MIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 118: Landsplanredegørelse 2013, fra miljøministeren

Grøn omstilling- nye mulighederfor hele DanmarkRegeringen vil skabe udvikling, dynamik og væksti hele landet. Vi vil gøre det på en måde, så vi sam-tidig beskytter vores natur og landskaber bedre,skaber mere effektiv og miljørigtig transport, redu-cerer mængden af affald og sparer på energien.Denne landsplanredegørelse er vores fælles ret-tesnor for, hvor vi skal hen med planlægningen ogindretningen af dette lille land, hvor vi vil så megetpå så lidt plads.Det er en fælles rettesnor og ikke bare regerin-gens, fordi det er kommunerne og regionerne, dernu skal i gang med at gøre ønskerne og de godehensigter til konkrete planer. By for by. Parcel forparcel. Derfor har kommunerne og regionernesammen med andre interessenter også væretvigtige medspillere i forberedelsen af Landsplanre-degørelse 2013. Tak til alle for de mange indspil. Dehar for eksempel sikret, at Landsplanredegørelse2013 nu rummer mere om den nationale frilufts-politik, Naturplan Danmark, regeringens Klimaplanog planlægning for solcelleanlæg. De har ogsåinspireret til, at mere om Togfonden er kommetmed. Den sikrer hurtigere tog, så de store byerrykker sammen med kun er en times transportimellem sig.Samarbejdet skal fortsætte ude i kommunerne.Det er ikke bare et stærkt ønske fra regeringen.Det er også en forudsætning for, at vi kan lave desmarte løsninger, der skaber vækst i hele landetmed mindre pres på vores ressourcer. Kommu-nerne og regionerne skal samarbejde om fællesplanlægning. I stedet for at se nabokommunensom en konkurrent, er det regeringens håb, atkommunerne i højere grad vil se naboen som enforudsætning for at nå målene i denne landsplan-redegørelse og dermed skabe gode rammer forindbyggernes liv.Regeringen vil gerne hjælpe det fælles arbejde påvej ved at skabe mere fælles viden. Derfor deltagerMiljøministeriet nu i fem udviklingsprojekter somopfølgning på Landsplanredegørelse 2013. Dehandler om muligheden for at fremme brugen afcykler i byerne, om at modernisere planlægnin-gen for erhvervslivet i byerne, om at udvikle destedbundne kvaliteter i de mindre samfund, om atudvikle natur og landskab i de kystnære områderog om at se på de funktionelle byregioner i ennordisk sammenhæng.Jeg glæder mig til at se kommunerne og regio-nerne rykke sammen om den store opgave.

Landsplanredegørelsenspolitiske budskaberVækst, grøn omstilling og udvikling i helelandetDet er regeringens mål at øge dansk økonomislangsigtede vækstmuligheder. Der er allerede tagetvigtige skridt, ikke mindst gennem en omfattendereformdagsorden. Men dansk økonomi er fortsatudfordret. Vores produktivitet og konkurrenceevneskal forbedres. Der investeres ikke nok i danskevirksomheder, og der bliver ikke skabt nok privatearbejdspladser.Samtidig med at der skabes bedre rammer forvækst, skal der arbejdes for en grøn omstilling.Smarte løsninger skal sikre, at ressourcer udnyttespå en bæredygtig og effektiv måde, og danskevirksomheder kan drage fordel af de vækst- ogeksportmuligheder, der er i de globale udfordrin-ger inden for klima og miljø.Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmarkdækker over en række regionale forskelle. Over-ordnet følger regionerne den samme udviklinghenover konjunkturerne. Det gælder særligt devækstvilkår, der relaterer sig til befolkningskoncen-tration.Der er i de seneste år sket en befolkningskoncen-tration omkring de største byer, mens der er entendens til, at områder uden en større by har tabtterræn.Forskellene i befolkningskoncentration har bl.a.betydning for virksomhedernes muligheder forat rekruttere specialiseret arbejdskraft, hvilket ervigtigt i flere erhverv. Landdistrikter rummer andrevækstpotentialer bl.a. som følge af de ressourcer,der findes i naturen. For at skabe vækst i Danmarkskal potentialerne i både byer og landdistrikterrealiseres.

Hvad vil regeringen gøre?Regeringen har i foråret 2013 indgået brede aftalerom Vækstplan DK. Vækstplan DK skaber bedrerammer for danske virksomheder og grobundfor øget beskæftigelse – både her og nu og i dekommende år. Med aftalerne styrkes danske virk-somheders konkurrenceevne og bidrager dermedogså til at sikre, at Danmark ikke går glip af vigtigenye arbejdspladser, når opsvinget kommer.For at styrke vækstvilkårene på erhvervsområder,hvor danske virksomheder har international kon-kurrencekraft, har regeringen nedsat otte vækst-teams. Det gælder områderne: Det Blå Danmark,kreative erhverv og design, vand, bio og miljøløs-ninger, sundheds- og velfærdsløsninger, energi ogklima, fødevarer, turisme og oplevelsesøkonomisamt Informations- og Kommunikationsteknologiog digital vækst. Syv ud af otte vækstteams har pånuværende tidspunkt afleveret deres anbefalingertil regeringen. Som opfølgning på arbejdet i deenkelte vækstteams vil regeringen udarbejde kon-krete vækstplaner for de enkelte erhvervsområder,som regionale og lokale aktører kan være med tilat udmønte. Vækstplanerne vil således bidragetil at understøtte den regionale vækst og er-hvervsudvikling. Regeringen har på nuværendetidspunkt offentliggjort fem vækstplaner (Det BlåDanmark, Kreative erhverv og design, Vand, bioog miljøløsninger, Sundheds- og velfærdsløsningersamt Energi og klima), hvor der indgår en rækkekonkrete initiativer og løsninger, som bidrager til atstyrke vækstvilkårene i de internationalt konkurren-ceudsatte erhverv. De resterende vækstplaner vilblive offentliggjort i løbet af 2013 og i begyndelsenaf 2014.Regeringen vil i regionalpolitikken understøtte denregionale vækst og erhvervsudvikling ved at styrkesamarbejdet mellem den nationale, regionale oglokale indsats for vækst og erhvervsudvikling. Deregionale vækstfora har ansvaret for erhvervsud-vikling i regionerne og indstiller for 2007-2013 ca.1 mia. kr. om året, der kan fremme vækst og skabeflere jobs i regionerne baseret på hver regions sær-lige udfordringer og styrker. Regeringen har i majog juni 2013 indgået regionale vækstpartnerskabermed de regionale vækstfora. For EU budget perio-den 2014 – 2020 er regeringen ved at strømlinerammerne i dialog med en bred kreds af interes-senter.Alle Folketingets partier indgik den 26. juni 2013en aftale om rammer for justering af kommunalre-

formen. Aftalen er baseret på regeringens udspiltil justering af kommunalreformen ”Bedre kvalitetog samarbejde – Opfølgning på evaluering afkommunalreformen”, som blev fremlagt den 1. juni2013. Initiativerne skal bidrage til en smidigere ogmere effektiv offentlig sektor med et tættere ogmere velfungerende samarbejde mellem kom-muner, regioner og stat. Borgere og virksomhederskal i højere grad opleve en sammenhængendeoffentlig sektor med gnidningsfrie overgange mel-lem myndighederne. Aftalen omfatter sundheds-området, de specialiserede social- og undervis-ningstilbud, miljøområdet, erhvervsudvikling samtregionernes styrelsesforhold.

Mobilitet og vækst i samfundet bliver i høj gradunderstøttet af en god og velfungerende trans-portsektor. Regeringen har derfor sammen meden række partier i Folketinget sat en række tiltagi gang, der skal forbedre mobiliteten og samtidigsikre en grønnere transport. Det handler om at ud-vikle den kollektive trafik og understøtte cyklismen.Og det handler om at forbedre vejnettet der, hvorder er størst behov for det.Som aftalt i Aftale om harmonisering af beskatnin-gen i Nordsøen af 17. september 2013 vil regerin-gen sammen med aftaleparterne (Enhedslisten ogDansk Folkeparti) afsætte et merprovenu på ca.28,5 mia. kr. som følge af aftalen om kollektiv trafiktil størst mulig gavn for danskerne gennem etab-lering af Togfonden DK. Med Togfonden DK gen-nemføres massive investeringer i nye skinner, hurti-gere forbindelser og elektrificering af størstedelenaf det danske jernbanenet. Der er tale om denstørste forbedring for de danske togpassagerersiden åbningen af Storebæltsforbindelsen i 1997.Med aftalen realiseres visionen om en topmoderne

jernbane, hvor togturen kun tager en time mellemEsbjerg-Odense, Aalborg-Aarhus, Aarhus-Odenseog Odense-København. Danmark bindes dermedbedre sammen. Danskerne vil spare tid. Ikke kunde passagerer, som rejser mellem de største byer.Effekterne af de hurtigere forbindelser vil takketvære en smartere tilrettelæggelse af køreplanernemed prioriterede korrespondancer til mindst 25byer med korte skiftetider sprede sig til hele landetog kommer dermed også rejsende til gode udenfor de store byer.Bedre og mere uddannelse og forskning er afgø-rende for at sikre vækst og velstand i fremtiden.Det er derfor regeringens mål, at mindst 95 pct.af alle unge gennemfører mindst en ungdomsud-dannelse i 2015. Det er samtidig målet, at 60 pct. afen ungdomsårgang skal have en videregåendeuddannelse i 2020, og at 25 pct. af en ungdomsår-gang skal have en lang videregående uddannelsei 2020.For at sikre de bedste rammer, også i fremtiden, erdet regeringens målsætning, at ungdomsuddan-nelser skal være tilgængelige i alle dele af landet.Campusdannelser og fusioner mellem institutionerinden for ungdomsuddannelserne kan anvendestil at understøtte denne målsætning. Undervis-ningsministeriet understøtter eksempelvis campus-og fusionsdannelser gennem rådgivning til deinstitutioner, som overvejer sådanne institutionelleforandringer.Regeringen vil nedsætte et udvalg, som skal udar-bejde forslag til en taxameterreform, der bl.a. skaltage højde for uddannelsesstedernes forskelligegeografiske og sociale udfordringer. Det vil bl.a. for-bedre uddannelsesdækningen i yderområderne.Der er sket en betydelig vækst i antallet af stude-rende på de videregående uddannelser de senereår. Samlet set har 63.525 fået plads ved enten etuniversitet, en professionshøjskole, et erhvervsaka-demi eller ved en af landets kunstneriske eller ma-ritime uddannelser. Det er 4 pct. flere end i 2012,hvor der også blev sat rekord. Væksten i optagetgennem de seneste år gælder for hele landet. I deseneste to år har væksten været særlig høj udenfor de største uddannelsesbyer, København ogAarhus. Bl.a Aalborg Universitet har haft succesmed at etablere et tæt samarbejde om universi-tetets uddannelses-, forsknings- og innovations-aktiviteter med kommune, region, Nordjyllandserhvervsliv og øvrige videregående uddannelsesin-

stitutioner. Aalborg Universitet og Syddansk Univer-sitet arbejder desuden i høj grad for at få fat i ungefra områder, hvor der ikke er så stor tradition forat tage en videregående uddannelse. Det gør degennem forskellige rekrutteringsstrategier og vedat etablere regional tilstedeværelse i f.eks. Esbjerg,Kolding, Slagelse mv.Regeringen har i december 2012 præsenteret ennational innovationsstrategi. Strategien skal sikre,at offentlige investeringer i forskning, innovationog uddannelse i højere grad omsættes til nyeløsninger på samfundsudfordringer samt vækst ogjobskabelse i erhvervslivet. Bl.a. skal det blive mereenkelt og fleksibelt for landets mange små ogmellemstore virksomheder at deltage i innovati-onsprojekter.Regeringen og KL er enige om, at der er brug forat skabe de bedst mulige rammebetingelser forvækst og ervhvervsudvikling gennem bl.a. effektivvirksomhedsrettet sagsbehandling, god infrastruk-tur mv. i kommunerne. Der igangsættes derfor etarbejde, som skal identificere ’best practice’ påtværs af kommunerne, og som skal afskaffe regler,der unødigt begrænser kommunernes mulighederpå området. Arbejdet ser også på de forenklings-forslag, som Virksomhedsforum for enklere reglerkommer med.Det er regeringens opfattelse, at brede samarbej-der mellem kommuner, regioner og interessenterkan bruges til at fremme en udvikling. Med henblikpå at belyse byregioners betydning i en nordisksammenhæng, deltager Miljøministeriet i det nordi-ske projekt om byregioner.Forventninger til regionernes og kommunernesplanlægningRegionerne skal i dag i den regionale udviklings-plan beskrive den ønskelige udvikling for regionensbyer, landdistrikter og udkantsområder. Evalu-eringen af kommunalreformen peger på, at denregionale udviklingsplan indholdsmæssigt harlevet op til lovgivningen, men ikke har tilstrækkeliggennemslagskraft.Regeringen vil derfor samle den regionale udvik-lingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstra-tegi i en ny regional vækst- og udviklingsstrategi.Målet er i endnu højere grad at skabe fundamentetfor en sammenhængende indsats for vækst ogudvikling i regionerne.

Danmark i en nordisk og europæisk kontekstDen stigende økonomiske sammenfletning iEuropa sætter en fælles regulering på dagsorde-nen. Territorial samhørighed er med Lissabontrak-taten fra 2009 blevet et mål for EU. Det er vigtigtfor væksten, at det ene land ikke planlægger, såaktiviteterne i landet kan komme i konflikt med til-tag i de andre lande. Det kræver et samarbejde omplanpolitikken, som fremmer en helhedsorienteretudvikling i Europa.EU har som global aktør indflydelse på politik, somskal modvirke klimaforandringer. EU-Kommissio-nen har som mål, at tempoet i væksten af byernesareal skal falde. Herved vil byerne modernisere oggenanvende ældre erhvervsområder bl.a. ved atopstille mål for areal som en ressource, der skalforvaltes bæredygtigt.OECD beskriver i en analyse fra 2009, at Køben-havn er under pres i den internationale konkurren-ce mellem storbyer om investeringer og erhvervs-udvikling. Problemet påvirker hele Danmark, davækst i hovedstaden er vigtig for væksten i helelandet.i Sønderjylland og i Øresundsområdet er der et be-tydeligt samarbejde over grænsen, og kommunerog regioner samarbejder med deres modparteri Tyskland og Sverige. Der samarbejdes også påtværs af Kattegat og Skagerrak.Bygningen af den faste Femern Bælt-forbindelsevil yderligere understøtte det grænseregionalesamarbejde med Tyskland.Hvad vil regeringen gøre?Regeringen vil i regi af Nordisk Ministerråd arbejdefor, at der i det nordiske samarbejde sættes fokuspå den fysiske planlægnings bidrag til at styrke destore byers placering i de internationale netværk,

og at der sættes fokus på muligheden for at styrkeen overførsel af viden.Regeringen vil styrke samarbejdet mellem landeneved Østersøen og Nordsøen. Et samarbejde mel-lem områdets større byer vil kunne styrke områ-dets placering i et internationalt perspektiv.Regeringen har allerede iværksat initiativer, somskal sikre, at Danmark nationalt, regionalt og lokalter parat til at udnytte de vækst- og beskæftigel-sesmuligheder, som etableringen af den faste for-bindelse over Femern Bælt vil skabe. Regeringenindgik i første halvår af 2012 regionale vækstpart-nerskaber med Vækstforum Sjælland og Vækstfo-rum Hovedstaden, hvor der indgår et initiativ omat udarbejde en Femern Bælt vækststrategi, derskal sikre, at vækstpotentialet i forbindelse medden kommende Femern Bælt-forbindelse udnyttes.Erhvervs- og Vækstministeriet leder dette arbejdei samarbejde med Region Sjælland og RegionHovedstaden.Regeringen besluttede endvidere i maj 2012 atnedsætte en arbejdsgruppe på embedsmands-niveau, der kan fungere som koordinator forhenvendelser af tværgående karakter i relation tiletableringen af den faste forbindelse over FemernBælt. Arbejdsgruppen fungerer frem til fremsættel-sen af et forslag til anlægslov for Femern Bælt-for-bindelsen og tilhørende landanlæg. Ifølge FemernA/S’s tidsplan forventes et forslag til anlægslov atkunne fremsættes i Folketinget i slutningen af2014.Det er en generel trend, at landets videregåendeuddannelsesinstitutioner og universiteter i øgetomfang dyrker samspillet mellem by, viden og

erhverv. I København vil der bl.a. i lyset af deninternationale konkurrence på forsknings- og ud-dannelsesområdet, i de kommende år blive foreta-get historisk store offentlige investeringer i dendel af hovedstaden, der hedder Vidensbydel NørreCampus. Bydelen er en af Europas største koncen-trationer af uddannelse og forskning inden forfarmaci, sundhedsvidenskab og naturvidenskab oger central i forhold til at kunne tiltrække internatio-nale studerende og forskere. 30.000 studerendeog ansatte har deres daglige gang på vidensinstitu-tionerne, der er flettet sammen med Københavnsmangfoldighed af boligkvarterer, erhvervsområder,veje, parker og pladser. Ændringerne involvererKøbenhavns Universitets nye byggerier, herunderNiels Bohr Science Park og Panum-komplekset,Rigshospitalets udvidelser, samling af Professions-højskolen Metropols sundhedsfaglige uddannelser,Københavns Biocenter samt Copenhagen BioScience Park (COBIS). Samtidigt linkes bydelen tilresten af hovedstaden gennem en ny højklassebusforbindelse og Metroens Cityring, og der arbej-des med udvikling af nærliggende kvarterer.Ved DTU Risø Campus nord for Roskilde etableresen forsker- og erhvervspark med mulighed for5.000 arbejdspladser inden for cleantech erhverv.Forventninger til regionernes og kommunernesplanlægningRegeringen opfordrer regioner og kommuner tili samarbejde med deres partnere at understøtteden erhvervsmæssige nytte af Interreg-program-merne for Østersøen, Nordsøen og af program-merne for de grænseregionale samarbejder.Øresundskomiteen udarbejdede i 2010 i samar-bejde med regionerne den ØresundsregionaleUdviklingsstrategi. Visionen for Øresundsområdetkan følges op på begge sider af Sundet, bl.a. ved atregionale og kommunale myndigheder bidrager tilat skabe gunstige rammebetingelser i området.De mange funktionelle bånd på tværs af dendansk-tyske grænse kan følges op med en fællesudviklingsplanlægning.

grønne vækst skal forene fordelene ved et bedremiljø med stigende vækst og beskæftigelse.Regeringen ønsker, at energi- og miljøteknologiskal være et af de områder Danmark satser på ifremtiden og blive et udstillingsvindue ud modverden. Danmark har allerede styrkepositioner påområder som vedvarende energi, genanvendelseaf ressourcer, vandteknologi, luftforurening mv.De stigende verdensmarkedspriser på naturres-sourcer udfordrer den økonomiske vækst, menrummer samtidig muligheder for udvikling. NårDanmark går foran med en ambitiøs grøn omstil-ling, bør det sikres, at de erhvervs- og vækstpoliti-ske rammer er på plads, så omstillingen kan føre tilerhvervsudvikling og nye grønne job i heleDanmark.Regeringen ønsker, at indsatsen for klimatilpasninggiver klare rammer og nye værktøjer til kommu-nerne for at imødegå konsekvenserne af klimafor-andringerne.Vi skal også bidrage til at gøre klimaforandringernemindre ved at begrænse udslippet af drivhusgas-ser. Regeringen har som mål, at Danmarks udslipaf drivhusgasser i 2020 skal være reduceret med40 pct. i forhold til niveauet i 1990.Der er i Danmark gjort en betydelig indsats for atøge forbruget af vedvarende energi, så det kanerstatte brugen af kul, olie og gas. Produktionen afvedvarende energi vokser år for år. I 2010 varforbruget af vedvarende energi godt og vel fordob-let fra år 2000. Vindmøller og biomasse har givetvigtige bidrag hertil. I 2010 dækkede vedvarendeenergi godt 20 pct. af det samlede energiforbrug.� COLOURBOX

I 1990 var andelen godt 6 pct. For fortsat at un-derstøtte denne udvikling har regeringen sat sigsom mål, at halvdelen af Danmarks traditionelleel-forbrug i 2020 skal komme fra vindkraft. Lige-som hele energiforsyningen skal være baseret påvedvarende energi i 2050.Den grønne omstilling af økonomien vil kræveinnovationer af mange slags. Teknologien skaludvikles, f.eks. inden for energiudnyttelse, ressour-ceoptimering, genanvendelse, vandteknologier,bioteknologi, nanoteknologi og it. Dette vil i stortomfang ske i virksomheder, teknologiske institutterog tekniske forskningscentre i de større byer.Teknologien skal afprøves i produktionen underrealistiske forhold. Det kræver forsøgsproduktionerog testpladser og vil kunne foregå mange steder.Den nødvendige sammenhæng mellem teknologi-udvikling, afprøvning og produktion kan benyttestil at skabe kompetencer og jobs over alt i landet.Også de eksportmuligheder, den grønne omstillingindebærer, kan indgå i en regionalpolitisk satsning.Byerne kan beskrives som sammenhængende sy-stemer af infrastruktur, der håndterer de forskelligeflows af ressourcer, information, folk, energi, affaldosv. I den bæredygtige by er byens struktur tænktsammen med disse flows på en måde, der sikrerstørst mulig effektivitet. Samtidig skal planlæg-ningen skabe de rigtige rammer for, at virksom-hederne har mulighed for at effektivisere deresressourceforbrug og dermed både styrke dereskonkurrenceevne og hensynet til miljøet. Det kanf.eks. være ved i udviklingen af industriområder atunderstøtte udveksling af ”rest” ressourcer mellemforskellige virksomheder i såkaldte industriellesymbioser.Hvad vil regeringen gøre?Regeringen har i marts 2013 lanceret ”Danmark iarbejde - Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger”.Det er hensigten med planen at styrke grundlagetfor, at danske virksomheder får øget andel i detvoksende internationale marked for vand, bioog miljøløsninger med henblik på at fastholdeog skabe danske arbejdspladser. Vækstplanenindeholder initiativer inden for vandløsninger, bio-baserede løsninger, ressourceeffektivitet og affald,renluftløsninger og andre initiativer til styrkelse afgrønne løsninger.Mere genanvendelse og mindre forbrænding. Deter visionen i regeringens ressourcestrategi ”Dan-mark uden affald,” som blev offentliggjort i oktober

2013. Affald skal tænkes som en ressource, der kanbruges igen. Fremover skal vi brænde og depo-nere mindre affald og være bedre til at udnytte deværdier og ressourcer, der er i affaldet.Regeringen har i december 2012 offentliggjort enHandlingsplan for klimasikring af Danmark, sompeger på en række initiativer, der vil medvirke til atskabe bedre rammer for en bæredygtig, grønnereog innovativ klimatilpasning.Regeringen har i maj 2012 vedtaget en ændring afplanloven, som giver kommunerne mulighed forat lokalplanlægge med det formål at sikre klimatil-pasning af det pågældende lokalplanområde,herunder med henblik på at forebygge fremtidigeoversvømmelser. I februar 2013 har miljøministerenoffentliggjort en vejledning om ”Klimatilpasnings-planer og klimalokalplaner”.Regeringen vil bidrage til at gøre klimaforandrin-gerne mindre ved at begrænse udslippet afdrivhusgasser. Vedvarende energi fra vind ogbiobrændstoffer skal i stigende omfang erstattekul, olie og naturgas som energikilde. Regeringenhar som mål, at Danmarks traditionelle el-forbrugtil den tid skal komme fra vindkraft. Regeringenoffentliggjorde i august 2013 en klimaplan, derpeger frem mod målsætningen om at reducereDanmarks samlede drivhusgasudledninger med40 pct. i 2020 i forhold til niveauet i 1990. Sammenmed klimaplanen udkom et virkemiddelkatalogudarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe.Virkemiddelkataloget er et oplæg til diskussionog videre forhandlinger. Ikke alle virkemidlerne erregeringens politik.Klimaplanen viser, at det ikke er uoverkommeligtat lukke mankoen på 4 mio. ton CO2-ækvivalent. i

