsen. Oplæggetvurderes pt. med henblik på, at det bliver en forureningsundersøgelse, som kan give et korrektbillede af en evt. forurening.Oplægget til forureningsundersøgelsen sendes herfra til Miljøstyrelsen for deres evt. bemærkninger.Så snart vi har en tilkendegivelse fra Miljøministeriet, igangsætter vi det fremadrettede arbejde.Seneste status 16. august 2013 er, at vi i forbindelse med en opfølgende telefonsamtale vedrørendenotatet om forureningsundersøgelsen får ny viden om, at det anviste oplagssted måske alligevel ikkehar været det eneste gennem årene. Vi har derfor bedt rådgiver om, at de på et kortbilag tydeligtmarkerer, hvis der har været oplag flere steder end det ene, som de har delagtiggjort os i.Handling nu og herFørste prioritet for Vejle Kommune er at få undersøgt, om der er sket en forurening. I denforbindelse sender Vejle Kommune deres redegørelse for sagen med en kopi af oplæg tilforureningsundersøgelse udarbejdet af Kogsgaard Miljø for Eigil Jensen A/S - til Miljøministeriet.

Det er aftalt med Miljøministeriet, at der ikke igangsættes forureningsundersøgelser, før man ifællesskab (Vejle Kommune og Miljøministeriet) er enige om omfang og udførelse.BanedanmarkVejle Kommune har 15. august anmodet Banedanmark om aktindsigt vedrørende oplysninger omlevering/bortskaffelse af jernbaneskærver til firmaet Eigil Jensen A/S, som har adresse Stilbjergvej2A, 7190 Billund.Vejle Kommune ønsker oplysninger om alle de projekter, hvor Eigil Jensen A/S har væretleverandør modtager af jernbaneskærver af Banedanmark og Banedanmarks projekter.Ønsket om oplysninger skal være for så mange år tilbage så muligt men minimum til og med2005, idet Eigil Jensen A/S har været enten underleverandør eller hovedleverandør påBanedanmarks projekter i minimum 19 år.Vi har bedt om, at det af oplysningerne fremgår i tons/år og med angivelse af både større og mindreanlægsprojekter, hvor der er sket bortskaffelse og levering af jernbaneskærver med bagharp tilfirmaet Eigil Jensen A/S.Vejle Kommune anmoder samtidig om kopi af nuværende og tidligere aftale/kontrakt indgåetmellem Banedanmark og Eigil Jensen A/S samt, hvis der foreligger dokumenter vedrørendemiljøansvar på aftaler, hvor der sker eller er sket levering/bortskaffelse af jernbaneskærver medbagharp.RetsforfølgelseVejle Kommune har endnu ikke taget stilling til retsforfølgelse m.m.

Vandel råstofgrav på Erhvervspark VandelHåndteringen af råstofgravning og tilladelser til formålet er reguleret efter råstofloven. Det gælderogså tilsyn med råstofgrave. I råstofloven er der ikke fastsat nærmere regler om pligt til at føreregelmæssige og systematiske tilsyn.Hvis der sker indberetninger til kommunen om ulovlige forhold, så forudsættes det, at kommunenfører et tilsyn vedr. den aktuelle indberetning. Det er sket i den aktuelle sag, efter at RandbøldalVandværk i december 2012 har oplyst til kommunen, at der skulle være oplagret jernbaneskærver iVandel råstofgrav.Vejle Kommune har straks derefter den 14. december 2012 været på tilsyn i råstofgraven ogmundtligt meddelt virksomheden, at oplag af jernbaneskærver skal indstilles, og eksisterende oplagstraks skal fjernes. Der blev efterfølgende givet et forvarsel og påbud for at præcisere forvirksomheden, at der ikke må tilføres forurenende råstoffer til råstofgraven.Siden 2007, hvor Vejle Kommune har overtaget behandling af råstofsager efter Vejle Amt, harVejle Kommune udført 3 tilsyn (2 anmeldte og 1 uanmeldt med fokus på skærver) i VandelGrusgrav.

Der er ikke ved tilsynene konstateret oplagring af jernbaneskærver. Firmaet har ikke gjortopmærksom på den ulovlige oplagring, og det er på grund af det store areal og de mange forskelligefraktioner af sand, grus, sten og råmateriale meget vanskeligt at vurdere, hvor de forskelligefraktioner kommer fra. F.eks. er det fuldt ud tilladt at tilføre rene materialer så som materiale fraandre råstofgrave, havet, så den rette kornstørrelse opnås. Når materialet først er knust, er detvanskeligt at se, hvor det kommer fra.Der må ikke tilføres eller oplagres forurenet materiale eller bygningsaffald i en grusgrav.Jernbaneskærver betragtes som et forurenet materiale, der ikke må opbevares eller anvendes i engrusgrav. Oplagringen er derfor helt klart ulovlig.Et vigtigt parameter i sagen om jernbaneskærver ved råstofgraven i Erhvervspark Vandel(Hoffmanfeld) er, at Vejle Kommunes vurderinger er sket på baggrund af de indberetninger, som ergivet fra firmaet Eigil Jensen A/S.I tiden efter at Vejle Kommune er blevet bekendt med det ulovlige forhold december 2012, er der ialt 3 gange blevet indsendt redegørende oplysninger fra Eigil Jensen A/S, hvor tidsperioden for denulovlige aktivitet er øget fra gang til gang (fra enkelte uger til enkelte måneder og senest i 7 år).Eigil Jensen A/S har således tilbageholdt oplysninger til afdækning af sagen.I forbindelse med tilsyn d. 12. august 2013 giver Kim Jensen modstridende oplysninger i forhold tilplacering af oplagsplads. Dette undersøges nu nærmere af kommunen.Vejle Kommune har ved flere lejligheder spurgt direktøren for Eigil Jensen A/S, Kim Jensen,hvorvidt der er blevet vasket skærver i forbindelse med råstofgraven på Flyveplads Vandel. KimJensen har oplyst, at der ikke er blevet vasket skærver. Kim Jensen har endvidere oplyst, at der ikkehar været usoldede skærver på pladsen.

