MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Orientering om transport af radioaktive stoffer - 2012, udarbejder af Staten Institut for Strålebeskyttelse, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

1 BaggrundIoniserende stråling fra radioaktive kilder anvendes rutinemæssigt i mange sammen-hænge. Dette sker blandt andet ved undersøgelse og behandling af patienter påhospitaler, i mange større produktionsvirksomheder og i forbindelse med forskning ogudvikling på universiteter og i bioteknologiske virksomheder. Radioaktive stoffertransporteres derfor dagligt til brugere i hele Danmark. I starten af 1990’erne var der ipressen en særlig fokus på transittransporter gennem Danmark af ubestråleturanbrændsel m.v. til og fra svenske nukleare anlæg. Indenrigsministeren anmodedepå denne baggrund i 1993 Sundhedsstyrelsen ved Statens Institut forStrålebeskyttelse (SIS) om at udarbejde en årlig redegørelse, der dækker samtligetransporter af radioaktive stoffer i Danmark. De tidligere udsendte redegørelserdækker årene 1993 til 2003. Fra 2004 og fremover benævnes dokumentet:»Orientering om transport af radioaktive stoffer« i overensstemmelse medSundhedsstyrelsens system for faglige udmeldinger.Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2012 følger nedenfor. I 2012-orienteringen er kun redegjort for brugen og transport af radioaktive stoffer i Danmark,samt for gældende regler i det omfang, der er sket ændringer i forhold til beskrivelseni 2001-redegørelsen. 2001-redegørelsen indeholder i tillæg til de aktuelle forhold i2001 også en detaljeret gennemgang af de reviderede bestemmelser for radioaktivestoffer i de specifikke transportregler for farligt gods, der trådte i kraft 1. januar 2002.Redegørelser og orienteringer fra alle årene kan hentes på SIS’ hjemmeside,www.sis.dk.

2 TransportbestemmelserDe danske bestemmelser for transport af radioaktive stoffer er ligesom deinternationale baseret på det Internationale Atomenergi Agenturs (IAEA’s) retnings-linjer »Regulations for the Safe Transport of Radioactive Material, No. SSR-6«. SSR-6, som hidtil har haft betegnelsen TS-R-1 revideres jævnligt og udkom senest i en»2012 Edition« med mindre revisioner på baggrund af den seneste viden, praksis ogteknologi relateret til transport af radioaktive stoffer. En beskrivende gennemgang afretningslinjernes formål og indhold findes i redegørelsen for 20011.Det danske regelsæt for transport af radioaktive stoffer generelt og for de enkeltetransportmåder er stort set uændret i forhold til 2005, hvor forhold vedrørende sikringaf transport af farligt gods herunder radioaktivt materiale indgik i regelsættet. Sikringer ikke omfattet af IAEA’s retningslinjer (SSR-6), men hidrører fra »EuropæiskKonvention om International Transport af Farligt Gods ad Vej« (ADR) fra 2005.Konventionen bliver opdateret hvert andet år (ulige årstal).Sikringskapitlet i ADR er implementeret i det danske regelsæt gennem »Justits-ministeriets bekendtgørelse nr. 705 af 21. juni 2007 om vejtransport af farligt gods«,der afløste »Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 437 af 6. juni 2005 om vejtransportaf farligt gods«. I den forbindelse defineres sikring som foranstaltninger ellerforholdsregler, der skal træffes for at minimere tyveri eller misbrug af farligt gods, somkan være til fare for personer, ejendom eller miljø. Sikringsbestemmelserne omfatterblandt andet: Legitimation, sikringsuddannelse, sikringsplaner samt særlige forholdvedrørende højrisikogods.Bekendtgørelse 1407 af 7. december 2007 om indberetning af oplysninger om farligteller forurenende gods om bord på skibe og indberetning af forurening af havet har tilhensigt at forbedre sikkerheden i relation til søtransport af farligt gods, herunderradioaktive materialer. Det fremgår af bekendtgørelsen at før et skib med farligt godsforlader dansk havn og tilsvarende senest når et skib forlader en havn udenfor EU påvej til Danmark skal oplysninger om lasten, skibet, bestemmelsessted mm.fremsendes til Søværnets Operative Kommando (SOK). Endvidere skal skibsførerenindberette hvis der indtræder en situation på havet som kan føre til forurening afdanske kyster eller havområder. Såfremt indberetningerne omhandler radioaktivtmateriale orienterer SOK SIS.Kræves der særlige tilladelser til transport og emballering af radioaktivt gods rettesansøgning til SIS, som er den kompetente myndighed på området. Jævnførbekendtgørelse 1138 af 27. november 2008 om ændring af bekendtgørelse omvejtransport af farligt gods, kan afgørelser der træffes af Statens Institut for Stråle-beskyttelse på dette område ikke indbringes for anden administrativ myndighed.En samlet oversigt over lovgivningen for transport af radioaktive stoffer samtvejledninger hvori transport indgår findes på SIS’ hjemmeside1.

3 Brug og transport af radioaktive stoffer3.1 Medicinsk og industriel brug m.v.I Danmark er der i dag ca. 900 registrerede brugere af radioaktive stoffer.Anvendelserne, som disse brugere har fået tilladelse til i henhold til lov nr. 94 af 31.marts 1953 om brug m.v. af radioaktive stoffer, spænder fra medicinske anvendelserover et bredt spektrum af industrielle anvendelser til brug i forskning og undervisning.SundhedssektorenSundhedsvæsenet er det sted i samfundet, hvor flest danskere kommer i forbindelsemed radioaktive stoffer. Der foretages ca. 135.000 diagnostiske undersøgelser pr. år iDanmark med radioaktive lægemidler, dvs. undersøgelser, hvor patienter får indgiveten mængde radioaktivt mærket stof, hvorefter man med passende måleudstyrregistrerer, hvorledes dette fordeler sig i patientens organisme og/eller udskilles fradenne. Antallet af undersøgelser er stigende og giver anledning til et større antalårlige enkeltleverancer. Ca. 2.400 patienter om året får indgivet noget størremængder radioaktivt stof i forbindelse med behandling af en række sygdomme. Ca.500 patienter om året bliver behandlet med stråling fra radioaktive stoffer, der erindesluttet i en indkapsling (lukkede radioaktive kilder).De radioaktive stoffer, der anvendes i sundhedssektoren, tilhører fortrinsvis desåkaldte åbne radioaktive kilder, hvilket betyder, at det radioaktive stof foreligger iform af en opløsning eller en luftart, hvoraf man ved brug kan udtage en større ellermindre mængde. Der er tale om et løbende forbrug med et heraf følgende stadigttransportbehov. Den enkelte forsendelse er som hovedregel af begrænset størrelseog vægt, idet dog de såkaldte technetiumgeneratorer, der bruges på kliniskfysiologiske og nuklearmedicinske hospitalsafdelinger, ved forsendelse kan vejeomkring 20 kg. Der foretages ca. 25 transporter ugentligt af technetiumgeneratorer fraKøbenhavns Lufthavn til klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske hospitalsafdelingerover hele landet.Positron Emissions Tomografi (PET) er en almindelig metode til, med stor følsomhed,at påvise cancer på meget tidlige stadier. Ved denne anvendelse af PET-skanninganvendes som oftest et radioaktivt mærket sukkerstof F18-Fluordeoxyglucose (F18-FDG) som sporstof til påvisningen af syge celler, idet disse har et højere forbrug afsukker end de omkringliggende normale celler. F18-FDG fremstilles på cyklotroner påRigshospitalet, Århus Universitetshospital, Odense Universitetshospital, HerlevHospital samt på Hevesy laboratoriet på DTU’s Center for Nukleare Teknologier påRisø. Der foretages skønsmæssigt 500 transporter årligt af F18-FDG til andrehospitaler i landet og antallet af transporter, skønnes dermed at have været stigende ide senere år. Rigshospitalet og Hevesy laboratoriet leverer desuden med mellemrumsporstoffet til det øvrige Skandinavien samt Storbritannien og Tyskland.IndustrienDen største gruppe af de industrielle anvendelser udgøres af apparater med lukkederadioaktive kilder, der eksempelvis benyttes som tykkelsesmålere, niveaumålere,vægtfyldemålere og fugtighedsmålere. Da der benyttes lukkede kilder med langehalveringstider, er transportbehovet i forbindelse med udskiftning af udstyr ikke særligtstort. Skønsmæssigt transporteres der ca. 50 nye udstyr til brugerne i Danmark omåret og et tilsvarende antal kasserede apparater transporteres tilbage til leverandøreneller til den nationale modtagestation for radioaktivt affald hos Behandlingsstationen,Dansk Dekommissionering (tidligere Forskningscenter Risø). De enkelte apparater3ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2012

