Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 15
Offentligt
Danmarkuden affaldGenanvend mere– forbrænd mindre
Fakta om
Dit og Danmarks affaldHer ender a aldetUd af de samlede danske affaldsmængder1bliver:••••
61 % genanvendt29 % forbrændt6 % deponeret4 % til midlertidig oplagring og særlig behandling
Kilde: Miljøstyrelsens A aldsstatistik 2011
Sådan ser indholdet af din skraldespand ud
Hvad er forskellenpå genbrug oggenanvendelse?41 % Mada ald23 % Papir16 % Forbrændingsegnet,fx bleer og små grene12 % Plast3%Metal, fx øl- og konserves-dåser, fyrfadslys, kapsler,foliebakkerDiv. ikke-forbrændings-egnet, fx aske, keramik ogporcelænGlas, fx glas til syltetøj,oliven mv., askerElektronik, batterier ogandet farligt a ald, fxmedicinrester, olie ogkemikalier•
•
Genbrug er, når denkonkrete ting bliverbrugt igen – f.eks.når du a everer en posetøj i genbrugsbutikken,og et andet menneskefår glæde af din a agtesweater.
3%
2%0%
Genanvendelse er, nårmaterialet fra en tingbliver brugt til atproducere en ny ting– som når dine tommevin asker og syltetøjs-glas bliver smeltet omtil ny glasemballage.
Fordelingen af a aldsfraktioner i dagrenovationen fra danske enfamilieboliger.Kilde: Miljøstyrelsen 2012
Kilde: Miljøstyrelsen
1. Pga. et nyt dataindsamlings system vurderer Miljøstyrelsen,at genanvendelses procenten reelt er lidt højere end 61 %.
Ressourcestrategi fora aldshåndtering 2013danmark-uden-a ald.dk
Danmarkuden affaldGenanvend mere– forbrænd mindre
Her kommer a aldet fraI Danmark producerede vi i 2011 ca. 9 mio. tons affald, ekskl. jord.Den største klump er byggeaffald, mens husholdningerne står for næstmest:Tons3.000.0002.500.0002.000.0001.500.0001.000.000500.0000HusholdningerBygge- oganlægssektorIndustriServicesektorinkl. o . institutionerForsyning og andeterhvervsa ald
Danmark i forhold til EUDanmark forbrænder mest i EuropaUd af de 2,4 millioner tons affald fra de danskehusholdninger udgør affald til forbrændingover halvdelen. Ifølge Eurostat er Danmark detland i EU, der relativt set forbrænder mest a ald.Analyser fra danske enfamilieboliger viser,at en stor del af dagrenovationen kunne væreblevet genanvendt, hvis det blev sorteret. Foreksempel udgør madaffald og papir omkringto tredjedele af det affald, der bliver brændt.Danskerne producerer mest affaldog er mellemgod til genanvendelseDanmark er det land i EU, der producerer mestaffald pr. indbygger (kommunalt indsamletaffald, der bruges som målestok i EU). Samtidiger de lande, vi normalt sammenligner os med,bedre til at genanvende affaldet. Det skyldesprimært, at Danmark har fokuseret på atundgå at deponere affald ved at forbrænde det.De andre lande har ikke samme tradition forat forbrænde affald.Danmark er det EU-land,der producerer mest a aldpr. indbygger, og vi erdårligere til at genanvendeend lande, vi normaltsammenligner os med.Kilde: Eurostat, kommunaltindsamlet a ald 2011.
