Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 126
Offentligt
Miljøtekn olog i2 9 .11.2013tv a
Afsluttende rapport for dedanske offshorehandlingsplaner2005 - 2010
1
In dholdSide356777712151616181920212122232324252728303131OliespildLu ftem issionerMiljøledelse og m iljøra pporteringTilsy n og beredska bMiljøtilsta n den i den da nske del a f NordsøenNy e feltu dbygningerEv alueringBi lag3235373942Bila g 1 : Indikatorer for den m iljøm æ ssig e u dv ikling på offsh oreom rå detBila g 2 : Offsh oreh a ndlingsplan fra decem ber 2 005Bila g 3 : Offsh oreh a ndlingsplan fra a ugust 2 008Bila g 4 : Offsh oreh a ndlingsplan fra marts 2 009Bila g 5: Må lsæ tninger i tidlig ere h andlingsplaner som er opfy ldt, m en fortsa t er g æ lden deIn troduktionKon klusion og samlet national vurderingProdu ktion a f og efterforskn in g efter olie og g a s i NordsøenSt atus for de enkelte målsætninger i offshorehandlingsplanerneKem ika lierUdfa sn ing a f sorte kem ikalierUdfa sn ing a f røde kem ikalierUdfa sn ing a f g ule kem ikalierÆndret v urderingsm etodeOlieu dledningerOv erskridelser a f g ræ nse for oliekoncen tra tion for u dledt produ ktion sv andGenerel forbedrin g g ennemRedu ktion a f m æ ngden a f produ ktion sv andForøg else a f den m æ ngde produ ktionsv and der tilbageføres tilu ndergrundenSkift i m å lemetode for oliekon cen tra tionRedu ktion a f oliekon cen tra tion for u dledt produ ktion sv andRedu ktion a f u dledt oliem æ ngdeIn div iduelle u dledningstilladelserAnv endelse a f og om kostn in g er v ed ny teknolog i
2
In troduktionSa m men m ed offsh ore opera tørerne i Da n mark h ar Miljøsty relsen siden 2 005 udarbejdet handlingsplanerfor offsh ore om rå det, der indeh oldt m ålsæ tninger til og m ed 2 01 0. Handlingsplanerne sk u lle besky ttem iljøet i forbindelse m ed olie- og g a sopera tørern es a ktiv iteter i den da n ske del a f Nordsøen og sikre, a tm iljøpå v irkningerne blev holdt in den for de g ræ nser, der er a fstu kket g ennem den in ternationale ogna tionale reg ulering.I denne redeg ørelse g iv es en a fslu ttende sta tus for opfy ldelsen a f h a n dlingsplanernes m å lsæ tninger m edh ov edfoku s på opfy ldelsen a f m ålsæ tningerne om a t redu cere den u dledte m æ ngde kem ikalier.Som opfølg ning på folketingsspørg sm ål 214 (Alm.del. 2012) rapporteres og så n æ rmere om enforbru g sa nalyse for de røde kem ikalier, sa m t at Da nmark fra 1. ja nuar 2013 som det første a f Nordsø-la ndene er stoppet m ed u dledning a f røde kem ikalier . Det sker fire å r før det er kræv et a f OSPAR (Oslo-Pa ris h av miljøkonv entionen for Nordøst Atla nten ).I det om fa ng det er m u ligt, sa mmenlignes den da n ske indsa ts m ed den tilsv arende in dsats i de øv rig eNordsø-la nde. For disse la nde findes der foreløbig t ku n data til og m ed 2 01 1. Da ta for 2 01 2 for disse la ndev il først v æ re tilg ængelige i ju li 2 01 4. For Da n mark fin des der a llerede n u og så da ta for 2 01 2.Den seneste tidlig ere sta tu srapport (fra 1 0.6.2011) om h andlede ku n data fra de øv rig e Nordsø-la n de fremtil og m ed 2 008, da de pla nlagte da ta for 2 009 var blev et forsin ket fra OSPAR, der in dsa mler disse da ta .Denne sta tu srapport om h andler ikke forh olden e v ed Grøn la nd eller v ed Fæ røern e.Problem stilling en om ov erh oldelse a f g ræ nsev ærdier og v ilkår i u dledningstilladelsern e for olie m edprodu ktionsv and h ar v æret rejst u nder et sa m råd i Folketin g ets Miljø- og Pla n lægningsudv alg i ja n uar2 01 1 og efterfølg ende g enn em folketingsspørg sm ål i a ugust 2 012 og febru ar 2013.I forbindelse m ed u dledningstilladelserne til opera tørern e i ja n uar 2 011, 2012 og 2 01 3 er in dført følg en detilta g i rela tion til ov erholdelse a f g ræ nsev ærdien for olie i produ ktion sv and :Hu rtigere besked til m y ndighederne v ed risiko for h øj oliekon cen tra tionLøbende kontrol m ed den sa m lede olieu dledn in gPrioritering a f a t sende det olieh oldig e produ ktion sv and n ed i u n dergrunden igen i stedet for a tlede det u d i h av etSy nlighed om kring indførelse a f n y teknolog iØg et ekstern kontrol m ed v andprøv er der u dtagesPrøv eta gning på fa ste tidspu nkter så m an ikke selv kan v ælge et bedre tidspu n ktFlere da g lige v andprøv er v ed då rlige resu ltaterPla n for on -line m å leu dsty r på alle u dledningspunkter
Miljøindsa tsen offsh ore h a r så ledes i perioden 2 005 – 2 013 v æret baseret på en kom bination a f bin den dekrav fra Miljøm inisteriet og opera tørernes friv illige in dsats. Offsh oreh a ndlingsplanerne h ar været friv illigea fta ler m ellem miljøm inisteren og opera tørern e, m en m ed de seneste å rs u dledn ingstilladelser er m ange afde indsa tser, der tidlig ere v ar om fa ttet a f offsh oreh a n dlingsplanerne g jort bin dende for opera tørern e.Hertil kom m er, a t frem adrettet v il mål for m iljøtilsta nden i det om lig g ende h avmiljø og så sku lle u dm øn tesg ennem de ”h avmiljøplaner”, der g ennemføres i kra ft a f EU’s h av strategidirektiv .Desu den er der i EU i 2 01 3 v edtaget et direktiv om offsh oresikkerh ed, som opfølg n in g på olieu ly kken iDen Mex ica nske Golf i 2 01 0. Direktivet, som fa stsæ tter m in imumskrav for foreby g gelse a f større u h eld iforbindelse m ed offsh ore olie- og g a sa ktiv iteter og beg rænsn ing a f følg ern e a f så da nne u held, ska lim plem enteres i da nsk lov givning senest i ju li 2 01 5.
3
Ba ggrund og metodeDen første offsh oreh a ndlingsplan (jf. bilag 2) blev frem lagt a f m iljøm inisteren i 2 005. I den førsteh a ndlingsplan v ar h ov edv ægten lagt på a t reducere u dledningen a f de m est m iljøska delig e kem ikalier samtpå a t få en å rlig m iljøra pportering fra de da nske opera tører. For a t bringe in dsa tsen et skridt v idere blevder i 2 008-2009, i tæ t sa marbejde m ed Da n ish Operators, a n alyseret y derligere tiltag ogh a ndlemuligheder. Det resu lterede i en ny offsh oreh a n dlingsplan 2008-2010 (jf. bila g 3 ), der blevfrem la gt a f m iljøm inisteren i 2 008. I den n e h a ndlingsplan er der i h øjere g ra d end i den førsteh a ndlingsplan la gt v ægt på a t reducere olieu dledn ing og lu ftforu rening. For a t ku nne opstille m erekonkrete m å l blev der sa m tidig nedsat en ræ kke a rbejdsgrupper, der u dform ede g rundlaget for , a t m a n ien rev ideret offsh oreh a ndlingsplan (jf. bila g 4), der blev frem lagt af m iljøm inisteren i 2 009, kunne ju sterem å lene frem til u dgangen a f 2 010.Gru ndlaget for v urderingerne er de ra pporter, opera tørern e i den da n ske del a f Nordsøen å rlig t in dsen dertil Miljøsty relsen, som derefter sa m m enfatter disse til en sa m let ra ppor t for Da n mark til OSPAR1. Entilsv arende indsamling a f da ta sker å rligt i de øv rig e Nordsø-la n de i OSPAR.Gru ndlaget kan derfor og så g enfindes i sta tistikker på OSPAR’s h jem meside g en n em dette lin k:h ttp://w ww.ospa r.org/v _publication s/brow se.a sp?m enu=01330305830000_000000_000000
1
OSPAR: Oslo-Paris havmiljøkonventionen for Nordøst Atlanten inkl. Nordsøen. Omfatter landene:Danm ark,Frankrig, Irland,Island,Nederlandene, Norge,Spanien,Storbritannien (UK),Tyskland. De fire lande med fed skrift dækker tæt på 100 % af densamlede produktion af olie og gas i OSPAR.
4
Kon klusion og samlet national vurderingHa ndlingsplanerne h ar haft en bety delig forbedren de effekt på en ræ kke a f de forh old, d er ellers v ille h avebidra get til foru reningen a f Nordsøen .Nå r m an sa mmenligner m ed situ ation en før 2 005, hvor den første offsh oreh a n dlin gsplan trådte i kra ft , erde forh old, h v or m an h ar kunnet se den største effekt a f de da n ske h a ndlingsplaner og a rbejdet i OSPAR iøv rig t, følg ende:Kem ika lier (fig ur side 1 1 )oUdlednin g a f sorte kem ikalier er stoppetoUdlednin g a f røde kem ikalier er n æ sten stoppetOlieu dledningoUdlednin g a f olie m ed produ ktion sv and er redu ceret v æsen tligt (figur side 2 2 )2
Som om ta lt i det følg ende er a lle de i offsh ore-h a ndlin g splanerne opstillede m å l n u opfy ldt, dog m ed etforbeh old for m å let om m a x. 30 m g/l olie i produ ktionsv andet , hvor der sta dig forekom m er en kelteov erskridelser, m en hv or Da nmark, som det frem g å r af in dikator 7 i bilag 1 , g ennem 6 u d a f 8 å r har v æretbedst bla ndt Nordsø-la ndene til ikke a t ov erskride g rænsen .Ra pporten v iser og så , a t Da nmark g ennem handlingsplanerne h ar kunnet opfy lde flere a f OSPAR’s m å lflere å r før det er kræ v et, og a t m an nu h ar indhentet de en kelte pu nkter, hvor m a n tidligere v ar bagud.I ta bel 1 nedenfor v ises Da nmarks pla cering i forh old til de øv rig e Nordsø-la n de. Pla cerin gen er m ålt på dem u lige3a f de i bila g 1 a nførte 1 6 indikatorer for den m iljøm æ ssig e u dv ikling på offsh ore om rå det.Sa m menligningen rækker kun til og m ed 2 01 1, da data for 2 01 2 en dnu ikke ken des for de øv rig e la nde.Sa m let set er Da nmarks pla cering i forh old til de øv rig e Nordsø-la n de blev et bedre ig en nem perioden fra2 005 til 2 011. I 2 01 1 er Da nmark så ledes bedre en d g en n emsn ittet for a lle in dikatorer.Tabel 1:(se nærmere i bilag 1)Danmarks position i forhold til de øvrige Nordsø-lande for det angivne antal mulige indikatorerÅrDanmark bedstDanmark bedreDanmark dårligstAntal muligeindikatorer(max. 11)9911777119
20042005200620072008200920102011Forklaring:DK bedstDK bedreDK dårligereDK dårligst
2 (22 %)3 (33 %)5 (45 %)3 (43 %)4 (57 %)4 (57 %)4 (36 %)5 (56 %)
5 (56 %)5 (56 %)5 (45 %)3 (43 %)1 (14 %)1 (14 %)5 (56 %)4 (44 %)
2 (22 %)1 (11 %)1 ( 9 %)1 (14 %)2 (29 %)2 (29 %)1 ( 9 %)0 ( 0 %)
Resultatet for DanmarkResultatet for DanmarkResultatet for DanmarkResultatet for Danmark
som helhed er bedre end eller lig med det bedste resultat for de øvrige Nordsø-landesom helhed er bedre end eller lig med gennemsnittet for alle Nordsø-landesom helhed er dårligere end gennemsnittet for alle Nordsø-landesom helhed er dårligere end det i øvrigt dårligste resultat for de øvrige Nordsø-lande
2
Reduktionen af olieudledningen er ikke alene sket pga. at olieproduktionen (se figur side 6) er faldet, da olieudledningen i højere grad har sammenhæng med mængden afproduktionsvand som har været stigende i forhold til produktionen i den betragtede periode (se figur side 19).3Data for to af de 16 indikatorer (nr. 1: Miljøledelse og nr. 2: Miljørapportering) opgøres ikke hvert år i OSPAR. Hidtil sammenligneligt kun for 2006 og 2010.For to andre indikatorer (nr. 10: Udledningskoncentration og nr . 11: Udledt olie i forhold til produktionen for dispergeret olie i produktionsvand) er der pr. 1. januar 2007 sket etskift i målemetoden for oliekoncentrationen der bevirker, at man ikke direkte kan sammenligne data før og efter dette skift for perioden 2007-2009. Fra 2010 er der igensammenlignelige data.For indikatorerne 12-16 for luft-emissioner (Emission af SO2, NOx, VOC, CH4og CO2i forhold til produktionen) har det ved en nærmere gennemgang vist sig, at disse parametreikke bliver opgjort på en sammenlignelig måde i OSPAR, og de er derfor nu udeladt af sammenligningerne for Nordsø-landene.
