MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 15: Fremsendelse af ressourcestrategien "Danmark uden Affald" til brug ved teknisk gennemgang af strategien på mødet den 10. oktober 2013, fra miljøministeren

Danmark uden affald – Ressourcestrategi for affaldshåndtering – en oversigt. .. ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ..11Affald i Danmark – i dag.......... .. ... ... ... ... .. ... ... ......................................... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... . ... ... .191. Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor...... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... .. .. ... ...232. Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald..... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ...273. Fra affaldsforbrænding til bioforgasning og genanvendelse...................... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... .314. Bedre udnyttelse af vigtige næringsstoffer som fosfor............................. ... ... ... ... ... ... ... ... .... ... ... ... ... ... ... . ... ... ..335. Øget kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald....................... .. ... ... ... ... ... ... ... .... ... ... ... ... ... ... .. .. ... ...346. Grøn omstilling – nye erhvervsmæssige muligheder.............................. ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... ... .. .. ... ...37

ForordI Danmark brænder vi meget affald af. Affald, somvi kunne få mere ud af ved at genanvende mereog genanvende bedre.Vi skal frem til i langt højere grad at se affald ogsåsom en ressource, der kan genbruges og genanvendes,og væk fra at betragte affaldet som et spildprodukt.Affaldet fra virksomheder og husholdninger inde-holder materialer og værdier, det giver god meningat genanvende. Papir og pap kan blive til nye varer,aluminiumsbakker kan smeltes om og genanvendes,og spildevandsslam kan blive til ny gødningpå markerne.Med Danmark uden affald lægger regeringen optil en ny tilgang til affaldet. De seneste årtier harvi brændt knap 80 % af vores affald fra hushold-ningerne. Selvom det har givet et vigtigt bidrag tilden grønne energi, så er der samtidig gået materialerog ressourcer tabt, som kunne have været genanvendt.Det vil vi gøre op med. Regeringen vil sætte det mål,at vi i 2022 skal genanvende 50 % af vores hushold-ningsaffald. Det betyder, at vi skal mere end fordoblegenanvendelsen af husholdningsaffaldet i Danmarkpå under 10 år. Det er et ambitiøst mål, fordi vi fremoverikke bare skal sortere det, vi er vant til – som papir,pap og glas - vi skal nu have fokus på alt affaldfra husholdningerne, også madaffaldet.Det er et meget ambitiøst mål, og det er endnuet eksempel på, at regeringen sætter handling bagordene om grøn omstilling.Kommunerne spiller en central rolle i virkeliggørelsenaf regeringens ny affaldspolitik, og regeringen har tillidtil, at de kan løfte opgaven sammen med danskerne.Borgere og virksomheder vil selvfølgelig fortsatproducere affald og skal naturligvis kunne kommeaf med det. Og forbrænding af affald vil fortsat skullebidrage til vores energiforsyning. Men med Danmarkuden affald lægger regeringen op til, at vi over denæste 10 år skal blive meget bedre til at genanvendematerialer og ressourcer og sende dem tilbage i detøkonomiske kredsløb. Det vil være et stort skridt forden grønne omstilling af Danmark.

Danmarkuden affaldVi kender affald som et resultat af den økonomiskeaktivitet i samfundet. Jo mere gang der har væreti økonomien, desto mere affald har vi produceret.Men affald kan indeholde materialer og ressourcer,som det kan give mening at genanvende.Vi er kommet meget langt, når det gælder miljø-mæssigt forsvarlig affaldshåndtering, også når detgælder affaldsforbrænding. Men Danmark er ogsået af de lande i Europa, der producerer mest affald pr.indbygger. De danske husholdninger producerede447 kg affald per person i 2011. Det svarer til, at hverdansker smider mere end 8 kilo affald ud om ugen.Derfor er visionen et Danmark, hvor der i højeregrad tages vare på ressourcer og materialer i affaldet,og hvor vi genanvender mere af vores husholdnings-affald og forbrænder mindre. Det vil indebære, at flerematerialer sendes tilbage til det økonomiske kredsløbtil gavn for miljøet. Samtidig er det vigtigt, at indsatsentilrettelægges omkostningseffektivt og på en samfunds-økonomisk hensigtsmæssig måde.Med den nye tilgang til affald bygger vi videre påen dansk tradition. Vi har allerede i mange år væretopmærksomme på vores naturressourcer, og vi forsøgerat udnytte og værne om dem på en fornuftig måde.Vi passer på vores grundvand, så vi stadig kan drikkerent vand fra hanen. Vi har skåret kraftigt ned påudledningen af kvælstof til vandløb og havet, og vihar ambitiøse mål for at reducere belastningen medsprøjtemidler i landbruget.Også uden for Danmark er ressourceeffektivitet pådagsordenen. Alle EU landene er enige om det 7. miljø-handlingsprogram ”Living well, within the limits of ourplanet” og om en køreplan for et ressourceeffektivt EU,og på globalt plan diskuterer verdens stats- og regrings-ledere grøn økonomi og ressourceeffektivitet. Danmarkspiller en aktiv rolle i disse forhandlinger.Stigende priser på materialer og ressourcer vil gøredet mere attraktivt at udvikle og anvende løsninger,der effektiviserer anvendelsen eller erstatter råstoffer.Der er mange danske virksomheder, der er beskæftigetmed at producere og udvikle netop sådanne produkterog løsninger. Derfor kan der også være nye markeds-muligheder for danske virksomheder, som kan levereteknologiske løsninger og knowhow.Danmark uden affald er et Danmark, hvor vi på sigtgenanvender meget mere og forbrænder mindre affald.Det samme gælder deponering, som vi på sigt kun skalbruge til materialer, som det ikke kan betale sig atgenanvende eller forbrænde.Med Danmark uden affald lægger regeringen optil følgende overordnede fokusområder:1. Vi skal forbrænde mindre affald og være bedre tilat udnytte de værdier og ressourcer, som er i det.2. Vi skal reducere miljøpåvirkningen fra affald,så økonomisk vækst ikke i samme takt øgerbelastningen af natur og miljø.