kan veje fra nogle få til nogle hundrede kg.Det vurderes at mobilt udstyr med lukkede radioaktive kilder, der typisk anvendes iforbindelse med entreprenørarbejde, giver anledning til ca. 10.000 transporter årligt.Et andet væsentligt område udgøres af gammaradiografien. Her bruges gamma-strålingen fra middelstærke radioaktive kilder til at gennemlyse konstruktions-elementer, svejsninger, fjernvarmeledninger m.m., således at man på film eftereksponering og fremkaldelse direkte kan se, om emnerne er behæftet med skjulte fejl.Gammaradiografiudstyr bruges eksempelvis på byggepladser, broer, kraftværker ograffinaderier. I forbindelse hermed er der et betydeligt transportbehov, idet reglerne forgammaradiografi foreskriver, at sådant udstyr kun må opbevares på bestemte sikredeog afmærkede steder. I Danmark er der i alt givet tilladelse til brug af ca. 80 af dennetype udstyr. Skønsmæssigt kan omfanget af disse transporter sættes til 5.000 pr. år.Da hovedparten af de benyttede radioaktive kilder til dette formål har en halveringstidpå 74 dage, foretages der årligt ca. 30 transporter af nye kilder til gammaradiografisamt det samme antal transporter af de udskiftede, brugte kilder fordelt påleverandøren og Behandlingsstationen, Dansk Dekommissionering.Tre steder i landet er der opført anlæg, hvor strålingen fra meget stærke radioaktivekilder (hver sammensat af mange mindre kilder) blandt andet udnyttes til stråle-sterilisering af medicinsk engangsudstyr. Disse kildearrangementer befinder sig, nårde ikke er i brug, på bunden af et 5,5 m dybt vandbassin, som absorberer strålingenfuldstændigt. Når der skal bestråles, hejses kilderne op herfra i et særligt afskærmetrum over vandbassinet. Her føres de produkter, der skal bestråles, tæt forbi kildernepå et transportbånd. Samtlige kilder, der anvendes i bestrålingsanlæggene,indeholder Co-60 som radioaktivt stof. Co-60 har en halveringstid på ca. 5 år, hvorforanlæggene jævnligt skal have kildestyrken suppleret op. Da der er tale om kraftigeradioaktive kilder, foregår transporten i B(U) beholdere med en vægt på 5,5 tons, ogtransportreglerne foreskriver forudgående orientering af SIS.Forskning og undervisningForskningsmæssig anvendelse af radioaktive stoffer sker først og fremmest pålaboratorier på de højere læreanstalter, på sygehuse og i industrien. De radioaktivestoffer, der bruges inden for forskningen udgøres praktisk taget udelukkende af åbneradioaktive kilder. De enkelte forsendelser har samme beskaffenhed med hensyn tilstørrelse og vægt som nævnt for sundhedssektoren. Sammen med de tilsvarendeforsendelser til Sundhedssektoren bidrager transporter til forskningsmæssiganvendelse med det største antal transporterede kolli.Inden for undervisningsområdet bruges radioaktive stoffer på alle trin tildemonstrationsformål. Det kan nævnes, at de fleste skoler har et sæt af tre megetsvage lukkede radioaktive kilder. Transportbehovet i forbindelse med undervisnings-sektorens brug af radioaktive stoffer er kun i forbindelse med anskaffelse eller bort-skaffelse til Behandlingsstationen, Dansk Dekommissionering. I lighed med andrestrålekilder, må skolekilder ikke sendes med posten, men skal transporteres ioverensstemmelse med gældende bekendtgørelse 993 af 5. december 2001 omtransport af radioaktive stoffer.ForbrugerartiklerForbrugerartikler indeholdende radioaktive stoffer omfatter først og fremmest røg-detektorer med en meget svag lukket radioaktiv kilde. Det skønnes, at der i dag eropsat ca. 1,5 mio. sådanne røgdetektorer i danske boliger og virksomheder m.m.Transport finder i denne sammenhæng primært sted ved import og distribution afrøgdetektorerne og i mindre grad i forbindelse med bortskaffelse. SIS forventer på

længere sigt stadigt færre transporter af denne art som følge af den aktuelleudfasning af røgdetektorer med radioaktiv kilde til fordel for nye optiske typer. I 2012modtog Behandlingsstationen, Dansk Dekommissionering omtrent 1.290 kgkasserede røgdetektorer.Der observeres en stigende international efterspørgsel på såkaldte HID ”HighIntensity Discharge” lyskilder, der indeholder meget lave mængder radioaktivt thoriumeller krypton. For de enkelte lyskilder er det radioaktive indhold så lavt, at der ikkekræves nogen form for tilladelse eller særlige strålebeskyttelsestiltag. IAEA og detbritiske Health Protection Agency har i 2010 vurderet forhold vedrørende størremængder lyskilder samlet på et sted; fx i forbindelse med transport. Beggeorganisationer finder i den forbindelse, at transporter eller eventuelle transportuheldder involverer større mængder lyskilder (pallevis), kun kan medføre ubetydeligestråledoser, og at praksis således er i overensstemmelse med EU’sstrålebeskyttelsesdirektiv samt IAEA’s grundlæggende sikkerhedsnormer (BasicSafety Standards).Radioaktivt affaldRadioaktivt affald, der fremkommer ved brug af radioaktive stoffer her i landet, og somikke umiddelbart kan bortskaffes i henhold til gældende regler, transporteres til dennationale modtagestation for radioaktivt affald, Behandlingsstationen, DanskDekommissionering, hvor det opbevares på særlige lagre. I 2012 modtogBehandlingsstationen 349 enkeltleverancer fordelt på 73 transporter.

