PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ligestillingsudvalget 2013-14
LIU Alm.del Bilag 61
Offentligt

Dato: 28. Maj 2014

Sagsnr. 2014-199

Samlenotat for rådsmødet for Beskæftigelse og Sociale

Anliggender (EPSCO) den 19. juni 2014

Den foreløbige dagsorden ser ud som følger:

1. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om

ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller

seksuel orientering, KOM (2008) 426

- Fremskridtsrapport

s. 3

2. Forslag til direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt

menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber, KOM

(2012) 614

- Fremskridtsrapport

s. 49

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

reetablering af EURES

- Fremskridtsrapport

s. 66

4. Europæisk Semester 2014: Bidrag til Det Europæisk Råd

- Politisk drøftelse

s. 77

(a) Udkast til Rådets landespecifikke henstillinger til hver

medlemsstat pba. de Nationale Reformprogrammer

2014, inklusive Makroøkonomisk ubalanceprocedure

- Vedtagelse (art. 148 TFEU)

(b) Eksamination af de Nationale Reformprogrammer (2014)

og implementeringen af de landespecifikke henstillinger

for 2013

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Godkendelse af udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen

- Rapport fra Komitéen for Social Beskyttelse

(d) Employment Performance Monitor og benchmarks

- Vedtagelse

Resultattavlen for indikatorer på social- og

beskæftigelsesområdet

- Vedtagelse af fælles udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen og

Komitéen for Social Beskyttelse

(f) Arbejdsmarkedsrapport

- Vedtagelse af Beskæftigelseskomitéens rapport

(g) Implementering af ungegarantien

- Vedtagelse af Beskæftigelseskomitéens rapport

5. Rådskonklusioner om Kvinder og Økonomi

- Vedtagelse

s. 80

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en

europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med

forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde, KOM(2014)

221

- Vedtagelse/orienterende debat

s. 82

7. Den sociale dimension af EU/ØMU

- Drøftelse af følgende rapporter på vegne af Komitéen for Social

Beskyttelse

s. 85

(a) Den sociale dimension af EU2020 strategien

(b) Ex ante koordination af større socialpolitiske reformer

(d) Nøglebudskaber vedrørende passende langtidspleje i et

Europa med stadigt flere ældre mennesker

- Vedtagelse af nøglebudskaber

(e)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om

ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller

seksuel orientering. KOM(2008) 426

- Fremskridtsrapport

Revideret notat.

1. Resumé

Kommissionen har den 2. juli 2008 for Rådet fremsat et forslag til

direktiv om ligebehandling uden for arbejdsmarkedet af alle uanset

religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Der er

nedsat en tværministeriel følgegruppe med henblik på at analysere

forslagets juridiske og økonomiske konsekvenser. Regeringen er som

udgangspunkt positiv over for en styrket indsats mod diskrimination og

bakker op om håndhævelsen af menneskerettighederne. Forslaget til

direktiv, som det er fremlagt, giver dog anledning til en række

betænkeligheder, idet forslaget indeholder en række vagt afgrænsede

bestemmelser og ligeledes vagt udformede undtagelser fra direktivets

anvendelsesområde. Det er derfor nødvendigt at få belyst en række

spørgsmål vedrørende forslagets nærmere juridiske og økonomiske

konsekvenser - herunder rækkevidden af flere mere generelle

afgrænsede bestemmelser, inden en nærmere holdning fastlægges.

Regeringen vil arbejde for en afklaring af de afgrænsnings- og

fortolkningsspørgsmål, der knytter sig til direktivforslaget, navnlig i

relation til beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af alder og

handicap.

Siden forelæggelsen af forslaget i juli 2008 har forslaget været

behandlet under det franske, tjekkiske, svenske, spanske, belgiske,

ungarske, polske, danske, cypriotiske, irske og litauiske formandskab.

Sagen har ligeledes været drøftet under græsk formandskab. Der

forventes en fremskridtsrapport inden rådsmødet.

2. Baggrund

Baggrunden for forslaget er at gennemføre princippet om ligebehandling

mellem mennesker uden for arbejdsmarkedet uanset deres religion eller

tro, handicap, alder eller seksuelle orientering. Der fastsættes regler om

forbud mod diskrimination af de nævnte årsager, og der etableres en

ensartet minimumsbeskyttelse inden for EU af mennesker, som har

været udsat for en sådan diskrimination.

Forslaget supplerer eksisterende EU-lovgivningsrammer, under hvilke

der er forbud imod diskrimination på grundlag af religion eller tro,

handicap, alder eller seksuel orientering alene i henseende til

beskæftigelse, ansættelse og erhvervsuddannelse.

Forslaget bygger på de strategier, der er udviklet siden Amsterdam

Traktaten, om at bekæmpe diskrimination og er konsistent med EU’s

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tværgående mål, herunder især Lissabon-strategien for vækst og

beskæftigelse (og efterfølgende Europa 2020-strategien) og målene for

processen vedrørende social beskyttelse og social inklusion.

Lignende diskriminationsforbud findes bl.a. i artikel 26 i FN’s

konvention om borgerlige og politiske rettigheder, hvoraf det fremgår, at

alle mennesker er lige for loven og er berettiget til lovens ligelige

beskyttelse uden nogen forskelsbehandling. I denne henseende skal

loven forbyde enhver forskelsbehandling og sikre alle ligelig og effektiv

beskyttelse imod forskelsbehandling af nogen grund, herunder race,

hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national

eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling.

Tilsvarende

indeholder

artikel

Den

Europæiske

Menneskerettighedskonvention et generelt diskriminationsforbud, men i

modsætning til artikel 26 i FN’s konvention om borgerlige og

politiske

rettigheder finder diskriminationsforbuddet i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention alene anvendelse i forhold til de

rettigheder, der omfattes af denne konvention med tilhørende

protokoller.

EU’s Charter om grundlæggende rettigheder indeholder

også et generelt

diskriminationsforbud i artikel 21.

3. Formål og indhold

Der tages i det følgende udgangspunkt i den oprindelige direktivtekst af

juli 2008, da der ikke siden er fremlagt en ny version af teksten.

Formålet med direktivet er ifølge forslagets art. 1 at bekæmpe

forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller

seksuel orientering og at gennemføre princippet om ligebehandling uden

for arbejdsmarkedet. Direktivet forbyder ikke ulige behandling på grund

af køn, som er omfattet af EUF-traktatens artikel 19 og 157 og dertil

knyttet afledt ret.

De øvrige artikler:

Artikel 2: Begrebet forskelsbehandling

Definitionen af princippet om ligebehandling er baseret på den

definition, der fremgår af de tidligere direktiver, der er vedtaget i

henhold til den tidligere EF-traktats art. 13, stk. 1.

