MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 118: Landsplanredegørelse 2013, fra miljøministeren

Landsplanredegørelsenspolitiske budskaberVækst, grøn omstilling og udvikling i helelandetDet er regeringens mål at øge dansk økonomislangsigtede vækstmuligheder. Der er allerede tagetvigtige skridt, ikke mindst gennem en omfattendereformdagsorden. Men dansk økonomi er fortsatudfordret. Vores produktivitet og konkurrenceevneskal forbedres. Der investeres ikke nok i danskevirksomheder, og der bliver ikke skabt nok privatearbejdspladser.Samtidig med at der skabes bedre rammer forvækst, skal der arbejdes for en grøn omstilling.Smarte løsninger skal sikre, at ressourcer udnyttespå en bæredygtig og effektiv måde, og danskevirksomheder kan drage fordel af de vækst- ogeksportmuligheder, der er i de globale udfordrin-ger inden for klima og miljø.Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmarkdækker over en række regionale forskelle. Over-ordnet følger regionerne den samme udviklinghenover konjunkturerne. Det gælder særligt devækstvilkår, der relaterer sig til befolkningskoncen-tration.Der er i de seneste år sket en befolkningskoncen-tration omkring de største byer, mens der er entendens til, at områder uden en større by har tabtterræn.Forskellene i befolkningskoncentration har bl.a.betydning for virksomhedernes muligheder forat rekruttere specialiseret arbejdskraft, hvilket ervigtigt i flere erhverv. Landdistrikter rummer andrevækstpotentialer bl.a. som følge af de ressourcer,der findes i naturen. For at skabe vækst i Danmarkskal potentialerne i både byer og landdistrikterrealiseres.

Hvad vil regeringen gøre?Regeringen har i foråret 2013 indgået brede aftalerom Vækstplan DK. Vækstplan DK skaber bedrerammer for danske virksomheder og grobundfor øget beskæftigelse – både her og nu og i dekommende år. Med aftalerne styrkes danske virk-somheders konkurrenceevne og bidrager dermedogså til at sikre, at Danmark ikke går glip af vigtigenye arbejdspladser, når opsvinget kommer.For at styrke vækstvilkårene på erhvervsområder,hvor danske virksomheder har international kon-kurrencekraft, har regeringen nedsat otte vækst-teams. Det gælder områderne: Det Blå Danmark,kreative erhverv og design, vand, bio og miljøløs-ninger, sundheds- og velfærdsløsninger, energi ogklima, fødevarer, turisme og oplevelsesøkonomisamt Informations- og Kommunikationsteknologiog digital vækst. Syv ud af otte vækstteams har pånuværende tidspunkt afleveret deres anbefalingertil regeringen. Som opfølgning på arbejdet i deenkelte vækstteams vil regeringen udarbejde kon-krete vækstplaner for de enkelte erhvervsområder,som regionale og lokale aktører kan være med tilat udmønte. Vækstplanerne vil således bidragetil at understøtte den regionale vækst og er-hvervsudvikling. Regeringen har på nuværendetidspunkt offentliggjort fem vækstplaner (Det BlåDanmark, Kreative erhverv og design, Vand, bioog miljøløsninger, Sundheds- og velfærdsløsningersamt Energi og klima), hvor der indgår en rækkekonkrete initiativer og løsninger, som bidrager til atstyrke vækstvilkårene i de internationalt konkurren-ceudsatte erhverv. De resterende vækstplaner vilblive offentliggjort i løbet af 2013 og i begyndelsenaf 2014.Regeringen vil i regionalpolitikken understøtte denregionale vækst og erhvervsudvikling ved at styrkesamarbejdet mellem den nationale, regionale oglokale indsats for vækst og erhvervsudvikling. Deregionale vækstfora har ansvaret for erhvervsud-vikling i regionerne og indstiller for 2007-2013 ca.1 mia. kr. om året, der kan fremme vækst og skabeflere jobs i regionerne baseret på hver regions sær-lige udfordringer og styrker. Regeringen har i majog juni 2013 indgået regionale vækstpartnerskabermed de regionale vækstfora. For EU budget perio-den 2014 – 2020 er regeringen ved at strømlinerammerne i dialog med en bred kreds af interes-senter.Alle Folketingets partier indgik den 26. juni 2013en aftale om rammer for justering af kommunalre-

formen. Aftalen er baseret på regeringens udspiltil justering af kommunalreformen ”Bedre kvalitetog samarbejde – Opfølgning på evaluering afkommunalreformen”, som blev fremlagt den 1. juni2013. Initiativerne skal bidrage til en smidigere ogmere effektiv offentlig sektor med et tættere ogmere velfungerende samarbejde mellem kom-muner, regioner og stat. Borgere og virksomhederskal i højere grad opleve en sammenhængendeoffentlig sektor med gnidningsfrie overgange mel-lem myndighederne. Aftalen omfatter sundheds-området, de specialiserede social- og undervis-ningstilbud, miljøområdet, erhvervsudvikling samtregionernes styrelsesforhold.

Mobilitet og vækst i samfundet bliver i høj gradunderstøttet af en god og velfungerende trans-portsektor. Regeringen har derfor sammen meden række partier i Folketinget sat en række tiltagi gang, der skal forbedre mobiliteten og samtidigsikre en grønnere transport. Det handler om at ud-vikle den kollektive trafik og understøtte cyklismen.Og det handler om at forbedre vejnettet der, hvorder er størst behov for det.Som aftalt i Aftale om harmonisering af beskatnin-gen i Nordsøen af 17. september 2013 vil regerin-gen sammen med aftaleparterne (Enhedslisten ogDansk Folkeparti) afsætte et merprovenu på ca.28,5 mia. kr. som følge af aftalen om kollektiv trafiktil størst mulig gavn for danskerne gennem etab-lering af Togfonden DK. Med Togfonden DK gen-nemføres massive investeringer i nye skinner, hurti-gere forbindelser og elektrificering af størstedelenaf det danske jernbanenet. Der er tale om denstørste forbedring for de danske togpassagerersiden åbningen af Storebæltsforbindelsen i 1997.Med aftalen realiseres visionen om en topmoderne

jernbane, hvor togturen kun tager en time mellemEsbjerg-Odense, Aalborg-Aarhus, Aarhus-Odenseog Odense-København. Danmark bindes dermedbedre sammen. Danskerne vil spare tid. Ikke kunde passagerer, som rejser mellem de største byer.Effekterne af de hurtigere forbindelser vil takketvære en smartere tilrettelæggelse af køreplanernemed prioriterede korrespondancer til mindst 25byer med korte skiftetider sprede sig til hele landetog kommer dermed også rejsende til gode udenfor de store byer.Bedre og mere uddannelse og forskning er afgø-rende for at sikre vækst og velstand i fremtiden.Det er derfor regeringens mål, at mindst 95 pct.af alle unge gennemfører mindst en ungdomsud-dannelse i 2015. Det er samtidig målet, at 60 pct. afen ungdomsårgang skal have en videregåendeuddannelse i 2020, og at 25 pct. af en ungdomsår-gang skal have en lang videregående uddannelsei 2020.For at sikre de bedste rammer, også i fremtiden, erdet regeringens målsætning, at ungdomsuddan-nelser skal være tilgængelige i alle dele af landet.Campusdannelser og fusioner mellem institutionerinden for ungdomsuddannelserne kan anvendestil at understøtte denne målsætning. Undervis-ningsministeriet understøtter eksempelvis campus-og fusionsdannelser gennem rådgivning til deinstitutioner, som overvejer sådanne institutionelleforandringer.Regeringen vil nedsætte et udvalg, som skal udar-bejde forslag til en taxameterreform, der bl.a. skaltage højde for uddannelsesstedernes forskelligegeografiske og sociale udfordringer. Det vil bl.a. for-bedre uddannelsesdækningen i yderområderne.Der er sket en betydelig vækst i antallet af stude-rende på de videregående uddannelser de senereår. Samlet set har 63.525 fået plads ved enten etuniversitet, en professionshøjskole, et erhvervsaka-demi eller ved en af landets kunstneriske eller ma-ritime uddannelser. Det er 4 pct. flere end i 2012,hvor der også blev sat rekord. Væksten i optagetgennem de seneste år gælder for hele landet. I deseneste to år har væksten været særlig høj udenfor de største uddannelsesbyer, København ogAarhus. Bl.a Aalborg Universitet har haft succesmed at etablere et tæt samarbejde om universi-tetets uddannelses-, forsknings- og innovations-aktiviteter med kommune, region, Nordjyllandserhvervsliv og øvrige videregående uddannelsesin-

