Naturstyrelsen[email protected]Kopi: [email protected]14. januar 2014

Danmarks Naturfredningsforenings og Dyrenes Beskyttelses fælles høringssvar vedr. udkast til bekendt-

gørelse om vildtskader, J.nr. NST-3441-00012.

Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse kan i det udsendte udkast til Bekendtgørelse omvildtskader se, at der fortsat hersker en ulighed mellem fugle og pattedyr i forhold til reglerne for regule-ring. At rette op på denne ulighed og dermed udstikke ens regler for fugle og pattedyr er en sag af stor vig-tighed, hvorfor Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse foruden individuelle høringssvarindsender dette fælles svar desangående.I Bekendtgørelsen om vildtskader mener vi, at alle dyr skal reguleres efter samme retningslinjer og efterforudgående ansøgning, således som det er specificeret for fugle i den nuværende bekendtgørelses para-graf 27.Herved undgås en urimelig og utidssvarende forskelsbehandling mellem skadevoldende pattedyr og fugle.Man vil på denne måde få overblik over og kunne redegøre for såvel årsagen til, som omfanget af enhverregulering af pattedyr ligesom man i dag kan for fugle.Da sagsbehandlingen jævnfør paragraf 27 foregår elektronisk, er der mulighed for at give hastende ansøg-ninger en hurtig respons og undgå unødigt bureaukrati.BaggrundUdkastet til ny Bekendtgørelse om vildtskader indeholder en forbedring af forholdene for ræve i deres yng-letid, men samtidig en forringelse i form af udvidede muligheder for at regulere i perioden 1½ time før sol-opgang og ½ time efter solnedgang. Derudover er der blot mindre ændringer, som ikke berører forskelsbe-handlingen mellem fugle og pattedyr. Problemet med forskelsbehandlingen af fugle og pattedyr er altsålangt fra løst.I oktober 2010 afgav Dyreetisk Råd, der er nedsat under fødevareministeren, en ”Udtalelse om jagt” somkommer med en række meget klare vurderinger og anbefalinger vedrørende regulering:Det Dyreetiske Råd mener ikke, at forskel i beskyttelsen af dyrs afkom som de nuværende regler til-lader, er acceptable.Rådet finder, at regler for regulering af uønskede dyr, sammenlignet med regler for jagt, lægger optil en urimelig forskelsbehandling i forhold til at sikre de berørte dyrs velfærd.Rådet finder, at muligheden for at skyde dyr i perioder, hvor de kan have unger, bør begrænses,uanset om dyrene skydes som almindeligt vildt eller som uønskede dyr, af hensyn til at beskytteunger mod unødig lidelse.

Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelses synspunkterDanmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse anfægter ikke muligheden for at regulere reeltskadevoldende vildt. Men vi mener, at der principielt kun bør reguleres (aflives) vildt, efter en vurderingforetaget afNaturstyrelsen.I dag er det jf. den gældende bekendtgørelse muligt for en række pattedyrsarter, at lodsejeren selv vurde-rer, om der er behov for regulering. Og det er op til en individuel vurdering om husdyr og vildtopdræt erforsvarligt indhegnet. Uønskede rovdyr kan således reguleres uden forudgående tilladelse fra Naturstyrel-sen. Flere dyrearter, f.eks. hare, kanin og flere mårdyr må reguleres i hele deres yngletid. Reelt er rævenhelt fredløs. Konsekvensen er at ungerne overlades til at dø af sult og tørst.Det bør fremover for al regulering (altså også pattedyr) gælde, at det kun kan ske efter forudgående tilla-delse hos Naturstyrelsen således som det gælder for en række fuglearter. Der bør som grundlag for tilladel-se foreligge:Redegørelse for skadens omfang og karakterRedegørelse for den eksisterende hegning etc., som ikke har kunnet afværge skadenRedegørelse for, hvordan man uden succes har forsøgt at forebygge og afværge skadenDet er Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelses ønske at tilladelse til regulering følgerDyreetisk Råds anbefalinger (oktober 2010) især om øget tolerance overfor arter, der er hjemmehørende iden danske natur og fredning i yngletiden. Der skal således være tungtvejende grunde til at regulere i dyrsyngletid.