Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 128
Offentligt
Natura 2000basisanalyse2016-2021Hjelm Hede, Flynder Sø og Stubbergård SøNatura 2000-område nr.41Habitatområde H41Fuglebeskyttelsesområde F26
Kolofon
Titel:Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 forHjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura2000-område nr.41Habitatområde nr. H41Fuglebeskyttelsesområde nr. 29Emneord:Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,Miljømålsloven, basisanalyse.Udgiver:Miljøministeriet, NaturstyrelsenAnsvarlig institution:NaturstyrelsenHaraldsgade 532100 København Øwww.naturstyrelsen.dk
Copyright:Naturstyrelsen, MiljøministerietSprog:DanskÅr:2013ISBN nr.978-87-7091-063-7Dato:20.december 2013Forsidefoto:Hede og overdrev ved Mørke SøPeter Bundgaard
Resume:Natura 2000-basisanalyse for Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø. Basisanalysen sammenfatter landsdækkende,kvalitetssikrede data for de arter og naturtyper, som Natura 2000-området er udpeget af hensyn til. Basisanalysenindeholder en kortlægning af naturtyper og levesteder, en vurdering af naturtilstanden og en foreløbig vurdering afnegative påvirkninger (trusler) mod en god naturtilstand.
Må citeres med kildeangivelse
IndholdIndhold ..................................................................................................................... 3Natura 2000-basisanalyse (planperiode 2016-21) ...................................................... 4Basisanalysens indhold .................................................................................................................. 4Natura 2000-planprocessen .......................................................................................................... 5Udpegningsgrundlag ...................................................................................................................... 5Datagrundlaget ............................................................................................................................... 6Datagrundlag – arter ............................................................................................................. 6Datagrundlag – naturtyper på land .......................................................................................7Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø ................................................................. 8Områdebeskrivelse ......................................................................................................................... 9Udpegningsgrundlag .....................................................................................................................10Områdets naturtyper ..................................................................................................................... 11Terrestriske naturtyper.........................................................................................................12Områdets sø-natur ................................................................................................................13Områdets arter ............................................................................................................................... 15Habitatområdets udpegede arter ......................................................................................... 15Fuglearter ............................................................................................................................. 20Naturtilstand og tilstand af arters levesteder ............................................................................... 21Udvikling i naturtypernes areal........................................................................................... 22Naturtypernes tilstand og udvikling ................................................................................... 23Sø-naturtyperne ................................................................................................................... 24Foreløbig vurdering af negative påvirkninger (trusler mod naturtilstanden) ........................... 25Trusler, der vurderes konkret i denne basisanalyse ........................................................... 25Trusler, der ikke er omfattet af denne basisanalyse ........................................................... 33Igangværende indsats ................................................................................................................... 35Litteratur ........................................................................................................................................37
Natura 2000-basisanalyse (planperiode2016-21)EU’s Natura 2000-direktiver (fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet) forpligter Danmark til at gøre dennødvendige indsats for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter afeuropæisk betydning.Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) medsenere ændringer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vildefugle (fuglebeskyttelsesdirektivet)Danmark har valgt at gøre dette ved en systematisk og tilbagevendende Natura 2000-planlægning, der på grundlag afdirektivforpligtelsen og den nationale naturovervågning for 6-årige planperioder (dog 12-årige for skovbevoksedefredskovpligtige arealer) prioriterer den krævede indsats. Planperioden 2016-21 dækker derfor som udgangspunkt ikkede fredsskovspligtige arealer.Natura 2000-planlægningen sker efter reglerne i miljømålsloven og bekendtgørelse om Natura 2000-skovplanlægning,der fastsætter, at en Natura 2000-plan består af:••Mål for naturtilstanden i Natura 2000-området.Indsatsprogram.
Indsatsprogrammet for det enkelte Natura 2000-område udarbejdes på baggrund af en basisanalyse og foreliggendeovervågningsdata.Basisanalysen skal indeholde følgende elementer:•••Kortlægning af habitatnaturtyper og levesteder for arter, som områderne er udpeget for.Vurdering af tilstand og foreløbig vurdering af trusler.Et resumé, som på kortbilag angiver beliggenheden af de kortlagte arealer og tilstanden.
Basisanalysen indgår efter seneste ændring af miljømålsloven ikke som en del af Natura 2000-planen, men præsentererdatagrundlaget for denne plan.
Basisanalysens indholdBasisanalysen er grundlaget for målfastsættelse og indsatsprogram i Natura 2000-planen for de enkelte, udpegedeNatura 2000-områder. Basisanalysen fokuserer på Natura 2000-forpligtelser og dermed på de arter og naturtyper, somområdet er udpeget for at beskytte.Basisanalysen er udarbejdet på grundlag af de nationalt indsamlede og/eller kvalitetssikrede data, der indhentes gennemdet nationale overvågningsprogram for vand og natur - NOVANA. Data er offentligt tilgængelige på DanmarksMiljøportal. Naturstyrelsen har i årene 2010-12 gennemført en fornyet og udvidet kortlægning af de enkeltehabitatnaturtyper og visse arters levesteder, og data herfra udgør sammen med tilstandssystemerne for de enkeltenaturtyper og visse arters levesteder omdrejningspunktet for basisanalysen.Vurderinger af de enkelte naturtypers og arters bevaringsstatus og de negative påvirkninger, som de er udsat for, byggerpå NOVANA-rapporter over samme data udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Århus Universitet.Rapporterne er udarbejdet som led i DCE’s funktion som fagdatacenter for det nationaleovervågningsprogram. Vurdering af forstyrrelser af fugle og pattedyr bygger på DCE-rapporten -"Vurdering afforstyrrelsestrusler i Natura 2000-områderne",der er udarbejdet for Naturstyrelsen i forbindelse med opfølgningen påden 1. Natura 2000-plan.
Der findes andre data om naturen i Natura 2000-områderne. Disse er dog ikke tilstrækkeligt ensartede oglandsdækkende til, at Naturstyrelsen har inddraget dem i de statslige basisanalyser, som blandt andet skal dannegrundlag for en national prioritering af indsatsen i 2. planperiode. Mange af disse data vil med fordel kunne indgå isenere faser af planlægningen, ikke mindst i forbindelse med fastsættelse af konkrete forvaltningstiltag.Natura 2000-planlægningen 2016-21 vedrører som udgangspunkt kun de arealer, der er omfattet af miljømålsloven, daplanperioden for arealer omfattet af skovloven er 12 år (2010-21). Naturstyrelsen har alligevel for fuldstændighedensskyld valgt i basisanalysen at medtage alle indsamlede artsdata – uanset visse datasæt vedrører arealer omfattet afskovloven.Selvom basisanalysen er udarbejdet midt i gennemførslen af den 1. Natura 2000-plan, vil der for hvert enkelt områdeindgå en foreløbig status for gennemførslen af den 1. plan byggende på tilgængelig viden om tilsagn om tilskud efterlanddistriktsstøtteordningerne og godkendte EU-projekter (Life+).
Natura 2000-planprocessenPlanprocessen for de statslige Natura 2000-planer er fastsat i miljømålsloven. Med ændringen af miljømålsloven medvirkning fra 1. juni 2013 er processen:Natura 2000-planen udarbejdes efter forudgående drøftelse med de berørte statslige, kommunale og regionalemyndigheder og med inddragelse af nationalparkbestyrelser, foreninger, organisationer og lodsejere, som har envæsentlig interesse i planen.De tværgående, overordnede drøftelser foregår på nationalt niveau. På regionalt niveau præsenterer Naturstyrelsenbasisanalyser, og et muligt planindhold drøftes. Basisanalyserne offentliggøres senest samtidig med, at drøftelser med deberørte interessenter indledes.Forslag til Natura 2000-planer for 2016-21 offentliggøres senest 1 år efter offentliggørelsen af basisanalyserne.Miljøministeren (Naturstyrelsen) fastsætter en frist på mindst 12 uger for indgivelse af høringssvar vedr. planforslagene.Miljøministeren vedtager efterfølgende planen. Der gælder dog særlige høringsregler, hvis det offentliggjorte planforslagændres væsentligt.