5
Produktion afolie og gasi Nordsøen
Danmark er en af de små producenter i Nordsøen,men holder sin andel nogenlunde konstant på 6 %af den samlede produktion..
Nedenfor er angivet udviklingen fra 2001 til 2011 for deenkelte producerende landes andel af den samledeproduktion i Nordsøen
DanmarkNederlandeneNorgeUK
20015%4%49 %41 %
20066%4%54 %35 %
20116%6%56 %32 %
Produktionenhar væretfaldende iDanmark og iNordsøengennem deseneste år(2001 = 100)
Operatørernei den danskedel afNordsøen
Produktion og efterforskningI den danske del af Nordsøen har tre operatørerproduceret olie og/eller gas i perioden siden 2000:I denne rapport benævnes de DONG, Hess ogMærsk som forkortelser for de mere officiellenavne: DONG Energy E & P (efterforskning ogproduktion), Hess Denmark ApS og Mærsk Olie ogGas A/S.
EfterforskningUd over de nævnte operatører, der producerer olie oggas, har følgende operatører foretaget efterforsknings-boringer i den danske del af Nordsøen i den periode,som rapporten omhandler:Altinex Oil Denmark A/SNoreco (Norw egian Energy Company ASA)PA Resources UK LimitedWintershall Noordzee B.V.
6
Status for de enkelte målsætninger i offshorehandlingsplanerneKemikalier•Operatørerne skal senest med udgangen af 2005 have stoppet udledning af alle sortekemikalier.Målet er opfyldt.
De danske operatører har alle stoppet udledningen af de sorte kemikalier i 2004, dvs. inden for tidsfristen ioffshorehandlingsplanen. Danmark opfylder dermed også havmiljøkonventionen OSPARs mål omudfasning af de sorte kemikalier inden 1. januar 2010. Da handlingsplanen blev forhandlet i 2005 havdeman endnu ikke gjort sig klart, at målet allerede var opfyldt ved udgangen af 2004.
Hvor mangecementering af brønde, til at fjerne belægninger i rørene, til at adskille vand og olie osv.offshore kemikalierStørsteparten (ca. 80 %) bruges i forbindelse med efterforskningsboringer efter nye olie/gas -felter.bruges derResten bruges i forbindelse med produktionen de steder, hvor der er fundet olie eller gas.og til hvad?I 2012 blev der i alt i den danske del af Nordsøen brugt ca. 53.000 tons offshore kemikalier (figur 1).En del endte i undergrunden og en del blev ført i land til videre behandling (genanvendelse ellerbortskaffelse). De resterende ca. 16.000 tons blev udledt til havet.Heraf var 0,4 tons røde, knap 5.000 tons gule og godt 11.000 tons grønne.Mængden af udledte kemikalier er gennem årene blevet reduceret mere i Danmark end i de øvrigeNordsø-lande (figur 2).
Offshore kemikalier bruges til mange forskellige formål: smøring, beskyttelse mod korrosion,
•Operatørerne fortsætter den løbende substitution af kemikalier med henblik på, at udledningaf såkaldte ”røde” kemikalier ophører senest med udgangen af 2008, hvor det er realistiskmuligt (”Best Available Technique”), og hvor anvendelsen af alternative kemikalier vil være enmiljømæssig fordel samlet set.Målet er opfyldt.
De danske operatører har alle stoppet udledningen af røde kemikalier med udgangen af 2008, hvor detvar realistisk muligt og en miljømæssig fordel samlet set.I alt var der ved udgangen af 2008, hvor målet skulle være nået, udfaset 99,7 % af den mængde rødekemikalier, der blev udledt før den første offshore-handlingsplan i 2005.I 2012 var udfasningen steget til 99,87 % af 2005-niveauet, og da ingen operatører ansøgte om af måtteudlede røde kemikalier i 2013, fastsatte Danmark, som det første af Nordsø-landene, at man ikke villegive tilladelse til udledning af røde kemikalier ved nye tilladelser efter 1. januar 2013.Målsætningen i havmiljøkonventionen OSPAR for de øvrige Nordsø-lande er, at udfasning af udledning afrøde kemikalier skal ske inden 1. januar 2017.
7
8
Offshorekemikalier
I havmiljøkonventionen OSPAR har man indført et særligt system der sikrer, at alle offshore kemikalierregistreres og inden de tages i brug, vurderes efter hvor stor risiko de udgør for miljøet.I systemet indgår også, at de mest risikable skal forsøges udskiftet med mindre risikable.I Danmark og Norge er OSPAR’s kemikalie-grupper benævnt med den anførte farveskala.Et kemikalie (produkt) kan bestå af mange forskellige stoffer, og kemikaliet tildeles farve efter det mestrisikable stof. Hvis f.eks. bare et af disse stoffer er sort, betegnes hele kemikaliet som sort.I mængdeopgørelserne over kemikalierne har man f.eks. som ”røde kemikalier” kun medregnet denmængde stoffer der er røde.
Sorte
Sorte kemikalier er de mest skadelige for havmiljøet, og en udskiftning er højt prioriteret.De er i OSPAR og REACH optaget på særlige lister over miljøskadelige stoffer.
Røde
Røde kemikalier giver anledning til bekymring pga. flere miljøskadelige egenskaber (se nedenfor), ogbør derfor udskiftes.Der findes ingen liste over disse.
Gule
Gule kemikalier har en enkelt miljøskadelig egenskab (se nedenfor). På længere sigt bør også deudskiftes med grønne kemikalier.
Grønne
Grønne kemikalier har ingen eller kun meget begrænsede miljøskadelige egenskaber. De tilhører entengruppen PLONOR stoffer (Pose Little Or No Risk for the Environment) som i OSPAR er optaget på ensærlig liste over godkendte stoffer, eller i EU’s REACH Annex IV eller V, eller i gruppen der eruorganiske, men ikke stærkt toxiske.Til alle disse grupper kan der efter OSPAR’s regelsæt umiddelbart gives udledningstilladelse.
Andel udledterøde kemikalier iprocent af alleudledtekemikalier
Den hidtidige udvikling for udledningen af røde kemikalier for Danmark sammenlignet med de øvrigeNordsø-lande fremgår af ovenstående figur.Den danske udledning af røde kemikalier i 2005 udgjorde 425 tons.
9
Det har været OSPAR’s målsætning først og fremmest at udfase de sorte og de røde kemikalier, hvilket ividt omfang er lykkedes.
Miljøskadeligeegenskaber
De miljøskadelige egenskaber omtales ofte som PBT, hvor P står for Persistens, B for Bio-akkumulerbarhed og T for Toxicitet.Sammenhængen mellem disse egenskaber og offshore-kemikaliernes ”farve-kode” (sort, rød, gulog grøn) er lidt forenklet gengivet herunder for organiske stoffer, som der er flest af .Den nærmere sammenhæng er gengivet i OSPAR Recommendation 2010/4.
P Persistens
Et stofs modstand mod nedbrydning ved naturlige processer. Persistente stoffer kan skadelevende organismer mange år efter og langt fra de steder, hvor stofferne oprindelig blev anvendt.Måles ved stoffernes biologiske nedbrydelighed (bio-degredation)Ved et stofs bio-akkumulerbarhed forstås stoffets evne til at ophobes i en organisme.Undersøges ved laboratorieforsøg over 28 dage.Graden af giftighed.Testes ved laboratorieforsøg i forhold til forskellige forsøgsdyr (alger, muslinger, fisk)Stoffer der er optaget på OSPAR’s liste over sorte kemikalier(List of Chemicals for Priority Action) eller i EU’s REACH Annex XIV eller XVII.P ”Stærkt” Persistente stoffer, ellerStoffer med 2 af følgende 3 egenskaber:p: ”Let” persistente”B: BioakkumulerbareT: ToxiskeD.v.s. at følgende kombinationer er røde:Pp og Bp og TB og TFølgende kombinationer er gule:pBTHverken p, B eller T (men dog ikke optaget på listen over grønne stoffer)
B Bio-akkumulerbarhed
T Toxicitet
SorteoffshorekemikalierRødeoffshorekemikalier
Guleoffshorekemikalier
GrønneOffshorekemikalier
Stoffer der er optaget på OSPAR’s liste over PLONOR stoffer(PoseLittle Or No Riskfor the Environment) eller på EU’s REACH Annex IV eller V, eller indgår igruppen der er uorganiske, men ikke stærkt toxiske.
10
11
De røde kemikalier er blevet erstattet af grønne eller gule kemikalier. På langt sigt er det OSPAR’s mål kun atudlede grønne kemikalier med ingen eller kun meget begrænset skadelige effekter på miljøet (se side 9).Som det ses ovenfor på side 10 har de gule kemikalier også miljøskadelige egenskaber. Ideelt set bør degule kemikalier derfor også udfases. Der er endnu ingen Nordsø-lande, der har stillet krav om dette, bl.a.fordi man nu arbejder på at indføre en ny vurderingsmetode, RBA4.Af udviklingskurverne på forrige side for udledningen af de forskellige grupper af offshore-kemikalier sesdet, at når mængde af udledte kemikalier totalt er faldet for Danmark, som vist i Figur 2, skyldes det isæret fald i gruppen af grønne kemikalier, mens udledningen af de gule kemikalier er forblevet nogenlundekonstant.Ud fra udviklingskurverne på side 11 er det ikke umiddelbart på grund af udfasningen af de rødekemikalier, at andelen af de grønne er faldet. Det ville snarere kunne medføre, at mængden af de gulekemikalier ville stige som erstatning for de udfasede røde kemikalier, men dette er ikke tilfældet.Røde stoffer udgør umiddelbart den største risiko for miljøet, men derudover er spørgsmålet, i hvor højgrad en større mængde af de mindre risikable gule kemikalier, der vil udgøre en lige så stor eller størremiljømæssig risiko, som en mindre mængde rødt kemikalie.Den problemstilling forventer man, at den nye RBA-vurderingsmetode, som i øjeblikket implementeres iDanmark, vil kunne give svaret på for den enkelte platform.Indtil da vil Miljøstyrelsen (ligesom OSPAR) fastholde, at man så vidt muligt skal erstatte røde kemikaliermed gule eller helst grønne.
