MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 158: Redegørelse om håndtering af jernbaneskærver i Vandel Grusgrav, fra miljøministeren

Redegørelsen om entreprenørfirmaet Eigil Jensen A/S’ håndtering afjernbaneskærver i en grusgrav ved Vandel viser, at selvom de brugtejernbaneskærver som angivet i pressen skulle være blevet nedknust og iblandetstabil grus, og dette er foregået i grusgraven, vil det sandsynligvis ikke giveanledning til risiko for hverken grundvand eller kontakt med forureningen, idet detfinkornede materiale efter alt at dømme har været sorteret fra forinden. Det kandog ikke afvises, at der kan være en risiko for kontakt med forurening fra detfinkornede materiale, hvis dette er genanvendt som jord på steder med følsomarealanvendelse.Redegørelsen viser endvidere, at reglerne for bortskaffelse af brugtejernbaneskærver er tilstrækkelige, og at kommunens håndtering af sagen, herundertilsyn med aktiviteterne, har været i overensstemmelse med reglerne, men atkommunen tidligt i sagsforløbet burde have taget konsekvensen af de skiftendeforklaringer fra entreprenørfirmaet. Det bemærkes, at der er indgivetpolitianmeldelse og at Sydøstjyllands Politi efterforsker sagen.

1. IndledningNærværende redegørelse fra Miljøstyrelsen omhandler sagen omentreprenørfirmaet Eigil Jensen A/S’ håndtering af jernbaneskærver fraBaneDanmark i en grusgrav ved Vandel. I dagspressen hævdes det, at en del afjernbaneskærverne er blevet vasket i grusgraven og knust inden det er bortskaffet,blandt andet ved at det er iblandet sand, grus og jord, som er blevet solgt.Redegørelsen indeholder følgende:1) Indledning2) Redegørelse for de faktiske forhold på Vandel Grusgrav herunder, hvilketilladelser der er givet, og hvornår er der ført tilsyn3) Gennemgang af regelgrundlaget4) Vurdering af risikoen ved brugte jernbaneskærver5) Miljøstyrelsens vurdering af sagsforløbet, herunder Vejle Kommuneshåndtering af sagen.I redegørelsen henvises der til bilag, som indeholder detaljer om de enkelte emner.