UdpegningsgrundlagFor hvert Natura 2000-område findes et udpegningsgrundlag, der ud fra de af EU fastsatte regler rummer deinternationalt væsentlige arter og naturtyper for det pågældende område. For disse dyr, fugle, planter og naturtyper erder inden for de udpegede Natura 2000-områder en særlig forpligtelse. Det er alene de arter og naturtyper, der er påområdernes udpegningsgrundlag som behandles i denne basisanalyse.De danske fuglebeskyttelsesområder blev udpeget i 1983 med en lille justering i 2000, og der er nu udpeget 113fuglebeskyttelsesområder i Danmark. I 1998 blev habitatområderne tilsvarende udpeget. Disse blev justeret og udvidet,senest i 2011, og der er nu 261 habitatområder i Danmark. Fuglebeskyttelsesområderne og habitatområderne udgør detsamlede Natura 2000-netværk. Fuglebeskyttelses- og habitatområder kan være sammenfaldende eller ligge i umiddelbartilknytning til hinanden, hvorfor der i alt er 252 Natura 2000-områder i Danmark.Naturen er dynamisk, og nogle arter og naturtyper indvandrer til nye områder, mens andre af naturlige grundeforsvinder fra områder, hvor de tidligere var kendt. Endvidere forbedres vidensgrundlaget om arternes og naturtypernesforekomst inden for områderne yderligere i forbindelse med systematisk kortlægning, overvågning og andreundersøgelser. Derfor opdateres udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000-områder med mellemrum. Dette viltypisk ske hvert 6. år forud for rapportering til EU og udarbejdelse af nye statslige Natura 2000-basisanalyser medefterfølgende Natura 2000-planer. Naturstyrelsen har i 2012 opdateret udpegningsgrundlag for såvel
fuglebeskyttelsesområderne som habitatområderne efter offentlig høring. Kriterier for opdateringen og deudpegningsgrundlag, der gælder fra den 1. januar 2013, kan ses påNaturstyrelsens hjemmeside.Natura 2000-indsatsen for områdets udpegede naturtyper og arter vil dog i mange tilfælde betyde, at forholdene ogsåforbedres for en lang række både almindelige og rødlistede arter, der findes inden for området, men som ikke er grundlagfor områdets udpegning som Natura 2000-område.
DatagrundlagetVed udarbejdelse af den enkelte basisanalyse præsenteres kun aktuelle overvågningsdata for naturtyper og arter, der ermedtaget på det pågældende Natura 2000-områdes udpegningsgrundlag. Dette afsnit om datagrundlaget er en generelbeskrivelse, der er dækkende for alle Natura 2000-basisanalyser.Data, der anvendes og præsenteres i denne basisanalyse, er kvalitetssikrede og landsdækkende data, der er offentligttilgængelige. Det vil i helt overvejende grad dreje sig om data indsamlet og kvalitetssikret i forbindelse medgennemførelse af det statslige overvågningsprogram - NOVANA. Den konkrete, praktiske gennemførelse afovervågningen og efterfølgende databehandling for de enkelte arter og naturtyper kan ses i de udarbejde tekniskeanvisninger påDCE's hjemmesideog de årlige NOVANA-rapporter.De fleste data stammer fra den terrestriske del af overvågningsprogrammet, men derudover inddrages data indsamlet ide øvrige NOVANA delprogrammer, fx tilstandsvurderinger og levestedskortlægning i søer, kortlægning af marinenaturtyper samt artsdata fra de akvatiske overvågningsprogrammer i NOVANA fx data til belysning af forekomst aflampretter andre fisk, insekter og havpattedyr.Samtlige naturtype- og artsdata, der anvendes i basisanalyserne, kan findes iDanmarks Naturdataog viaDanmarksMiljøportal.
Datagrundlag – arterArternes udbredelse, forekomst og antal gennemgås og beskrives på baggrund af de kvalitetssikrede data, der erindsamlet i NOVANA-programmerne.I basisanalysen præsenteres udelukkende data om arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for området, og som dermeder en del af Natura 2000-forpligtelsen.Der er ikke med denne basisanalyse forsøgt analyseret og præsenteret viden om forekomst af områdets øvrige, sjældne,rød- eller gullistede arter eller arter optaget på habitatdirektivets bilag IV. Varetagelsen af hensynet til disse arter indgårikke specifikt i Natura 2000-planlægningen.For vindelsnegle, mosskorpion, insekter, padder, odder og flagermus er der i de terrestriske overvågningsprogrammer iperioden 2004-2012 indsamlet data til belysning af de pågældende arters forekomst i og udenfor Natura 2000-områderne.For andre artsgruppers vedkommende inddrages der data fra de akvatiske overvågningsprogrammer. Fra vandløbs- ogsøovervågningen inddrages bl.a. data til vurdering af forekomsten af de udpegede fiske- og lampretarter, grønkølleguldsmed, to muslinge-arter samt liden najade og vandranke.For den overvejende del af arterne på Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag er resultaterne fra NOVANA-programmet beskrevet i den videnskabelige rapport fra DCE- Nationalt Center for Miljø og Energi -Overvågning af arter2004-2011.
I rapporten gives der et overblik over de enkelte arters forekomst og udbredelse samt en præsentation af de pågældendearters status i Danmark på baggrund af de indsamlede overvågningsdata. Metode til overvågning af arter i NOVANA-programmet er grundigt beskrevet i de tekniske anvisninger, der kan ses viaDCE's hjemmeside.Fuglenes udbredelse, antal og bestandsudvikling beskrives ligeledes på baggrund af data indsamlet og kvalitetssikret iforbindelse med gennemførelse af NOVANA-programmerne i perioden 2004-2012. Princippet for overvågning af bådeynglefugle og trækfugle er, at alle arter, som indgår i et eller flere Natura 2000-områders udpegningsgrundlag overvågesmed varierende frekvens afhængig af artens bevaringsstatus. Arter med ugunstig bevaringsstatus overvåges oftere ogmere grundigt end arter med gunstig bevaringsstatus. Data til vurdering af fuglenes forekomst er for de fleste artersvedkommende indsamlet af Naturstyrelsen og DCE. Disse data bliver for flere arters vedkommende desuden suppleretmed data indsamlet af Dansk Ornitologisk Forenings medlemmer via DOF-basen. De anvendte data kvalitetssikres afDCE og/eller af Naturstyrelsen og anvendes efterfølgende i Naturstyrelsens overvågning af de pågældende fuglearter.For den overvejende del af fuglearterne på Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag er resultaterne fra NOVANA-programmet beskrevet i den videnskabelige rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi –Fugle 2004-2011.Overvågningsmetoderne for de enkelte fuglearter er beskrevet i de tekniske anvisninger.
Datagrundlag – naturtyper på landGrundlaget for den første generation af Natura 2000-planer var kortlægning af 23 lysåbne naturtyper og 10skovnaturtyper. Kortlægningen af de lysåbne naturtyper blev gennemført i 2004-2005 af de daværende amter ogsuppleret i 2007-2008, mens kortlægningen af skovnaturtyperne blev gennemført i 2005-06(skovbevoksede, fredskovpligtige arealer).Som grundlag for udarbejdelse af denne generation af basisanalyser er der i 2010-2012 foretaget en ny- ellergenkortlægning af 33 lysåbne naturtyper og nykortlægning af fem ferske sønaturtyper i mindre søer. Kortlægningen afskovnaturtyperne er derimod ikke blevet gentaget, da planlægningen for de skovbevoksede fredskovspligtige arealer kunrevideres hvert 12. år. Denne basisanalyse viser alene resultaterne for kortlægning af skovnaturtyper på de ikkefredskovspligtige arealer.
Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø
Natura 2000-områdets afgrænsning. Natura 2000-området består af habitatområde H41 (grøn afgrænsning) ogfuglebeskyttelsesområde F29 (blå farve). Andre Natura 2000-områder er vist med sort afgrænsning og N-nr.
Udsigt over rigkær og kildevælg ved Stubbergård Sø. Foto: Peter Bundgaard
OmrådebeskrivelseNatura 2000-området er udpeget som habitatområde nr. 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø ogfuglebeskyttelsesområde nr. 29 Flyndersø og Skalle Sø. Det samlede areal af natura 2000-området er 2.170 ha, hvoraf de160 ha er vandflade i søerne.Området ligger på kanten af israndslinjen. Grimme Bakker er dannet ved sammenfygning af smeltevandssand ligger somet karakteristisk landskabselement i områdets sydøstlige del ved Flynder Sø. Stubbergård Sø og Flyndersø ligger i entunneldal, og bredderne er stejle skrænter, der flere steder er beklædt med egekrat og tilstødende nåletræsplantager.Søerne er omgivet af et meget kuperet dødislandskab, hvor flere af lavningerne er omdannet til små søer eller højmoser.Således er Mørkesø og “Hatten” placeret i dødishuller. Flere steder har pleje i form af slåning og trærydning betydet, athede partier er genopstået på tidligere træbevoksede arealer.Af interessante arter inden for området bør fremhæves en stor bestand af den bilagslistede blank seglmos samt et aflandets eneste ynglepar af fiskeørn, der yngler i umiddelbar tilknytning til området og bruger dette til fødesøgning.Indenfor natura 2000-området er der tre fredede områder. Det drejer sig om en landskabsmæssig fredning af arealerneomkring Flyndersø, der er en fredning omkring Stubbergård sø som har til formål at beskytte områdetslandskabsmæssige karakter, de kulturhistoriske værdier samt de naturvidenskabelige interesser og at forbedreoffentlighedens muligheder for rekreativ udnyttelse af området. Endelig er der en fredning af en afmærket sti imoseområdet nord for Stubbergård sø.
UdpegningsgrundlagUdpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 41Naturtyper:Lobeliesø (3110)Kransnålalge-sø (3140)Brunvandet sø (3160)Tør hede (4030)Tidvis våd eng (6410)Nedbrudt højmose (7120)Kildevæld* (7220)Bøg på mor (9110)Stilkege-krat (9190)Elle- og askeskov* (91E0)Arter:Stor vandsalamander (1166)Odder (1355)Damflagermus (1318)Blank seglmos (1393)NYNYNYSøbred med småurter (3130)Næringsrig sø (3150)Våd hede (4010)Surt overdrev* (6230)Højmose* (7110)Hængesæk (7140)Rigkær (7230)Ege-blandskov (9160)Skovbevokset tørvemose*(91D0)NYNYNY
Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 29Fugle:Rørdrum (Y)Fiskeørn (Y)Naturtyper og arter, der udgør det gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000-området. Tal i parentes ved naturtyper og arterhenviser til talkoder fra habitatdirektivets bilag 1 og 2. * angiver at der er tale om en prioriteret naturtype. Ved fuglearter: "T" =trækfugl, "Y" = ynglefugl. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er blevet revideret som beskrevet oven for.Naturtyperne søbred med småurter, kransnålalge-sø, tidvis våd eng, bøg på mor, ege-blandskov samt skovbevokset tørvemose ernye på udpegningsgrundlaget.
Stor Skallesluger (T)
Dette Natura 2000-område er specielt udpeget for at beskytte de store, mosaikagtige forekomster af tørre og vådenaturtyper med dominans af tør hede her på kanten af israndslinjen samt de tilknyttede arter, herunder bl.a. blankseglmos.
Områdets naturtyperNatura 2000-områdets indhold af habitat-naturtyper, der er omfattet af planlægningen, fremgår afudpegningsgrundlaget. IDanske Naturtyper i det europæiske Natura 2000 netværkfindes en beskrivelse af de enkeltenaturtyper og nogle af deres typiske arter.
Områdets kortlagte naturtyper
I figuren ovenfor er oversigtligt vist udstrækningen af de kortlagte naturtyper, der udgør en del af områdetsudpegningsgrundlag. Kortet viser den samlede udbredelse af de lysåbne naturtyper, skovnaturtyper på ikke-fredskovspligtige arealer samt sønaturtyperne. For en mere detaljeret visning af naturtypernes udbredelse henvises tilNaturstyrelsens hjemmeside.
Terrestriske naturtyper
Arealfordelingen af områdets kortlagte naturtyper.
Området er primært karakteriseret ved de store åbne arealer medtør hedeog i noget mindre omfang men dog stadigbetydelige arealer medstilkege-kratogsurt overdrev.Naturtypernetidvis våd eng, højmose, hængesækogrigkærerarealmæssigt ikke så dominerende men områdets forekomster af disse er fleres steder af høj naturmæssig værdi.I afsnittet Forekomst og udvikling af naturtypernes areal i dette Natura 2000-område findes en nærmere gennemgang afnaturtyperne og deres arealudvikling.
Områdets sø-naturOmrådets sønatur er registreret forskelligt afhængig af størrelsen. Søer under 5 ha er kortlagt og naturtype-bestemt påbaggrund af søernes naturindhold. Disse søer er typisk meget små, og er derfor neden for angivet som antal. For søerover 5 ha er der i vandplanen for området foretaget en registrering af søens naturtype-indhold. Disse søers naturtype-indhold er angivet som areal i ha.
Søer under 5 haSøer under 5 ha kortlægges i forbindelse med NOVANA-programmetssmåsø overvågningsamt i forbindelse med af
kortlægning af levestederfor vandhulsarter. I kortlægningen indgår en naturtype-bestemmelse. Kortlægningen erigangsat, men ikke færdiggjort i alle områder. Antallet af småsøer med indhold af sønaturtyper kan derfor være størreend det kortlagte antal.
Kortlagte søer under 5 ha – fordelt på sø-naturtyperDer er kortlagt 35 småsøer i området, heraf 32næringsrige søersamt 3brunvandede søer.