Hvordan er detgået medudfasningen afde rødekemikalier?
Nordsøen 2005 - 2011I 2005 blev der i den danske del af Nordsøenudledt 425 tons rødt stof (se nærmere på side6) i de anvendte kemikalier. I hele Nordsøenblev der udledt 4462 tons.I 2011 (det seneste år hvor vi har data fra allelande) blev der i hele Nordsøen udledt 1149tons rødt stof, hvoraf den danske andeludgjorde 5 tons. Den danske andel er i 2012nedbragt til 0,4 tons.Røde kemikalier bruges i meget små mængder(op til 50 kg om året på den enkelte platform)som sporstoffer til at kunne fortælle, hvordanolie og vand løber rundt i rørsystemer ogundergrunden for derved at kunne afslørelækager, som bør stoppes for at sikre en meremiljøvenlig olieproduktion. Her kan man dragefordel af de ”røde egenskaber”, fordi de netopadskiller sig fra de øvrige anvendte kemikalier.Da en i Danmark ny operatør, Wintershall(Nederlandene), i 2012 ansøgte Miljøstyrelsenom en udlednings-tilladelse for sineboreaktiviteter i Danmark, startede de i martsmed at ansøge om udledning af 132 tons rødekemikalier. Efter en dialog med Miljøstyrelsenog oplysning om, hvor få røde kemikalier deøvrige danske operatører udledte, blev det i julirevideret til 12 tons røde kemikalier.
Danmark i 2011Hess og DONG har siden hhv. 2005 og 2008 ikke udledtrøde kemikalier. Det samme gælder for Mærsk siden2011. En ny operatør, Wintershall, har i 2011 udledt 0,4tons rødt stof.Selv hvis der ikke udledes røde kemikalier, så anvendesdisse stadig i offshoreindustrien, men bortskaffes typiskved at blive ledt ned i undergrunden i stedet for at bliveudledt til havet.Røde kemikalier bruges også som beredskab iforbindelse med enkeltstående operationer, hvis degrønne eller gule kemikalier ikke kan klare opgaven.Herved forebygger man uheld. Denne udledning vil værebegrænset og kun ske efter tilladelse fra Miljøstyrelsen.
Hvorfor er detsidste rødekemikalie ikkeblevet udfaset?
Dialog medoperatørernegiver resultater
Efter endnu en bearbejdning af ansøgningen blev der iden endelige tilladelse givet accept af en udledning påop til 5 tons og samtidig meddelt, at der ved nyeansøgninger efter 1. januar 2013 ikke ville blive givettilladelse til udledning af røde kemikalier.Ved rapporteringen for 2012 har Wintershall meddelt, atde i 2012 har gennemført boringerne med en udledningpå kun 0,357 tons rødt stof.
4
RBA: Risk Based Approach. Se nærmere forklaring i afsnittet om ændret vurderingsmetode side 15.
12
Boreaktivitetenvarierer megetfra år til år
Ved boreaktiviteter bruges der typisk flere kemikalierend ved produktionen. Derfor svinger mængden af deanvendte og udledte kemikalier meget fra år til årafhængigt af om der er boreaktivitet eller ej.Danmark har foreløbig kun data for dette for 2009-2011. Ingen andre Nordsø-lande har tilsvarende data.
Eksempel:DONG udledte i2009i alt 283 tons kemikalier.Heraf var 20 tons produktionskemikalier og 263 tonsborekemikalier.I2011udledte DONG i alt 8 tons kemikalier.Heraf var 0,2 tons borekemikalier, mens resten varproduktionskemikalier.
Boringer kangennemføres såder stort set kunudledes grønnekemikalierVed produktionaf olie og gasudledes derstadig gulekemikalier
Eksempel:DONG 2009: Af 263 tons udledte borekemikalier var1 tons (1 %) gule og 262 tons (99 %) grønneDONG 2011: Stort set ingen boreaktivitet (i alt 0,2 tonsudledte borekemikalier)EksempelDONG 2009: Af 20 tons udledte produktionskemikaliervar 8 tons (40 %) gule og 12 tons (60 %) grønne.DONG 2011: Af 8 tons udledte produktionskemikaliervar 1 tons (16 %) gule og 7 tons (84 %) grønne.
13
Det er blevet administrativtlettere at være grøn offshoreoperatørTidligere forsøgte myndigheder at opstilleforbuds-lister over de kemikalier mednegative egenskaber, som man ikke måttebruge. Det var et stort arbejde at bevisedisse negative egenskaber, og det mødtestor modstand fra kemikalie-leverandørerne.I stedet har Miljøstyrelsen i de seneste årudarbejdet positiv-lister for de grønne oggule offshore-kemikalier som er godkendttil brug for operatører i den danske del afNordsøen. Listerne omfatter nu(november 2013) ca. 260 grønne og 240gule produkter.Produkterne på disse lister kan anvendesuden ansøgning, blot ved at meddeleMiljøstyrelsen at de benyttes. Hervedspares der tid på at lave ansøgninger ogpå at skulle vente på tilladelse.For eventuelle røde kemikalier, derønskes anvendt (men ikke udledt), skalder stadig søges om tilladelse.
Fra negativ-lister til positiv-lister
Stor interesse fra kemikalie-leverandørerne for at kommepå positiv-listerne
Opstillingen af positiv-listerne er faldetsammen med, at de danske operatørerhar haft udbudsrunder for at finde nyekemikalie-leverandører..
Kemikalie-leverandørerne har derfor istigende omfang ønsket, at deresprodukter kunne blive opført påMiljøstyrelsens positiv-lister som tegn påat de ikke var røde eller sorte kemikalier
14
Ændret vurderingsmetode
Operatørerne gennemfører i samarbejde med Miljøstyrelsen en evaluering af risikobaseredemiljøvurderinger, som kan danne grundlag for Miljøstyrelsens indstilling til OSPAR’sarbejde med fra 2010 at implementere risikobaserede miljøvurderinger.Formålet med overgangen til risikobaserede miljøvurderinger er, at man for hvert enkeltanlæg tager fat i de miljøproblemer, der er de alvorligste for netop dette anlæg for at sikre,at man får mest miljø for pengene.
Målet er opfyldt.
Operatørerne og Miljøstyrelsen gennemførte i fællesskab en evaluering af risikobaserede miljøvurderingerog fremlagde et fælles notat på en konference om emnet i Edinburgh i januar 2009 arrangeret af deninternationale operatørsammenslutning, OGP. Miljøstyrelsen og en repræsentant for operatørerne harsiden deltaget i udviklingsarbejdet i OSPAR omkring den ny RBA -metode (Risk Based Approach) forudledning af produktionsvand, der blev vedtaget i OSPAR i sommeren 2012.Vurderingsmetoden omfatter dog ikke udledninger ved efterforskningsboringer. Selvom vi ved, at det isærer ved efterforskningsboringer der bruges mange kemikalier, ved vi også nu, at det er muligt at laveboringer, hvor man stort set kun udleder grønne kemikalier.Det giver derfor miljømæssigt set god mening, at man fremover koncentrerer indsatsen med at prioritereudfasningen af de komponenter, der har størst miljørisiko, omkring produktionsplatformene, hvor manstadig også bruger gule kemikalier, og hvor der udledes olie til havet med produktionsvandet.Princippet i metoden har gennem en længere årrække været anvendt som styringsm iddel i Norge medgode miljømæssige resultater.De enkelte Nordsø-lande skal nu indføre RBA-metoden til at kortlægge risiko-situationen for de enkelteolie/gas-platforme. Fristen for dette arbejde er i OSPAR sat til udgangen af 2018.I Danmark forventer man, at dette kortlægningsarbejde vil være afsluttet allerede ved udgangen af 2014.
15
OSPAR’s RBA(Risk BasedApproach)
I RBA-metoden vurderes udledning af olie og kemikaliersammen som ”risk components” i stedet for som nu hver forsig.I dag ved vi ikke, i hvor høj grad en øget indsats over forudledningen af olie, miljømæssigt set bedre kan betale sig, enden øget indsats overfor udledning af kemikalierne.
Princippet i RBA er, at man vedvurderingen for den enkelte olieplatformprioriterer at udfase den ”risk component”(olie eller kemikalie) der har den højesterisiko for miljøet, og derefter tager fat påden med næsthøjest risiko, og så videre.Figuren stammer fra OSPAR og viser dentilsigtede udvikling for udledning af ”riskcomponents” (olie og kemikalier).Teksten til OSPAR’s figur er følgende:”Theoretical illustration of how theimplementation of a risk-based approachw ould be expected to result in changes inthe proportions of low , medium and highrisk components of discharges. Theillustration does not relate to the currentproportions of the components, and is not aforecast of anticipated changes in theproportions betw een 2013 and 2020 or thesize of residual risk in 2020”.
Princip-figurforudviklingenfrem mod2020
Olieudledninger•Operatørerne overholder fra 1. januar 2006 en grænseværdi for olie i udledt produktionsvandpå 30 mg/l målt, som volumenvægtet månedsgennemsnit beregnet efter aftale mellemoperatørerne og Miljøstyrelsen.Målet delvist opfyldt.
Der er stadig overskridelser i den danske del af Nordsøen, men som det fremgår af de hidtidigesammenligninger opgjort som indikator 7 i bilag 1, har Danmark, bortset fra 2009, gennem næsten alleårene været bedst blandt Nordsø-landene til at undgå overskridelser.Når det ser anderledes ud i tabellen nedenunder hænger, det sammen med, at man i den ovenståendedanske målsætning (og i tabellen nedenunder) har fastholdt OSPAR’s egentlige målsætning om at opgøreoverskridelserne som et månedsgennemsnit, mens man i OSPAR’s statistik, som danner grundlag forsammenligningerne mellem landene i bilag 1, regner med det noget lempeligere årsgennemsnit. Målt påden måde har Danmark ikke haft overskridelser i perioden 2004-2008, men har haft to (Tyra EA og TyraEF) i 2009, en (Tyra EA) i 2010 og en (Siri) i 2012.Som et eksempel på størrelsesordenen har Miljøstyrelsen vurderet, at den samlede ekstra oliemængde,som Mærsk har udledt i 2010, fordi man har overskredet grænsen på 30 mg/l, svarer til 12 liter olie omdagen. Dette skal ses i relation til, at Mærsk på samme tid havde tilladelse til dagligt at udlede 650 literolie sammen med produktionsvandet, og at Mærsk dagligt producerer ca. 37.000.000 liter olie.
16
Tabel 2a:Antal overskridelser af vilkår om maksimalt 30 m g/l for dispergeret olie i produktionsvand (månedsgennemsnit)
Hess20042005Grænseværdienindføres i Danmark07
DONG12
Mærsk1811
5
Danmark1920
20062007
0
2Siri (2)3Siri (3)
1Syd Arne (1)
2008
0
6Siri (6)
2009
0
0
2010
0
1Siri (1)
3Skjold (1)Tyra EF (2)9Gorm C (1)Skjold (7)Tyra EF (1)19Dagmar (2)Gorm C (1)Skjold (6)Tyra EA (3)Tyra EF (7)15Skjold (2)Tyra EA (7)Tyra EF (6)13Gorm F (1)Harald (1)Skjold (3)Tyra EA (8)1Dan FC (1)Harald C (1)*Skjold (2)*0Gorm C (1)*Skjold (1)*
5
13
25
15
14
2011
0
1
2
2012
0
13**
1
*Fra 2011 er vilkåret ændret så et månedsgennemsnit på over 30 mg/l ikke betragtes som en overtrædelse af vilkåret for platforme,hvor der årligt udledes mindre end 2 tons olie. Sådanne overskridelser i 2011 og 2012 er derfor ikke medregnet i tabellen.**Miljøstyrelsen meddelte den 5. oktober 2012 dispensation fra 30 mg/l vilkåret under den forudsætning, at olieudledningen iperioden august – december 2012 ikke oversteg 1 ton. Da olieudledningen i perioden kun udgjorde 0,8 ton udgjorde de tremånedsgennemsnit på over 30 mg/l derfor ikke en overtrædelse af vilkåret.