stitutioner. Aalborg Universitet og Syddansk Univer-sitet arbejder desuden i høj grad for at få fat i ungefra områder, hvor der ikke er så stor tradition forat tage en videregående uddannelse. Det gør degennem forskellige rekrutteringsstrategier og vedat etablere regional tilstedeværelse i f.eks. Esbjerg,Kolding, Slagelse mv.Regeringen har i december 2012 præsenteret ennational innovationsstrategi. Strategien skal sikre,at offentlige investeringer i forskning, innovationog uddannelse i højere grad omsættes til nyeløsninger på samfundsudfordringer samt vækst ogjobskabelse i erhvervslivet. Bl.a. skal det blive mereenkelt og fleksibelt for landets mange små ogmellemstore virksomheder at deltage i innovati-onsprojekter.Regeringen og KL er enige om, at der er brug forat skabe de bedst mulige rammebetingelser forvækst og ervhvervsudvikling gennem bl.a. effektivvirksomhedsrettet sagsbehandling, god infrastruk-tur mv. i kommunerne. Der igangsættes derfor etarbejde, som skal identificere ’best practice’ påtværs af kommunerne, og som skal afskaffe regler,der unødigt begrænser kommunernes mulighederpå området. Arbejdet ser også på de forenklings-forslag, som Virksomhedsforum for enklere reglerkommer med.Det er regeringens opfattelse, at brede samarbej-der mellem kommuner, regioner og interessenterkan bruges til at fremme en udvikling. Med henblikpå at belyse byregioners betydning i en nordisksammenhæng, deltager Miljøministeriet i det nordi-ske projekt om byregioner.Forventninger til regionernes og kommunernesplanlægningRegionerne skal i dag i den regionale udviklings-plan beskrive den ønskelige udvikling for regionensbyer, landdistrikter og udkantsområder. Evalu-eringen af kommunalreformen peger på, at denregionale udviklingsplan indholdsmæssigt harlevet op til lovgivningen, men ikke har tilstrækkeliggennemslagskraft.Regeringen vil derfor samle den regionale udvik-lingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstra-tegi i en ny regional vækst- og udviklingsstrategi.Målet er i endnu højere grad at skabe fundamentetfor en sammenhængende indsats for vækst ogudvikling i regionerne.

Danmark i en nordisk og europæisk kontekstDen stigende økonomiske sammenfletning iEuropa sætter en fælles regulering på dagsorde-nen. Territorial samhørighed er med Lissabontrak-taten fra 2009 blevet et mål for EU. Det er vigtigtfor væksten, at det ene land ikke planlægger, såaktiviteterne i landet kan komme i konflikt med til-tag i de andre lande. Det kræver et samarbejde omplanpolitikken, som fremmer en helhedsorienteretudvikling i Europa.EU har som global aktør indflydelse på politik, somskal modvirke klimaforandringer. EU-Kommissio-nen har som mål, at tempoet i væksten af byernesareal skal falde. Herved vil byerne modernisere oggenanvende ældre erhvervsområder bl.a. ved atopstille mål for areal som en ressource, der skalforvaltes bæredygtigt.OECD beskriver i en analyse fra 2009, at Køben-havn er under pres i den internationale konkurren-ce mellem storbyer om investeringer og erhvervs-udvikling. Problemet påvirker hele Danmark, davækst i hovedstaden er vigtig for væksten i helelandet.i Sønderjylland og i Øresundsområdet er der et be-tydeligt samarbejde over grænsen, og kommunerog regioner samarbejder med deres modparteri Tyskland og Sverige. Der samarbejdes også påtværs af Kattegat og Skagerrak.Bygningen af den faste Femern Bælt-forbindelsevil yderligere understøtte det grænseregionalesamarbejde med Tyskland.Hvad vil regeringen gøre?Regeringen vil i regi af Nordisk Ministerråd arbejdefor, at der i det nordiske samarbejde sættes fokuspå den fysiske planlægnings bidrag til at styrke destore byers placering i de internationale netværk,

og at der sættes fokus på muligheden for at styrkeen overførsel af viden.Regeringen vil styrke samarbejdet mellem landeneved Østersøen og Nordsøen. Et samarbejde mel-lem områdets større byer vil kunne styrke områ-dets placering i et internationalt perspektiv.Regeringen har allerede iværksat initiativer, somskal sikre, at Danmark nationalt, regionalt og lokalter parat til at udnytte de vækst- og beskæftigel-sesmuligheder, som etableringen af den faste for-bindelse over Femern Bælt vil skabe. Regeringenindgik i første halvår af 2012 regionale vækstpart-nerskaber med Vækstforum Sjælland og Vækstfo-rum Hovedstaden, hvor der indgår et initiativ omat udarbejde en Femern Bælt vækststrategi, derskal sikre, at vækstpotentialet i forbindelse medden kommende Femern Bælt-forbindelse udnyttes.Erhvervs- og Vækstministeriet leder dette arbejdei samarbejde med Region Sjælland og RegionHovedstaden.Regeringen besluttede endvidere i maj 2012 atnedsætte en arbejdsgruppe på embedsmands-niveau, der kan fungere som koordinator forhenvendelser af tværgående karakter i relation tiletableringen af den faste forbindelse over FemernBælt. Arbejdsgruppen fungerer frem til fremsættel-sen af et forslag til anlægslov for Femern Bælt-for-bindelsen og tilhørende landanlæg. Ifølge FemernA/S’s tidsplan forventes et forslag til anlægslov atkunne fremsættes i Folketinget i slutningen af2014.Det er en generel trend, at landets videregåendeuddannelsesinstitutioner og universiteter i øgetomfang dyrker samspillet mellem by, viden og

erhverv. I København vil der bl.a. i lyset af deninternationale konkurrence på forsknings- og ud-dannelsesområdet, i de kommende år blive foreta-get historisk store offentlige investeringer i dendel af hovedstaden, der hedder Vidensbydel NørreCampus. Bydelen er en af Europas største koncen-trationer af uddannelse og forskning inden forfarmaci, sundhedsvidenskab og naturvidenskab oger central i forhold til at kunne tiltrække internatio-nale studerende og forskere. 30.000 studerendeog ansatte har deres daglige gang på vidensinstitu-tionerne, der er flettet sammen med Københavnsmangfoldighed af boligkvarterer, erhvervsområder,veje, parker og pladser. Ændringerne involvererKøbenhavns Universitets nye byggerier, herunderNiels Bohr Science Park og Panum-komplekset,Rigshospitalets udvidelser, samling af Professions-højskolen Metropols sundhedsfaglige uddannelser,Københavns Biocenter samt Copenhagen BioScience Park (COBIS). Samtidigt linkes bydelen tilresten af hovedstaden gennem en ny højklassebusforbindelse og Metroens Cityring, og der arbej-des med udvikling af nærliggende kvarterer.Ved DTU Risø Campus nord for Roskilde etableresen forsker- og erhvervspark med mulighed for5.000 arbejdspladser inden for cleantech erhverv.Forventninger til regionernes og kommunernesplanlægningRegeringen opfordrer regioner og kommuner tili samarbejde med deres partnere at understøtteden erhvervsmæssige nytte af Interreg-program-merne for Østersøen, Nordsøen og af program-merne for de grænseregionale samarbejder.Øresundskomiteen udarbejdede i 2010 i samar-bejde med regionerne den ØresundsregionaleUdviklingsstrategi. Visionen for Øresundsområdetkan følges op på begge sider af Sundet, bl.a. ved atregionale og kommunale myndigheder bidrager tilat skabe gunstige rammebetingelser i området.De mange funktionelle bånd på tværs af dendansk-tyske grænse kan følges op med en fællesudviklingsplanlægning.

grønne vækst skal forene fordelene ved et bedremiljø med stigende vækst og beskæftigelse.Regeringen ønsker, at energi- og miljøteknologiskal være et af de områder Danmark satser på ifremtiden og blive et udstillingsvindue ud modverden. Danmark har allerede styrkepositioner påområder som vedvarende energi, genanvendelseaf ressourcer, vandteknologi, luftforurening mv.De stigende verdensmarkedspriser på naturres-sourcer udfordrer den økonomiske vækst, menrummer samtidig muligheder for udvikling. NårDanmark går foran med en ambitiøs grøn omstil-ling, bør det sikres, at de erhvervs- og vækstpoliti-ske rammer er på plads, så omstillingen kan føre tilerhvervsudvikling og nye grønne job i heleDanmark.Regeringen ønsker, at indsatsen for klimatilpasninggiver klare rammer og nye værktøjer til kommu-nerne for at imødegå konsekvenserne af klimafor-andringerne.Vi skal også bidrage til at gøre klimaforandringernemindre ved at begrænse udslippet af drivhusgas-ser. Regeringen har som mål, at Danmarks udslipaf drivhusgasser i 2020 skal være reduceret med40 pct. i forhold til niveauet i 1990.Der er i Danmark gjort en betydelig indsats for atøge forbruget af vedvarende energi, så det kanerstatte brugen af kul, olie og gas. Produktionen afvedvarende energi vokser år for år. I 2010 varforbruget af vedvarende energi godt og vel fordob-let fra år 2000. Vindmøller og biomasse har givetvigtige bidrag hertil. I 2010 dækkede vedvarendeenergi godt 20 pct. af det samlede energiforbrug.� COLOURBOX