Som opfølgning på sagen besluttede Vejle Amt, at alle almene vandværker skulle have undersøgtderes vand for sprøjtemidler. I området ved Randbøl blev drikkevandet fra Randbøldal og RandbølVandværk undersøgt, og der blev konstateret sprøjtemidler i Randbøl Vandværk men ingen fundved Randbøldal Vandværk.De to vandværker hentede vand fra det samme område og der kunne derfor være risiko for, atRandbøldal Vandværk på et senere tidspunkt også kunne blive ramt af samme forurening. Det hardesværre ikke været muligt at fremskaffe prøveresultaterne fra undersøgelsen, da de ikke erjournaliseret i kommunens arkiver. Eksisterende viden bygger alene på hukommelse fra denmedarbejder fra amtet, der varetog opgaven. Prøven fra Randbøl Vandværk viste indhold af Atrazinog nedbrydningsprodukter efter Atrazin.Der var muligvis også BAM i drikkevandet. Der blev derfor indledt undersøgelser af, hvordan derkunne skaffes rent drikkevand. Da Randbøl Vandværk lå tæt op ad Randbøldal, var det indlysendeat indlede et samarbejde mellem de to vandværker. Randbøldal meldte dog fra og ønskede ikke etsamarbejde. Resultatet blev, at forbrugerne ved Randbøl blev tilsluttet Vandel Vandværk, ogRandbøl Vandværk blev nedlagt.

Der indvindes vand fra et overfladenært grundvandsmagasin ca. 20 meter under terræn.Vandværkets boring ligger i bymæssig bebyggelse, og indvindingen sker fra et grundvandsmagasin,der strømmer fra vest mod øst ind under byen.Vejle Kommunes tilsyn mv.Vejle Kommune fører tilsyn med vandværkets tilstand og vandkvaliteten. Ved Vejle Kommunesseneste tilsyn den 26. oktober 2011 blev der konstateret problemer med vandbehandlingsanlæggetog indvindingsboringen, der er i drift. På baggrund af dette blev der den 15. november 2011meddelt påbud om forbedringer af disse.I december 2012 kontakter Randbøldal Vandværk Vejle Kommune, fordi vandværket er bekymretfor drikkevandet, efter at der er iagttaget jernbaneskærver i nærliggende råstofgrav, somforanlediger, at der føres et tilsyn på virksomheden og skærverne fjernes.Randbøldal Vandværk har et kontrolprogram fastlagt af Vejle Kommune. Kontrolprogrammetfastsætter de vandanalyser der løbende skal tages. Der er i perioden 2003-2012 udtaget i alt otteanalyser for pesticider, og der er påvist BAM i seks af prøverne:24/11 2003 – BAM 0,019 �g/l – fra boring med DGUnr. 115.1411.7/11 2005 – BAM ikke målbar – fra boring med DGUnr. 115.141106/12 2007 – BAM 0,026 �g/l – fra boring med DGUnr. 115.141131/03 2008 – BAM 0,033 �g/l – fra boring med DGUnr. 115.141115/09 2009 – BAM 0,033 �g/l – fra boring med DGUnr. 115.141117/11 2011 – BAM 0,022 �g/l – fra boring med DGUnr. 115.141117/11 2011 – BAM 0,024 �g/l – afgang vandværk13/09 2012 – BAM ikke målbar – fra boring med DGUnr. 115.35, ikke indvundet fra denne i mangeår.BAM er et nedbrydningsprodukt fra et ukrudtsbekæmpelsesmiddel, der blev forbudt i 1997, mentidligere kunne købes med handelsnavne som fx Prefix og Casoron. Som det ses, ligger indholdet afBAM i niveauet 0,019-0,033 �g/l - Grænseværdien for drikkevandet er 0,1 �g/l.Det kan ikke med sikkerhed konstateres, hvor BAM-forureningen stammer fra, men BAM er førstegang påvist i 2003, og der er først givet tilladelse til etablering af den nærliggende råstofgrav i2006. Fundet af BAM i 2003 kan dermed ikke stamme fra aktiviteter i råstofgraven.Men i april 2012 bliver der konstateret mindre overskridelser af indholdet af bakterier idrikkevandet fra Randbøldal Vandværk. På grund af gentagne overskridelser bliver hyppigheden afkontrol med aktuelt bakterieindhold fra ”afgang vandværk” øget fra én gang om året til seks gangeom året.Seneste bakteriekontrol er udtaget den 12. juli 2013 og der er fortsat mindre kvalitetsmæssigeproblemer.Fremadrettet