2. Redegørelse for sagsforløbetVejle Kommune har i sin redegørelse til Miljøstyrelsen af 16. august 2013 oplystfølgende:-30. december 2005 gives miljøgodkendelse til Lemimmikainen LMK VejA/S, Mørupvej 3 ved Vandel, til produktion af asfalt, herunder oplagring afrene rå naturmaterialer. De anvendte genbrugsmaterialer oplagres pånabovirksomheden Genvej A/S. Begge firmaer er ejet af Eigil Jensen A/S.7. februar 2006 meddeler Vejle Amt råstoftilladelse til grusgravning påFlyveplads Vandel.I 2006 meddeler kommunen miljøgodkendelse til Genvej A/S, Mørupvej 2ved Vandel, så de kan modtage bygningsaffald, bagharp (brugtejernbaneskærver), jernbanesveller, støberisand, forurenet jord ogbehandling af forurenet jord.17. september 2007 fører kommunen første gang tilsyn medråstofgravningen.11. marts 2008 meddeler Region Syddanmark dispensation til modtagelseaf ren jord i grusgraven.I december 2010 bliver Genvej’s miljøgodkendelse revideret, så den ertidsbegrænset og udløber 1. oktober 2015. Det fremgår, at fraktionerneopbevares dels for at kunne blive anvendt i asfaltproduktionen, dels for atder kan der ske knusning af fraktioner og videresendelse af disse. Hvisfrasorteret (finkornet) materiale kan betegnes som jord (kornstørrelse 0-8mm), kan det genanvendes eller afleveres hos godkendte jordmodtagere,som har tilladelse til at modtage jord med den pågældendeforureningsgrad (forurenet jord skal køres til jordbehandlingsanlæg).19. april 2012 fører kommunen ordinært tilsyn.14. december 2012 modtager kommunen en henvendelse fra RandbøldalVandværk om, at der bliver vasket jernbaneskærver i råstofgraven, og atvandværket er bekymret for, om der sker forurening af indvindingsvand,da råstofgraven ligger i indvindingsoplandet til vandværket.Den 19. december 2012 tager kommunen på tilsyn i råstofgraven, hvor detkonstateres, at der i grusgraven er et oplag af soldede jernbaneskærver(skærver hvor jorden er sorteret fra). Kim Jensen, direktør for Eigil JensenA/S, der har råstofindvindingstilladelsen, oplyser, at der er knustjernbaneskærver i grusgraven i juni 2012, svarende til 3-4 uger. På tilsynetblev det aftalt med Kim Jensen, at oplaget af jernbaneskærver skullefjernes straks.18. februar 2013 varsler kommunen påbud om fjernelse afjernbaneskærverne og præciserer, at håndtering af forurenende materialerikke er tilladt i grusgravsområdet, jf. råstoftilladelsen. Påbuddet udstedesden 14. marts 2013.18. marts 2013 oplyser vandværket til kommunen, at aktiviteten harforegået løbende siden juli 2012, dokumenteret med billeder. Vandværketer bekymret for, om der er sammenhæng mellem BAM (etnedbrydningsprodukt fra pesticider) i vandværksvandet og den ulovligeaktivitet i råstofgraven.21. marts 2013 kontakter kommunen Kim Jensen, som nu oplyser, at derer blevet knust jernbaneskærver i juni og juli 2012, og at de har ligget fremtil december 2012, men at der aldrig er vasket jernbaneskærver iråstofgraven.Kommunen laver en ny vurdering af forureningsrisikoen i forhold tilvandværket. BAM blev påvist i Randbøldal Vandværks drikkevand første2

gang i 2003, dvs. før råstofgraven åbner i 2006. Der er ca. 2,5 km fraråstofgraven til kildepladsen, og der er flere andre forureningskilder tilBAM tættere på kildepladsen (parcelhushaver og gårdspladser). Der er iperioden 2003 til 2012 udført otte kontroller for pesticider på vandværket,og i seks af prøverne er der påvist BAM på et stabilt niveau undergrænseværdien for drikkevand. Kommunen vurderer, at der ikke er ensammenhæng mellem BAM-forureningen i vandværkets boring og denulovlige aktivitet i råstofgraven.3. maj 2013 anmoder kommunen Kim Jensen om en oversigt over demængder af skærver, der er tilført, knust og kørt fra råstofgraven.8. maj 2013 modtager kommunen oversigten, men de indsendteoplysninger passer ikke med tidligere oplysninger, idet det nu fremgår, atder er tilført skærver i perioden juni til august, som er knust løbende fremtil december. Kommunen aftaler med Kim Jensen, at han frivilligtindsender en fuldstændig og detaljeret opgørelse samt en miljøtekniskvurdering af den potentielle forureningsrisiko.I maj 2013 indsender rådgiveren for Eigil Jensen A/S, Kogsgaard MiljøApS, en ny oversigt over de mængder, der er tilført, knust og kørt fraråstofgraven. Oversigten viser, at der også er tilført og knustjernbaneskærver i april og maj 2012. Udtagne grundvandsprøver underråstofgraven viser ikke BAM, men et indhold af atrazin undergrænseværdien. Kommunen vurderer fortsat, at den ulovlige aktivitet ikkeudgør en væsentlig forureningsrisiko for vandværket.Den 20. juni 2013 forelægger Kim Jensen på et møde med kommunen etdokument, som beskriver, at firmaet har haft den ulovlige aktivitet siden2006. Derudover afleveres en ansøgning om miljøgodkendelse af oplags-og knuseplads ved råstofgraven. Som bilag til ansøgningen er vedlagt enforureningsvurdering af soldede skærver.Den 12. august 2013 afholdes et møde mellem Kim Jensen, rådgiveren ogVejle Kommune. Mødet bliver afholdt hos Eigil Jensen A/S på dereskontor i Billund, og efterfølgende kører man til råstofgraven påErhvervspark Vandel for at besigtige forholdene, som de er i dag. Påmødet spørger kommunen bl.a. om afgrænsningen af det ulovlige oplag iforhold til at vurdere arealer for fremtidig forureningsundersøgelse.Arealet bliver opgivet som angivet på kortbilag (afsnit ”Vandel råstofgravpå Erhvervspark Vandel”) og kun på det ene sted.Den 14. august 2013 modtager kommunen oplægget til enforureningsundersøgelse, som skal give et korrekt billede af en eventuelforurening.Den 15. august 2013 anmoder kommunen BaneDanmark om aktindsigt ioplysninger om levering/bortskaffelse af jernbaneskærver til firmaet EigilJensen A/S.Den 16. august 2013 får kommunen nye oplysninger fra rådgiveren om, atdet anviste oplagssted måske alligevel ikke har været det eneste gennemårene, og kommunen beder rådgiveren om, at de på et kortbilag tydeligtmarkerer, hvis der har været oplag flere steder end det ene, som de harbeskrevet.Den 19. august 2013 oplyser kommunen til Miljøstyrelsen, at medlem afkommunalbestyrelsen Lone Myrhøj har anmeldt direktør Kim Jensen tilpolitiet. Efterfølgende har kommunens tekniske forvaltning anmeldt EigilJensen A/S til politiet.