Søer over 5 haStørre søer er ikke kortlagt og natur-tilstandsvurderet i forbindelse med NOVANA-kortlægningen af habitatområdernesnaturtyper. I alle større søer er der dog gennem flere overvågningsperioder i forbindelse med det nationaleovervågningsprogram, systematisk indsamlet data om søernes miljøtilstand og naturindhold. Det drejer sig om udviklingover tid i sigtdybde, indhold af klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof. Disse data er præsenteret i Vandplanen forområdet. På baggrund af data er der foretaget en vurdering af miljøtilstand og målopfyldelse for søen. På baggrund af denregistrerede plantevækst i søen er der endvidere foretaget en identifikation af søens naturtypeindhold.FlyndersøSøen er delt i to halvdele og forbindes via "Snævringen". Det samlede søareal er 421 ha. Den nordlige del har en max
dybde på 8 m og afvander via Koholm Å til Karup Å. Søen ligger i det naturskønne område sydvest for Skive. Søen erudpeget som naturtypenæringsrig sø.Fiskebestanden domineres af skaller og brasen og der er registreret 6 artervandplanter i søen. Grundvands- og kildetilstrømning udgør en betragtelig del af vandtilførslen. Den sydlige del afFlyndersø modtager vand fra Stubbergård Sø gennem Stubber Å, fra Hellesø gennem Helle Å og fra Skalle Sø gennemden korte Hindså. Store dele af området omkring Flyndersø fredet.Ladegård SøEn lille, lavvandetnæringsrig søbeliggende mellem Sevel og Stubbergård Sø. Søen er på 5,5 ha. der er fundet 7 fiskearteri søen og med gedde som dominerende art. Søen har hverken tilløb eller afløb. Søen er omfattet af fredningen vedFlyndersø.Mørke SøEr på 3,6 ha. Søen er dannet som et dødishul nordvest for Flyndersø, sydlige del. Omgivelserne består næstenudelukkende af skov i Estvadgård Plantage. Søen har hverken tilløb eller afløb. Der er fundet 5 arter vandplanter i søen,bl.a. rentvandsarterne tvepibet lobelie og sortgrøn brasenføde. Søen er udpeget somlobeliesø.Mørke Sø er omfattet af1967 fredningen ved Flyndersø, hvis formål er bl.a. at sikre naturværdierne i området.Stubbergård SøSøen er beliggende sydøst for Sevel i Holstebro kommune. Søen ligger i en smuk tunneldal, og den er en del af Karup Åsystemet. Søen er en ca. 153 hektar lavvandet sø med et enkelt dybt bassin den sydlige ende, hvor søen er op til 10 meterdyb. Stubbergård Sø er udpeget somnæringsrig sø.Søen er forsøgt biomanipuleret i 2005-07, hvor man fjernede 110 tonskaller og brasen, men kun med en kortvarig forbedring som resultat. Den gældende fredning, der omfatter StubbergårdSø trådte i kraft i 1980.Skallesøer en ca. 77 ha stor lavvandet sø beliggende vest for Flyndersø. Søen er et gammelt dødishus og hængersammen med et større søsystem i området. Søen er domineret af skaller og brasen og der er registreret 12 artervandplanter i søen med tornfrøet hornblad som den dominerende art.Hellesøer en fredetnæringsrig søpå ca. 27 ha beliggende umiddelbart nordøst for Sevel. Søen er sandsynligvis opståetsom et dødishul. Undervandsvegetationen er sparsomt udviklet. På baggrund af søens fiskebestand, der er undersøgt iforbindelse med det nationale overvågningsprogram, kan søen betegnes som en typisk skalle/brasen-sø.
Områdets arterHabitatområdets udpegede arterDe arter, der indgår i habitatområdets udpegningsgrundlag, og hvor Naturstyrelsen og samarbejdspartnere pånuværende tidspunkt har overvåget arternes forekomst inden for området, er kort beskrevet nedenfor.Overvågningsmetoderne er tidligere beskrevet i basisanalysens afsnit om datagrundlag.
Stor vandsalamander
Stor vandsalamander yngler i vandhuller af varierende størrelse og det er ikke ualmindeligt at finde den i vandhuller derer mindre end 100 m2. Arten er følsom overfor forurening og overskygning af vandhullerne, ligesom tilstedeværelse affisk kan have negative konsekvenser for arten. Arten er også afhængig af raste- og overvintringslokaliteter i umiddelbarnærhed af vandhullerne, hvor der er gode skjulesteder, Rastestederne er oftest knyttet til skov og menneskeboliger. Iforbindelse med gennemførelse af det nationale overvågningsprogram er stor vandsalamander overvåget i perioden2004-2012 på ca. 2000 lokaliteter i perioden. Stor vandsalamander er vidt udbredt fra Østjylland og videre østpå. Modvest i Jylland har arten kun en sporadisk eller helt manglende forekomst. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt atestimere den samlede danske bestand af stor vandsalamander, men der er ikke tegn på at den har været i tilbagegang iperioden hvor arten har været overvåget.Arten er i forbindelse med overvågning af padder i det nationale overvågningsprogram fundet i en sø i området nationaleovervågning af padder. Den sparsomme forekomst inden for området, vurderes at skulle ses i lyset af at arten er sjælden idet meste af Vestjylland.
Fund af stor vandsalamander i området
Damflagermus er en sjælden art med en begrænset udbredelse i Danmark, med hovedudbredelsesområde i Midt- ogØstjylland. I det nationale overvågningsprogram er den blevet overvåget i perioden 2005-2010. Helt overordnet er
Damflagermus
samtlige danske arter af flagermus blevet overvåget på de samme 192 lokaliteter. Damflagermus er fundet på 42 af disselokaliteter primært inden for artens hovedudbredelsesområde men også på Fyn, Lolland-Falster og i Nord- og Sydjylland.Vinterforekomsterne i to af de vigtigste vinterrastesteder i kalkgruberne i Midtjylland har udviklet sig positivt inden forden sidste årrække, med en overvintrende bestand på ca. 8500 individer.Arten er registreret en enkelt gang i området i forbindelse med den nationale overvågning af flagermus.
Fund af damflagermus i området.
OdderOdderens udbredelse i Danmark er blevet undersøgt i det nationale overvågningsprogram i 2004 og seneste igen i 2011-2012. Artens samlede bestandsstørrelse i Danmark er ukendt, men det vurderes at den nationale bestand er i fremgangbåde hvad angår udbredelse og bestandsstørrelse. I Jylland har odderen siden midten af 1980´erne øget sin udbredelse
til nu at være vidt udbredt med en god levedygtig bestand. Det vurderes, at den er under indvandring til Fyn, men det erendnu uvist, om der er etableret en egentlig ynglebestand her, eller om det drejer sig om strejfende individer fra den jyskepopulation. På Sjælland blev odderen registreret i 2006, men ikke ved overvågningen i 2011-12, dette vurderes dog ikkeat betyde at arten er forsvundet, men nærmere at overvågning af arter med lave bestandstætheder er vanskelig.Der er fundet spor/ekskrementer fra odder på 6 undersøgte stationer i området. Der vurderes på den baggrund at væreen stabil stor bestand i området.
Fund af odder i området
Blank seglmosBlank seglmos er tilknyttet kildevæld med mineralrigt, middelhårdt til relativ kalkholdigt vand. Arten findes i både denatlantiske og kontinentale region. I løbet af overvågningsperioden er arten fundet i 35 bestande, som udelukkende ligger i
Jylland. I det nationale overvågningsprogram 2004-2011 og det påbegyndte program 2011-2015 er udbredelsesområdetfor blank seglmos beregnet ud fra de felter på 10x10 km, hvor arten er registreret. Da blank seglmos har en vækstform,hvor de enkelte skud grener sig i moslaget og kan danne sammenhængende tæpper, er det ikke muligt at opgøre endirekte bestandsstørrelse i de enkelte bestande. I stedet er der foretaget der en vurdering af artens forekomst på et fastdefineret areal. Resultaterne viser, at der i løbet af overvågningsperioden er fundet en del nye lokaliteter med blankseglmos. Denne fremgang vurderes i første række at skyldes den øgede fokus og kendskab til arten og er næppe udtryk foren øget udbredelse eller øget bestandsudvikling.Arten er fundet i to delområder, der hver omfatter flere små delpopulationer. Den største bestand findes i et område påsydøst siden af Stubbergård Sø.
Fund af blank seglmos i området
FuglearterDe fuglearter, der indgår i fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag, er kort beskrevet nedenfor. Metode erbeskrevet tidligere og data fra overvågningen af fuglearterne ses neden for. For mere detaljeret beskrivelse afovervågningsmetode og resultater for de enkelte arter henvises til detekniske anvisningerpå DCE’s. hjemmesideFuglebeskyttelsesområde 29 - Flyndersø og Skalle SøYnglefugle 2004-20122004RørdrumFiskeørn20120052006111200720080111112009201020112012
Ynglefugle på udpegningsgrundlaget. Antal ynglepar optalt ved NOVANA-overvågningen 2004–2012.