I 1990 var andelen godt 6 pct. For fortsat at un-derstøtte denne udvikling har regeringen sat sigsom mål, at halvdelen af Danmarks traditionelleel-forbrug i 2020 skal komme fra vindkraft. Lige-som hele energiforsyningen skal være baseret påvedvarende energi i 2050.Den grønne omstilling af økonomien vil kræveinnovationer af mange slags. Teknologien skaludvikles, f.eks. inden for energiudnyttelse, ressour-ceoptimering, genanvendelse, vandteknologier,bioteknologi, nanoteknologi og it. Dette vil i stortomfang ske i virksomheder, teknologiske institutterog tekniske forskningscentre i de større byer.Teknologien skal afprøves i produktionen underrealistiske forhold. Det kræver forsøgsproduktionerog testpladser og vil kunne foregå mange steder.Den nødvendige sammenhæng mellem teknologi-udvikling, afprøvning og produktion kan benyttestil at skabe kompetencer og jobs over alt i landet.Også de eksportmuligheder, den grønne omstillingindebærer, kan indgå i en regionalpolitisk satsning.Byerne kan beskrives som sammenhængende sy-stemer af infrastruktur, der håndterer de forskelligeflows af ressourcer, information, folk, energi, affaldosv. I den bæredygtige by er byens struktur tænktsammen med disse flows på en måde, der sikrerstørst mulig effektivitet. Samtidig skal planlæg-ningen skabe de rigtige rammer for, at virksom-hederne har mulighed for at effektivisere deresressourceforbrug og dermed både styrke dereskonkurrenceevne og hensynet til miljøet. Det kanf.eks. være ved i udviklingen af industriområder atunderstøtte udveksling af ”rest” ressourcer mellemforskellige virksomheder i såkaldte industriellesymbioser.Hvad vil regeringen gøre?Regeringen har i marts 2013 lanceret ”Danmark iarbejde - Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger”.Det er hensigten med planen at styrke grundlagetfor, at danske virksomheder får øget andel i detvoksende internationale marked for vand, bioog miljøløsninger med henblik på at fastholdeog skabe danske arbejdspladser. Vækstplanenindeholder initiativer inden for vandløsninger, bio-baserede løsninger, ressourceeffektivitet og affald,renluftløsninger og andre initiativer til styrkelse afgrønne løsninger.Mere genanvendelse og mindre forbrænding. Deter visionen i regeringens ressourcestrategi ”Dan-mark uden affald,” som blev offentliggjort i oktober

2013. Affald skal tænkes som en ressource, der kanbruges igen. Fremover skal vi brænde og depo-nere mindre affald og være bedre til at udnytte deværdier og ressourcer, der er i affaldet.Regeringen har i december 2012 offentliggjort enHandlingsplan for klimasikring af Danmark, sompeger på en række initiativer, der vil medvirke til atskabe bedre rammer for en bæredygtig, grønnereog innovativ klimatilpasning.Regeringen har i maj 2012 vedtaget en ændring afplanloven, som giver kommunerne mulighed forat lokalplanlægge med det formål at sikre klimatil-pasning af det pågældende lokalplanområde,herunder med henblik på at forebygge fremtidigeoversvømmelser. I februar 2013 har miljøministerenoffentliggjort en vejledning om ”Klimatilpasnings-planer og klimalokalplaner”.Regeringen vil bidrage til at gøre klimaforandrin-gerne mindre ved at begrænse udslippet afdrivhusgasser. Vedvarende energi fra vind ogbiobrændstoffer skal i stigende omfang erstattekul, olie og naturgas som energikilde. Regeringenhar som mål, at Danmarks traditionelle el-forbrugtil den tid skal komme fra vindkraft. Regeringenoffentliggjorde i august 2013 en klimaplan, derpeger frem mod målsætningen om at reducereDanmarks samlede drivhusgasudledninger med40 pct. i 2020 i forhold til niveauet i 1990. Sammenmed klimaplanen udkom et virkemiddelkatalogudarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe.Virkemiddelkataloget er et oplæg til diskussionog videre forhandlinger. Ikke alle virkemidlerne erregeringens politik.Klimaplanen viser, at det ikke er uoverkommeligtat lukke mankoen på 4 mio. ton CO2-ækvivalent. i

2020. Regeringen lægger i den forbindelse vægtpå, at reduktionsindsatsen både skal følge et EUspor og et nationalt spor. Analyserne i Klimaplanenviser, at der er omkostningseffektive tiltag i allesektorer. De lave reduktionsomkostninger forekom-mer ofte, når der samtidig opnås både reduktioneraf drivhusgasser og løses andre miljøproblemer– f.eks. kvælstofudledning. Derfor er det oplagt atsammentænke klimapolitik med øvrige samfunds-mål.Integration af klimahensyn er i lyset heraf et heltgrundlæggende princip for regeringens klima-politik. En væsentlig del af klimaudfordringenvil kunne løses i takt med, at der gennemføresinitiativer på andre politikområder. Dermed er detmuligt at skabe synergi mellem klimapolitikken ogandre politikområder. Klimaplanen lægger vægtpå synergieffekt med andre sektorpolitikker indenfor områderne landbrug, miljø, transport, affaldog energi. Regeringen lægger stor vægt på, atklimaplanen realiseres under hensyn til sunde,offentlige finanser, forbedrede vilkår for vækst ogkonkurrenceevne og uden generelle forhøjelser afskatter og afgifter for erhvervslivet.Regeringen forventer i 2013 at fremlægge envækstplan for fødevarer, som opfølgning på vækst-team for fødevarers anbefalinger. Vækstplanenforventes bl.a. at have fokus på udvikling af en res-sourceeffektiv og bæredygtig fødevareproduktioni Danmark.Regeringen indgik i marts 2012 en energipolitiskaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslistenog Det Konservative Folkeparti for perioden 2012-2020.Aftalen skaber sikre rammer for Danmarks energi-politiske retning i de kommende år, ligesom aftalentilvejebringer et grundlag for at foretage de nød-vendige investeringer i vedvarende energi, energi-effektivitet, energisystemet og i forskning, udviklingog demonstration af ny grøn energiteknologi.Energiaftalen har som mål at bidrage til at fremtids-sikre det danske samfund ved at skabe en grønøkonomi i vækst. Aftalens initiativer peger fremmod regeringens langsigtede mål om at energi-forsyningen i 2050 skal være 100 pct. baseret påvedvarende energi samtidig med, at en fortsat højforsyningssikkerhed sikres.Aftalen sigter også mod, at energieffektiviseringerog vedvarende energi skal gøre danske virksomhe-

der og husholdninger mindre sårbare over for desvingende og stigende priser på fossile brændsler,som den globale befolkningstilvækst og klodenssvindende ressourcer skaber.Det fremgår af aftalen, at der frem mod 2020forventes opført nye vindmøller på land med ensamlet kapacitet på 1.800 MW. I samme periodeforventes nedtaget vindmøller med en kapacitetpå 1.300 MW. Energiaftalen fastlægger også, at derinden 2020 skal opføres vindmøller i de kystnæreområder med en samlet effekt på 500 MW.Miljøministeren nedsatte i 2011 en arbejdsgruppetil at se på fremtidens vindmølleplanlægning.Arbejdsgruppen afrapporterede i september 2012.Størstedelen af arbejdsgruppens anbefalingerer igangsat, andre er indgået i det oplæg, somregeringen i første halvdel af 2013 har fremlagt forenergiforligskredsen. I oplægget ses bl.a. på nyeplanlægningsredskaber mm.Regeringen har besluttet at videreføre Vindmølle-rejseholdet i Miljøministeriet til at understøtte kom-munernes fortsatte arbejde med at sikre fremtidigeplaceringsmuligheder mv. til vindmøller.Regeringen vil fremme anvendelsen af biogas iDanmark. Derfor er der i aftalen om den danskeenergipolitik 2012-2020 vedtaget en forbedretøkonomisk støtte til biogas anvendt til forskelligeformål bl.a. kraftvarme, opgradering til naturgasnetog transport. Som led i energiaftalen er Miljømini-