mængde fra de tilfælde, hvor Eigil Jensen A/S har været underentreprenør tilBaneDanmarks hovedentreprenør. BaneDanmark vurderer dog, at ovennævntemængde repræsenterer hovedparten af den mængde skærver og bagharp, somfirmaet har modtaget fra BaneDanmark i perioden. De opgjorte mængder stammerhovedsagelig fra sporarbejder uden for stationsområder.BaneDanmark har oplyst til Miljøstyrelsen, at Eigil Jensen A/S har meddelt dem,at firmaet har lagt det finkornede materiale fra den bagharp, det har modtaget, i enstøjvold omkring en go-cart bane, og at firmaet har tilladelse fra Vejle Kommunetil dette. I kommunens redegørelse om sagen til Miljøstyrelsen står der, at detfinkornede materiale køres til Genvej A/S, hvor det genanvendes eller bortskaffestil godkendte jordmodtagere.Miljøstyrelsen har den 29. august 2013 spurgt kommunen, hvor store mængder affinkornet materiale fra bagharp, der er genanvendt og bortskaffet via Genvej A/S,hvordan det er bortskaffet, og hvad der foreligger af analyser afforureningsindhold i materialet. Kommunen har henvist til, at de er ved at samlematerialet sammen til brug for politisagen, og da det er en del af efterforskningen,mener kommunen ikke, den kan sende det direkte til Miljøstyrelsen, men har istedet bedt Miljøstyrelsen kontakte politiet herom senere, når kommunen harafleveret materialet. I lyset af, at politiet efterforsker det samlede sagsforløb, harMiljøstyrelsen valgt ikke at søge denne del yderligere oplyst.