RørdrumRørdrum er tæt knyttet til lokaliteter med store vanddækkede rørskove ved søer, fjorde og brede vandløb. Arten erovervejende standfugl, som kan trække mod sydvest i forbindelse med strenge vintre. Forekomsten af rørdrum overvågesi det nationale overvågningsprogram senest i 2008, hvor bestanden blev opgjort til ca. 300 ynglepar. I begyndelsen af1970’erne ynglede der 10-20 par i Danmark, bestanden har siden da været inde i en meget positiv udvikling, ogynglebestanden er frem til i dag mangedoblet, ligesom artens udbredelse er øget, og rørdrum findes nu ynglende overhele Danmark, med Vejlerne i Nordjylland som kernelokalitet for arten.I dette område er arten jævnligt hørt pauke i overvågningsperioden og den kan have ynglet i de udstrakte rørskove vedSkallesø eller evt. ved Flyndersø. Arten blev dog ikke fundet under den nationale overvågning i 2008.
FiskeørnFiskeørn var i slutningen af 1800-tallet almindeligt forekommende i Danmark, dog primært i den østlige del. Herfraforsvandt den i 1916. Arten ses almindeligt som trækfugl for- og efterår på vej til og fra overvintringslokaliteterne i Afrika.I det nationale overvågningsprogram er overvågning af arten baseret på baggrund af observationer i DOFbasen. Dissedata kvalitetssikres af DCE og anvendes efterfølgende til Naturstyrelsens overvågning af arten. Indtil 1998 har der kunværet få dokumenterede redefund i Danmark, og bestanden blev i 2012 opgjort til tre ynglepar med to par i Vestjylland oget par i Nordsjælland. Fiskeørnen er meget sky især i etableringsfasen, og forstyrrelse i denne periode bør helt undgås.Der har gennem en længere årrække været et fast ynglepar i området, og det har indtil for nyligt været landets eneste.Fuglene har placeret reden umiddelbart uden for områdeafgrænsningen, men bruger i udstrakt grad områdets mangesøer til fødesøgning.Fuglebeskyttelsesområde 29 - Flyndersø og Skalle SøTrækfugle 1992-20091992 - 1997StorSkallesluger01998 - 20031642004325200511002006117200743620089492009273
Trækfugle på udpegningsgrundlaget. Trækfuglearterne er optalt ved NOVANA overvågningen og medtager årlige data iperioden 2004- 2009.
Stor skalleslugerStor skallesluger yngler i større søer, floder og langs kysten i Nordeuropa til Alperne og østover. Arten er en fåtalligsydøstdansk ynglefugl, men almindelig som vintergæst især i fersk- og brakvandsområder over hele landet. I detnationale overvågningsprogram overvåges arten ved midvintertællinger af DCE – senest i 2008. Antallet af overvintrendestore skalleslugere i danske vandområder fluktuerer en del, og det vurderes at vinterens hårdhed kan have en betydningfor artens forekomst da arten overvintrer længere mod nord og øst i milde vintre. Det vurderes, at antallet afovervintrende store skalleslugere siden slutningen af 1980’erne har været nogenlunde konstant, men at arten er gåettilbage siden 1970. Bestanden blev i midvinter 2008 opgjort til ca. 14.000 individerForekomsten af stor skallesluger i området afhænger i høj grad af vinterens strenghed nord og øst for Danmark og visseår ses arten kun ret fåtalligt. Det kan også forklare de meget fluktuerende tal i skemaet, der ikke giver grundlag for envurdering af artens lokale status. Med baggrund i søernes store bestand af fredfisk vurderes der ikke umiddelbart at væretrusler for arten i området.
Naturtilstand og tilstand af arters levestederOvervågningen og kortlægningen af naturtyperne og levesteder for arter viser, at mange af disse i forskelligt omfangbliver påvirket af en række faktorer, som kan have betydning for naturtypernes og levestedernes tilstand og indhold afdyre- og plantearter.Vurdering af naturtypernes naturtilstand bygger på et system, der inddeler forekomster af Habitatdirektivets naturtyper i5 tilstandsklasser, hvor I (høj) er bedst og V (dårlig) er værst. Tilstandssystemet er nærmere beskrevet i DCE`s rapport”Vurdering af naturtilstand”, som er indarbejdet som en del af:Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af målfor naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder.Som led i beregningen af tilstanden beregnes både etartsindeks, baseret på indholdet af plantearter i en cirkel med radius på 5 m og et strukturindeks, der i de lysåbnenaturtyper er baseret på vegetationshøjden, opvækst af vedplanter, forekomst af drængrøfter m.m. For skovnaturtypernebaseres strukturindeks bl.a. på omfang af jordbearbejdning, afvandingsforhold, forekomst af invasive arter ogtrækronernes lagdeling i forskellige etager. Artsindeks for søer er beregnet ud fra alle fundne arter i både rørsump og sø.Strukturindeks og artsindeks for den enkelte naturtype vægtes sammen til naturtypens tilstandsklasse på arealet. Et højtstrukturindeks kombineret med et lavt artsindeks viser, at naturarealet har forudsætninger for et højt naturindhold, menat de karakteristiske arter ikke er til stede. Et højt artsindeks kombineret med et lavt strukturindeks kan anvendes som etredskab til at lokalisere artsrige forekomster med et stort behov for pleje eller anden indsats.
Tilstandsklasser for naturtyper.
Natura 2000-områdernes lysåbne, terrestriske naturtyper blev første gang systematisk kortlagt i 2004-06. Her blev 23naturtyper kortlagt. I 2010-12 er de 23 lysåbne naturtyper blevet genkortlagt og de manglende, terrestriske naturtyperblevet inddraget. For at sikre sammenligneligheden er det tilstræbt at indsamle data fra nøjagtig samme steder som i denførste kortlægning. Det har imidlertid ikke været muligt i alle tilfælde, da den nye kortlægning er gennemført efter en lidtmere detaljeret metode samtidig med, at metoden bygger på en mere detaljeret definition af de enkelte naturtyper. En
grundig beskrivelse af metoden til kortlægning af de terrestriske naturtyper i det nationale overvågningsprogram kan sesi dentekniske anvisning.Den nye kortlægning er således mere detaljeret og giver dermed et forbedret billede af udstrækningen og tilstanden afområdets habitatnatur. En sammenligning af resultaterne fra kortlægningerne i 2004-06 og 2010-12 kan i flerehabitatområder vise, at der tilsyneladende er sket markante udsving både i antallet af naturtyper, deres arealer og derestilstand. Disse udsving repræsenterer dog kun i få tilfælde reelle, naturmæssige ændringer. I mange tilfælde erudsvingene et resultat af større detaljeringsgrad og metodemæssige ændringer i kortlægningen. For dette Natura 2000-område er udsving i kortlagt naturareal og vurderet naturtilstand vist og kommenteret neden for.Til denne basisanalyse er der udviklet et system, der vurderer tilstanden af levestedet for en række arter. Det drejer sigom arterne klokkefrø, stor vandsalamander og eremit. Systemet inddeler arternes levested i 5 tilstandsklasser, sombeskrevet under naturtypernes tilstandssystem. Beregningen af tilstanden er baseret på en række nøglefaktorer, der erspecielt vigtige for at levestederne kan fungere optimalt for de pågældende arter. Se de tekniske anvisninger tilkortlægning af levesteder forklokkefrø, stor vandsalamanderogeremit.
Udvikling i naturtypernes areal.Tilstanden og udviklingen af de terrestriske naturtyper fremgår af figuren neden for.
Fordeling og udvikling af naturtypernes areal og tilstand. I figuren er der foretaget en sammenstilling af de kortlagte, terrestriskenaturtypers areal for 1. og 2. kortlægningsperiode. Flere naturtyper var ikke omfattet af kortlægningen 2004-06.