steriets Biogasrejsehold videreført til 2015 medhenblik på at understøtte kommunernes arbejde,som i forbindelse med kommuneplanrevisioneni 2013 omfatter udarbejdelse af retningslinjer forbeliggenheden af fælles biogasanlæg. For at sikreden fortsatte biogasudbygning frem mod 2020,er der desuden som led i energiaftalen nedsat entaskforce, som skal undersøge og understøtte kon-krete biogasprojekter. Taskforcen har hovedfokuspå den konkrete indpasning af den nye biogaspro-duktion i energiforsyningen, herunder andelenaf gassen og den hertil nødvendige infrastrukturog aftaleforhold. Målet er at sikre effektiv og hen-sigtsmæssig indpasning af biogas i energiforsynin-gen, der er i overensstemmelse med politiske målog sigtelinjer, bl.a. at op til halvdelen af husdyrgød-ningen kan bioforgasses i 2020. I denne sammen-hæng kan transportsektoren på sigt blive enrelevant aftager.Det er et overordnet mål for regeringen at fremmeudviklingen af vedvarende energi i Danmark. Den15. november 2012 indgik regeringen en aftalemed Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten ogDet Konservative Folkeparti om strategi for solcel-leanlæg og øvrige VE-anlæg. Aftalen blev fulgtop af en ny aftale den 11. juni 2013 med fokus påudbygningen af mindre solcelleanlæg og fællessolcelleanlæg gennem en midlertidigt forhøjetafregningssats for el fra disse anlæg frem til 2018.Regeringen ønsker med aftalen at fremme mindresolcelleanlæg, som tilsluttes i private husstande, oghvor anlæggets størrelse er dimensioneret efterhusstandens elforbrug (anlæg på maks. 6 kW)eller fælles solcelleanlæg, hvor flere husstande gårsammen om et større anlæg, men hvor anlæggeter tilpasset forbruget i de enkelte hustande (maks.6 kW pr. husstand). Miljøministeriet udgav i juni2013 en ny vejledende udtalelse om opsætningaf solenergianlæg, hvor kommunerne kan hentejuridisk vejledning og få overblik over en række afde problemstillinger, som opstår, når kommunernebehandler sager om opsætning af solenergianlæg.Parterne bag Energiforliget vil desuden fremmeen strategisk energiplanlægning (SEP) i kommu-nerne. Med energiforliget er der afsat en pulje på19 mio. kr. i 2013-2015 med det formål at fremmepartnerskaber om strategisk energiplanlægning(SEP) mellem kommuner, lokale virksomheder ogenergiselskaber samt forbedre samspillet mellemstatens, regionernes og kommunernes indsatserog understøtte den kommunale planlægning ogden borgernære indsats. SEP omfatter alle former

for energiforbrug og energiforsyning inden forkommunernes geografiske område. SEP kan bl.a.ses som en systematisk samtænkning af kommu-nernes eksisterende opgaver på energiområdetinden for områder som energirenovering af egnebygninger, varmebesparelser, udvikling af fjern-varme – og naturgasinfrastrukturen, introduktion afnye transportformer (el-biler mv.).Regeringen har fokus på at fremme bæredygtigmobilitet og grønnere transport. Persontransportmed bil vil højst sandsynligt spille en afgørenderolle for vores mobilitet i fremtiden - uanset hvilketiltag der laves for at fremme gang, cykling ogkollektiv transport. Det skyldes, at afstandene mel-lem arbejde/bolig og stationer mv. i nogle dele aflandet er for store til at konkurrere med biltrafikkenom de daglige rejser. For at gøre transporten medpersonbiler mere bæredygtig er derfor iværksat enrække forsøgsordninger for biler med alternativedrivmidler, og regeringen har frem til 2015 afgiftsfri-taget elbiler for at fremme køb af disse.Regeringen har indgået en aftale med Venstre,Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konserva-tive Folkeparti om mere cykeltrafik. I perioden2009-2014 er der afsat en samlet ramme på 1 mia.kr. til at styrke cyklismen. Det er især andelen afcykler, der stiger, når virksomheder er placeret i decentrale dele af en by. Faktisk udgør de cykelven-lige ture – det vil sige ture på under fem km – imange kommuner en tredjedel af bolig-arbejds-stedstrafikken.Miljøministeren har i samarbejde med Transportmi-nisteriet og Cyklistforbundet igangsat et projektmed overskriften ”Cykler i Byen”. Projektet skal stille

skarpt på, hvilke bystrukturer der sammen medsikre cykelveje kan virke fremmende for brugen afcykler til transport.Forventninger til regionernes ogkommunernes planlægningI forbindelse med klimatilpasning er det kommu-nerne og staten, der har myndighedsopgaven.F.eks. skal kommunerne lave en klimatilpasnings-plan. Regionernes strategier og initiativer bevægersig på et mere overordnet niveau. Regionerne kanderfor i relevant omfang sætte fokus på klimatil-pasning og ressourceeffektivitet, hvor det kan sesi sammenhæng med den regionale erhvervsud-vikling.Kommunerne skal udarbejde klimatilpasningspla-ner, der indeholder en kortlægning af risikoen foroversvømmelse, og må i deres planlægning indret-te bebyggelserne, så de bedst tåler det fremtidigeklima. Det er aftalt mellem regeringen og KL, atklimatilpasningshandleplanen indarbejdes direkte ikommuneplan 2013 eller som et tillæg hertil.Der er som opfølgning på aftalen om kommu-nernes økonomi for 2013 gennemført en rækkeændringer af lovgivningen, som udvider mulig-hederne for at medfinansiere forskellige typerklimatilpasningstiltag over spildevandstaksterne.Det er vigtigt, at nabokommuner samarbejder omplanlægning for klimaforandringer. Det gælderf.eks. planlægningen for større mængder regn-vand, hvor myndigheder med interesser i sammeafvandingsområde kan gå sammen om en fællesplanlægning. Samtidig kan kommunerne tilstræbe,at de løsninger der vælges i størst mulig grad un-derstøtter målene om opnåelse af god økologisktilstand i det danske vandmiljø.Miljøministeriets rejsehold har til formål at vejledekommuner og forsyningsselskaber i arbejdet medklimatilpasning. Oplysninger og værktøjer er sam-let på Miljøministeriets klimatilpasningsportal.Regeringen forventer, at kommunerne løser opga-ven med at planlægge for nye områder til vindmøl-ler med henblik på at nå målene i energiaftalen.Regeringen forventer ligeledes, at kommunernearbejder for en strategisk energiplanlægning.Kommunerne har ansvaret for planlægning forbiogasanlæg. Det er i landdistrikterne gyllen findes,og det skaber grundlag for lokale arbejdspladser ilanddistrikterne. Det er målet, at den kommunaleplanlægning for beliggenheden af arealer til fælles

biogasanlæg vil sikre mulighed for etablering af detfornødne antal biogasanlæg. Det giver landbrugs-erhvervet og øvrige interessenter mulighed forpå et tidligt tidspunkt at orientere sig om mulig-derne for en hensigtsmæssig placering.Regeringen forventer desuden, at kommunernegennem deres byplanlægning og byens infrastruk-tur understøtter lokalt erhvervsliv og bidrager tilat mindske drivhusgasudledningerne og luft- ogstøjforureningen fra transporten, herunder fremmeenergi- og miljøeffektive køretøjer.Kommunen kan fremme grønne transportformergennem forbedret infrastruktur og fremkomme-lighed for cyklister, fodgængere og den kollektivetrafik. Det kan bl.a. ske ved at etablere cykel- oggangstier. I de største byer kan kommuner end-videre overveje at etablere ”grønne bølger” forcykler og cykelparkering. Samtidig kan kørebanerog trafiksignaler, hvor busser prioriteres frem foranden trafik, etableres de steder, hvor det er hen-sigtsmæssigt ud fra en samlet betragtning af hen-synene til trafik, miljø og lokalt erhvervsliv. Genereltkan kommuner bidrage gennem lokalplaner til atsikre stationsnær byudvikling, og funktionsin-tegration, dvs. samle boliger, arbejdspladser ogdetailhandel. Kommunerne kan bidrage til at sikrepladsmæssige muligheder for opstilling af lade-standere til elbiler.

Byerne - på vej mod bæredygtighedRegeringen ønsker, at byerne i Danmark er attrak-tive at leve i. Byer skal være bæredygtige, såveløkonomisk som socialt og miljømæssigt.Byerne er vigtige for landets konkurrenceevne.Det gælder både de store byer, som rummerinternationale erhvervsvirksomheder, uddannel-sesinstitutioner, og som fungerer som transport-knudepunkter og de mindre byer, som rummermange arbejdspladser, produktion, uddannelsesin-stitutioner og serviceerhverv. Alle landets byer skalvære attraktive og rumme mulighed for at udvikleerhvervslivet. Det handler både om det erhvervsliv,som allerede findes i byen og nye erhvervsmæs-sige muligheder.Byen skal rumme plads til mange forskellige men-nesker, mange aktiviteter og oplevelser. Byerneskal tilbyde rammerne for et godt og sundt hver-dagsliv og give mulighed for forskellige former for