Direkte forskelsbehandling består i at behandle nogen anderledes

udelukkende på grund af vedkommendes alder, handicap, religion eller

tro eller seksuelle orientering. Indirekte forskelsbehandling foreligger,

hvor en bestemmelse eller praksis, som forekommer neutral, reelt kan

have en særlig ufordelagtig konsekvens for en person eller en gruppe af

personer, for hvem særlige forhold gør sig gældende.

Som i direktiv 2000/43/EF, 2000/78/EF og 2002/73/EF er det muligt at

retfærdiggøre indirekte forskelsbehandling, hvis den pågældende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt

mål, og midlerne til at opfylde det hensigtsmæssige og nødvendige.

Chikane er forskelsbehandling, hvis en persons optræden har til formål

at krænke en anden persons værdighed og skabe et truende,

nedværdigende eller ubehageligt klima m.v. Denne definition er identisk

med definitionerne i de andre direktiver vedtaget med den tidligere EF-

traktats art. 13, stk. 1, som retsgrundlag.

Manglende "tilpasninger i rimeligt omfang" i relation til mennesker med

handicap anses for at være forskelsbehandling. Dette er ifølge forslaget i

overensstemmelse med FN-konventionen om rettigheder for mennesker

med handicap og med direktiv 2000/78/EF.

Ulige behandling på grund af alder kan være lovlig, hvis den er

begrundet i et legitimt formål, og hvis midlerne til at opfylde det

pågældende

formål

hensigtsmæssige

nødvendige

(proportionalitetsprincippet). Forslaget er således ikke til hinder for, at

der fastsættes en bestemt aldersgrænse for adgang til sociale goder, til

uddannelse og til visse varer og tjenester, i det omfang ovenstående

betingelser opfyldes.

De allerede vedtagne direktiver giver mulighed for undtagelser fra

forbuddet mod direkte forskelsbehandling i tilfælde af "regulære og

afgørende erhvervsmæssige krav", hvad angår forskelsbehandling på

grund af alder og i forbindelse med forskelsbehandling på grund af køn,

med hensyn til adgang til varer og tjenester.

Der er indsat en særlig bestemmelse om finansiel virksomhed, idet alder

og handicap kan være en afgørende faktor for risikovurderingen i

forbindelse med bestemte produkter og dermed for prisen. Anvendelsen

af alder og handicap ved risikovurderingen skal være baseret på

nøjagtige data og statistikker.

Direktivet berører ikke nationale foranstaltninger, der er nødvendige af

hensyn til den offentlige sikkerhed, den offentlige orden, for at

forebygge forbrydelser, for at beskytte sundheden eller for at beskytte

andres rettigheder og friheder.

Artikel 3: Anvendelsesområde

Forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller

seksuel orientering foreslås forbudt i både den offentlige og den private

sektor med hensyn til social beskyttelse, herunder social sikring,

sundhedsydelser, sociale goder, uddannelse, adgang til varer og

tjenester, herunder boliger, som er tilgængelige for offentligheden.

Med hensyn til adgang til varer og tjenester er kun faglig eller

erhvervsmæssig virksomhed omfattet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De forskellige områder er kun omfattet i det omfang, spørgsmålet falder

ind under Unionens kompetence. Således henhører f.eks.

tilrettelæggelsen af skolesystemet og indholdet af undervisningen og

aktiviteter i forbindelse hermed, herunder tilrettelæggelsen af

undervisning for handicappede, under medlemsstaternes kompetence, og

de kan have bestemmelser om ulige behandling i forbindelse med

adgang til uddannelsesinstitutioner og indholdet af og aktiviteter i

undervisningen, herunder undervisning af personer med særligt behov.

Medlemsstaterne kan endvidere give mulighed for ulige behandling ved

adgang til uddannelsesinstitutioner baseret på religion eller tro.

Teksten gør det klart, at spørgsmål i forbindelse med civilstand og

familiemæssig status, herunder adoption, falder uden for direktivets

anvendelsesområde. Dette indbefatter reproduktive rettigheder.

Medlemsstaterne kan frit beslutte, om de ønsker at indføre og anerkende

retligt

registrerede partnerskaber. Hvis imidlertid sådanne forhold i

national ret anerkendes som ligestillet med ægteskaber, finder princippet

om ligebehandling anvendelse.

Det foreslås, at direktivet ikke finder anvendelse på national lovgivning

om statens og dens institutioners sekulære status eller om religiøse

organisationers status.

Direktivet omfatter ikke forskelsbehandling på grund af nationalitet og

berører

ikke

bestemmelser

betingelser

vedrørende

tredjelandsstatsborgeres og statsløse personers indrejse og ophold i

medlemsstaterne og heller ikke nogen form for behandling, der skyldes

de pågældendes retsstilling.

Artikel 4: Ligebehandling af mennesker med handicap

Det forudsættes i forslaget, at der indføres reel og lige adgang for

mennesker med handicap til social beskyttelse, sociale goder,

sundhedsydelser og uddannelse samt adgang til varer og tjenester,

herunder boliger og transport, som er tilgængelige for offentligheden.

Denne forpligtelse er begrænset i det omfang, den ville medføre en

uforholdsmæssig stor byrde eller ville kræve grundlæggende ændringer

inden for de pågældende områder. I bestemte tilfælde kan individuelle

tilpasninger i rimeligt omfang være nødvendige for at sikre, at en

bestemt handicappet har reel adgang. Dette er dog kun tilfældet, hvis det

ikke indebærer en uforholdsmæssig stor byrde.

Artiklen indeholder en ikke-udtømmende liste over, hvilke faktorer der

kan tages i betragtning ved vurderingen af, om byrden er

uforholdsmæssig stor, herunder organisationens størrelse og ressourcer,

de skønnede omkostninger og de mulige fordele ved forbedret adgang

for mennesker med handicap.

Artikel 5: Positiv særbehandling og særforanstaltninger

Bestemmelsen er identisk med andre direktiver med den tidligere EF-

traktats artikel 13 som retsgrundlag. Der gives mulighed for at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opretholde eller vedtage særforanstaltninger med henblik på at

forebygge eller opveje ulemper knyttet til religion eller tro, handicap,

alder eller seksuel orientering.

Artikel 6: Mindstekrav

Bestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med den tidligere

EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne

mulighed for at fastlægge et højere beskyttelsesniveau end garanteret

ved direktivet og forbyder omvendt, at medlemsstaternes niveau for

beskyttelse mod forskelsbehandling bør sænkes ved gennemførelsen af

direktivet.

Artikel 7: Klageadgang

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den

tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Det foreslås, at

borgere, der mener, at de har været udsat for forskelsbehandling, bør

kunne anvende administrative eller retlige procedurer, også efter at det

forhold, under hvilket forskelsbehandlingen angiveligt har fundet sted, er

ophørt.

Organisationer, der har en legitim interesse i at bekæmpe

forskelsbehandling, gives mulighed for at hjælpe ofre for

forskelsbehandling i retslige eller administrative procedurer. Nationale

regler om søgsmålsfrister berøres ikke af denne bestemmelse.

