Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 142
Offentligt
Kære miljøminister Ida Auken,
10. januar 2014
Jeg blev meget glad da jeg læste interviewet med dig i Politiken d. 19. december sidste år. Endeliger der håb for at diskussionen om hvor meget dødt ved der er nødvendig for at forhindre tilbagegangfor vores truede skovarter, kan blive afsluttet. Det er næppe nogen simpel opgave, men den ermeget vigtig for at kunne træffe de rigtige beslutninger i vores naturforvaltning. Jvf. medsendteartikel fra Skovens januarnummer (udkommer 18/1).Når du stiller spørgsmålet "Hvor meget mere dødt ved skal der for eksempel til, før skoven er igunstig tilstand?" må det være fordi du selv er kommet i tvivl. Det er der mange der har været imeget lang tid.Desværre er DMU/DCEs vidtgående krav til dødt ved blevet dansk ret gennem bilag 2 tilbekendtgørelse nr. 144 om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationalenaturbeskyttelsesområder. Jeg plejer at oversætte kravene til "kulturskoven vurderet mednaturskovens karakteristika". Bilag 2-kravene er helt uforenelige med almindelig skovbrug ihabitatskovene, og i skærende modstrid med EUs fortolkningsvejledning for driften af skovene iNatura 2000-områderne.Det fagligeDin indberetning til EU er baseret på et fagligt grundlag der i bedste fald kan betegnes somtvivlsomt. Der indgår alt for mange ekspertvurderinger fremfor reel videnskabelig dokumentation.At mere dødt ved er godt for nedbryderne behøver man ikke være forsker for at regne ud.Spørgsmålet er og bliver hvormegetdødt ved der er nødvendigt for de truede skovarter. Detmangler vi i den grad videnskabelig dokumentation for. Tak fordi du nu beder forskerne få dettespørgsmål afklaret.Du skal være opmærksom på at DMU/DCEs krav er baseret på en lang række arter (bl.a. alle"nedbryderne") der ikke er optaget i bilag II til habitatdirektivet. I direktivets artikel 17 står der atrapporten skal indeholde en vurdering af virkningerne af de foranstaltninger der er omtalt i artikel 6,stk. 1 om bevaring af naturtyperne i bilag I og arterne i bilag II. Både artikel 6 og artikel 17præciserer at det handler om arterne i direktivets bilag II; underforstået 'og ikke andre'.Min analyse i medsendte artikel viser at der kun er én bilag II-art, grøn buxbaumia, der lever pådødt ved efterladt på skovbunden. Men den er i de senere år fundet mange andre steder iskovbunden og langs skovvejene. Den er således ikke afhængig af dødt ved.EU-rettenDin rapport til EU er som nævnt baseret på krav der ikke alle er grundet i habitatdirektivet, ogderfor går ud over det, direktivet beder om at få oplyst. At vi i Danmark er gået videre i vores kravtil habitatskovene end det fremgår af direktivet, vil måske glæde EU, men det mener jeg ikke skalindgå i vurderingen til EU af skovenes tilstand efter direktivets bestemmelser.Endelig er der en risiko for at de stærkt øgede krav om bl.a. urørt skov kan virke negativt overfornogle af bilag II-arterne. Fx Fruesko og Det hvide L. Ja selv Eremitten skal have solvarme på de
stammer den lever på. Det får den ikke i urørt skov som er mørk og skummel. Jeg er ikke bekendtmed at der er gennemført en konsekvensvurdering af disse modstridende interesser.Når forskerne er blevet enige om hvor meget dødt ved der er nødvendigt for de forskellige arterstrivsel, vil det været nødvendigt at revidere bilag 2 i "målbekendtgørelsen"; herunder tage stilling tilom EU-retten tillader at der inddrages arter, der ikke er optaget i direktivets bilag II.
Med venlig hilsen,Anders Erik BilleschouKonsulent og tidligere vicedirektør i Skov- og NaturstyrelsenSlotshusene 1, 243400 Hillerød
cc Folketingets Miljøudvalg