2020. Regeringen lægger i den forbindelse vægtpå, at reduktionsindsatsen både skal følge et EUspor og et nationalt spor. Analyserne i Klimaplanenviser, at der er omkostningseffektive tiltag i allesektorer. De lave reduktionsomkostninger forekom-mer ofte, når der samtidig opnås både reduktioneraf drivhusgasser og løses andre miljøproblemer– f.eks. kvælstofudledning. Derfor er det oplagt atsammentænke klimapolitik med øvrige samfunds-mål.Integration af klimahensyn er i lyset heraf et heltgrundlæggende princip for regeringens klima-politik. En væsentlig del af klimaudfordringenvil kunne løses i takt med, at der gennemføresinitiativer på andre politikområder. Dermed er detmuligt at skabe synergi mellem klimapolitikken ogandre politikområder. Klimaplanen lægger vægtpå synergieffekt med andre sektorpolitikker indenfor områderne landbrug, miljø, transport, affaldog energi. Regeringen lægger stor vægt på, atklimaplanen realiseres under hensyn til sunde,offentlige finanser, forbedrede vilkår for vækst ogkonkurrenceevne og uden generelle forhøjelser afskatter og afgifter for erhvervslivet.Regeringen forventer i 2013 at fremlægge envækstplan for fødevarer, som opfølgning på vækst-team for fødevarers anbefalinger. Vækstplanenforventes bl.a. at have fokus på udvikling af en res-sourceeffektiv og bæredygtig fødevareproduktioni Danmark.Regeringen indgik i marts 2012 en energipolitiskaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslistenog Det Konservative Folkeparti for perioden 2012-2020.Aftalen skaber sikre rammer for Danmarks energi-politiske retning i de kommende år, ligesom aftalentilvejebringer et grundlag for at foretage de nød-vendige investeringer i vedvarende energi, energi-effektivitet, energisystemet og i forskning, udviklingog demonstration af ny grøn energiteknologi.Energiaftalen har som mål at bidrage til at fremtids-sikre det danske samfund ved at skabe en grønøkonomi i vækst. Aftalens initiativer peger fremmod regeringens langsigtede mål om at energi-forsyningen i 2050 skal være 100 pct. baseret påvedvarende energi samtidig med, at en fortsat højforsyningssikkerhed sikres.Aftalen sigter også mod, at energieffektiviseringerog vedvarende energi skal gøre danske virksomhe-

der og husholdninger mindre sårbare over for desvingende og stigende priser på fossile brændsler,som den globale befolkningstilvækst og klodenssvindende ressourcer skaber.Det fremgår af aftalen, at der frem mod 2020forventes opført nye vindmøller på land med ensamlet kapacitet på 1.800 MW. I samme periodeforventes nedtaget vindmøller med en kapacitetpå 1.300 MW. Energiaftalen fastlægger også, at derinden 2020 skal opføres vindmøller i de kystnæreområder med en samlet effekt på 500 MW.Miljøministeren nedsatte i 2011 en arbejdsgruppetil at se på fremtidens vindmølleplanlægning.Arbejdsgruppen afrapporterede i september 2012.Størstedelen af arbejdsgruppens anbefalingerer igangsat, andre er indgået i det oplæg, somregeringen i første halvdel af 2013 har fremlagt forenergiforligskredsen. I oplægget ses bl.a. på nyeplanlægningsredskaber mm.Regeringen har besluttet at videreføre Vindmølle-rejseholdet i Miljøministeriet til at understøtte kom-munernes fortsatte arbejde med at sikre fremtidigeplaceringsmuligheder mv. til vindmøller.Regeringen vil fremme anvendelsen af biogas iDanmark. Derfor er der i aftalen om den danskeenergipolitik 2012-2020 vedtaget en forbedretøkonomisk støtte til biogas anvendt til forskelligeformål bl.a. kraftvarme, opgradering til naturgasnetog transport. Som led i energiaftalen er Miljømini-

steriets Biogasrejsehold videreført til 2015 medhenblik på at understøtte kommunernes arbejde,som i forbindelse med kommuneplanrevisioneni 2013 omfatter udarbejdelse af retningslinjer forbeliggenheden af fælles biogasanlæg. For at sikreden fortsatte biogasudbygning frem mod 2020,er der desuden som led i energiaftalen nedsat entaskforce, som skal undersøge og understøtte kon-krete biogasprojekter. Taskforcen har hovedfokuspå den konkrete indpasning af den nye biogaspro-duktion i energiforsyningen, herunder andelenaf gassen og den hertil nødvendige infrastrukturog aftaleforhold. Målet er at sikre effektiv og hen-sigtsmæssig indpasning af biogas i energiforsynin-gen, der er i overensstemmelse med politiske målog sigtelinjer, bl.a. at op til halvdelen af husdyrgød-ningen kan bioforgasses i 2020. I denne sammen-hæng kan transportsektoren på sigt blive enrelevant aftager.Det er et overordnet mål for regeringen at fremmeudviklingen af vedvarende energi i Danmark. Den15. november 2012 indgik regeringen en aftalemed Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten ogDet Konservative Folkeparti om strategi for solcel-leanlæg og øvrige VE-anlæg. Aftalen blev fulgtop af en ny aftale den 11. juni 2013 med fokus påudbygningen af mindre solcelleanlæg og fællessolcelleanlæg gennem en midlertidigt forhøjetafregningssats for el fra disse anlæg frem til 2018.Regeringen ønsker med aftalen at fremme mindresolcelleanlæg, som tilsluttes i private husstande, oghvor anlæggets størrelse er dimensioneret efterhusstandens elforbrug (anlæg på maks. 6 kW)eller fælles solcelleanlæg, hvor flere husstande gårsammen om et større anlæg, men hvor anlæggeter tilpasset forbruget i de enkelte hustande (maks.6 kW pr. husstand). Miljøministeriet udgav i juni2013 en ny vejledende udtalelse om opsætningaf solenergianlæg, hvor kommunerne kan hentejuridisk vejledning og få overblik over en række afde problemstillinger, som opstår, når kommunernebehandler sager om opsætning af solenergianlæg.Parterne bag Energiforliget vil desuden fremmeen strategisk energiplanlægning (SEP) i kommu-nerne. Med energiforliget er der afsat en pulje på19 mio. kr. i 2013-2015 med det formål at fremmepartnerskaber om strategisk energiplanlægning(SEP) mellem kommuner, lokale virksomheder ogenergiselskaber samt forbedre samspillet mellemstatens, regionernes og kommunernes indsatserog understøtte den kommunale planlægning ogden borgernære indsats. SEP omfatter alle former

for energiforbrug og energiforsyning inden forkommunernes geografiske område. SEP kan bl.a.ses som en systematisk samtænkning af kommu-nernes eksisterende opgaver på energiområdetinden for områder som energirenovering af egnebygninger, varmebesparelser, udvikling af fjern-varme – og naturgasinfrastrukturen, introduktion afnye transportformer (el-biler mv.).Regeringen har fokus på at fremme bæredygtigmobilitet og grønnere transport. Persontransportmed bil vil højst sandsynligt spille en afgørenderolle for vores mobilitet i fremtiden - uanset hvilketiltag der laves for at fremme gang, cykling ogkollektiv transport. Det skyldes, at afstandene mel-lem arbejde/bolig og stationer mv. i nogle dele aflandet er for store til at konkurrere med biltrafikkenom de daglige rejser. For at gøre transporten medpersonbiler mere bæredygtig er derfor iværksat enrække forsøgsordninger for biler med alternativedrivmidler, og regeringen har frem til 2015 afgiftsfri-taget elbiler for at fremme køb af disse.Regeringen har indgået en aftale med Venstre,Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konserva-tive Folkeparti om mere cykeltrafik. I perioden2009-2014 er der afsat en samlet ramme på 1 mia.kr. til at styrke cyklismen. Det er især andelen afcykler, der stiger, når virksomheder er placeret i decentrale dele af en by. Faktisk udgør de cykelven-lige ture – det vil sige ture på under fem km – imange kommuner en tredjedel af bolig-arbejds-stedstrafikken.Miljøministeren har i samarbejde med Transportmi-nisteriet og Cyklistforbundet igangsat et projektmed overskriften ”Cykler i Byen”. Projektet skal stille

skarpt på, hvilke bystrukturer der sammen medsikre cykelveje kan virke fremmende for brugen afcykler til transport.Forventninger til regionernes ogkommunernes planlægningI forbindelse med klimatilpasning er det kommu-nerne og staten, der har myndighedsopgaven.F.eks. skal kommunerne lave en klimatilpasnings-plan. Regionernes strategier og initiativer bevægersig på et mere overordnet niveau. Regionerne kanderfor i relevant omfang sætte fokus på klimatil-pasning og ressourceeffektivitet, hvor det kan sesi sammenhæng med den regionale erhvervsud-vikling.Kommunerne skal udarbejde klimatilpasningspla-ner, der indeholder en kortlægning af risikoen foroversvømmelse, og må i deres planlægning indret-te bebyggelserne, så de bedst tåler det fremtidigeklima. Det er aftalt mellem regeringen og KL, atklimatilpasningshandleplanen indarbejdes direkte ikommuneplan 2013 eller som et tillæg hertil.Der er som opfølgning på aftalen om kommu-nernes økonomi for 2013 gennemført en rækkeændringer af lovgivningen, som udvider mulig-hederne for at medfinansiere forskellige typerklimatilpasningstiltag over spildevandstaksterne.Det er vigtigt, at nabokommuner samarbejder omplanlægning for klimaforandringer. Det gælderf.eks. planlægningen for større mængder regn-vand, hvor myndigheder med interesser i sammeafvandingsområde kan gå sammen om en fællesplanlægning. Samtidig kan kommunerne tilstræbe,at de løsninger der vælges i størst mulig grad un-derstøtter målene om opnåelse af god økologisktilstand i det danske vandmiljø.Miljøministeriets rejsehold har til formål at vejledekommuner og forsyningsselskaber i arbejdet medklimatilpasning. Oplysninger og værktøjer er sam-let på Miljøministeriets klimatilpasningsportal.Regeringen forventer, at kommunerne løser opga-ven med at planlægge for nye områder til vindmøl-ler med henblik på at nå målene i energiaftalen.Regeringen forventer ligeledes, at kommunernearbejder for en strategisk energiplanlægning.Kommunerne har ansvaret for planlægning forbiogasanlæg. Det er i landdistrikterne gyllen findes,og det skaber grundlag for lokale arbejdspladser ilanddistrikterne. Det er målet, at den kommunaleplanlægning for beliggenheden af arealer til fælles

biogasanlæg vil sikre mulighed for etablering af detfornødne antal biogasanlæg. Det giver landbrugs-erhvervet og øvrige interessenter mulighed forpå et tidligt tidspunkt at orientere sig om mulig-derne for en hensigtsmæssig placering.Regeringen forventer desuden, at kommunernegennem deres byplanlægning og byens infrastruk-tur understøtter lokalt erhvervsliv og bidrager tilat mindske drivhusgasudledningerne og luft- ogstøjforureningen fra transporten, herunder fremmeenergi- og miljøeffektive køretøjer.Kommunen kan fremme grønne transportformergennem forbedret infrastruktur og fremkomme-lighed for cyklister, fodgængere og den kollektivetrafik. Det kan bl.a. ske ved at etablere cykel- oggangstier. I de største byer kan kommuner end-videre overveje at etablere ”grønne bølger” forcykler og cykelparkering. Samtidig kan kørebanerog trafiksignaler, hvor busser prioriteres frem foranden trafik, etableres de steder, hvor det er hen-sigtsmæssigt ud fra en samlet betragtning af hen-synene til trafik, miljø og lokalt erhvervsliv. Genereltkan kommuner bidrage gennem lokalplaner til atsikre stationsnær byudvikling, og funktionsin-tegration, dvs. samle boliger, arbejdspladser ogdetailhandel. Kommunerne kan bidrage til at sikrepladsmæssige muligheder for opstilling af lade-standere til elbiler.

Byerne - på vej mod bæredygtighedRegeringen ønsker, at byerne i Danmark er attrak-tive at leve i. Byer skal være bæredygtige, såveløkonomisk som socialt og miljømæssigt.Byerne er vigtige for landets konkurrenceevne.Det gælder både de store byer, som rummerinternationale erhvervsvirksomheder, uddannel-sesinstitutioner, og som fungerer som transport-knudepunkter og de mindre byer, som rummermange arbejdspladser, produktion, uddannelsesin-stitutioner og serviceerhverv. Alle landets byer skalvære attraktive og rumme mulighed for at udvikleerhvervslivet. Det handler både om det erhvervsliv,som allerede findes i byen og nye erhvervsmæs-sige muligheder.Byen skal rumme plads til mange forskellige men-nesker, mange aktiviteter og oplevelser. Byerneskal tilbyde rammerne for et godt og sundt hver-dagsliv og give mulighed for forskellige former for

bosætning. Det handler om åbne, grønne områder,nye oplevelser og friluftsaktiviteter og nye mo-derne bydele med en høj social- og miljømæssigbæredygtighed, herunder ren luft og fravær af støj.En attraktiv, grøn og sund by er også med til attiltrække virksomheder og arbejdskraft. Samtidigkan Danmark få en global førerposition og nyeeksportmuligheder, hvis vi finder de løsninger dersikrer trygge, grønne, udviklende og økonomiskvoksende byer.Byerne forandres i disse år. Mens de største byertrives, har mange mindre provinsbyer i de senereår oplevet en svækkelse, også af bymidten ogdens liv.Ældre, overflødige erhvervsområder med god be-liggenhed kan omdannes og fornyes, så områdetigen fremstår som en attraktiv ramme for etab-lering af nye erhverv og ny beboelse. Hermedundgås en udhuling af byerne. Det er vigtigt ifremtiden at være opmærksom på muligheden forat omdanne, modernisere og udvikle byerne ogsikre arealer i byernes omgivelser til formål, somf.eks. naturområder, bynær skov, åbne landskaberog friluftsoplevelser. De omkringliggende natur-områder samt byens samlede grønne struktur,herunder bynær skovrejsning, er endvidere med tilat binde CO2.Hvad vil regeringen gøre?Regeringen vil udvikle en ny national, social oggrøn bæredygtig bypolitik.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter uddelerhvert år støtte til, at kommuner kan gennemføreområdefornyelse. Områdefornyelse sætter fokuspå et særligt udvalgt, afgrænset byområde, derhar en bred vifte af udfordringer. Formålet medindsatsen er i samarbejdet med lokalområdet atsætte en positiv udvikling i gang - både fysisk,socialt, kulturelt og miljømæssigt – og dervedforbedre rammerne for det lokale byliv, og gørebyområderne attraktive for bosætning og styrkergrundlaget for private investeringer. Områdeforny-elsen planlægges og gennemføres lokalt i kom-munerne i snævert samarbejde med borgere ogbeboere. Det skal sikre, at det lokale engagementog ejerskab til kvarteret styrkes, og at udviklingen iområdet fortsætter, når projektperioden er forbi.Kommuner kan søge om støtte til områdefor-nyelse i nedslidte byområder i større og mindrebyer samt nyere boligområder med store sociale� COLOURBOX

problemer. Støtten kan bruges til at forny gaderog veje, torve og pladser og til at sætte socialeeller kulturelle aktiviteter i gang. Desuden kankommunerne få støtte til planlægning, udredningog organisering i forbindelse med omdannelse afældre erhvervs- og havneområder.Kulturministeren samarbejder med sine minister-kolleger om at offentliggøre en ny arkitekturpolitik,der skal afløse den nuværende ”ArkitekturnationDanmark” fra 2007. Den nye arkitekturpolitik viludstikke de politiske visioner for, hvad det byggedemiljø kan bidrage med i forhold til kvalitet, udviklingog vækst for samfundet, den enkelte borger ogarkitekterhvervet. Mennesket i centrum ogbæredygtighed vil være centrale elementer i denkommende arkitekturpolitik, der vil komme til atindeholde tydelige grønne elementer og bl.a. sættefokus på bæredygtig by- og landskabsudvikling.Den vil også sætte fokus på betydningen af, atkommunerne som både plan- og byggemyndig-hed tænker arkitekturpolitiske temaer ind i deresudvikling. Den nye arkitekturpolitik er planlagt til atkunne præsenteres i marts 2014.Kulturministeren har fra 2014 indgået en kulturafta-le med Bornholm og planlægger i det kommendeår at indgå seks flerårige, frivillige kulturaftalermed grupper af kommuner, hvor kulturen indgårsom et strategisk aktiv i forhold til at skabe udvik-ling og samarbejde i alle egne af landet..Miljøministeren har i 2012 og 2013 afsluttet nibyprojekter i samarbejde med en række aktører: 1)Forstædernes Tænketank, 2) Byliv der betaler sig,3) Bæredygtige bebyggelser, 4) Bæredygtigelokalplaner 5) Planlægning for fremtidens erhverv,

6) Bedre grønne oplevelser, 7) Bevægelse i alleplaner, 8) Regnvand i haver og parker og 9) Hvadvil provinsbyerne? Projekterne har alle til formål atfremme kommunernes planlægning for bæredyg-tige byer, som giver gode rammer for hverdagsli-vet og gode rammer for erhvervslivets udvikling.Miljøministeriet vil søge partnerskaber til at arbejdevidere med projekter, der udvikler såvel viden sompraksis vedr. bæredygtig byplanlægning. I 2013blev der således afholdt en række workshops, etCopenhagen Urban Futures Forum med internatio-nal deltagelse samt 3 seminarer for kommuner omstrategisk byledelse og bæredygtig byplanlægning.Dansk Arkitektur Center gennemfører i 2014 etstørre samarbejdsprojekt for Miljøministeriet,Kulturministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet,Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og Realda-nia med en række kommuner og private partersom deltagere under titlen Danmark 2050. Detteprojekt har bl.a. til formål at understøtte debattenom fremtidens byer og kommunernes planlæg-ning i lyset af en række nationale udviklingsscena-rier frem mod år 2050.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter harnedsat Tænketanken ”2025 BYEN – Fællesskabetog det gode liv”, der skal sætte fokus på og skabedebat om, hvordan vi bibeholder, udvikler og styr-ker den danske tradition for fokus på fællesskabeti udviklingen af vores byer. Dette er for at sikre enudvikling, der er på forkant med og understøtterfremtidens bypolitiske udfordringer og løsninger,som sætter byens borgere og fællesskabet icentrum.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har isamarbejde med Aarhus Universitet oprettet et”smart city” netværk, der bl.a. skal bidrage til denstrategiske digitale byudvikling ved at sætte fokuspå ”smart cities” og undersøge dets potentiale.Netværket har særligt fokus på, hvordan vi kanunderstøtte borgernes oplevelse af og inddragelsei udviklingen af den smarte by.Miljøministeriet har sammen med Ministeriet forBy, Bolig og Landdistrikter, kommunerne og andreinteressenter taget initiativ til at undersøge,hvordan planlægningen for erhverv kan tænkessammen med bæredygtighed og bykvalitet. Det erbl.a. et mål at udvikle planlægningsværktøjer, somkommunerne kan anvende til at udvikle de ældreerhvervsområder, og hvordan virksomheder kanplaceres i bykernerne.

Miljøministeren vil i gennemgangen af den kom-munale planlægning være opmærksom på, ihvilket omfang kommuneplanernes udlæg af arealtil byformål understøtter økonomisk vækst, bære-dygtig byudvikling, og at det sker på en måde, somsikrer en klar grænse mellem byen og det åbneland.Forventninger til kommunernes planlægningRegeringen forventer, at kommunerne medvirkertil at udvikle byerne på en bæredygtig måde,som samtidig sikrer de bedst mulige rammer forerhvervsudvikling.Ældre og nedslidte by- og erhvervsområder kanfornyes eller omdannes. Nuværende byarealerkan genbruges, så der skabes attraktive byer medgode rammer for både erhvervsliv og befolkning.Ved omdannelse og udvikling af eksisterendebyområder kan eksisterende bevaringsværdier iområderne med fordel genanvendes, fx bevarings-værdige bygninger og bystrukturer, og dermedgive områderne kvalitet og diversitet.Regeringen forventer, at kommunerne sætterfokus på at skabe nye grønne og blå oplevelser ibyerne. Planlægning af byens rum kan også skabesteder og forløb i byen, der indbyder til aktiv leg ogidræt for både børn og voksne.Efter genindførelsen af tilskudsordningen til offent-lig bynær skovrejsning kan kommuner og andreoffentlige myndigheder igen få halveret udgiften tilat plante skov.Regeringen forventer, at kommunerne medvirkertil at sikre den klare grænse mellem byerne og det� COLOURBOX

åbne land. Byerne skal som hovedregel vokse indefra og ud. Regeringen opfordrer desuden kommu-nerne til at arbejde for, at byerne moderniseresog genanvender tidligere byområder, så byerneikke udhules, og tempoet i væksten af byernesareal falder.Regeringen forventer, at kommunerne med denfysiske planlægning søger at fremme udviklingenaf levende bymidter, socialt alsidige boligkvarterermed en varieret boligsammensætning, så vi ogsåi fremtiden har gode butiksmiljøer, levende ogvelfungerende byer spredt over hele landet.Regeringen forventer endvidere, at kommunernebruger den fysiske planlægning til at understøttefodgængere, cykler, kollektiv trafik og miljø- ogenergieffektive køretøjer og derved bidrager til atreducere drivhusgasudledningerne og medvirke tilren luft og mindre støj i byerne.

tierne i Folketinget, som indebærer udbygning afden trafikale infrastruktur i hovedstadsområdet:•Med anlæg af den ny bane mellem Køben-havn og Ringsted via Køge styrkes togtrafik-ken mellem landsdelene. Med Finansloven2013 er det desuden aftalt at elektrificerebanestrækningen Køge-Næstved, når dennye jernbane mellem København og Ringstedåbner.Med Cityringen, som forventes at åbne i 2018,får metroen og den interne kollektive trafik ihele hovedstadsområdet et markant løft.Regeringen har indgået en principaftale medRegion Hovedstaden og de 10 kommuner iRingbysamarbejdet om anlæg og drift af enletbane på Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøji syd.Med trafikaftalen fra 20. juni 2012 mellem re-geringen og Venstre, Dansk Folkeparti, LiberalAlliance og De Konservative er der afsat etstatsligt bidrag til etablering af en ny metro-linje til Nordhavn. I en anden trafikaftale fra 12.juni 2012 mellem regeringen, Dansk Folkepartiog Enhedslisten, indgår det, at der iværksæt-tes en analyse af et sammenhængende kollek-tivt trafiknet i hovedstadsområdet med fokuspå nye trafikknudepunkter samt en analyse afmulige metro- og letbanebygninger.Udbygning af cykelstier, herunder ”supercy-kelstier”, spiller en vigtig rolle i de trafikaftaler,som regeringen har indgået.Regeringen gennemfører strategiske analyseraf bl.a. en mulig fremtidig udbygning af den-trafikale infrastruktur i hovedstadsområdet.

Udviklingen i hovedstadsområdetVækst i hele landet er en hovedprioritet for regerin-gen. Danmarks hovedstad spiller en vigtig rolle forvæksten. Derfor er det vigtigt med gode rammerfor udvikling i hovedstadsområdet.En god tilgængelighed for personer og gods,også internationalt, og en god geografisk mobilitetinternt i hovedstadsområdet er vigtige forudsæt-ninger for vækst. Trafikforbindelserne skal derforvære velfungerende.Regeringen ønsker en hovedstad, der samtidig ergrøn. Et rent og sundt miljø, en mangfoldig natur,livskvalitet og udfoldelsesmuligheder i fritiden ervigtige for trivsel og folkesundhed, og er samtidigforhold der styrker hovedstadens attraktivitet. Denfysiske planlægning i hovedstadsområdet skalderfor bidrage til denne helhed.Hvad vil regeringen gøre?Regeringen vil i samspil med relevante parter udar-bejde en hovedstadsstrategi.Regeringen ønsker at bevare Kastrup Lufthavnsom et centralt knudepunkt for lufttrafikken ogvil analysere muligheden for at tage initiativer, derfremmer dette mål mest muligt.Regeringen har for at styrke konkurrencekrafteni området indgået flere nye trafikaftaler med par-

melighed i hovedstaden’. Trængselskommissionenanbefalede i den forbindelse en række tiltag tilreduktion af trængsel i hovedstadsområdet og mo-dernisering af transportinfrastrukturen i de indrebydele, ringbyen, de store transportkorridorer samtdet øvrige regionale opland. Samlet set anbefaledeTrængselskommissionen investeringer for 32-42mia. kr., hvoraf ca. 75 pct. vedrørte projekter tilstyrkelse af den kollektive trafik og cyklisme.Regeringen har offentliggjort en revideret Finger-plan. Regeringen lægger vægt på, at hovedstads-kommunerne har et opdateret overordnetgrundlag for deres planlægning af byudvikling ogrekreative hensyn. Fingerplan 2013 sikrer et grøn-nere hovedstadsområde med plads til klimatil-pasning og et alsidigt udbud af byudviklings- ogbyomdannelsesmuligheder og rummer en strategifor lokalisering af moderne boliger og erhverv iforhold til den overordnede trafikale infrastruktur.Forventninger til regionernes og kommunernesplanlægningRegeringen forventer, at kommunerne i hoved-stadsområdet arbejder aktivt for, at Fingerplanensgrønne kiler kan udnyttes til friluftsformål, og at derbliver skabt adgang til disse på tværs af kommune-grænserne. Hovedstadsområdets grønne kiler skalfortsat bidrage til bedre luftkvalitet og nem adgangtil store sammenhængende fritidsområder i nærkontakt med bykvartererne.Kommunerne skal vurdere, om Fingerplanensgrønne kiler og grønne bykiler bør indgå i deresklimatilpasningsplan. Er det tilfældet, skal strategienudformes, så anvendelsen til klimatilpasning i vi-dest muligt omfang bidrager til at styrke de grønneområders rekreative kvaliteter.Regioner kan i relevant omfang understøtteFingerplanens strategier for erhvervs- og boligloka-lisering, udbygning for de grønne kiler og grønnebykiler samt for udbygning af regionalt sammen-hængende stier.Regeringen forventer, at kommunerne prioritererbyomdannelse og planlægning af de stationsnæreområder og mindsker etableringen af byer på barmark.Regeringen forventer, at kommunerne givermulighed for en trafikalt velfungerende hovedstad:kollektiv transport, flere cyklende, flere fodgæn-gere og bedre parkeringsfaciliteter ved stationerne.