3. Der skal være kvalitet i genanvendelsen, og farligestoffer skal ud af affaldet, før det genanvendes.4. Vi skal sørge for, at omlægningen af affaldshåndte-ringen sker gennem styrket offentligt-privat sam-arbejde. Kommunerne har det primære ansvar foraffaldsordninger særligt for husholdningernes affald.De private virksomheder har kompetencerne ogviden til at udvikle de teknologiske løsninger.Derfor er det vigtigt, at kommuner og virksomhedersamarbejder om at udvikle nye affaldsløsninger.5. Vi skal have en fleksibel indsats og vil nøje overvågeudviklingen på affaldsområdet, især genanvendelsenaf husholdningsaffaldet. Regeringen lægger vægt på,at der er lokalt spillerum til at finde de rigtige løs-ninger. Nogle kommuner er allerede langt i arbejdet,mens andre endnu ikke er gået i gang. Regeringenvil følge udviklingen på affaldsområdet nøje medfokus på, om genanvendelsen af særligt husholdnings-affaldet øges. Regeringen vil derfor gennemføre enevaluering af strategien i 2016 og vurdere, om derer behov for yderligere indsats.

Danmark uden affaldRessourcestrategifor affaldshåndtering– en oversigtI 2011 endte omkring 9 millioner tons materialer somaffald i Danmark. Heraf blev 61 % genanvendt, 29 %brændt og 6 % deponeret. Det betyder, at alt for mangeaf de værdifulde materialer i dag ender i affaldsforbræn-dingsanlæg eller i deponier. Derfor skal der genanvendesmere affald, ligesom kvaliteten af det som genanvendesskal blive bedre.Organisk affald - i husholdningerne er det typiskmadaffald - kan anvendes til produktion af biogas, sombåde er værdifuldt for energisystemet og kan medvirketil at reducere miljøproblemer ved husdyrproduktion.Danmark er allerede førende inden for denne teknologi,som også betyder, at næringsstofferne fra det organiskeaffald anvendes som gødning på markerne – hvilketikke er muligt, når det brændes.Regeringen lægger vægt på, at der er lokalt rum tilat finde de rigtige løsninger for at nå målet om meregenanvendelse af husholdningernes affald. Derforindeholder strategien ikke nye krav til de enkeltekommuner. Det vil stadig være op til den enkeltekommune at fastlægge serviceniveau og indretningaf affaldshåndteringen. For nogle kommuner er detattraktivt at omlægge affaldshåndteringen inden foren kort tidshorisont, mens det for andre kommunergiver bedre mening med en længere indfasning.Målet om at fordoble genanvendelsen af husholdnings-affaldet forudsætter, at det fremover sorteres mere,end det sker i dag. Det kan ske både ved kildesorteringi husholdningerne og på centrale sorteringsanlæg.Disse beslutninger træffes lokalt. Samtidig er det vigtigt,at indsatsen tilrettelægges omkostningseffektivt ogpå en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig måde.Der kan også være potentiale i at genanvende mere affaldfra virksomhederne. Det kan både være ved at sortereog genanvende affaldet, men det kan også være ved, atmaterialer, som f.eks. er overskydende ressourcer i énvirksomhed, finder anvendelse i en anden virksomhed.

Et kursskifte for dansk affaldspolitikDet er målet, at Danmark over de næste 10 år vil gen-anvende mere end dobbelt så meget husholdningsaffaldsom i dag. Det er et markant skift i vores affaldspolitik.Noget affald egner sig bedre til at blive genanvendtend til at blive brændt. Det gælder f.eks. metal og glas,som ikke kan brænde og give energi. Ved at genanvendef.eks. 1 ton aluminium i stedet for at udvinde nyt,kan der globalt spares op til 10 tons CO2.I dag er genanvendelsen af vigtige metaller, der er ivores affald, langt under 50 %, og for sjældne jordarter,som indgår f.eks. i mobiltelefoner, er genanvendelsenkun 1 %. Det skyldes både den måde, vi indsamler ogbehandler affaldet på, og at det kan være for omkost-ningsfyldt at genindvinde metallerne. Men denteknologiske udvikling kan ændre dette i fremtiden.Papir og pap brænder godt, men det kan alligevel givemening at genanvende det, fordi vi sparer energi tilforarbejdning af nyt træ, og fordi priserne for genbrugs-papir betyder, at der er god økonomi i at genanvende det.

Hvilke effekter vil strategien have?Målet om en fordobling af genanvendelsen af hushold-ningsaffaldet og de tilhørende initiativer forventessammen med de øvrige rammer og initiativer at føretil en betydelig stigning i den samlede genanvendelseaf materialer i Danmark.En omkostningseffektiv omstilling til mere genanven-delse kræver, at både affaldssektor og husholdningerhar tid til at omstille sig. Nedenfor er vist en oversigtover de væsentligste effekter ved at gennemføreinitiativerne i strategien (tabel 1).Strategien dækker over initiativer for årene 2013til 2018, dog rækker målet for husholdningsaffaldettil 2022.

Tabel 1Ressourcestrategiens forventede effekterFORVENTEDE EFFEKTER2018KILDEHusholdninger*Materialetype (Fraktion)Genanvendelse af organiskaffald, papir-, pap-, glas-, træ-,plast- og metalaffaldIndsamling af elektronikaffaldServicesektorenGenanvendelse af papir-, pap-,glas-, metal- og plastemballageGenanvendelse af organiskaffaldAlleEnergiudnyttelse af haveaffald*Indsamling af elektronikaffaldIndsamling af batterierNyttiggørelse af shredderaffaldGenanvendelse af fosfor ispildevandsslam7570602565557080470-Min %2022 MålMin %50SÅDAN ER DET I DAG (2011-TAL)Genanvendt%2268**5317874783440Forbrændt%75Deponeret%0

Effekterne af ressourcestrategien er illustreret i figur 1.Figuren viser ændringer i mængden af genanvendtaffald, forbrændt og deponeret affald, med og udeninitiativerne i strategien frem mod 2018, samt videremod målet for genanvendelse af husholdningsaffaldi 2022.Med disse initiativer vil vi samlet set forbrænde820.000 tons mindre affald i 2022, end vi ellers ville havegjort. Det dækker over, at der brændes mindre affald frahusholdninger og service, men samtidig lidt størremængder haveaffald og shredderaffald (som er affaldfra behandling af jern og metal affald f.eks. skrotbilerog gamle cykler). Eksempelvis vil det betyde, at der vilblive forbrændt i størrelsesordenen 22.000 tons mindreplast fra husholdningerne og servicevirksomhedernei 2022, hvilket giver en samlet CO2-besparelse på lidtmere end 25.000 tons.