Som det ses af tabel 2a er der i perioden 2006 -2012 sket en meget væsentlig nedgang i det totale antaloverskridelser af 30 mg/l vilkåret. Samtidig er den tidligere tendens til, at det var ved de sammeproduktionsplatforme, der skete overskridelser år efter år, nu mindre tydelig end før (jf. tabel 2b).Tabel 2b:Antal overskridelser i 2006-2012 af 30 m g/l (m ånedsgennemsnit) for olie i produktionsvand
ProduktionsplatformSkjoldTyra EATyra EFSiriDagmarGorm CGorm FHaraldSyd ArneDan FC
6
Antal overskridelser19181614221111
5
Mærsk har 11 vandproducerende anlæg, mens Hess og DONG hver har 1 anlæg.De øvrige platforme med produktionsvand: Dan FF, Dan FG, Harald C og Tyra W har ikke haft overskridelser i 2006 – 2012.
6
17
•(2005): Operatørerne arbejder løbende på at nedbringe koncentrationen af olie i udledtproduktionsvand mest muligt. Miljøstyrelsen udarbejder i samarbejde med Energistyrelsen oghver af operatørerne en redegørelse om mulighederne for yderligere injektion i undergrundenaf produktionsvand og andre muligheder for reduktion af udledningerne af olie medproduktionsvand.Målet er opfyldt.
Operatørerne har efter oplæg fra Miljøstyrelsen og Energistyrelsen i efteråret 2007 udarbejdetredegørelser om mulighederne for yderligere injektion i undergrunden af produktionsvand og andremuligheder for reduktion af udledningerne af olie med produktionsvand.
•(2009): Målsætningen er at reducere mængden af udledt (dispergeret) olie medproduktionsvand til 15 procent under niveauet i 2000 og dermed nå OSPAR’s 2006-mål.Operatørerne forpligter sig til at arbejde for at nå målet i løbet af 2010, omend operationelleforhold kan påvirke resultaterne. Generelt tilstræbes en fortsat udvikling parallel medudviklingen i de øvrige Nordsø-lande.Forudsætningerne for målet er dels, at det nås gennem anvendelse af ny teknologi og øgetanvendelse af kendt teknologi på de felter, hvor det kan lade sig gøre – inden for rammerne afBAT, dels at der opretholdes en effektiv produktion.Dette søges bl.a. opnået gennem følgende delmål:Den enkelte operatør forpligter sig til at arbejde for, at rensningen af det udledteproducerede vand forbedres i forhold til niveauet for 2007 med henblik på at forbedreniveauet for Danmark som helhed fra 15 mg/l (årsgennemsnit) i 2007 til 10 mg/l i 2010beregnet efter aftale mellem operatørerne og Miljøstyrelsen.Den enkelte operatør forpligter sig til at arbejde for, at mængden af produktionsvand dertilbageføres til undergrunden fastholdes eller helst forøges i forhold til niveauet i 2008.Som støtte for den sidste delmålsætning vurderes det i en supplerende rapport indenudgangen af 2009, hvorvidt der er yderligere muligheder for re-injektion afproduktionsvand som trykstøtte i forbindelse med olieproduktionen.Målet er opfyldt.
Udledningen af olie med produktionsvand kan i det væsentlige reduceres gennem tre tiltag:Reduktion af mængden af produktionsvandØget tilbageføring af vandet til undergrunden (re-injektion)Øget rensning af det vand der ikke føres tilbage til undergrunden, men ledes ud til havet
18
Reduktion afmængden afproduktionsvand
Mængden af produktionsvand, der kommer op fraundergrunden sammen med den producerede olieog gas, er i Danmark frem til 2008 stegetbetydeligt fra ca. 21 mill. m3i 2001 til lidt over 39mill. m3i 2008.Denne udvikling er nu stabiliseret, idet mængdenfra 2008 til 2012 har ligget på 37-39 mill. m3.
Det er en almindelig antagelse, at mængden afproduktionsvand stiger med felternes alder.I Danmark er stigningstakten dog reduceretvæsentligt efter 2005, hvor handlingsplanen trådte ikraft (fra ca. 17 % om året før 2006 til ca. 4 % i 2006- 2008 og derefter en omtrentlig stabilisering efter2008).En årsag til den aftagende stigningstakt forproduktionsvandet kan også være, at produktionener faldet siden 2004 (se side 6).
Mængden afproduktionsvand(2005 = 100) iDanmark og forNordsø-landenesom helhed
Mængden afproduktionsvandI forhold tilproduktionen(2005 = 100) iDanmark og forNordsø-landenesom helhed
Større mængderaf produktions-vand i DanmarkNedlagte anlæg
Hvis man måler produktionsvandet i forhold tilproduktionen er der for Danmark tale om enkraftig stigning i forhold til Nordsø-landenegenerelt.
Pga. de større mængder af det produktionsvand, derkommer op fra undergrunden sammen med olie oggas, har Danmark en større udfordring end de andrelande med at fjerne olien fra vandet.
Den aftagende mængde produktionsvand iNordsø-landene generelt kan også skyldes detfaktum, at man i nogle lande i højere grad harnedlagt de ældste anlæg, der så ikke længerebidrager til mængden af produktionsvand.
Der er i perioden 2000-2006 samlet for Nordsø-landene nedlagt 127 anlæg.Heraf tegner UK sig for 52 %, Norge for 36 % ogNederlandene sig for 9 %.I Danmark er ingen anlæg nedlagt, men Dagmarfeltet har været taget ud af drift siden 2005.
19
Øget tilbageføring afproduktionsvandettil undergrunden(re-injektion)
Sammenlignet med de øvrige Nordsø-landehar de danske operatører gennem mange århaft en væsentligt større tilbageføring afproduktionsvandet til undergrunden endgennemsnittet af Nordsø-landene.Dog må man konstatere, at tilbageførings-andelen i Danmark fra 2002 til 2008 blevstadigt mindre, mens den steg i Nordsø-landene generelt.
Med indførelsen af en særlig målsætning fortilbageføring af produktionsvand i offshore-handlingsplanen fra 2009 (se målsætningen ovenfor) er det dog lykkedes at vende udviklingen iDanmark, så tilbageføringsandelen er blevet større.
Andelen af tilbageførtproduktionsvand iDanmark og i Nordsø-landene generelt.
20
Øget rensning af det vand der ikke føres tilbage til undergrunden, men ledes ud til havetSkift imålemetodeI OSPAR er der i 2007-2009 (på forskelligetidspunkter i de enkelte lande) sket et skift imålemetoden for oliekoncentrationen, der harbevirket, at det ikke umiddelbart er muligt atsammenligne data før og efter dette skift.Skiftet får også indvirkning på opgørelsen af denudledte mængde olie.Derfor er der i figurerne neden for kun medtagetsammenligningsdata for de øvrige Nordsø-landefrem til og med 2006 og igen fra og med 2010, og forDanmark før og efter 2009.
Øget olie-rensning
Målsætningen for Danmark for oliekoncentrationeni det udledte produktionsvand i 2010 målt somårsgennemsnit var 10 mg/l.Resultatet for 2010 var 8,6 mg/l, og det erforbedret yderligere siden til 4,9 mg/l i 2012.
For de enkelte danske operatører har dengennemsnitlige oliekoncentration i2010været 12,5mg/l for DONG, 10,5 mg/l for Hess og 8,5 mg/l forMærsk.I2012var de tilsvarende værdier 34,4 mg/l forDONG, 5,0 mg/l for Hess og 4,8 mg/l for Mærsk.Den høje værdi for DONG skyldes hovedsageligidriftsættelse af en særlig voksholdig brønd, som harmedført problemer i separations- og renseanlæggetfor produktionsvandet.
Olie-koncentration iproduktionsvandet
21
Reduktion af udledt olie med produktionsvandOSPARmålsætning omreduktion afoliemængden derudledes til havetI OSPAR blev der i 2001 fastsat en målsætningom, at de enkelte Nordsø-lande i 2006 skullehave reduceret deres udledning af olie i forholdtil 2000 med 15 %.De fleste andre Nordsø-lande kunne leve op tildenne målsætning i 2006, så man samlet set forNordsø-landene i 2006 opnåede en reduktion på18 %.Norge nåede dog kun en reduktion på 11 %.Danmark kunne ikke leve op til denne målsætning i2006, men havde tværtimod haft en stigning i denudledte mængde olie på 46 % fra 2000 til 2006.Efter at den danske offshorehandlingsplan trådte ikraft i 2005 vendte udviklingen. Skiftet fra 2005skyldes ikke kun, at produktionen i den danske del afNordsøen toppede i 2004, for olieudledningen erogså faldt målt relativt i forhold til produktionen.Det skyldes først og fremmest en særlig indsats fraoperatørernes side.For at opfylde OSPAR’s målsætning skulleolieudledningen i Danmark reduceres fra 425 tons i2005 til 222 tons eller mindre.Det opnåede man i 2010, hvor man udledte 214tons.Det er siden reduceret yderligere. I 2012 blev der iDanmark udledt 115 tons svarende til 26 % af denmængde, der blev udledt i 2005, da den førsteoffshorehandlingsplan trådte i kraft.
Udledt mængde af oliemed produktionsvand
22
Der gennemføres nye, individuelle udledningstilladelser for hvert produktionssted i løbet afforåret 2009.
Målet er opfyldt.
Problemet var tidligere, at mens Hess og DONG hver kun har et produktionssted med udledning afproduktionsvand, har Mærsk flere produktionssteder med udledning af produktionsvand. For disse blevder tidligere kun givet en samlet udledningstilladelse til Mærsk. Det gjorde det vanskeligt at følge og stillekrav til de enkelte af Mærsk’s produktionssteder. Dette er siden 2009 løst gennem de udledningstilladelsertil Mærsk, hvori der indgår data for de enkelte produktionssteder.
Anvendelse af ny teknologiOperatørerne, Miljøstyrelsen og Energistyrelsen vil i fællesskab senest 1. november 2008færdiggøre en gennemgang af igangværende interne studier, samt studier af ny teknologi,som kan implementeres, og som søger at sikre, at de særlige danske produktionsvilkårherunder blandt andet mængden af produceret vand og det overordnede formål medoffshorehandlingsplanen tilgodeses samtidig, med henblik på at Miljøstyrelsen kan meldedette videre til OSPAR i december 2008.Gennemgangen skal resultere i en plan for implementering af ny miljøvenlig teknologi påplatformene, som supplement til allerede planlagte investeringer.