Landdistrikter i udviklingStadig flere danskere flytter fra land til by. Der ertale om en omstilling af det danske samfund, derrejser spørgsmål vedrørende velfærd, tryghed ogsammenhængskraft – særligt for de borgere, derbor i landdistrikterne.På trods af udfordringerne er der også mange mu-ligheder og ressourcer i landdistrikterne. Der er enunik natur, iværksætterånd, virkelyst og fællesskab.Der er mange ildsjæle, som på daglig basis gør enreel forskel.Samtidig er de fleste danskere tilfredse med tilvæ-relsen – hvad enten de bor i byerne eller på landet.De der vælger at bosætte sig og leve på landet,fremhæver selv værdier som lokalt fællesskab,identitet og nærhed til naturen. Det er værdier,som vi skal værne om.Det forudsætter, at der er levende byer, adgang tilgrønne arealer, smukke landskaber og friluftsaktivi-teter. Naturen og kulturmiljøet kan i højere gradbruges til at gøre byerne attraktive for nye beboereog bidrage til erhvervsmæssig udvikling bl.a. affriluftsliv og turisme. Det handler om udnyttelse afstedbundne kvaliteter til lokal erhvervs-, beskæfti-gelses- og boligudvikling, herunder en udvikling afstedbunden kulturturisme og en styrket indsats forgrøn naturturisme. Udbygningen af hastigheden ide digitale net i yderområderne kan styrke mulig-hederne for erhverv.� COLOURBOX

Naturen kan i højere grad bruges til at udviklefriluftsliv og turisme. Regeringen vil til erhvervs-mæssig brug på markedsvilkår under forudsæt-ning af, at naturbeskyttelsen ikke sættes over styr,lade statsejede naturarealer indgå i initiativer, derkan understøtte en aktiv fremme af turisme. Ek-sempler på nye initiativer kan være udvikling afstedbunden turisme samt en styrket indsats forgrøn naturturisme. Cold Hawaii i Klitmøller i Thy og”Sort Sol” i Tønderområdet viser mulighederne. Så-danne initiativer kan også understøtte en udviklingaf de lokale samfund i yderområderne, herunderpå landets mange mindre øer.Hvad vil regeringen gøre?Regeringen tager en række væsentlige initiativer,som har direkte betydning for landdistrikterne.Det er initiativer vedrørende jobskabelse og grønomstilling.Regeringen har indgået aftale om ”Vækstplan DK -Stærke virksomheder, flere job”, som indeholderen landdistriktspakke, der forbedrer produktivite-ten og konkurrenceevnen samt øger den privatebeskæftigelse.I den kommende tid vil regeringen særligt sætteind på en række områder. Som led i Vækstplanener der afsat i alt 400 mio. kr. til istandsættelse ognedrivning af faldefærdige boliger beliggende ibyer under 3.000 indbyggere og i landdistrikter.Midlerne fordeles med 200 mio. kr. i årene 2014og 2015. Udmøntningen ligger i forlængelse af ogunderstøtter den ændring af byfornyelsesloven,som er trådt i kraft den 1. januar 2013. Hovedformå-let med ændringen var netop en fokuseret indsatsi de små byer og landdistrikter.Regeringen vil arbejde for, at der opnås den størstmulige samfundsmæssige nytte af de omfattendeinvesteringer, som den kommende Femern Bælt-forbindelse giver.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter vilfortsætte arbejdet med at få fokus på landdistrikts-politikken, ikke mindst kommunalt. Regeringen hareksempelvis etableret en internetportal til videnom landdistrikterne og nedsat et rejsehold, der skalindsamle og formidle viden og erfaringer.Regeringen vil skabe bedre mulighederne forjobskabelse og bosætning i de mindre byer og ilanddistrikterne. Folketinget har derfor i april 2013vedtaget en modernisering af planloven, som

giver kommunerne nye muligheder for i vanskeligtstillede landdistrikter at tillade opførelse af nyehelårsboliger i tilknytning til landsbyer samt tilændret anvendelse af eksisterende tiloversblevnebygninger til indretning af enten helårsboligereller erhvervsvirksomheder. Der gives også bedremulighed for, at erhvervsvirksomheder i landzonekan udvides. Regeringen vil med moderniserin-gen ligeledes værne om en detailhandelsstruktur,hvor alle har god adgang til indkøbsmuligheder.Med ændringen lempes landzonereglerne tilligei forhold til opsætning af antenner til mobilkom-munikation på eksisterende master, siloer og højeskorstene.Regeringen har som målsætning, at alle husstandeog virksomheder skal have adgang til en down-loadhastighed på mindst 100 Mbit/s og en upload-hastighed på 30 Mbit/s i 2020, uanset hvor manbor. Regeringen har i marts 2013 lanceret et udspil,som bl.a. giver kommunerne nye muligheder til atforbedre den digitale infrastruktur. Konkret givesder friere rammer for kommunernes udlejning afmaster, så kommuner i tyndt befolkede områderkan stille grunde og master til rådighed udenberegning, og det præciseres, hvordan kommunerkan stille dækningskrav i lokalområder, hvor marke-det ikke dækker tilstrækkeligt, når kommunernekøber ind.Samlet har regeringen fremsat 22 initiativer, somskal bidrage til god bredbånds- og mobildækningi hele landet, uanset hvor man bor. For at forbedreudrulningen af bredbåndsinfrastruktur har rege-ringen endvidere stillet dækningskrav i forbindelsemed 800 MHz-auktion. Dækningskravet vil bidragetil, at 99,8 pct. af alle husstande, virksomheder ogsommerhuse i 207 postnumre senest i 2015 vil� COLOURBOX

kunne få adgang til mobiltbredbånd med en ople-vet hastighed på minimum 10 Mbit/s.Regeringen har desuden fokus på udfordringernevedrørende vanskeligt omsættelige helårsboliger.Regeringen har med et bredt folketingsflertal gen-nemført en ændring af boligreguleringsloven, dertydeliggør kommunernes mulighed for, inden forrammerne af gældende lovgivning og planlæg-ning, at tillade, at boligerne benyttes som fritidsbo-liger med ret til at vende tilbage til helårsstatus.Indsatsen skal ses i sammenhæng med Ministerietfor By, Bolig og Landdistrikters fokuserede indsatsi de små byer og landdistrikter, og indsats over forudlejer der spekulerer i udlejning af dårlige boligeri disse områder.De regionale vækstfora skal sikre, at mindst 35 pct.af strukturfondsmidlerne under ét skal kommeyderområderne til gavn i perioden 2007-2013.For EU-budgetperioden 2014-2020 forhandlesi EU-regi et nyt regelgrundlag for såvel Landdi-striktsprogrammet, Hav- og Fiskerifonden, Regio-nalfonden og Socialfonden. Regeringen vil i dialogmed en bred kreds af interessenter udarbejdenye operationelle programmer for hver fond samtindgå en partnerskabsaftale med EU-Kommissio-nen om den overordnede anvendelse af midler fraalle fire EU-fonde.Regeringen vil desuden fortsat målrette midlerneunder landdistriktspuljen til projekter, der harpotentiale til at skabe vækst og arbejdspladser ilandets yderområder.Regeringen vil fremlægge en vækstplan for danskturisme og oplevelsesøkonomi. Vækstplanen foku-serer bl.a. på at udvikle kyst og naturturismen ogkulturturismen i Danmark, som bidrager til at skabevækst og beskæftigelse i landdistrikterne.Kulturministeren og ministeren for By, Bolig ogLanddistrikter gennemførte i 2013 sidste del afsatsningen KulturDanmark, der sætter fokus påkulturens potentiale i Danmark. Igennem en rækkeinspirationsmøder i hele landet blev det debatteret,hvordan de enkelte regioners kulturressourcer kanvære med til at skabe udvikling, engagement ogfællesskab i et område. Som afslutning på møde-rækken har kulturministeren nedsat fem tværgå-ende arbejdsgrupper, der i oktober 2013 afleveredederes indspil til ministeren inden for følgendeemner: Børn og unges møde med kunst og kultur,

talentudvikling blandt børn og unge, folkeoplys-ning og foreningers rolle, tværgående samarbejdeog synliggørelse af kunst og kultur.Miljøministeriet har taget initiativ til en nationalfriluftspolitik som en fælles ramme og retning forudviklingen af friluftslivet og friluftslivets samspilmed andre områder. Mere end 350 ildsjæle, for-eninger, virksomheder m.fl. bidrog på en konfe-rence i november 2012 til at formulere en rækkefriluftspolitiske pejlemærker, som mere end 125personer siden har arbejdet videre med. Miljømi-nisteren forventer på baggrund af denne procesat forelægge en friluftspolitisk redegørelse forFolketingets Miljøudvalg i løbet af 2014.Miljøministeriet forventer sammen med Ministerietfor By, Bolig og Landdistrikter og kommunerne atigangsætte et projekt, hvor der ses nærmere påudviklingen af stedbundne potentialer i mindresamfund, landsbyer og på de små øer.Med oprettelse af nationalparkerne er der skabtgrundlag for at understøtte f.eks. natur, friluftslivog turisme. For hver nationalpark oprettes en fond,der ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen skal udar-bejde en nationalparkplan, der bl.a. redegør fornationalparkens potentielle udviklingsmulighederfor friluftsliv og erhverv. Nationalparkbestyrelsenkan herigennem understøtte konkrete projekter itilknytning til stedbundne naturrelateredepotentialer og derigennem skabe vækst ilokalsamfundet. Regeringen har afsat midler påfinansloven til nationalparkbestyrelsernes arbejde.Forventninger til kommunernes planlægningKommunen har mulighed for at udarbejde enstrategi for bevaring og udvikling af stedbundnepotentialer, udarbejde en helhedsplan for defysiske strukturer, der er nødvendige for udnyt-telsen af potentialerne og inddrage de stedbundnepotentialer i kommunens øvrige planlægningog aktiviteter.Kommuneplanlægningen kan understøtte udvik-ling i landdistrikterne og tage stilling til, hvilkenfunktion landdistrikterne i netop deres kommuneskal have i fremtiden. Der kan i områder med tilba-gegang blive brug for at prioritere samarbejdetmellem landsbyer mv. En lokal arkitekturpolitik kanmed fordel supplere kommuneplanlægningen, nårdet gælder om at sikre landdistrikternes kvaliteterog udvikling, herunder sammenhængen mellembebyggelse og landskabet.

Det åbne landDet er regeringens politik, at der i det åbne landskal være plads til både beskyttelse, hvor de unikkeværdier i landskab, natur, kulturmiljø og vandsikres, og til benyttelse, hvor beboelse, friluftsliv ogudvikling i jordbrugserhvervene understøttes.Den danske natur skal være varieret og mangfol-dig. Vi skal leve op til EU-forpligtelser og internatio-nale aftaler om at beskytte og genoprette naturensamt sikre god tilstand i vandmiljøet. Det skalsikres, at naturoplevelser er tilgængelige for allebåde til hverdag og i ferier. Gode adgangsforholdtil naturområderne og landskabet er centralt foroplevelser i det åbne land. Det gælder ikke mindstde danske kystlandskaber, som rummer særligeoplevelser og muligheder for mange forskelligefriluftsaktiviteter, og som både beboere og turistersætter pris på.Samtidig indeholder det åbne land en forudsæt-ning for produktion af landbrugsvarer, for indvin-ding af råstoffer, for skovbrug, for produktion afgrøn energi og for turisme.For regeringen er det vigtigt, at det åbne land be-tragtes i et helhedsperspektiv. Der skal være enklar grænse mellem de bymæssige områder og deområder, hvor der er åbent landskab.Regeringen ønsker et fokus på muligheden for atsikre og skabe offentlig adgang i natur- oglandskabsarealer. På den måde bliver natur- oglandskabsområder tilgængelige for beboere ogturister og kan medvirke til at fremme friluftsliv ogrekreation.Miljøministeren offentliggjorde i december 2011 destatslige Natura 2000 planer, som fastsætter målog bindende retningslinjer for bl.a. kommunalbe-styrelsernes indsats i habitat- og fuglebeskyttelses-områderne i årene fremover. Planerne skal sikre,at der iværksættes en prioriteret, aktiv indsats, derbidrager til at nå målet om en gunstig bevarings-status for de arter og naturtyper, som områderneer udpeget for.Efter EUs vandrammedirektiv skal Danmark tilligeudarbejde vandplaner til opnåelse af god tilstandi de danske vandområder. Miljøministeren har ind-gået en aftale med KL om, at der frem til 2015 skalgennemføres en betydelig indsats i kommunerne

med henblik på at forbedre vand- og naturkvalite-ten.Hvad vil regeringen gøre?I april 2013 modtog regeringen slutrapporten fraNatur- og Landbrugskommissionen, der har haft etår til at finde ud af, hvordan vi både får mere ogrigere natur i Danmark og et mere indbringendelandbrug med arbejdspladser og sunde fødevarer.Med Natur- og Landbrugskommissionens anbefa-linger er grundlaget for fremtidens natur- oglandbrugspolitik skabt. Samtidig skal anbefalin-gerne diskuteres med danskerne. For at kunne førenogle af de 44 anbefalinger fra kommissionen ud ilivet vil regeringen arbejde videre med et nyt grøntdanmarkskort i samarbejde med kommuner oginteresseorganisationer. Hvis vi for alvor skal vendeudviklingen mod mere og bedre natur, er der brugfor, at alle indsatser trækker i samme retning- statens, kommunernes og privates. NaturplanDanmark skal indeholde et grønt naturnetværk,herunder kortlægning af eksisterende og planlagteindsatser på naturområdet. Planen skal udgøreen strategisk ramme for prioritering af tilskud ogregulering, der kan bidrage til mere sammen-hængende natur og fortsat implementering afdirektivforpligtelser på naturområdet. Formålet erbl.a. målretning af indsatser, bedre udnyttelse afsynergieffekter og en omkostningseffektiv priorite-ring af indsatser.Regeringen har sikret bedre adgang til naturenoveralt i Danmark ved at give befolkningen adgangtil randzoner langs søer og åbne vandløb i land-zone, når randzonerne er overgået til en tilstand afnatur.

Mere og bedre natur, der tidligere har været land-brug, flere våde enge og mere skov bidrager tilligetil øget lagring af kulstof i jord og dermed mindreudledning af klimagasser.Miljøministeriet vil arbejde for at iværksætte etsamarbejdsprojekt i dialog med interessenter omudvikling af kystnærhedszonens landskabs ognaturpotentialer. Hvis der er mulighed for at iværk-sætte projektet, er dets formål at skabe grundlagfor initiativer, der udvikler landskabs- og naturpo-tentialerne i kystnærhedszonen med fokus pårigere natur, mere landskab, bedre adgang tilnatur- og landskabsområder og skabe grundlag forturisme (vækst og arbejdspladser).Miljøministeriet og Realdania har gennemførtet udviklingsprojekt om biogasanlæg, arkitekturog landskab, hvor der er udarbejdet konkreteløsninger på, hvordan landskabet kan tilføjes en nybygningstypologi, som på kvalificeret vis kan ind-passe bæredygtige energianlæg i det åbne land.Projektet er afsluttet og offentliggjort i april 2013Forventninger til kommunernes planlægningDer skal planlægges for et ressourceeffektivt oggrønt landbrug og for et landbrug i vækst ogudvikling. Landbruget, skovbruget, gartnerierne ogmuligheden for at udvikle disse virksomheder skalindgå i den samlede afvejning af interesserne i detåbne land, herunder respektere vore EU-retlige for-pligtelser til at beskytte Natura 2000-områderne,og sikre at landbrugets store anlæg og bygningerindpasses i landskabet.Der er brug for en sammenhængende land-brugsplanlægning, hvor der findes plads til storehusdyrbrug og fælles biogasanlæg, ligesom derskal sikres tilstrækkeligt areal til et økonomisk bæ-redygtigt landbrug.Beskyttelsen af naturområder, vandmiljø, landska-ber, kulturhistorie og drikkevand skal sikres gen-nem kommunernes planlægning, hvor hensynettil vore internationale forpligtelser skal integreres.Der skal gennemføres en indsats, der forbedrervandkvaliteten. Der skal planlægges for et merevarieret landskab med sammenhængende natur-områder, så dyr og planter kan sprede sig. Det kanbl.a. ske ved at binde søer, overdrev, moser, engeog skov sammen med grønne korridorer ellerlade områderne indgå i større sammenhængendeområder. Planlægningen skal gøre Danmarks naturmere robust over for følgerne af klimaændringer,

ligesom planlægningen skal bidrage til opfyldelsenaf vand- og Natura 2000-planer og 2020-måletom at stoppe tabet af biodiversitet.Regeringen forventer, at kommunerne gennemkommuneplanlægningen understøtter arbejdetmed at beskytte og forvalte Natura 2000-områ-derne og realisere Natura 2000-planerne og atkommuneplanlægningen understøtter målene omgod tilstand i vandmiljøet og realisering af vandpla-nerne.Regeringen forventer, at kommunerne gennemkommuneplanlægningen understøtter arbejdetmed at beskytte og forvalte de værdifulde landska-ber. For at undgå, at vores værdifulde landskaberfragmenteres, skal kommunerne i deres planlæg-ning også udpege større, sammenhængendelandskaber, bl.a. som grundlag for at lave land-skabsforbedrende tiltag i de potentielt værdifuldelandskaber.Naturen og landskabets tilgængelighed for bebo-ere og turister er fortsat vigtig. Det handler blandtandet om at sikre og udbygge muligheden foradgang for gående, cyklister og ryttere.De åbne kyster skal friholdes som væsentligenatur- og landskabsressourcer og som attraktivekvaliteter til brug for rekreative formål og for enfremtidig turisme. Kystnærhedszonen er en plan-lægningszone. Ny bebyggelse skal indpasses, hvorde ikke forringer oplevelsen af kystlandskabet.Kommunerne skal i deres fysiske planlægning tagehensyn til Områder med Særlige Drikkevandsinte-resser (OSD) samt indvindingsoplande til almenevandforsyninger uden for disse områder. Dissearealer skal så vidt muligt friholdes for udlæg afarealer til byudvikling og anden ændret arealan-vendelse. Der kan dog placeres boliger og vissetyper af virksomheder og anlæg i OSD og indvin-dingsoplande, herunder Nitratfølsomme Indvin-dingsområder (NFI), hvis grundvandet i området erkortlagt, og der er tilstrækkeligt redegjort for bådeplanbehov og grundvandsbeskyttelse.Planlægningen skal medvirke til at sikre arealertil udvikling både i byerne og på landet. Kom-munerne kan i højere grad tænke landskabs- ognaturforbedringer, kulturmiljøværdier, arkitekturog adgangsmuligheder ind i vilkår for tilladelse tilforandringeraf det åbne land, også i byudviklingen,så tab af landskab og natur bliver kompenseret.

Regeringens DanmarksbilledeUdviklingen i Danmark præges i disse år af enrække tydelige tendenser. Vi er blevet flere i landetgennem de seneste 10 år. Væksten i folketallet harværet størst på Sjælland og i Østjylland, mindre ide områder, hvor de mellemstore byer er og medet fald i mange af de områder, hvor der er mindrebyer. Vi samler os i storbyerne. De største byer vok-ser hurtigere end resten af landet, mens antallet afbeboere i landdistrikterne falder.Koncentrationen af befolkningen kan ses som etresultat af to processer. Dels flytter mange unge tilde store uddannelsesbyer, dels flytter en del ungebørnefamilier fra byerne til byernes forstads- ogomegnskommuner. De to processer giver tilsam-men den forholdsvis kraftige befolkningsudvikling istorbyregionerne.Videnøkonomien indebærer også en tendens til,at arbejdspladserne koncentreres om storbyregio-nerne. Den voksende brug af arbejdskraft medlangvarig uddannelse i både industri, konsulenttje-nester og service bidrager til at koncentrere jobsi byer med videregående uddannelsesinstitutioner,hvor tilgangen af den efterspurgte arbejdskraft errigelig.Tendensen til koncentration af befolkning ogarbejdspladser i de større bysamfund giver nyemuligheder og nye udfordringer, som skal mødesaf den fysiske planlægning. Det handler omudviklingen af vores byer, om placering af boliger,arbejdspladser, service og institutioner.Udviklingen i befolkning, beskæftigelse og erhvervtegner tilsammen fremtidens Danmarksbillede.De forskellige typer af områder præges af forskel-lig udvikling og rummer forskellige udfordringer.Kommunerne kan i deres planlægning skabe defysiske rammer, som kan bidrage til at realisere deforskellige lokale udviklingsmuligheder.

De danske byer er centre for deres opland ogafgørende for frembringelsen af innovation ogproduktion. Byer med forskellig størrelse harforskellige opgaver i den danske og internationalearbejdsdeling fra millionbyen København til lokaleservice- og produktionscentre.Det overordnede trafiknet sikrer den indre fysiskeog funktionelle sammenhæng i Danmark og kob-ler landet på de europæiske trafikakser.Den vedvarende energi, både vindmøller, biomas-seanlæg og andre kilder, er et afgørende elementi den grønne omstilling af landet. Samarbejdetover grænserne, både kontinentalt i EU og lokalttil de nærmeste kommunale og regionale naboer,udvikles, og vil med tiden nedbryde de barrierersom grænserne i dag udgør.Beskyttelsen af naturen med dens flora og faunaog af kysterne og andre landskaber er veludviklet.Fredede områder, beskyttet naturområder, fred-skov, vandplaner og Natura 2000-planer bidragerhertil. Grundvandet sikres bl.a. gennem udpegningaf områder med særlige drikkevandsinteresser.Regeringen har som mål at skabe udvikling,dynamik og vækst i hele landet. Regeringen harderfor besluttet at foretage en grøn omstilling aflandet, som skal sikre, at der kan være vækst ogbeskæftigelse samtidig med, at der er bevidsthedom ressourceforbrug og miljøbelastning.Med Regeringens Danmarksbillede tegnes et kort,der viser de overordnede strukturer i landet. Dethandler om byer med mere end 10.000 indbyg-gere, de nationale testmøllecentre for vindmøller,vindmølleparker til havs, lufthavne, større gods-transportcentre, vigtige transportruter, væsentligeinternationale forbindelser og storbyregioner,småregionerne og hovedstadsområdet.

1. Vækst, grøn omstillingog udvikling i hele landetDen fysiske planlægning skal medvirke til at skabede bedste rammer for, at Danmark kan blive etgrønt videns- og produktionssamfund. Danmarkhar chancen for at udvikle sig til et grønt demon-strationsland for nye teknologier og nye metoder.På den måde vil grundlaget for at bevare ogudvikle nye produktions– og videnarbejdspladserblive skabt. En grøn vækst vil forene fordelene vedet bedre miljø og en stigende beskæftigelse.De danske regioner har med de regionale udvik-lingsplaner sat fokus på en række indsatsområderog initiativer, som kan medvirke til at skabe vækstog udvikling i hele landet. Det handler om viden,mobilitet, udvikling af et konkurrencedygtigt er-hvervsliv, udvikling af turisme og om at se byerne isamarbejde med deres opland og med andre byerfor at styrke hinanden og skabe en bæredygtigudvikling.Danmark kan inddeles i en række landsplanområ-der, som er defineret som summen af pendlingsre-gioner i 2006. Se figur 2. Pendlingsregioner erkarakteriseret ved, at 80 pct. af de beskæftigedei regionen bor og arbejder inden for regionen.Pendlingsregionerne er efterfølgende justeret veden opdeling af Sjælland i to: Hovedstadsområdet,som det er defineret i Lov om planlægning, ogøvrige Sjælland. Østjylland er delt mellem syd ognord mellem Vejle og Horsens ud fra et konstateretbrud i pendlingen.