Eigil Jensen A/S aktiviteter i Vejle KommuneGenvej A/SDer blev i 2006 meddelt miljøgodkendelse til Genvej A/S, Mørupvej 2 ved Vandel, så de kunnemodtage bygningsaffald, bagharp, jernbanesveller, støberisand, forurenet jord og behandling afforurenet jord. Miljøgodkendelsen blev revideret december 2010. Miljøgodkendelsen er gjorttidsbegrænset og udløber 1. oktober 2015. Fraktionerne opbevares dels for at kunne blive anvendt iasfaltproduktionen. Derudover kan der ske knusning af fraktioner samt videresendelse af disse.Såfremt det frasoldede materiale kan betegnes som jord, kan det genanvendes igenanvendelsesprojekter eller afleveres hos godkendte jordmodtagere, som har tilladelse til atmodtage jord i den pågældende forureningsgrad.Forurenet bagharp køres til jordbehandlingsanlæg, hvilket fremgår af den vedlagte rapport framiljørådgiver.På Mørupvej 3 ligger en anden råstofgrav som nabo til Mørupvej 2, hvor Genvej A/S ogLemimmikainen ligger med samme adresse.Der er meddelt miljøgodkendelse til Lemimmikainen LMK Vej A/S til produktion af asfalt. Menvirksomhedens arealer må kun anvendes til at oplagre rene rå naturmaterialer (ikkegenbrugsmaterialer). I virksomhedens miljøgodkendelse fra 30. december 2005 er det forudsat, atde anvendte genbrugsmaterialer oplagres på nabovirksomheden Genvej A/S.Samspil mellem Genvej A/S og Lemimmikainen LMK Vej A/SSom det fremgår af ovenstående afsnit, har LMK A/S tilladelse til at have oplag af rene fraktioner,der skal anvendes i asfaltproduktion. Der anvendes i vidt omfang genbrugsmaterialer iasfaltproduktion. Derfor køres nogle af de opbevarede materialer fra Genvej A/S over iasfaltfabrikken.VK er i øjeblikket i gang med at sammenholde mængder, der er indkommet på Genvej A/S, ogsammenholde dem med de mængder, der er leveret over til asfaltfabrikken.

RåstoftilladelserVirksomheden Eigil Jensen A/S har følgende tilladelser til råstofindvinding i Vejle Kommune:Matr. nr. 1a Hoffmanfeld, Randbøl (den konkrete sag). Tilladelsen blev meddelt i 2006 oggælder frem til 2016. Der blev i den forbindelse udarbejdet VVM-redegørelse.Gødding Skovvej 15, Vandel. Råstoftilladelsen er endnu ikke taget i brug (udnyttet) ogbortfalder september/oktober 2013, hvis indvinding ikke opstartes.Sødover Tværvej 1, Nørup. Råstofindvinding er afsluttet, og området er underefterbehandlingSødover Tværvej 4, Nørup. Råstofindvindig er afsluttet, men arealet er ikke efterbehandlet.Hærvejen 86, Sødover tilladelse udløber 31/12 2013. Grænser op til nyt område.Hærvejen 86, Sødover nyt område udlagt i råstofplan 2012. Der er netop ansøgt områstoftilladelse til indvinding.Mørupvej 3, Vandel. Råstoftilladelsen er gældende frem til 2017. Graven ligger i direktetilknytning til asfaltværk, og indvundne råstoffer anvendes i asfaltproduktionen

Procedure for tilsyn i råstofgraveRåstofloven fastlægger det nærmere indhold af tilsynspligten, idet kommunen skal sikre, atråstofloven overholdes, påbud/forbud efterkommes, og vilkår i råstoftilladelsen overholdes. Lovenfastlægger derimod ikke omfanget af tilsynspligten, hvilket betyder, at der ikke er pligt til attilrettelægge et systematisk og regelmæssigt tilsyn. Kommunen har dog til opgave at reagere, hvisder er klager eller andre henvendelser, der indikerer behov for tilsyn ”i marken” (uddrag fraNaturstyrelsens vejledning om administration af råstofloven, september 2012).Vejle Kommune fører ikke regelmæssigt tilsyn, men fører tilsynet efter råstofgravensaktivitetsniveau og ved klager. Som udgangspunkt føres tilsyn varslet bl.a. for at få afklaretspørgsmål og andre problemstillinger med råstofindvinderen under tilsynet.Ved tilsynet tages der udgangspunkt i den meddelte råstoftilladelse, hvilket blandt andet betyder, atVK kontrollerer om:Efterbehandlingen sker i forhold til den godkendte plan, hvor der er stillet krav om løbendeefterbehandling, så minestedet ikke overstiger det tilladte.Graves der for tæt på evt. gravhøje og lign. fortidsminder, diger, fredskov, naboer m.m?Opbevares motorolie, brændstoftanke (diesel) så de ikke udgør en foreningsrisiko?Den anlagte adgangsvej benyttes som til- og frakørselvej.Er tørsortering/vådsorteringsanlæg tætte - lækker der olie herfra?Findes der affald eller lignende? Det kan være fraktioner som oliefiltre, spildolie m.m. fraden almindelige drift. Ved råstofgraven i Vandel har der tidligere været militære aktiviteter,og der kan derfor til tider findes metal eller lignende.