bosætning. Det handler om åbne, grønne områder,nye oplevelser og friluftsaktiviteter og nye mo-derne bydele med en høj social- og miljømæssigbæredygtighed, herunder ren luft og fravær af støj.En attraktiv, grøn og sund by er også med til attiltrække virksomheder og arbejdskraft. Samtidigkan Danmark få en global førerposition og nyeeksportmuligheder, hvis vi finder de løsninger dersikrer trygge, grønne, udviklende og økonomiskvoksende byer.Byerne forandres i disse år. Mens de største byertrives, har mange mindre provinsbyer i de senereår oplevet en svækkelse, også af bymidten ogdens liv.Ældre, overflødige erhvervsområder med god be-liggenhed kan omdannes og fornyes, så områdetigen fremstår som en attraktiv ramme for etab-lering af nye erhverv og ny beboelse. Hermedundgås en udhuling af byerne. Det er vigtigt ifremtiden at være opmærksom på muligheden forat omdanne, modernisere og udvikle byerne ogsikre arealer i byernes omgivelser til formål, somf.eks. naturområder, bynær skov, åbne landskaberog friluftsoplevelser. De omkringliggende natur-områder samt byens samlede grønne struktur,herunder bynær skovrejsning, er endvidere med tilat binde CO2.Hvad vil regeringen gøre?Regeringen vil udvikle en ny national, social oggrøn bæredygtig bypolitik.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter uddelerhvert år støtte til, at kommuner kan gennemføreområdefornyelse. Områdefornyelse sætter fokuspå et særligt udvalgt, afgrænset byområde, derhar en bred vifte af udfordringer. Formålet medindsatsen er i samarbejdet med lokalområdet atsætte en positiv udvikling i gang - både fysisk,socialt, kulturelt og miljømæssigt – og dervedforbedre rammerne for det lokale byliv, og gørebyområderne attraktive for bosætning og styrkergrundlaget for private investeringer. Områdeforny-elsen planlægges og gennemføres lokalt i kom-munerne i snævert samarbejde med borgere ogbeboere. Det skal sikre, at det lokale engagementog ejerskab til kvarteret styrkes, og at udviklingen iområdet fortsætter, når projektperioden er forbi.Kommuner kan søge om støtte til områdefor-nyelse i nedslidte byområder i større og mindrebyer samt nyere boligområder med store sociale� COLOURBOX

problemer. Støtten kan bruges til at forny gaderog veje, torve og pladser og til at sætte socialeeller kulturelle aktiviteter i gang. Desuden kankommunerne få støtte til planlægning, udredningog organisering i forbindelse med omdannelse afældre erhvervs- og havneområder.Kulturministeren samarbejder med sine minister-kolleger om at offentliggøre en ny arkitekturpolitik,der skal afløse den nuværende ”ArkitekturnationDanmark” fra 2007. Den nye arkitekturpolitik viludstikke de politiske visioner for, hvad det byggedemiljø kan bidrage med i forhold til kvalitet, udviklingog vækst for samfundet, den enkelte borger ogarkitekterhvervet. Mennesket i centrum ogbæredygtighed vil være centrale elementer i denkommende arkitekturpolitik, der vil komme til atindeholde tydelige grønne elementer og bl.a. sættefokus på bæredygtig by- og landskabsudvikling.Den vil også sætte fokus på betydningen af, atkommunerne som både plan- og byggemyndig-hed tænker arkitekturpolitiske temaer ind i deresudvikling. Den nye arkitekturpolitik er planlagt til atkunne præsenteres i marts 2014.Kulturministeren har fra 2014 indgået en kulturafta-le med Bornholm og planlægger i det kommendeår at indgå seks flerårige, frivillige kulturaftalermed grupper af kommuner, hvor kulturen indgårsom et strategisk aktiv i forhold til at skabe udvik-ling og samarbejde i alle egne af landet..Miljøministeren har i 2012 og 2013 afsluttet nibyprojekter i samarbejde med en række aktører: 1)Forstædernes Tænketank, 2) Byliv der betaler sig,3) Bæredygtige bebyggelser, 4) Bæredygtigelokalplaner 5) Planlægning for fremtidens erhverv,

6) Bedre grønne oplevelser, 7) Bevægelse i alleplaner, 8) Regnvand i haver og parker og 9) Hvadvil provinsbyerne? Projekterne har alle til formål atfremme kommunernes planlægning for bæredyg-tige byer, som giver gode rammer for hverdagsli-vet og gode rammer for erhvervslivets udvikling.Miljøministeriet vil søge partnerskaber til at arbejdevidere med projekter, der udvikler såvel viden sompraksis vedr. bæredygtig byplanlægning. I 2013blev der således afholdt en række workshops, etCopenhagen Urban Futures Forum med internatio-nal deltagelse samt 3 seminarer for kommuner omstrategisk byledelse og bæredygtig byplanlægning.Dansk Arkitektur Center gennemfører i 2014 etstørre samarbejdsprojekt for Miljøministeriet,Kulturministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet,Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og Realda-nia med en række kommuner og private partersom deltagere under titlen Danmark 2050. Detteprojekt har bl.a. til formål at understøtte debattenom fremtidens byer og kommunernes planlæg-ning i lyset af en række nationale udviklingsscena-rier frem mod år 2050.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter harnedsat Tænketanken ”2025 BYEN – Fællesskabetog det gode liv”, der skal sætte fokus på og skabedebat om, hvordan vi bibeholder, udvikler og styr-ker den danske tradition for fokus på fællesskabeti udviklingen af vores byer. Dette er for at sikre enudvikling, der er på forkant med og understøtterfremtidens bypolitiske udfordringer og løsninger,som sætter byens borgere og fællesskabet icentrum.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har isamarbejde med Aarhus Universitet oprettet et”smart city” netværk, der bl.a. skal bidrage til denstrategiske digitale byudvikling ved at sætte fokuspå ”smart cities” og undersøge dets potentiale.Netværket har særligt fokus på, hvordan vi kanunderstøtte borgernes oplevelse af og inddragelsei udviklingen af den smarte by.Miljøministeriet har sammen med Ministeriet forBy, Bolig og Landdistrikter, kommunerne og andreinteressenter taget initiativ til at undersøge,hvordan planlægningen for erhverv kan tænkessammen med bæredygtighed og bykvalitet. Det erbl.a. et mål at udvikle planlægningsværktøjer, somkommunerne kan anvende til at udvikle de ældreerhvervsområder, og hvordan virksomheder kanplaceres i bykernerne.

Miljøministeren vil i gennemgangen af den kom-munale planlægning være opmærksom på, ihvilket omfang kommuneplanernes udlæg af arealtil byformål understøtter økonomisk vækst, bære-dygtig byudvikling, og at det sker på en måde, somsikrer en klar grænse mellem byen og det åbneland.Forventninger til kommunernes planlægningRegeringen forventer, at kommunerne medvirkertil at udvikle byerne på en bæredygtig måde,som samtidig sikrer de bedst mulige rammer forerhvervsudvikling.Ældre og nedslidte by- og erhvervsområder kanfornyes eller omdannes. Nuværende byarealerkan genbruges, så der skabes attraktive byer medgode rammer for både erhvervsliv og befolkning.Ved omdannelse og udvikling af eksisterendebyområder kan eksisterende bevaringsværdier iområderne med fordel genanvendes, fx bevarings-værdige bygninger og bystrukturer, og dermedgive områderne kvalitet og diversitet.Regeringen forventer, at kommunerne sætterfokus på at skabe nye grønne og blå oplevelser ibyerne. Planlægning af byens rum kan også skabesteder og forløb i byen, der indbyder til aktiv leg ogidræt for både børn og voksne.Efter genindførelsen af tilskudsordningen til offent-lig bynær skovrejsning kan kommuner og andreoffentlige myndigheder igen få halveret udgiften tilat plante skov.Regeringen forventer, at kommunerne medvirkertil at sikre den klare grænse mellem byerne og det� COLOURBOX

åbne land. Byerne skal som hovedregel vokse indefra og ud. Regeringen opfordrer desuden kommu-nerne til at arbejde for, at byerne moderniseresog genanvender tidligere byområder, så byerneikke udhules, og tempoet i væksten af byernesareal falder.Regeringen forventer, at kommunerne med denfysiske planlægning søger at fremme udviklingenaf levende bymidter, socialt alsidige boligkvarterermed en varieret boligsammensætning, så vi ogsåi fremtiden har gode butiksmiljøer, levende ogvelfungerende byer spredt over hele landet.Regeringen forventer endvidere, at kommunernebruger den fysiske planlægning til at understøttefodgængere, cykler, kollektiv trafik og miljø- ogenergieffektive køretøjer og derved bidrager til atreducere drivhusgasudledningerne og medvirke tilren luft og mindre støj i byerne.

tierne i Folketinget, som indebærer udbygning afden trafikale infrastruktur i hovedstadsområdet:•Med anlæg af den ny bane mellem Køben-havn og Ringsted via Køge styrkes togtrafik-ken mellem landsdelene. Med Finansloven2013 er det desuden aftalt at elektrificerebanestrækningen Køge-Næstved, når dennye jernbane mellem København og Ringstedåbner.Med Cityringen, som forventes at åbne i 2018,får metroen og den interne kollektive trafik ihele hovedstadsområdet et markant løft.Regeringen har indgået en principaftale medRegion Hovedstaden og de 10 kommuner iRingbysamarbejdet om anlæg og drift af enletbane på Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøji syd.Med trafikaftalen fra 20. juni 2012 mellem re-geringen og Venstre, Dansk Folkeparti, LiberalAlliance og De Konservative er der afsat etstatsligt bidrag til etablering af en ny metro-linje til Nordhavn. I en anden trafikaftale fra 12.juni 2012 mellem regeringen, Dansk Folkepartiog Enhedslisten, indgår det, at der iværksæt-tes en analyse af et sammenhængende kollek-tivt trafiknet i hovedstadsområdet med fokuspå nye trafikknudepunkter samt en analyse afmulige metro- og letbanebygninger.Udbygning af cykelstier, herunder ”supercy-kelstier”, spiller en vigtig rolle i de trafikaftaler,som regeringen har indgået.Regeringen gennemfører strategiske analyseraf bl.a. en mulig fremtidig udbygning af den-trafikale infrastruktur i hovedstadsområdet.