Målet er opfyldt.Som et resultat af den opstillede plan for implementering af ny miljøvenlig teknologi for perioden 2009 –2012 er der i 2009 - 2010 igangsat tiltag for mere end 500 mill. kr. hos de danske operatører.I planen for indførelse af ny renseteknologi og bedre arbejdsmetoder, der sikrer bedre rensning ellermindre olieudledning for perioden frem til 2012, indgår besluttede projekter for ca. 629 mill. kr. ogprojekter, der overvejes nærmere, for ca. 574 mill. kr.Operatørerne har til Miljøstyrelsen oplyst, at de i perioden 2000-2006 samlet har anvendt ca. 1,8 milliarderkr. til indsatsen for at reducere olieudledningen. Også de øvrige Nordsø-lande har opgjort omkostningerneved deres indsats i denne periode. Som det ses har de danske operatører i forhold til den produceredemængde gas og olie haft ca. tre gange så høje omkostninger som operatørerne i de øvrige Nordsø-lande.Virkningen af disse investeringer ses ifølge operatørerne ikke nødvendigvis med det samme, men førstefter nogle år.I tabel 3 er lavet en sammenligning af den økonomiske indsats hos operatørerne i de enkelte primærtolieproducerende Nordsø-lande til reduktion af olieudledningen i perioden 2000-2006.
Tabel 3: Omkostningerne i 2000-2006 i udvalgte Nordsø-lande til reduktion af udledt olieLandSamlet produktion Samlede investeringer Relative investeringer Investeringernesi 2001-2006i 2001-2006i forhold tilandel af oliensproduktionenhandelsværdiMillioner tons olieMillioner kr.Kr. per tons olie%(ækvivalent)(ækvivalent)Danmark166175810,60,9Norge148255633,80,3
23
UK
1114
3375
3,0
0,3
De anvendte omkostninger i Danmark til reduktion af olieudledningen udgør ca. 0,9 % af handelsværdienaf den producerede olie i samme periode.
Oliespild
Operatørerne fortsætter indsatsen med at reducere mængden af utilsigtede spild af olie meddet overordnede formål helt at undgå dette.
Målet er opfyldt.
Denne indsats er på sørgelig vis blevet særlig aktuel som følge af det voldsomme olieuheld i DenMexicanske Golf i sommeren 2010.I Nordsøen har man hidtil ikke haft olieuheld af sådanne dimensioner. Dog blev man i den norske sektor i2007 ramt af et ganske stort uheld, og også i den danske sektor havde man i december 2008 et ikkeubetydeligt uheld ved Syd Arne platformen.I EU har man i 2013 vedtaget et direktiv om offshoresikkerhed, som opfølgning på olieulykken i DenMexicanske Golf. Direktivet, som fastsætter minimumskrav for forebyggelse af større uheld i forbindelsemed offshore olie- og gasaktiviteter og begrænsning af følgerne af sådanne uheld, skal implementeres idansk lovgivning senest i juli 2015.
OliespildNormalt spildes derkun små mængdersammenlignet med,hvor meget olie derlovligt udledes iNordsøenHvis man sammenligner den oliemængde, derslipper ud ved disse uheld, med denoliemængde, man giver tilladelse til, atoperatørerne udleder med produktionsvandet,gælder det for Danmark, at spildene siden 2001kun har udgjort 5 – 10 % af den mængde, dertillades udledt, og samlet for alle Nordsø-lande10 – 15 % af den tilladte udledte mængde.Men i de år, hvor de store uheld sker, er andelenstørre. I 2007 var mængden ved olieuheldet i Norge2½ gange så stor som den årligt tilladte mængde forhele den norske sektor. Ved uheldet i Danmark i2008 udgjorde oliemængden 25 – 30 % af den årligttilladte mængde for hele den danske sektor.
Oliespild pr. år målt iforhold tilproduktionen(Tons spildt olie pr. milliontons produceret (toeq))
24
(Nederlandene har hovedsagelig gasproduktion og dermed mindre sandsynlighed for oliespild)
LuftemissionerOperatørerne er fra 1. januar 2005 omfattet af den danske kvoteordning for CO2-udledning ogvil også være omfattet af den ny nationale allokeringsplan for perioden 2008-12 og bidragerdermed forholdsmæssigt til den danske klimastrategi.
Målet er opfyldt.
I allokeringsplanen for 2008-12 svarer tildelingen af gratiskvoter til offshore sektoren samlet set til ca. 95% af kvotegrundlaget.
(2005): På grundlag af den gennemførte kortlægning af NOx emissioner i Danmark vil derblive gennemført en analyse af de tekniske og økonomiske muligheder for, at offshore-sektoren i lighed med andre sektorer kan bidrage til Danmarks gennemførelse af NEC-direktivet.
Målet er opfyldt.
NEC-direktivet omhandler et nationalt loft over emissionen af bl.a. NOx. Den omtalte analyse er afsluttetog beskrevet i rapporten ”Analyse af Danmarks muligheder for at reducere emissionerne af NOx i 2010”,der blev offentliggjort i juli 2006.Dette analysearbejde har efterfølgende bl.a. dannet baggrund for Lov nr. 472 af 17.6.2008, der fra1.1.2010 omfatter en NOx-afgift på 5 kr./ kg udledt NOx, regnet som NO2, der også dækker udledning fraoffshore området. Afgiften blev i 2012 hævet til 25 kr./ kg udledt NOx.Til sammenligning har man i Norge i 2008 indført en NOx-afgift, som for udledninger fra offshoreaktiviteter er 11 norske kroner/kg udledt NOx, regnet som NO2.
(2008): Indsats over for SO2 og nmVOCOperatørerne og Miljøstyrelsen vil i fællesskab inden 1. december 2008 undersøge behovetfor at reducere udledningen af SO2 og nmVOC, for blandt andet at bedømme, i hvor høj gradoffshoreindustrien kan bidrage til Danmarks gennemførelse af NEC direktivet og den af IMOplanlagte reduktion af disse stoffer fra skibsfarten. Såfremt der herigennem konstateres etsådant behov, udarbejder arbejdsgruppen inden 1. maj 2009 forslag til konkrete målsætni ngerfor at kunne opfylde behovet.
Målet er opfyldt.
Operatørerne og Miljøstyrelsen undersøgte i fællesskab behovet og fremlagde et notat for den fællesstyregruppe. Dette førte til fastsættelsen af målsætningen nedenfor (på næste side).
25
(2009): Operatørerne er fra 1. januar 2010 omfattet af den danske NOx afgift, jf. L 169 og bidragerdermed i lighed med andre sektorer til Danmarks gennemførelse af NEC-direktivet.Da det er afgørende for Danmarks overholdelse af NEC-direktivet, at mængden af nmVOCreduceres inden udgangen af 2010, er det vigtigt, at også de danske operatører bidrager til enreduktion af nmVOC.Operatørerne arbejder for at reducere udledningerne af nmVOC fra ca. 3.200 tons til 2.300tons i 2010 med afsæt i de kendte produktionsfremskrivninger.
Målet er opfyldt.
Grundet en misforståelse havde nogle operatører opfattet det på den måde, at de tiltag, der skulle føre tilreduktionen, først skulle gennemføres i løbet af 2010. Kontrollen af om målet var opfyldt blev derforudskudt til 2012, hvor man havde data for 2011, hvor tiltagene var fuldt gennemført fra starten af året.De tidligere opgørelser over emissioner af forskellige former for luftforurening (SO2,NOx,nmVOC, CH4ogCO2) har ved en nærmere gennemgang vist sig ikke at blive opgjort på en sammenlignelig måde iOSPAR, hvilket har vanskeliggjort opgørelsen.Cowi har dog i et notat af 14. maj 2012 foretaget en vurdering af nmVOC for 2011, der kan sammenlignesmed udgangspunktet på 3200 tons. Denne vurdering viser, at udledningen af nmVOC i 2011 var reducerettil 1515 tons.
Inden udgangen af 2010 forpligter de operatører, der laster olien på skibe, sig til udelukkendeat benytte skibe, der har installeret udstyr, der reducerer udledningen af nmVOC til transportaf olien.
Målet er opfyldt.
Både DONG og Hess, som er de danske operatører, der laster olie på skibe, har begge meddelt, at de iløbet af 2010 er gået over til udelukkende at benytte skibe, der har installeret udstyr, der reducererudledningen af nmVOC til transport af olien.Dette kan få betydning for Danmarks samlede overholdelse af det nationale loft i NEC-direktivet, daoffshore er en af kilderne til NOx og nmVOC emissioner.
26
Miljøledelse og miljørapportering•Operatørerne indfører senest i 2006 miljøledelse med et certificerbart system eller andenlignende ordning. Såfremt der vælges en anden lignende ordning, skal en uafhængigtredjepart verificere overholdelse af lovgivningens krav til miljørapportering og målemetoder.Målet er opfyldt.
To af de danske operatører, Hess og DONG, havde allerede inden offshorehandlingsplanen indført etcertificeret miljøledelsessystem efter den internationale standard ISO 14001.For Mærsk skete dette i foråret 2011.Før dette tidspunkt fik Mærsk, som krævet i den danske offshorehandlingsplan, foretaget en årligverifikation ved en uafhængig tredjepart i forhold til overholdelse af lovgivning, monitering og rapportering.Miljøstyrelsen har fra Mærsk fået tilsendt dokumentation for verifikationerne.
•Operatørerne udarbejder hver især og med start senest for året 2006 en årlig miljørapport,som gøres offentlig tilgængelig. Rapporten redegør for miljøpåvirkninger som følge af olie- oggasproduktionen, herunder udledning af stoffer til hav og atmosfære.
Målet er opfyldt.
Målet var opfyldt i 2007 og 2008, idet alle de danske operatører i 2008 udarbejdede årlige offentligttilgængelige miljørapporter for olie- og gasproduktionen, der opfylder den ovenstående målsætning.I 2009 og 2010 havde DONG ikke offentliggjort en selvstændig miljørapport for olie/gas-aktiviteterne iDanmark. Det skyldtes, at miljøoplysningerne indgik som en integreret del af et samlet koncernregnskab(ansvarlighedsrapport) for hele Dong Energy, hvor den dansk e del ikke kunne skilles ud.Dette er nu ændret, så man for 2011 og 2012 igen kan se de danske data.
For Mærsk kan rapporten for 2012 findes på følgende link:http://www.maerskoil.com/Media/Newsroom/Pages/EnvironmentalReport Danishoilandgasactivities2012.aspx
For Hess kan rapporten fås ved henvendelse til tlf. 33 30 12 33 eller til[email protected].
For DONG kan rapporten for 2012 findes på følgende link:http://www.dongenergy.com/DA/Ansvarlighed/downloads/rapportering/pages/default.aspx
27
Tilsyn og beredskab•Operatørerne gennemfører med start senest i 2006 en årlig certificering af offshorelaboratorier efter nærmere aftale med Miljøstyrelsen.Målet er opfyldt.
Det blev oprindeligt i 2006 aftalt med operatørerne, at de fremsender de årlige auditrapporter fracertificeringsorganerne til Miljøstyrelsen. Rapporterne dækker målinger af olie i produktionsvand, somgennemføres på offshore laboratorier som dokumentation for, at dette punkt i handlingsplanen er opfyldt.Certificeringen af offshore laboratorierne er hidtil sket hvert år.Som konsekvens af debatten i pressen og i FMPU i vinteren 2010-2011 bl.a. om øget ekstern kontrol medvandprøver der udtages, er det i udledningstilladelserne indføjet, at operatørernes laboratorieprocedurerog -praksis på offshore laboratorier og behandling af analyseresultaterne i land mindst 2 gange årligt skalverificeres af en uafhængig 3. part godkendt af Miljøstyrelsen i henhold til principperne for godlaboratoriepraksis (GLP) og de retningslinjer, der er angivet i selskabets udledningstilladelse.Såfremt denne verifikation gennemføres uden væsentlige afvigelser, skal verifikationen dog efterfølgendekun ske 1 gang årligt.
•Miljøstyrelsen vil fortsat føre aktivt tilsyn med operatørernes påvirkning af havmiljøet. Dettetilsyn vil blive synliggjort gennem en årlig tilsynsrapport, der fremsendes til Folketinget ogoffentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside fra tilsynsåret 2006.