1 Indledning og formålVognmandsforretningen Eigil Jensen A/S har bedt Kogsgaard Miljø om at udføre enorienterende forureningsundersøgelse, efter virksomheden har haft aktivitet medoplag af soldede skærver og knusning af soldede skærver på et areal i råstofgraven iVandel Erhvervspark.Undersøgelsen har til formål at afklare, om et midlertidigt oplag og nedknusning afsoldede skærver fra bagharp i perioden 2007-2013 har medført en væsentligforurening af topjord ved oplagsplads og knuseplads, bundmateriale isedimentationsbassiner for vaskevand og det underliggende grundvandsmagasin.Grusgraven er beliggende ved Nordre Ringvej ved den tidligere militære flyveplads iVandel, som i dag tilhører Vandel Erhvervspark.Placering af grusgrav fremgår af bilag 1.

2 BaggrundVognmandsfirmaet Eigil Jensen A/S har i perioden 2007 til 2012 modtaget bagharpfra en række renoveringer af jernbanestrækninger, som BaneDanmark har udført iJylland, og hvor soldede skærver (>32 mm) har været oplagt og nedknust i VandelGrusgrav.Bagharp består af jord, grus og nedknuste skærvedele, der frasigtes (harpes) inden destørste skærver lægges tilbage i sporet. Brugte skærver og bagharp opgraves ogbortskaffes dog ofte som en samlet fraktion, dvs. uden harpning af skærverneTotalentreprenøren eller BaneDanmark har typisk udført en forklassificering afbagharpen inden afgravning af ballast fra jernbanestrækningerne, som dokumenterermaterialets forventede forureningsgrad m.h.t. korrekt jordhåndtering og -bortskaffelse.Eigil Jensen A/S har derfor modtaget bagharp til soldning, som er forklassificeret somenten kategori 1 jord (”ren jord”) eller kategori 2 (lettere forurenet jord). Jord som erforklassificeret som forurenet (klasse 2 eller 3 jord) er kørt til andre godkendtemodtagere, typisk virksomheder som beskæftiger sig med jordrensning.Renovering af banestrækningerne er typisk indledt ved fjernelse af skinner ogtræsveller, hvorefter underliggende ballast er renset. I rensningen tager man de størstesten fra og ligger tilbage i sporet, mens den resterede del er kørt væk og lagt i depoterlangs banen. De er herefter læsset på lastbil og kørt væk. Denne fraktion er typisk 0-65mm.

Fraktionen >32 mm er kørt fra modtagepladsen hos Genvej A/S og lagt i etmidlertidigt depot på et areal i den tilstødende grusgrav (Vandel Grusgrav), somdrives af Eigil Jensen A/S.Det er oplyst af Eigil Jensen A/S, at de soldede skærver generelt er tippet ogopstakket på en oplagsplads, hvis placering ved grusgraven fremgår af luftfoto i bilag2 og 3.Skærverne er med gummiged flyttet fra oplagspladsen og lagt i føder til knuseren ogknust ned til 0-16 mm. I forbindelse med knusning er der foretaget en forsoldning,hvor fraktionen >60 mm er taget fra, hvorefter fraktionen 32-60 mm er nedknust til 0-16 mm. Placering af knuseanlæg fremgår af bilag 2 og 4.I situationen, hvor knuseren i knuseanlægget har været slidt, er der foretagetnedknusning til 40 mm i en tilstødende større knuser, som er omtalt som ”Backupknuseplads” på bilag 2. I disse situationer er de soldede skærver lagt på pladsen vedtunnelføderen og kørt i knuser, og der har således været lagt skærver ved risten iterrænniveau og efterfølgende været et 0-40 mm oplag for enden af transportbåndet.Herefter er 0-40 mm knust ned på den generelt anvendte knuseplads.Efter knusning er skærvefraktionerne 0-16 mm kørt direkte til Genvej A/S plads påMørupvej 2 ved Vandel, hvor de nedknuste skærver er anvendt i asfaltproduktionenhos Lemminkäinen.Fraktionen >60 mm er kørt tilbage til pladsen hos Genvej A/S på Mørupvej 2 vedVandel til videre behandling. Denne fraktion har indeholdt lidt træ, gummistykkerm.v.Det er oplyst, at der ikke er foretaget vask af skærverne i forbindelse med oplagringeller knusning.

Bagharp indeholder generelt omtrent 10-15 vægtprocent i fraktionen 0-8 mm.Hovedparten af 0-8 mm fraktionen består af jord.Genvej A/S har fået udtaget blandeprøver til kemisk analyse af fraktionen 0-8 mm forat dokumentere forureningsforholdene i jordfraktionen mhp. bortskaffelse tilgodkendt modtager.Blandeprøverne er analyseret for indhold af total kulbrinter (olieprodukter), 6metaller og 7 PAH’er (tjærestoffer) som screening af forureningsforholdene.Kogsgaard Miljø har gennemgået analyserapporterne for blandeprøverne, som erudtaget i 2010 og 2012. Det drejer sig om i alt ca. 250 blandeprøver, hvilket vurderesat svare til et omfattende datamateriale.Det fremgår af resultaterne, at hovedparten af prøverne kan klassificeres som kategori2 jord (”lettere forurenet jord”), mens et mindre antal kan klassificeres som kategori 1jord (”ren jord”).En klassificering som kategori 1 jord svarer til, at Miljøstyrelsensjordkvalitetskriterier for de analyserede parametre ikke er overskredet.