Artikel 8: Bevisbyrde

Bestemmelsen er identisk med tilsvarende bestemmelser i direktiver med

den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag samt med

bevisbyrdedirektivet, jf. direktiv 97/80/EF om bevisbyrden i forbindelse

med forskelsbehandling på grundlag af køn.

I alle sager, hvor princippet om ligebehandling hævdes krænket, foreslås

det, at princippet om delt bevisbyrde skal finde anvendelse. Som i de

tidligere direktiver finder delt bevisbyrde ikke anvendelse i tilfælde,

hvor den påståede forskelsbehandling forfølges strafferetligt.

Artikel 9: Beskyttelse mod repressalier (victimisering)

Bestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med den tidligere

EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Der foreslås indført

foranstaltninger til beskyttelse af enkeltpersoner mod repressalier som

følge af, at de har gjort deres rettigheder i henhold til direktivet

gældende.

Artikel 10: Formidling af oplysninger

I denne bestemmelse, der er den samme som i de andre direktiver med

den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag, foreslås det, at

medlemsstaterne skal informere om direktivet og nationale

bestemmelser.

Artikel 11: Dialog med relevante interessenter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den

tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Den har til formål at

fremme dialogen mellem de relevante offentlige myndigheder og

organer som f.eks. ngo'er, der har en legitim interesse i at bidrage til

bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af religion eller tro,

handicap, alder eller seksuel orientering.

Artikel 12: Organer til fremme af ligebehandling

Denne bestemmelse er den samme som i to andre direktiver vedtaget i

henhold til den tidligere EF-traktats artikel 13. I henhold til denne artikel

skal

medlemsstaterne

have

eller

flere

organer

("ligebehandlingsorgan") på nationalt plan til fremme af ligebehandling

af alle uden forskel på grund af religion eller tro, handicap, alder eller

seksuel orientering.

Bestemmelsen er en gengivelse af bestemmelsen i direktiv 2000/43/EF

vedrørende adgang til varer og tjenester og bygger på tilsvarende

bestemmelser i direktiv 2002/73/EF25 og 2004/113/EF. Den fastsætter

minimumskompetencen for organer på nationalt plan, der bør handle

uafhængigt for at fremme princippet om ligebehandling.

Medlemsstaterne kan beslutte, at disse organer skal være de samme som

dem, der allerede er oprettet i henhold til de tidligere direktiver.

En af ligebehandlingsorganernes opgaver er at give uafhængig bistand til

ofre for forskelsbehandling. De skal også kunne foretage uafhængige

undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og

fremsætte henstillinger på ligebehandlingsområdet.

Artikel 13: Overholdelse

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den

tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Medlemsstaterne

forpligtes til at ophæve alle love og administrative bestemmelser, der

strider mod princippet om ligebehandling. Endvidere kan alle

aftaleretlige bestemmelser, virksomheders interne regler og vedtægter

for foreninger, der strider mod ligebehandlingsprincippet, erklæres

ugyldige eller ændres.

Artikel 14: Sanktioner

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den

tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. I overensstemmelse

med EF-Domstolens praksis fastsættes det, at der ikke bør være nogen

øvre grænse for den godtgørelse, der skal betales i tilfælde af krænkelser

af princippet om ligebehandling. Godtgørelsen skal være effektiv, stå i

rimeligt forhold til overtrædelsen og have en præventiv effekt.

Artikel 15: Gennemførelse

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den

tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Den giver

medlemsstaterne en frist på to år til at inkorporere direktivet i national

ret og at meddele Kommissionen teksten til de nationale bestemmelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne kan bestemme, at forpligtelsen til at sikre reel adgang

for mennesker med handicap først skal gælde fire år efter vedtagelsen af

direktivet.

Artikel 16: Rapport

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den

tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Kommissionen skal i

henhold til denne artikel aflægge rapport over for Europa-Parlamentet og

Rådet om anvendelsen af direktivet på grundlag af oplysninger fra

medlemsstaterne. Der skal i rapporten tages hensyn til de synspunkter,

der fremsættes af arbejdsmarkedets parter, de relevante ngo'er og Den

Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.

Artikel 17: Ikrafttræden

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den

tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Direktivet træder i kraft

på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 18: Adressater

Denne bestemmelse, hvoraf det fremgår, at direktivet er rettet til

medlemsstaterne, er den samme som i de andre direktiver med den

tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet afgav en udtalelse om forslaget den 2. april 2009.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærheds- og

proportionalitetsprincippet således:

”

Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse, for så vidt som forslaget

ikke er omfattet af Fællesskabets ene kompetence. Målene for forslaget

kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, fordi

kun foranstaltninger på fællesskabsplan kan sikre, at der er et

minimumsniveau for beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af

religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering i alle

medlemsstaterne. En fællesskabsretsakt giver retssikkerhed med hensyn

til borgernes og de økonomiske aktørers rettigheder og forpligtelser,

også hvis de bevæger sig mellem medlemsstaterne. Erfaringerne med de

tidligere direktiver, der er blevet vedtaget i henhold til EF-traktatens

artikel 13, stk. 1 (EUF-traktatens artikel 19, stk. 1), viser, at de har haft

en positiv virkning med hensyn til at opnå en bedre beskyttelse mod

forskelsbehandling. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet

går det foreslåede direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå

de fastlagte mål.

Nationale traditioner og tilgange på områder som f.eks.

sundhedsydelser, social beskyttelse og uddannelse er desuden generelt

mere forskellige end på beskæftigelsesområdet. Disse områder er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kendetegnet ved legitime samfundsmæssige valg på områder, hvor

medlemsstaterne har kompetencen.

De europæiske samfunds forskelligartethed er en af Europas styrker og

skal respekteres i henhold til subsidiaritetsprincippet. Spørgsmål som

tilrettelæggelse af uddannelsessystemet og undervisningens indhold,

anerkendelse af civilstand eller familiemæssig status, adoption,

reproduktive rettigheder og andre lignende spørgsmål afgøres bedst på

nationalt plan. Ingen medlemsstat skal derfor som følge af direktivet

ændre sin gældende lovgivning eller praksis med hensyn til disse

spørgsmål. Det berører heller ikke nationale bestemmelser om kirkers

eller andre religiøse organisationers aktiviteter eller deres forhold til

staten. Det vil således f.eks. fortsat være medlemsstaterne alene, der

træffer afgørelse om spørgsmål som tilladelse til selektiv adgang til

skoler, forbud mod eller accept af at bære eller bruge religiøse symboler

i skolen, anerkendelse af ægteskab mellem personer af samme køn og

eventuel regulering af forholdet mellem organiseret religion og staten.”

Regeringen kan tilslutte sig denne vurdering.