3.2 Nukleare materialerDansk Dekommissionering påbegyndte i 2003 afviklingen af de nukleare anlæg påRisø-området og kun Behandlingsstationen for radioaktivt affald er endnu i drift. Vedudgangen af 2012 var forsøgsreaktorer DR 1 og DR 2 fuldt afviklede, forsøgsreaktorDR 3 og Hot Cells var under afvikling og det sidste anlæg, Teknologihallen varforberedt for afvikling. Som det fremgår af tabel 3 i kapitel 5 forekommer der ikkelængere transporter af brændsel eller uransilicid til eller fra anlæggene.Transittransport ad vej gennem Danmark af materialer til fremstilling af kernebrændseltil nukleare anlæg kan forekomme. Svenske og tyske kernebrændselsfabrikker mod-tager eksempelvis urandioxid og uranhexafluorid til brændselsfremstilling. Uranhexa-fluorid er ud over radioaktiviteten og spalteligheden også karakteriseret ved en kemiskrisiko, idet stoffet ved kontakt med vand udvikler flussyre, som er giftig og ætsende.Stoffet transporteres derfor som fast stof i kraftige trykbeholdere.Transittransporter i Danmark forekommer også med mellemrum i forbindelse medmellemlandinger i Kastrup eller Billund Lufthavn, ligesom der undertiden forekommeroverflyvninger af dansk område inklusive Grønland og Færøerne.Transport af brugt reaktorbrændsel og radioaktivt affald fra de svenske kerne-kraftværker sker ad søvejen med det svenske specialfartøj SIGYN. Transporter fraRinghalsværket og Barsebäckværket sker som regel gennem Øresund til mellem- ogslutlagrene på den svenske østersøkyst. Som følge af lukningen af Barsebäcktransporteres der dog ikke længere reaktorbrændsel herfra. Planer for sejladser medbrugt reaktorbrændsel meddeles på forhånd til SIS. Under sejlads observeres SIGYNrutinemæssigt af Søværnets Operative Kommando, som videresenderobservationerne til SIS.5ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2012

Ligeledes er der igennem de danske stræder jævnligt transport af såvel nukleart somikke-nukleart radioaktivt materiale. Da der er uindskrænket gennemsejlingsret, harDanmark kun i begrænset omfang mulighed for at skaffe information om art ogomfang af disse transporter.Atomisbrydere, typisk bestykket med mindre nukleare reaktorer, passerer fra tid tilanden dansk farvand, i forbindelse med isbrydning i de indre dele af Østersøen. Dissefartøjer observeres rutinemæssigt af Søværnets Operative Kommando, somvideresender observationerne til relevante aktører herunder SIS og NukleartBeredskab, Beredskabsstyrelsen.Alle lande omkring Østersøen har tiltrådt den Internationale Konvention om FysiskBeskyttelse af Nukleart Materiale. Dette betyder, at de enkelte landes relevantemyndigheder inden en transport specificerer krav til transportørerne i henhold tildenne konvention. Dette betyder endvidere, at der før gennemførelsen af den enkeltetransport er truffet foranstaltninger med det formål at forhindre tyveri og misbrug afmaterialerne.Samtlige lande omkring Østersøen rapporterer hvert år til IAEA hvilken myndighed derer det pågældende lands kompetente nationale transportmyndighed. Disse er listet i»National Competent Authorities Responsible for Approvals and Authorization inRespect of the Transport of Radioactive Material, List No. 35, IAEA, Vienna«2. I hvertland vil der således inden hver transport af nukleare materialer have været enmyndighedsbehandling i henhold til gældende internationale transportregler. Detransporter, der efterfølgende gennemføres i danske stræder, forventes derfor at leveop til internationale transportregler.

4 Tilsyn og overvågning4.1 GenereltStatens Institut for Strålebeskyttelse fungerer efter aftale med de øvrige transport-myndigheder som dansk kompetent myndighed jf. gældende bestemmelser fortransport af radioaktive stoffer. Dette indebærer blandt andet at SIS er den enestedanske myndighed, der kan godkende transportbeholdere og radioaktivt stof i specielform. I 2008 blev det endvidere bekendtgjort, at afgørelser truffet af SIS vedr. vej-transport ikke kan bringes for anden administrativ myndighed (Bekendtgørelse 1138af 27. november 2008). Med hensyn til udstedelse af transporttilladelser, hvor dette erkrævet i transportbestemmelserne, indsendes alle ansøgninger uanset transport-måden til SIS, der foretager en teknisk behandling af ansøgningen. For luft- ogsøtransport videresendes ansøgningen med SIS’ tekniske indstilling til henholdsvisTrafikstyrelsen og Søfartsstyrelsen, som herefter tager endelig stilling til ansøgningen.Som kompetent myndighed modtager SIS tillige alle forhånds-meddelelser omtransporter, der berører dansk område.Da der ikke produceres transportbeholdere til type B og C kolli her i landet, har SIS’godkendelser af transportbeholdere hidtil kun omfattet udenlandske konstruktioner ogfortrinsvis beholdere til nyt og brugt reaktorbrændsel samt til forskellige mellem-produkter til fremstilling af reaktorbrændsel. Sådanne godkendelser gennemføresderfor normalt ved, at SIS validerer godkendelsescertifikater fra den kompetentemyndighed i oprindelseslandet for transportbeholderen. Hertil stilles der krav om attransporter der berører dansk område af type B og C kolli der indeholder radioaktivematerialer af høj aktivitet skal forhåndsanmeldes til SIS i hvert enkelt tilfælde. Tillige erdet et generelt krav, at uheld og hændelser snarest muligt skal meddeles SIS.Radioaktive forsendelser med tilhørende transportdokumenter, benyttedetransportmidler og transitopbevaringssteder, samt virksomheder, der udvikler,fremstiller og vedligeholder kildeindkapslinger og transportbeholdere er underlagttilsyn af SIS. SIS skal til enhver tid have adgang til sådanne forsendelser ogvirksomheder. SIS fører tillige administrativt tilsyn med anvendelse af nyebeholdertyper samt test af disse.SIS gennemfører med mellemrum tilsyn, hvor hovedformålet er inspektion iforbindelse med en transport. I forbindelse med SIS’ almindelige tilsyn med brugere afradioaktive stoffer indgår transportsiden almindeligvis som en del af besigtigelsen.24-timers vagtSIS opretholder en vagtordning, så det hele døgnet er muligt at komme i forbindelsemed sagkyndige. Ved gennemførelse af transporter af radioaktive stoffer på danskområde, som i henhold til transportbestemmelserne kræver forudgående meddelelsetil SIS, er den vagthavende orienteret om relevante forhold i denne forbindelse.Cirkulære om vagtordningen ved SIS er blandt andet udsendt til politi og rednings-beredskab. Cirkulæret foreskriver, at transportuheld og brud på emballager altid skalanmeldes til SIS snarest muligt.Vejledningen, ”Håndtering af uheld med radioaktive stoffer, 2001” er ligeledes udsendttil redningsberedskaber, politi, de statslige beredskabscentre og embedslæge-institutionerne. Denne vejledning præciserer, at hovedprincipperne for indsats ved7ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2012