kemikalier (tungmetaller og polyaromatiske kulbrinter (PAH) samt tungekulbrinter).Hvis forureningens niveau er mellem jordkvalitetskriteriet og afskæringskriterietklassificeres jorden som lettere forurenet (kategori 2).Analyseresultaterne viser, at forekomst af lettere forurenet jord i fraktionen 0-8mm skyldes et forhøjet indhold af PAH’er (tjærestoffer) samt stedvis forhøjelse afindholdet af den tunge kulbrintefraktion fra C20-C35.Det vurderes, at de konstaterede forhøjede indhold af tjærestoffer og tungerekulbrinter kan tilskrives regnvandsbetinget udvaskning af disse stoffer fra diffusbelastning hidrørende fra togdriften samt udvaskning fra sveller.De berørte parametre vil generelt binde sig hårdt til jordfraktionen i bagharpen,mens indholdet i sten og skærver generelt må anses som værende megetbegrænset.Stofferne har endvidere en lav opløselighed i vand.

3.2 Analyse for pesticider og PAH’er i grundvand ved VandelGrusgravVognmandsforretningen Eigil Jensen A/S har i maj 2013 haft Kogsgaard Miljø til atudføre en undersøgelse af indholdet af pesticider (aktive stoffer ognedbrydningsprodukter) i toppen af grundvandsmagasinet beliggende under dennordlige del af virksomhedens råstofgrav i Vandel Erhvervspark /2/.Der er efterfølgende foretaget analyse af 16 tjærestoffer (PAH´er), idet indholdet aftjærestoffer generelt er forhøjet i jordfraktionen, som er soldet fra skærverne.Som led i undersøgelsen er der etableret 2 filtersatte boringer centralt på arealerne,hvor der dels har været midlertidigt oplag af soldede skærver og dels er foretagetnedknusning af soldede skærver. Boringerne er benævnt henholdsvis B4 og B3.

Der er udtaget vandprøver til screening for indhold af pesticider ognedbrydningsprodukter fra de to nye boringer og fra to ældre boringer, herunderboringen med vaskevand (B2).Den udførte undersøgelse har til formål at undersøge for tegn på, at det beskrevneoplag og nedknusning af skærver har medført en regnvandsbetinget udvaskning afpesticider og nedbrydningsprodukter til underliggende jordlag, som kan udgøre envæsentlig risiko for påvirkning af grundvandsressourcens kvalitet.Boringerne B1 og B2 er filtersat i et sandet grundvandsmagasin, som har en størreudbredelse i området. B3 er filtersat i en øvre sekundært grundvandslomme, somvurderes at have en mere lokal forekomst, mens B4 er filtersat på tværs af et ca. 3meter mægtigt stærkt leret sand og top af underliggende sandede vandførende lag.

Indhold af pesticiderDe 4 vandprøver er analyseret for et screeningsprogram for drikkevand, som erfastlagt af Miljøstyrelsen. Der er bl.a. analyseret for MCPA, 2,4-D, Dichlorprop,Hexazinon, Glyphosat, Atrazin og Dichlobenil samt nedbrydningsprodukter somAMPA og BAM, som er anvendt i ukrudtsbekæmpelsen på DSB’s arealer.Der er generelt ikke er påvist indhold af de analyserede stoffer, som overskrider denanvendte detektionsgrænse på 0,01 �g/L.Den eneste undtagelse gælder for vandprøven fra boringen til vaskevand (B2), hvorder er påvist et indhold af atrazin på 0,016 � g/L, hvilket ligger på niveau meddetektionsgrænsen. Det fremgår af Drikkevandsbekendtgørelsen, at kravværdien foratrazin i afgangsvand fra et vandværk til sammenligning er fastsat til 0,1 �g/L.Analyseresultater viser således ikke tegn på, at oplag og nedknusning af soldedeskærver har medført en regnvandsbetinget udvaskning af pesticider ognedbrydningsprodukter til underliggende jordlag, som udgør en kilde til påvirkning afgrundvandsressourcens kvalitet.

Indhold af tjærestoffer (PAH´er)Der er efterfølgende foretaget analyse for indhold af 16 PAH’er i vandprøverne fra defire filtersatte boringer, som er indgået i undersøgelsen fra maj 2013. Det er valgt atanalysere for tjærestoffer, idet tjærestof generelt er skyld i at bagharpen skalklassificeres som lettere forurenet jord.Det fremgår af resultaterne, at der generelt ikke er påvist indhold af de 16 PAH’er igrundvandet, som overskrider den anvendte detektionsgrænse på 0,01 �g/l.Den eneste undtagelse er dog for naphthalen, hvor der påvist indhold på 0,032 �g/l ien boring (B1) vest for grusgraven og 0,014 �g/l i en boring (B3) ved knusepladsen.Kogsgaard MiljøGrusgrav ved VandelSide 6

4 Oplæg til supplerende undersøgelse4.1 GenereltEigil Jensen A/S har i perioden 2007 til 2013 haft midlertidigt oplag af soldedeskærver beliggende på et areal i Vandel Grusgrav. Der har været tale om soldedeskærver i fraktioner større end 32 mm, hvorfor skærverne generelt har været rensedefor jord.Det er oplyst af Eigil Jensen A/S, at skærverne efter behov er kørt fra oplagspladsentil knuseanlægget, hvor skærverne er nedknust til 0-16 mm og kørt direkte tilLemminkäinens asfaltfabrik ved Vandel. Der er ligeledes ikke foretaget vask afskærverne ved vaskeanlægget.Soldede skærver, større end 32 mm, har været opbevaret på samme areal igennemperioden, mens knuseanlægget har haft samme placering, imens der er foretagetknusning af de soldede skærver.