Produktion og genanvendelse af kommunalt indsamlet a ald i EUKg/indbygger8007006005004003002001000TysklandØstrigHollandBelgienSchweizSverigeLuxemborgDanmarkA aldsproduktion (kg/indbygger)Andel til genanvendelse/kompostering (%)%80706050403020100
Ressourcestrategi fora aldshåndtering 2013danmark-uden-a ald.dk
Danmarkuden affaldGenanvend mere– forbrænd mindre
Fakta om
Ressourcer på dagsordenen– kommuner i hele landet er allerede i gang
Supersortering i RødovreSiden foråret 2013 har borgerne i RødovreKommune haft rigtig gode mulighederfor at sortere. Rødovre har nemlig indførtkildesortering hos alle husstande afmadaffald, papir, plast, metal og glas.Enfamilieboligerne har to gange 2-rums-beholdere, der er døbt ”Skralde-Tanterne”,mens etageboligerne får særskiltecontainere. Ordningen begyndte somet forsøg med 75 familier.Kilde: Rødovre Kommune
Holbæk fremstiller fremtidensenergi fra karto elskrællerBorgere i Kalundborg, Holbæk, Odsherred,Frederikssund, Egedal, Gribskov, Hals-næs, Hillerød og Rødovre sorterer mad-affald, der bliver kørt til biogasanlæggetBioVækst ved Holbæk. Hvert ton mad-affald giver op mod 80 kubikmeter biogasog 350 kg organisk landbrugsgødning.Biogas er energi, der kan bruges tilmange formål – for eksempel el, varmeog transport. Det kan også lagres ogpasser derfor godt til fremtidens energi-behov.Kilde: BioVækst
Nulskrald-familier i Hjørringog Brønderslev105 familier i Hjørring og Brønderslevkommuner producerede i foråret 2013så lidt skrald som muligt som en del afforsøget Nulskrald. Ved blandt andet atsortere affaldet og købe anderledes indnedsatte familierne deres mængder afaffald til forbrænding med 51 %. Bagforsøget står blandt andre affalds-selskabet AVV og Aalborg Universitet,der planlægger at udvide forsøget tilen hel by i 2014.Kilde: AVV
Køge og Kalundborg holderdøgnåbent på genbrugspladsenI begyndelsen af 2012 blev Bregningegenbrugsplads ved Kalundborg som denførste i Danmark gjort døgnåben. Det varen succes langt ud over forventningerne– i dag sker 17 % af besøgene uden fornormal åbningstid, og affaldsselskabetKara/Noveren er ved at gøre tre andregenbrugspladser døgnåbne, blandt andeti Bjæverskov ved Køge.Kilde: KARA/NOVEREN
Ressourcestrategi fora aldshåndtering 2013danmark-uden-a ald.dk
Danmarkuden affaldGenanvend mere– forbrænd mindre
10 tons værdier fra Gento eI Gentofte har 50 familier siden august2012 deltaget i et forsøg med at sortereaffald derhjemme. Det har indbragtnæsten 10 tons sorteret affald – blandtandet så meget plast, at affaldsbehol-derne med plastik bliver tømt en gangom måneden i stedet for som forventethver anden måned. Forsøget sluttede1. april 2013 og skal nu udvides til helekommunen.Kilde: Gento e Kommune
Borgerne i Odder ogSkanderborg er værdiagenterMed ”Mission Mulig” gik Renosyd i 2012fra at være et affaldsselskab til et værdi-selskab. Kunderne er nu værdiagenterog har op til tre værdibeholdere, hvoride sorterer emballage, papir og restaffald.Missionen virker, og genanvendelses-procenterne er på vej op. Samtidig erkundernes opfattelse af værdierne iaffaldet ved at ændre sig, fordi de kan se,at det nytter at gøre noget.Kilde: Renosyd
Sortering er extidi SønderjyllandBorgerne i Aabenraa, Vejen, Tønder,Haderslev og Sønderborg har et skralde-spandssystem ved navn DuoFlex. Herfår enfamilieboliger en dobbeltbeholdermed et rum til glas, metal og tommeplastdunke og et andet rum til papir, papog plastfolie. På et centralt sorterings-anlæg hos Dansk Affald i Vojens videre-sorteres affaldet ud på de enkelteaffaldsfraktioner.Kilde: Dansk A ald
Ressourcestrategi fora aldshåndtering 2013danmark-uden-a ald.dk
Danmarkuden affaldGenanvend mere– forbrænd mindre
Fakta om
Myter om genanvendelseMYTE 1Sorteret mada aldender i sammeforbrænding somandet a ald
FAKTADet er gamleproblemer, der forlængst er løst
Uddybning•
Forestillingen om, at madaffaldbliver forbrændt på samme anlægsom andet affald, selvom forbrugernehar sorteret det, er en myte, derstammer fra biogasanlæg i Aarhus ogHelsingør, der modtog madaffald for10-20 år siden.Her var der blandt andet problemermed indsamling og forbehandling påde to anlæg. Det betød, at store deleaf det madaffald, forbrugerne havdesorteret, endte på forbrændingen.Mange kommuner har længehaft velfungerende systemer tilforbehandling og bioforgasning afmadaffald.I Danmark findes der pt. kun étstørre biogasanlæg til madaffald vedHolbæk og et mindre anlæg i Billund.Begge anlæg fungerer fint, og derbioforgasses ca. 50.000 tons mad-affald fra husholdningerne i dag.Ressourcestrategiens mål er øgedette til ca. 300.000 tons i 2022.