De viste effekter omfatter ikke alt affald, men erfokuseret på specifikke materialetyper (affaldsfraktioner).Derfor afviger affaldsmængderne i oversigten fraopgørelser over de samlede affaldsmængder (tabel 2).Initiativer, der retter sig mod kvalitet i affaldsbehand-lingen, er ikke medtaget i tabellen, da effekterneresulterer i ændrede affaldsmængder. Det drejer sigom eksempelvis bygge- og anlægsaffald og visseaf initiativerne for elektronik.Med målene og initiativerne i strategien forventesDanmark at opfylde en række af de EU-mål, der er fast-sat f.eks. i forhold til emballager og elektronik, samti forhold til øget genanvendelse af husholdningsaffald.

Boks 2Hvad er behandlingskrav, og hvordan laves de?1. Det vælges, hvilke mulige metoder til indsamling og behandling, som skal analyseres for den type affald, der er i fokusfor vurderingen. Der er eksempelvis tale om forskellige genanvendelsesmetoder og forbrænding på forskellige typer af anlægeller indsamling separat i fh.t. central sortering. Dette indebærer screening af mulige indsamlings- og affaldsbehandlings-teknologier.2. Der opstilles scenarier. De skal illustrere forskellige måder at indsamle og behandle affaldet. Scenarierne analyseres i forholdtil effekter på miljø, klima og økonomi. Sidstnævnte rummer en vurdering af samfundsøkonomiske effekter, herunderfordelingsmæssige konsekvenser, statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser samt konsekvenser for borgerne.Analyserne tager afsæt dels i livscyklusanalyser til at vurdere effekter for miljø og klima og dels samfundsøkonomisk metodeefter Finansministeriets vejledning.3. Scenarierne sammenlignes med hensyn til miljø, klima og økonomi som de vigtigste parametre. Hertil kommer evt.supplerende vurderinger, f.eks. effekt på import og eksport af affald eller teknologiers modenhed, som vil være relevantei forhold til evt. at opstille et behandlingskrav for en given affaldstype.4. Vurderingen anvendes til en beslutning om type af regulering, som understøtter den samfundsøkonomisk mest hensigts-mæssige løsning under hensyn til miljø, økonomi og konkurrenceevne. Den samlede vurdering giver et fagligt funderetbeslutningsgrundlag for at vurdere, om behandlingskrav eller andre virkemidler er relevante at anvende.5. Eventuel notifikation af EU-Kommissionen efter informationsproceduredirektivet (såfremt behandlingskravet ikke harophæng i EU regler).

Der er allerede i dag en række virkemidler, der fremmergenanvendelse i Danmark. Der er afgifter på deponeringog forbrænding af affald, men ikke på genanvendelse.Desuden er der pant på dåser og flasker, som sikrer, atnæsten alle bliver tilbageleveret og kan genbruges ellergenanvendes. Endelig er der opstillet behandlingskravtil forskellige typer affald, som er særligt problematiske,som f.eks. krav om at affald, der indeholder PVC skaldeponeres, og for papir, som kan genanvendes ogsåskal genanvendes. Der er flere behandlingskrav på vej,f.eks. for gipsaffald – se boks 2.Som led i strategien vil der endvidere over de kom-mende år løbende blive analyseret en række forskelligematerialestrømme. Er der miljømæssige, erhvervs-økonomiske og samfundsøkonomiske gevinster vedøget genanvendelse, kan behandlingskrav efterfølgendeovervejes, jf. figur 2 samt beskrivelsen af processen forbehandlingskrav i boks 2. Figur 2 beskriver processenfrem mod bedst ressourceudnyttelse.

Affald i Danmark – i dagI Danmark blev der samlet set produceret 9 mio. tonsaffald i 20111. 61 % blev genanvendt, 29 % forbrændtog 6 % deponeret.Der går en mindre mængde til midlertidig oplagringog særlig behandling, som ikke er vist i denne tabel.Derfor giver summen af de tre viste behandlingsformerikke 100 %2.Den samlede mængde affald fra husholdningerneer knap 2,4 mio. tons. Det svarer til, at hvert medlemaf husholdningen producerer 447 kg affald om året.Mængden rummer både det, der samles ind ved hus-standene f.eks. som storskrald, og det, der afleverespå genbrugspladsen. Husholdningers affald udgøromkring en fjerdedel af den samlede mængde af affald.Mere end en tredjedel af husholdningernes affaldgenanvendes, men over halvdelen bliver forbrændt.

1. Miljøstyrelsen har i 2010 skiftet til det nye Affaldsdatasystem til indsamling af statistik om affald. Affaldsdatasystemet er markantanderledes bygget op end sin forgænger ISAG. Til forskel fra tidligere skal alle indsamlere af affald, og ikke kun de anlæg der modtageraffald, nu indberette. At indsamlerne skal indberette til systemet, giver mulighed for at få mere præcise data for hvilken branche affaldetoprindeligt stammer fra end tidligere. Datasættene for 2010 og 2011 har dog båret præg af at indsamlere og modtageanlæg har skulletvænne sig til at indberette til systemet og selvom Miljøstyrelsen har gennemført en kvalitetssikring af tallene, er der stadig en vis usikkerhedpå data. Det vurderes også, at ikke alle indsamlere indberettede i 2011, og mængderne for 2011 er sandsynligvis underestimerede.2. Affaldsstatistikken viser et fald i affaldsmængderne fra 12 mio. tons i 2009 til 9 mio. tons i 2011. Miljøstyrelsen har skiftet dataindsamlings-system i 2010 og faldet i de samlede affaldsmængder skyldes primært manglende indberetninger til det nye system. I 2009 mangler derregistreringer af ca. 2 mio. tons slagger fra kulkraftværker og spildevandsslam, som normalt til genanvendelse. Derfor er genanvendelseni 2011 sandsynligvis reelt højere end de 61 % der er vist i tabel 4. Data for slagger fra kulfyrede kraftværker vil blive indsamlet for år 2012og frem. Slam til udbringning på landbrugsjord vil også blive en del af systemet i fremtiden.