JordforureningslovenHvis kommunen konstaterer, at der på grund af en aktivitet hos en virksomhed,kommunen fører tilsyn med, er sket en forurening af jord eller grundvand, kankommunen udstede et påbud om at undersøge forureningen, jf.jordforureningslovens § 40, medmindre forureningen er ophørt før 1. januar 1992.Kommunen kan endvidere udstede et påbud til en forurener om at genoprette denhidtidige tilstand, jf. jordforureningslovens § 41. Et påbud om genopretningforudsætter dog, at forureningen har fundet stedt efter 1. januar 2001.Desuden indeholder jordforureningslovens § 52 et forbud mod at tilføre uforurenetog forurenet jord til tidligere råstofgrave. Regionen kan dog under særligebetingelser meddele dispensation fra dette forbud. Blandt andet må der ikke værerisiko for vandindvindingsanlæg eller grundvand.Miljøbeskyttelsesloven (MBL)Genanvendelse af uforurenet jord generelt (uden for råstofgrave) kræver ikketilladelse efter miljøbeskyttelsesloven, men oplag af forurenet jord kan kræve entilladelse efter enten § 19, stk. 4. i MBL eller en godkendelse efter kapitel 5 iMBL, jf. lovens § 33.Natur- og Miljøklagenævnet har udtalt, at et projekt, der er omfattet af et aflistepunkterne i godkendelsesbekendtgørelsen (bilag 1 og 2), bør få engodkendelse efter MBL § 33 og bør ikke meddeles en tilladelse efter lovens § 19.En godkendelse efter § 33 kan eksempelvis gives til et nyttiggørelsesanlæg, der eromfattet af listens pkt. K 206.

Som udgangspunkt er det kommunalbestyrelsen, der fører tilsyn med at de vilkår,der er fastsat i en godkendelse, overholdes, jf. MBL § 65, stk. 2.Hidtil har det været sådan, at det er tilsynsmyndigheden selv, der tilrettelægger sittilsyn, dog kan ministeren fastsætte regler om tilsyn, jf. MBL § 73. Derudover erdet muligt at fastsætte omfanget af tilsynsindsatsen i en nærmere afgrænsetperiode, jf. MBL § 73, stk. 2. Miljøstyrelsen har fået delegeret ministerensbeføjelser efter stk. 2.Den nye tilsynsbekendtgørelse fra 23. maj 2013 betyder, at tilsynsindsatsen skalhave fokus på virksomheder, der opererer i særligt følsomme drikkevandsområder.Ifølge bekendtgørelsen skal tilsynet tilrettelægges, så de virksomheder, der udgørden største risiko for miljøet, skal have oftere tilsyn end andre. Hvor ofte tilsynetskal føres med den enkelte virksomhed vurderes blandt andet ud fravirksomhedens placering, herunder om den er placeret i et område med særligedrikkevandsinteresser.RåstoflovenI henhold til § 31 i råstofloven skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med, at vilkårfastsat i tilladelser overholdes, samt at loven og de regler, der er fastsat medhjemmel i loven, overholdes, og at påbud eller forbud efterkommes.

4. Vurdering af risici i forbindelse med brugte jernbaneskærverGenereltDette afsnit er baseret på oplysninger fra BaneDanmark, som har fået gennemførtflere undersøgelser til belysning af forurening fra jernbanedrift (notat tilBaneDanmark fra Alectia af 21. januar 2009; notat til BaneDanmark fra Alectia af11. juni 2010).De miljøfremmede stoffer, der kan forventes at forekomme ved jernbanedrift, erpesticider, som bruges til ukrudtsbekæmpelse, olie og PAH’er fra motorbrændstof,smøre- og hydraulikolier, tjæreforbindelser fra creosot-imprægnerede træsvellersamt transformatorolie og strømaftagere på el-drevne tog. Endelig er der metallerfra skinner, hjul mm.Pesticidindholdet i jord fra jernbanearealer antages at være lavt på grund af denkorte nedbrydningstid, der er for pesticider i terrænnær jord. Det kan ikkeudelukkes, at der kan ske en påvirkning af grundvand under en jernbane i drift,men det skyldes, at pesticiderne når at blive udvasket fra skærverne før de ernedbrudt.Metaller forekommer i meget begrænsede mængder. Da de samtidig ikke vurderesat være mobile, vil de ikke udgøre en risiko i forhold til grundvandsindvinding.Dette understøttes af de jordanalyser, som i vidt omfang er udført i forbindelsemed bortskaffelse af jord fra spormoderniseringsprojekter.Jord under og langs eksisterende jernbaner kan ud fra jordkvalitetskriterier somregel betegnes som ren jord. De steder, hvor der er truffet forurening,kan det ikke påvises, hvorvidt bidraget skyldes drift af jernbanen eller udefrakommende påvirkninger. Enkelte steder kan der dog være kraftige forureninger afbegrænset udbredelse, typisk ved stationer, idet der på stationerne har væretpåfyldning af diesel, værkstedsdrift etc.5

