MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 142: Henvendelse af 10/1-14 fra Anders Erik Billeschou om miljøministeriets udmelding om habitatskovenes tilstand

vens dyr og planter har behov for.Uenigheden er blevet stærkt mar-keret i forbindelse med en aktuelindberetning til EU om tilstandeni de skove der ligger i habitatom-råderne. Det er områder der erudvalgt efter Habitatdirektivet forat beskytte værdifulde naturtyper iUnionen; herunder især at sikre le-vesteder for en række dyre- og plan-tearter af fællesskabsbetydning. 1)I Danmark har vi udlagt mereend 250 områder. Heraf udgør

Miljøministeren vil haveklare svarMiljøministeren vil have forskernesuenighed bilagt og har derfor bedtdem om at få afklaret deres tekniskeuenigheder. Hun vil vide hvor megetdødt ved der skal til, før habitatsko-vene har ”gunstig bevaringsstatus”.2) Den gunstige bevaringsstatusskal sikre at de arter der er nævnt ihabitatdirektivet, har det godt.Men spørgsmålet om hvor megetdødt ved der skal efterlades på skov-bunden for at opfylde habitatdirekti-vet, er meget enkelt at svare på. Derer ikke nogen af habitatarterne derer truet af mangel på dødt ved.Habitatdirektivets artslister er ud-tømmende, og der er ikke hjemmeltil at inddrage andre arter. Gunstigbevaringsstatus er derfor ikke af-hængig af mængden af dødt ved.EremitBredøret flagermusDamflagermusSkægflagermusFrynseflagermusBrandts FlagermusDværgflagermusVandflagermusBrunflagermusLangøret flagermusSkimmelflagermusSydflagermusTroldflagermusPipistrellflagermusBechsteins flagermusNordflagermusStellas mosskorpionGrøn buxbaumiamoderat truetsårbarsårbarsårbarsårbarsårbarikke truetikke truetikke truetikke truetikke truetikke truetikke truetikke truetutilstrækkeligedataikke mulig atbedømmekan ikkerødlistevurderes

Habitatdirektivets skovarterHabitatdirektivet har udpeget om-kring 700 dyre- og plantearter tilvands og til lands som specielt op-mærksomhedskrævende; heraf ca.160 arter der lever eller har levet iDanmark inkl. havet omkring os. 3)Fuglene hører hjemme i EF-fug-lebeskyttelsesdirektivet. De er ikkeafhængige af dødt ved efterladt påskovbunden.Det er der heller ikke nogen af dedanske habitatarter der er. Men derer sytten arter som er afhængige afgamle træer i eller udenfor skovene(bytræer, herregårdsparker, alleer,o.l.). Se tabellen. Kun seks af de syt-ten arter er opført på Den danskeRødliste som truede. Ingen af demer kritisk truede. 4)Flagermusene kan lide hultræer,fem af dem er kategoriserede somsårbare på Den danske Rødliste.

Habitatarter afhængige af skov og/eller gamle træerudenfor skoven.Arter på bilag II kræver så streng beskyttelse at medlemslandene skal ud-pege habitatområder, hvor der skal tages særlige hensyn og der ikke måforetages indgreb, der forringer artens udbredelse.Arter på bilag IV kræver streng beskyttelse. Medlemslandene skal træffeforanstaltninger der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde.NOVANA er det nationale overvågningsprogram for natur og vandmiljø, ogdanner grundlag for indberetninger til EU om bl.a. habitatarternes status.