De berørte parametre vil generelt binde sig hårdt til jordfraktionen i bagharpen,mens indholdet i sten og skærver generelt må anses som værende megetbegrænset.Stofferne har endvidere en lav opløselighed i vand.Markant forurenet bagharp er generelt kørt til jordbehandlingsanlæg, og er såledesikke modtaget af Eigil Jensen A/S.Der foreligger ikke oplysninger om indhold af pesticider i bagharp, menanalyseresultater tilsendt fra BaneDanmark viser, at indholdet af pesticider i bagharpgenerelt er meget begrænsede.De udførte undersøgelser /1/ og /2/, jf. afsnit 3, viser ikke tegn på, at toppen afgrundvandsmagasinet beliggende under henholdsvis oplagsplads og knuseplads erpåvirket med pesticider eller tjærestoffer.

4.2 Strategi for undersøgelseDer foreligger generelt ingen analyseresultater for indhold af metaller ogmiljøfremmede stoffer for de soldede skærver, som midlertidigt har været opbevaret iVandel Grusgrav.Der foreligger et større antal analyser af jorden, som er frasoldet bagharpen, jf. afsnit3. Jordprøverne viser, at jordfraktionen typisk er lettere forurenet med tjærestoffer ogi nogle situationer tungere olieprodukter. Der er ikke påvist indhold af de analyseredestoffer, som svarer til forurenet jord.Kogsgaard Miljø vurderer umiddelbart, at risikoen for, at oplag og knusning afsoldede skærver kan have medført en væsentlig spredning af forurenende stoffer tiljord og grundvand, er begrænset.Det anbefales, at der, som led i den supplerende undersøgelse;1. foretages en estimering af forureningsgraden i skærver, som tidligere eropbevaret og nedknust i Vandel Grusgrav. Denne viden kan herefter anvendesi vurderingen af, hvorvidt oplag og nedknusning af soldede skærver kan havemedført en væsentlig spredning af forurening til jord eller grundvand.2. udtages blandeprøver fra topjorden på arealet, hvor der har ligget soldedeskærver, og på arealet, hvor der er foretaget nedknusning af de soldedeskærver. Prøverne udtages for at afklare, om oplag og knusning af soldedeskærver i perioden 2007-2012 kan have medført en forurening af underlaget.

AnalyseprogramDet antages, at den hinde med støv (primært rest af jordpartikler fra bagharpens 0-8mm jordfraktion), som karakteriserer overfladen af ikke knuste skærver, efter atskærverne er rensede for jord under soldningen hos Genvej A/S, kan have et svagtforhøjet indhold af de metaller og miljøfremmede stoffer, som anlæg og drift afjernbanestrækninger giver anledning til.De fleste gamle jernbanestrækninger er endnu opbygget med træsveller, som iforbindelse med renoveringerne udskiftes med betonsveller. De gamle træsveller ertypisk imprægneret med en kreosot blanding bestående af en lang rækkekulstofforbindelser, heraf en række aromatiske kulstofforbindelser som egentligePAH´er.Ifølge Arbejdsrapport nr. 57/1997 fra Miljøstyrelsen, ”Træbeskyttelsesmidler ogimprægneret træ” kan creosot referere til en af tre komplekse blandinger. Kreosot eren destillationsfraktion af træ- eller stenkulstjære, som fremkommer itemperaturintervallet 200-350 grader. Kreosot kan bestå af mere end 160identificerede kemiske stoffer, hvoraf aromatiske hydrocarboner udgør op til 90 %.Ca. 80 % af de 90 % udgøres af PAH´er, hvor de dominerende PAH´er udgøres afnaphthalen, fenanthren, fluoranthen, anthracen og pyren, som alle indgår ianalysepakken med de 16 tjærestoffer.Der indgår typisk også 3-8 % fenolforbindelser (fenoler og kresoler), men detvurderes, at phenoler og cresoler grundet højere opløselighed i vand og større naturlignedbrydelighed kun i meget begrænset omfang har været til stede i jordfraktionen ibagpark og hermed i støvet på skærverne.Kogsgaard Miljø har ikke undersøgt, om træsveller kan være imprægneret med fxchrom, kobber eller arsen, men disse metaller er medtaget i analysepakken i forholdtil vurdering af diffus forurening fra selve togdriften.Analysepakken for topjord og sediment består af total kulbrinter, 7 metaller (arsen,bly, kobber, cadmium, chrom, nikkel og zink) og 16 tjærestoffer, og har pakken harKogsgaard MiljøGrusgrav ved VandelSide 9