De parametre, som har været årsag til at jorden blev klassificeret som lettere ellerstærkt forurenet har været: tunge kulbrinter, PAH´er og bly, cadmium og zink. Delettere og mere mobile kulbrinter er ikke påvist i nogen af de udtagne prøver.Jernbanedrift vurderes derfor kun i meget begrænset omfang at give anledning tilforurening med stoffer, som kan medføre grundvandsforurening.På baggrund af ovenstående må det forventes, at eventuelle forurenende stoffer fraskærvelag under jernbaner især findes i det finkornede materiale (jord), der findesi mellem skærverne, og at en sådan forurening i reglen ikke vil kunne medførenogen betydelig grundvandforurening, men at forureningen (tunge kulbrinter ogtungmetaller) i det finkornede materiale eventuelt kan udgøre en risiko vedkontakt med jorden.Mulige risici i Vandel-sagenI den konkrete sag kan der være tale om følgende forureningsrisici i forbindelsemed den håndtering af skærver, der kan have fundet sted, vurderet ud fraoplysningerne fra kommunen og i følge pressen (blandt andet en række artikler idagbladet BT i august 2013):-Risiko for grundvandsforurening fra skærveoplag rundt omkring igrusgraven. Der kan være en lille risiko for forurening med olie ogtungmetaller, men næppe med pesticider. Hvis det finkornede materiale erfrasorteret, så der kun er skærver tilbage, må forureningsrisikoenbetragtes som ubetydelig.Risiko for grundvandsforurening eller kontakt med forurening andresteder i landet, hvis skærverne er nedknust og videresolgt til anvendelse istabilgrus. Forud for nedknusning af skærverne vil det finkornedemateriale – hvor hovedparten af forureningen findes - være frasorteret, sårisikoen for grundvandsforurening eller kontakt med forurening vil væreubetydelig.Risiko for grundvandsforurening ved soldning af jernbaneskærver igrusgraven. Der kan være forureningsstoffer i det finkornede materiale,der frasoldes, men det vil sandsynligvis ikke kunne forårsage nogenbetydelig grundvandsforurening, da der typisk ikke er tale om mobileforureningsstoffer.Risiko for grundvandsforurening eller kontakt med forurening vedgenanvendelse af frasoldet, finkornet materiale andre steder ( fx istøjvolde). Der vil sandsynligvis ikke være risiko for nogen betydeliggrundvandsforurening, jf. ovenfor, men der kan være risiko for kontaktmed forureningen, hvis jorden er udlagt på steder med følsomarealanvendelse, såsom i private haver. Der er ingen oplysninger i denkonkrete sag, der tyder på, at det finkornede materiale er genanvendt påsteder med følsom arealanvendelse.