6. Gældende dansk ret

I den danske lovgivning opereres der i vidt omfang med aldersgrænser i

forskellige sammenhænge. Bestemmelsen i direktivforslaget er i sin

nuværende form så elastiske, at det ikke kan udelukkes, at Danmark vil

kunne komme i en situation, hvor Kommissionens og EU-Domstolens

opfattelse af, hvornår en aldersgrænse er fastsat efter objektive og

rimeligt begrundede kriterier, og hvad der er et legitimt formål, ikke

nødvendigvis vil være sammenfaldende med den danske opfattelse.

På den baggrund vurderes det, at i det omfang alder skal være omfattet

af direktivet, skal direktivforslaget være mere præcist i form af

angivelser af områder, der kan undtages helt fra direktivet.

Direktivforslaget indeholder desuden en særlig bestemmelse om

ligebehandling af mennesker med handicap. Artiklen skal sikre reel og

lige adgang for mennesker med handicap til social beskyttelse, sociale

goder, sundhedsydelser og uddannelse samt adgang til varer og

tjenesteydelser, herunder boliger og transport, som er tilgængelige for

offentligheden. Denne forpligtelse er begrænset, i det omfang den ville

medføre en uforholdsmæssig stor byrde eller vil kræve grundlæggende

ændringer inden for de pågældende områder. Artiklen er uklar, hvilket

gør det vanskeligt at afgrænse bestemmelsens omfang. Eksempelvis

fremgår det af artiklen, at medlemsstaterne kan foretage ”rimelig

tilpasning” for at sikre gennemførelsen af rettighederne, så længe disse

ikke medfører ”uforholdsmæssig stor byrde”.

Der er taget udgangspunkt i det oprindelige fremsatte direktivforslag

som grundlag for de juridiske overvejelser på de enkelte

ressortministeriets område, som beskrives nærmere nedenfor, da

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forhandlingerne fortsat ikke har ført til nye konkrete tekstforslag, som

alle medlemmer er enige om.

Ministeriet for Børn, Ligestilling Integration og Sociale forhold

Det må overordnet antages, at aldersbestemmelser i forhold til

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forholds

område er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål og derfor

ikke udgør forskelsbehandling i direktivets forstand. Når en endelig

direktivtekst foreligger, vil regeringen på baggrund af denne vurdere,

hvorvidt der måtte være behov for ændringer som følge af vedtagelse af

direktivforslaget. Det gælder for eksempel serviceydelser efter

serviceloven.

Handicap

Serviceloven indeholder en del bestemmelser om tilbud til personer med

handicap, herunder bestemmelser om positiv særbehandling i form af

kompensation for at sikre reel ligestilling. Følgende bestemmelsers

relation til direktivforslaget vurderes at skulle undersøges nærmere.

Kompensation for merudgifter

§§ 41 og 100 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at

yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til

personer under folkepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat

udbetalingen af folkepensionen.

Ledsageordning

§ 97 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at tilbyde

15 timers ledsagelse om måneden til personer under

folkepensionsalderen, dog således at aldersgrænsen ikke kan blive

mindre end 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2 foreskriver, at

personer, der er visiteret til 15 timers ledsagelse om måneden ved det

fyldte 67. år bevarer denne ret efter det fyldte 67. år.

Beskyttet beskæftigelse

§ 103 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelsen at tilbyde

beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, som på

grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige

sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på

normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter

anden lovgivning.

Beskyttet beskæftigelse adskiller sig fra beskæftigelse efter reglerne på

Beskæftigelsesministeriets område ved at blive betragtet som en social

foranstaltning. Dette indebærer bl.a., at personer i beskyttet

beskæftigelse ikke har krav på at modtage feriepenge og sygedagpenge

mv. i lighed med personer på det ordinære arbejdsmarked.

Botilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For botilbud til længerevarende ophold for personer med betydelig og

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter servicelovens §

108 er der ikke fastsat regler om specifikke indretningskrav i

lovgivningen, men botilbuddet skal være egnet formålet.

For almene ældreboliger, herunder boliger der udlejes til mennesker med

handicap, er der derimod fastsat specifikke indretningskrav i

lovgivningen, f.eks. at hver bolig skal være forsynet med selvstændigt

toilet og bad. Det generelle billede er, at almene ældreboliger har en

højere boligstandard end de længerevarende botilbud efter servicelovens

§ 108.

Handleplaner

§ 141 i lov om social service forpligter kommunalbestyrelsen til at

skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan

for indsatsen, når der ydes hjælp til personer under folkepensionsalderen

efter lovens afsnit 5.

Ældre

Generelt gives hjælp til ældre borgere i Danmark på baggrund af en

behovsvurdering og dermed ikke på baggrund af aldersafgrænsning eller

anden afgrænsning, såsom køn, etnisk oprindelse eller økonomisk

formåen. Kommunalbestyrelsen skal eksempelvis tilbyde personlig pleje

og praktisk hjælp i hjemmet til borgere, som på grund af midlertidigt

eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale

problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Kommunalbestyrelsen

skal i den forbindelse træffe afgørelse om tildeling af hjælpen på

baggrund af en konkret, individuel vurdering.

Forebyggende hjemmebesøg

Serviceloven forpligter kommunerne til at tilbyde forebyggende

hjemmebesøg mindst 1 gang om året til alle over 75 år.

Kommunalbestyrelsen kan vælge at undtage de borgere, som modtager

både personlig pleje og praktisk hjælp, fra ordningen om forebyggende

hjemmebesøg.

Indhentelse af samtykke fra børn over 15 år

Ifølge serviceloven skal der ved visse afgørelser indhentes samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren og fra den unge, hvis denne er over 15

år.

Dette gælder eksempelvis i forbindelse med anbringelse uden for

hjemmet, jf. § 53. Er der tale om børn under 15 år, vil der således ikke

være krav om, at den pågældende har givet samtykke til den iværksatte

foranstaltning.

Klagereglerne

For en række afgørelser om foranstaltninger efter serviceloven, der

vedrører børn og unge er aldersgrænsen for partsstatus og klageadgang

fastsat til 12 år. Det gælder eksempelvis i afgørelser om valg af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anbringelsessted og afgørelser om samvær og kontakt jf. § 167 i

serviceloven.

Efterværn

Efter serviceloven § 76 kan kommunalbestyrelsen tilbyde støtte, der har

til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for

den unge mellem 18-22 år, når det må anses for af væsentlig betydning

af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået

hermed.

Børn og unge, der er tvangsanbragt

umiddelbart inden

det 18. år,

har

ret til at få efterværn i form af en kontaktperson frem til det fyldte 23. år.

Støtten tilbydes unge, der ikke tilbydes støtte i form af opretholdelse af

døgnophold efter § 76, stk. 3, nr. 1.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umiddelbart inden det

fyldte 18. år er eller var anbragt uden for hjemmet, jf. § 52, stk.3, nr. 7,

på eget værelse, kollegium eller kollegielignende opholdssteder, i form

af en kontaktperson frem til den 19. år. Støtten tilbydes unge, der ikke

tilbydes støtte i form af opretholdelse af døgnophold efter § 76, stk. 3,

nr. 1.