Der er tale om bagharp, som stammer fra aktive jernbanestrækninger, som ikke errenoveret inden for de sidste 30-40 år.Analyseresultaterne fra jordfraktionen, som er frasoldet bagharpen, viser, at jorden erlettere forurenet.Skærverne, som er frasorteret bagharp fra de ovenstående stationer, ligger i en samletstak på pladsen hos Genvej A/S.Det antages, at forureningsforholdene i bagharpen, som er tilkørt i 2013 fra ovennævntestationsområder, som minimum er sammenlignelig med bagharpen, som er tilkørt frajernbanestrækninger til Genvej A/S i perioden 2007-2012. Soldning af bagharpen foregår,som tidligere, i fraktionerne 0-8; 8-16, 16-32 og >32 mmSom led i undersøgelsen udtages 3 blandeprøver, hver af minimum 100 kg skærver frafraktionen >32 mm. Blandeprøverne udtages af skærver beliggende på siden af keglenmed sorterede skærver, og hver blandeprøve udtages på et areal på ca. 200 m2, hvor derudtages skærver fra 0-50 cm dybde. Hver blandeprøve består af ca. 600-700 skærver.

Undersøgelse af soldede skærver fra pladsen fra Genvej A/SDer udtages 3 blandeprøver af skærver, fraktion større end 32 mm, fra et større oplagaf soldede skærver fra stationerne på ovenstående strækning fra Esbjerg til Skjern.Hver blandeprøve udtages med et antal skærver svarende til en samlet min. vægt på100 kg.Blandeprøverne leveres til VBM Laboratoriet A/S, som forestår en indledenderiffeldeling, hvor hver blandeprøve reduceres fra ca. 100 kg til ca. 10 kg skærve.Riffeldeling udføres med henblik på at opnå en repræsentativ neddeling afprøvetagningsmængden.Blandeprøverne, hver bestående af ca. 10 kg materiale, knuses herefter ned til 0-16mm, svarende til kornstørrelse, som der er nedknust til i Vandel Grusgrav. Derudtages herefter prøvetagningsmateriale til faststofanalyse og udvaskningstest ikolonne.Der analyseres for indhold af total kulbrinter, 16 tjærestoffer, 6 metaller (bly,cadmium, chrom, kobber, nikkel og zink) og pesticider i faststofanalysen. Der udføresén faststofanalyse for hver blandeprøve, svarende til 3 prøver i alt.Udvaskningstesten udføres i kolonne med stålrør (Ø60 mm og længde på 150 mm),hvor der pumpes laboratorievand med en ydelse på 20 ml/time igennem kolonnen.Pumpeydelsen svarer til en omtrentlig opholdstid i kolonnen på 8 timer, og der ledes ialt ca. 1,25 L vand igennem en kolonne med ca. 650 g granit. Laboratorievandetsvarer til en 0,01 molær calciumchlorid, som er tilsat 0,5 g/l natriumacid til hæmningaf bakterievækst. Eluat opsamles i Pyrex glas. Der anvendes glødet sand, somfiltermedie i stålrørets ender.Der analyseres for indhold af total kulbrinter, 16 tjærestoffer, 6 metaller (bly,cadmium, chrom, kobber, nikkel og zink) og pesticider i elautanalysen. Der udføresén elautanalyse for hver blandeprøve, svarende til 3 prøver i alt.

Undersøgelse af skærver fra Fredericia BanenDer udtages én blandeprøver af skærver, fraktion større end 32 mm, fra læs medbagharp på Fredericia Banen, hvorfra der aktuelt køres bagharp til soldning på detmiljøgodkendte anlæg hos Genvej A/S ved Vandel.Der udtages ligeledes en blandeprøve at jordfraktionen i sammenhørende læs.Blandeprøven udtages med et antal skærver svarende til en samlet min. vægt på 100kg.Blandeprøven leveres til VBM Laboratoriet A/S, som forestår en indledenderiffeldeling, hvor blandeprøven reduceres fra ca. 100 kg til ca. 10 kg skærve.Riffeldeling udføres med henblik på at opnå en repræsentativ neddeling afprøvetagningsmængden.Blandeprøven på ca. 10 kg materiale, knuses herefter ned til 0-16 mm, svarende tilden nedknusning, som er foregået i Vandel Grusgrav. Der udtages herefterprøvetagningsmateriale til faststofanalyse og udvaskningstest i kolonne.Der analyseres for indhold af total kulbrinter, 16 tjærestoffer, 6 metaller (bly,cadmium, chrom, kobber, nikkel og zink) og pesticider i faststofanalysen. Der udføresén faststofanalyse for blandeprøve.Udvaskningstesten udføres i kolonne med stålrør (Ø60 mm og længde på 150 mm),hvor der pumpes laboratorievand med en ydelse på 20 ml/time igennem kolonnen.Pumpeydelsen svarer til en omtrentlig opholdstid i kolonnen på ca. 8 timer og derledes ca. 1,25 L igennem en kolonne med ca. 650 g granit. Laboratorievandet svarertil en 0,01 molær calciumchlorid, som er tilsat 0,5 g/l natriumacid til hæmning afbakterievækst. Eluat opsamles i Pyrex glas. Der anvendes glødet sand, somfiltermedie i stålrørets ender.Der analyseres for indhold af total kulbrinter, 16 tjærestoffer, 6 metaller (bly,cadmium, chrom, kobber, nikkel og zink) og pesticider i elautanalysen. Der udføresén elautanalyse for blandeprøven.Jordprøven analyseres for indhold af total kulbrinter, 16 tjærestoffer og 6 metaller(bly, cadmium, chrom, kobber, nikkel og zink).

