Rigsrevisionens beretning om nationalparker

Kære Ida AukenVi har med interesse læst Rigsrevisionens beretning om etableringen af nationalparker i Danmark. Iberetningen slår Rigsrevisionen bl.a. fast, at de danske nationalparker har et bredere formål end atstyrke og udvikle naturen, og at parkerne er afhængige af samarbejde med de lokale lodsejere.Som konsekvens heraf konkluderer Rigsrevisionen, at der ikke er garanti for, at de danske natio-nalparker bidrager til at styrke og udvikle naturen. Rigsrevisionen vurderer derfor, at Miljøministerietskal understøtte nationalparkerne mere, så de fremover er bedre rustet til at styrke og udvikle natu-ren.Vi må understrege, at vi finder konklusionen problematisk og irrelevant. For det første er national-parkernes formål – som revisionen selv skriver – langt bredere end kun at styrke og udvikle natu-ren. En retvisende evaluering af loven bør derfor se på alle lovens 10 sidestillede formål. For detandet er det problematisk at Rigsrevisionen bruger et ord som garanti. Dels fordi Rigsrevisionenderved ikke forholder sig til om de tre nationalparker i praksis lever op til lovens formål, dels giverdet ikke mening at opstille garantier i forbindelse med nationalparker, der hviler på frivillighed.En af styrkerne ved de danske nationalparker er, at de er funderet på principper om lokal opbak-ning og frivillighed. Det betyder, at de indsatser og tiltag, der bliver sat i gang i parkerne, afspejlerde steder, hvor der er opnået enighed på tværs af forskellige interesser repræsenteret i national-parkernes bestyrelser. Det ser vi som et kvalitetsstempel. Åben dialog og frivillighed er garant forlangsigtede løsninger. Og det bidrager til at understøtte og konsolidere den lokale opbakning til na-tionalparkerne, så lokalbefolkningen tager dem til sig, og ønsker at yde en indsats for at realiseremålene i nationalparkplanerne.Men for at principperne om opbakning og frivillighed skal bære frugt, er det helt afgørende, at der ergensidig tillid mellem de mange forskellige aktører. Hvis Miljøministeriet på baggrund af Rigsrevisi-onens beretning, lægger op til at ændre på nationalparkloven og de grundlæggende forudsætnin-ger, som loven hviler på, vil der være tale om et markant tillidsbrud. Det vil ikke kun skabe modviljeoverfor nationalparkerne, men også være en kæp i hjulet på mange af de øvrige initiativer på natur-og miljøområdet, hvor frivillighed og dialog også er hjørnesten.Vi skal derfor kraftigt opfordre til, at miljøministeren ikke lægger op til ændringer af nationalparklo-ven, og herunder de grundlæggende principper om frivillighed og lokal opbakning. Vi skal også op-fordre til, at miljøministeren slår fast, at der ikke rokkes ved de respektive nationalparkbestyrelserskompetencer til at fastsætte mål og indsatser i nationalparkerne jf.nationalparklovens kapitel 4 og 5.Miljøministeriet er repræsenteret i alle nationalparkbestyrelser på lige fod med de øvrige interes-senter, og det vil være i strid med Nationalparkloven, hvis miljøministeriets repræsentant fremover

skal have en form for vetoret eller øget beslutningskraft i fht. til de øvrige interessenter i bestyrel-serne.Når Rigsrevisionen skriver, at der ikke er garanti for, at nationalparkerne bidrager til at styrke ogudvikle naturen, er det ikke forkert. Der er heller ingen garanti for, at nationalparkerne understøtteren udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinte-ressen, som jf. nationalparklovens § 1, er et andet af de 10 ligesidede formål med oprettelse afdanske nationalparker. Det giver i vores optik slet ikke mening at operere med garantier i dennesammenhæng. I stedet burde Rigsrevisionen have forholdt sig til, om arbejdet i de tre nationalpar-ker i praksis lever op til nationalparklovens formål.Det er vores oplevelse, at arbejdet i nationalparkbestyrelserne er kommet godt fra start, og at nati-onalparkplanerne indeholder mål og indsatser, som bredt repræsenterer nationalparkernes formål.Dette er imidlertid ikke klart afspejlet i Rigsrevisionens beretning, og det tegner derfor et forkert bil-lede af nationalparkernes virke.Vi må også stille os uforstående overfor, at Rigsrevisionen vælger at evaluere nationalparkerne såkort tid efter de er kommet i drift, og ikke mindst med et snævert fokus på natur, der slet ikke afspej-ler de 10 ligesidede formål med nationalparkerne, som fremgår af nationalparkloven. Landbrug &Fødevarer finder det relevant at nationalparkerne evalueres, men evalueringen skal være tro modnationalparkernes mange formål, og hvis evalueringen skal give mening, bør den afvente at natio-nalparkerne har været i drift mindst én planlægningsperiode.Opsummerende skal der lyde en klar opfordring til miljøministeren om, at Rigsrevisionens beretningikke giver anledning til at ændre på nationalparkloven eller de grundlæggende forudsætninger omlokal opbakning og frivillighed. Herunder skal det også slås fast, at der ikke ændres på national-parkbestyrelsernes kompetencer, som fastlagt i nationalparkloven og at miljøministeriets repræsen-tant derfor også fremover er ligestillet med alle de øvrige interessenter i bestyrelserne. Endelig skalvi opfordre til at miljøministeren klart melder ud, at formålet med de danske nationalparker er langtbredere end alene at styrke og udvikle naturen, og at en retvisende evaluering af loven, derfor skalse på alle lovens formål.