Undervisning m.m.SIS deltager i undervisning om transport for brugere af radioaktive stoffer samt forbeskæftigede inden for transportbranchen, redningsberedskab, SKAT m.v., ligesomSIS yder rådgivning og vejledning på området til alle, der henvender sig til SIS. I 2012har SIS afholdt et kursus hos en privat virksomhed, hvor relevante transport-bestemmelser blev gennemgået. SIS afholder endvidere et årligt kursus i grund-læggende strålebeskyttelse for en række forskellige aktører. Transport-bestemmelserne indgår som en fast del af kurset.SIS underviser endvidere ved Beredskabsstyrelsens indsatslederkurser påberedskabsskolen i Tinglev. Transportforhold samt diverse virkelige transportuheldindgår som en væsentlig del af undervisningen. Undervisningen fokuserer så vidtmuligt på den praktiske indsatsledelse og anvender således indsatskortene fra SIS’uhelds-håndbog: ”Håndtering af uheld med radioaktive stoffer, 2001”, der kan hentespå SIS’ hjemmeside.AdministrationSIS opretholder en administrativ database, der i henhold til Sundhedsstyrelsensbekendtgørelse nr. 993 af 5. december 2001 om transport af radioaktive stofferindeholder oplysninger om:---godkendte transportbeholdere, der benyttes på dansk områdeudstedte transporttilladelsergennemførelse af transporter, der kræver forhåndsanmeldelse til SIS

Fra databasen kan der udskrives dansk validering af udenlandske beholdercertifikatermed tilhørende udsendelsesbrev til berørte nationale og internationale parter.Databasen blev oprettet i 1996 og omfatter med udgangen af 2012 oplysninger om188 valideringer af transportbeholdere, 90 udstedte transporttilladelser og 384forhåndsmeddelelser om transporter.I 1999 blev der indført krav om betaling for tilsynet med brugen af radioaktive stoffergenerelt. Kravene om bidrag for anvendelse af radioaktive stoffer omfatter ogsåtransport af disse. Bidragssatserne fremgår af Indenrigsministeriets bekendtgørelsenr. 734 af 21. september 1999 om opkrævning af bidrag for tilsyn med sikkerheds-foranstaltninger på radioaktivitetsområdet med senere ændringer. For så vidt angårtransport er der krav om et engangsbidrag for godkendelse af konstruktion afradioaktivt stof i speciel form, for godkendelse af transportkolli (herunder validering afudenlandsk kollikonstruktion) og for godkendelse af særligt arrangement.

4.2 Nukleare materialerSejladser med dansk rederiSejlads med bestrålet reaktorbrændsel klassificeres som INF-transport (IrradiatedNuclear Fuel) og skal gennemføres med skibe som er godkendt under INF-koden afSøfartsstyrelsen. Ved alle INF-transporter med dansk skib medfølger der efter krav fraSIS en strålesagkyndig person udstyret med måleudstyr samt persondosimetre(anordning der bæres på kroppen til måling af stråledosis til den enkelte person) tilalle ombordværende.Frem til 2007 har kun ét dansk rederi udført INF-sejladser. I 2007 påbegyndte endnuet dansk rederi sejlads med bestrålet reaktorbrændsel i INF-godkendt skib, der blevombygget hertil på dansk værft. SIS ydede i den forbindelse rådgivning vedrørendeden almindelige instruktion af skibets besætning, samt i forbindelse med uddannelsenaf strålesagkyndige. Dette rederi har nu to dansk indregistrerede fartøjer med INF-godkendelse.Efter ansøgninger til SIS gennemførte de danske rederier i 2012 i alt fem transporteraf reaktorbrændsel og/eller nukleare materialer. Disse omfatter sejladser:1. Fra Vera Cruz i Mexico til Charleston i USA med 1 beholder indeholdende 29bestrålede, højt berigede brændselselementer.2. Fra Charleston i USA til Koper i Slovenien med 1 beholder indeholdende 77 ikkebestrålede, lavt berigede brændselselementer.3. Fra Koper i Slovenien til Charleston i USA med 1 beholder indeholdende 9bestrålede, højt berigede brændselselementer og 82 bestrålede, lavt berigedebrændselselementer.4. Fra Trieste i Italien til Charleston i USA med 1 beholder indeholdende 10bestrålede, højt berigede brændselselementer.5. Fra Koper i Slovenien til Charleston i USA med 1 beholder indeholdende 1radioaktiv kilde med højt indhold af fissilt plutonium.SøtransportDen uindskrænkede ret til at gennemsejle danske stræder betyder, at SIS kun harbegrænset adkomst til oplysninger om last. EU-landenes myndigheder har dog, medetableringen af det elektroniske netværk SafeSeaNet (SSN), imødekommet et behovfor at myndighederne i EU hurtigt kan fremskaffe pålidelige informationer om bl.a.skibes last af farligt gods, antallet af ombordværende m.m., med henblik på at kunneudøve en effektiv redningsindsats og miljøbeskyttelse. Via SSN udveksles såledesmaritimt relaterede informationer mellem medlemslandene, baseret på indberetnings-forskrifterne i direktiv 2002/59/EF (”overvågningsdirektivet”) med tillæg i direktiv2009/17/EF. SSN systemet indeholder pt. information om farligt gods, anløb af EU-havne, samt om hændelser eller ulykker til søs, som medlemslandende i henhold tilovervågningsdirektivet skal informere hinanden om.Med Bekendtgørelse 924 af 25. august 2011 om skibsmeldesystemet SOUNDREP,er der fra 2011 indført særlige bestemmelser for meldepligt ved gennemsejling afØresund. Formålet med skibsmeldesystemet er at forbedre navigationssikkerhed og –effektivitet for sø- eller luftfartøjer i/over Øresund, samt at indhente rapporter omeventuelle uheld bl.a. vedrørende farligt gods, med henblik på miljøbeskyttelsen i9ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2012