Udviklingen i hovedstadsområdetVækst i hele landet er en hovedprioritet for regerin-gen. Danmarks hovedstad spiller en vigtig rolle forvæksten. Derfor er det vigtigt med gode rammerfor udvikling i hovedstadsområdet.En god tilgængelighed for personer og gods,også internationalt, og en god geografisk mobilitetinternt i hovedstadsområdet er vigtige forudsæt-ninger for vækst. Trafikforbindelserne skal derforvære velfungerende.Regeringen ønsker en hovedstad, der samtidig ergrøn. Et rent og sundt miljø, en mangfoldig natur,livskvalitet og udfoldelsesmuligheder i fritiden ervigtige for trivsel og folkesundhed, og er samtidigforhold der styrker hovedstadens attraktivitet. Denfysiske planlægning i hovedstadsområdet skalderfor bidrage til denne helhed.Hvad vil regeringen gøre?Regeringen vil i samspil med relevante parter udar-bejde en hovedstadsstrategi.Regeringen ønsker at bevare Kastrup Lufthavnsom et centralt knudepunkt for lufttrafikken ogvil analysere muligheden for at tage initiativer, derfremmer dette mål mest muligt.Regeringen har for at styrke konkurrencekrafteni området indgået flere nye trafikaftaler med par-

melighed i hovedstaden’. Trængselskommissionenanbefalede i den forbindelse en række tiltag tilreduktion af trængsel i hovedstadsområdet og mo-dernisering af transportinfrastrukturen i de indrebydele, ringbyen, de store transportkorridorer samtdet øvrige regionale opland. Samlet set anbefaledeTrængselskommissionen investeringer for 32-42mia. kr., hvoraf ca. 75 pct. vedrørte projekter tilstyrkelse af den kollektive trafik og cyklisme.Regeringen har offentliggjort en revideret Finger-plan. Regeringen lægger vægt på, at hovedstads-kommunerne har et opdateret overordnetgrundlag for deres planlægning af byudvikling ogrekreative hensyn. Fingerplan 2013 sikrer et grøn-nere hovedstadsområde med plads til klimatil-pasning og et alsidigt udbud af byudviklings- ogbyomdannelsesmuligheder og rummer en strategifor lokalisering af moderne boliger og erhverv iforhold til den overordnede trafikale infrastruktur.Forventninger til regionernes og kommunernesplanlægningRegeringen forventer, at kommunerne i hoved-stadsområdet arbejder aktivt for, at Fingerplanensgrønne kiler kan udnyttes til friluftsformål, og at derbliver skabt adgang til disse på tværs af kommune-grænserne. Hovedstadsområdets grønne kiler skalfortsat bidrage til bedre luftkvalitet og nem adgangtil store sammenhængende fritidsområder i nærkontakt med bykvartererne.Kommunerne skal vurdere, om Fingerplanensgrønne kiler og grønne bykiler bør indgå i deresklimatilpasningsplan. Er det tilfældet, skal strategienudformes, så anvendelsen til klimatilpasning i vi-dest muligt omfang bidrager til at styrke de grønneområders rekreative kvaliteter.Regioner kan i relevant omfang understøtteFingerplanens strategier for erhvervs- og boligloka-lisering, udbygning for de grønne kiler og grønnebykiler samt for udbygning af regionalt sammen-hængende stier.Regeringen forventer, at kommunerne prioritererbyomdannelse og planlægning af de stationsnæreområder og mindsker etableringen af byer på barmark.Regeringen forventer, at kommunerne givermulighed for en trafikalt velfungerende hovedstad:kollektiv transport, flere cyklende, flere fodgæn-gere og bedre parkeringsfaciliteter ved stationerne.

Landdistrikter i udviklingStadig flere danskere flytter fra land til by. Der ertale om en omstilling af det danske samfund, derrejser spørgsmål vedrørende velfærd, tryghed ogsammenhængskraft – særligt for de borgere, derbor i landdistrikterne.På trods af udfordringerne er der også mange mu-ligheder og ressourcer i landdistrikterne. Der er enunik natur, iværksætterånd, virkelyst og fællesskab.Der er mange ildsjæle, som på daglig basis gør enreel forskel.Samtidig er de fleste danskere tilfredse med tilvæ-relsen – hvad enten de bor i byerne eller på landet.De der vælger at bosætte sig og leve på landet,fremhæver selv værdier som lokalt fællesskab,identitet og nærhed til naturen. Det er værdier,som vi skal værne om.Det forudsætter, at der er levende byer, adgang tilgrønne arealer, smukke landskaber og friluftsaktivi-teter. Naturen og kulturmiljøet kan i højere gradbruges til at gøre byerne attraktive for nye beboereog bidrage til erhvervsmæssig udvikling bl.a. affriluftsliv og turisme. Det handler om udnyttelse afstedbundne kvaliteter til lokal erhvervs-, beskæfti-gelses- og boligudvikling, herunder en udvikling afstedbunden kulturturisme og en styrket indsats forgrøn naturturisme. Udbygningen af hastigheden ide digitale net i yderområderne kan styrke mulig-hederne for erhverv.� COLOURBOX

Naturen kan i højere grad bruges til at udviklefriluftsliv og turisme. Regeringen vil til erhvervs-mæssig brug på markedsvilkår under forudsæt-ning af, at naturbeskyttelsen ikke sættes over styr,lade statsejede naturarealer indgå i initiativer, derkan understøtte en aktiv fremme af turisme. Ek-sempler på nye initiativer kan være udvikling afstedbunden turisme samt en styrket indsats forgrøn naturturisme. Cold Hawaii i Klitmøller i Thy og”Sort Sol” i Tønderområdet viser mulighederne. Så-danne initiativer kan også understøtte en udviklingaf de lokale samfund i yderområderne, herunderpå landets mange mindre øer.Hvad vil regeringen gøre?Regeringen tager en række væsentlige initiativer,som har direkte betydning for landdistrikterne.Det er initiativer vedrørende jobskabelse og grønomstilling.Regeringen har indgået aftale om ”Vækstplan DK -Stærke virksomheder, flere job”, som indeholderen landdistriktspakke, der forbedrer produktivite-ten og konkurrenceevnen samt øger den privatebeskæftigelse.I den kommende tid vil regeringen særligt sætteind på en række områder. Som led i Vækstplanener der afsat i alt 400 mio. kr. til istandsættelse ognedrivning af faldefærdige boliger beliggende ibyer under 3.000 indbyggere og i landdistrikter.Midlerne fordeles med 200 mio. kr. i årene 2014og 2015. Udmøntningen ligger i forlængelse af ogunderstøtter den ændring af byfornyelsesloven,som er trådt i kraft den 1. januar 2013. Hovedformå-let med ændringen var netop en fokuseret indsatsi de små byer og landdistrikter.Regeringen vil arbejde for, at der opnås den størstmulige samfundsmæssige nytte af de omfattendeinvesteringer, som den kommende Femern Bælt-forbindelse giver.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter vilfortsætte arbejdet med at få fokus på landdistrikts-politikken, ikke mindst kommunalt. Regeringen hareksempelvis etableret en internetportal til videnom landdistrikterne og nedsat et rejsehold, der skalindsamle og formidle viden og erfaringer.Regeringen vil skabe bedre mulighederne forjobskabelse og bosætning i de mindre byer og ilanddistrikterne. Folketinget har derfor i april 2013vedtaget en modernisering af planloven, som