I forbindelse med at der er foretaget en noget grundigere kortlægning her i 2. runde end i 1. runde er der fundet en delflere arealer med de arealmæssigt største lysåbne naturtypertør hede, surt overdrev, rigkær og hængesæk.Arealet medtør hedeer øget fra 645 ha til 658 ha, arealet medsurt overdrever øget arealmæssigt fra 92 ha til 107ha, arealet medrigkærer øget fra 27,4 ha til 28,4 ha og arealet medhængesæker øget fra 8,3 ha til 13,9 ha. Alt sammenmå det tilskrives en grundigere og mere detaljeret kortlægning.Alle øvrige kortlagte naturtyper i området fylder arealmæssigt meget lidt (under 10 ha hver især) og der er ikke de storeændringer mellem de to kortlægningsrunder.Skovnaturtyperne der fremgår af figuren ovenfor har ikke været kortlagt tidligere. Det drejer sig i alt om ca. 184 ha.Arealerne består af ca. 2 habøg på mor,ca. 117 hastilkege-krat,ca. 63 haskovbevokset tørvemoseog endelig ca. 2 haelle- og askeskov.
Naturtypernes tilstand og udviklingTilstanden og udviklingen af de terrestriske naturtyper fremgår af figuren nedenfor neden for.
De kortlagte naturtypers areal og udvikling fordelt på tilstandsklasser ved kortlægningen i 2004-06 og i 2010-12.
Naturtilstanden af de arealmæssigt største lysåbne naturtypertør hede og surt overdrever langt overvejende god ogtilmed forbedret fra sidste kortlægningsrunde.Tilstanden må tilskrives, at der stort set ikke er konstateret problemer med tilgroning i urter, der er kun mindreforekomst af vedplanter, der er meget begrænsede problemer med påvirkning fra naboliggende dyrkede arealerog næsten ingen invasive arter.Arealerne medrigkær og hængesækser begge ud til at være forringet naturtilstandsmæssigt i forhold til sidstekortlægningsrunde.Hovedparten af arealerne medrigkærer forringet fra god til moderat tilstand og forklaringen må være, at der stedvis erkonstateret problemer med tilgroning i urter og vedplanter, ca. 1/3 af arealet har forringet hydrologi og er påvirket franaboliggende dyrkede arealer og forklaringen er formentlig manglende eller utilstrækkelig drift (afgræsning/slåning) pådisse arealer.Forringelse forhængesæker mere beskeden og drejer sig overvejende om at de nye arealer i området langt hen ad vejenhar været i en lidt ringere tilstand end de allerede kortlagte pga. tilgroning i urter og vedplanter og til delsuhensigtsmæssig hydrologi. Langt den overvejende del af arealerne medhængesæker dog fortsat i god naturtilstand.Alle de kortlagte skovnaturtyper er i god-høj naturtilstand.
Sø-naturtyperneSøer under 5 ha er naturtype-kortlagt på baggrund af vegetation og en række strukturparametre, metoden er grundigbeskrevet i dentekniske anvisningvia DCE´s hjemmeside. I områder, hvor der er foretaget kortlægning af levesteder forvandhulsarter, indgår disse vandhuller i kortlægningen. Der er ikke udviklet et tilsvarende system til habitat-naturtype-kortlægning og tilstandsvurdering af søer over 5 ha. Større søers miljø- og naturtilstand er beskrevet i vandplanen forområdet.
Antal og tilstand af de kortlagte småsøer i området.
Cirka en tredjedel af småsøerne i området er ikke tilstandsvurderet. Men af resten er 14 af denæringsrige søervurderetsom værende i god tilstand, 8 er vurderet i moderat tilstand og en enkelt er ringe tilstand. Af debrundvandede søerer enenkelt vurderet og denne er vurderet som værende i høj tilstand.
Foreløbig vurdering af negative påvirkninger(trusler mod naturtilstanden)Negative påvirkninger/trusler defineres i denne sammenhæng som påvirkninger, der - hver for sig eller i kombinationindebærer en forhindring eller væsentlig forsinkelse af muligheden for, at naturtypen eller levestedet kan opnå gunstigbevaringsstatus. Det er således nødvendigt – på kort eller langt sigt - at imødegå truslen, hvis naturtypen eller levestedetskal sikres gunstig bevaringsstatus.
Trusler, der vurderes konkret i denne basisanalyseVurdering af en række væsentlige trusler har indgået konkret i kortlægning og tilstandsvurdering af naturtyper oglevesteder inden for det gennemførte NOVANA-program. Der er desuden foretaget vurdering af registrerbare trusler forarter. Der er tale om kendte og aktuelle trusler med fokus på de forhold, som det er muligt at håndtereforvaltningsmæssigt.Omfanget af disse trusler for dette områdes naturtyper og levesteder er vist neden for og betydningen er konkretbeskrevet og vurderet. I den konkrete tekst under hver trussel medtages omtale af arter, hvor truslen også har betydningfor en eller flere arter på udpegningsgrundlaget. Dokumenterede trusler for arter er desuden vurderet selvstændigt.Det drejer sig om truslerne tilgroning, uhensigtsmæssig hydrologi, direkte påvirkning fra landbrugsdrift, forekomst afinvasive arter, erhvervsmæssigt fiskeri med større fartøjer i marine naturtyper og forstyrrelse af fugle og havpattedyrsamt prædation.
Tilgroning af lyskrævende naturtyper med høje urter eller vedplanterDe fleste lysåbne naturtyper er afhængige af græsning eller høslæt – oftest som et led i ekstensiv landbrugsdrift. Vedophør af græsning eller høslæt vil naturarealet gro til i højere urter og vedplanter, og de lyskrævende, lavtvoksende arter,der er karakteristiske for naturtyperne vil blive udkonkurreret.Ved naturtypekortlægningen er dækningsgraden af forskellige struktur-elementer vurderet, bl.a. dækningsgraden afmiddelhøje græs-/urtevegetation (15 – 50 cm), dækningsgrade af høj græs-/urtevegetation (over 50 cm) og kronedækketaf træer og buske. Dækningsgraden er vurderet på en skala fra 1-5. Resultaterne er vist – fordelt på naturtyper – i deefterfølgende figurer.Omfanget og betydningen af tilgroningstruslen er vurderet ved at sammenholde de indsamlede oplysninger om tilgroningmed middelhøje urter, høje urter samt med træer og buske.
Andel af de kortlagte, lyskrævende naturtyper med tilgroning af 15-50 cm høje urter.
Andel af de kortlagte, lyskrævende naturtyper med tilgroning af urter over 50 cm.
Andel af de kortlagte, lyskrævende naturtyper med tilgroning af buske og træer.
Arealerne medtør hede, surt overdrev, højmoseogkildevælder kun i meget begrænset omfang truet af tilgroningmed urter og kun på mindre dele naturområderne er der problemer med vedplanter.Store dele af arealet medrigkær, nedbrudt højmoseoghængesæker til truet af tilgroning med både høje urter ogvedplanter.På mindre dele af arealet medvåd hedeogtidvis våd enger der konstateret en betydelig tilgroning. Det vurderes, at derpå disse arealer er en umiddelbar trussel for tilgroning med primært høje urter og vedplanter.
Uhensigtsmæssig hydrologi i vådbundsnaturtyperInddigning og kunstig afvanding med grøfter, dræn eller pumper forandrer naturen og kan føre til ændring ivegetationen, således at den naturlige, naturtype-karakteristiske vådbundsvegetation erstattes af en vegetation, der ihøjere grad præges af mere almindelige, konkurrence-stærke tørbundsarter.Ved naturtypekortlægningen er det på lavbundsarealer vurderet, hvor stor effekt afvanding har på vegetationenssammensætning af arter. Effekten er angivet på en skala fra 1-5. Resultaterne er vist i figuren nedenfor – fordelt pånaturtyper.