Målet er opfyldt.
Miljøstyrelsen fører løbende tilsyn med operatørernes virke primært gennem de årlige sammenfattenderapporteringer til OSPAR, men for olieområdet også gennem månedlige rapporter over udlednings-mængder og koncentrationer.Miljøstyrelsen har desuden gennemført de i tabel 4 anførte tilsynsbesøg på platformene i Nordsøen.Det var frem til 2011 planen, at besøge de enkelte bemandede platforme hvert tredje år, dog ved særligesituationer oftere, svarende til den besøgsfrekvens der ved internationale akkrediteringer gælder forcertificeringsorganernes arbejde, samt årligt at besøge en af de flytbare borerigge.Miljøstyrelsen samarbejder med Energistyrelsen om en koordinering af tilsynene. Energistyrelsenvaretager tilsynet med arbejdsmiljø og sikkerhed på platformene.Som konsekvens af debatten i pressen og i FMPU i vinteren 2010-2011 bl.a. om øget ekstern kontrol medvandprøver der udtages, blev det besluttet at øge Miljøstyrelsens tilsyn med operatørerne i Danmark.
Miljøstyrelsens tilsynsrapporter for offshore-aktiviteterne kan findes på følgende link:http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Kemikalier/kontrol_tilsyn/Fokusomraader/offshoretil.htm
28
Tabel 4: Oversigt over tilsynsbesøg på olieplatforme og borerigge i NordsøenHessDONGMærskBoreriggeAntal bemandedeinstallationerInstallationer
DanmarkTilsyn i alt
1Syd Arne
1Siri
8DanGormHalfdan AHalfdan BHaraldSkjoldTyra VestTyra Øst
VariabeltNoble Byron WelliverGSF MonarchMærsk ResolveMærsk ResoluteENSCO 71ENSCO 72Energy Endeavour
TilsynTilsynTilsynTilsynTilsynTilsynTilsynTilsynTilsyn
iiiiiiiii
200520062007200820092010201120122013 (plan)
00000011(1)
01000011(1)
10124233(1)
00011021(3)
11135276(6)
29
Miljøtilstanden i den danske del af NordsøenMiljøtilstanden, vurderet som artsrigdommen af bunddyrene og olieindholdet i sedimentet iden danske del af Nordsøen, er en vigtig parameter ved bedømmelse af påvirkninger afhavmiljøet. Miljøtilstanden skal som hidtil dokumenteres gennem biologiske og kemiskemålinger hvert 3. år efter internationalt anerkendte standarder, næste gang i 2009.Operatørerne, Miljøstyrelsen og By- og Landskabsstyrel sen vil i samarbejde inden 1.december 2008 med udgangspunkt i rapporten ”Analysis and Assessment of Biological andChemical Monitoring Data from Offshore Platforms in the Danish Sector of the North Sea in1989 - 2006 - Report May 2008”, udarbejde kriterier for hvad der skal forstås ved en acceptabeltilstand.På grundlag af nye måledata fra foråret 2009 vurderes det inden 1. december 2009, om manmed dette som grundlag vil kunne anvende resultater fra monitering af havbunden til atbeskrive, hvad der for den enkelte platform skal forstås ved en acceptabel miljøtilstand.
Målet er opfyldt.
I 2006 blev der gennemført en monitering af miljøforholdene omkring platformene Tyra Øst, Gorm, Dan F,Siri og Syd Arne. De løbende moniteringer sker ca. hvert tredje år. Resultaterne af disse moniteringer, derhar fundet sted siden 1989, blev på foranledning af operatørerne af DHI sammenfattet i en rapport medtitlen: ”Analyses and assessment of biological and chemical monitoring data from offshore platforms in theDanish Sector of the North Sea in 1989-2006”, DHI May 2008.I 2009 blev der moniteret ved 6 platforme i Nordsøen. De 6 platforme var udvalgt på baggrund afforskellige udledningsscenarier og placeringer med henblik på at pege på egnede miljøindikatorer for deforskellige platforme. Selve moniteringsprogrammet var udformet til nærmere at belyse hovedårsagerne tilde observerede miljøpåvirkninger fra de udvalgte platforme.Yderligere undersøgelser er gennemført i 2012, men en sammenfatning er endnu ikke foretaget.Undersøgelserne i 2006 og 2009 viste, at der er en påvirkning af dyre- og planteliv tæt på platformene,men at påvirkningerne ved de undersøgte platforme aftager med afstanden og i afstande over 750 m ikkekan adskilles fra det, der er naturligt forekommende pga. temperatur, strøm mm.Det har ikke med baggrund i undersøgelserne været muligt at beskrive, hvad der skal forstås ved enacceptabel miljøtilstand for den enkelte platform.En beskrivelse af god miljøtilstand for de danske havområder var en del af arbejdet medimplementeringen af havstrategidirektivet i 2012. Det fremgår således af Naturstyrelsens Basisanalyse,som blev udsendt i oktober 2012, at de åbne ikke-kystnære dele af Nordsøen generelt vurderes somværende i god miljøtilstand.Naturstyrelsens Basisanalyse kan ses på dette link:http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Havet/Havmiljoet/Havstrategi/
Indførelse af RBA-vurderingsmetoden (se side 15) forventes at muliggøre en prioritering afmoniteringsindsatsen, idet metoden vil rangordne de enkelte platforme i forhold til den beregnedemiljørisiko. Det vil hermed være muligt at fokusere den fortsatte moniteringsindsats, så den i første rækkeforetages omkring de platforme, hvor den beregnede miljørisiko er størst.
30
Nye feltudbygningerForhold, som allokering af udledninger og emissioner til nye feltudbygninger oggrænseoverskridende feltudbygninger afklares i løbet af 2009 i konsultation mel lem DanishOperators og Miljøstyrelsen med afsæt i gældende national lovgivning og internationaleaftaler
Målet er opfyldt.
Konsultationer primært med Mærsk under drøftelser af deres VVM-redegørelse for perioden 2011 – 2015har ført til, at Miljøstyrelsen i forbindelse med nye udledningstilladelser i januar 2011 har fastsat enbestemt fremtidig øvre grænse for udledningen af olie med produktionsvand for de enkelte producerendeselskaber, der også gælder for selskabernes nye feltudbygninger.
EvalueringOffshore handlingsplanen (fra december 2005) skal evalueres i foråret 2007.Den reviderede offshorehandlingsplan (fra august 2008) vil blive evalueret i somm eren2010Den reviderede offshorehandlingsplan (fra marts 2009) vil blive evalueret igen i sommeren2010 i lyset af OSPAR's forventede ændrede fokus i retning af indførelse af enrisikobaseret vurderingsmetode med henblik på at danne basis for yderligere ambitiøse,teknisk og økonomisk forsvarlige målsætninger i den efterfølgende nyeoffshorehandlingsplan
Målene er opfyldt.
Evaluering af handlingsplanen fra december 2005 er sket med statusrapporter til Folketingets Miljø- ogPlanlægningsudvalg i juni 2007, i august 2008 og i april og oktober 2010.Disse tidligere evalueringer suppleres hermed med denne rapport, der evaluerer de dele afhandlingsplanerne, der skulle være gennemført inden udgangen af 2010.Alle de opsatte mål er nu blevet opfyldt, dog med et forbehold for målet om max. 30 mg/l olie iproduktionsvandet, hvor der stadig forekommer enkelte overskridelser, men hvor Danmark, som detfremgår af indikator 7 i bilag 1, gennem 6 ud af 8 år har været bedst blandt Nordsø-landene til ikke atoverskride grænsen.Arbejdet med indførelse af en risikobaseret vurderingsmetode har været intenst forhandlet i OSPAR og eri 2012 vedtaget i form af en anbefaling (Recommendation) og en vejledning i brugen af metoden.Den nye metode forventes indarbejdet hos de danske operatører i perioden 2013-14, i første omgangparallelt med den eksisterende metode så der etableres et reelt sammenligningsgrundlag.
31
Bilag 1:Indikatorer for den miljømæssige udvikling på offshoreområdet
Forklaring:
DK bedst
Resultatet for Danmark som helhed er bedre end eller lig med detbedste resultat for de øvrige Nordsø-landeResultatet for Danmark som helhed er bedre end eller lig medgennemsnittet for alle Nordsø-landeResultatet for Danmark som helhed er dårligere end gennemsnittetfor alle Nordsø-landeResultatet for Danmark som helhed er dårligere end det i øvrigtdårligste resultat for de øvrige Nordsø-lande
DK bedre
DK dårligere
DK dårligst
Den seneste tidligere opgørelse omfattede på grund af forsinkelser i OSPAR data for 2008. Disse data erher suppleret med nye data for 2009, 2010 og 2011.
1. Verificeret at operatørerne har indført et miljøledelsessystem efter principperne i international standard**Data for denne indikator opgøres ikke hvert år i OSPAR. Hidtil kun for 2006 og 2010.
2006:2010:
DK bedstDK bedre
2. Operatørerne har årligt udarbejdet en miljørapport der besk river miljømål og opfyldelsen af disse**Data for denne indikator opgøres ikke hvert år i OSPAR. Hidtil kun for 2006 og 2010.
2006:2010:
DK bedstDK dårligst
3 Udfasning2004:2005:2006:2007:2008:2009:2010:2011:
af andelen af udledte sorte offshore k emik alier for selsk abet som helhedDK bedreDK bedstDK bedstDK bedstDK bedst*DK bedstDK bedstDK bedst
*Danmark harIngen udledning i den danske del af Nordsøen. OSPAR’s statistik omfatter Nord østatlanten incl.Nordsøen. Færøerne har i 2008 udledt 1 kg sorte kemikalier. Dette regnes i OSPAR’s statistik for det samledeområde med til Danmark, men er ikke indregnet i denne statusrapport der alene gælder for den syd-danske del afNordsøen.
4. Udfasning af andelen af udledte røde offshore k emik alier for landet som helhed2004:DK bedre2005:DK bedre2006:DK bedre2007:DK bedre2008:DK bedre2009:DK bedst2010:DK bedre
32
2011:
DK bedre
5. Forbud mod udledning af oliebaseret eller syntetisk boremudder2004:DK bedst2005:DK bedst2006:DK bedst2007:DK bedst2008:DK bedst2009:DK bedst2010:DK bedst2011:DK bedst
6. Olie-spild2004:2005:2006:2007:2008:2009:2010:2011:
målt i forhold til produk tionen af olie og gasDK bedreDK bedreDK bedreDK bedreDK dårligstDK bedstDK bedreDK bedre
7. Hændelseshyppighed for tilfælde hvor det hidtidige performance k rav om max. 40 mg/l olie (fra 2007:30 mg/l olie) i produk tionsvand er oversk redet.2004:DK bedst2005:DK bedst2006:DK bedst2007:DK bedst2008:DK bedst2009:DK dårligst2010:DK bedre2011:DK bedst
8. Manglende reduk tion af dispergeret olie i produk tionsvand, (15% i 2006 i forhold til 2000) målt i forholdtil mængden af produk tionsvand2004:DK dårligst2005:DK dårligst2006:DK dårligst2007:DK dårligst2008:DK dårligst2009:DK dårligst2010:DK bedst2011:DK bedst
9. Andel produk tionsvand der re-injiceres (tilbageføres til undergrunden)2004:DK bedre2005:DK bedre2006:DK bedre2007:DK bedre2008:DK bedst2009:DK bedre2010:DK bedre2011:DK bedre10. Udledningsk oncentration af udledt dispergeret olie i produk tionsvand, årligt gennemsnit
33
2004:2005:2006:2007:2008:2009:2010:2011:
DKDKDK***DKDK
dårligstbedrebedre
bedstbedst
11. Udledt mængde dispergeret olie i produk tionsvand i forhold til den producerede mængde olie og gas2004:DK bedre2005:DK bedre2006:DK bedre2007:*2008:*2009:*2010:DK dårligere2011:DK bedre*For indikatorerne nr. 10 og 11 er der i 2006-2007 sket et skift i målemetoden for oliekoncentrationen der bevirker, at det ikkeumiddelbart er muligt at sammenligne data før og efter dette skift. Disse to indikatorer er derfor udeladt af sammenligningen i dennestatusrapport, og først medtaget fra 2010, hvor der igen var sammenlignelige data.