2000 til 2012 og for de værst ramte kommunerKerteminde og Struer samt øerne Læsø og Lange-land, har nedgangen været større end 18 pct.Baggrunden for den langsigtede koncentration afarbejdspladser til storbyregionerne kan bl.a.søges ividenøkonomien. Den voksende brug af arbejds-kraft med langvarig uddannelse i både industri,konsulenttjenester og service indebærer enkoncentration af jobs til byer med videregåendeuddannelsesinstitutioner, hvor tilgangen af denefterspurgte arbejdskraft er rigelig. Det viser sigeksempelvis i den stigende anvendelse af ingeniø-rer i industrien, i medicinalvareindustriens vækstog i den udbredte anvendelse af IT i næsten allebrancher. Det viser sig også i udviklingen af biotek-nologi, nanoteknologi, energiforskning og andreaktiviteter, som er centrale for en grøn omstillingaf erhvervslivet. I vidensamfundet bliver de steder,hvor viden frembringes og sælges, favoriseret. Ogdet er altovervejende i storbyerne. Enkelt sagt servidensamfundet ud til at have en mere koncen-treret geografi end det industrisamfund, der varbaseret på faglært og ufaglært arbejdskraft.

Uddannelsernehårdere ramt af krisen. Foruden det øvrige Sjæl-land har også småbyregionerne haft en ekstrastor tilbagegang under krisen.Der er naturligvis forskelle på jobudviklingen i deenkelte dele af landet, som det ses på kortet overudviklingen i landet, figur 4. Det er gennemgåendegået bedst i landsplanområderne omkring de stør-ste byer og ringest i småbyregionerne. Samtligesmåbyregioner har således haft en tilbagegang iantallet af beskæftigede på mere end 5 pct. fraUdviklingen i antallet af beskæftigede med lang vi-deregående uddannelse er med til at underbygge,at der sker en geografisk koncentration af videner-hvervene i de største byregioner. Selv om beskæf-tigelsen for personer med lang videregåendeuddannelse er vokset overalt i landet, har væksteni de fire største byregioner været kraftigere end iresten af landet, se tabel 2. Østjylland-Nord er i deseneste år blevet stærkere præget af en befolkningmed lang videregående uddannelse, og hoved-

stadsområdet har opretholdt sin kraftige speciali-sering i denne uddannelsesgruppe.Væksten i antallet af personer med lang videregå-ende uddannelse i de små og mellemstore byerholder ikke trit med væksten i resten af landet.Tallene i tabel 2 indikerer, at en af de afgørendeproduktionskræfter i vidensamfundet - den akade-miske arbejdskraft, bredt forstået - ikke er til stedei samme omfang i de små og mellemstore byersom i de store, og at kløften mellem de størstebyer og de små og mellemstore byer uddybes.Tal fra Undervisningsministeriet Profilmodel viser,at andelen af unge, som forventes at opnå mindsten ungdomsuddannelse er steget fra 85,3 pct. i2008 til 89,6 pct. i 2010.Tal fra profilmodellen viser, at andelen af unge, somforventes at opnå en mellemlang videregåendeuddannelse er steget fra 21,7 pct. i 2008 til 24,5pct. i 2010, at andelen af unge, som forventes atopnå en lang videregående uddannelse er stegetfra 19,3 i 2008 til 23,8 pct. i 2010, mens andelen afunge, som forventes at opnå en kort videregåendeuddannelse er faldet fra 6 pct. i 2008 til 5,3 pct. i2010.Unge i landkommuner klarer sig generelt ikkedårligere uddannelsesmæssigt end unge i bykom-muner. Det der i stedet synes at være afgørendefor, om de unge får en ungdomsuddannelse, er for-ældrenes uddannelsesniveau og generelle socialeforhold. Profilmodellen viser, at såvel kommuner ijyske yderområder, som kommuner nord for Kø-benhavn er blandt dem, hvor flest unge forventesat gennemføre en ungdomsuddannelse. Omvendter Københavns og Ishøj Kommune blandt de kom-muner, hvor færrest unge forventes at få mindst enungdomsuddannelse.af en fortsat outsourcing af produktion, se tabel 3.Også inden for landbrug, byggeri og transport harder været en nedgang i beskæftigelsen på mereend 10 pct. i årene 2006-2011.Serviceerhvervene har klaret sig langt bedre. Be-skæftigelsen i serviceerhvervene er på trods afkrisen 5-6 pct. højere i 2011 end i 2006, se tabel 3.Landbruget, industrien og byggeriet har de senereår oplevet en nogenlunde ensartet tilbagegangoveralt i landet. Handel, offentlig og anden servicehar klaret sig bedst i Østjylland og andre store ogmellemstore byregioner. Væksten i videnservice,som f.eks. højteknologisk videnservice og viden tilbrug for finans- og forsikringssektoren, er koncen-treret om hovedstadsområdet og Aarhus, hvorerhvervene i forvejen står stærkt, se tabel 4. Dettebekræfter tendensen til, at videnserhvervene kon-centreres til de største byområder.

vælge at bosætte sig, hvor den ene af ægtefæl-lerne kan finde lokalt arbejde, mens den anden måpendle.I de seneste år har der været en tendens til stag-nation i den ellers stadige vækst i den gennemsnit-lige pendlingsafstand. Således er den gennemsnit-lige pendlingsafstand for personer med arbejde iKøbenhavn faldet siden 2009, idet personer medarbejde i København ikke længere flytter så langtvæk fra byen som tidligere.I Danmark har transportarbejdet været støt sti-gende over en årrække - og det forventes at dennetrend vil forsætte. Behovet for fysisk mobilitet erisær vigtig for at sikre pendlere og erhvervsliv gun-stige vilkår. Men i hovedstadsområdet er trafikkenallerede i dag blevet så omfattende, at kapaci-tetsgrænsen mange steder er nået i myldretidenbåde på vejnettet og i den kollektive transport. Detbetyder kødannelse og nedsatte hastigheder påvejene, og det betyder længere rejsetider i denkollektive transport. Det samme gælder for landetsstørre transportkorridorer, hvor der ligeledes erflaskehalse flere steder i myldretiden.Det forventes, at investeringer i forbedring af vejin-frastrukturen og den kollektive trafik og politisketiltag kan reducere trængslen.Det synes at være erfaringen, at med den omfat-tende ind- og udpendling, der almindeligvis er iDanmark, vil først en (brutto)udpendling til en stør-re by på ca. 15 pct. af de bosiddende beskæftigedegive et mærkbart bidrag til den lokale økonomi.Det mønster, som på figur 5 tegnes af udpendlin-gen fra små til større byer, antyder således, hvorudpendling er eller kan blive en væsentlig lokal ind-tægtskilde, og hvor dette næppe vil være realistisk.De seneste års fald i boligpriserne, som har gjortboliger i de store byer billigere og dermed mereopnåelige for potentielle udflyttere fra byen, vilfremover formentlig bidrage til at fastholde befolk-ningen i de større byer og dermed reducerepotentialet for tilflytning til andre byer.Strategier for at øge bosætningen langt fra destørre byer kan støde på stigende vanskeligheder.Analyser af Fyn har således påvist, at størstedelenaf købstæderne langs den fynske kyst ikke har envæsentlig nettopendling til Odense, selv om netopdisse købstæder indeholder mange af de kvali-

BefolkningenForandringer i befolkningens antal og alderssam-mensætning er centrale forudsætninger for denfysiske planlægning. Folketallet lægges til grund forvurderinger af arealbehovet for boliger og service-tilbud. Befolkningens alderssammensætning harbetydning for efterspørgselen efter forskelligetyper af boliger og deres størrelse.Forventningerne til befolkningsudviklingen forskel-lige steder i landet danner baggrund for visionernei de kommunale planstrategier og de regionaleudviklingsplaner.Dette afsnit giver derfor en gennemgang af foran-dringerne i befolkningens geografiske fordeling ogalderssammensætning.Folketallet og dets geografiBefolkningstallet i hele landet er steget forholdsvisjævnt de sidste ti år. Stigningen siden 2003 er påi alt godt 220.000 indbyggere, så der i 2013 var5.600.000 bosatte i Danmark, svarende til envækst på 4 pct. i løbet af årene 2003-2013.Stigningen i folketallet skyldes dels, at der i løbetaf de ti år blev født ca. 82.000 flere, end derdøde, dels en netto vandring fra udlandet på knap180.000 personer.Den geografiske fordeling af væksten har imidler-tid været meget forskellig. På Sjælland og i Østjyl-land har den samlede vækst været 6-7 pct. Demellemstore byregioner har haft en beskedenvækst på 2 pct., mens småbyregionerne samlethar tabt 5 pct. af folketallet, se tabel 5. Det er såle-des navnlig de tættere befolkede dele af landet ogspecielt storbyregionerne, som har oplevet væksti folketallet.Siden finanskrisens start i 2008 er der sket enyderligere koncentration af befolkningen. På Sjæl-

land er væksten uden for hovedstadsregionenophørt, mens folketallet i hovedstadsområdet ersteget kraftigt, se figur 6. Den umiddelbare årsaghertil er formentlig, at krisen har indebåret et faldi boligpriserne, og at incitamentet for at flytte fraStorkøbenhavn til de ydre dele af Sjælland dermeder forsvundet. Denne omfordeling af befolkningenpå Sjælland svarer til omfordelingen af arbejdsplad-serne. Også de mellemstore byregioners folketal ersamlet set stagneret de seneste år, og disse regio-ner er sakket tydeligt bagud for landsgennemsnit-tet. Hovedstadsområdet og Østjylland tegner sigsom de store dynamiske områder i landet. Specielt

udkant i stedet for at flytte længere væk. Folketal-lets forandring i en by eller kommune er bestemtaf tre størrelser: Fødselsoverskuddet (antal fødte -antal døde), flyttebalancen over for resten af landet(tilflyttere - fraflyttere) og vandringsbalancen overfor udlandet (indvandrede - udvandrede). Flytteba-lancen er ofte den vigtigste forklaring på forskellei folketallets udvikling mellem kommunerne.Det er særligt kommuner i Østjylland og hoved-stadsområdet samt Odense og Aalborg, som hartilflytningsoverskud fra resten af landet, se kortetfigur 8. Dette mønster er resultatet af to processer:Dels flytter mange unge til de store uddannel-

sesbyer, dels flytter en del unge børnefamilier frabyerne til disses forstads- og omegnskommuner,se figur 9 og 10. Det er forholdsvis få ældre, somflytter, og de påvirker derfor kun flyttebalancernei beskedent omfang, selv om de lokalt kan havebetydning. Det samlede resultat af disse flyttebe-vægelser er afgørende for den forholdsvis kraftigebefolkningsudvikling i storbyregionerne.Befolkningsfremskrivningen for 2030Danmark vil i de kommende år langsomt ændresin befolkningssammensætning i retning af, atder bliver relativt flere ældre. Danmarks Statistiksbefolkningsfremskrivning til 2030 kan belyse foran-dringerne.Hele landet - flere ældre, uændretantal i den arbejdsdygtige alderDer forventes en forholdsvis moderat vækst i detsamlede folketal i landet frem til 2030 på 320.000personer, svarende til 6 pct. på de 17 år, eller ca.0,3 pct. pr. år. Hele denne vækst forventes at skei aldersgruppen fra 65 år og opefter, se tabel 7.Derimod er der udsigt til et moderat fald i antalletaf nyfødte og dermed i de yngre årgange, selv omdette naturligvis er behæftet med usikkerhed.Antallet af ældre på 65 år og derover vil stige med360.000 personer eller med 36 pct. Dermed vil deældres andel af befolkningen stige fra godt 18 pct. idag til hen ved 23 pct. i 2030.Vækst i befolkningstallet i de største byer, tilba-gegang i småbyregionerneDen geografiske fordeling af væksten i folketalletfrem til 2030 er vist i tabel 8 og figur 11. Den for-ventede vækst i folketal er ulige fordelt i landet. Derforventes størst vækst i hovedstadsområdet ogØstjylland og betydelig tilbagegang i småbyregio-nerne.

Der er dog den forskel mellem Østjylland og Sjæl-land, at den kraftige vækst ved Aarhus forudsesat foregå spredt i hele området mellem Horsens,Randers og Skanderborg, mens væksten på Sjæl-land er stærkt koncentreret til København, Frede-riksberg og de nærmeste forstadskommuner. I Kø-benhavns Kommune forventes således en vækstpå ca. 156.000 personer frem til 2030, svarende til28 pct. af kommunens nuværende befolkning.Det skal bemærkes, at den tidligere vækst påSjælland uden for hovedstadsområdet nu forudsesafløst af en befolkningstilbagegang frem til2030.

Det er i det hele taget generelt for landsplanområ-derne, at væksten i de centrale kommuner somKøbenhavn, Aarhus, Odense og Aalborg forudsesat være højere end væksten længere ude ioplandet. Fremskrivningen for enkelte kommunerer dog langt mere usikker end fremskrivningen aflandsplanområderne som helhed.De ældre udgør den største del af væksten ifolketallet - også i vækstområderneDer vil i 2030 overalt i landet være flere ældre endi dag, og disse vil udgøre en større andel af befolk-ningen. Men der må forudses væsentlige forskelle

i den demografiske udvikling forskellige steder ilandet, se tabel 9.Småbyregionerne har allerede i dag en større an-del ældre end det øvrige land. Befolkningen på 65år og derover udgør 22 pct. af den samlede befolk-ning mod 18 pct. i hele landet. I 2030 vil andelen afbefolkningen i småbyregionerne, som er 65 år ogderover, være steget til 31 pct. mod 23 pct. i helelandet. Differencen i ældreandelen mellem småby-regionerne og landets gennemsnit vil altså væreøget fra 4 procentpoint til ca. 8 procentpoint.Omvendt vil andelen af ældre vokse mindre kraf-tigt i hovedstadsområdet.Andelen af personer i den erhvervsaktive alder(20-64 år) viser en tilsvarende geografi. Andelenfalder overalt, men mest i småbyregionerne ogmindst i hovedstadsområdet. Alligevel forventesvæksten i folketallet også i Østjylland og hoved-stadsområdet at være præget af væksten i folk på65 år og derover, se tabel 10.

Kommunalt samarbejde om overordnetfysisk planlægningBrede samarbejder mellem kommuner i sammegeografiske arbejds- eller boligmarked kan brugestil at fremme områdets samlede udvikling.Dels vil kommunerne i det fælles område tilsam-men kunne mere, end selv den største af kommu-nerne kan alene, f.eks. hvad angår specielle servi-cetilbud og opbakning til erhvervslivet. Dels vil enafstemning af den kommunale fysiske planlægningvære nyttig, hvis det samlede område skal fungereoptimalt. Ellers risikerer tiltag i en kommune atblive svækket af tiltag i nabokommunerne.Det er baggrunden for, at der flere steder i landeter omfattende samarbejder i gang med betydningfor og involvering af den fysiske planlægning.Trekantområdet er et tidligt og stadig mere uddy-bet eksempel herpå. Her nævnes tre samarbejderpå henholdsvis Sjælland, Fyn og ved Aarhus.SjællandsprojektetPå baggrund af Landsplanredegørelse 2006 togMiljøministeriet initiativ til en dialog om den fremti-dige byudvikling i Region Sjælland. Kommunerneog regionen udarbejdede sammen med Miljømini-steriet, Transportministeriet og trafikselskabetMovia et fælles strukturbillede for området fremmod år 2030.Strukturbilledet viser en samlet bystruktur med enfremtidig koncentration til de større stationsbyersom de afgørende vækstpunkter. Det er måletmed bystrukturen at få mere levende og bæredyg-tige byer og opnå byvækst og vækst i arbejds-pladser. Den trafikale infrastruktur skal reduceretransportbehovet og miljøgenerne og mindskeafhængigheden af biler. Strukturbilledet skal ikkeses som en fælles plan, men som nogle fælles fri-

villige principper for planlægningen, kommunernegerne vil følge.”Strukturbillede 2030” formulerer fem overordnedemålsætninger for byudviklingen:••••At samle byvæksten i de store og mest trans-porteffektive stationsbyer.At placere nye boliger og arbejdspladser såtæt på en station som muligt.At øge bebyggelsestætheden i byerne.At anvende eksisterende bygninger i det åbneland og landsbyer, men ikke eller kun i ringeomfang udlægge ny rummelighed.At forbedre mulighederne for at fravælgebilen - og at tilvælge tog, bus og cykel.

FynsprojektetEfter et ønske fra ni fynske borgmestre og påbaggrund af Landsplanredegørelse 2010 indgikMiljøministeriet i et samarbejde med de ni fynskekommuner og Region Syddanmark om planlæg-ningens bidrag til en bæredygtig vækst på Fyn.Fynsprojektet havde som strategisk mål at skitsereog udvikle en fælles fysisk planlægningsstrukturfor Fyn med tilhørende samarbejder og projekter.Projektet omfattede en undersøgelse af, hvordanen fælles strategisk og fysisk planlægning kanunderstøtte og fremme en fælles fynsk vækstdags-orden ved at skabe de bedst mulige planlægnings-vilkår for udviklingen af Fyn.Fyn opfatter sig som en fælles byregion, og deni kommuner har besluttet sig for en rækkesamarbejdsfelter. Erhvervsudvikling, bosætning ogtilgængelighed er vigtige temaer, som bliver om-drejningspunkter for Fynsprojektet. En af udfordrin-gerne i samarbejdet bliver at sikre, at den udvikling,der sker i Odense, kommer hele Fyn til gode.

Efter drøftelser om Fynsprojektet i alle ni byråd ogregionens regionale udviklingsudvalg blev der imaj 2012 gennemført en konference med bredpolitisk deltagelse. Efter konferencen blev der ud-arbejdet et strategisk oplæg, som er blevet drøftetpå en politisk konference i november 2012. De nikommuner bag Fynsprojektet har besluttet at ud-arbejde en fælles fynsk planstrategi, som forventesat blive offentliggjort medio 2014. Strategi Fyn skalbeskrive, hvordan Fyn skal udnytte sine særligestyrker og potentialer til dels at skabe vækst og ud-vikling på hele Fyn, dels at bidrage til den samlededanske vækstdagsorden. Strategi Fyn formulererFyns målsætninger for den fynske byregions stra-tegiske udvikling ift:••Den fynske byregions rolle og placering i detdanske system af byregionerDen fynske byregions muligheder for at un-derstøtte virksomhedernes konkurrencebetin-gelser gennem planlægning og samarbejderDen fynske byregion identitet som et samletbosætningsområde

Business Region AarhusBusiness Region Aarhus er et erhvervssamarbejdemellem ti østjyske kommuner med i alt godt800.000 indbyggere. Business Region Aarhussamarbejder på tværs af kommunegrænser forat skabe vækst ved igangsættelse af projekter ifælles interesse. Dermed supplerer samarbejdet deenkelte kommuners indsatser for udvikling af egnestyrker, så den erhvervsmæssige mangfoldighedøges, og løfter hele den funktionelle byregionsattraktivitet for erhvervslokalisering, bosætningog turisme. Udvikling af velfærdsteknologi og styr-kelse af produktionsvirksomheder er to væsentligeindsatsområder for Business Region Aarhus, somdesuden samarbejder inden for byudvikling oginfrastruktur, tiltrækning af arbejdskraft, fødevare-området, cleantech, ICT m.m.

2. Danmark i en nordiskog europæisk kontekstGeografisk set ligger Danmark i skæringspunktetmellem Skandinavien og det europæiske kontinentog mellem Nordsøen og Østersøen. Erhvervsliveti Danmark knyttes i stigende grad sammen mederhvervslivet i udlandet. Der er en udstrakt arbejds-deling mellem danske virksomheder og virksom-heder i Tyskland, Sverige og andre lande i Nord-europa. Alle dele af Danmark indgår i samarbejdetog konkurrencen med udlandet, bestemt af demuligheder det lokale erhvervsliv giver, f.eks. indenfor industri, landbrug, søfart og turisme.Danmark fylder ikke meget i Europa. Vores lidtover 5,5 millioner indbyggere udgør ca. 0,7 pct. afEuropas folketal, og arealet på 43.000 km2kun 0,2pct. af Europas samlede areal. Af de hen ved 60millionbyer i Europa er kun en dansk.Danmark og de danske byer spiller alligevelvigtige roller i den europæiske arbejdsdeling, hvadder bl.a. skyldes, at indkomstniveauet iDanmark er højt set i europæisk målestok. Danskelanddistrikter leverer en langt større del af Europasfødevarer end deres andel af areal og befolkning.De to største danske byregioner København ogAarhus er af forskningsprogrammet ESPON klassifi-ceret som såkaldte MEGAs (Metropolitan EuropeanGrowth Areas) på linje med i alt 76 byregioner i 29europæiske lande.Videnøkonomiens udvikling betyder, at jobvækstenoveralt i Nordvesteuropa er kraftigst i storbyom-råder og universitetsbyer, mens andre dele aflandene ikke oplever de samme vækstimpulser.Navnlig den virksomhedsrettede service, organisa-tionerne, forskningen og ledelsen i de privateselskaber søger lokalisering i storbyerne. Resul-tatet er, at jobs og befolkning ofte koncentreresi de større byregioner. Analyser af byerne pegerpå, at forholdsvis mange nordeuropæiske byerhar udviklet særlige styrkepositioner. Det gælderogså de to største danske byer København og

nere til en fælles indsats for regional, bæredygtigvelfærdsudvikling og grøn vækst i hele norden.Vækstspredning fra storbyerVæksten i de nordvesteuropæiske lande er særligknyttet til de såkaldte videnerhverv, det vil sigeerhverv, hvis input til erhvervslivet i særlig gradbestår af kvalificerede tjenesteydelser som f.eks.finansiering, it, design og markedsføring.Globaliseringsprocessen indebærer, at virksomhe-dernes netværk bliver stadig vigtigere. Virksomhe-derne sælger varer og tjenesteydelser til hinandensom led i produktionen, de etablerer forskelligekontaktnet i relation til indkøb, salg og markedsfø-ring, de fusionerer og bygger filialer. Virksomhe-derne ligger i forskellige byer, og deres indbyrdesrelationer og kontakter udgør derfor også geogra-fiske relationer mellem forskellige bysamfund. Virk-somhedernes netværk af geografiske relationer ervigtige for, at økonomisk vækst et sted kan spredestil andre steder.Videnerhvervene er i særlig grad koncentreret istorbyerne. Der er derfor stigende interesse for,hvordan væksten i sådanne virksomheder spredestil andre virksomheder, og dermed også hvordanog i hvilket omfang væksten fra storbyen spredestil det øvrige land.Der udgår to forskellige impulser fra vækstvirksom-hederne. For det første udbetaler virksomhedenløn til de ansatte og køber enkle serviceydelsersom f.eks. rengøring. Både de ansatte og de simpleserviceleverandører hører normalt til i samme bysom vækstvirksomheden eller i byens opland, ogoplandskommunerne får en økonomisk vækst-effekt fra f.eks. bosatte udpendlere. Den andenimpuls opstår gennem, at der sker en spredningaf innovationer fra virksomheden til dens sam-arbejdspartnere og leverandører, når de aktivtinddrages i udviklingen af især kundedesignedeydelser. Denne spredning af innovationer førertil en vækst baseret på teknologisk fornyelse i deberørte virksomheder.En undersøgelse af industrivirksomheders leveran-dører foretaget af en række nordiske institutter harpåvist, at virksomhederne uden for de store byre-gioner indkøber viden og specialprodukter af højkvalitet til brug for produktionen fra virksomhederi storbyerne, mens virksomheder der ligger i stor-byerne hovedsageligt har leverandører fra deresegen region. Storbyernes erhvervsliv er derfor

central for virksomhederne landet rundt, ogvirksomhederne her har særligt gunstige forud-sætninger for innovation.Den nordiske regionalforskningsinstitution Nordre-gio har undersøgt den geografiske spredning afinnovationer inden for finansservice og it gennemen analyse af lokaliseringen af firmaernes filialnet-værk. Nordregio konstaterer, at:•relationerne mellem de nordiske hovedstæderer stærke, stærkere end de nordiske hoved-stæders relationer til byregioner uden for Nor-den (hvor der dog også er mange relationertil specielt London og New York) og stærkereend til de øvrige byer i hjemlandet.innovationer og vækst, som udvikles i finans-service og it i nordiske hovedstæder, forment-lig i højere grad overføres til andre nordiskehovedstæder end til andre byregioner.forbindelserne mellem hovedstadsregionerneog de øvrige byer i hjemlandet er mere omfat-tende i Sverige og Finland end i Danmark ogNorge. Det indikerer, at spredning af vækst oginnovation fra hovedstaden til det øvrige landkan være stærkere i Sverige og Finland end iNorge og Danmark.