Andel af de kortlagte naturtyper med udtørring/grøftning eller anden afvanding 1. Ingen afvanding 2. Nogen afvanding 3. Tydeligetegn på afvanding 4. Afvanding udbredt 5. Fuldstændig afvandet.
Afvanding er vurderet til at være en trussel for dele af arealet medtidvis våd eng, hængesæk, rigkærog på en lille del afarealet med naturtypenvåd hede.Fornedbrudt højmoseses der også en umiddelbar trussel med forringede hydrologiskeforhold, dette er ikke overraskende da selve naturtypen er defineret ved at være afvandet. De forringede hydrologiskeforhold vil på meget lang sigt betyde, at genetablering af højmose ikke er mulig.
Direkte påvirkning fra landbrugsdrift på tilstødende arealerIntensiv landbrugsdrift på arealer, der grænser lige op til naturarealer kan indebære en negativ påvirkning afnaturindholdet i randområdet som følge af afdrift/udskylning af overskud af gødning eller sprøjtemidler. Forøgetnæringsindhold kan medføre, at naturtypens karakteristiske arter udkonkurreres af højtvoksende arter, der favoriseres afdet forøgede næringsindhold. Direkte tilførsel på naturarealet har samme effekt.Ved naturtypekortlægningen er det samlede omfang af gødskning, tilskudsfodring og afdrift på arealet vurderet.Arealandelen er angivet på en skala fra 1-5. Resultaterne er vist i figuren – fordelt på naturtyper.
Andel af de kortlagte naturtyper med direkte påvirkning fra landbrugsdrift på tilstødende arealer.
Påvirkning af næringsstoffer på naturarealerne fra de dyrkede naboarealer er i dette område kun en forholdsvisbegrænset trussel på mindre dele af arealerne med isærtør hede.For de øvrige arealtmæssigt små naturtypersurtoverdrevogrigkær ertruslen begrænset til et meget lille areal.
Forekomst af invasive arterInvasive plantearter er ikke-hjemmehørende arter, der fortrænger naturlig vegetation. Forekomst af invasive arter er entrussel, fordi arterne breder sig ekspansivt og udkonkurrerer de arter, der er karakteristiske for naturtyperne. Invasivearter er særlig et problem i kyst- og klitnaturtyperne samt på hederne.Ved naturtypekortlægningen er det vurderet, på hvor stor en andel af det samlede areal, der forekommer en eller flere afde invasive arter, der er opført i Appendiks 2 til den tekniske anvisning for kortlægningen. Resultaterne er vist - fordeltpå naturtyper – i figuren nedenfor.
Andel af de kortlagte naturtyper med forekomst af invasive arter.
Som det fremgår af figurerne ovenfor er der overordnet set ingen direkte trusler med tilgroning af invasive arter i detteområde. Påtørhede ses dog begyndende tilgroning på ca. 80 ha. af de i alt ca. 760 ha. For de ca. 6 ha nedbrudt højmoseer der ligeledes konstateret en vis begyndende tilgroning på under en ha.
Forstyrrelser af fugle og havpattedyrDCE har vurderet betydningen af forstyrrelse for Natura 2000-områdernes udpegede arter, samt vurderet omeksisterende beskyttelsesbestemmelser er tilstrækkelige -Vurderingaf forstyrrelsestrusler i Natura 2000-områderne.DCE vurderer ikke, at der er behov for yderligere beskyttelsestiltag i området i forhold til sikring mod evt. forstyrrelser afden rastenden bestand af stor skallesluger i området.
Trusler, der ikke er omfattet af denne basisanalyseNæringsberigelse (eutrofiering)Et forøget plantenæringsindhold af primært kvælstofforbindelser i naturtyperne medfører generelt, at der sker ændringeri konkurrenceforholdene mod mere kvælstofelskende arter. Effekter på en række artsgrupper er nogenlunde ens på tværsaf økosystemer med en generel nedgang i de kvælstoffølsomme arter, som oftest er karakteristiske for naturtyper i god
naturtilstand. Problemstillingen er nærmere beskrevet i kap. 25.11 i Natur og Landbruskommissionensstatusrapportfra2012.Den uhensigtsmæssige næringsberigelse kan stamme fra flere kilder:•Deposition af luftbårne kvælstofforbindelserherunder ammoniak er ofte den væsentligste påvirkning af mangenaturligt næringsfattige naturtyper. Naturtyperne har forskellig sårbarhed over for kvælstofdepositionen. Der ergenerelt sket et fald i den luftbårne kvælstofbelastning af naturarealerne inden for de seneste år. Faldet skyldesen nedgang i udledningen fra både danske kilder og udenlandske kilder. Denne reduktion forventes at fortsættesom følge af national og udenlandsk regulering. På trods af reduktionen er tålegrænserne fortsat overskredet påen væsentlig andel af naturarealerne, og det giver forringede muligheder for på sigt at opnå eller fastholde engunstig naturtilstand.Emissionen fra landbrug reguleres gennem husdyrgodkendelsesloven. Med den seneste regulering af loven i2010 indførtes skærpede krav til godkendelse af husdyrbrug, så der reguleres på den maksimalt tilladteammoniakdeposition fra lokale husdyrbrug til sårbare naturområder. Denne regulering bidrager til at mindskevæsentlige miljøpåvirkninger med ammoniak som følge af lokale påvirkninger af naturområder fra husdyrbrug.Overfladisk tilførsel eller tilførsel med drænvand fra tilgrænsende, gødskede dyrkningsarealer.Påvirkningenafhænger af topografien og dyrkningspraksis på naboarealer. Indførelse af 10 m bræmmer i regi afvandplanlægningen vil begrænse den negative effekt for søer, vandhuller og vandløb.Fastholdt pulje af næring fra tidligere gødskning.Denne pulje kan gradvis nedsættes ved i en årrække at vælgeen driftsform, der aktivt fjerner næringsstoffer fra naturarealet.Tilførsel med udstrømmende, næringsberiget grundvand.Belastningen af grundvandet med nedsivendenæringsstoffer reguleres af gødskningsloven. Der er igangsat et projekt i regi af det nationaleovervågningsprogram, der generelt skal belyse sammenhængen mellem grundvandskvalitet og naturtilstand igrundvandsafhængige naturtyper.
•
•
•
•
VandindvindingKilder, rigkær og andre grundvandsafhængige, terrestriske naturtyper er helt afhængige af en høj grundvandsstand samtmængden og kvaliteten af det udstrømmende grundvand. Indvinding af grundvand til fx drikkevand og vandingsformålkan reducere grundvandstrykket, som igen kan reducere mængden af udsivende grundvand til naturtyperne og engenerel sænkning af vandstanden. En sådan udtørring betyder ændring i vegetationen fra en våd mose med udbredtforekomst af mosser til en mere engagtig vegetation. Udtørringen kan ligeledes resultere i en eutrofiering. Tilknyttededyre- og plantearter vil ligeledes blive negativt påvirkede.
Miljøfarlige stofferTilstedeværelse af udvalgte miljøfarlige stoffer i vandmiljøet overvåges i det nationale overvågningsprogram. Denkonkrete betydning for arter og naturtyper er ikke systematisk opgjort. Tilstedeværelsen reguleres afmiljøbeskyttelsesloven og gennem vandplanlægningen.
PrædationPrædation fra særlig ræv og mink kan lokalt indebære en meget væsentlig negativ påvirkning af små ynglefugle-bestande.Prædation fra fisk kan i småsøer have væsentlig negativ indflydelse på padde-bestande. Overvågning af prædationen påynglefuglearter indgår endnu ikke i NOVANA-programmet, hvorfor en konkret vurdering af betydningen heraf ikkeindgår i denne basisanalyse. Tilstedeværelse af fisk i småsøer indgår i tilstandsvurderingen af levesteder for padder.