•
Måske er de tidligere dårligeerfaringer fra Aarhus og Helsingøren del af grunden til, at udbredelsenaf bioforgasning af madaffald ergået langsomt i Danmark, hvor viogså har en veletableret affalds-forbrændingssektor.I lande som Tyskland, Sverige, Østrig,Belgien og Holland er der mange flerebiogasanlæg til madaffald.Bioforgasning fungerer ved, at organiskaffald rådner i en tank og derved skaberbiogas, der bl.a. kan bruges til transport,el og varme. Bagefter kan resten afaffaldet bruges som gødning i landbruget.Madaffald kan også bruges i biogasanlægtil gylle, hvor det forbedrer forgasningenaf gyllen.
•
•
•
•
•
Kilde: Miljøstyrelsen
Ressourcestrategi fora aldshåndtering 2013danmark-uden-a ald.dk
Danmarkuden affaldGenanvend mere– forbrænd mindre
MYTE 2Forbrændingaf dagrenovationbetaler sig bedre endgenanvendelse
FAKTAØkonomisk kandet mindst ligeså godt betale sigat genanvende
Uddybning•
Vi skal genanvende 50 % af hus-holdningsaffaldet i 2022, uden at detsamlet set bliver dyrere.Nogle affaldstyper egner sig klartbedst til genanvendelse. Det gælderfor eksempel metal og glas, som ikkekan brænde og give energi.Papir og pap brænder godt, men detbetaler sig alligevel at genanvende,fordi vi sparer forarbejdning af nytråtræ og CO2-udledning, og fordibiomasse er en ressource, der vil blivestørre konkurrence om i de kommen-de år.Plast er produceret af olie, som er enbegrænset ressource, og det udledermeget CO2, når det brændes. Nårvi sorterer og afleverer plast, kan detsenere finsorteres automatisk iforskellige værdifulde plasttyper.
•
Der er flere fordele ved at sorteremad-affald fra til bioforgasning:
•
– Det bliver muligt at få gødning ud afdet værdifulde fosfor i madaffaldet,der ellers ville gå tabt i forbrændingen.– Madaffaldet booster energiproduktioneni gyllebaserede biogasanlæg.– Biogas kan også lagres og bruges påmange måder. Derfor passer det godttil fremtidens energiforsyning. Se barepå Sverige, hvor busserne kører påbiogas allerede i dag.– Vi får mindre farligt affald. For hvert tonaffald, vi brænder af, får vi 50 kg farligtaffald. Og vi kunne slippe for at brændeflere hundrede tusind tons affald af, hvisvi blev bedre til at sortere – blandt andetmadaffald.•
•
•
Mere genanvendelse betaler sig bedst,hvis flere kommuner går sammen omfælles løsninger for at opnå stordrifts-fordele.Timingen er god nu, fordi mangeforbrændings anlæg er gamle og stårtil renovering eller afvikling.Kilde: Miljøstyrelsen
•
Ressourcestrategi fora aldshåndtering 2013danmark-uden-a ald.dk
Danmarkuden affaldGenanvend mere– forbrænd mindre
Fakta om
RessourcestrategienDanmark uden a aldOversigt over forventede effekter og status i dag.
Tabel 1Ressourcestrategiens forventede e ekterFORVENTEDE EFFEKTER2018KILDEHusholdninger*Materiale pe (Fraktion)Genanvendelse af organiska ald, papir-, pap-, glas-, træ-,plast- og metala aldIndsamling af elektronika aldServicesektorenGenanvendelse af papir-, pap-,glas-, metal- og plastemballageGenanvendelse af organiska aldAlleEnergiudnyttelse af havea ald*Indsamling af elektronika aldIndsamling af batterierNyttiggørelse af shreddera aldGenanvendelse af fosfor ispildevandsslam7570602565557080470-Min %2022 MålMin %50SÅDAN ER DET I DAG (2011-TAL)Genanvendt%2268**5317874783440Forbrændt%75Deponeret%0
* Der går en mindre mængde til midlertidig oplagring og særlig behandling, som ikke er vist i denne tabel.Derfor giver summen af de tre viste behandlingsformer ikke 100 %.** Gennemsnit af markedsførte mængder de seneste 3 år.