Nordregio har kun undersøgt firmaer, som harmindst en afdeling i en af de fire store hovedstads-regioner i Norden. Projektets resultater siger derforikke noget direkte om vækstspredning fra regio-nale og mindre centre til deres opland.Også OECD har i sin analyse af København fra2009 konstateret, at København har et alsidigt er-hvervsliv, hvor en robust kombination af eksporter-hverv sikrer konkurrenceevnen. Bioteknologi ogforskellige serviceerhverv er centrale herfor. OECDkonstaterer endvidere, at den sociale segregationer begrænset sammenlignet med andre europæi-ske storbyer.OECD konstaterer imidlertid også, at væksten iKøbenhavn i årtiet 1995-2005 var lavere end iandre sammenlignelige byer i Nordvesteuropa.Det samme gjaldt produktiviteten, hvad der kanhænge sammen med, at ud over bioteknologi erKøbenhavn ikke stærkt specialiseret i teknologiin-tensive brancher.OECD anbefaler, at staten sammen med Køben-havnsområdets regioner og kommuner gennem

en indsats for videregående uddannelse og forsk-ning løser to vigtige problemer, som svækker pro-duktiviteten, nemlig mangelen på højtkvalificeretarbejdskraft og den forholdsvis svage innovati-onsevne. OECD finder også, at en forbedring afmiljøtilstanden, en bedre boligstandard og enudbygning af infrastrukturen vil kunne bidrage til atstyrke Københavns attraktivitet. OECDs analyse oganbefalinger vil indgå i arbejdet med regeringenshovedstadsstrategi.Visioner for ØstersøområdetMinistrene med ansvar for fysisk planlægning i de11 lande omkring Østersøen vedtog i 2009 et fæl-les fremtidsbillede for Østersøområdet. Fremtidsbil-ledet understøttes af en række forslag til hand-linger, herunder et styrket samarbejde mellembyerne i Østersøområdet og en udbygning af dentrafikale infrastruktur, specielt på den østlige side afØstersøen. Ministrene finder, at storbyerne i områ-det har det befolkningsmæssige og erhvervsmæs-sige grundlag for at spille en aktiv og strategiskrolle for at mobilisere Østersøområdets potentialer.Byerne kombinerer en velkvalificeret arbejdskraftog teknologisk førende virksomheder inden forbioteknologi, ingeniørvidenskab og it.Ministrene peger på to områder, hvor et samarbej-de mellem byer på tværs af grænserne vil kunnestyrke byerne internationalt. Det gælder dels byer-ne i Den Finske Bugt: Sankt-Peterburg, Helsingforsog Tallinn, dels byerne ved den vestlige ende afØstersøen med København, Malmø, Hamburg ogRostock som de ledende.

og manglen på arbejdskraft i Storkøbenhavn, mener herefter stabiliseret.Desuden foretager mange fra Skåne indkøb ellerbesøger kulturtilbud i Københavnsområdet ogNordsjælland, ligesom mange sjællændere købervarer og service i Sverige. Københavns Lufthavn erhovedlufthavn for flytrafik udenrigs for folk medbopæl i Sydsverige. Pendling og transport medandre formål mellem Skåne og Sjælland er underniveauet for indenlandsk pendling i Danmark.En styrket Øresundsregion med et fælles bolig- ogarbejdsmarked gavner hovedstadsområdet pågrund af adgangen til et større regionalt markedog udbud af kompetencer. Og en styrket Øre-sundsregion giver også særlige muligheder tilnaboområderne, det øvrige Sjælland og Skåne,som kan trække på storbyens mange ressourcer.Potentialet ved et tættere samarbejde er dog langtfra udnyttet. Endnu er det sådan, at virksomheder-ne på begge sider af Øresund normalt foretrækkerleverandører fra hjemlandet, som kender hjemlan-dets normer, standarder og forskrifter – også selvom en leverandør på den anden side af sundet

Planlægning på tværs af grænserneØresundKøbenhavn er det historiske, befolkningsmæssigeog funktionelle tyngdepunkt i Øresundsregionen,der med Skåne og Østdanmark har i alt 3,8 mio.indbyggere, heraf en tredjedel i Sverige. Øresunds-regionen rummer et stort udviklingspotentiale ikraft af de forskellige attraktioner, kulturer ogkompetencer, som findes på dansk og svensk side.Der sker en løbende integration i Øresundsregio-nen. I 2012 boede ca. 25.000 danskere i Skåne,svarende til 2 pct. af landsdelens befolkning. I 2010pendlede 18.000 mennesker over Øresund, næ-sten alle fra en bopæl i Skåne til en arbejdspladspå Sjælland. Pendlingen fra Skåne til Sjælland stegkraftigt frem til 2008 som følge af højkonjunkturen

er fuldt konkurrencedygtig på pris og geografiskkan ligge tættere på. Men naturligvis er der ogsåsamarbejder mellem erhvervsvirksomheder på deto sider af sundet. Det mest kendte eksempel erMedicon Valley Alliance, et samarbejde mellem ca.300 virksomheder, hospitaler og andre tilknyttetsundhedssektoren.Øresundsregionen i grænseoverskridende ter-ritorialt EU samarbejdeDe regionale myndigheder i Danmark og Sverige,står for udviklingen af Øresundsregionen. Deregionale myndigheder på de to sider af Øresundhar i fællesskab fremlagt en vision for Øresundsre-gionens infrastruktur og byudvikling (ØRIB) medforskellige scenarier for den geografiske bolig- ogerhvervsudvikling og den trafikale infrastruktur iområdet frem til år 2045.Den langsigtede vision er at skabe et fællesarbejds- og boligmarked i Øresundsregionen, somskal være et stærkt center i Østersøområdet ogNordeuropa. Den fælles vision skal følges op påbegge sider af Sundet, bl.a. ved at regionale ogkommunale myndigheder med opbakning fra deto stater individuelt bidrager til at skabe gunstigerammebetingelser.Et overordnet mål med ØRIB har været at skabeen fælles referenceramme og forståelse af sam-menhængene mellem den fremtidige trafikaleinfrastruktur og byudviklingen med boliger og ar-bejdspladser. En referenceramme som skal kunnebruges af Øresundsregionens aktører og myndig-heder i arbejdet med overordnede strategier.Som opfølgning på ØRIB har en række regionaleaktører på begge sider af Øresund etableret pro-jektet IBU-Øresund (Infrastruktur og Byudvikling iØresundsregionen). Formålet med projektet er atbidrage med et nyt strategisk grundlag for udvik-ling i Øresundsregionen, som kan styrke regionenskonkurrencekraft og attraktivitet. Projektet ledesaf Region Skåne, Region Hovedstaden og RegionSjælland.Regioner i Kattegat og Skagerrak i grænseover-skridende territorialt EU samarbejdeI Danmark samarbejder Regioner og kommuner iMidtjylland og Nordjylland med regioner og kom-muner i den sydlige del af Norge og det sydvest-lige Sverige. Det sker i EUs grænseoverskridendeterritoriale samarbejde for Kattegat og Skagerrak.

I alt deltager 15 regioner i samarbejdet. I den nuvæ-rende programperiode (2007-2013) er der et del-program under det samlede grænseoverskridendeterritoriale EU program for Øresund, Kattegat ogSkagerrak (Ø-K-S). Derfor omfatter programmetogså fælles projekter med regioner og kommuner iØresundsregionen. Kattegat- Skagerrak området erkendetegnet ved lange geografiske afstande, hvorprogrammet giver mulighed for at styrke samar-bejdet mellem regioner og kommuner i Jylland ogderes partnere i Norge og Sverige, der grænserop til Kattegat og Skagerrak. Delprogrammet forKattegat og Skagerrak vil fortsætte i 2014-2020inden for rammerne af det europæiske territorialesamarbejde for Øresund-Kattegat-Skagerrak. Detforventes, at satsningsområderne bliver innovation,grøn økonomi, transport og beskæftigelse.Regioner i det dansk - tyske grænseland ogomkring Femern Bælt i grænseoverskridendeterritorialt EU samarbejdeRegion og kommuner i Syddanmark og tyskeregionale og lokale myndigheder har i den nuvæ-rende programperiode (2007-2013) samarbejdeti projekter om fælles udfordringer i det grænse-overskridende territoriale EU program for grænse-landet. På Sjælland deltager region og kommuneri et tilsvarende grænseoverskridende territorialEU program for Femern Bælt. I det kommendeprogram for europæisk territorialt samarbejde(2014-2020) etableres der et samlet dansk-tysk pro-gram for deres grænseoverskridende territorialeEU samarbejde, hvor de to hidtidige programmerindgår som delprogrammer. Det skal ses i lysetaf den fremtidige faste Femern forbindelse, somskaber erhvervsmæssige muligheder, men ogsåudfordringer regionalt og lokalt. Fælles tværna-tionale indsatser kan bedre løse udfordringer ogskabe merværdi for de nye muligheder.Sønderjylland-SchleswigDe fire sønderjyske kommuner har sammen medtre regionale myndigheder i tysk Schleswig dannet”Region Sønderjylland - Schleswig.”Formålet med samarbejdet er at styrke udviklingeni den fælles grænseregion. Det sker bl.a. ved atfremme det arbejdsmarkedspolitiske samarbejdehen over grænsen og ved at etablere informations-systemer med oplysninger fra hele området.Desuden arbejdes der for at fjerne hindringer ogbarrierer for grænsependling mellem Danmark og

Tyskland, og samarbejdet leverer informationer forarbejdstagere, arbejdsgivere og myndigheder omskat, social sikring og arbejdsmarkedet.Der har da også gennem årene frem til finanskri-sen været en stigende pendling over grænsen,specielt til Danmark, og såvel grænsehandel somindkøbene i Flensburgs butikker har et betydeligtomfang.Den faste forbindelse over Femern BæltDer er truffet aftale mellem Danmark og Tysklandom, at der bygges en fast forbindelse på tværs afFemern Bælt. Det foretrukne anlæg er en sænke-tunnel til biler og tog, og formentlig udpeges Rød-byhavn som produktionsplads for tunnelelementer.Længden på den faste forbindelse bliver 18 km,og prisen forudses at blive ca. 41 mia. kr. (i 2008priser). Byggeriet forudses gennemført i årene2015-2021.I byggeperioden vil denne store investering skabetusindvis af jobs, dels i byggeriet af den faste for-bindelse, dels i supplerende service til forsyningaf de ansatte. Mange af disse jobs vil gå til lokalehåndværks- og servicevirksomheder på Lolland-Falster.Men den faste forbindelse skal ikke bare skabevækst i byggeårene. Forbindelsen skal søges ud-nyttet til også på længere sigt at fremme udviklin-gen lokalt og give den sydøstlige del af Danmark ettiltrængt løft i årene fremover.Den faste forbindelse over Femern Bælt under-støtter det grænseregionale samarbejde mellemDanmark og Tyskland.

den geografiske udvikling inden for generelleoverordnede samfundsområder som f.eks. energi,detailhandel og transport på linje med principperfor støtte til regional udvikling og landbrug. Princip-per som den danske fysiske planlægning vil skullerespektere. Arealplanlægningen vil fortsat være ennational kompetence.EUs politik har territoriale konsekvenser. F.eks.fordeler EU gennem landbrugsstøtten betydeligebeløb til forskellige landdistrikter, først og fremmestved at bruge indtægter som skaffes i byerne. Ogsåpolitik for f.eks. konkurrence, miljø og transportvurderes at have territoriale konsekvenser forudennaturligvis regionalpolitikken.Tværnationalt samarbejdeTerritorial samhørighed handler også om grænse-overskridende spørgsmål, hvor løsninger forudsæt-ter samarbejde. Deler man naturressourcer ogmiljøproblemer i et større geografisk område påtværs af landegrænserne, er tværnationalt samar-bejde om bæredygtig forvaltning af natur og biodi-versitet vigtigt. Det er f.eks. tilfældet for Nordsøen

EUs politik af betydning forlandsplanlægningenSamarbejde om planpolitikkenI Lissabontraktaten er der tilføjet et mål om ter-ritorial samhørighed på linje med EUs hidtidige målom økonomisk og social samhørighed. Hvad ter-ritorial samhørighed indebærer for planpolitikkeni EU og medlemslandene vil blive konkretiseretsom led i forvaltningen af EUs strukturfonde i dekommende år.Diskussionen af planpolitikken i tilknytning til Lis-sabontraktatens mål om territorial samhørigheder i sin kerne en diskussion om principperne for

og for Østersøen. Tværnationalt samarbejde kanogså være ramme om samarbejde om vedva-rende energi, it og transport, som fremmer grønvækst og erhvervsudvikling. Det næste programvil styrke den territoriale integration gennem enindsats med fokus på en mere innovativ, bedretilgængelig og mere bæredygtig Østersøregion.Nordsøprogrammet forventes at prioritere smartinnovation og vækst, ren og grøn økonomi ogbæredygtig mobilitet. Det europæiske territorialesamarbejde bliver derfor et vigtigt virkemiddel foropfølgningen af Lissabontraktatens nye mål omterritorial samhørighed.Strukturfondene 2014-2020Der skal vedtages nye forordninger for EUs struk-turfonde, som skal gælde for årene 2014-2020.EU-Kommissionen offentliggjorde i oktober 2011forslag hertil. Forslaget forhandles aktuelt i EUsministerråd og EU-Parlamentet.I hovedtræk fortsættes den hidtidige politik forregional støtte, men revisionen vil koncentrereressourcerne om mål og indsatser, der understøt-ter EUs strategi for 2020 om smart, bæredygtig oginkluderende vækst.Med forslaget til forordninger lægges der op til, at5 pct. af de regionalfondsmidler, som medlems-staterne modtager, skal anvendes til at fremmebæredygtige byer. Implementeringen heraf vilskulle ske i overensstemmelse med udfordringernei det enkelte medlemsland.

Arealforbrug til byer og infrastrukturSom led i EUs 2020-strategi har EU-Kommissionenoffentliggjort sin ’køreplan for et ressourceeffektivtEuropa, 2020’. Sigtet er at afkoble vækst fra for-brug af naturressourcer, styrke konkurrenceevnenog anvise veje til bæredygtig forvaltning af energi,vand, luft, areal og jord. Køreplanen indeholderforslag til milepæle for en bred vifte af temaer,herunder også for arealanvendelse.Der inddrages for tiden årligt et areal i EU på over1000 km2til boliger, erhverv, infrastruktur og rekre-ative områder - heraf befæstes omkring halvdelen.Det medfører langsigtede bindinger af arealerne,som det efterfølgende er vanskelige at ændre. Are-alinddragelsen til by og infrastruktur giver mindreplads til produktion af fødevarer, energiafgrøder,natur og opretholdelse af økosystemer.EU-Kommissionen, EU’s miljøministre og EUParlamentet nåede juni 2013 til politisk enighedom forslag til 7. Miljøhandlingsprogram frem til2020, ”Et godt liv i en ressourcebegrænset verden”.Programmet fastlægger ni prioriterede mål forEU’s miljøindsats, som skal nås i 2020. Et af måleneer, at et flertal af byerne i Unionen er i gang med atgennemføre politikker for bæredygtig byplanlæg-ning og design. EU-Kommissionen skal bl.a. følgeop med forslag til kriterier for vurdering af byersmiljømæssige bæredygtighed.

3. Grøn omstilling,klimatilpasning,ressourcer og grøn energiEn langsigtet og omfattende grøn omstilling afDanmark kan skabe grundlaget for at bevare ogudvikle nye produktions- og videnarbejdspladser.Den grønne vækst kan forene fordelene ved etbedre miljø med en stigende beskæftigelse.længere tørkeperioder og kraftigere regnskyl.Årsmiddelnedbøren i Danmark forventes at stigemellem 30 og 70 mm og årsmiddeltemperaturenmed ca. 1,2 �C frem mod 2050 sammenlignetmed referenceperioden 1961 - 1990.Om vinteren forventes mildere vejr, hvilket bl.a.betyder, at planternes vækstsæson bliver forlæn-get, og antallet af frostdøgn kan falde. Somrenekan blive varmere, og der kan komme flere og læn-gere hede- og varmebølger. Vi vil sandsynligvis seen stigning i stormstyrken, specielt over Nordsøen.De fremtidige ændringer i vindforholdene i Dan-mark er dog mere usikre end den fremtidige tem-peratur og nedbør. Endelig forventes en generelvandstandsstigning i havene omkring Danmark på10-50 cm frem til 2050 og 20-140 cm frem til år2100. Dette vil sammen med ændrede vindmøn-

stre føre til øgede stormflodshøjder særligt iVadehavet.Disse tendenser ligger i forlængelse af klimaæn-dringerne i de seneste årtier, se figur 15.Konsekvenser af klimaændringerneKlimaændringer er en udfordring for både deneksisterende arealanvendelse og for kommendedispositioner af arealer.Problemerne kan både skyldes øget nedbør, krafti-gere stormfloder og forhøjet hav- og grundvands-stand, som kan få den konsekvens, at de påvirkedearealer kan blive uegnede til såvel ny bebyggelsesom byudvikling, infrastruktur, jordbrug og rekrea-tive formål. Også værdifuld natur og landskabelige,geologiske og kulturhistoriske værdier kan gå tabt.Ekstremt regnvejr og skybrud kan betyde, atbydele og boligområder oversvømmes, og atkloakkerne ikke vil have kapacitet til at lede vandetvæk. Udsatte dele af vej- og jernbanenettet kanperiodevis blive sat under vand.Mange steder kan landbrugsjord komme til at ståunder vand. Det er særligt de marker, der liggerkystnært uden højvandsbeskyttelse, nær vandløbeller i lavtliggende områder, som er i risiko for atblive oversvømmet.Muligheder for tilpasningEt afgørende tiltag kan være at begrænse byggeri irisikoområder, hvor det ellers ville udløse betyde-

lige ekstraudgifter til afhjælpning som kystbeskyt-telse, digebyggeri, infrastruktur, pumpning mm.Også etablering af vådområder som bufferområ-der kan være et markant bidrag til et klimatilpassetDanmark.Der er i maj 2012 vedtaget en ændring af planlo-ven, som giver kommunerne et nyt redskab, såde får mulighed for bl.a. at forebygge fremtidigeoversvømmelser i lokalplanerne. Indtil lovændrin-gen har kommunerne alene benyttet såkaldte ar-kitektoniske og funktionelle forhold som planlæg-ningsmæssige begrundelser, når de udarbejdedelokalplaner.Traditionelt har den umiddelbare løsning til athåndtere mere ekstremregn dels været at læggestørre kloakrør, dels at bygge regnvandsbassiner.Med ændringen af planloven får kommunerneogså mulighed for at tilgodese alternative løsnin-ger, herunder privates håndtering af vand på egnearealer, som f.eks. nedsivning via faskiner, opsam-ling i bassiner, grønne tage mv.Inden for de seneste år har flere kommuner ogvandforsyningsselskaber gennemført projektermed det formål at tilpasse sig klimaforandringerne.En række af disse projekter har betydning forlandbrug, skov og anden natur og giver godemuligheder for bedre friluftsmuligheder, højerenaturkvalitet og større biodiversitet.I mange tilfælde går naturens dynamik på tværs afkommunegrænserne. Et samarbejde mellem nabo-

og testpladser og vil kunne foregå mange steder.Den nødvendige sammenhæng mellem teknologi-udvikling, afprøvning og produktion kan benyttestil at skabe kompetencer og jobs overalt i landet.Også de eksportmuligheder den grønne omstillingindebærer kan indgå i en regionalpolitisk satsning.BiogasanlægBiogasanlæggene er en grøn investeringsmu-lighed, hvor husdyrgødning anvendes på enmiljømæssigt bedre måde samtidigt med, at derudvindes grøn energi. Biogassen gavner samfun-dets energibalance, reducerer miljøproblemernefra husdyrproduktionen og reducerer klimabelast-ningen. Samtidig vil biogas give en mulighed for atstyrke landbrugets økonomi. Desuden kan andetorganisk affald end blot husdyrgødningen, f.eks.fødevareaffald fra industrien, også genanvendespå biogasanlæg.Ved at udvikle ny viden om anvendelsen af bio-brændsel til energiforsyning og om de miljømæs-sige landvindinger, kan den fortsatte udvikling afmiljøteknologi inden for fødevareproduktion oglandbrug stimuleres. Herved udbygges de grønnestyrkepositioner, som Danmark er kendt for.Biogas kan dermed bidrage til en grøn økonomiog erhvervsudvikling, som gør Danmark klar tilen fremtid, hvor al energi er vedvarende. Samtidigtbidrager biogasanlæg til at løse landbrugets sti-gende behov for at minimere udledningen affosfor og kvælstof.Udbygningen af biogassektoren bidrager samtidigrelativt effektivt til beskæftigelse og erhvervsudvik-ling i de tyndtbefolkede landkommuner.Nye vindmøllerDanmark har siden den første oliekrise i 1973omlagt sin energiforsyning og udviklet sin egen

Forebyggelse af klimaforandringerDe menneskeskabte udslip af drivhusgasser førertil klimaforandringer. Udslippet af CO2er det vig-tigste at reducere. Den samlede udledning af CO2iDanmark var i 2012 blevet 25 pct. mindre end denvar i 1990, se tabel 11. Udslippet af CO2i husholdnin-gerne var faldet med 46 pct. og i erhvervene med36 pct. Derimod var udslippene fra transporten 15pct. højere end i 1990, og transporten var såledesden væsentligste årsag til, at den samlede udled-ning ikke er faldet mere, end den er. Dette skyldes,at trafikarbejdet i samme periode er steget lige såmeget som CO2-udslippet i sektoren. Mobilitet ercentralt for vores dagligdag og følger historisk denøkonomiske vækst. Det er derfor vigtigt at se på,hvordan CO2fra transporten kan reduceres, udenat mobiliteten begrænses unødvendigt. Kyotopro-tokollen kræver, at emissionen af drivhusgasser i2008-12 skal være reduceret med 21 pct. i forholdtil 1990, og der er brug for en fortsat indsats for atnå dette mål.I 2012 dækkede vedvarende energi lidt over 23 pct.af det samlede energiforbrug. I 1990 var andelengodt 6 pct., se tabel 12.Den grønne omstilling af økonomien vil kræveinnovationer af mange slags. Teknologien skaludvikles, f.eks. inden for energiudnyttelse, biotek-nologi, nanoteknologi og it. Dette vil i stort omfangske i tekniske forskningscentre i de større byer.Teknologien skal afprøves i produktionen underrealistiske forhold. Det kræver forsøgsproduktioner

energiproduktion af olie, naturgas og vedvarendeenergi. Samtidig er der gennemført energieffektivi-sering, så der på trods af en økonomisk vækst iperioden kun er sket en mindre stigning i energi-forbruget.De klimamæssige vilkår i Danmark gør vindenergitil en af de mest oplagte vedvarende energikilder,da vindforholdene er mere gunstige for elprodukti-on end i de fleste andre europæiske lande. Dertilkommer, at Danmark siden 1970’erne har opbyg-get en stærk teknologisk og forskningsmæssigkompetence inden for vindenergi, og vindmøllerhar gennemlevet en så betydelig teknologisk ud-vikling, at vindkraft er blevet en konkurrencedygtigvedvarende energikilde.Ved udgangen af 2012 var der opstillet 4.566 vind-møller på land med en samlet effekt på godt 3.200MW. Vindmøllerne på land producerede i 2012 –hvor det blæste noget mindre end i 2011 - 6,46TWh.Nye testmøllerPlanlægningsarbejdet for testmøller er en del afden aftale om placering af testpladser for vindmøl-ler, som blev indgået af aftaleparterne om placerin-gen af det nationale testcenter for vindmøller iØsterild i maj 2010. Ud over testcenteret i Østerilddrejer det sig om særlige testområder til prototype-møller samt områder til test af såkaldte serie0-møller. Identifikationen af pladser skal bidrage tilat sikre Danmarks forspring på vindmølleteknologiog bevare danske arbejdspladser i vindmølleindu-strien.