Tilbuddene efter § 76 ophører ved det fyldte 23. år. I flere situationer vil

der imidlertid være mulighed for, at der kan iværksættes en

foranstaltning efter voksenreglerne i serviceloven som eksempelvis § 85,

der bl.a. vedrører hjælp, omsorg og støtte i tilfælde af psykiske, fysiske

eller sociale problemer.

Folkepension, førtidspension mv.

Kontantydelser er:



Lov om højeste, mellem, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v.



Lov om social pension



Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag



Lov om en børnefamilieydelse

For disse ydelser gælder, at retten til ydelser er afhængig af, at den

enkelte har opnået myndighedsalderen på 18 år eller pensionsalderen på

65 år. Det må antages, at aldersbestemmelser i forhold til disse ydelser er

objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål og derfor ikke udgør

forskelsbehandling i direktivets forstand.

Repatrieringsloven

I repatrieringsloven er størrelsen af den støtte til repatriering, der kan

udbetales til en udlænding, der ønsker at vende tilbage til sit hjemland

eller tidligere opholdsland, knyttet til en aldersgrænse på 18 år.

Repatrieringsloven indeholder endvidere aldersgrænser for så vidt angår

muligheden for at opnå reintegrationsbistand, som er knyttet til en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

antagelse om manglende muligheder for at skaffe sig et

forsørgelsesgrundlag i hjemlandet på grund af alder og f.eks.

helbredsforhold. Disse aldersgrænser er således udtryk for positiv

særbehandling.

Lov om etnisk ligebehandling

Lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling indeholder et

forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af race og

etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet. Loven baserer sig bl.a. på

EU-direktiv 2000/43/EF.

Loven indeholder forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling.

Lovens forbud mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat

virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring

og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering

af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for

offentligheden. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder endvidere for

medlemskab af og deltagelse i en organisation, hvis medlemmer udøver

et bestemt erhverv, samt de fordele, sådanne organisationer giver

medlemmerne. Loven gælder ikke for udøvelse af aktiviteter af rent

privat karakter.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., jf.

lovbekendtgørelse nr. 626 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr.

433 af 31. maj 2000, indeholder et forbud mod forskelsbehandling på

grund af race mv. inden for erhvervsmæssig eller almennyttig

virksomhed. Det er ifølge denne lov forbudt på grund af en persons race,

hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle

orientering at nægte at betjene den pågældende på samme vilkår som

andre eller at give en person adgang på samme vilkår som andre til sted,

forestilling, udstilling, sammenkomst eller lignende, der er åben for

almenheden. Overtrædelse af denne lov straffes med bøde eller fængsel

indtil 6 måneder. Den nævnte lov omfatter ikke forskelsbehandling på

grund af handicap eller alder, og loven omfatter endvidere ikke

uagtsomme forhold.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters område

Almene boliger

Almene familieboliger er åbne for alle befolkningsgrupper.

Man skal være fyldt 15 år for at kunne blive opnoteret på venteliste til en

ledig bolig. Denne aldersgrænse er objektiv og rimeligt begrundet i et

legitimt formål. Bestemmelsen udgør derfor ikke forskelsbehandling i

direktivets forstand.

Herudover er der fastsat regler om boliger specielt for unge og ældre

samt handicappede (almene ungdomsboliger og almene ældreboliger).

Der er her tale om at stille boliger til rådighed for grupper med et særligt

boligbehov - dvs. positiv særbehandling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der findes ikke regler, der udgør diskrimination eller forskelsbehandling

i direktivets forstand.

Privat udlejningsbyggeri

Der er ikke i lejelovgivningen fastsat bestemmelser om

udlejningskriterier og ventelister. I privat udlejningsbyggeri bestemmer

ejeren derfor i kraft af ejendomsretten, hvem boligerne skal udlejes til,

idet loven om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.

sætter bestemte grænser herfor.

Der findes ikke regler for udlejning af private boliger, der udgør

diskrimination eller forskelsbehandling i direktivets forstand.

Beskæftigelsesministeriets område

Arbejdsløshedsforsikringslovgivningen,

sygedagpengeloven

kontanthjælps-lovgivningen indeholder aldersgrænser på en lang række

områder i relation til erhvervelse af ret til f.eks. arbejdsløshedsdagpenge,

sygedagpenge

m.v.

F.eks.

ophører

retten

til

arbejdsløshedsdagpenge/efterløn,

når

person

når

folkepensionsalderen.

Ligeledes findes der aldersbestemmelser i efterlønsordningen, i

fleksydelsesreglerne, delpensionsreglerne, fleksjobreglerne, i de særlige

ungeregler og i reglerne om medlemskab/optagelse i en

arbejdsløshedsforsikringsordning.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Forskelsbehandlingsloven indeholder et forbud mod direkte og indirekte

forskelsbehandling på grund af en række kriterier, bl.a. race og etnisk

oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering på

arbejdsmarkedet. Loven baserer sig bl.a. på EU-direktiv 2000/43/EF og

EU-direktiv 2000/78/EF.

Lønmodtagere og ansøgere til ledige stillinger er beskyttet mod

forskelshandling i forbindelse med ansættelse, under ansættelsen, i

forbindelse med afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse og med hensyn

til løn og arbejdsvilkår. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle

ansatte med hensyn til adgang til erhvervsmæssig videreuddannelse,

omskoling, m.v. Loven gælder for både arbejdsgivere, for enhver, der

driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed og for enhver, der anviser

beskæftigelse.

Loven indeholder en pligt for arbejdsgiveren til at foretage

hensigtsmæssige tilpasninger i betragtning af de konkrete behov for at

give personen med handicap adgang til beskæftigelse. Pligten til at

foretage tilpasninger må imidlertid ikke være urimelig byrdefuld for

arbejdsgiveren. Hvis byrden lettes i tilstrækkeligt omfang gennem

offentlige foranstaltninger, anses byrden ikke for at være

uforholdsmæssig stor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdsløshedsforsikring

Arbejdsmarkedsstyrelsen har vurderet, at aldersgrænserne i

arbejdsløshedsforsikringsloven ikke umiddelbart udgør et problem i

forhold til direktivet. Det forudsætter, at de aldersbestemte regler i

arbejdsløshedsforsikringsloven

kan

undtages

fra

begrebet

forskelsbehandling efter artikel 2, stk. 6, og ikke er omfattet af

anvendelsesområdet som beskrevet i artikel 3, stk. 1, litra a-b).

For at blive optaget som medlem i en dansk i a-kasse er det en

betingelse, at man er fyldt 18 år og ikke er mindre end 2 år fra

folkepensionsalderen. Hvis man har gennemført en uddannelse, der giver

grundlag for optagelse i en a-kasse, kan man optages som medlem, selv

om man ikke er fyldt 18 år. Medlemskabet af en a-kasse ophører ved

udgangen af den måned, hvor man når folkepensionsalderen.