Genanvendelse og de andre lande i EU– hvor ligger Danmark?Danmark er nr. 8 blandt EU-landene, når det gældergenanvendelse af kommunalt indsamlet affald, se figur 4.Vi opnår ikke samme genanvendelsesprocent somde europæiske lande, der genanvender mest. Typiskhar de andre lande ikke – i samme grad – tradition forat forbrænde affaldet, som vi gør i Danmark, men entengenanvender eller deponerer de en større andel afaffaldet.Ved sammenligninger på tværs af EU-lande skaltages et vist forbehold. Det er meget forskelligt fra landtil land, hvor stor en mængde erhvervsaffald, der erinkluderet i ”Kommunalt indsamlet affald”, og talleneafspejler derfor et forskelligt omfang af, hvad det rentfaktisk indeholder.

Hvor står vi samlet set?Den danske affaldsbehandling er siden 90’erne isærskiftet fra deponering til forbrænding. Når vi sammen-ligner os med andre lande i EU, har vi haft succes medat reducere de deponerede affaldsmængder, fordi affalds-forbrænding fylder relativt meget. Energiudnyttelseved forbrænding har været en vigtig måde at behandleaffaldet på. Det er nu tid til også at fokusere på ressour-cerne i affaldet ved at øge genanvendelsen, hvor detkan det betale sig og uden at gå på kompromis medkvaliteten i de genanvendte materialer. Samtidig kanenergien fra det organiske affald udnyttes til biogasi stedet for el og varme fra forbrændingsanlæg.Vi har haft succes med at opnå en høj genanvendelseaf bygge- og anlægsaffaldet, men de aspekter, som ikkekan måles i ton – nemlig kvaliteten i genanvendelsen,har brug for et markant løft, så de genanvendtematerialer ikke skaber nye miljøproblemer, og derkommer bedre styr på de farlige stoffer.

BOKS 4Hvordan styres affaldet?Kommunerne har det primære ansvar på affaldsområdetsærligt for husholdningernes affald. De har ansvar forat sikre indsamling af husholdningsaffaldet og entilstrækkelig kapacitet til behandling af danskerneshusholdningsaffald samt forbrændings- ogdeponeringsegnet affald, som er opstået i kommunen.Det kildesorterede genanvendelige erhvervsaffalder markedsudsat. Hovedparten af de eksisterendedeponeringsanlæg er offentligt ejede. De flesteforbrændingsanlæg er ejet af kommunale I/S’er.På genanvendelsesområdet sikres kapaciteten i mangetilfælde ved, at kommunen har indgået aftaler medprivate genanvendelsesvirksomheder. De fleste typeraffald, der bliver genanvendt, oparbejdes i udlandet,men der er en del danske virksomheder – både offentligeog private – som sorterer og forbehandler affaldet indendet eksporteres til udlandet. Affald – uanset om detstammer fra husholdninger eller erhverv – indsamlesog transporteres hovedsageligt af private virksomheder.

InitiativerRessourcestrategi for affaldshåndtering– Danmark uden affald – har følgende initiativer:1. Mere genanvendelse af materialerfra husholdninger og servicesektor2. Mere genanvendelse af materialerfra elektronikaffald og shredderaffald3. Fra affaldsforbrænding til bioforgasningog genanvendelse4. Bedre udnyttelse af vigtige næringsstoffersom fosfor5. Øget kvalitet i genanvendelsenaf bygge- og anlægsaffald6. Grøn omstilling – nyeerhvervsmæssige mulighederInitiativerne med deres forventede effekterer beskrevet i de følgende 6 afsnit.232731333437

1. Mere genanvendelseaf materialer fra husholdningerog servicesektorDanskerne vil gerne genbruge og være med til atgenanvende deres affald. De er opmærksomme på,at materialer ikke skal gå til spilde, og at farlige stofferi affald ikke skal spredes.De danske genbrugspladser er velbesøgte. Samtidigudtrykker mange danskere dog, at de vil have sikkerhedfor, at den tid, de bruger på at sortere affald, er givetgodt ud.I dag forbrænder vi ca. 80 % af det affald, som indsamlesdirekte hos husholdningerne. Ved at genanvende merekan vi sikre, at mange materialer, der kunne væreudnyttet, ikke går til spilde. Genanvendelsen af enrække helt almindelige materialer som papir, pap,plast, glas og mad fra vores husholdninger har praktisktaget stået stille i 10 år.Med ressourcestrategien lægges der derfor op til,at husholdningsaffaldet over de kommende år i højeregrad skal sorteres og genanvendes frem for at blivebrændt i affaldsforbrændingsanlæg. Derfor vil mereaf husholdningsaffaldet blive sorteret ved husholdnin-gerne og på centrale sorteringsanlæg frem mod 2022.For de kommuner, som går i gang med kildesorteringaf husholdningsaffaldet, kan det betyde, at borgernevil se flere beholdere i indkørslen, under køkkenvaskeneller nede i gården, til eksempelvis organisk affald.Ligesom i dag vil det være op til den enkelte kommuneat fastlægge serviceniveau, og hvordan indsamlingog behandling af affaldet er indrettet i den enkeltekommune. Nogle kommuner vil gå i gang hurtigt meden omlægning af affaldshåndteringen, mens det forandre giver bedre mening med en længere indfasning.Det sikrer rum til lokale prioriteringer. Det er helt i trådmed regeringens tilgang i ressourcestrategien foraffaldshåndtering, som lægger vægt på, at der ikkeopstilles nye krav til kommunerne.Der gennemføres en evaluering i 2016, som skalafdække udviklingen i genanvendelsen i kommunerne.På den baggrund kan det overvejes, om der skal iværk-sættes yderligere initiativer.