Der er identificeret 7 potentielle arealer til pro-totypemøller og 24 potentielt egnede områdertil serie 0-møller. Kommunerne kan igangsætteudarbejdelsen af det nødvendige plangrundlag,så arealerne sikres mod anden anvendelse, indtiletablering af forsøgsmøller bliver aktuel.Planlægning for solcelleanlægNår der ønskes opstillet solenergianlæg af en så-dan karakter, at det kræver planlægning på lige fodmed andre større tekniske anlæg, vil Miljøministeri-et arbejde for, at anlæggene placeres der, hvor detud fra en samlet vurdering er mest hensigtsmæs-sig, og at det som udgangspunkt kun er tekniskeanlæg, der på grund af miljømæssige, planlæg-ningsmæssige eller funktionelle hensyn ikke kanligge i tilknytning til byområderne, der lægges ud idet åbne land. Derved understøttes en fortsat klargrænse mellem byen, og de funktioner som knyt-ter sig til byen og det åbne land. Miljøministerietvil også fremover have fokus på, at etableringen afde større solenergianlæg i Danmark sker gennemen egentlig planlægning og ud fra en afvejning afrelevante planlægningsmæssige og miljømæssigehensyn.Hvis der opstår et behov for at revidere det eksiste-rende grundlag for opstillingen af solenergianlæg,vil regeringen fortsat arbejde for en balanceretudvikling, så vi i fællesskab kan opfylde voresforpligtigelser i omstillingen til mere vedvarendeenergi samtidig med, at vi værner om landetsunikke natur og landskabelige værdier.

Bæredygtig mobilitetByerne kan beskrives som sammenhængende sy-stemer af infrastruktur, der håndterer de forskelligeflows af ressourcer, information, folk, energi, affaldosv. I den bæredygtige by er byens struktur tænktsammen med disse flows på en måde, der sikrerstørst mulig effektivitet. Byens indretning skaberrammerne om ressourceforbruget, men også deteknologier der anvendes, og den infrastrukturdet kræver, stiller krav til byens indretning. Ogsåbymønsteret i sin helhed har indflydelse på trans-portbehovet.Tetraplan har udarbejdet en analyse for Miljø-ministeriet, som viser, at jo tættere på bymidtenarbejdspladsen placeres, des mindre bruges bilsom transportmiddel til arbejdspladsen, se figur 16.Det er især andelen af cykler, der stiger, når virk-somheden er placeret i de centrale dele af byen,således at de cykelvenlige ture - ture på under 5km - i mange kommuner udgør en tredjedel afbolig-arbejdstrafikken.

4. Byerne- på vej mod bæredygtighedByerne i Danmark danner et mønster, der dækkerhele landet. Byerne danner rammen om mangemenneskers hverdagsliv og skal derfor være at-traktive at leve i. Byer skal kort sagt være bæredyg-tige, både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Deter centralt for både den økonomiske vækst og fordanskernes livskvalitet, at byerne fungerer godt;at der er levende bymidter, velindrettede bydeleog forstæder, alsidige bykvarterer med en varieretboligsammensætning, arbejdspladser, grønnerekreative områder og en effektiv infrastruktur.Byen skal rumme plads til mange forskellige men-nesker, mange aktiviteter og oplevelser. Byerneskal tilbyde rammerne for et godt og sundt hver-dagsliv og give mulighed for forskellige former forbosætning. Det handler om åbne, grønne områder,nye blå initiativer, nye oplevelser og friluftsaktivite-ter og nye moderne bydele med en høj social- ogmiljømæssig bæredygtighed, herunder ren luft ogfravær af støj. En attraktiv, grøn og sund by er ogsåmed til at tiltrække virksomheder og arbejdskraft.Samtidig kan Danmark få en global førerposi-tion og nye eksportmuligheder, hvis vi finder deløsninger, der sikrer trygge, grønne, udviklende ogøkonomisk voksende byer.

Op mod 4,9 mio. mennesker eller mere end 87 pct.af befolkningen bor i landets 1423 bymæssige be-byggelser med over 200 indbyggere. Ca. 415.000af disse bor i landsbyer med mellem 200 og 1000indbyggere, mens knap 80 pct. bor i de større,egentlige byer, se tabel 13. En del af bebyggelsernehar, selv om de af Danmarks Statistik regnes somselvstændige byområder, karakter af at væreforstæder til landets hovedbyer, men mange ercentre for større eller mindre oplande.Mange af de lidt større byer har en historie somkøbstad fra middelalderen eller senere og meden bebyggelseshistorie, hvor den gamle bykernemed årene er udvidet med etagehusforstæder,parcelhuskvarterer og erhvervsområder, så de idag består af en række distinkte kvarterer ellerbydele. Adskillige af de mindre byer er opstået somstationsbyer i årene omkring år 1900 eller er groetfrem som administrative hovedbyer i kommuner-ne, specielt efter kommunalreformen i 1970.Den bebyggelsesmæssige situation afviger megetbyerne og kvartererne imellem afhængigt af byensbebyggelseshistorie, erhvervsudvikling, admini-strative opgaver mm. Den fysiske planlægning forbyens omdannelse afspejler disse komplekseforhold.

Der er i dag udstedt landsplandirektiver, der gørdet muligt at udlægge de 8.000 nye sommerhus-grunde, som planloven giver adgang til.Vækst i det bebyggede arealI løbet af årene 2004-2011 er arealet af bebyggedegrunde i byerne, ifølge en opgørelse i Miljømini-steriet, vokset med 9.370 ha, hvoraf ca. 2/3 er tilboligformål. I den samme periode er det areal, derbruges til veje, øget med ca. 2.500 ha Det samledeareal, der i denne periode er inddraget til by oginfrastruktur er dermed ca. 11.900 ha.

Byernes arealByzonen er siden år 2000 blevet udvidet med430 km2eller 18 pct., se tabel 14. I gennemsnit erbyzonen blevet udvidet med 36 km2hvert år. Knaphalvdelen af udvidelsen er sket i de seneste fire år,hvad der bl.a. skyldes, at de nye kommuner efterkommunalreformen har udlagt nye byvækstområ-Lokalisering af erhvervSkiftet fra industrisamfund til vidensamfund harmedført en række ændringer i produktionen indenfor byerhvervene. Fremstillingsvirksomhedernerummer mere forskning og udvikling, og deres

produktion er mindre miljøbelastende. Der anven-des mere højtuddannet arbejdskraft, og antallet af’kontorlignende’ arbejdspladser stiger. Samhande-len øges, og det indebærer også mere godstrans-port, centralisering af lagre og et fokus på optimallokalisering i forhold til godstransportens ruter.Virksomhedernes ønsker til lokaliseringMiljøministeriet har i årene 2010 til 2012 gennem-ført en række projekter om planlægningen forerhvervslivet. En af undersøgelserne om virksom-hedernes ønsker til lokalisering har påvist, at det erfælles for alle virksomhedstyper, at de prioriterertilgængelighed meget højt. Det gælder uanset omder er tale om transporttunge virksomheder, derhar behov for let adgang for godstransport, ellerkontorvirksomheder med mange ansatte.Uden for hovedstadsområdet er det primært biltil-gængelighed, virksomhederne prioriterer. Men selvom flertallet af deres ansatte kommer i bil, svarerover halvdelen af virksomhederne, at de anser

nærhed til kollektiv trafik som vigtig for deres geo-grafiske placering.For de relativt få miljø- og transporttunge virksom-heder er det fortsat vigtigt at ligge adskilt fra by ogmiljøfølsomme omgivelser. Men for flertallet af virk-somheder er bymæssige omgivelser og adgangtil byfunktioner kvaliteter de sætter pris på. 47 pct.af virksomhederne mener, at de er bedst placereti bymæssige omgivelser, og 57 pct. af virksomhe-derne mener, at de kan ligge i bymæssig sammen-hæng, hvis de trafikale forhold er i orden.Det er kun 10 pct. af virksomhederne, der oplevermiljøkonflikter med naboerne, og det er kun 5 pct.,der mener, at miljøproblemer er hæmmende forderes udvikling.Sammensætningen af virksomheder i erhvervsom-råderne spiller en vis rolle, men samtidigt svarermange virksomheder, at de ligger fint i blandedeområder med forskellige typer erhverv.

Udbuddet af erhvervsarealerEn opgørelse for Miljøministeriet af ubebyggedematrikler i erhvervsområder viser, at arealet aftomme grunde er ca. 29.000 ha og kan rumme eterhvervsbyggeri på godt 100 mio. m2. Det svarer tilerhvervsbyggeriet i 50-60 år. Hertil kommermuligheder for udvidelse på egen grund svarendetil 30-35 års byggeri. Ud over arealer til nybyggerier der også i mange tilfælde mulighed for at om-danne eksisterende bygninger til nye formål. Selvom udbuddet af ubebyggede arealer er stort, erdet ikke givet, at disse ligger de rigtige steder ogi de rigtige typer erhvervsområder.Hovedparten af byggemulighederne ligger i egent-lige erhvervsområder, mens kun en mindre delligger i centerområder eller i områder for blandetbolig og erhverv. De egentlige erhvervsområderligger typisk langs indfaldsvejene i de ydre dele afbyerne, se figur 17.Desuden er der byggemuligheder i ”byudviklings-områder”, dvs. områder, der er udpeget til er-hvervsområder i kommuneplanen, men endnuikke er lokalplanlagt. Der er typisk tale om nyudlægi forbindelse med kommuneplanrevision 2009. Ibymidten og de indre dele af byen er der få ube-byggede matrikler. Der er dog en vis rummelighedi havneområder.Tilsammen tegner der sig et billede, hvor der erforholdsvis store byggemuligheder på ubebyg-gede grunde i de ydre bydele og i områder udenfor byerne, mens byggemuligheder i de centraledele af byerne skal skabes gennem omdannelse.Det er derfor sandsynligt, at mange virksomhedervil foretrække en placering uden for byen i stedetfor at investere i omdannelse i bymidten med demedfølgende udgifter til nedrivning, oprydning mv.De store byggemuligheder i de traditionelle er-hvervsområder gør det aktuelt at revurdere deresanvendelse fremover. Nogle af dem bør fastholdestil deres oprindelige formål, mens andre kan om-dannes til egentlige byområder.

der er med til at skabe levende bymidter, er denstore oplevelsesrigdom med høj tæthed og varia-tion i forskellige kunde- og publikumsorienteredefunktioner, som tiltrækker mange mennesker.De mange store og små butikker, der ligger tætsamlet på strøggaden, bidrager i høj grad til atgøre bymidten levende og rig på oplevelser. Menud over strøggaden med alle butikker består denlevende bymidte også af en mangfoldighed af an-dre funktioner som biografer, restauranter, cafeer,kulturhus, parker, torve og pladser mv.Bymidten er en strategisk ressource for byen sam-tidig med, at den også bidrager til byens socialesammenhængskraft. Bymidten er en del af byensidentitet. Bymidtens historie og arkitektur spiller enbetydningsfuld rolle for at tiltrække bosætning ogarbejdskraft til byen. Bymidten har dermed ogsåindirekte betydning for virksomheders lokalise-ringsvalg, selv om det ikke er bymidtens kvaliteter isig selv, der er den afgørende faktor for virksomhe-dens lokaliseringsbeslutning.Mens de største byer trives, har mange mindreprovinsbyer i de senere år oplevet en svækkelse,også af bymidten og dens funktioner.Detailhandelen har gennemgået en strukturudvik-ling, hvor det samlede bruttoetageareal til butiks-formål falder. Udviklingen går i retning af færre,men større butikker, fremgang i de større byer ogtilbagegang i de mindre byer. Der tegner sig etbillede af detailhandelsudviklingen, hvor e-handlenvil øge markedsandele i de kommende år. E-handlen udgør i dag en del af den samlede danskedetailhandel og forventes at stige i de kommendeår. Hvilke konsekvenser dette vil få for struktur-udviklingen i detailhandelsbranchen kendes ikkeendnu, men en udvidet e-handel må forventes atfå betydning for det samlede butiksareal i byerne.Dagligvarebutikker har central betydning for liveti bymidten. Dagligvarebutikker genererer et stortdagligt kundeflow, og er de lokaliseret sammenmed udvalgsvarebutikker, vil typisk 5-10 pct. afturene til dagligvareindkøb blive kombineret medkøb af udvalgsvarer, hvad der kan have afgørendebetydning for udvalgsvarehandelen i bymidten.Når en større dagligvarebutik lukker eller flytterud af bymidten, har det en mærkbar effekt påmængden af kunder i bymidten, og det skabersynlige negative effekter i nærområdet omkringden flyttede eller lukkede dagligvarebutik. En by-

midteorienteret udvikling kan medvirke til at giveden samlede detailhandel i byen et løft, men kunhvis udbygningen ikke overstiger efterspørgslenpå butikslokaler. Tomme butikslokaler har negativeffekt på oplevelsen af bymidten.Eksterne centre har som regel en negativ indfly-delse på handelslivet i bymidten, og påvirker ogsåbutiksudviklingen i oplandet. Storcentre uden forbymidten har en særlig negativ indflydelse påhandelslivet i bymidten, fordi butiksudbuddet oftesvarer til det, som også kan findes i bymidten sam-tidig med, at storcentrene er lokaliseret sammenmed butikker, der alene forhandler særlig plads-krævende varegrupper og andre store udvalgsva-rebutikker. Konsekvenserne af eksterne storcentreer derfor både, at detailhandelen i byerne og ibymidterne i et stort opland reduceres, og at by-midten i byen, hvor storcenteret ligger, oplevertilbagegang eller reducerede udviklingsmuligheder.

Byernes sociale bæredygtighedDet er vigtigt for danskernes livskvalitet, at byernefungerer godt, og at der er plads til danskere medalle slags indkomster, og at der ikke sker en socialopdeling. Det er vigtigt for vores sociale sammen-hængskraft.Der er i de større byer en social opdeling mellemboligkvartererne, bestemt af familiernes indkom-ster. Den sociale opdeling mellem byens kvartererer til en vis grad selvforstærkende. Områder præ-get af velstående familier er attraktive for andre li-gesindede, mens priserne på det private boligmar-ked udelukker mindre begunstigede boligsøgende.Omvendt vil områder præget af arbejdsløshed ogsociale problemer ofte blive forladt af de beboere,der har mulighed for at flytte.Det stigende antal ældres betydning forbyernes indretningDen demografiske udvikling i de kommende årtiervil betyde, at der vil blive flere i pensionsalderen. Ide større byregioner, hvor der forudses en væksti det samlede folketal, vil meget af denne vækstudgøres af ældre mennesker, mens antallet af per-soner i arbejdsalderen og børnefamilier forventesat forblive nogenlunde uændret. I andre dele aflandet vil antallet af pensionister vokse, selv om detsamlede folketal forudses at gå ned. Denne æn-dring i befolkningssammensætningen vil betydeændringer i behovet for boliger, både i de store ogi de små byer.Formodentlig vil efterspørgselen efter nye familie-boliger i de større byregioner ikke vokse i nærsamme omfang, som det hidtil er sket, og behovetfor udlæg og bygning af nye parcelhusområdervil derfor falde. Til gengæld kan det stigende antalældre betyde, at der bliver behov for mere tætbyggeri i nærheden af bykernen.Kommunerne kan imødekomme de ændredebehov på forskellige måder, måske især bestemtaf de eksisterende boligers antal, størrelse, kvalitet,pris og beliggenhed. Også kommunens udviklings-strategi (f.eks. om kommunen prioriterer lokalerhvervsudvikling eller prioriterer at tiltrække bo-sætning af forskellige befolkningsgrupper) vil haveindflydelse på boligudbygningen.

ForstæderneForstæderne rummer store kvaliteter. Særligter der i forstæderne en god adgang til grønneområder, oplevelser og friluftsliv. Desuden udgørforstæderne en vigtig side af byernes historie ogkulturarv. Men forstæderne er udbygget i en tid,hvor ressourceforbruget var stigende, hvor adskil-lelse af boliger og erhverv var i fokus, og hvor bilengav en øget mobilitet. Det har givet byområder, derofte er karakteriseret ved stærk funktionsopdeling,en lav tæthed og en mobilitet bygget på bilen.En stor del af landets befolkning bor i dag iforstæderne, og de rummer mange kvaliteter,der efterspørges, herunder drømmen om husog egen have. Forstæderne indtager en centralrolle i forhold til at indrette fremtidens byer, så deskaber rammerne om en grøn omstilling. I densammenhæng er det oplagt, at nye investeringertænkes ind i en sammenhængende, bæredygtigbyudvikling.Forstæderne udgør en meget stor del af de eksi-sterende byers volumen og rummer derfor ogsåstore potentialer for omstilling. F.eks. kan de ældreerhvervsområder, der ofte rummer en betydeligfortælleværdi, nytænkes i takt med, at industrienikke længere er dominerende. Mange steder skeromstillingen af disse områder spontant i takt med,at nye virksomheder flytter ind i områderne. Andresteder - f.eks. Loopcity på Københavns vestegn -

vigtige færdselsårer. Flere kommuner har derforudarbejdet en strategi for håndtering af skybrud,hvor byens rum bruges til at opmagasinere ellerbortlede regnvand ved skybrud, mens byrum-mene til hverdag har en anden funktion.Mange kloaksystemer er i tætte byområder tilligehårdt belastet, også i forbindelse med den hver-dagsagtige regn, og har ikke kapacitet til at kunnerumme de forventede større regnmængder. Dethar sat gang i udvikling af åbne anlæg i byen til op-magasinering og bortledning af regnen, således atden positivt kan bidrage til nye rekreative oplevel-ser, f.eks. i form af kanaler, regnbede, grønne tageog naturområder. Et eksempel er den kombinere-de skaterpark og regnvandsanlæg Rabalderparkeni Roskilde. Det kan rumme 23.000 m3regnvand,men da tunge og pludselige regnskyl kun opstårfå gange om året, skal kanaler og regnvandsbassi-ner også kunne bruges til aktiviteter, når det ikkeregner så voldsomt. Anlægget er udført i et samar-bejde mellem Roskilde Kommune og RoskildeForsyning med anlægstilskud fra fonde.

Natur, vand og bevægelse i byerneLivskvaliteten i byerne påvirkes også af byernesnaturindhold. Byboerne nyder godt af de oplevel-sesmuligheder, den rekreation og inspiration, somnaturens planter og dyr kan give både i byen selvog i dens omgivelser. Miljøministeriet har sammenmed Friluftsrådet gennemført projektet ”Bedregrønne oplevelser i byen.” I den forbindelse er derudviklet og indsamlet en række værktøjer, somkommunerne kan bruge i planlægningen for atfremme grønne oplevelsesmuligheder.Internationalt har en række byer (f.eks. Tallinn ogFrankfurt) igangsat arbejdet med at opstille etbiodiversitetsindeks (Singapore Indeks), hvor byensbiodiversitet beskrives ud fra en række indikatorer.Artsrigdommen ses i relation til ændringer i area-lanvendelse, habitater, forurening, drivhusgasudslipog brugen af vandressourcerne. Udarbejdelsen afet sådant indeks kan være et skridt på vejen til atinddrage en planlægning for biodiversitet som etbidrag til den samlede kvalitet i byerne.Planlægning af byens rum kan skabe steder ogforløb i byen, der appellerer til aktiv leg og idrætfor både børn og voksne. Ved at arbejde strategiskmed den fysiske planlægning af byen kan kommu-nerne koordinere enkeltstående initiativer og der-ved sikre sammenhængende bevægelsesforløb,der gør byen til et sjovere sted. Dette var omdrej-ningspunktet for det fælles projekt ”Bevægelse ialle planer” mellem Miljøministeriet og Lokale- ogAnlægsfonden. Brøndby Kommune, Hillerød Kom-mune, Kolding Kommune og Tønder Kommunedeltog i projektet og medvirkede til at udviklestrategiske værktøjer.

Fredede og bevaringsværdige bygningerFrem mod 2015 gennemgår Kulturstyrelsen allelandets fredede bygninger og beskriver deres fred-ningsværdier. Det er første gang siden bygnings-fredningsloven blev vedtaget i 1918, at der laves ensystematisk gennemgang af alle fredede bygnin-ger. Med det nye overblik følger, at Kulturstyrelsenskal tage stilling til, om fredningsværdierne i byg-ninger fortsat er til stede, eller om der skal indledesen sag om ophævelse af fredningen. Selv om enfredning eventuelt ophæves, kan der stadig væretale om bygninger med stor bevaringsværdi, somhar betydning i et kulturmiljø. Dette kan f.eks.gælde for en del af de bygninger, der tidligere varfredede i klasse B, hvor det primært var bygninger-nes facade, der skulle sikres gennem fredningen.Mange af disse bygningers bevaringsværdier vilmere hensigtsmæssigt kunne sikres af kommu-nerne, der varetager udpegningen af bevarings-værdige bygninger og kulturmiljøer.Kommunen kan enten udpege bygningerne sombevaringsværdige i kommuneplanen eller sikredem gennem en lokalplan. I særlige tilfælde kanKulturstyrelsen udpege bygninger som bevarings-værdige.

5. Udviklingen ihovedstadsområdetHovedstadsområdet er Danmarks eneste storby-område med en millionbefolkning. Befolkningstalletnærmer sig de 2 mio. Hovedstadsområdet haren størrelse og koncentration af arbejdspladser,institutioner, organisationer, viden og forskning,der gør hovedstaden til en væsentlig drivkraft forudviklingen i hele landet. Hovedstadsområdet rum-mer en lang række funktioner, som kun findes detene sted i landet, og et erhvervsliv som er merealsidigt, specialiseret og differentieret end andresteder i landet. Det storkøbenhavnske arbejdsmar-ked trækker på et stort opland på Sjælland og istigende grad også i Skåne.mark. Lufthavnen er et knudepunkt for lufttrafiki Nordeuropa og har en høj andel transitpassa-gerer. Det har medført, at der er en høj grad afinternationale flyruter. Lufthavnen har samtidig enoptimal beliggenhed nær Københavns centrum,hvor man nemt kan rejse til/fra med metro og togog en god placering i forhold til Øresundsforbindel-sens motorvej og bane. Det af Transportministerietnedsatte Luftfartsudvalg udtrykte i sin redegørelsefra marts 2012 det mål, at Københavns Lufthavnskal fastholde og udvikle sin position som et inter-nationalt knudepunkt for flytrafikken i Norden oghele Østersøregionen.Med den ny krydstogtterminal i Københavns Nord-havn styrkes grundlaget for denne stærkt voksen-de turismeform. Flytningen af containerterminalenfra Københavns indre Nordhavn til ydre Nordhavnsikrer en moderne håndtering af containergods, ogat Københavns Havn fortsat har havnefunktioner.

