MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 137: Henvendelse af 7/1-14 fra Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) om "Vandteknologi sker også på de små vandværker"

Småt er også godtFør jul satte dagbladet Børsen fokus på, hvordan udviklingen af ny teknologi til drikke- og spildevandsbran-chen kan skabe flere arbejdspladser i Danmark. Det er et vigtigt emne, som formår at skabe opmærksom-hed om danske virksomheder, nye arbejdspladser, og samtidig gør vandværker både herhjemme og ude iverden mere effektive og sikre.Men kæden hopper af – igen, fristes vi i FVD til at sige: Gang på gang hævder de store vandselskaber,DANVA og miljøminister Ida Auken, at store vandmastodonter er vejen frem. Man kunne næsten få dentanke, at mindre vandværker dermed er ineffektive, usikre og lukkemodne.Børsens vandtek-tema blev skudt i gang d. 9/12 2013 med en artikel under overskriften ”Fusionsbølge skalskabe vandeventyr.” Den af Ida Auken og DANVA-direktør Carl-Emil Laursen dikterede vinkel i artiklen er, atkun på enorme vandforsyninger kan udvikling og partnerskaber om ny vandteknologi lade sig gøre.HOFOR’s Frank Brodersen antyder, at selskabet har for mange ansatte, så i stedet for at effektivisere driftenog sænke vandprisen, skal denne overkapacitet nu gøre HOFOR til en selvstændig teknologivirksomhed:”Når du bliver større, får du styr på din drift, og du får noget ledelseskraft frigjort til, hvordan man kvali-tetsudvikler,” siger han.Vi forstår det ikke. Hvis Frank Brodersen har ledige hænder og hoveder, er det da en god anledning til yder-ligere at effektivisere HOFOR og slanke staben, sænke vandprisen og dermed til fulde overholde vandsek-torloven. I stedet hyldes HOFOR for entrepreneurship og fremsynethed.Omvendt skoses landets mere end 2.000 forbrugerejede vandværker for deres håbløse størrelse, på trodsaf at de overholder lovgivningen til punkt og prikke, holder priserne i bund og effektiviteten i top – ogsam-tidiger med på teknologitoget:---Hvert år afholder FVD tre vandteknologimesser med 50-60 firmaer fra alle dele af branchen.FVD bidrager – akkurat som DANVA – til Vandsektorens Teknologiudviklingsfond (VTU), og små an-delsvandværker deltager i langt størstedelen af fondens drikkevandsprojekter.De forbrugerejede vandværker udliciterer i langt højere grad både drifts- og udviklingsopgaver tilde virksomheder, som skal være hovedmotor i Danmarks vandeventyr.

FVD deler gerne ud af viden og ressourcerI FVD skal vi ikke gøre os kloge på, om det går for langsomt med at få skrevet dette vandeventyr. Men hvisdet er tilfældet, kan vi med sikkerhed sige, at det er lovgivningen fra ministerens og politikernes hånd, somstår i vejen – og ikke størrelsen på vandværkerne.Tre konkrete ændringer kan sætte turbo på teknologiudvikling og arbejdspladser:-Afskaf vandsektorloven, Forsyningssekretariatet og prislofterne:I stedet for at bruge penge på re-visorer og Forsyningssekretariatet – og renter til dyre lån, nu hvor vandværkerne ikke må spare optil investeringer – kunne vandværkerne bruge tid og penge på netop teknologiudvikling. Lovenmodarbejder sig selv, dels ved at bremse netop de efterspurgte fusioner, dels gør prislofterne detendnu mere kompliceret at investere i ny teknologi.Gør videregående vandbehandling nemmere:I dag kræver det en kommunal tilladelse, hvis etvandværk vil benytte videregående vandbehandling som UV-belysning, kalkfældning, aktiv kulfiltre-ring og lignende. I stedet for 98 forskellige måder at sagsbehandle dette på i kommunerne, skalgodkendelsesproceduren forenkles og i stedet udstedes fra statsligt hold. Selve definitionen af vi-deregående vandbehandling bør også lempes. Videregående vandbehandling skal være en sikker-hedsbarriere til gavn for forbrugerne – men ikke en sovepude, hvorfor vandanalyser og tilsyn fort-sat skal ske både før og efter den videregående behandling.Lempelse af § 52 a:Hvile-i-sig-selv-princippet er godt til at beskytte forbrugerne mod økonomiskspekulation og ublu overskudsakkumulering i vores vandværker. Men vandforsyningslovens § 52 asætter trods alt lidt for snævre rammer for, hvad vandværkerne må bruge penge på. Den kan lem-pes, så teknologiudviklingsprojekter uden for VTU-fondens regi også bliver en lovlig post i vandvær-kernes regnskaber.

Analysefirmaet Copenhagen Economics’ granskning af vandsektoren viser med al tydelighed, at de kommu-nale vandselskaber halser langt efter de forbrugerejede vandværker på både effektivitet, vandpris og udlici-tering. De forbrugerejede vandværker har 30 % lavere vandpriser og opfylder lovenes bestemmelser tilfulde, men fremstilles i den vandpolitiske debat som små og uduelige.Ikke desto mindre har vi både ressourcer, erfaring, godt samarbejde med virksomhederne og ikke mindstforbrugernes opbakning til fortsat at tage del i vandtek-eventyret. Hvis lovgivningen blot tillader det, læg-ger vi gerne flere penge på bordet til at få endnu mere gang i virksomhedernes eksportmuligheder. Lad detstå klart, når evalueringen af vandsektorloven går i gang.De forbrugerejede vandværker vil selvfølgelig deltage – stadig med størst mulig udlicitering. Vi er parate,hvis lovgiverne og ministeren er det.Med venlig hilsen