farvandet. Information om farligt gods efterspørges i det omfang den ikke allerede erformidlet til rette myndighed gennem SafeSeaNet, såfremt der er tale om transport fraen anden Europæisk stat.SIS modtager endvidere, i vidt omfang information om transport af særlige godstypergennem det tætte internationale samarbejde mellem strålebeskyttelsesmyndig-hederne; særligt de nordiske lande.Således blev SIS bekendt med at et udenlandsk rederi, i forbindelse med detamerikanske Global Threat Reduction Initiative (GTRI), i 2009 og 2010 gennemførteflere sejladser fra Gdynia, Polen til Murmansk, Rusland med bestrålet forsøgsreaktor-brændsel. Transporterne gennemførtes i overensstemmelse med IMDG-koden ogkonventionen om Fysisk beskyttelse af Nukleart Materiale. SIS er ikke bekendt med atlignende transporter skulle have fundet sted i 2011 eller 2012.SIS har i den forbindelse bl.a. forstærket samarbejdet med ”Maritime AssistanceService” under Søværnets Operative Kommando for maksimalt at udnytte de danskemyndigheders muligheder for at følge trafikken af fartøjer med INF-last der gennem-sejler dansk farvand.I 2012 modtog SIS 17 forhåndsmeddelelser samt en række ændringsmeddelelservedrørende transport gennem dansk fravand af anvendt nukleart brændsel fraRinghals til CLAB – det centrale mellemlager for anvendt nukleart brændsel - nærOskarshamn i Sverige.Transittransport af nukleare materialerI 2012 gennemførtes, efter ansøgning til SIS i alt ni transporter af reaktorbrændselog/eller nukleare materialer ad vej via Danmark:1. Fra Navalmoral de la Mata i Spanien til Studsvik i Sverige med 1 beholderindeholdende 8 bestrålede, lavt berigede brændselselementer.2. I fire transporter fra Västerås i Sverige til Lingen i Tyskland med 40 beholdere ialt indeholdende 40 bestrålede lavt berigede brændselselementer.3. Fra Västerås i Sverige til Grafenheifeld i Tyskland med 20 beholdere, hverindeholdende 1 bestrålet lavt beriget brændselselement.4. I to transporter fra Västerås i Sverige til Grohnde i Tyskland med 40beholdere, hver indeholdende 1 bestrålet lavt beriget brændselselement.5. i tre transporter fra Västerås i Sverige til Brokdorf i Tyskland med 44beholdere, hver indeholdende 1 ikke bestrålet lavt beriget brændselselement.6. I to transporter fra Västerås i Sverige til Essenbach i Tyskland med 32beholdere, hver indeholdende 1 ikke bestrålet lavt beriget brændselselement.7. Fra Almelo i Holland til Västerås i Sverige med 1 beholder indeholdende lavtberiget Uranhexafluorid til reaktorbrændselsproduktion.8. I fire transporter fra Gronau i Tyskland til Västerås i Sverige med 45 beholdereindeholdende lavt beriget Uranhexafluorid til reaktorbrændselsproduktion.9. Fra Pierrelatte Cedex i Frankrig til Västerås i Sverige med 1 beholderindeholdende lavt beriget Uranhexafluorid til reaktorbrændselsproduktion.Hertil udstedte SIS i 2010 en generel tilladelse som udløber i 2013, til et selskab til

4.3 Ikke-nukleare materialerVejtransportSIS besigtiger med mellemrum transporter og transitopbevaringssteder for radioaktivestoffer. SIS evaluerer i den forbindelse arbejdsprocedurer og instrukser samt rådgiverchauffører og personale, der er beskæftiget med transport, transitopbevaring ogafsendelse af radioaktive stoffer. Evalueringen omfatter også medicinske afdelinger,der modtager og tilbagesender beholdere med radioaktive stoffer.I 2012 gennemførtes to vejtransporter af kraftige Co-60 kilder til/fra et af landets trebestrålingsanlæg. Fra 2005 har der jf. ADR været krav om særlige sikkerhedsplanerfor transport af kraftige strålekilder med det sigte at øge sikkerheden ved vejtransport.Der forelå beredskabs- og sikringsplaner for de pågældende transporter.Også i 2012 medvirkede SIS med særlig rådgivning i forbindelse med enkeltståendeeller regelmæssige transporter af mindre kilder, typisk til medicinsk anvendelse, tilforskellige nationale eller internationale destinationer.Vejtransport som særligt arrangementTilladelse til vejtransport som særligt arrangement udstedes i tilfælde hvorforsendelsen ikke kan bringes helt i overensstemmelse med de relevante krav, menhvor et sæt administrative og operative kompenserende foranstaltninger kan opvejemanglen. I sådanne tilfælde stiller SIS typisk krav om, at transportkøretøjerne skaleskorteres af en strålingskyndig person i et separat køretøj udstyret med relevantstrålingsmåleudstyr samt, at der skal være mulighed for mobiltelefonkontakt mellemde to køretøjer.I 2012 forekom der ikke vejtransport som særligt arrangement ifølge transport-bestemmelserne.I 2008 fornyede SIS en generel transporttilladelse til Force-Technology omfattendeældre alfa-kilder i proceskontroludstyr til industrielt brug. Tilladelsen, der er gældende tilog med 2014, tillader transport af kilder hvor det tilhørende »speciel form certifikat« erudløbet og ikke efterfølgende fornyet. Antallet af denne type transporter med gamle alfa-kilder uden gyldigt »speciel form certifikat« må forudses at øges i fremtiden og er etinternationalt problem. Som kompenserende foranstaltning ved transporterne har SISstillet krav om, at Force-Technology rapporterer til SIS ved afgang og ankomst forhver enkelt transport. Der blev ikke udført transporter i medfør af tilladelsen i 2012.LufttransportI 2012 forekom der ikke lufttransporter af radioaktive stoffer i luftrummet overDanmark, som kræver tilladelse eller forhåndsmeddelelse. SIS har dog løbendekontakt med Trafikstyrelsen og mindre luftfartsselskaber i forbindelse medenkeltstående eller regelmæssige forsendelser af radioaktive lægemidler fx. F18-FDGjf. kapitel 3.

5 Omfanget af transport af radioaktivestofferPå basis af blandt andet SIS’ kendskab til indkøb af radioaktive stoffer er der i tabel 1givet en vurdering af omfanget af transporter til sygehuse, industri, forskning m.v.Vurderingen er justeret i forhold til vurderingen i den første transportredegørelse fra1993. Med de senere års markedsføring af optiske røgdetektorer anses antallet aftransporter af røgdetektorer med radioaktivt indhold at være tilsvarende minimeret.Det skønnede antal transporter af undtagelseskolli er derfor reduceret fra 20.000 til15.000 i forhold til tidligere år. Af de ca. 35.000 årlige transporter af type A kolliudgøres størstedelen af transporter af åbne radioaktive kilder til sygehuse ogforskningslaboratorier. Dette skøn er opjusteret i forhold til tidligere år (25.000) somfølge af den reviderede vurdering af antallet af transporter af mobilt udstyr tilentreprenørarbejde. De ca. 5.000 årlige transporter af type B kolli drejer sig medganske få undtagelser om transport af gammaradiografiudstyr (B(U) kolli). Blandtundtagelserne er transporterne fra Canada med skib og lastbil af nye radioaktivekilder til de tre danske bestrålingsanlæg og transport retur af brugte kilder. Omfangetaf disse transporter er vist i tabel 2.For samtlige tabeller i kapitel 5 gælder, at kun oplysninger fra de seneste 8 år ermedtaget. For data fra forudgående år henvises til tidligere udgaver af rede-gørelsen/orienteringen.I 2012 blev der ikke gennemført transporter af nukleare materialer fra Dansk Dekom-missionering, tidligere Forskningscenter Risø. Antal transporter til og fra DanskDekommissionering/Forskningscenter Risø for perioden 2005 - 2012 er vist i tabel 3.Omfanget af transittransporter af nukleare materialer gennem Danmark på vej og jern-bane, opgjort som antallet af køretøjer, er vist i tabel 4. Der blev i 2012 gennemført 4transittransporter med brugt reaktorbrændsel.Endelig er der i tabel 5 for perioden 2005 - 2012 vist antallet af forhåndsmeddelelser,som SIS har modtaget i henhold til transportbestemmelserne, antallet af givnetransporttilladelser fra danske myndigheder samt antallet af beholdergodkendelsergivet af SIS. Forhåndsmeddelelserne omfatter blandt andet de transporter, hvortil derer givet tilladelser. Den enkelte forhåndsmeddelelse kan omfatte mere end et enkeltkøretøj ved vejtransport, ligesom en enkelt tilladelse kan omfatte flere transporter.Det er efter gældende regler de færreste transporter af radioaktive stoffer, der krævergodkendelse eller forhåndsmeddelelse. SIS bliver dog på forskellig måde orienteretom transporter af især lidt større aktivitetsmængder, som går i transit gennemDanmark, overflyver Danmark eller passerer dansk farvand. Mange afsøtransporterne udgøres af uranhexafluorid i transit gennem dansk farvand. Denovervejende del af anmeldelserne vedrørende søtransport kommer via SøværnetsOperative Kommando, til SIS og en række andre berørte institutioner.