Kilde: Danmark uden a ald: Genanvend mere – forbrænd mindre
Ressourcestrategi fora aldshåndtering 2013danmark-uden-a ald.dk
Danmarkuden affaldGenanvend mere– forbrænd mindre
Fakta om
Sådan fungerer genanvendelseNår a ald bliver til nye produkterDet betaler sig at sorterea aldet, så vi kan gen-anvende ressourcerne i nyeprodukter i stedet for at ladeværdifulde materialer gåop i røg. For eksempelindeholder en mobiltelefonbåde guld, sølv, andreædle metaller og sjældnejordarter, der bl.a. kanbruges til ny elektronik,så din gamle mobil kan blivetil din nye smartphone.
Genanvendelse
Forbrænding
Røg
Skrald, du sortererTomme plastflasker og -dunkeMetal (f.eks. dåser, cykler,stoleben etc.)GlasElektronikPapir og papMadaffald
Eksempler på nye produkterNye plastflasker, affaldsposer, soveposefyld,fleecetrøjer, møbler, isolering, legetøjGryder, pander, dåser, knive, låg på syltetøjsglas,alufolie, cykler mv.Nye glas og flasker, vinduerNy elektronik, elledninger, cykler, smykkerNye papir- og papprodukterBiogas (til fx el, varme og transport)og gødningKilde: Miljøstyrelsen
Ressourcestrategi fora aldshåndtering 2013danmark-uden-a ald.dk
Danmarkuden affaldGenanvend mere– forbrænd mindre
Skal du have ereskraldespande?Et vigtigt mål i den nye ressourcestrategier at genanvende mere husholdningsaffald, ogdet kræver, at vi hver især bidrager til at sor-tere affaldet. Mange danskere vil derfor få flereeller opdelte skraldespande. Hvordan og hvormange vil dog variere, da der er forskel på foreksempel pladsen i huse og lejligheder, og deter op til den enkelte kommune at skrue denbedste løsning sammen til deres lokale forhold.
Så meget sparer duVed at genanvende sparer du et stort forbrugaf vand, energi og CO2til fremstilling af nyeprodukter. Derudover sparer du et kæmpeskjult ressourceforbrug – nemlig alle de mate-rialer, der går til at fremstille et produkt:
ProduktT-shirtJeansMobiltelefonLæderskoCykelBærbar computerDVD afspillerKombineret køleskab og fryserTV
Kg ressourceforbrug pr. stk*3726313804421.7142.1592.395 - 2.614Kilde: CopenhagenResource Institute* Alle de materialer, der gårtil at fremstille et produkt– til fx udvinding ogfor arbejdning af råvarer,emballering og transport.
Vidste du?•
Ti brugte øldåser kan blive til otte nye.Med 4 gamle mobiltelefoner kan manlave en sølvring på 4 gram.
•
•
Råvarepriserne faldt hvert år i hele1900-tallet, men er efter 2000 steget mere,end de faldt i hele det sidste århundrede.I 333 leverpostejbakker er der nokaluminium til en ny cykel.I Danmark holder en mobiltelefoni gennemsnit 18 måneder, og vi køberca. 4,8 mio. mobiltelefoner om året.
••
I Sverige kører busserne på kartoffel-skræller (biogas fra madaffald).•
•
Dine gamle colaflasker kan blive dinnye fleecetrøje (fleece er lavet afplastic).Plastik laves af olie. Der går ca. 2 kg olietil at fremstille 1 kg plastik. Hverdansker bruger omkring 100 kg plasticom året.
•
Kilder: Miljøstyrelsen,Copenhagen ResourceInstitute og KøbenhavnsKommune
Ressourcestrategi fora aldshåndtering 2013danmark-uden-a ald.dk