Med etableringen af Femern Bælt forbindelsen,som forventes at åbne i 2021, får hovedstadsområ-dets internationale tilgængelighed et løft gennemopkoblingen til det nordlige Tyskland. Med anlægaf den ny bane mellem København og Ringstedvia Køge styrkes togtrafikken mellem landsdelene.Banen vil give stationerne Køge Nord og Ny Elle-bjerg ny strategisk betydning som indgange tilStorkøbenhavn.Udvidelser på motorvejsnettets indfaldsveje - KøgeBugt Motorvejen, Holbækmotorvejen ved Roskildeog Helsingør Motorvejen - bidrager ligeledes tilat styrke mobiliteten i hovedstadsområdet og frade øvrige landsdele. Der er ved indfaldsvejene tildet storkøbenhavnske område i syd, vest og nordgode lokaliseringsmuligheder for transport- ogdistributionserhvervene, herunder tilgængelighedmed modulvogntog. Udbygning af motorringvej4 bidrager til at styrke mobiliteten på tværs iregionen.Med metroens cityring, som forventes at åbne i2018, får metroen og den interne kollektive trafik ihele hovedstadsområdet et markant løft. Hermedsuppleres de radiale baner med en ny indre ring-forbindelse.Regeringen har indgået en principaftale medRegion Hovedstaden og de 10 kommuner i Ring-bysamarbejdet om anlæg og drift af en letbane påRing 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj i syd. Letbanenpå Ring 3 vil få direkte skift til alle de radiale banerbortset fra Kystbanen. Glostrup Station vil med let-banen få ny betydning som regionalt knudepunkt.Med letbanen vil banenettet ligesom motorvejsnet-tet være bedre tilpasset en situation, hvor stadigflere pendler på tværs i storbyområdet.Med trafikaftalen fra 20. juni 2012 mellem rege-ringen og folketingets øvrige partier, bortset fraEnhedslisten, er der afsat et statsligt bidrag til etab-lering af en ny metrolinje til Nordhavn. I en andentrafikaftale fra 12. juni 2012 mellem regeringen,Dansk Folkeparti og Enhedslisten, indgår, at deriværksættes en analyse af et sammenhængendekollektivt trafiknet i hovedstadsområdet med fokuspå nye trafikknudepunkter samt en analyse afmulige metro- og letbaneløsninger.Cyklisme er en billig, sund og forureningsfritransportform. Det er en vigtig prioritering forregeringen at fremme cyklismen. Udbygning medcykelstier, herunder ”cykelsuperstier”, spiller derfor

en central rolle i de trafikaftaler, som regeringenhar indgået.Transportkorridorer til fremtidigoverordnet infrastrukturTransportkorridorerne har været et strategiskelement i hovedstadsområdets planlægning sidenregionplanlægningens start. Korridorerne har væ-ret fastlagt som arealreservationer til overordnedeinfrastrukturanlæg. Formålet er at fremtidssikrehovedstadsområdets tilgængelighed. Fremtidigetrafikanlæg og tekniske anlæg i transportkorrido-ren skal placeres og udformes med hensyntagentil landskabs-, natur- og kulturværdier.I 2010 nedsatte den daværende miljøminister påbaggrund af spørgsmål i Folketinget et embeds-mandsudvalg med deltagelse af de ministerier, derhar ansvar for overordnet infrastruktur. Udvalgetskulle vurdere behovet for at præcisere og moder-nisere arealreservationerne til transportkorridorer.Udvalgets rapport anbefaler ud fra overordnedesamfundsmæssige hensyn, at transportkorridorer-ne opretholdes. Behovet for transportkorridorernemå aktuelt ses i sammenhæng med spørgsmåleneom en eventuel overordnet vejforbindelse langsRing 5 og en eventuel Kattegat-forbindelse. Trans-portkorridorerne er ligeledes aktuelle i forbindelsemed den svenske regerings overvejelser om eneventuel fast forbindelse mellem Helsingør ogHelsingborg.Udvalget anbefalede visse lokale justeringer påstrækninger, hvor det med høj grad af sikkerhedvurderes, at der ikke bliver behov for nye infra-strukturanlæg. Udvalgets anbefalinger ligger tilgrund for Fingerplan 2013.

Udviklingstendenser i folketal,boligbyggeri og arealbehovBefolkningstallet i hovedstadsområdet er voksetrelativt meget i de seneste år sammenlignet medtidligere. Mens den årlige vækst i et par årtierhar ligget på et niveau mellem 5.000 og 10.000personer, har det i de seneste år ligget på omkring20.000 personer.Halvdelen af de seneste års vækst skyldes netto-indvandring fra udlandet, som siden 2007 harligget på et markant højere niveau end i de forud-gående år. Nettotilflytning fra resten af landet ogfødselsoverskuddet, dvs. flere nyfødte end døde,

tegner sig hver for ca. en fjerdedel af de senesteårs vækst. Fødselsoverskuddet er vokset jævntsiden starten af 1990erne, mens nettotilflytningenfra resten af landet er en ny tendens i forhold til deumiddelbart forudgående år.De seneste års store nettoindvandring til hoved-stadsområdet fra udlandet hænger sammen meden ændring af indvandringens karakter. Der er sketen geografisk forskydning af den samlede netto-indvandring til Danmark, således at hovedstadsom-rådet og de større byer tegner sig for en væsentligstørre andel end tidligere. Østeuropæiske hånd-værkere, au pair indvandring fra østen samt enuniversitetsrelateret indvandring af studerende oghøjtuddannede fra vestlige lande, Indien og Kina erde nye store indvandrergrupper i hovedstadsom-rådet i årene fra 2007 og fremefter.Boligbyggeriet i hovedstadsområdet toppede i2006 og 2007 med knapt 10.000 fuldførte boligerårligt. Siden 2008 har niveauet været på 3.- 4.000fuldførte boliger årligt med faldende tendens. Setover en længere periode har det årlige nybyggeriligget på omkring 5.000 boliger. KonsulentfirmaetCowi har på grundlag af Danmarks Statistiks be-folkningsfremskrivning fra 2011 regnet på behovetfor boliger, idet der tages hensyn til den demografi-ske sammensætning og den samlede boligmasse.Beregningen viser et behov for nye boliger sva-rende til et årligt nybyggeri på i gennemsnit 5.000boliger.Væksten i arealforbruget til byformål er faldendei hovedstadsområdet. Det skyldes, at en stadigstørre del af nybyggeriet – både til boliger ogerhverv – sker på allerede bebyggede arealer, dvs.enten som led i en byomdannelse eller som led ien fortætning, f.eks. i erhvervsområderne, hvor detmeste nye erhvervsbyggeri er tilbygninger tileksisterende virksomheder.Miljøministeriet har fra 2007 opgjort nybyggerietsfordeling på allerede bebyggede arealer og hidtilubebyggede arealer. Arealforbruget til byformålopgøres ligeledes. Opgørelsen viser, at godt 80pct. af det forholdsvis omfattende nybyggeri fremtil og med 2010 på ca. 20.000 boliger og 1,9 mio.etagemeter erhverv er opført på allerede bebygge-de arealer. Mindre end 20 pct. er opført på ubebyg-gede arealer, såkaldt ”bar mark”. Arealforbrugettil byformål har i de 4 år været 400 ha, eller 100 haårligt i hovedstadsområdet som helhed. Heraf harboligbyggeri lagt beslag på ca. 60 pct.

Udviklingstendenser i arbejdspladserog strategi for lokaliseringI de seneste år er der sket en geografisk forskyd-ning af arbejdspladser til hovedstadsområdet fraresten af landet. I 2011 lå 39 pct. af landets arbejds-pladser i hovedstadsområdet, mod 37 pct. i 2006.Som andre dele af landet har også hovedstadsom-rådet mærket de seneste års økonomiske krise.Antallet af arbejdspladser i hovedstadsområdetvoksede således med 45.000 i perioden fra 2006til 2009, men faldt med 36.000 fra 2009 til 2011.Der er en tendens til, at væksterhvervene kon-centreres til de største byområder. Således ererhvervene ”Rådgivning, forskning og udvikling”klart overrepræsenteret i hovedstadsområdet, idet53 pct. af landets arbejdspladser inden for dissevæksterhverv ligger her.Fingerplan 2013 fastlægger en samlet strategi forerhvervenes lokalisering. Gode lokaliseringsmulig-heder, som matcher med moderne virksomhedersfremtidige behov, er et vigtigt grundlag for vækstog grøn omstilling. Gennem princippet om denrette virksomhed på det rette sted sikres forskelligetyper af virksomheders muligheder for optimalbeliggenhed i forhold til den trafikale infrastruktur.Erhverv, som efterspørger nærhed til kollektivtransport, vejnettet og andre bymæssige funktio-ner, tilbydes et bredt udbud af lokaliseringsmulig-heder ved stationerne både i det indre og ydrestorbyområde. Det gælder et bredt spektrumaf virksomhedstyper fra kontor- og domicilejen-domme over videnerhverv og forretningsservicetil pladskrævende laboratorie- og produktionser-hverv, som har en intensiv arealudnyttelse, og somkan indgå i en bymæssig sammenhæng. Udbud-det omfatter byomdannelsesområder, hvor derallerede er etableret et attraktivt bymiljø, og bar

mark med god plads uden for de tættere byområ-der. Der er et betydeligt udbud af særligt attraktivelokaliseringsmuligheder i udviklings- og omdannel-sesområder, hvor S-banen og regionaltog møderringforbindelser, herunder metroen, Ringbanen ogden kommende letbane på Ring 3.Internationalt orienterede erhverv, som efterspør-ger nærhed til lufthavnen, tilbydes bl.a. lokalise-ringsmuligheder i Ørestad, eller, hvis der er tale omluftfragterhverv, lokalisering i det nye østafsnit iKastrup Lufthavn.I tilknytning til såvel Københavns Universitet, IT-Universitetet som DTU og RUC er der udvikletlokaliseringsmuligheder, som giver mulighed forsynergi mellem universitetsforskningen og privatevirksomheder. Clean-tech erhverv, som efterspør-ger nærhed til DTU Risøs forskning eller test- ogdemonstrationsfaciliteter, tilbydes lokalisering i for-skerparken ved Risø nord for Roskilde. Også andrelokaliteter er målrettet clean-tech erhverv.Transport- og distributionserhvervene, somefterspørger arealer nær motorvejsnettet, tilbydesvelbeliggende motorvejsnære arealer, der somnoget nyt er forbeholdt specielt denne erhvervs-type. Områderne er placeret ved portene tilhovedstadsområdet i syd, vest og nord. Beliggen-heden sikrer, at den tunge transport ikke belasteregentlige by- og boligområder. Havnerelateredeerhverv har lokaliseringsmuligheder i KøbenhavnsNordhavn og i Køge.Miljøbelastende virksomheder, som kræver en pas-sende afstand til miljøfølsom anvendelse, tilbydesarealer, som er forbeholdt virksomheder medsærlige beliggenhedskrav. Flere af de udpegedeområder rummer i dag mange virksomheder, somikke er miljøbelastende. For at sikre, at de udpe-gede områder fortsat kan rumme miljøbelastendevirksomheder og for at sikre eksisterende virksom-heder udviklingsmuligheder, har kommunernemulighed for at zonere områder til forskelligemiljøklasser.

Omkring 60 pct. af de bosatte i hovedstadsområ-det pendler over en kommunegrænse. Kun i tre afde 34 kommuner er der flere af de bosatte, somarbejder i kommunen, end der pendler ud af den.Som i resten af landet er pendlingen over kommu-negrænserne stigende i hovedstadsområdet.Miljøministeriet har kortlagt pendlingsmønstrenei forhold til Fingerbystrukturen. De, der er bosat ihåndfladen og i de indre byfingre, har de kortestependlingsafstande, mens de, der er bosat i deydre byfingre eller uden for Fingerbyen i gennem-snit pendler dobbelt så langt. Blandt de bosattei håndfladen og i de indre byfingre er det færreend 5 pct., som pendler længere end 30 km tilarbejdspladsen, mens det blandt de bosatte i deydre byfingre og i det øvrige hovedstadsområdegælder omkring hver fjerde.Et markant udviklingstræk er, at stadig flere afdem, der er bosat i byfingrene, pendler ”på tværs”til arbejdspladser, som hverken ligger i den del afbyfingeren, som de er bosat i (”lokal pendling”)eller ligger i samme radial, dvs. i en anden del afbyfingeren eller i samme segment af ydre hånd-flade eller centralkommunerne (”radial pendling”).Centralkommunerne indeholder fortsat langt denstørste koncentration af arbejdspladser i hoved-stadsområdet. De seneste årtiers demografiskeforskydninger i centralkommunerne indebærer,at der er stadig flere blandt de bosatte i central-kommunerne, som er beskæftigede. Andelen afarbejdspladser i centralkommunerne, som beskæf-tiger bosatte i centralkommunerne, har væretstigende, men samtidig er der stadig flere beboerei centralkommunerne, som arbejder i omegnskom-munerne.Mens indpendlingen til centralkommunerne erstagnerende eller svagt faldende, er udpendlingenfra centralkommunerne støt stigende. I 2010 varder i alt 133.000, der pendlede ind til en arbejds-plads i centralkommunerne fra resten af hoved-stadsområdet, mens i alt 91.000 pendlede ud afcentralkommunerne til en arbejdsplads i omegns-kommunerne. Hovedparten af indpendlerne – i altca. 100.000 – skal til en stationsnær arbejdsplads,mens 33.000 skal til en ikke-stationsnær arbejds-plads. Det er omvendt med udpendlerne. Blot22.000 pendler til en stationsnær arbejdsplads,mens 70.000 pendler til en ikke-stationsnær ar-bejdsplads uden for centralkommunerne. På grundaf de mange ikke-stationsnære arbejdspladser

uden for centralkommunerne er mange beboerei centralkommunerne afhængige af en bil i dendaglige pendling.Også mange af pendlerne fra Sjælland til Storkø-benhavn er afhængige af en bil på grund af bådeboligernes og arbejdspladsernes beliggenhed.En udbygning med bedre parkeringsforhold vedstationerne – park & ride-anlæg – giver for noglemulighed for at skifte til kollektiv transport, menflertallet vil fortsat på grund af arbejdspladsenslokalisering være afhængige af en bil helt ind tilarbejdspladsen i det storkøbenhavnske område.Blandt de 45.000, som pendler fra resten afSjælland til hovedstadsområdet, skal blot � tilcentralkommunerne, hvor banebetjeningen afarbejdspladserne er god. Blandt de �, som pendlerfra Sjælland til en arbejdsplads uden for central-kommunerne, skal kun 15 pct. til en stationsnærarbejdsplads.Transportministeriets strategiske analyser af bane-og vejinfrastrukturen i hovedstadsområdet belyserbl.a. langsigtede muligheder og problemstillingeri relation til en bedre banedækning i håndfladen.En bedre banedækning i håndfladen, herundermed tværgående forbindelser, vil ikke blot gavnede bosatte i håndfladen og resten af de bosatte iFingerbyen, men påvirke transportmiddelvalgetfor de mange, der pendler fra resten af Sjælland tilarbejdspladser i det storkøbenhavnske område.Udvikling af hovedstadsområdets grønne kilerHovedstadsområdet er begunstiget af en langkystlinje, søer, skove og et varieret landskab istorbyområdernes umiddelbare nærhed. Nærhedog adgang til grønne områder og vand har storbetydning for vores daglige velbefindende, og un-dersøgelser fremhæver betydningen for folkesund-heden, herunder forebyggelse af stress.

Hovedstadsområdets koncentration af menneskerog aktivitet giver et særligt rekreativt behov, menskaber samtidig et stadigt pres for byudvikling, tra-fikanlæg og andre tekniske anlæg i det omgivendeåbne land.En af Fingerplanens hovedopgaver er at skabesammenhæng mellem byområderne og deregionale friluftsområder. Fingerplanen fastlæggerderfor grønne kiler mellem byfingrene og på tværsaf byfingrene. Kilerne sikrer, at der fra hovedpartenaf storbyens bykvarterer er relativ let adgang tilstørre, sammenhængende regionale friluftsområ-der, og at landskaberne i disse områder holdes frifor byvækst.Fingerplan 2013 foreslår to nye grønne kiler, somforlænger de eksisterende kiler. Det drejer sig omen grøn kile langs Køgefingeren – i areal på størrel-se med Vestskoven. Kilen skal bl.a. sikre mere skovtil byfingerens befolkning i hovedstadsområdetsmest skovfattige egn. Desuden foreslås en ny grønkile nord for Roskildefingeren fra Høje-Taastrup ogud til Roskilde Fjord. Den nærmere planlægningaf de nye kiler skal ske i tæt samarbejde og dialogmed de berørte kommuner.Støj fra trafik, især fra motorveje, udgør et særligtproblem i de grønne kiler. Motorvejene er i fleretilfælde blevet placeret i de grønne kiler, fordi detvar det eneste sted, der var åbent og ubebygget.Trafikstøjen kan imidlertid virke generende for denrekreative oplevelse i store dele af de grønne kiler.Konsulentfirmaet Grontmij har for Miljøministerietgennemført en oversigtlig beregning af støjfor-holdene. På baggrund af Fingerplanen og støj-beregningen lægges der op til, at kommuner ogstatslige myndigheder. der planlægger trafikanlæg,indarbejder støjhensyn i de grønne kiler, når deudarbejder deres støjhandlingsplaner.

6. Landdistrikter i udviklingDer bor ca. 1.120.000 mennesker i landdistrikternei 2013. Det svarer til ca. 20 pct. af Danmarks befolk-ning. Ved landdistrikter forstås her dels bebyggel-ser med op til 1.000 indbyggere, dels det åbneland mellem bebyggelserne. Ca. 706.000 perso-ner bor i bebyggelser med under 200 indbyggereeller i helt fritliggende huse, mens ca. 414.000 per-soner bor i landsbyer med mellem 200 og 1.000indbyggere.De senere år har antallet af indbyggere i landdi-strikterne opgjort på denne måde været faldende.I 2006 boede der således ca. 50.000 flere i land-distrikterne end i dag.Der er forskel på folketallets udvikling i landdistrik-terne alt efter, hvor i landet de ligger. I omegnenaf store byer som København, Odense og Aarhuser der almindeligvis vækst i landdistrikterne, mensfolketallet i småbyregionernes landdistrikter falderforholdsvis kraftigt, mange steder mere end 1 pct.hvert år, se figur 18. Men også i småbyregionerneer der forskel på landdistrikter. Også her findesstedvis blomstrende landsbyer, et aktivt erhvervslivog et godt foreningsliv.Landdistrikter nær de større byer rummer en typeudfordring for kommuneplanlægningen. Det kanhandle om størrelsen på arealer til nye boliger, omudlæg af attraktive byggegrunde nær værdifuldenaturområder eller om udvidelse af erhvervs-virksomheder, som er etableret i tiloversblevnelandbrugsbygninger.Landdistrikter i landets yderområder rummer enanden type af udfordringer. Det handler måskeom sikring af lokal serviceforsyning, anvendelsenaf overflødiggjorte landbrugsbygninger, adgangs-forhold til naturarealer eller om udvikling af enturisme baseret på områdets unikke stedbundnekvaliteter.Landdistrikterne rummer store landskabsværdier,ikke mindst kystlandskaberne og ådalene, og hertil

af arbejdspladserne i landdistrikterne end i landetsom helhed. Til gengæld er der ikke så mangearbejdspladser i serviceerhvervene i landdistrik-terne. I bebyggelserne med over 200 indbyggereer arbejdspladser i den offentlige service dog påniveau med landsgennemsnittet.Uden for byerne - i det åbne land inklusive bebyg-gelser med under 200 indbyggere - er 17 pct. afarbejdspladserne i de primære erhverv alt overve-jende i landbruget mod 2 pct. i landet som helhed.Men selv her hører 83 pct. af arbejdspladserne tilbyerhvervene, og arbejdspladser i serviceerhver-vene er i flertal. Erhverv i det åbne land er altsåmeget andet og mere end landbrug. Også detail-handel, turisme, byggefirmaer og mindre industri-virksomheder spiller en væsentlig rolle.Udvikling af grøn teknologi, afprøvning og pro-duktion kan ses i sammenhæng med ønsket omat skabe beskæftigelse og erhvervsudvikling ityndtbefolkede landkommuner, f.eks. etablering ogdrift af vedvarende energianlæg.DetailhandelDanmark har et fintmasket net af dagligvarebutik-ker både i byerne og i landdistrikterne. Mere end70 pct. af befolkningen har under 2 km og kun 2pct. mere end 5 km til den nærmeste dagligvare-butik med et udbud af de mest almindelige varer tilden daglige husholdning.Så godt som alle byer med over 2.000 indbyggerehar mindst en dagligvarebutik, og selv af bebyggel-serne på mellem 500 og 1.000 indbyggere er ca.67 pct. forsynet med en dagligvarebutik. For demindre bebyggelser med 200 - 500 indbyggeregælder dette kun 27 pct. af bebyggelserne.

Konkurrencen i detailhandelen reducerer i disseår antallet af butikker, og dette vil givetvis ogsåreducere antallet af butikker i landdistrikterne. Væk-sten i antallet af discountbutikker har dog indtil nubidraget til at opretholde det tætte net af butikker.TurismeTurismen er et vigtigt erhverv for landet. VisitDen-mark har opgjort, at turistforbruget skaber næsten120.000 jobs, svarende til godt 4 pct. af alle jobs ilandet. I en række ellers svage landdistrikter giverturismen et vigtigt tilskud til økonomien. Men ogsåen storby som København nyder hvert år godt afde mange besøgende.Mere end 9 ud af 10 udenlandske turister ser natu-ren som den vigtigste enkeltfaktor for at vælgeDanmark som ferieland. Analyser af friluftslivetsværdi i andre lande viser, at det bidrager medmange penge til samfundet, f.eks. overnatning,udstyr, transport og mad. I 2009 var effekten pådet svenske bruttonationalprodukt ca. 34 milliardersvenske kr. og der skabtes ca. 75.000 arbejdsplad-ser. Friluftslivet i Danmark bidrager formodentligogså med stor værdi. Forudsætningen er bl.a., atlokale iværksættere ser mulighederne, og at myn-dighederne støtter processen.Kystferieturismen bidrager til at understøtte udvik-ling og beskæftigelse i landets kystområder. Dendaværende regering nedsatte i 2010 Dialogforumom turismeplanlægning, som i juni 2011 fremlagdesine overvejelser om mulighederne for at udviklekystferieturismen inden for de bestemmelser, somplanloven rummer. Centrale udmeldinger fra dia-loggruppen var, at en del kystnære turistområderhar behov for udvikling, modernisering og kvali-tetsforbedring, samt at flere kommuner med fordel

og hurtigst voksende turistmarked. Potentialet idansk kulturturisme er langt fra udnyttet – andelenaf turisternes kulturforbrug i vores nabolande ertre gange så stort. VisitDenmark har opgjort densamlede omsætning i forbindelse med turistop-hold til ca. 82 mia. kr. (2011).Der er ikke store forskelle på turismens betydningforskellige steder i landet, hvad større geografiskeområder angår. Småbyregionerne har med enturismeandel af det samlede udbud på 2,5 pct. ennoget højere andel end landet som helhed. Mender er en række kommuner som f.eks. øerne Fanø,Bornholm og Langeland, sommerhuskommunernei Odsherred og på nordkysten af Sjælland, iNordjylland, Syddjurs og ved den jyske vestkyst,hvor turisterne står for 4-5 pct. af udbuddet, se

kortet figur 19, og lokalt kan det være en væsentligthøjere andel.Adgang til bredbåndDet er en grundforudsætning for vækst i voressamfund, at borgere og virksomheder i alle deleaf landet har adgang til en bredbåndsforbindelse.For danske virksomheder kan digitalisering øgeproduktiviteten og konkurrenceevnen. Digitali-sering skaber desuden helt nye muligheder forinnovation, f.eks. når nye tjenester og en række so-ciale medier ændrer de digitale forbrugsvaner ogskaber nye markeder. For at få det fulde udbytte afde digitale muligheder skal boliger og virksomhe-der have mulighed for at få adgang til tidssvarendeinternethastigheder, som f.eks. gør det muligt at

handle på nettet og være i digital dialog med detoffentlige. Det vil også gøre det muligt at udvikleog anvende avancerede tjenester baseret på f.eks.video i højopløselig kvalitet og cloud computing,hvor it-ydelsen kan tilgås via nettet.De små øerEt særkende ved Danmark er de mange småbeboede øer, hvor de geografiske omstændighe-der er meget anderledes end i resten af landet. Deter en udfordring at sikre og bevare levevilkårenepå småøerne. Helårsbeboelse er en forudsætningfor, at ø-kulturen overlever, og at øernes megetforskellige kulturlandskaber bevares for eftertiden.Helårsbeboelse er også en forudsætning for, attitusinder af turister hvert år kan gæste øerne ogmedvirke til at fremme en bæredygtig økonomihos både øboere og for færger.Befolkningstallet på de små øer er under presDe små øer havde en nogenlunde uændret befok-ning fra 1990 og de efterfølgende 15 år, men ersiden 2006 gået tilbage.Folketallet på de 27 små øer, der er omfattet aføstøtteloven, er faldet med 14 pct. siden år 2000.Heri adskiller de små øer sig ikke fra Ærø, Læsø ogSamsø, se figur 20. Tilbagegangen er dog nogetstørre end for småbyregionerne generelt.Tilbagegangen gælder alle typer små øer. Det gæl-der både de lidt større af dem og de lidt mindre, ogdet gælder såvel de jyske som de fynske og øerneøst for Storebælt. Der er dog enkelte øer, somhar haft et svagt stigende folketal siden år 2005,nemlig Endelave og Anholt i Kattegat samt den lilleø Birkholm i Det Sydfynske Øhav.En planlægning for at fremme udviklingen påden enkelte ø må basere sig på øens geografiskesærpræg. Øer uden broforbindelse har forskelligefortrin netop i kraft af deres isolerede afgrænsningaf havet. F.eks. kan landbruget og gartneriet dragefordel af øernes specielle forudsætninger forbestøvning, små produktionsvirksomheder kanbenytte øernes navne i brands, virksomheder kanlokalisere sig på en ø til en lav husleje, ældrecentreog døgninstitutioner med specielle tilbud kan havenytte af en isoleret beliggenhed.Lokalsamfund i landsbyer og på små øer kangøre en indsats for at få tilflyttere. Et eksempel er

Strynø, hvor beboerne tilbage i 1990 ved hjælp afoffentlige og private tilskud indrettede en ejendom”Livstræet” til tre lejligheder. Lejlighederne bliverudlejet til tilflyttere for et år, hvor tilflytterne får enbillig og uforpligtende mulighed for at opleve, omen tilværelse i lokalsamfundet kan friste. På Ærøhar man lavet en lignende ”indslusningsbolig”.Erhverv på øerneLandbruget har traditionelt været hovederhvervetpå de små øer. I mange tilfælde er det traditionellelandbrug på øerne erstattet af forskellige niche-produktioner som kød, frugt, grønt og bær. Deter en udvikling, som kan danne basis for mindreforarbejdningsvirksomheder i nedlagte landbrugs-bygninger på øerne.Med en god bredbåndsdækning på øerne vil derikke kun blive åbnet op for hjemmearbejdspladserfor pendlerne fra øerne. Det vil også blive muligtat etablere faste arbejdspladser på øerne, hvor an-satte fra virksomheder uden for øerne kan dragenytte af lave huslejer på øerne.Småøerne tiltrækker med deres forskelligartedemuligheder for natur-, kultur- og landskabsoplevel-ser allerede mange turister. Udgangspunktet for enturismepolitik på småøerne kan tage sit udgangs-punkt i, at turismen kan skabe beskæftigelse pådet nuværende grundlag. Det vil for mange øersvedkommende betyde en udbygning af turistfacili-teterne, herunder overnatningsmulighederne,oprettelse af eventuelle stiforbindelser, shelters,bålpladser mv.Hver ø har sin egen bæreevne for maksimalt presaf turister. Derfor bør planlægningen af turismenpå småøerne ske ud fra en afvejning af natur-,kulturmiljø- og landskabsværdierne, erhverveneog servicetilbuddene på øerne, hensynet til deneksisterende befolkning og ønsket om beskæftigel-sesfremme og befolkningsvækst.Kommunerne kan med fordel indarbejde småøer-ne i kommunens sammenhængende turistpolitiskeovervejelser, hvorefter ferie- og fritidsanlæg ikystnærhedszonen skal lokaliseres. Herved kanhensynet til beskyttelsen af øerne planlægges isammenhæng med mulighederne for at benyttesmåøerne i et eventuelt samarbejde med fastlan-dets turisme.