6 Stråledoser ved transport af radioaktivestofferDet væsentligste formål med transportbestemmelserne er at beskytte personer modvirkningen af ioniserende stråling. Danske og udenlandske erfaringer fra mere end 40års transportvirksomhed viser, at dette mål er nået med meget stor margin. Dennekonklusion er baseret på målte stråledoser til transportpersonale, på beregninger afstråledoser til transportpersonale og til befolkning fra den rutinemæssige transport afradioaktive stoffer samt på gennemgang af rapporterede uheld under transport afradioaktive stoffer.Der er i Danmark meget få personer, der som hovedbeskæftigelse udfører transportaf radioaktive stoffer, og for hvem der er stillet krav om brug af persondosimeter.Disse er hovedsagligt beskæftigede med transport af radioaktive lægemidler til og frahospitalerne. I 2012 blev der registreret persondoser op til 4,4 mSv (millisievert), hosdosisovervågede personer i transportbranchen. Alle ligger væsentligt under dosis-grænsen for stråleudsatte arbejdstagere på 20 mSv pr. år. Der iværksættes dogarbejdsrutine-undersøgelser med henblik på at reducere persondosis når disse liggerover en tredjedel af dosisgrænsen. Denne praksis er international og har også iDanmark ført til lavere maksimale individuelle doser pr. år.Der er i Danmark en del personer, som under deres arbejde med radioaktive stråle-kilder bærer persondosimeter, og som selv foretager transport med bil af apparaturet.Dette gælder blandt andet operatører, der udfører gammaradiografi. De individuellestråledoser til disse personer fra transporterne er meget lave i forhold til dosis-grænsen og er en lille del af den samlede erhvervsmæssige bestråling.Enkeltpersoner i befolkningen er generelt i langt større afstand fra de radioaktiveforsendelser end transportarbejderne og modtager derfor en betydeligt mindre stråle-dosis end disse, og dermed også en meget lille brøkdel af dosisgrænsen forbefolkningen på 1 mSv pr. år.Der er ikke i Danmark gennemført beregninger over befolkningens eller transport-personalets stråleudsættelse som følge af den almindelige transport af radioaktivestoffer. Udenlandske beregninger bekræfter imidlertid ovenstående og vil, underhensyntagen til væsentlige forskelle i omfang af transporter i landene, også kunneoverføres til danske forhold. Undersøgelser foretaget i Storbritannien blev publiceret i2003 og 2005 og er refereret i 2006 udgaven af transportorienteringen hvortil derhenvises.

7 Uheld ved transport af radioaktive stoffer7.1 INES skalaenThe International Nuclear Event Scale (INES skalaen) blev udviklet i 1989 af eninternational gruppe af eksperter samlet af IAEA og the Nuclear Energy Agency fraOrganisation for Economic Co-operation and Development (OECD/NEA). INESskalaen blev oprindeligt udviklet for at opnå en hurtig og præcis kommunikation tiloffentligheden og til øvrige berørte landes myndigheder af den sikkerhedsmæssigebetydning af uheld på nukleare anlæg. »Uheld« dækker i denne sammenhæng helespektret fra sikkerhedsmæssigt betydningsløse hændelser til alvorlige ulykker.INES skalaen anvendes nu af omtrent 70 lande til klassificering af uheld med radio-aktive stoffer. INES skalaen er efterfølgende yderligere udvidet til også at omfatteklassifikation af uheld ved transport af radioaktive stoffer. Dette arbejde blev afsluttet i2008 således at den nu forbedrede og videreudviklede skala blandt andet tagerhensyn til, at virkningen på miljø eller personer i befolkningen kan være lokal ellerregional.Lande, der deltager i INES netværket, er forpligtet til at udnævne en national INESofficer. INES officeren har ansvaret for så hurtigt som muligt (målet er indenfor 24timer) at sende en officiel meddelelse til alle lande, der deltager i netværket, om densikkerhedsmæssige betydning af et nationalt uheld, det vil sige en indplacering påINES skalaen. Nukleart Beredskab i Beredskabsstyrelsen varetager denne opgave iDanmark. Kommunikationen til netværket foregår i praksis ved, at den nationale INESofficer kommunikerer via IAEA’s »INES Information Service«, der er døgnbemandet,og som herefter sørger for kommunikationen til de øvrige i netværket.Kriterierne for, hvornår et uheld skal kommunikeres til netværket, er følgende:--uheld der klassificeres 2 eller højere, jf. nedenforuheld der har den internationale offentligheds interesse

Skalaens anvendelse er beskrevet i manualen »The International Nuclear andRadiological Event Scale, User’s Manual, 2008 Edition«, udsendt af IAEA ogOECD/NEA hvori der også findes vejledninger, forklaringer og eksempler i brugen afINES og således også til anmeldelse og klassificering af uheld..Herunder beskrives kort den del af anvendelsen, der er relevant for transport afradioaktive stoffer. Uheld med radioaktive stoffer klassificeres på INES skalaen ved etaf de 7 niveauer som er vist på figur 1. De øverste fire niveauer 4–7 beskriver»ulykker«, niveauerne 1–3 beskriver »hændelser«. Det laveste niveau 0 ligger udenfor skalaen og beskriver »afvigelser uden sikkerhedsmæssig betydning«.I transportbestemmelserne anvendes et trinopdelt system for begrænsning afradioaktivitetsindhold i kolli. Den transporterede aktivitet kan relateres til A2-værdien,som er den maksimale aktivitet for et givet radioaktivt stof, der må transporteres i etType A kolli, når indkapslingen af det radioaktive materiale ikke er konstrueret somdet, der i transportsammenhæng benævnes »speciel form«.