Det er en betingelse for ret til arbejdsløshedsdagpenge, at man er

medlem af en a-kasse. Hvis man ikke opfylder aldersbetingelserne for ret

til medlemskab, kan man derfor heller ikke få arbejdsløshedsdagpenge.

Arbejdsskadelovgivningen

Bestemmelser, der relaterer sig til handicapkriteriet

Erstatning samt godtgørelse efter lov om Arbejdsskadesikring fastsættes

på grundlag af arbejdsskadens følger. Dette betyder, at erstatningen kan

nedsættes eller efter omstændighederne bortfalde, hvis tilskadekomnes

aktuelle lægelige og sociale situation ikke udelukkende kan henføres til

arbejdsskaden. Der ydes således ikke fuld erstatning, når tilskadekomnes

helbredsmæssige og/eller erhvervsevne allerede var nedsat før skaden.

Der ydes heller ikke fuld erstatning, når den forudbestående sygdom

med sikkerhed på et senere tidspunkt ville have medført i det væsentlige

de samme følger, selvom skaden ikke var sket.

Følgerne af forudbestående skader eller handicap kan have betydning for

erstatningsudmålingen, og der kan ske fratræk i erstatningen, såfremt det

er dokumenteret, at hele eller dele af det varige mén/tab af erhvervsevne

skyldes andre forhold end arbejdsskadens følger. Det bemærkes, at

handicappede kompenseres økonomisk efter anden social lovgivning.

Bestemmelser, der relaterer sig til alderskriteriet

I relation til ménerstatningen, som er en økonomisk kompensation for en

tilskadekomnes varige ikke-økonomiske følger, nedsættes godtgørelsen

med en procent for hvert år, tilskadekomne er ældre end 39 år ved

arbejdsskadens indtræden (tilskadekomne er fyldt 40 år ved

arbejdsskadens indtræden). Godtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere

efter det fyldte 69. år. Baggrunden, for at det er valgt at lade

godtgørelsen nedsætte for ældre personer, er, at ældre personer ikke skal

leve så længe med det varige mén som yngre personer. Reglen om

nedsættelse af godtgørelse er baseret på statistiske oplysninger om den

normale forventede restlevetid for en person med en given alder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I relation til erstatning for tab af erhvervsevne er hovedreglen, at

erstatning for tab af erhvervsevne er en løbende erstatning. Den løbende

erstatning skal i nogle sager (tab af erhvervsevne på mindre end 50

procent) og kan i andre sager omsættes til et engangsbeløb

(kapitalbeløb). Kapitaliseringsfaktorerne fastsættes efter aktuarmæssige

principper. Dette betyder, at kapitaliseringsbeløbet er forskelligt i

forhold til alder, således at det udbetalte kapitalbeløb er mindre jo ældre

tilskadekomne er.

Beskæftigelsesindsatsen

Adskillige ordninger under beskæftigelseslovgivningen har snæver

sammenhæng med folkepensionsalderen. Det gælder fx efterløn,

fleksydelse og delpension, som er tilbagetrækningsordninger før

folkepensionsalderen.

Beskæftigelsesindsatsen (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)

indeholder

en række målgruppeafgrænsninger, som knytter sig til alder eller

handicap (begrænsninger i arbejdsevnen). Der kan opstilles følgende

(foreløbige) liste over beskæftigelsesrelaterede ordninger, der indeholder

bestemmelser

–

direkte eller indirekte

–

om alder/handicap:

Ordning

Fleksjob

Afgrænsning

Væsentlig og mere end midlertidig

begrænsning i arbejdsevnen. Ophører

ved folkepensionsalderen eller ved

overgang til fleksydelse.

Forudsætter førtidspension (som kræver

væsentlig og varig begrænsning i

arbejdsevnen).

Væsentlig begrænsning i arbejdsevnen

med mulighed for selvforsørgelse ved

f.eks.

skift

erhvervsområde.

Revalideringsydelse er subsidiær ift.

alle andre former for forsørgelse.

Varig og betydelig psykisk/fysisk funk-

tionsnedsættelse.

Dagpenge-,

kontant-

starthjælpsmodtagere over 55 år med

mindst et års ledighed kan blive ansat

med et særligt højt løntilskud, såfremt

de selv finder arbejde i en privat

virksomhed. Ordningen bygger på

objektive kriterier, og løntilskuddet kan

gives i max 6 måneder. Ordningen er

ophævet med virkning fra 1. januar

2013. Der er stadig nogen på ordningen.

Forsikrede ledige, hvis ret til

Løntilskud

til

førtidspensionister

(skånejob)

Revalidering

Personlig assistance

til

handicappede

(kompensationsloven)

Løntilskud til over

55-årige

Seniorjob

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Løntilskud til elev-

/lærlingeforløb (LAB

§ 51, stk. 3, nr.2)

dagpenge, udløber tidligst 5 år før

efterlønsalderen, har ret til ansættelse i

et seniorjob, når dagpengeretten er

udløbet og indtil efterlønsalderen. Det

er en betingelse, at personen betaler til

efterlønsordningen, og at personen vil

kunne opfylde anciennitetskravet for

efterløn, når vedkommende når

efterlønsalderen.

Personer med omfattende psykiske,

fysiske eller sociale problemer, der kun

kan yde en meget begrænset

arbejdsindsats.

Fleksjob

Hvis alderskriteriet i direktivforslaget skal forstås således, at man kan

fastsætte en aldersgrænse ud fra objektive kriterier - f.eks. at

folkepensionsalderen er 65 år for alle - og at forskellige ydelser ophører

(for alle), når de opnår folkepensionsalderen (fordi pensionen så træder i

stedet), så er det Arbejdsmarkedsstyrelsens vurdering, at der ikke er

udgifter ift. fleksjobordningen ved direktivforslaget. Dog skal det

nævnes, at der er det særlige forhold knyttet til fleksjobordningen, at

fleksjob ophører ved 65 år, selvom man i øvrigt kan fortsætte på det

ordinære arbejdsmarked efter 65 år. Umiddelbart er det vurderingen, at

heller ikke dette har betydning i forhold til direktivforslaget, da man ikke

mister retten til at arbejde, og derfor stadig er ansat hos arbejdsgiveren,

indtil man bliver afskediget. Når et fleksjob ophører, er det således kun

arbejdsgiveren, der mister retten til en ydelse/tilskud.

Mht. handicapkriteriet i fleksjobordningen er det endvidere umiddelbart

vurderingen, at direktivets bestemmelser om handicap ikke giver

problemer, da det fortsat må være muligt at afgrænse en ordning til

nogle bestemte handicap/et væsentlighedskriterium, som så omfatter alle

borgere. Også ud fra den betragtning er det opfattelsen, at der ikke er

udgifter til fleksjobordningen ved direktivforslaget.