Der udtages ikke jordprøver fra topjorden i ”Backup knusepladsen”, idet langthovedparten af de soldede skærver er knust og sorteret ved selve knuseanlægget. Hvisder påvises tegn på forurening af topjorden ved den generelle knuseplads, viltopjorden dog blive undersøgt ved ”Backup knusepladsen”.Principskitse for prøvetagning fremgår af bilag 3 og 4.Fra hvert prøvetagningsfelt udtages 2 blandeprøver fra topjorden svarende til 0-0,2 og0,5 m.u.t. Blandeprøverne udtages med 5 nedstik, som fordeles jævnt inden for hvertprøvetagningsfelt.Efter prøvetagning foretages en forsigtig homogenisering af prøvetagningsmaterialet irilsanposer, hvorefter der udtages materiale til kemisk analyse.Der analyseres for indhold af total kulbrinter, 16 tjærestoffer og 6 metaller (bly,cadmium, chrom, kobber, nikkel og zink).I forbindelse med feltarbejde foretages fotodokumentation samt beskrivelse aftopjordens beskaffenhed (tekstur, farve, lugt og tegn på fysisk affald).

4.3.3 Blandeprøver fra sedimenter i sedimentationsbassinerVandet fra vaskeanlægget ledes til en række serieforbundne bundfældningsbassiner.Der er tale om 4 bassiner, som ligger i forlængelse af hinanden, og hvor silt og ler,som vaskes af sand, grus og sten i vaskeanlægget, bundfælder undervejs.Det forventes naturligt nok, at den gennemsnitlige kornstørrelse for det bundfældedemateriale aftager fra det første til det sidste bassin.Eigil Jensen A/S har oplyst, at der senest er opgravet materiale frabundfældningsbassinerne i foråret 2013, og dette materiale skønnes at værebundfældet i perioden februar 2012 til primo 2013. Det i foråret 2013 oprensedemateriale ligger til afdræning i tilstødende bassiner, svarende til at hvertbundfældningsbassin har et tilhørende afdræningsbassin.Der udtages en blandeprøver fra bundmaterialet fra hvert bassin, som ligger tilafdræning, hvilket svarer til 4 blandeprøver. Blandeprøverne udtages med 5 nedstiksom fordeles jævnt inden for hvert bassin.Placering af sedimenttørringsbassinerne fremgår af bilag 5, hvor 3 af bassinerne erangivet. Det sidste bassin indmåles i forbindelse med feltarbejdet.Efter prøvetagning foretages en forsigtig homogenisering af prøvetagningsmaterialet irilsanposer, hvorefter der udtages materiale til kemisk analyse.

Der analyseres for indhold af total kulbrinter, 16 tjærestoffer og 6 metaller (bly,cadmium, chrom, kobber, nikkel og zink).I forbindelse med feltarbejde foretages fotodokumentation samt beskrivelse afbundmaterialets beskaffenhed (tekstur, farve, lugt og tegn på fysisk affald).4.3.4 Udtagning af supplerende vandprøverDer er tidligere udtaget vandprøver fra 4 boringer til analyse for indhold aftjærestoffer og pesticider.Hvis analyseresultaterne fra aktiviteterne beskrevet under afsnit 4.3.1 til 4.3.3, modforventning, viser tegn på, at oplag og knusning af de soldede skærver kan medføreen forurening med kulbrinter eller metaller, vil der blive udtaget supplerendevandprøver fra de 4 boringer til analyse herfor.

19/4 – Ordinært tilsyn – efterfølgende håndhævelsei forhold til oliespild ved entreprenørtank.11/5 – Ansøgning om udvidet indvindingsmængder.8/6 – Præcisering af overholdelse af drifttider.14/12 – Henvendelse fra Randbøldal vandværk omoplag af skærver.19/12 – Nyt tilsyn med fokus på skærver – Der givesmeddelelse om straks fjernelse.18/2 – Påbud forvarsles14/3 – Påbud om fjernelse og indskærpelse af vilkåri råstoftilladelse fra 200618/3 – Vandværk oplyser at registrering af skærverstammer fra juli 2012.21/3 Eigil Jensen A/S oplyser at der er knust skærveri juni 2012 og at de har ligget frem til dec. 2012. Detoplyses at der ikke er sket vaskning.3/5 – VK beder om redegørelse for håndtering iperioden8/5 – VK modtager redegørelse hvoraf det fremgårat der er sket tilkørsel af skærver i 3 måneder (juni-aug2012).15/5 Møde om ulovligt oplag. – senere samme dagringer indvinder og supplerer med at der er kørtskærver til siden 23/4.5/6 – Tilsyn med fokus på skærver20/6 – Møde ,med indvinder og rådgiver, somoplyser at ulovligt oplag har pågået siden 2006.20/6 – Ansøgning om miljøgodkendelse til knusningaf skærver i grusgrav på Flyveplads Vandel.12/8 – Møde med Eigil Jensen A/S og tilsyn igrusgraven og besigtigelse af oplagsplads14/8 – Notat om forureningsundersøgelse tilgår VK.16/8 – Nye oplysninger om placering af flere oplag

Myndighedsaktivitet omkr. råstofgravning i Vandel på FPV og datoer for vandprøver