Ambitiøst mål for øget genanvendelseRegeringens ambition er, at vi over de næste knap 10 årskal genanvende dobbelt så meget af husholdnings-affaldet så halvdelen af husholdningsaffaldetgenanvendes i 2022. I dag genanvendes kun 22 %.Fremover skal vi ikke bare sortere det, vi er vant til– papir, pap og glas - vi skal have fokus på alt affaldetfra husholdningerne, også madaffaldet. Med ressource-strategien lever Danmark op til EU’s målsætning omat udsortere 50 % af det ”tørre” husholdningsaffald(som papir, glas, plas og metal) i 2020. Men regeringensætter endvidere et ambitiøst nationalt mål, hvor ogsådet ”våde” organiske affald tælles med. Det er forvent-ningen, at vi dermed går fra kun at sortere 50.000 tonsorganisk affald til at nå op på ca. 300.000 tons i 2022.

Det er desuden vigtigt, at der løbende søges etableretden rette incitamentsstruktur, og de bedste virkemidlertil at øge genanvendelsen, så det sker, når det er miljø-mæssigt og økonomisk fornuftigt. Eksempelvis har enrække kommuner i Sverige og Danmark fastlagt affalds-gebyrer efter, hvor meget affald den enkelte hushold-ning afleverer til affaldsforbrænding. Der er behov foren samlet vurdering af, hvor sådanne modellerunderstøtter en miljømæssig og samfundsøkonomiskeffektiv omstilling mod mere genanvendelse.Meget haveaffald, der afleveres på genbrugspladserne,behandles på komposteringsanlæg, hvilket betyder,at næringsstofferne kan genanvendes som gødning.Større grene indeholder dog kun få næringsstoffer oger et godt CO2- neutralt brændsel, som det giver meningat brænde i stedet.

Servicesektorens affald ligner husholdningernes affaldog har et stort potentiale for at bidrage til en størregenanvendelse. Det gælder organisk affald, papir-,pap-, plast-, metal- og glasaffald.Mange virksomheder i servicesektoren er ikkeopmærksomme på de mulige gevinster og besparelsersom øget genanvendelse kan give. Dette kan skyldes,at udgifterne til affaldshåndtering udgør en relativt lilledel af servicevirksomhedernes omkostninger. Indsatseni servicesektoren bygger på frivillighed, informationog oplysning, både til dem der producerer affaldet,og dem der samler det ind. Der skal skabes en dialogmed branchen om øget genanvendelse af de vigtigefraktioner (bl.a. organisk affald, plast- og emballage-affald).

Initiativer– Understøttelse af udvikling af nye indsamlingsordnin-ger i kommunerne, der sikrer borgere let adgang til atsortere og dermed genanvende mere husholdnings-affald, herunder organisk affald, plast- og metalaffald.– Tilskud til udvikling og demonstration af bedresorterings- og behandlingsanlæg, bl.a. til håndteringaf tørre fraktioner (f.eks. plast og metal) fra dagreno-vation og storskrald.– Partnerskab for plastaffald, hvor virksomheder,vidensinstitutioner m.v. sammen skal fremmebehandlingsteknologier, der øger genanvendelsen.– Partnerskab mellem kommuner, virksomheder,designere, antropologer m.fl. om at udvikle enkleog lettilgængelige affaldssystemer.– Pulje til at støtte projekter fra grønne ildsjæle, og somkan bidrage til at gennemføre den grønne omstillinglokalt. Det kan være projekter, som f.eks. sikreret bæredygtigt forbrug.– Tilvejebringelse af mulighed i lovgivningen for atprivate virksomheder selv kan etablere tilbagetag-ningsordninger for markedsførte produkter på andreområder end elektronikområdet.– Kampagne/informationsindsats over for borgernefor at fremme genanvendelse af f.eks. organisk,plast- og metalaffald, herunder f.eks. på genbrugs-pladser eller ved lokale informationsindsatser.– Dialog med servicesektoren om en genanvendelses-indsats frem mod 2018, fælles informationsindsatsom udsortering og behandling af affald fra service-sektoren, f.eks. organisk affald, plast- og metalaffald.– Vejledning med eksempler på 3-4 løsninger,der fungerer godt, og som understøtter, at affaldet(herunder organisk-, metal- og plastaffald) sorteres,så det erstatter materialer i f.eks. gødning eller egnersig til oparbejdning af nye produkter af høj kvalitet.– Analyse af gebyrstrukturer på affaldsområdet,der kan understøtte ressourcestrategiens målom mere genanvendelse.

Med initiativerne i ressourcestrategienforventes følgende effekter:– Dobbelt så meget husholdningsaffald vil blivegenanvendt (organisk affald, papir-, pap-, glas-,plast-, træ-, og metalaffald). I dag genanvendes22 % og målet er 50 % i 2022.– 25 % af haveaffaldet energiudnyttes i 2018.I dag energiudnyttes 4 %.– Genanvendelsen af papir-, pap-, glas-, metal-og plastemballage fra servicesektoren forøgesmed en fjerdedel. I dag genanvendes ca. 53 %.Det forventede niveau er 70 % i 2018.– Knap fire gange så meget organisk affald frarestauranter, dagligvarehandel m.v. indsamlesog udnyttes til biogas. I dag indsamles ca. 17 %.Det forventede niveau er 60 % i 2018.

2. Mere genanvendelseaf materialer fra elektronikaffaldog shredderaffaldElektronik- og shredderaffald indeholder mange værdi-fulde materialer, herunder særligt de 14 ressourcer,som bl.a. EU har udpeget som ”kritiske”. En stor del afressourcerne i elektronikaffaldet genanvendes alleredei stor stil, f.eks. kobber og jern, men mange af de kritiskeressourcer går tabt. Det gælder særligt de sjældnejordarter, som neodymium, der er en essentiel råvarei både vindmøller, computerharddiske og elbiler.Miljømæssigt kan der være gevinster ved at genan-vende metaller og sjældne jordarter globalt setfrem for at udvinde nye.Hvis verdensmarkedspriserne på disse sjældne jordarterbliver ved med at stige, så vil det på sigt kunne betale sigat få selv små mængder ud af de elektroniske apparaterinden de kasseres.Den første forudsætning for genanvendelse er, at affaldetsamles ind. Det gør vi i Danmark og vi er et af de bedstelande i EU til at indsamle elektronikaffald og batterierfra husholdninger. Der indsamles årligt knap 100.000tons. Det kan dog gøres endnu bedre. Der er derfor behovfor at fokusere indsatsen, så mobiltelefoner, sparepærerog digitalkameraer ikke brændes, men bliver indsamletseparat og genanvendt. Det er hér, der er de fleste farligestoffer, og hvor der er størst genanvendelsespotentiale.