Naturstyrelsen udsendte i foråret 2012 en ny minkforvaltningsplan, som særligt tager hensyn til ynglefugle i Natura2000-områderne, ligesom prædation i et vist omfang reguleres i 1. planperiode.
Igangværende indsatsDen 1. generation af Natura 2000-planer blev udstedt i december 2011, og de opfølgende handleplaner endelig vedtagetmed udgangen af 2012. Alle statslige lodsejere har enten udarbejdet særlige drifts- og plejeplaner eller har andreforvaltningsplaner, som honorerer Natura 2000-planernes krav til indsats. Alle statslige lodsejere vurderer, at densamlede, planlagte indsats er gennemført med udgangen af planperioden i 2015.Det forudsættes, at de aktiviteter der er beskrevet i kommunale og statslige handleplaner ligeledes gennemføres i førsteplanperiode.Indsatsen efter den gældende plan er ikke afspejlet i de data, der ligger til grund for basisanalysen, fordi flereaf indsatserne ikke var igangsat ved indsamlingen af data, og fordi naturens økologiske træghed betyder, at resultatet inaturtilstanden i de fleste tilfælde først kan erkendes efter en årrække.De første Natura 2000-planer fastlagde rammerne for en række grundlæggende handleplan-tiltag, som f.eks. rydninger,forbedrede hydrologiske forhold og iværksættelse af plejetiltag. Life-projekter, projekter og indsatser med tilskud fralanddistriktsordningerne samt kommunale/statslige projekter bidrager til at gennemføre Natura 2000-plan 2010-15.I dette Natura 2000-område er følgende tiltag iværksat:
Forhåndstilsagn om tilskud efter Landdistriksprogrammet i områdetI Natura 2000-området er der indgået aftaler om tilskud til miljøtilsagn på betydelige arealer med et samlet plejetilsagnpå i alt 723 ha. Den helt overvejende del indeholder tilsagn om midler til afgræsning og mindre arealer på i alt 31 ha medtilsagn om forberedelse til græsning. Der er p.t. ikke indgået aftaler under hydrologiordningen eller til rydning.Som det ses på figurerne nedenfor er der især på arealer med tørhede igangsat en betydelig drift i form af græsning ellerslåning. På samtlige arealer ca. 100 ha medsurt overdrever der ligeledes igangsat en naturtypeplejendedrift. Arealmæssigt udgør disse to naturtype langt det største areal. For det lille område medtidvis våder der på ca.halvdelen af igangsat en drift. På de våde naturtyper er der stort set ikke noget drift, det vil i langt de fleste tilfælde hellerikke være muligt.
Andel af græsnings- eller høslætsdrift fordelt på naturtyper.
LitteraturAnvendte EU-direktiver, love og bekendtgørelser:Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer(habitatdirektivet).http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:1992:206:0007:0050:DA:PDFEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle med senereændring (fuglebeskyttelsesdirektivet).http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2010:020:0007:0025:DA:PDFBekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationalenaturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), som senest ændret ved lov nr. 514 af 27. maj 2013.https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127102Bekendtgørelse nr. 144 af 20. januar 2011 om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationalenaturbeskyttelsesområder (målbekendtgørelsen).https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=135852(Forslag til revision af bekendtgørelsen er i offentlig høring ultimo 2013.)Bekendtgørelse nr. 408 af 01. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområdersamt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen).https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13043Anvendt faglitteratur:Danske naturtyper i det europæiske Natura 2000 netværk.Skov- og Naturstyrelsen 2000.http://www.cites.dk/udgivelser/2001/87-7279-400-3/helepubl.pdfFugle 2004-2011. NOVANA.Pihl, S., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K., Bregnballe, T., Holm, T.E.& Søgaard, S. 2013. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 188 s. - Videnskabelig rapport fraDCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 49.http://www2.dmu.dk/Pub/SR49.pdfOvervågning af arter 2004-2011. NOVANA.Søgaard, B., Wind, P., Elmeros, M., Bladt, J., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P., Johansson, L.S., Jørgensen, A.G., Sveegaard, S. & Teilmann, J. 2013. Aarhus Universitet, DCE – NationaltCenter for Miljø og Energi, 240 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 50.http://www2.dmu.dk/pub/sr50.pdfVurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne.Therkildsen, O.R., Andersen, S.M., Clausen, P.,Bregnballe, T., Laursen, K. & Teilmann, J. 2013. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 174 s. -Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52.http://www2.dmu.dk/Pub/SR52.pdfBekendtgørelse nr. 144 af 20. januar 2011om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstand i internationalenaturbeskyttelsesområder (på Retsinformation).https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=135852Kortlægning af terrestriske naturtyper.Fredshavn, J., Ejrnæs, R. & Nygaard, B. 2011. Teknisk anvisning nr. N03.version 1.04. Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, AU-DMU.http://bios.au.dk/fileadmin/Resources/DMU/MYndighedsbetjening/FDC_bio/TeknAnvisn/TA-N03-104.pdfDEVANO naturtype småsøer.Teknisk anvisning til kortlægning af Natura 2000 søtyper. 2007. Fagdatacenter forFerskvand, DMU, 2007.http://bios.au.dk/fileadmin/Attachments/TADEVANOnaturtypefinal.doc
Naturtypebestemmelse samt vegetationsundersøgelse, felt-målinger og udtagning af vandprøve til brugved tilstandsvurdering af søer og vandhuller <5 ha.Johansson, L.S. Teknisk anvisning nr. S10. Fagdatacenter forFerskvand, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 27 s, 2011.http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/Fagdatacentre/Ferskvand/13-05-27_S10NaturtyperV3.pdfOvervågning af blank seglmosHamatocaulis vernicosus.Wind, P. & Nygaard, B. 2012. Teknisk anvisning nr.A41. Version 1. Nationalt Center for Miljø og Energi. Aarhus Universitet.http://bios.au.dk/fileadmin/Resources/bios.medarbejdere.au.dk/TA_A41_Blank_seglmos_v_2_ny_skabelon_FDC_0808-12.pdfOvervågning af flagermusChiroptera sp.Søgaard, B & Baagøe, H.J. 2012.Teknisk anvisning nr. A04. Version1. Nationalt Center for Miljø og Energi. Aarhus Universitet.http://bios.au.dk/fileadmin/Resources/DMU/TAA04_flagermus_v2_rev_9_8_12doc.pdfOvervågning af odderLutra lutra.Søgaard, B., Elmeros, M., Madsen A.B. & Holm, T.E. 2011. Teknisk anvisning tilekstensiv overvågning nr. A01, version 1.2. Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.http://bios.au.dk/fileadmin/Resources/DMU/MYndighedsbetjening/FDC_bio/TeknAnvisn/TAA01_Odder_v_1__2_01.pdfOvervågning af padder.Søgaard, B., Adrados, L.C., Fog, K., Würtz Jensen, M. og Svendsen, A. 2011. Tekniskanvisning nr. A17. Version 1. Nationalt Center for Miljø og Energi. Aarhus Universitet.http://bios.au.dk/fileadmin/Resources/DMU/MYndighedsbetjening/FDC_bio/TeknAnvisn/TAA17_Padder_v1_6_6_2011.pdfOvervågning af ynglefugle.Pihl, S. & Kahlert, J.2004. Teknisk anvisning for overvågning af ynglefugle F1, version2.0. Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, AU-DMU.http://www2.dmu.dk/1_Om_DMU/2_Tvaer-funk/3_fdc_bio/ta/TA-F1.pdfEkstensiv overvågning af ynglefugle.Pihl, S., Holm, T.E. & Søgaard, B. 2012. Teknisk anvisning nr. A199, AarhusUniversitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.http://bios.au.dk/fileadmin/bioscience/ePublikationer/TAA199_Ekstensive_fuglearter_v1.pdf
Haraldsgade 53DK – 2100 København ØTlf.: (+45) 72 54 30 00www.nst.dk