Udvikling på grundlag afstedbundne potentialerDet at leve i landdistrikterne rummer mange kvali-teter. Men andre kvaliteter end dem, der forbindesmed de store byer. Det forudsætter, at der er le-vende små byer, adgang til grønne arealer, smukkelandskaber og friluftsaktiviteter. Også en velbevaretbygningskultur eller andre bevaringsværdier spilleren rolle. Naturen kan i højere grad bruges til at ud-vikle friluftsliv og turisme. Nøgleordet er udnyttelseaf stedbundne kvaliteter til lokal erhvervs-, beskæf-tigelses- og boligudvikling, herunder en udviklingaf stedbunden turisme og en styrket indsats forgrøn naturturisme.Kommunerne kan tage stilling til, hvordan ram-merne for hverdagslivet i landdistrikterne skal værei fremtiden. En stillingtagen, som også kan rummeen prioritering: Hvor findes områder med potentia-le for udvikling i f.eks. turisme, beboelse, landbrugog rekreation? Kommunerne kan tage stilling til,hvilken funktion deres landdistrikter skal have ifremtiden.I OECD er der udviklet en ny tilgang til udvikling ilanddistrikterne, hvor landdistrikterne ses bredereend blot som landbrug. Hvert sted skal udvikles påbaggrund af egne forudsætninger og med en bredvifte af aktiviteter. Det forudsætter en helhedsori-enteret indsats på tværs af sektorer.De stedbundne ressourcer kan være mangear-tede. Der kan være særlige kvaliteter i det lokaleerhvervsliv, fødevarer, landskabet, bebyggelses-historien eller kulturen kan byde på speciellemuligheder for oplevelser og turisme, ligesom dengeografiske beliggenhed kan spille en rolle. Destedbundne kvaliteter kan bruges aktivt til at skabelokal udvikling.Yderområder har ofte særlige kvaliteter, som kantiltrække turister, f.eks. store og relativt uberørtenaturområder, autentiske kulturmiljøer, anderledeslevevis mm. Samtidig går udviklingstendensen i

retning af en mere oplevelses- og aktivitetssøgen-de turisme. Flere turister er interesseret i at oplevenoget under deres ferie, være aktive, dyrke deresinteresser eller få nye interesser.Denne tendens udgør et potentiale for udviklingaf en bæredygtig grøn nicheturisme, der kanskabe helårsarbejdspladser. Turisterne kan forudenoplevelserne tilbydes steder at bo og spise. Værdi-kæden og grundlaget for den lokale service kanforbedres.Kommunen har en vigtig rolle i at udarbejde enstrategi for udvikling af stedbundne potentialer ogudarbejde en helhedsplan for de fysiske strukturer,der kan skabe rammerne for de fysiske forandrin-ger, der er nødvendige for udnyttelsen af potentia-lerne og i det hele taget inddrage de stedbundnepotentialer i kommunens øvrige planlægning ogaktiviteter.Som led i implementeringen af Landdistriktspro-grammet og Fiskeriudviklingsprogrammet for2007-2013 er der etableret såkaldte lokale aktions-grupper (LAGer) i hele landet, som arbejder med atskabe liv og jobs i landdistrikter og fiskeriområdermed støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Land-distrikter og EU. Tilskuddet hertil udgør 108 mio. kr.årligt. LAGerne har udviklet udviklingsstrategierfor deres lokalområde, som bl.a. skal gøre detattraktivt for erhvervsaktive familier at slå sig nedi områder uden for byerne. Også befolkningensadgang til kommunikationsteknologi og til service-,kultur- og fritidstilbud understøttes.Som et eksempel på udvikling i landdistrikternekan nævnes udviklingsprogrammet BlomstrendeLandsby, som giver landsbyer og kommuner mu-lighed for at synliggøre sig med det mål at skabeudvikling og dialog lokalt. Programmets formållægger op til, at borgerne valgfrit og i fællesskabforholder sig til, hvordan det er at bo og leve ideres landsby. Det er tanken med programmet,at landsbyens borgere skaber udvikling frem modegne strategiske mål og beslutninger i et samspilmed de kommunale planer og initiativer.

7. Det åbne landDe åbne landskaber er karakteristiske for Danmarkog rummer unikke værdier, som byder på særligeoplevelser og mulighed for friluftsliv og andrerekreative aktiviteter. Værdierne i det åbne landskal beskyttes, samtidig med at der skabes plads tilbeboelse og til den del af erhvervslivet, som hørerhjemme på landet.Planlægningen af det åbne land skal bygge påen hensigtsmæssig og balanceret afvejning afhensynet til beskyttelse og en stillingtagen tilmuligheden for benyttelse. Gennem den fysiskeplanlægning kan der findes arealer til de aktiviteter,som kun kan foregå i det åbne land. Der skal væreplads til landbrug, skovbrug og til vedvarendeenergianlæg. Og der skal tages vare på naturen,kulturhistoriske værdier, rekreative interesser oglandskabsværdier i det åbne land. Det handlerom at beskytte værdifulde landskaber, de åbnekyststrækninger og planlægge for de beskyttedenaturområder med henblik på at sikre biodiversitet,drikkevandskvalitet og adgangen til natur oglandskabsarealer. I kommuneplanlægningen er detsamtidig vigtigt at se landskabs-, kultur- og natur-værdier som centrale elementer i en strategifor udvikling og vækst i de enkelte kommuner.Det meste af Danmark er såkaldt åbent land.Landbrugets dyrkede areal udgør ca. 60 pct. afDanmarks samlede areal. Hertil kommer markveje,grøftekanter og læhegn mm. i tilknytning til land-bruget. Ca. 14 pct. er skov, 10 pct. er hede, klitter,moser og anden lysåben natur, 3 pct. udgøres afsøer, vandløb og vådområder. Ca. 13 pct. optagesaf bebyggelse og trafikal infrastruktur mm. Dan-mark er det europæiske land, som har den højesteandel af dyrket areal. Samtidig rummer det åbneland mange anlæg, som skaber barrierevirkningerfor natur og landskab.

fiskeri. I landzonen må der derfor almindeligvis ikkeuden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretagesudstykning, opføres ny bebyggelse eller ske æn-dring i anvendelsen af bestående bebyggelse ogubebyggede arealer.Miljøministeriet har på grundlag af Bygnings- ogBoligregistret opgjort antallet af nye bygninger ilandzone opført i perioden 2002-2010. Opgørelsenviser, at der bygges 600 - 900 boliger pr. år i land-zonen. Heraf er ca. 45 pct. stuehuse til landbrugs-ejendomme, ca. 45 pct. er almindelige enfamilie-huse, ca. 5 pct. er dobbelt- eller rækkehuse og ca. 5pct. andre boliger.Der er foruden boliger opført ca. 3.000 andrebygninger i landzonen hvert år. Ca. 75 pct. afbygningerne tjener landbrugsformål, godt 10 pct.andre erhvervsformål og godt 10 pct. fritidsformål,hvoraf halvdelen er sommerhuse. De nævnte talinkluderer ikke egentligt erstatningsbyggeri, hvorf.eks. en bolig nedrives for at blive erstattet af ennyopført bolig.Udvidelse af virksomheder i landzonenI landzonen ligger en del virksomheder indenfor byerhvervene. Mange af disse er etableret ioverflødiggjorte landbrugsbygninger eller i andreoverflødiggjorte bygninger som f.eks. mejerierog foderstofforretninger. I andre tilfælde er dertale om ældre virksomheder, der allerede indenplanlovens zonebestemmelser har ligget udentilknytning til bymæssig bebyggelse.Ligesom andre virksomheder kan virksomhedernei landzonen både indskrænke, ophøre eller have etønske om at udvide, hvad der rejser forskellige pro-blemstillinger for kommunerne. F.eks. kan virksom-heders ønske om at udvide komme i konflikt mednatur-, kulturmiljø- og landskabsinteresser ellerudfordre kommunernes allerede foretagne plan-lægning for og investeringer i erhvervsområder ogi infrastruktur som veje, kloakker og vandforsyning.

Landbrugserhvervets specialiseringArealanvendelsen i landbruget varierer en del mel-lem de enkelte egne af landet og forandres ogsåhurtigt med den tiltagende ejendomskoncentra-tion, effektivisering og specialisering i landbruget.Siden 1960erne har landbrugserhvervets udviklingværet karakteriseret af ejendomskoncentration ogspecialisering. Der er i dag ca. 40.000 landbrugs-bedrifter, hvilket kun er en femtedel af tallet i 1960.I 1967 havde godt 3/4 af alle bedrifter både kvægog svin. Siden er balancen til stadighed rykket,således at bedrifter med hverken kvæg eller svin(overvejende plantebedrifter) udgjorde knap 60pct. af alle bedrifter i 2010, se tabel 16. På det tids-punkt var det kun 3 pct. af bedrifterne, som havdebåde kvæg og svin. I perioden havde husdyrbru-gene samtidigt undergået en specialisering modenten kvæg eller svin. I år 2010 udgjorde kvægbe-drifter knap 30 pct. af alle bedrifter. Det tilsvarendetal for svinebedrifter var knap 10 pct. Der har siden1980erne været en koncentration af svinebesæt-ningerne, så bedrifter med mere end 5.000 svini dag er almindelige. Det samlede antal svin er ca.13 mio., et tal, der har været nogenlunde stabilt deseneste ti år.Kvægbedrifterne udgør mere end hver tredjebedrift i de vestlige egne af Danmark, dvs. i RegionMidtjylland, Region Nordjylland og Region Syd-

danmark, se tabel 17. I samme regioner udgørsvinebedrifterne 10 pct. af alle bedrifter. I de østligeegne af Danmark, dvs. i Region Sjælland og RegionHovedstaden, domineres landbrugserhvervet afplanteavl. Den geografiske specialisering af husdyri vest og planteavl i øst viser sig også ved, at derer flere svin og kvæg pr. ha i Vestdanmark end iØstdanmark, hvorfor muligheder og problemermed gyllen og dens anvendelse er mest markant iVestdanmark.Planlægning for landbrugetLandbrugets arealanvendelse og placeringen aflandbrugets bygninger spiller en rolle for oplevel-sen af det åbne land. Landbrugsloven blev ændreti 2010, så grænsen for hvor mange dyreenheder,der maksimalt må være på en bedrift, er ophævet.Samtidig blev der også åbnet for, at der kan etable-res jordløse husdyrproduktioner. Der vil derforkunne opstå store husdyrbrug med industrielkarakter. Dermed kan omgivelserne blive påvirketaf husdyrbrugene i langt større grad end tidligere.Beliggenheden af fælles biogasanlæg skal ses isamspil med de husdyrbrug, som leverer husdyr-gødning til biogasanlæggene. Et fælles biogasan-læg kan ligge i eller som udvidelse af et alleredeudlagt erhvervsområde i byzone, hvis erhvervsom-rådet ligger centralt i forhold til husdyrholdeneslokalisering. Det må forventes, at en række storebiogasanlæg vil blive realiseret, fordi aftalen omden danske energipolitik 2012-2020 giver forbed-rede økonomiske støttevilkår. Det er målet, athalvdelen af husdyrgødningen anvendes til biogasi 2020. Knap 95 pct. af husdyrbrugene ligger i 50kommuner.Ved planlægning for store husdyrbrug og biogas-anlæg skal der tages hensyn til gylle- og husdyr-grundlag, vej- og tilkørselsforhold og nabohensyn.

Landskaber og beskyttelseDe værdifulde landskaber rummer en historie ogen kvalitet, som bør sikres på en måde, så beboereog turister har mulighed for at opleve dem. Det eren særlig forpligtelse at friholde de værdifuldelandskaber, som kommunerne udpeger i kommu-neplanlægningen, for udvikling, som ikke under-støtter landskabskvaliteterne. Der bør kun i heltsærlige tilfælde, dvs., hvor der ikke er andremuligheder, og hvor det er samfundsmæssigtnødvendigt, placeres byggeri og anlæg i disselandskaber, og det er kun på betingelse af, at derindgår særlige landskabsforbedrende tiltag, somogså kan omfatte muligheder for natur, friluftslivog turisme.Det danske land har et begrænset omfang, ogmed relativt små terrænforskelle kan selv mindreforandringer af det danske landskab få betydningfor mange mennesker.En del kommuner har kortlagt kommunens land-skaber, og mange andre er i gang. Resultaterneer et vigtigt grundlag for en koordineret indsatsfor sammen med landbruget, energisektoren ogandre brugere af det åbne land at udforme land-skabsarkitektoniske strategier. Koordineringen skalsikre, at det karakteristiske og oplevelsesrige styr-kes i det åbne land til glæde for lokale og gæster.

Med landskabskaraktermetoden kan kommunernekortlægge landskabernes naturgrundlag, arealan-vendelse og oplevelsen af dem, så der på tværsaf kommunegrænser kan være samme grundlagfor prioriteringen af, hvilke landskaber der skal pas-ses særligt på, og hvordan andre landskaber kanforbedres.KystområderneEn af de store attraktioner for dansk turisme erlandets kystområder. Hav, strand og klitter byderpå mange oplevelser året rundt. Kystområderne erpræget af stor variation, og mange kystområderrummer store natur- og landskabsværdier.De kystnære områder rummer potentiale forfriluftsliv og turisme. Særligt de åbne kyststræknin-ger udgør landskabelige helheder. De danske klit-og hedelandskaber er i europæisk sammenhængunikke og præget af uberørthed. Det er derforen særlig national interesse at bevare de åbnekyststrækninger og sikre adgang for beboere ogturister.Samtidig skal de enkelte lokalsamfund have mulig-hed for at udvikle sig. Kystnærhedszonen er ikkeen forbudszone, men en planlægningszone, hvorder stilles krav om en planlægningsmæssig ellerfunktionel begrundelse for anlæg i kystnærheds-zonen.Naturområder, naturtilstand og biodiversitetBiodiversiteten - artsrigdommen - er i tilbagegang,i Danmark såvel som globalt. Det vurderes, atomkring en femtedel af alle ca. 32.000 forskelligedanske arter er truet. Årsagen hertil er navnlig tabaf levesteder, som især kan føres tilbage til ændrin-ger i landbrugsdriften og skovdriften.Det er i særlig grad tilbagegang i åbne naturtypersom enge, overdrev, moser mv., som er årsag tiltruslerne mod artsrigdommen. I landbruget dyrkesarealerne mere intensivt, små udyrkede arealer ertaget under plov, og ukrudtsbekæmpelsen i ager-landet er mere effektiv end før. Skovarealet øgesog skovene ændrer langsomt karakter. Der bliveri disse år mere løvskov, og andelen af nåleskovmindskes. Der er dog stadig mange ensartedeskovarealer, som er domineret af indførte træarter,og at antallet af døde og meget gamle træer erlavt sammenlignet med vore nabolande. Dettesvækker variationen i levestederne og dermedbiodiversiteten.

Danmark tilsluttede sig på FNs biodiversitets-konference i 2010 målsætningen om at standsetilbagegangen i biodiversiteten inden 2020. EU’sBiodiversitetsstrategi for 2020 vil være rammen forden danske implementering af det globale mål. Detvil stille krav til arealanvendelsen, så målet opnås.For at sikre, at naturens mangfoldighed, variation,robusthed og skønhed bevares og udvikles på enmåde, der både er til gavn for naturen, velfærd ogtrivsel, skal de eksisterende naturværdier sikresog forbedres, og der skal skabes mere natur ogetableres mere skov – også bynært.Natura 2000-planerNatura 2000 er betegnelsen for et netværk afbeskyttede naturområder i EU. Områderne skalbevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- ogplantearter, som er sjældne, truede eller karakteri-stiske for EU-landene. Grundlaget for Natura 2000er EU’s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver. IDanmark er der udpeget 252 Natura 2000-om-råder. Tilsammen dækker de på land et areal, dersvarer til Fyn med omliggende øer. Som led i gen-nemførelsen af de 2 EU-direktiver udarbejder Mil-jøministeriet i medfør af Miljømålsloven en Natura2000-plan for hvert Natura 2000-område.Planerne fastsætter mål og bindende retningslinjerfor bl.a. kommunalbestyrelsernes indsats i habitat-og fuglebeskyttelsesområderne i årene fremover.Planerne skal sikre, at der iværksættes en priori-teret, aktiv indsats, der bidrager til at nå målet omgunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper,som områderne er udpeget for.VandplanerEfter EUs vandrammedirektiv, som er implemente-ret via Miljømålsloven, skal Danmark udarbejdevandplaner til opnåelse af god tilstand i de danskevandområder. Danmark er til brug for vandplan-lægningen opdelt i fire vanddistrikter, herunder23 hovedvandoplande, og der udarbejdes envandplan for hvert af disse 23 hovedoplande. Hvervandplan opstiller mål for, hvordan miljøtilstandenskal være i områdets søer, vandløb, kystvande oggrundvand.Det er som en del af kommuneaftalen 2010 aftalt,at kommunerne skal gennemføre en betydeligindsats med henblik på at forbedre vandkvaliteten.Udvaskningen af næringsstoffer fra de dyrkedearealer skal reduceres, og de fysiske forhold i vand-løbene skal forbedres. Ved udgangen af 2013 er

der igangsat udlæg af godt 3.000 ha til vådområ-der og igangsat 1.500 restaureringer i vandløbene.Områder med Særlige DrikkevandsinteresserDen danske drikkevandsforsyning skal også i frem-tiden baseres på uforurenet grundvand, som kunkræver en simpel behandling. Grundvandsdan-nelsen sker over årtier, så hvis grundvandet førster blevet forurenet, kan det tage lang tid, indengrundvandet atter er rent. Derfor er forebyggelseog indsats ved kilden afgørende for at sikre drik-kevandsressourcen i fremtiden.De vigtigste grundvandsressourcer for drikke-vandsforsyningen er udpeget som Områdermed Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). OSDskal sammen med indvindingsoplande til almenevandforsyninger tilsammen dække det nuværendeog fremtidige behov for vand af drikkevands-kvalitet, og danne rammen for den målrettedegrundvandsbeskyttelse, som giver mulighed for

at forebygge forurening og for at fjerne alleredeeksisterende forurening. Staten foretager aktueltkortlægning af drikkevandsressourcen inden fordisse områder. Kortlægningen er færdiggjort i2015. Kortlægningen afgrænser følsomme indvin-dingsområder og indsatsområder inden for dissetil brug for kommunernes indsatsplanlægning.OSD og indvindingsoplande dækker tilsammenca. 40 pct. af landet, se figur 21. Udpegning afOSD fremgik for første gang af Regionplan 1997,og områderne udpeges fremover i Vandplanerne,aktuelt dog i bekendtgørelse nr. 1265 om udpeg-ning og administration mv. af drikkevandsressour-cer. Den nuværende løsning med udpegning afdrikkevandsressourcer i vandplanerne er ikke entilstrækkelig fleksibel løsning. På den baggrundfremsatte Miljøministeren et lovforslag den 14. no-vember 2013 om ændring af vandforsyningsloven,hvorefter områdeudpegningerne sker løbende vedbekendtgørelse.

LitteraturErhvervs- og Vækstministeriet:Bredbåndskortlægning 2011.Marts 2012.ESPON:Potentials for polycentric development in Europe,ESPON 111, 2005.EU-Kommissionen:En køreplan for et ressourceeffektivt Europa.KOM(2011)571.Groth, Niels B. et. al.:Urban patterns of growth - URAGO. A Nordic survey on the geography of suppliers of high-tech companies.Final report, København, 2012.Miljøministeriet:Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner, vejledning.Februar 2013.Miljøministeriet:Redegørelse om detailhandelsplanlægning.December 2011.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter:Regional- og landdistriktsredegørelse 2012.Natur- og Landbrugskommissionen:Natur og Landbrug - en ny start.April 2013Naturstyrelsen:Fingerplan 2013.August 2013OECD Rural Policy Reviews:The New Rural Paradigm. Policies and Governance.OECD 2006.OECD Territorial Reviews:Copenhagen, Denmark.OECD 2009.Regeringen:Danmark i arbejde - Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger.Marts 2013.Regeringen:Danmark uden affald.Oktober 2013Regeringen:Et Danmark der står sammen. Regeringsgrundlag.Oktober 2011.Regeringen:Regeringens Klimaplan: På vej mod et samfund uden drivhusgasser.August 2013Regeringen:Sådan håndterer vi skybrud og regnvand - Handlingsplan for klimasikring af Danmark.December 2012Regeringen:Vores energi. Energi- og Bygningsministeriet.November 2011.Regeringen:Vækstplan DK - Stærke virksomheder, flere job.Februar 2013.Region Hovedstaden:Forslag til den regionale udviklingsplan 2012Region Midtjylland:Regional Udviklingsplan 2012Region Nordjylland:Regional Udviklingsplan 2012Region Sjælland:Den regionale udviklingsstrategi 2012 - 2015Region Syddanmark:Det Gode Liv som vækstskaber, Regional Uviklingsplan 2012 – 15

Schmitt, Peter & Lukas Smas:Nordic 'intercity connectivities' in a multi-scalar perspective.Nordregio Working Paper 2012:7. Stockholm.Sjællandsprojektet:Strukturbillede 2030. Byudvikling og infrastruktur i Region Sjælland.By- og Landskabsstyrelsen, 2010.Tetraplan, Hasløv & Kjærsgaard:Erhvervslokalisering - transportbehov og tilgængelighed.Kortlægning af arealer med særlig belig-genhed, 2011.Tetraplan og Naturstyrelsen:Erhvervslokalisering - transportbehov og tilgængelighed. Virksomhedernes lokalisering og transportfor-brug, 2011.Trængselskommisionen:Mobilitet og fremkommelighed i hovedstaden.September 2013Udvalget for dansk luftfart:Dansk luftfart. Redegørelse.Marts 2012.VASAB:Long-Term perspective for the Territorial Development of the Baltic Sea Region,2009.VisitDenmark:Turismens økonomiske betydning i Danmark 2010.Marts 2012.Vækstteam for turisme og oplevelsesøkonomi:Anbefalinger.Juni 2013ØRIB:Öresundsregionen 2045. Scenarier för trafik og byutveckling.Malmö 2007.