BOKS 5WEEEI det reviderede WEEE-direktiv (Waste Electric andElectronic Equipment) er der krav om, at der fra 2016 skalindsamles elektronikaffald, der svarer til en mængde på45 % af de markedsførte mængder. Fra 2019 er indsamlings-kravet 65 %. Direktivet blev færdigforhandlet under detdanske formandskab i 2012 og er en ambitiøs målsætningpå EU-plan. Selv i Danmark er der behov for nye initiativerfor at øge indsamlingen. Det handler om at ændre adfærdhos borgere og virksomheder.Der er brug for at udvikle nye initiativer, der motiverer tilat aflevere udtjent elektronik, ved at sikre at det kan gørespå en let og enkel måde. Der er allerede i dag et krav om,at producenterne af elektronik og batterier skal deltageaktivt med løsninger. Et partnerskab for indsamling skalkortlægge og beslutte, hvilke fraktioner en øget indsam-ling skal fokusere på og komme med forslag til initiativertil at øge indsamlingen.

Når affaldet er indsamlet, skal det sikres, at gen-anvendelsespotentialet udnyttes, og at kvaliteten igenanvendelsen bliver god. Markedet for behandlingaf elektronikaffald er internationalt og specialiseretpå tværs af affaldsvirksomheder, som har forskelligeroller og kompetencer i processen. Initiativer vil havestørst effekt i EU-regi, og derfor er det vigtigt medfælles EU-regulering og standarder.EU’s køreplan for et ressourceeffektivt Europa opstilleren række mål og sigtelinjer for bedre ressourceudnyt-telse og øget genanvendelse, som skal understøtte enmere ressourceeffektiv produktion. Derudover opstillesen lang række tiltag, f.eks. krav efter ecodesigndirektivetfor at fremme produkters materialeudnyttelse og gen-anvendelighed, udvikling af innovationspartnerskaberog fokusering af EU’s forskningsmidler på nøglemålfor ressourceeffektivitet.

Hvis man fokuserer på teknologiudvikling af de proces-ser, hvor elektronikaffaldet forbehandles og udsorteresi forskellige materialefraktioner, kan man øge genan-vendelsen af f.eks. plast, glas og metalholdige fraktioner.For nogle metaller såsom guld, sølv og kobber er derallerede i dag en høj genanvendelse, mens andreressourcer i affaldet går tabt i forbindelse med affalds-behandlingen. En mere effektiv forbehandling vil ogsåkunne øge genanvendelsen af de værdifulde metallerf.eks. sjældne jordarter.Shredderaffald, der består af f.eks. gamle cykler ogskrotbiler, som indeholder farlige stoffer, deponeres i dagi betydelige mængder. Så store mængder, at shredder-affaldet udgør én af de største affaldstyper til deponeringi Danmark. Affaldet indeholder ressourcer, der kanudnyttes mere hensigtsmæssigt.

Initiativerog forventede effekterGenanvendelsen af metaller øges gennem øget ind-samling af elektronik og batterier, forbedret behandlingaf elektronikaffald samt mere og bedre sortering oggenanvendelse af shredderaffald.Der kommer løbende nye teknologier på markedet.Det er vigtigt, at vi finder den rette behandlingsform,og derfor søges et partnerskab mellem relevante aktøreretableret særligt i relation til udtjente el- og hybrid-køretøjer. De vil indgå i shredderaffaldet i fremtidenog indeholder store mængder elektronik. Der er derforstort potentiale for genanvendelse af metaller, herundersjældne jordarter, når denne type køretøjer engangbliver til affald.

De forventede effekter for elektronik nås ved at sikreeffektiv indsamling af affaldet og samtidig understøtteudvikling af teknologier, som bl.a. kan skille metaller ogsjældne jordarter fra hinanden, så de ikke går til spilde.For shredderaffaldet understøttes genanvendelsen afde økonomiske incitamenter i affaldsafgifterne fordeponering og forbrænding og af midler til teknologi-udvikling. Er der miljømæssige og samfundsøkonomiskegevinster ved øget genanvendelse, kan behandlingskravovervejes efterfølgende. Eventuelle behandlingskravskal også vurderes i lyset af, om de medfører merom-kostninger for virksomheder og husholdninger,jf. boks 2 om behandlingskrav.

Initiativer– Partnerskab mellem producenter, kommunerog registrerede indsamlere om indsamling af småtelektronikaffald. Partnerskabet skal f.eks. kortlægge,hvilke fraktioner og produktgrupper en øget ind-samling og kortlægning skal fokusere på og kommemed forslag til initiativer til at øge indsamlingen.– Partnerskab mellem relevante aktører for at øgegenanvendelsen af udtjente el- og hybridkøretøjermed henblik på at disse genbruges og genanvendesi ligeså høj grad som andre biltyper.– Undersøgelse af mulighederne for en frivillig ordningfor indsamling af mobiltelefoner i f.eks. telebutikker.– Strategisk samarbejde – gerne internationalt – forgenanvendelse af elektronikaffald, herunder tilskudtil udvikling, test og demonstration af ny teknologi tilforbehandling af elektronisk affald jf. boks 5 om WEEE.– Bidrage til arbejdet i EU med det tekniske grundlagfor fastsættelse af standarder for behandling afelektronikaffald med henblik på at sikre udnyttelseaf ressourcerne.– Udarbejdelse af livscyklusanalyse og samfunds-økonomisk analyse af shredderaffald.