5. Vurdering af sagsforløbetEntreprenørfirmaets håndtering af jernbaneskærverneDirektøren Kim Jensen har flere gange i forløbet ændret forklaring over forkommunen med hensyn til hvor og i hvor lang tid skærverne har været opbevaret igrusgraven. Dette øger usikkerheden omkring hele hans forklaring, herunder omat der ikke er vasket skærver i grusgraven. Det er således usikkert, præcis hvilkeprocesser der er foregået i grusgraven, og hvad der er blevet af restprodukterne.Ifølge forklaringer til BT har entreprenøren opbevaret og vasket jernbaneskærver igrusgraven, samt blandet nedknuste jernbaneskærver i stabilgrus, som ervideresolgt som rent. Det vides ikke med sikkerhed, om det er tilfældet, menopbevaring og vask af muligt forurenede jernbaneskærver er ikke en del afvilkårene i entreprenørens råstoftilladelse af 7. februar 2006, og det strider modmiljøbeskyttelseslovens § 19 om opbevaring mv. af stoffer, der kan forurene jordeller grundvand. Derudover har entreprenøren miljøgodkendelse til genanvendelseaf jernbaneskærverne til asfaltproduktion, men ikke til produktion af stabilgrus.Hvis nedknuste skærver er blevet anvendt i stabilgrus er det i strid med dennegodkendelse, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 33.Vejle Kommunes håndtering af sagenKommunen oplyser, at den siden 2007, hvor kommunen har overtaget behandlingaf råstofsager efter Vejle Amt, har udført 2 anmeldte og 1 uanmeldt tilsyn i VandelGrusgrav. Der er ikke ved tilsynene konstateret oplagring af jernbaneskærve, ogfirmaet har i følge kommunen ikke gjort opmærksom på den ulovlige oplagring, ogdet er på grund af det store areal og de mange forskellige fraktioner af sand, grus,sten og råmateriale meget vanskeligt at vurdere, hvor de forskellige fraktionerkommer fra.I forhold til tilsynsfrekvensen henholder kommunen sig til, at håndteringen af ogtilsyn med råstofgravning og tilladelser til formålet er reguleret efter råstofloven. Iråstofloven er der ikke fastsat nærmere regler om pligt til at føre regelmæssige ogsystematiske tilsyn. Hvis der sker indberetninger til kommunen om ulovligeforhold, så forudsættes det, at kommunen fører et tilsyn vedrørende dette. Det ersket i denne sag, efter at Randbøldal Vandværk i december 2012 oplyste tilkommunen, at der skulle være oplagret jernbaneskærver i Vandel råstofgrav.Derudover fører kommunen tilsynet efter råstofgravens aktivitetsniveau og vedklager. Som udgangspunkt føres tilsyn varslet bl.a. for at få afklaret spørgsmål ogandre problemstillinger med råstofindvinderen under tilsynet.

Kommunen har været tilbageholdende med at udstede påbud om undersøgelseefter jordforureningsloven, idet kommunen vurderede, at overtrædelsen af vilkåreti miljøgodkendelsen om placering af skærverne på grund af varigheden ogkarakteren af det skete sandsynligvis ikke havde medført nogen betydeligforureningspåvirkning af omgivelserne. Det begrundes blandt andet i, atforureningsrisikoen ved soldede jernbaneskærver er væsentlig mindre end vedikke soldede jernbaneskærver, idet den største del af de forurenende stoffer vilvære bundet til muldjorden, som ifølge oplysninger fra Eigil Jensen A/S er soldetfra.Miljøstyrelsens vurderingMiljøstyrelsen bemærker, at der går næsten 3 måneder fra kommunen fårkendskab til opbevaring af skærver i grusgraven den 19. december 2012 tilkommunen udsteder et påbud om fjernelse af skærverne den 14. marts. Endvidere7

Miljøstyrelsen vurderer, at kommunens håndtering af sagen, herunder tilsyn medaktiviteterne, har været i overensstemmelse med de gældende regler, men atkommunen burde have udstedt påbuddet om fjernelse af skærver tidligere isagsforløbet, ligesom kommunen på et tidligere tidspunkt burde have tagetkonsekvensen af entreprenørfirmaets skiftende forklaringer om håndteringen afjernbaneskærver i grusgraven.Med hensyn til regelgrundlaget vurderer Miljøstyrelsen, at reglerne om håndteringaf forurenet jord og jord i råstofgrave er klare, og der er ikke i denne sag fundettegn på, at reglerne ikke skulle være tilstrækkelige til at sikre modgrundvandsforurening eller mod utilsigtet kontakt med en eventuel forurening frabrugte jernbaneskærver. Det bemærkes desuden, atreglerne for tilsyn medvirksomheder, der opererer i særligt følsomme drikkevandsområder, er strammet iden nye tilsynsbekendtgørelse, som trådte i kraft 23. maj 2013.