giver kommunerne nye muligheder for i vanskeligtstillede landdistrikter at tillade opførelse af nyehelårsboliger i tilknytning til landsbyer samt tilændret anvendelse af eksisterende tiloversblevnebygninger til indretning af enten helårsboligereller erhvervsvirksomheder. Der gives også bedremulighed for, at erhvervsvirksomheder i landzonekan udvides. Regeringen vil med moderniserin-gen ligeledes værne om en detailhandelsstruktur,hvor alle har god adgang til indkøbsmuligheder.Med ændringen lempes landzonereglerne tilligei forhold til opsætning af antenner til mobilkom-munikation på eksisterende master, siloer og højeskorstene.Regeringen har som målsætning, at alle husstandeog virksomheder skal have adgang til en down-loadhastighed på mindst 100 Mbit/s og en upload-hastighed på 30 Mbit/s i 2020, uanset hvor manbor. Regeringen har i marts 2013 lanceret et udspil,som bl.a. giver kommunerne nye muligheder til atforbedre den digitale infrastruktur. Konkret givesder friere rammer for kommunernes udlejning afmaster, så kommuner i tyndt befolkede områderkan stille grunde og master til rådighed udenberegning, og det præciseres, hvordan kommunerkan stille dækningskrav i lokalområder, hvor marke-det ikke dækker tilstrækkeligt, når kommunernekøber ind.Samlet har regeringen fremsat 22 initiativer, somskal bidrage til god bredbånds- og mobildækningi hele landet, uanset hvor man bor. For at forbedreudrulningen af bredbåndsinfrastruktur har rege-ringen endvidere stillet dækningskrav i forbindelsemed 800 MHz-auktion. Dækningskravet vil bidragetil, at 99,8 pct. af alle husstande, virksomheder ogsommerhuse i 207 postnumre senest i 2015 vil� COLOURBOX

kunne få adgang til mobiltbredbånd med en ople-vet hastighed på minimum 10 Mbit/s.Regeringen har desuden fokus på udfordringernevedrørende vanskeligt omsættelige helårsboliger.Regeringen har med et bredt folketingsflertal gen-nemført en ændring af boligreguleringsloven, dertydeliggør kommunernes mulighed for, inden forrammerne af gældende lovgivning og planlæg-ning, at tillade, at boligerne benyttes som fritidsbo-liger med ret til at vende tilbage til helårsstatus.Indsatsen skal ses i sammenhæng med Ministerietfor By, Bolig og Landdistrikters fokuserede indsatsi de små byer og landdistrikter, og indsats over forudlejer der spekulerer i udlejning af dårlige boligeri disse områder.De regionale vækstfora skal sikre, at mindst 35 pct.af strukturfondsmidlerne under ét skal kommeyderområderne til gavn i perioden 2007-2013.For EU-budgetperioden 2014-2020 forhandlesi EU-regi et nyt regelgrundlag for såvel Landdi-striktsprogrammet, Hav- og Fiskerifonden, Regio-nalfonden og Socialfonden. Regeringen vil i dialogmed en bred kreds af interessenter udarbejdenye operationelle programmer for hver fond samtindgå en partnerskabsaftale med EU-Kommissio-nen om den overordnede anvendelse af midler fraalle fire EU-fonde.Regeringen vil desuden fortsat målrette midlerneunder landdistriktspuljen til projekter, der harpotentiale til at skabe vækst og arbejdspladser ilandets yderområder.Regeringen vil fremlægge en vækstplan for danskturisme og oplevelsesøkonomi. Vækstplanen foku-serer bl.a. på at udvikle kyst og naturturismen ogkulturturismen i Danmark, som bidrager til at skabevækst og beskæftigelse i landdistrikterne.Kulturministeren og ministeren for By, Bolig ogLanddistrikter gennemførte i 2013 sidste del afsatsningen KulturDanmark, der sætter fokus påkulturens potentiale i Danmark. Igennem en rækkeinspirationsmøder i hele landet blev det debatteret,hvordan de enkelte regioners kulturressourcer kanvære med til at skabe udvikling, engagement ogfællesskab i et område. Som afslutning på møde-rækken har kulturministeren nedsat fem tværgå-ende arbejdsgrupper, der i oktober 2013 afleveredederes indspil til ministeren inden for følgendeemner: Børn og unges møde med kunst og kultur,

talentudvikling blandt børn og unge, folkeoplys-ning og foreningers rolle, tværgående samarbejdeog synliggørelse af kunst og kultur.Miljøministeriet har taget initiativ til en nationalfriluftspolitik som en fælles ramme og retning forudviklingen af friluftslivet og friluftslivets samspilmed andre områder. Mere end 350 ildsjæle, for-eninger, virksomheder m.fl. bidrog på en konfe-rence i november 2012 til at formulere en rækkefriluftspolitiske pejlemærker, som mere end 125personer siden har arbejdet videre med. Miljømi-nisteren forventer på baggrund af denne procesat forelægge en friluftspolitisk redegørelse forFolketingets Miljøudvalg i løbet af 2014.Miljøministeriet forventer sammen med Ministerietfor By, Bolig og Landdistrikter og kommunerne atigangsætte et projekt, hvor der ses nærmere påudviklingen af stedbundne potentialer i mindresamfund, landsbyer og på de små øer.Med oprettelse af nationalparkerne er der skabtgrundlag for at understøtte f.eks. natur, friluftslivog turisme. For hver nationalpark oprettes en fond,der ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen skal udar-bejde en nationalparkplan, der bl.a. redegør fornationalparkens potentielle udviklingsmulighederfor friluftsliv og erhverv. Nationalparkbestyrelsenkan herigennem understøtte konkrete projekter itilknytning til stedbundne naturrelateredepotentialer og derigennem skabe vækst ilokalsamfundet. Regeringen har afsat midler påfinansloven til nationalparkbestyrelsernes arbejde.Forventninger til kommunernes planlægningKommunen har mulighed for at udarbejde enstrategi for bevaring og udvikling af stedbundnepotentialer, udarbejde en helhedsplan for defysiske strukturer, der er nødvendige for udnyt-telsen af potentialerne og inddrage de stedbundnepotentialer i kommunens øvrige planlægningog aktiviteter.Kommuneplanlægningen kan understøtte udvik-ling i landdistrikterne og tage stilling til, hvilkenfunktion landdistrikterne i netop deres kommuneskal have i fremtiden. Der kan i områder med tilba-gegang blive brug for at prioritere samarbejdetmellem landsbyer mv. En lokal arkitekturpolitik kanmed fordel supplere kommuneplanlægningen, nårdet gælder om at sikre landdistrikternes kvaliteterog udvikling, herunder sammenhængen mellembebyggelse og landskabet.

Det åbne landDet er regeringens politik, at der i det åbne landskal være plads til både beskyttelse, hvor de unikkeværdier i landskab, natur, kulturmiljø og vandsikres, og til benyttelse, hvor beboelse, friluftsliv ogudvikling i jordbrugserhvervene understøttes.Den danske natur skal være varieret og mangfol-dig. Vi skal leve op til EU-forpligtelser og internatio-nale aftaler om at beskytte og genoprette naturensamt sikre god tilstand i vandmiljøet. Det skalsikres, at naturoplevelser er tilgængelige for allebåde til hverdag og i ferier. Gode adgangsforholdtil naturområderne og landskabet er centralt foroplevelser i det åbne land. Det gælder ikke mindstde danske kystlandskaber, som rummer særligeoplevelser og muligheder for mange forskelligefriluftsaktiviteter, og som både beboere og turistersætter pris på.Samtidig indeholder det åbne land en forudsæt-ning for produktion af landbrugsvarer, for indvin-ding af råstoffer, for skovbrug, for produktion afgrøn energi og for turisme.For regeringen er det vigtigt, at det åbne land be-tragtes i et helhedsperspektiv. Der skal være enklar grænse mellem de bymæssige områder og deområder, hvor der er åbent landskab.Regeringen ønsker et fokus på muligheden for atsikre og skabe offentlig adgang i natur- oglandskabsarealer. På den måde bliver natur- oglandskabsområder tilgængelige for beboere ogturister og kan medvirke til at fremme friluftsliv ogrekreation.Miljøministeren offentliggjorde i december 2011 destatslige Natura 2000 planer, som fastsætter målog bindende retningslinjer for bl.a. kommunalbe-styrelsernes indsats i habitat- og fuglebeskyttelses-områderne i årene fremover. Planerne skal sikre,at der iværksættes en prioriteret, aktiv indsats, derbidrager til at nå målet om en gunstig bevarings-status for de arter og naturtyper, som områderneer udpeget for.Efter EUs vandrammedirektiv skal Danmark tilligeudarbejde vandplaner til opnåelse af god tilstandi de danske vandområder. Miljøministeren har ind-gået en aftale med KL om, at der frem til 2015 skalgennemføres en betydelig indsats i kommunerne

med henblik på at forbedre vand- og naturkvalite-ten.Hvad vil regeringen gøre?I april 2013 modtog regeringen slutrapporten fraNatur- og Landbrugskommissionen, der har haft etår til at finde ud af, hvordan vi både får mere ogrigere natur i Danmark og et mere indbringendelandbrug med arbejdspladser og sunde fødevarer.Med Natur- og Landbrugskommissionens anbefa-linger er grundlaget for fremtidens natur- oglandbrugspolitik skabt. Samtidig skal anbefalin-gerne diskuteres med danskerne. For at kunne førenogle af de 44 anbefalinger fra kommissionen ud ilivet vil regeringen arbejde videre med et nyt grøntdanmarkskort i samarbejde med kommuner oginteresseorganisationer. Hvis vi for alvor skal vendeudviklingen mod mere og bedre natur, er der brugfor, at alle indsatser trækker i samme retning- statens, kommunernes og privates. NaturplanDanmark skal indeholde et grønt naturnetværk,herunder kortlægning af eksisterende og planlagteindsatser på naturområdet. Planen skal udgøreen strategisk ramme for prioritering af tilskud ogregulering, der kan bidrage til mere sammen-hængende natur og fortsat implementering afdirektivforpligtelser på naturområdet. Formålet erbl.a. målretning af indsatser, bedre udnyttelse afsynergieffekter og en omkostningseffektiv priorite-ring af indsatser.Regeringen har sikret bedre adgang til naturenoveralt i Danmark ved at give befolkningen adgangtil randzoner langs søer og åbne vandløb i land-zone, når randzonerne er overgået til en tilstand afnatur.