3. Fra affaldsforbrænding tilbioforgasning og genanvendelseRegeringen har med energiaftalen fra 2012 sat ambi-tiøse målsætninger for den danske energiforsyning.Målet er, at vi skal være uafhængige af fossile brændsleri 2050.I dag indgår affald i energiforsyningen, og omkring enfjerdedel af Danmarks samlede affaldsmængder enderi dag i affaldsforbrændingsanlæg. De leverer ca. 20 %af fjernvarmen og 5 % af vores el. Danmark ligger i top,i forhold til at udnytteenergiressourcerne i affald.Det skal vi fortsat, men der er i fremtiden brug for,at energien i affaldet udnyttes bedre. Samtidig skal viudnytte materialeressourcerne, hvor det kan betale sig.Vi ved, at vi i dag brænder affald, som kunne væregenanvendt. 80 % af det organiske affald – såsommadaffald – er vand, som brændes af.Organisk affald er et værdifuldt tilskud i de gylle-baserede biogasanlæg, som forgasser husdyrgødning,og det øger deres energiproduktion. Dermed får viunderstøttet produktionen af biogas, i tråd med initiati-verne for at fremme biogas fra energiaftalen fra 2012.Vi kan også udnytte værdifulde plantenæringsstoffersom fosfor og det indhold af kulstof, som findesi madaffaldet, fordi det kan bruges som gødning.Der skal altså være sammenhæng mellem kapacitetenpå bl.a. forbrændingsanlæg og biogasanlæg. Systemetskal indrettes, så der ikke er barrierer for genanvendelse.En omstilling af den danske affaldsforbrændingssektorskal bl.a. understøtte, at vi genanvender mere og for-brænder mindre. Der er en forskel på 600 kr./tons i hvaddet koster at få brændt vores affald på forskellige for-brændingsanlæg. Det tyder på, at der er et væsentligteffektiviseringspotentiale i sektoren. Analyser viser, atder er et samfundsøkonomisk effektiviseringspotentialepå op mod 380 mio. kr. årligt i sektoren.

4. Bedre udnyttelseaf vigtige næringsstoffersom fosforDer findes vigtige næringsstoffer i spildevandsslamog husdyrgødning. Stofferne er værdifulde ressourcer,der er karakteriseret ved, at de er umulige at erstattesærligt i landbrugsproduktionen. Et vigtigt eksempeler fosfor, hvor udbuddet for tiden ikke kan følge medefterspørgslen, og priserne derfor er steget.De største kilder til fosfor og andre næringsstoffer erhusdyrgødning, spildevandsslam og i mindre målestokorganisk affald fra husholdninger og servicevirksomheder.Vi skal udnytte fosforressourcen i dette affald samtidigmed, at vi udnytter energien så effektivt som muligt.I dag produceres der i alt ca. 2,6 mio. tons spildevands-slam, 32 mio. tons husdyrgødning og 0,7 mio. tons orga-nisk affald. Det indeholder tilsammen ca. 50.000 tonsfosfor. Der er potentiale for at udnytte fosforen i askenfra forbrænding af spildevandsslam, og der er potentialefor at udnytte fosforen i husdyrgødning mere målrettet,så de optages af planterne, uden at jord og vandmiljøbliver belastet af for store mængder næringsstoffersom ikke er optaget af planterne.

Initiativer– Tilskud til udvikling, test og demonstration af tekno-logier til udvinding af fosfor fra spildevandsslam.– Opfølgning på livscyklus og samfundsøkonomiskanalyse af krav til behandling af spildevandsslamog evt. husdyrgødning, så indholdet af fosfor udnyttesi f.eks. aske fra afbrænding. Der skal i den forbindelsebl.a. tages højde for, om eventuelle behandlingskravmedfører erhvervsøkonomiske omkostninger,jf. boks 2 om behandlingskrav.– Evt. etablering af ”fosforbanker” til særskilt deponeringaf aske fra forbrænding af spildevandslam.

5. Øget kvaliteti genanvendelsen afbygge- og anlægsaffaldBygge- og anlægsaffald udgør langt den største andelaf den samlede affaldsmængde, ca. 87 % af bygge-og anlægsaffaldet genanvendes.En del af bygge- og anlægsaffaldet indeholder farligestoffer. Det handler om at få fjernet dem, så de ikkespredes til miljøet – og om at være opmærksom pånye stoffer, der kan udgøre en risiko for miljøet ogdanskernes sundhed. Derfor skal initiativerne omproblematiske stoffer i affald suppleres af initiativernei en ny kemikalieindsats for blandt andet at sikre,at kemikalier i produkter ikke hindrer eller besværliggøren fremtidig genanvendelse, men i stedet sætter fokuspå, at materialer og produkter kan indgå i ressource-kredsløbet igen.PCB er et farligt stof for miljø og sundhed. De affalds-rettede initiativer i PCB-handlingsplanen fra 2011gennemføres, så PCB-holdigt bygge- og anlægsaffaldhåndteres, og dermed sikres en bedre kvaliteti anvendelsen.Ressourcestrategien fokuserer PCB-handlingsplanenssigte om øget kvalitet i genanvendelsen. Der er behovfor at forbedre håndteringen af de ofte blandedeaffaldsmaterialer. Samtidig er der brug for at sikreen bedre kvalitet af de nedrivningsmaterialer, dernedknuses og anvendes som erstatning for grus og stentil veje. Dette kan betyde, at genanvendelsen falder foren periode. Dette fald er allerede begyndt over de sidstepar år, i takt med at opmærksomheden på PCB er steget.På sigt skal genanvendelsen igen øges, men på en mådeder ikke belaster miljøet via spredning af farlige stoffer.Der er dog også andre miljøskadelige stoffer i bygge-og anlægsaffaldet, hvor der er potentiale for en bedreog mere sikker genanvendelse.Fjernvarmerør består af en jernkerne, der er isoleretmed plastskum. Fra 1960’erne og frem til 2002 blevplastskummet opskummet med halogeneredekulbrinter, f.eks. CFC’er som freon. Når plastskummetfra fjernvarmerøret behandles, bør der anvendesteknologier, som opsamler den ozonlagsnedbrydendegas og bidrager til drivhuseffekten.Endvidere så vil vi de kommende år stå over for denhidtil største udbygning af vindmøller. Det betyder,at mange mindre vindmøller skal tages ned, og nyestørre vindmøller sættes op. Det er en konsekvens afregeringens målsætning om, at 50 % af elproduktioneni 2020 skal komme fra vindenergi. Der er derfor brugfor at se på, hvordan vi bedst muligt sikrer, at udtjentevindmøller bruges og anvendes som en ressource.Dels fordi materialerne kan anvendes til andre formål,og dels fordi vingerne er vanskelige at håndtere,hvis de deponeres.Ud over at gennemføre PCB-handlingsplanen iværksæt-tes livscyklusanalyser og samfundsøkonomiske analysermed henblik på at vurdere, om behandlingskrav kanbidrage til at sikre en bedre kvalitet i genanvendelsen,jf. boks 2.

