Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 111
Offentligt
Fra:
Steen Vildbæk <[email protected]>Dato:
12. dec. 2013 20.57.19 CETTil:
<[email protected]>Emne: vindmøller
Undertegnede Steen Vildbæk, Frørup Østervej 16 , 6070 Christiansfeld , ønsker snarest at få foretræde formiljøudvalget, jeg vil gerne fortælle om mine oplevelser som tæt nabo til 2 vindmøller igennem ca. 16 år. Jegvil gerne fortælle om hvordan det har påvirket og formet ikke kun mit, men hele familiens liv.Jeg vedhæfter en kort forklaring som jeg gerne personligt vil uddybe og svare på vedrørende.Med venlig hilsen Steen Vildbæk
Min kone og jeg køber i 1976 en gammel ejendom på landet i Frørup. Vi er unge og friske og sætter den istand og får fra 1978 – 1984 3 børnOg lever roligt og fredeligt ude i guds frie natur, vi har 400 meter privat vej, meget fredelige omgivelserbørnene kan lege ude uden risiko for trafikken osv.Vi får ca. 20 gode år, så i 1996 skal der opføres 1 vindmølle ca. 400 meter Sydvest for vores ejendom, jegprøver at klage over forholdet, men da vi bor mere end 350 meter væk fra møllen, så kommer voresbemærkninger ikke i betragtning. Året efter får vi en mølle knap 400 meter Sydøst for os. Så starterproblemerne for os, den østlige mølle gør det ubehageligt for os at sidde i køkkenet og spise morgenmad fraca. marts til oktober.Vores bekymring gik udelukkende på skyggekast og selve den forventede hørbare støj.Specielt om søndagen plejede vi at holde lang morgenmad med børnene, jeg var konsulent i Rockwool ogrejste en del, men søndag så fik vi rundstykker, blødkogt æg og familiehygge, jeg læste også avis ogbørnene fik vitserne og tegneserierne.Problemet var at sammen med solen som tittede ind kom også ca. hvert tredje sekund et skyggekast, somforstyrrede læsningen, øjnene fokuserer på bogstaverne og vurderer lyset, stiller skarpt herefter, og vi serrimeligt tydeligt i den alder. Skyggekastene får øjnene til at blænde op, for der bliver pludseligt mørkere,straks er der igen lyst og sådan fortsætter det.Vi valgte at trække sort plastik bagom vores gardiner mod syd og hygge os med stearinlys. Men trist ikke atkunne se ud på fuglene og den natur som vi havde lært at elske, og naturen er blevet noget vores børnheldigvis elsker og går op i. Vi bor så langt ude at vi ofte en sommer morgen kunne se rådyr i haven, vorehyldebær og æbler bliver spist et stykke op på træerne.Vi fandt situationen trist, og vores søn køber så Frørup Gård, det er den gamle hovedgård i Frørup, den harikke været beboet i mange år, bortset fra Cirkus Dannebrog som brugte det til vinter bolig, sønnen har somknægt set kameler og elefanter på den gårdsplads som han nu har.Vi hjælper med håndkraft ved istandsættelse, også fordi vi lavede den aftale at stuehusets knap 600m2beboelse var tilstrækkeligt til 2 familier, vi har ikke kunnet sælge vores gamle ejendom, så vi bruger den kundelvis, men specielt jeg har siden 2001 ofte sovet på ”gården” som vi kalder den.Årsagen er at om natten når baggrundsstøjen fra motorvejen og al anden forstyrrelse lægger sig, så trædervindmøllens støj meget tydeligt frem. Jeg begyndte at vågneMellem kl. 02.00 og 03.00 , ved lyden af en bil i gårdspladsen, eller traktorlyd, forskrækket står man op, gårrundt i mørke og kigger ud af vinduerne, er der nogen eller hvad.Når man går ud hører man kun møllevingernes sjup – sjup eller lignende. Men inde i huset hører man enbrummen, vi flytter sengen, prøver forskelligt.Jeg søger læge, bliver undersøgt om jeg har nyreproblemer, de kan skabe lidt brum under deres arbejde omnatten, jeg bliver undersøgt for hjernesvulst osv. ,men er heldigvis sund og rask.Min kone har aldrig haft nogen god hørelse, ikke kun når hun ikke havde lyst til at høre, men generelt. Huner ikke så plaget som mig, så om natten satte jeg mig ud i bilen for at sove indtil jeg kunne sove ude pågården hos sønnen.Nu vil skæbnen, at der vil kommunen så også sætte møller op, undskyld men jeg føler mig efterhånden somflygtning i mit eget land.Jeg fik i 1998 -1999 et par tilfælde af hjerteflimmer og er et par gange faldet om, og har haft smerter i brystet,
jeg har fået elektrokardiogram undersøgelse, og en længerevarende test med scanning af hjertet underbelastning osv. , men man fandt ingen fejl ved mit hjerte, Tak og lov for det, men jeg undrede mig over hvadder så var galt.Først efter en del år bliver jeg opmærksom på at mine problemer ophører hvis jeg holder mig væk fra minejendom mellem møllerne.Min kone som ikke mente at kunne høre noget, lider nu af manglende hukommelse, svigt afkorttidshukommelse, koncentrationsbesvær, hun har i perioder fået lykke piller fordi hun konstant føler sigtræt og uoplagt.Vi lever nu delvist adskilt, jeg bor ude hos sønnen, og min kone kører hjem til vor gamle ejendom 3 nætterom ugen, bla. for at fyre op, holde varme på, og så der stadig ser beboet ud, det er jo ikke til at sælge.Hvad syntes i om min situation.To frustrerede borgere , Steen Vildbæk , Frørup Østervej 16 , Frørup , og min kone gennem snart 38 årSusanne Vildbæk