Mere og bedre natur, der tidligere har været land-brug, flere våde enge og mere skov bidrager tilligetil øget lagring af kulstof i jord og dermed mindreudledning af klimagasser.Miljøministeriet vil arbejde for at iværksætte etsamarbejdsprojekt i dialog med interessenter omudvikling af kystnærhedszonens landskabs ognaturpotentialer. Hvis der er mulighed for at iværk-sætte projektet, er dets formål at skabe grundlagfor initiativer, der udvikler landskabs- og naturpo-tentialerne i kystnærhedszonen med fokus pårigere natur, mere landskab, bedre adgang tilnatur- og landskabsområder og skabe grundlag forturisme (vækst og arbejdspladser).Miljøministeriet og Realdania har gennemførtet udviklingsprojekt om biogasanlæg, arkitekturog landskab, hvor der er udarbejdet konkreteløsninger på, hvordan landskabet kan tilføjes en nybygningstypologi, som på kvalificeret vis kan ind-passe bæredygtige energianlæg i det åbne land.Projektet er afsluttet og offentliggjort i april 2013Forventninger til kommunernes planlægningDer skal planlægges for et ressourceeffektivt oggrønt landbrug og for et landbrug i vækst ogudvikling. Landbruget, skovbruget, gartnerierne ogmuligheden for at udvikle disse virksomheder skalindgå i den samlede afvejning af interesserne i detåbne land, herunder respektere vore EU-retlige for-pligtelser til at beskytte Natura 2000-områderne,og sikre at landbrugets store anlæg og bygningerindpasses i landskabet.Der er brug for en sammenhængende land-brugsplanlægning, hvor der findes plads til storehusdyrbrug og fælles biogasanlæg, ligesom derskal sikres tilstrækkeligt areal til et økonomisk bæ-redygtigt landbrug.Beskyttelsen af naturområder, vandmiljø, landska-ber, kulturhistorie og drikkevand skal sikres gen-nem kommunernes planlægning, hvor hensynettil vore internationale forpligtelser skal integreres.Der skal gennemføres en indsats, der forbedrervandkvaliteten. Der skal planlægges for et merevarieret landskab med sammenhængende natur-områder, så dyr og planter kan sprede sig. Det kanbl.a. ske ved at binde søer, overdrev, moser, engeog skov sammen med grønne korridorer ellerlade områderne indgå i større sammenhængendeområder. Planlægningen skal gøre Danmarks naturmere robust over for følgerne af klimaændringer,

ligesom planlægningen skal bidrage til opfyldelsenaf vand- og Natura 2000-planer og 2020-måletom at stoppe tabet af biodiversitet.Regeringen forventer, at kommunerne gennemkommuneplanlægningen understøtter arbejdetmed at beskytte og forvalte Natura 2000-områ-derne og realisere Natura 2000-planerne og atkommuneplanlægningen understøtter målene omgod tilstand i vandmiljøet og realisering af vandpla-nerne.Regeringen forventer, at kommunerne gennemkommuneplanlægningen understøtter arbejdetmed at beskytte og forvalte de værdifulde landska-ber. For at undgå, at vores værdifulde landskaberfragmenteres, skal kommunerne i deres planlæg-ning også udpege større, sammenhængendelandskaber, bl.a. som grundlag for at lave land-skabsforbedrende tiltag i de potentielt værdifuldelandskaber.Naturen og landskabets tilgængelighed for bebo-ere og turister er fortsat vigtig. Det handler blandtandet om at sikre og udbygge muligheden foradgang for gående, cyklister og ryttere.De åbne kyster skal friholdes som væsentligenatur- og landskabsressourcer og som attraktivekvaliteter til brug for rekreative formål og for enfremtidig turisme. Kystnærhedszonen er en plan-lægningszone. Ny bebyggelse skal indpasses, hvorde ikke forringer oplevelsen af kystlandskabet.Kommunerne skal i deres fysiske planlægning tagehensyn til Områder med Særlige Drikkevandsinte-resser (OSD) samt indvindingsoplande til almenevandforsyninger uden for disse områder. Dissearealer skal så vidt muligt friholdes for udlæg afarealer til byudvikling og anden ændret arealan-vendelse. Der kan dog placeres boliger og vissetyper af virksomheder og anlæg i OSD og indvin-dingsoplande, herunder Nitratfølsomme Indvin-dingsområder (NFI), hvis grundvandet i området erkortlagt, og der er tilstrækkeligt redegjort for bådeplanbehov og grundvandsbeskyttelse.Planlægningen skal medvirke til at sikre arealertil udvikling både i byerne og på landet. Kom-munerne kan i højere grad tænke landskabs- ognaturforbedringer, kulturmiljøværdier, arkitekturog adgangsmuligheder ind i vilkår for tilladelse tilforandringeraf det åbne land, også i byudviklingen,så tab af landskab og natur bliver kompenseret.

Regeringens DanmarksbilledeUdviklingen i Danmark præges i disse år af enrække tydelige tendenser. Vi er blevet flere i landetgennem de seneste 10 år. Væksten i folketallet harværet størst på Sjælland og i Østjylland, mindre ide områder, hvor de mellemstore byer er og medet fald i mange af de områder, hvor der er mindrebyer. Vi samler os i storbyerne. De største byer vok-ser hurtigere end resten af landet, mens antallet afbeboere i landdistrikterne falder.Koncentrationen af befolkningen kan ses som etresultat af to processer. Dels flytter mange unge tilde store uddannelsesbyer, dels flytter en del ungebørnefamilier fra byerne til byernes forstads- ogomegnskommuner. De to processer giver tilsam-men den forholdsvis kraftige befolkningsudvikling istorbyregionerne.Videnøkonomien indebærer også en tendens til,at arbejdspladserne koncentreres om storbyregio-nerne. Den voksende brug af arbejdskraft medlangvarig uddannelse i både industri, konsulenttje-nester og service bidrager til at koncentrere jobsi byer med videregående uddannelsesinstitutioner,hvor tilgangen af den efterspurgte arbejdskraft errigelig.Tendensen til koncentration af befolkning ogarbejdspladser i de større bysamfund giver nyemuligheder og nye udfordringer, som skal mødesaf den fysiske planlægning. Det handler omudviklingen af vores byer, om placering af boliger,arbejdspladser, service og institutioner.Udviklingen i befolkning, beskæftigelse og erhvervtegner tilsammen fremtidens Danmarksbillede.De forskellige typer af områder præges af forskel-lig udvikling og rummer forskellige udfordringer.Kommunerne kan i deres planlægning skabe defysiske rammer, som kan bidrage til at realisere deforskellige lokale udviklingsmuligheder.

De danske byer er centre for deres opland ogafgørende for frembringelsen af innovation ogproduktion. Byer med forskellig størrelse harforskellige opgaver i den danske og internationalearbejdsdeling fra millionbyen København til lokaleservice- og produktionscentre.Det overordnede trafiknet sikrer den indre fysiskeog funktionelle sammenhæng i Danmark og kob-ler landet på de europæiske trafikakser.Den vedvarende energi, både vindmøller, biomas-seanlæg og andre kilder, er et afgørende elementi den grønne omstilling af landet. Samarbejdetover grænserne, både kontinentalt i EU og lokalttil de nærmeste kommunale og regionale naboer,udvikles, og vil med tiden nedbryde de barrierersom grænserne i dag udgør.Beskyttelsen af naturen med dens flora og faunaog af kysterne og andre landskaber er veludviklet.Fredede områder, beskyttet naturområder, fred-skov, vandplaner og Natura 2000-planer bidragerhertil. Grundvandet sikres bl.a. gennem udpegningaf områder med særlige drikkevandsinteresser.Regeringen har som mål at skabe udvikling,dynamik og vækst i hele landet. Regeringen harderfor besluttet at foretage en grøn omstilling aflandet, som skal sikre, at der kan være vækst ogbeskæftigelse samtidig med, at der er bevidsthedom ressourceforbrug og miljøbelastning.Med Regeringens Danmarksbillede tegnes et kort,der viser de overordnede strukturer i landet. Dethandler om byer med mere end 10.000 indbyg-gere, de nationale testmøllecentre for vindmøller,vindmølleparker til havs, lufthavne, større gods-transportcentre, vigtige transportruter, væsentligeinternationale forbindelser og storbyregioner,småregionerne og hovedstadsområdet.