Den ”prioriterede” bille, eremitten,lever i gamle træer og træruiner derendnu er lidt liv i. Når træerne en-delig dør hænger eremitten ved lidtendnu, men ikke ret længe. Eremit-ten er kategoriseret som moderattruet på rødlisten, men dens statusbedømmes som stærkt ugunstig.Stellas mosskorpion har sammebehov som eremitten, men den ersammen med de øvrige mosskorpio-ner endnu ikke tilstrækkelig velbe-skrevet til at blive optaget på Dendanske Rødliste. Det kan derfor ikke

bedømmes om den er truet. Densstatus er ukendt.Bladmosset grøn buxbaumia erligesom de øvrige mosser, endnuikke blevet optaget på Den danskeRødliste. Grøn buxbaumia er megetsvær at erkende. Dens blade er såsmå at de ikke ses, og dens frugt-legemer er kun nogle få millimeterstore. Det er derfor nærmest umu-ligt at bedømme hvordan den trivesi Danmark.Den kan findes på både dødt vedog direkte på jorden i skovbundeneller langs vejene. Den trives på dødtved, men er ikke afhængig af det.Dens status blev beskrevet somstærk ugunstig ved indberetningentil EU i 2007. Der er en ny indberet-ning på vej for perioden 2007-2012.Det må forventes at mossets statusbliver mere positiv, da den er fundetmange steder siden 2007. 5)Spørgsmålet er derfor ikke hvormeget dødt ved der skal efterladespå skovbunden, men hvor mangegamle træer og træruiner der er be-hov for.

skovbevoksede tørvemoser og elle-og askeskove ved vandløb, søer ogvæld. Mange af disse ”EU-priorite-rede” skove er selvgroede og udenintensiv skovdrift. De udgør ca. entredjedel af habitatskovene.Langt den største del af de øvrigehabitatskove er kulturskove derhar været under mere eller mindreintensiv skovdrift i generationer. 71% er bøgeskov fordelt på 4 skovna-turtyper, og 25 % er egeskov fordeltpå 3 skovnaturtyper. De sidste 4 %er selvsåede bestande af hjemme-hørende træarter i kystklitterne.Hvordan vores kulturskove erblevet forvandlet til skovnaturtyperog nu skal bedømmes med natur-skovens karakteristika, er mig gan-ske ubegribeligt. Et kunstgreb meduoverskuelige konsekvenser.Habitatdirektivet forlanger at na-turværdierne i de udlagte områdersskove ikke forringes og ser selvføl-gelig gerne at de bliver forbedrede;hvis det er muligt. Der er hverkenkrav om specifikke mængder af dødtved, eller at skovene skal udlæggesurørt og uden skovdrift. Heller ikkeselvom der er mange forskere ibiodiversitet som ønsker at udlæggedirektivet på denne måde. Den slagskrav og indgreb kan kun gennemføresved hjælp af dansk lovgivning.Oprettelsen af EUs Natura2000-projekt som habitatskoveneer en del af, har givet anledningtil mange misforståelser over heleEuropa. Den mest udbredte mis-forståelse er ifølge Europa-Kom-missionen, at Natura 2000 tjenertil at etablere et system af renenaturreservater hvor der ikke kanforegå nogen økonomisk aktivitet. 6)Kommissionen fastslår ”I mange til-fælde er det selve den menneskeligepåvirkning, der har bidraget til ud-viklingen af et økologisk værdifuldthabitat.”Kommissionen skriver videre at”Så længe der kan opretholdes ellergenoprettes en gunstig bevarings-status i kombination med den kom-mercielle forvaltning af skove, somforventes på de fleste skovlokaliteter,kan de økonomiske aktiviteter fort-sætte uden væsentlige ændringer.”Det ser ud som om de uenigeforskere har overset eller tilsidesat

Europa-Kommissiones vejledningom habitatskovene.Habitatskovenes naturværdier måifølge direktivet ikke forringes. Mendet blev der allerede taget højde fori skovloven for mere end en snes årsiden.Der står stadig i skovloven at”Bevaringsværdige egekrat skalbevares som egekrat. Ydre skov-bryn af løvtræer og buske på fred-skovspligtige arealer skal bevares.Søer, moser, heder, strandengeeller strandsumpe, ferske enge ogbiologiske overdrev, der hører tilfredskov, og som ikke er omfattet afnaturbeskyttelseslovens § 3, fordide er mindre end de deri fastsattestørrelsesgrænser, må ikke dyrkes,afvandes, tilplantes eller på andenmåde ændres.”