De tidligere opgørelser over emissioner af forskellige former for luftforurening har ved en nærmeregennemgang vist sig ikke at blive opgjort på en sammenlignelig måde i OSPAR, og er derfor nu udeladt afsammenligningerne for Nordsø-landene.Det drejer sig om:12.13.14.15.16.Emission afEmission afEmission afEmission afEmission afSO2i forhold til produk tionenNOxi forhold til produk tionenVOC i forhold til produk tionenCH4i forhold til produk tionenCO2i forhold til produk tionen
34
Bilag 2
MILJØstyrelsenVand
19. december 20052034-0114tva/hpk
Handlingsplan for beskyttelse af miljøet i forbindelse med olie- oggasoperatørernes aktiviteter i den danske del af Nordsøen (Offshorehandlingsplanen).Den danske produktion af olie og gas udgør en væsentlig faktor ikke mindst isamfundsøkonomien og med hensyn til forsyningssikkerheden for olie og naturgas.Formålet med handlingsplanen er, at miljøpåvirkningerne fra produktion og denforudgående efterforskning efter olie og naturgas fortsat holdes inden for de grænser, der erafstukket gennem den internationale og den nationale regulering.Handlingsplanen skal i øvrigt medvirke til at de i OSPAR7og andre internationale organervedtagne målsætninger og beslutninger føres ud i livet hurtigst muligt inden for devedtagne tidsfrister. En nærmere omtale af dette findes i den udarbejdede ”Statusrapportom havforurening fra efterforskning og udvinding af fossile brændstoffer” af 23. august2005.Handlingsplanenomfatter følgende elementer og krav:KemikalierOperatørerne skal senest med udgangen af 2005 have stoppet udledning af alle sortekemikalier.Operatørerne fortsætter den løbende substitution af kemikalier med henblik på atudledning af såkaldte ”røde” kemikalier ophører senest med udgangen af 2008, hvor deter realistisk muligt (”Best Available Technique”), og hvor anvendelsen af alternativekemikalier vil være en miljømæssig fordel samlet set.OlieudledningerOperatørerne overholder fra 1. januar 2006 en grænseværdi for olie i udledtproduktionsvand på 30 mg/l målt som volumenvægtet månedsgennemsnit beregnet efteraftale mellem operatørerne og Miljøstyrelsen.Operatørerne arbejder løbende på, at nedbringe koncentrationen af olie i udledtproduktionsvand mest muligt. Miljøstyrelsen udarbejder i samarbejde medEnergistyrelsen og hver af operatørerne en redegørelse om mulighederne for yderligereinjektion i undergrunden af produktionsvand og andre muligheder for reduktion afudledningerne af olie med produktionsvand.
7
OSPAR: Oslo-Paris havmiljøkonventionen for Nordøstatlanten incl. Nordsøen
35
LuftemissionerOperatørerne er fra 1. januar 2005 omfattet af den danske kvoteordning for CO2-udledning og vil også være omfattet af den ny nationale allokeringsplan for perioden2008-12 og bidrager dermed forholdsmæssigt til den danske klimastrategi.På grundlag af den gennemførte kortlægning af NOx emissioner i Danmark vil der blivegennemført en analyse af de tekniske og økonomiske muligheder for at offshore-sektoreni lighed med andre sektorer kan bidrage til Danmarks gennemførelse af NEC-direktivet.Miljøledelse og miljørapporteringOperatørerne indfører senest i 2006 miljøledelse med et certificerbart system eller andenlignende ordning. Såfremt der vælges en anden lignende ordning skal en uafhængigtredjepart verificere overholdelse af lovgivningens krav til miljørapportering ogmålemetoder.Operatørerne udarbejder hver især og med start senest for året 2006 en årligmiljørapport, som gøres offentlig tilgængelig. Rapporten redegør for miljøpåvirkningersom følge af olie- og gasproduktionen, herunder udledning af stoffer til hav ogatmosfære.Tilsyn og beredskabOperatørerne gennemfører med start senest i 2006 en årlig certificering af offshorelaboratorier efter nærmere aftale med Miljøstyrelsen.Miljøstyrelsen vil fortsat føre aktivt tilsyn med operatørernes påvirkning af havmiljøet.Dette tilsyn vil blive synliggjort gennem en årlig tilsynsrapport, der fremsendes tilFolketinget og offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside fra tilsynsåret 2006.EvalueringOffshore handlingsplanen vil blive evalueret i foråret 2007.
36
Bilag 3MILJØstyrelsenERHVERVTVA/12. august 2008
Offshorehandlingsplanen – Nye målsætninger for perioden 2008-2010.BaggrundDen danske produktion af olie og gas udgør en væsentlig faktor ikke mindst med hensyn tilforsyningssikkerheden for olie og naturgas. Samtidig er det afgørende for beskyttelsen af det marinemiljø at produktionen sker med de mindst mulige miljøpåvirkninger.For at sikre, at miljøpåvirkningerne fra produktion og den forudgående efterforskning efter olie ognaturgas i den danske del af Nordsøen fortsat holdes inden for de grænser, der er afstukket gennemden internationale og den nationale regulering, målsætninger og sigte linier m.m., blev der i december2005 opstillet en offshorehandlingsplan med målsætninger for en række områder (se bilag 2). Statusfor handlingsplanen er, at langt de fleste af målsætningerne er opfyldt, og de sidste er på vej. Visse afde tidligere målsætninger skal fortsat opfyldes. De er anført i bilag 1.På baggrund af den seneste ”Status for den danske offshorehan dlingsplan” af 9. juni 2008, kan detmed hensyn til opfyldelsen af planen konstateres, at der er gjort store fremskridt med at udfase deskadelige kemikalier. Det sker efter al sandsynlighed i Danmark 8 år før den frist man har fastsat ihavmiljøkonventionen OSPAR, der også gælder for olie/gas produktionen i Nordsøen.Handlingsplanen har endvidere ført til, at alle operatører nu årligt offen tliggør en miljørapport.Hos de enkelte operatører er der ud over målsætningerne i Offshorehandlingsplanen opstillet internemålsætninger f.eks. om reduktion af gasafbrænding og at nye turbiner vil være med lav NOx-teknologi.For olieudledningen er målsætningen i den hidtidige handlingsplan om at koncentrationen af udledt oliei produceret vand skal reduceres, opfyldt i et omfang, der placerer Danmark bedst blandt de primærtolieproducerende Nordsø-lande (Danmark, Norge og Storbritannien).Desuden er mængden af den udledte olie reduceret fra 2005 til 2006 som en effekt af den danskeoffshorehandlingsplan, hvor dette alene er en indirekte målsætning. Denne udledning er tidligeresteget siden 1997. I 2007 er udledningen holdt på samme niveau som i 2006. (Da nmark har dog pådet punkt ikke levet op til de reduktionsmål, der er anbefalet i OSPAR).Uanset de fremskridt, der er gjort, er der et stort behov for fortsat at få nedbragt mængden af olie,der udledes til havmiljøet. På grund af undergrundens beskaffenhed, og på grund af, at Danmark haren større mængde produceret vand end de øvrige Nordsø -lande, har Danmark også for tiden en størreudfordring med at få reduceret den totale mængde olie, der udledes.I denne nye offshorehandlingsplan sættes der derfor fokus på disse aspekter af miljøpåvirkningen fraolie- og gasproduktionen. Hensigten med de neden for anførte nye målsætninger er, at fas tholde oghelst forbedre det danske niveau for påvirkninger af havmiljøet som beskrevet ovenfor gennem nyeambitiøse mål og sigtelinier, hvor det er teknisk og økonomisk forsvarligt. At der er tale om enambitiøs plan understreges af, at for to af de nye miljømålsætninger (at øge rensningen for olie i detproducerede vand og at øge mængden af produceret vand der tilb ageføres til undergrunden) erDanmark i forvejen bedst blandt de primært olieproducerende Nordsø-lande.Nye målsætninger med øjeblikkelig virkningOlieudledningerSom den væsentligste målsætning for olieudledningerne gælder, at mængden af udledt(dispergeret) olie med produceret vand skal reduceres hvor det er realistisk muligt gennem ”BestAvailable Technique”, men som minimum søges fastholdt på 2007 niveauet. Dette skal ske, hvoranvendelsen af ny teknologi vil være en miljømæssig fordel samlet set og under hensyntagen til
37
opretholdelse af effektiv produktion i overensste mmelse med operatørernes individuelleproduktionstilladelser.Dette søges opnået gennem følgende delmål:Den enkelte operatør forpligter sig til at arbejde for, at rensningen af det udle dte produceredevand forbedres i forhold til niveauet for 2007 med henblik på at forbedre niveauet for Danmarksom helhed fra 15 mg/l (årsgennemsnit) i 2007 til 13 mg/l i 2010 beregnet efter aftale mellemoperatørerne og Miljøstyrelsen.Den enkelte operatør forpligter sig til at arbejde for, at mængden af produceret vand dertilbageføres til undergrunden fastholdes eller helst forøges i forhold til niveauet i 2007.
Operatørerne fortsætter indsatsen med at reducere mængden af utilsigtede spild af olie med detoverordnede formål helt at undgå dette.
LuftemissionerOperatørerne er fra 1. januar 2010 omfattet af den danske NOx a fgift, jf. L 169, og bidrager dermed ilighed med andre sektorer til Danmarks gennemførelse af NEC -direktivet.Nærmere undersøgelser i efteråret 2008, der kan føre til nye målsætningerMiljøtilstanden i den danske del af Nords øenMiljøtilstanden, vurderet som artsrigdommen af bunddyrene og olieindholdet i sedimentet i den danskedel af Nordsøen, er en vigtig parameter ved bedømmelse af påvirkninger af havmiljøet. Miljøtilstandenskal som hidtil dokumenteres gennem biologiske og kemiske målinger hvert 3. år efter internationaltanerkendte standarder, næste gang i 2009.Operatørerne, Miljøstyrelsen og By- ogLandskabsstyrelsen vil i samarbejde inden 1. december 2008 med udgangspunkt i rapporten ”Analysisand Assessment of Biological and Chemical Monitoring Data from Offshore Platforms in the DanishSector of the North Sea in 1989 - 2006 - Report May 2008” udarbejde kriterier for hvad der skalforstås ved en acceptabel tilstand.Anvendelse af ny teknologiOperatørerne, Miljøstyrelsen og Energistyrelsen vil i fællesskab s enest 1. november 2008 færdiggøreen gennemgang af igangværende interne studier, samt studier af ny teknologi, som k animplementeres og som søger at sikre, at de særlige danske produktionsvilkår herunder blandt andetmængden af produceret vand og det overordnede formål med offshorehandlingsplanen tilgodesessamtidig med henblik på at Miljøstyrelsen kan melde dette videre til OSPAR i december 2008.Gennemgangen skal resultere i en plan for implementering af ny miljøvenlig teknologi på pla tformene,som supplement til allerede planlagte investeringer.Indsats over for SO2 og nmVOCOperatørerne og Miljøstyrelsen vil i fælle sskab inden 1. december 2008 undersøge behovet for atreducere udledningen af SO2 og nmVOC, for blandt andet at bedømme i hvor høj gradoffshoreindustrien kan bidrage til Danmarks gennemførelse af NEC direktivet og den af IMO planlagtereduktion af disse stoffer fra skibsfarten. Såfremt der herigennem konstateres et sådant behovudarbejder arbejdsgruppen inden 1. maj 2009 forslag til konkrete målsætninger for at kunne opfyldebehovet.Ændret vurderingsmetodeOperatørerne gennemfører i samarbejde med Miljøs tyrelsen en evaluering af risikobaseredemiljøvurderinger som kan danne grundlag for Miljøstyrelsens indstilling til OSPAR’s arbejde med fra2010 at implementere risikobaserede miljøvurderinger. Formålet med overgangen til risikobaseredemiljøvurderinger er, at man for hvert enkelt anlæg tager fat i de miljøproblemer der er de alvorligstefor netop dette anlæg for at sikre, at man får mest miljø for pengene.EvalueringDen reviderede offshorehandlingsplan vil blive evalueret i sommeren 2010.