INES klassifikationer for transportuheld baseres som udgangspunkt på dentransporterede radioaktivitetsmængde udtrykt i forhold til A2-værdien (tabel 6).I tabel 6 dækker den øverste del »uheld«, som ikke involverer en egentlig trafikulykkemen situationer, hvor kolli ikke opfylder transportbestemmelserne (f.eks. forkertkollitype, mangelfuld afskærmning), eller situationer hvor kolli bortkommer ellerstjæles under transport. Sikkerhedsbarrierer skal i denne sammenhæng forstås somden række af specifikke krav, der er fastsat i transportbestemmelserne for f.eks.indeslutning og afskærmning af det radioaktive stof, afmærkning og transportpapirerfor det pågældende kolli. Den nederste del af tabellen dækker klassifikation afegentlige trafikulykker, hvor et kolli er ubeskadiget (klassifikation 0), eller hvor kolliet ivarierende omfang kan have fået forringet én eller flere sikkerhedsbarrierer.Er der tale om en alvorlig transportulykke med væsentlig frigørelse af radioaktivestoffer eller bestråling af personer opgraderes klassifikationen svarende til figur 1.

7.3 Uheld ved transport af radioaktive stoffer i DanmarkDer er aldrig i Danmark sket ulykker eller uheld, som har givet anledning til spredningaf større mængder radioaktive stoffer eller til alvorlig stråleeksponering af personer.Der er heller ikke i Danmark sket egentlige trafikulykker med transportmidler, hvorforsendelser med radioaktive stoffer har været involveret. Uheld er indtruffet eller erblevet erkendt i forbindelse med håndtering og omladning af sådanne forsendelser.Antallet af denne type uheld varierer fra år til år og optræder, som man måtte kunneforvente især på steder, hvor det største antal radioaktive forsendelser håndteres ogomlades, eksempelvis i Københavns Lufthavn.En oversigt over uheld findes i samtlige transportredegørelser siden 1993. Iforbindelse med udgivelsen af INES manualen i 2001 ændredes denne oversigt,således at uheld fremover klassificeres i henhold til tabel 6.Af tabel 7 fremgår samtlige rapporterede uheld fra 2005 til og med 2012. I periodenhar der, på nær en enkelt INES 2 ”hændelse” i 2006, kun været »uregelmæssig-heder« og »afvigelser uden sikkerhedsmæssig betydning« klassificeret 1 og 0.Tabel 7Oversigt over antal rapporterede uheld i Danmark klassificeret ihenhold til INES skalaen.

Øget bevågenhed efter MV Puma-hændelsenDet danskejede fragtskib MV Puma gjorde den 8. december 2010 i forbindelse meden transport af brugt nukleart brændsel ophold ud for Skagens Rev med henblik på atbunkre vinterolie. Fartøjet er af Søfartsstyrelsen godkendt til transport af brugtnukleart brændsel (INF-fartøj) og SIS havde valideret brugen af de anvendtetransportbeholdere. Rederiet havde endvidere til Beredskabsstyrelsen på forhåndangivet en sejlrute, som ikke berørte dansk territorialfarvand. MV Puma afveg medopholdet ved Skagens Rev fra den oprindeligt udmeldte sejlrute. Afvigelsen skete akutfor at udskifte dieselolien til såkaldt vinterolie, da der var varslet ekstreme kuldegraderi Nordatlanten. Marine District Kattegat blev via Lyngby Radio gjort opmærksom pådette forhold, samt last og destination, men rederiet undlod fejlagtigt at gøreBeredskabsstyrelsen opmærksom på dette.Rederiet fremsendte siden en redegørelse for afvigelsen til Beredskabsstyrelsen.Afvigelsen er ikke klassificeret som en INES-hændelse, da der ikke er tale om enulykke eller et brud på transportreglerne.Som opfølgning på hændelsen vurderede en tværministeriel arbejdsgruppe4-4

sammen med kommunerne - spørgsmålet om øget bevågenhed ved transporter afbrugt nukleart brændsel og gennemgik procedurerne for koordination oginformationsudveksling mellem myndighederne.I den forbindelse blev myndighedernes roller og samarbejdsrelationer præciseret, såder nu er større klarhed over de enkelte myndigheders roller og ansvar. Dentværgående oversigt over søtransport af farligt gods samt den mere specifikkeoversigt over søtransport af radioaktive materialer blev i den anledning revideret.Oversigterne beskriver bl.a. myndighedernes roller, reglerne for søtransport afsådanne materialer samt andre relevante forhold, så som overvågning og beredskab itilfælde af uheld under søtransport af sådanne materialer.Øvrige hændelserDer forekommer jævnligt hændelser med radioaktive materialer i Danmark. I defærreste af disse er der dog tale om uheld som fører til bestråling af personer. SIS erikke bekendt med hændelser relateret til transport af radioaktive stoffer i Danmark i2012.Fra udlandet foreligger der beretninger i faglitteraturen om hændelser og uheld undertransport af radioaktive stoffer. Ingen af disse hændelser har som følge af strålingmedført påviselig sygdom eller død for de involverede personer. I nogle få tilfælde harder været tale om betydende stråledoser til personer. Årsagen hertil har, heltovervejende været at finde i afsenderens svigtende kontrol af dele af de benyttedetransportbeholdere eller mangelfuld kontrolmåling af kolli før afsendelse.

9 Internationalt samarbejde9.1 IAEAIAEA generalkonferencePå transportområdet refererede IAEA’s 56. generalkonference (Wien, 2012) til et”Technical Meeting” der i 2012 foreslog konkrete aktiviteter til udmøntning af anbefa-lingerne fra IAEA’s transportkonference i 2011: “TheInternational Conference on theSafe and Secure Transport of Radioactive Material: The Next Fifty Years of Transport- Creating a Safe, Secure and Sustainable Framework”.Dette tekniske møde anbefalede følgende bidrag til sikker og bæredygtig fremtidigtransport af radioaktivt materiale: 1) bedre koordinering på tværs af FN’s institutioner,2) mere uddannelse og bedre kommunikation mellem medlemsstaterne ogoffentligheden om transport af radioaktive stoffer, 3) bedre koordinering og gennem-førelse af transportsikkerhed og sikkerhedsprogrammer for medlemsstater ogregionalt 4) bedre kontakt og koordinering af transportsikkerhed og sikkerheds-programmer på alle niveauer nationalt, og 5) mere harmoniserede regler ogvejledning for transport og sikkerhed gennem periodisk gennemgang og revision efterbehov.Transport Safety Standards CommitteeI IAEA opretholdes »løbende arbejdsgrupper« og komitéer relateret til transport, hvorsamtlige medlemslande kan deltage. Komiteernes arbejdsperiode er tre år. SIS har fra2002 efter invitation fra IAEA’s Afdeling for Transportsikkerhed deltaget somkorresponderende medlem af komitéen for transportsikkerhedsstandarder, TransportSafety Standards Committee (TRANSSC). Fra 2005 til 2010 deltog SIS med enperson i komitéen, der bidrog til udfærdigelsen og review af blandt andet »Regulationsfor the Safe Transport of Radioactive Material, No. TS-R-1«. SIS deltager ikke iindeværende arbejdsperiode. En detaljeret gennemgang af arbejdet findes i 2010-udgaven af TransportorienteringenSSR-6, som indtil 2012 havde betegnelsen TS-R-1, blev tidligere revideret med ca. 10års mellemrum på grundlag af de indhøstede erfaringer med gældende udgave ogden teknologiske udvikling. Fra 2000 har det Internationale Atomenergiagentur (IAEA)imidlertid udgivet revisioner af SSR-6 med kortere mellemrum.: »1996 Edition(Revised) (TS-R-1)«, »TS-R-1, 1996 Edition (As Amended 2003)«, »TS-R-1 2005Edition« og »TS-R-1 2009 Edition«.2009-udgaven blev primært publiceret med henblik på at opnå en harmonisering af deforskellige transportformsspecifikke bestemmelser, der er gældende for national oginternational transport i regi af FN. TRANSSC har dermed udviklet og harmoniseretsamtlige planlagte standarder indenfor en relativt kort årrække, herunder:-SSR-6 2012 Edition - Regulations for the Safe Transport of Radioactive Mate-rial (publiceret 2012)-TS-G-1.1 – Advisory Material for the IAEA Regulations for the Safe Transportof Radioactive Material (publiceret 2008)-TS-G-1.2 – Planning and Preparing for Emergency Response to Transport Ac-cidents Involving Radioactive Material (publiceret 2002)-TS-G-1.3 – Radioactive Protection Program for the Transport of RadioactiveMaterial (publiceret 2007)