Dødt ved i alle skoveneOm der er nok dødt ved i de danskeskove som helhed, habitatskov eller ej,er en anden sag. De 160 habitatarterudgør kun en halv procent af voresmere end 35.000 dyre- og plantearter.Vi har mange arter der ikke ermed på habitatlisterne. En del afdem lever af at nedbryde dødt ved:biller og andre insekter, mosser, la-ver og en lang række svampe delta-ger i nedbrydningen af dødt ved tilmuld og mineraler.

Stellas mosskorpion har samme behovsom eremitten, men den er sammenmed de øvrige mosskorpioner endnuikke tilstrækkelig velbeskrevet til atblive optaget på Den danske Rødliste.Det kan derfor ikke bedømmes omden er truet. Dens status er ukendt.Mosskorpionen er få mm lang, og derkræves ofte en god stereolup til arts-bestemmelse. Den lever af nematoder,mider eller andre leddyr som slås ihjelmed gift i pedipalperne.

Skab enighed blandtforskerneJeg håber miljøministeren vil holdefast i at forskerne skal se at bliveenige om, hvor meget dødt ved detruede skovarter har behov for. Deter næppe nogen simpel opgave,men den er meget vigtig for atkunne træffe de rigtige beslutningeri vores naturforvaltning.De arter der er listet i habitat-direktivet, klarer sig fint uden meredødt ved i vores skove. Og derforer habitatskovenes ”gunstige be-varingsstatus” ikke afhængig afmængden af dødt ved efterladt påskovbunden.Hvor mange veterantræer ogtræruiner der er nødvendige forflagermusene, eremitten og Stellasmosskorpion, er helt uafklaret. Mendet synes at være en overkommeligopgave at finde ud af. Det drejer sigom meget få arter.Fotos:Grib Skov og Suserup Skov: A. E. Billeschou.Eremitten: Philip Francis Thomsen. Tobiller er gengivet på forsiden af en rap-port fra DCE i januar 2013 om overvåg-ning af udvalgte plante- og dyreartersom er omfattet af Habitatdirektivet.Sewww.dce.au.dkStellas mosskorpion: Mogens Holmen.

Træruin i Suserup Skov.Men vi kommer helt og aldelestil kort, når vi skal bedømme hvormeget dødt ved der er nødvendigt,for at alle disse arter kan trives.Det er ikke mindst det, de sidstepar års til tider heftige skovdebathar handlet om.Der er mange meninger om hvormeget dødt ved der er nødvendigtfor ”nedbrydernes” overlevelse,og om hvilke tiltag der skal sættesi værk, for at sikre dem. De mestrabiate ønsker at al skovdrift iDanmark skal høre op og de nysstormfældede tusindvis træer skalblive liggende.Nogle mener at vi kan klare ud-fordringen ved udlæg af en mindredel af skovarealet som urørt skov.10 % af skovarealet har ofte væretnævnt. Vi har allerede 7 % urørt skov.Andre hævder at hensynet tilden del af dyre- og plantelivet derlever i gamle træer og dødt ved,kan integreres i det almindelige,flersidede skovbrug. Her tages derallerede hensyn til skovens mangeikke-materielle værdier: friluftsliv,biodiversitet, miljøbeskyttelse, kul-turhistorie, m.m.m.Konceptet ”flersidigt skovbrug”har ifølge kommissionen en centralplacering i EUs skovbrugsstrategi ognyder bred anerkendelse i Europa.Konceptet rummer alle de værdier,skove kan tilbyde samfundet (økolo-giske, økonomiske, beskyttende ogsociale funktioner).Endelig er der dem der er over-bevist om at dagens skove rummertilstrækkelige mængder dødt vedog træruiner til at tilfredsstille fla-germusene og ”nedbryderne”. De eri god overensstemmelse med kom-missionens fortolkningsvejledning:”I mange tilfælde er det selve den