¶ Skærpede krav til nedrivning af bygninger, så vi fåret bedre og mere samlet overblik over de materialerog stoffer, der indgår i byggeaffaldet.¶ Øgede krav til nedrivningsvirksomhederneskvalifikationer.– Undersøgelse af mulighederne for bedre gen-anvendelse af beton samt undersøge fordele ogulemper ved nye behandlingskrav til murstenog imprægneret træ, samt krav om udsorteringaf tagpap, jf. boks 2.– Genanvendelse af udtjente vindmøllevinger under-støttes, og der undersøges fordele og ulemper vedat indføre et behandlingskrav for udtjente vindmølle-vinger, jf. boks 2.– Undersøgelse af fordele og ulemper ved at indførebehandlingskrav for fjernvarmerør, jf. boks 2.Vurderingen af fordele og ulemper ved indførelseaf nye behandlingskrav skal udover miljømæssigeog samfundsøkonomiske hensyn fokusere på,om eventuelle krav indebærer øgede erhvervs-økonomiske omkostninger, jf. boks 2.

6. Grøn omstilling– nye erhvervsmæssigemulighederDen globale udvikling med en voksende middelklasseaf forbrugere og stigende efterspørgsel betyder, at dervil være et stigende behov for nye og ressourceeffektiveløsninger. Råvare- og materialeeffektivitet er et af destørste danske erhvervsområder inden for miljø, og enrække af de store danske eksportvirksomheder er mar-kedsledende på området. Udviklingen kan derfor havestor betydning for denne del af de danske virksomheder.Kodeordet for virksomhederne er konkurrenceevne– dels for de virksomheder, der leverer de nytænkendeløsninger, og dels for de danske virksomheder, der imple-menterer løsningerne for at opnå en mere ressource-effektiv produktion.Ressourceplanen for affaldshåndtering vil fremmemere sortering og genanvendelse af husholdningsaffald.Det kan understøtte teknologiudvikling og de styrke-positioner, vi har i Danmark inden for f.eks. udsortering,genanvendelse af materialer, forbrænding og behand-ling af organisk affald. Dette skal suppleres ved atudnytte de muligheder, der er knyttet til forbedretaffaldsforebyggelse, bl.a. med ressourcestrategi foraffaldsforebyggelse.Regeringen har prioriteret tilskud til udvikling af nyeteknologiske løsninger, der kan fremme ressource-effektiviteten og den grønne omstilling i Danmark.Og vi skal hjælpe de grønne teknologivirksomhederud på eksportmarkederne.

Initiativer– Styrket satsning på grøn teknologi gennemProgram for grøn teknologi, for eksempel.¶ Fremme af bedre kvalitet og øget genanvendelsei genanvendelsen af husholdningsaffald og sammen-ligneligt affald fra servicesektoren.¶ Udvikle et ”state of the art” affaldssorteringsanlæg,som skal bidrage til øget genanvendelse og bedreudnyttelse af ressourcerne i de tørre affaldsfraktioner(plast, metal, pap m.v.).¶ Ressourceoptimere hos virksomhederne med henblikreduktion af affaldsmængder og øget genanvendelse.¶ Genbruge og genanvende bygge- og anlægsaffald.¶ Udnytte ressourcerne i shredderaffald, slaggefra forbrændingsanlæg og elektronikaffald bedre.¶ Udvinde mere fosfor fra spildevandsslamog husdyrgødning.¶ Designe produkter der skaber lukkederessourcekredsløb.

– Etablere et videncenter for ressourcer, der skal samleviden og erfaringer inden for lukkede ressource-kredsløb.– Strategisk samarbejde – gerne internationalt– for genanvendelse af elektronikaffald, herunderannoncering af tilskud til udvikling, test ogdemonstration af ny teknologi til forbehandlingaf elektronisk affald.– Undersøge hvordan nye forretningsmodeller i samspilmed ændret forbrugeradfærd kan bidrage til lavereressourceforbrug og en højere grad af oparbejdningog genanvendelse.– Kortlægning af danske teknologiudviklings-potentialer i forbindelse med affaldshåndteringaf el- og hybridbiler og genbrug af elbilbatterieri det vedvarende energisystem.– Grønne omstillingslån til ressourceeffektiviseringi virksomheder.

– Grøn omstillingsfond skal bidrage til at rustedanske virksomheder til fremtidens ressourceknappeøkonomi. Fonden retter sig mod forretningsudvikling,produktion, salg og markedsmodning af grønneprodukter og løsninger.– Fremme af industriel symbiose, hvor virksomhederknytter deres materialestrømme sammen, så den enevirksomheds affald kan blive til en ressource for denanden virksomhed.– Styrket indsats for grøn eksport ved at udvikle,rådgive og udbrede grønne løsninger i udlandet.– Danmark bidrager aktivt til EU-processen om køre-planen for et ressourceeffektivt Europa, herunderudvikling af velfungerende markeder for sekundæreråmaterialer.– Danmark bidrager til implementering af EU’s7. miljøhandlingsprogram, hvor bæredygtigt forbrugog produktion spiller en stor rolle, herunder hvordanforbrugerefterspørgsel kan bidrage til at fremmemiljørigtigt design og øget brug af sekundæreråmaterialer i produkterne.