Standarderne udgør et stærkt og sammenhængende redskab for aktører ogmyndigheder på området. Med TS-G-1.6, der indeholder de såkaldte ”schedules” somhar været anvendt tidligere, forventes standarderne endvidere at blive merebrugervenlige. ”Schedules” omfatter en række flowdiagrammer som på en overskueligog tilgængelig måde gør det nemmere for speditører, afsendere og transportører afradioaktive materialer at overholde transportbestemmelserne.I 2012 blev ”e-Schedules” - en elektronisk version af ovenstående - udviklet medhenblik på at transportører på en enkel måde kan identificere dels hvilkentransportbeholdertype der kræves for en given mængde radioaktivt materiale og delshvilke specifikke transportregler, der gælder for den pågældende forsendelse.Softwaret er dog endnu ikke offentligt tilgængeligt.Denial of ShipmentBegrebet ”Denial of shipment”, dvs. det at transportører nægter at tage forsendelserindeholdende radioaktive materialer, har en direkte effekt på flere landes evne til atopretholde evne til at behandle kræftpatienter og til at sterilisere hospitalsudstyr. Dethar dog ikke været et problem i Danmark. Tilfældene findes i særlig grad inden forlufttransport, idet radioaktive lægemidler med meget kort halveringstid oftetransporteres med fly. International Federation of Airline Pilots’ Associations (IFALPA)er opmærksom på problemet og deltager blandt andet derfor i såvel TRANSSC sommøder i IATA, ICAO og UN.En database til rapportering af Denial of Shipment er oprettet i IMO/IAEA regi medhenblik på at opnå et bredere indtryk af problemets omfang. Medlemsstaterneopfordres til at udbrede kendskabet til databasens eksistens.I 2010 initieredes en række IAEA initiativer, blandt andet: a) en informationskampagnefor hurtig og effektive levering af strålekilder, der er af væsentlig medicinsk betydning,b) håndbøger til myndighedernes nationale fokuspunkter samt c) gratis e-learningkurser / træningsmateriale under enten IMO eller IAEA. Jævnfør IAEA’sgeneralkonference i 2012 afsluttes disse initiativer i 2013.IAEA databaserIAEA opretholder databasen PACKTRAM, hvortil de enkelte medlemslande i et vistomfang fremsender informationer om godkendelsescertifikater for transportbeholdereog kildeindkapslinger. IAEA udsender de indhentede oplysninger i »Directory ofnational competent authorities’ approval certificates for package design, special formmaterial and shipment of radioactive material«, der senest udkom i 2004 som IAEA-TECDOC-1424.Arbejdet i IAEA relateret til transport af radioaktive stoffer er detaljeret beskrevet påadressen: http://www-ns.iaea.org/tech-areas/radiation-safety/transport.htm.

9.2 EUKommissionen har i 1981 efter opfordring fra Europa-Parlamentet nedsat en arbejds-gruppe vedrørende transport af radioaktive stoffer: Standing Working Group on theSafe Transport of Radioactive Materials (SWG). Gruppen rådgiver Kommissionen ogtjener samtidigt som forum for gensidig orientering mellem EU-landene. Gruppenholder sædvanligvis 1-2 møder om året. Medlemmerne repræsenterer de myndig-heder i medlemslandene, der er ansvarlige for tilsyn med transport af radioaktivestoffer.Statens Institut for Strålebeskyttelse deltager p.t. ikke i gruppen, men holder sig dogorienteret via gruppens mødereferater. Af seneste referat fremgår som det væsentlig-ste, at EU ønsker en central registrering af firmaer der transporterer radioaktive mate-rialer, for således at harmonisere de varierende systemer der anvendes i de forskelli-ge EU medlemsstater. Flere af medlemsstaterne indvender dog at en harmoniseringer mulig blot ved at følge de eksisterende IAEA anbefalinger (SSR-6) og at en sådanharmonisering i givet fald vil dække bredere end blot EU.

9.3 Nordisk transportgruppeSiden 1981 har de nordiske strålebeskyttelses- og reaktorsikkerhedsmyndighedersamarbejdet i arbejdsgruppen NORTRAM om gensidig orientering og behandling afspørgsmål af fællesnordisk interesse i forbindelse med transport af radioaktive stoffer.Der er fast dansk deltagelse fra Statens Institut for Strålebeskyttelse. NORTRAMtræder sammen hver 18 måned så det falder forud for enten forårs- eller efterårs-sessionen i TRANSSC.På NORTRAM mødet i 2010 blev det på dansk foranledning besluttet at gruppensfokus i højere grad skal ligge på implementeringen af nationale og internationaleregler og retningslinjer i de nordiske lande. Der blev endvidere indgået aftaler omudveksling af information vedrørende fartøjer godkendt til sejlads - samt planlagtesejladser - med bestrålet nukleart brændsel (INF) i, eller umiddelbart udenfor, denordiske landes territorialfarvande. Det blev i samme forbindelse oplyst fra desvenske myndigheders side at det planlægges at bygge et søfartøj som supplementtil, eller erstatning for, MS Sigyn, der varetager sejlads med nukleart brændsel frasvenske atomkraftværker til de to svenske oplagringsfaciliteter.På NORTRAM mødet i Halden i 2011 diskuteredes blandt andet udfordringer ogbedste praksis på områderne: a) distribution af radionuklider til medicinsk brug, b)transport af ”pig tracking sources” i gasledninger, c) beholdervalideringer i forbindelsemed INF transporter, d) dokumentsikkerhed og e) transporter af ”store radioaktivtkontaminerede komponenter”. Det blev i samme anledning aftalt at øge udvekslingenaf information om INF-fartøjer og transporter der berører flere Nordiske landesterritorier.Der blev ikke afholdt NORTRAM møde i 2012.