Reglerne om kompensation til mennesker med handicap i erhverv

I relation til reglerne om kompensation til mennesker med handicap i

erhverv m.v. gælder, at personer med handicap som udgangspunkt er

omfattet af den ordinære beskæftigelsesindsats. Er der behov for

kompensation for den nedsatte arbejdsevne, er der regler i lov om

kompensation til mennesker med handicap m.v. om fortrinsadgang,

personlig

assistance

til handicappede

erhverv

isbryderordningen. Her er de væsentligste regler reglerne om personlige

assistance, der kan ydes til ledige, lønmodtagere og selvstændige

erhvervsdrivende, som på grund af en varig og betydelig fysisk eller

psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand.

Formålet med reglerne om kompensation til mennesker med handicap i

erhverv er at give personer med handicap kompensation for handicappet,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

således at disse personer bliver ligestillet med personer uden handicap

og dermed får samme muligheder for erhvervsudøvelse.

Umiddelbart er det vurderingen, at det også i denne sammenhæng

ikke er i strid med direktivforslaget at afgrænse en ordning ud fra et

væsentlighedskriterium, som omfatter alle borgere. Det er derfor

vurderingen, at der ikke er udgifter ift. ordningen om kompensation til

mennesker med handicap i erhverv ved direktivforslaget.

Kontanthjælp

På kontanthjælpsområdet sondres i dag imellem personer under 25 år og

personer på 25 år og derover. Kontanthjælpsmodtagere under 25 år

modtager en særlig ungesats, der tager udgangspunkt i SU-satserne,

hvorimod personer på 25 år og derover modtager en højere sats, der

oprindelig var en funktion af dagpengemaksimum. Grænsen på 25 år er

politisk bestemt og begrundes i ”den sædvanlige uddannelsesalder”.

Grænsen for ungesatserne har tidligere været lavere.

Bestemmelsen i art. 6, 1. pkt., i direktivet angiver, at

forskelsbehandlingen kan retfærdiggøres ud fra tre kriterier 1) den skal

være objektivt retfærdiggjort ud fra et legitimt mål, 2) den skal være

passende og 3) den skal være nødvendig. Indholdet af disse tre kriterier

vil i sidste ende bero på en fortolkning hos EU-domstolen. Dette er ikke

uproblematisk, da EU-domstolen i andre sammenhænge har pålagt en

meget snæver fortolkning af lignende proportionalitetshensyn. Der er

således en vis risiko for, at den aldersafgrænsning, der politisk er fastsat

i kontanthjælpssystemet, vil blive underkendt, fordi de ikke lever op til

de tre kriterier, der er opregnet i bestemmelsen, og derfor vil blive

betragtet som udtryk for diskrimination.

Sygedagpenge

På sygedagpengeområdet er der som udgangspunkt ikke nogen

aldersbegrænsning for udbetalingen af sygedagpenge. Der er dog en

aldersbegrænsning mht. varighedsbegrænsningen, dvs. spørgsmålet om, i

hvor lang tid, der kan udbetales sygedagpenge. Mens udbetaling af

sygedagpenge som udgangspunkt ophører, når der er udbetalt

sygedagpenge i 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, ophører

sygedagpengene for personer, der har nået folkepensionsalderen, når der

er udbetalt sygedagpenge i mere end 26 af de forudgående 12

kalendermåneder. Der

desuden

ikke

samme

forlængelsesmuligheder som for den øvrige personkreds.

Begrundelsen herfor er, at der er adgang til en anden forsørgelsesydelse,

nemlig folkepensionen. Det ville være uhensigtsmæssigt, hvis man ved

at sygemelde sig før folkepensionen kunne sikre sig en langt højere

ydelse i en årrække.

Integrationsloven

Integrationsloven indeholder aldersgrænser for så vidt angår tilbud om

introduktionsprogram, som retter sig mod voksne mennesker og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

iværksættes med henblik på at skabe mulighed for selvforsørgelse.

Aldersgrænsen

knytter

sig

til

myndighedsalderen,

men

introduktionsprogrammet kan også efter en konkret vurdering tilbydes til

uledsagede mindreårige asylansøgere. Disse aldersgrænser findes

objektivt og rimeligt begrundet.

Integrationsloven indeholder endvidere enkelte bestemmelser om særlige

tilbud og tilskudsordninger, som kan iværksættes i forhold til bestemte

aldersgrupper. Disse bestemmelser er begrundet i behovet for en særlig

indsats i forhold til disse aldersgrupper med henblik på at hjælpe de

pågældende i uddannelse eller beskæftigelse. Bestemmelserne er således

udtryk for positiv særbehandling.

Kulturministeriets område

Der findes ikke på Kulturministeriets område love, der indebærer direkte

diskrimination af mennesker som følge af religion eller tro, handicap,

alder eller seksuel orientering.

Ophavsretsloven

Der er foreskrevet positiv særbehandling af blinde, svagtseende, døve og

talelidende samt personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af

stand til at læse trykt tekst, fx ordblinde, i ophavsretsloven, jf. § 17.

Ifølge bestemmelsen er det tilladt at gengive og sprede eksemplarer af

udgivne værker til brug for de ovennævnte, når gengivelsen og de

spredte eksemplarer er særligt bestemt til brug for disse personer.

Sundhed og Forebyggelsesministeriets område

Spørgsmål om især alder er reguleret i en række sammenhænge i

sundhedslovgivningen. Som eksempler kan nævnes bestemmelserne

vedr. mindreåriges adgang til at samtykke til behandling og aktindsigt

(Sundhedslovens § 17), adgangen til at oprette livstestamenter

(Sundhedslovens § 26), transplantation fra levende og afdøde personer

(Sundhedslovens §§ 52 og 53), reglerne vedr. valg af sikringsgruppe og

praktiserende læge (Sundhedslovens §§ 58 og 59), gratis tandpleje til

børn og unge under 18 år, en række alderskriterier i forbindelse med

vaccinations- og screeningsprogrammer (f.eks. i forbindelse med

influenzavaccine, HPV-vaccine og screening for brystkræft og

livmoderhalskræft) og tilskud til behandling af angst ved

privatpraktiserende psykolog. Hertil kommer regler om aldersgrænser

ift. sterilisation (sundhedslovens § 105) og kastration (sundhedslovens §

115). Endvidere er det i lov om kunstig befrugtning fastsat, at kunstig

befrugtning ikke må finde sted i de tilfælde, hvor den kvinde, der skal

føde barnet, er ældre end 45 år (§ 6).

Det er overordnet vurderingen, at aldersbestemmelserne i

sundhedslovgivningen er objektivt og sagligt begrundet i legitime og

faglige hensyn. Det kan dog ikke på nuværende tidspunkt udelukkes, at

der vil kunne blive behov for ændringer heri som følge af en vedtagelse

af direktivforslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til direktivudkastets forbud mod diskrimination på grund af

seksuel

orientering

bemærkes,

ifølge Sundhedsstyrelsens

bekendtgørelse nr. 768 af 10. juli 2008 om sikkerhed ved bloddonation

skal blodbankerne forud for tapning af humant blod undersøge, om

donor er egnet til donation efter kriterier nævnt i bilag 2 til

bekendtgørelsen. Et af disse kriterier er seksuel adfærd, og dette kan

indebære udelukkelse af donorer "som på grund af deres seksuelle

adfærd er udsat for stor risiko for at påføre sig alvorlige smitsomme

sygdomme, der kan overføres med blodet".