38
Bilag 4
MILJØstyrelsenMILJØTEKNOLOGITVA/13. marts 2009
OffshorehandlingsplanenNye målsætninger for olieudledning mm. i perioden 2008-2010BaggrundDen danske produktion af olie og gas udgør en væsentlig faktor ikke mindst med hensyn tilforsyningssikkerheden for olie og naturgas. Samtidig er det afgørende for beskyttelsen afdet marine miljø at produktionen sker med de mindst mulige miljøpåvirkninger.For at sikre, at miljøpåvirkningerne fra produktion og den forudgående efterforskning efterolie og naturgas i den danske del af Nordsøen fortsat holdes inden for de grænser, der erafstukket gennem den internationale og den nationale regulering, målsætninger ogsigtelinier m.m., blev der i december 2005 opstillet en offshorehandlingsplan medmålsætninger for en række områder (se bilag 2). Status for handlingsplanen er, at langt defleste af målsætningerne er opfyldt, og de sidste er på vej. Visse af de tidligeremålsætninger skal fortsat opfyldes. De er anført i bilag 1.På baggrund af den seneste ”Status for den danske offshorehandlingsplan” af 9. juni 2008,kan det med hensyn til opfyldelsen af planen konstateres, at der er gjort store fremskridtmed at udfase de skadelige kemikalier. Det sker efter al sandsynlighed i Danmark 8 år førden frist man har fastsat i havmiljøkonventionen OSPAR, der også gælder for olie/gasproduktionen i Nordsøen.Handlingsplanen har endvidere ført til, at alle operatører nu årligt offentliggør enmiljørapport.Hos de enkelte operatører er der ud over målsætningerne i Offshorehandlingsplanenopstillet interne målsætninger f.eks. om reduktion af gasafbrænding og at nye turbiner vilvære med lav NOx-teknologi.For olieudledningen blev målsætningen i den hidtidige handlingsplan om atkoncentrationen af udledt olie i produktionsvand skal reduceres, opfyldt i et omfang, der i2006 placerede Danmark bedst blandt de primært olieproducerende Nordsø-lande(Danmark, Norge og Storbritannien).Desuden blev mængden af den udledte olie reduceret fra 2005 til 2006 med 15 % som eneffekt af den første danske offshorehandlingsplan, hvor en sådan reduktion alene var enindirekte målsætning. Denne udledning var tidligere steget siden 1997. I 2007 blevudledningen holdt på samme niveau som i 2006, mens udledningen i 2008 yderligereforventes reduceret med i størrelsesordenen 25-30 %, bl.a. som et resultat af arbejdet meddenne offshorehandlingsplan.Trods denne betydelige indsats som yderligere har reduceret olieudledningen må det dog
39
konstateres, at Danmark fortsat ikke på det punkt lever op til de reduktionsmål, der varanbefalet i OSPAR for 2006 og som OSPAR stadig forventer, at Danmark lever op til.Uanset de fremskridt, der er gjort, er der et stort behov for fortsat at få nedbragt mængdenaf olie, der udledes til havmiljøet. På grund af undergrundens beskaffenhed, og på grund af,at Danmark har en relativt større mængde produktionsvand end de øvrige Nordsø-lande,har Danmark fortsat en større udfordring med at få reduceret den totale mængde olie, derudledes. På sigt forventes den hidtil kraftigt stigende mængde produktionsvand dog atstabilisere sig.Produktionsfremskrivninger er behæftet med en vis usikkerhed, hvorfor den faktiskeproduktion i 2010 sandsynligvis vil vise sig at være enten større eller mindre end den i 2008blev fremskrevet til.I denne nye offshorehandlingsplan sættes der yderligere ind for at reduceremiljøpåvirkningerne fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen. Målet er at reducere dedanske påvirkninger af havmiljøet gennem nye ambitiøse mål og sigtelinier, hvor det erteknisk og økonomisk forsvarligt. Dette sker med afsæt i BAT, altså Bedste TilgængeligeTeknik, der afspejler de gennemførbare miljøforbedringer.Der er i 2008 gennemført en række tiltag, der slår igennem i 2009-2010, ligesom der i 2009er planlagt forureningsbegrænsende tiltag, hvor den fulde effekt af disse tiltag i vissetilfælde først vil vise sig i 2010 eller senere.Nye målsætningerOlieudledningerMålsætningen er at reducere mængden af udledt (dispergeret) olie med produktionsvandtil 15 procent under niveauet i 2000 og dermed nå OSPAR’s 2006-mål. Operatørerneforpligter sig til at arbejde for at nå målet i løbet af 2010, omend operationelle forholdkan påvirke resultaterne. Generelt tilstræbes en fortsat udvikling parallel medudviklingen i de øvrige Nordsø-lande.Forudsætningerne for målet er dels, at det nås gennem anvendelse af ny teknologi og øgetanvendelse af kendt teknologi på de felter, hvor det kan lade sig gøre – inden for rammerneaf BAT, dels at der opretholdes en effektiv produktion.Dette søges bl.a. opnået gennem følgende delmål:Den enkelte operatør forpligter sig til at arbejde for, at rensningen af det udledteproducerede vand forbedres i forhold til niveauet for 2007 med henblik på at forbedreniveauet for Danmark som helhed fra 15 mg/l (årsgennemsnit) i 2007 til 10 mg/l i 2010beregnet efter aftale mellem operatørerne og Miljøstyrelsen.Den enkelte operatør forpligter sig til at arbejde for, at mængden af produktionsvanddertilbageføres til undergrunden fastholdes eller helst forøges i forhold til niveauet i 2008.
Som støtte for den sidste delmålsætning vurderes det i en supplerende rapport indenudgangen af 2009 hvorvidt der er yderligere muligheder for re-injektion af produktionsvand
40
som trykstøtte i forbindelse med olieproduktionen.Operatørerne fortsætter indsatsen med at reducere mængden af utilsigtede spild af oliemed det overordnede formål helt at undgå dette.Der gennemføres nye, individuelle udledningstilladelser for hvert produktionssted iløbet af foråret 2009.
LuftemissionerOperatørerne er fra 1. januar 2010 omfattet af den danske NOx afgift, jf. L 169, og bidragerdermed i lighed med andre sektorer til Danmarks gennemførelse af NEC-direktivet.Da det er afgørende for Danmarks overholdelse af NEC-direktivet, at mængden af nmVOCreduceres inden udgangen af 2010, er det vigtigt, at også de danske operatører bidrager tilen reduktion af nmVOC.Operatørerne arbejder for at reducere udledningerne af nmVOC fra ca. 3.200 tons til2.300 tons i 2010 med afsæt i de kendte produktionsfremskrivninger.Inden udgangen af 2010 forpligter de operatører der laster olien på skibe sig tiludelukkende at benytte skibe der har installeret udstyr der reducerer udledningen afnmVOC til transport af olien.
Miljøtilstanden i den danske del af NordsøenPå grundlag af nye måledata fra foråret 2009 vurderes det inden 1. december 2009, omman med dette som grundlag vil kunne anvende resultater fra monitering af havbundentil at beskrive, hvad der for den enkelte platform skal forstås ved en acceptabelmiljøtilstand.
Nye feltudbygningerForhold, som allokering af udledninger og emissioner til nye feltudbygninger oggrænseoverskridende feltudbygninger afklares i løbet af 2009 i konsultation mellemDanish Operators og Miljøstyrelsen med afsæt i gældende national lovgivning oginternationale aftaler
EvalueringDen reviderede offshorehandlingsplan vil blive evalueret igen i sommeren 2010 i lyset afOSPAR's forventede ændrede fokus i retning af indførelse af en risikobaseretvurderingsmetode med henblik på at danne basis for yderligere ambitiøse, teknisk ogøkonomisk forsvarlige målsætninger i den efterfølgende nye offshorehandlingsplan.
41
Bilag 5Målsætninger (ellermålsætninger afledt)fra de tidligere Offshore-handlingsplaner fra 2005-2010 som er opfyldt, men som fortsat er gældende.Offshore-kemikalierOperatørerne må ikke udlede sorte kemikalier.Operatørerne må ikke udlede røde kemikalier efter den 1. januar 2013 med mindre detefter en metode aftalt med Miljøstyrelsen kan dokumenteres, at udledning af det rødekemikalie ud over at være den teknisk og sikkerhedsmæssigt bedste løsning, også er denmiljømæssigt bedste løsning, samt angiver hvilke alternativer, der er vurderet.OlieudledningerOperatørerne skal overholde en grænseværdi for olie i udledt produktionsvand på 30mg/l målt som volumenvægtet månedsgennemsnit beregnet efter aftale mellemoperatørerne og Miljøstyrelsen.Generelt tilstræbes en fortsat udvikling parallel med udviklingen i de øvrige Nordsø-lande.Den enkelte operatør forpligter sig til at arbejde for, at mængden af produktionsvandder tilbageføres til undergrunden fastholdes eller helst forøges i forhold til niveauet i2008.Operatørerne fortsætter indsatsen med at reducere mængden af utilsigtede spild af oliemed det overordnede formål helt at undgå dette.LuftemissionerOperatørerne er omfattet af den danske kvoteordning for CO2-udledning og er ogsåomfattet af den nationale allokeringsplan for perioden 2008-12 og bidrager dermedforholdsmæssigt til den danske klimastrategi.Operatørerne er fra 1. januar 2010 omfattet af den danske NOx afgift, jf. L 169, ogbidrager dermed i lighed med andre sektorer til Danmarks gennemførelse af NEC-direktivet.Inden udgangen af 2010 forpligter de operatører der laster olien på skibe sig tiludelukkende at benytte skibe der har installeret udstyr der reducerer udledningen afnmVOC til transport af olien.Miljøledelse og -rapporteringOperatørerne arbejder med miljøledelse med et certificerbart system eller andenlignende ordning. Såfremt der vælges en anden lignende ordning skal en uafhængigtredjepart verificere overholdelse af lovgivningens krav til miljørapportering ogmålemetoder.Operatørerne udarbejder hver især en årlig miljørapport, som gøres offentligtilgængelig.Rapporten redegør for miljøpåvirkninger som følge af olie- og gasproduktionen, herunderudledning af stoffer til hav og atmosfære.Tilsyn og beredskabOperatørerne gennemfører en årlig certificering af offshore laboratorier efter nærmereaftale med Miljøstyrelsen.Miljøstyrelsen vil fortsat føre aktivt tilsyn med operatørernes påvirkning af havmiljøet.Dette tilsyn vil blive synliggjort gennem en årlig statusrapport, der fremsendes tilFolketinget og offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside.
42