Begrundelsen for kravene i bekendtgørelsen er dels at sikre bloddonorer

bedst muligt mod komplikationer ved tapning, dels at opnå bedst mulig

sikkerhed ved anvendelse af lægemidler, der er fremstillet af humant

blod. For at opnå dette udelukkes personer, hvor der er en potentiel

risiko for overførsel af infektion med blodet.

Bekendtgørelsen er gennemførelse af direktiv 2004/33/EF.

Fødevareministeriets område

Direktivet vurderes ikke

Fødevareministeriets område.

have

konsekvenser

indenfor

Det kan dog nævnes, at der i Fødevareministeriets lovgivning findes

visse regler, som indeholder krav om, at en ansøger skal have en vis

alder for at få del i et gode eller lignende. Der kan til eksempel være tale

om den såkaldte "Yngre jordbruger-ordning", hvor en ansøger bl.a. skal

være under 40 år for at kunne opnå de særligt gunstige lån, som er

omfattet af ordningen. Men sådanne eksempler, hvor der er fastsat

særlige alderskriterier i national lovgivning på Fødevareministeriets

område, er ikke i strid med direktivforslaget, idet kriterierne er

objektive, sagligt begrundet og proportionelle, jf. forslagets artikel 2, stk.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriets område

Indenfor Klima-, Energi- og Bygningsministeriets ressort vil direktivet

kunne indebære et øget krav om tilgængeliggørelse af byggeriet. Det er

dog på nuværende tidspunkt ikke klart i hvilket omfang og for hvilke

dele af byggeriet, direktivet vil være gældende. Efter Klima-, Energi- og

Bygningsministeriets opfattelse kan der både være tale om tiltag i

forhold til nybyggeri og i det eksisterende byggeri.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet vurderer, at de gældende regler

for nybyggeri og ombygninger i form af byggeloven og

bygningsreglementets bestemmelser lever fuldt op til direktivforslagets

målsætninger for tilgængelighed for mennesker med handicap. Såfremt

direktivet indebærer, at der skal ske væsentlige tilpasninger i forhold til

tilgængelighed i den eksisterende bygningsmasse, viser beregninger, at

det vil kunne blive forholdsvis omkostningsfuldt set i relation til

omfanget af de krævede tiltag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivets konsekvenser for ministeriets ressortområde vil således være

afhængige af de endelige formuleringer af direktivteksten, især i

forbindelse med krav om tilgængelighed til den eksisterende

bygningsmasse. Dette indebærer, at direktivets virkefelt i forhold til

bygningsmassen, samt omfanget og tidshorisonten for tilgængeliggørelse

af det eksisterende byggeri, vil have stor betydning for

omkostningsniveauet for såvel offentlige som private bygningsejere.

Erhvervs- og Vækstministeriets område

Finanstilsynet har oplyst, at det fremgår af nr. 15 i præambel teksten, at

"Inden for bank- og forsikringsvirksomhed og i forbindelse med andre

finansielle tjenester anvendes der aktuarmæssige faktorer og

risikofaktorer i tilknytning til handicap og alder. Dette bør ikke betragtes

som forskelsbehandling, hvis de pågældende faktorer må anses for at

være afgørende for risikovurderingen".

Faktorerne baseret på handicap og alder er her baseret på faglige

vurderinger og er ikke udtryk for forskelsbehandling. Hvis det ønskes, at

Finanstilsynet skal have ansvaret for og derved føre tilsyn med, at der

alene anvendes aktuarmæssige faktorer og risikofaktorer i tilknytning til

handicap og alder, som anses for afgørende for risikovurderingen,

således at usaglig forskelsbehandling undgås, skal der indarbejdes en

lovhjemmel hertil i den finansielle lovgivning

Frekvensloven

Frekvensloven fastsætter regler om adgangen til at anvende frekvenser.

Loven har ikke forskellige regler for anvendelse af frekvenser afhængig

af brugeren - reglernes forskellighed beror i stedet på den konkrete

frekvensanvendelse. Det betyder, at nogle former for frekvensanvendelse

er fritaget for krav om tilladelse - det gælder så i givet fald alle brugere,

der anvender de pågældende frekvenser. På nogle områder forudsætter

anvendelsen af frekvenser, at man har bestået en prøve - det gælder på

det maritime område, luftfartsområdet og radioamatørområdet. Da der er

tale om skriftlige prøver, kan det være vanskeligt for f.eks. en svært

synshandicappet radioamatør at gå til prøve.

Derfor giver loven mulighed for at fastsætte regler om afholdelse af

særlige prøver for brugere med et handicap. Hjemlen er udnyttet,

ligesom muligheden for afholdelse af sådanne specialprøver med jævne

mellemrum udnyttes.

Bekendtgørelse om digitale radio- og tv-tjenester (hjemmel i teleloven

og tv-standardloven)

Bekendtgørelsen fastsætter en række regler, der sikrer modtagelsen af

digitale radio- og tv-tjenester. I forbindelse med den nye

teledirektivpakke fra 2009 er reglerne blevet revurderet, herunder i

forhold til handicappede lyttere og seere. Vurderingen er, at reglerne i

deres nuværende form er tilstrækkeligt rummelige også i forhold til

denne seergruppe. Der vurderes derfor ikke umiddelbart at være behov

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for

ændringer

forbindelse

ligebehandlingsdirektivet.

med

implementeringen

R&TTE-loven (lov om radio- og teleterminaludstyr og

elektromagnetiske forhold)

R&TTE-loven fastsætter regler til markedsføring og brug af udstyr, der

indeholder elektriske og elektroniske komponenter. Loven skelner

således alene på baggrund af brugerens funktion i den konkrete situation

- det vil sige brugeren som fabrikant, ansvarlig for markedsføring,

almindelig bruger etc. Der vurderes derfor ikke umiddelbart at være

behov for ændringer i forbindelse med implementeringen af

ligebehandlingsdirektivet.

Regler om forsyningspligt eller slutbrugerforhold

Forslaget til ligebehandlingsdirektiv synes ikke at give anledning til

ændring af regler om forsyningspligt eller slutbrugerforhold.

Der er både i den gældende lov om konkurrence og forbrugerforhold på

telemarkedet og i bekendtgørelse nr. 701 af 26. juni 2008 om

forsyningspligtydelser (forsyningspligtbekendtgørelsen) særregler om

adgang til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester for personer

med handicap. Eksempelvis er der i forsyningspligtbekendtgørelsen

regler om etablering af en teksttelefonitjeneste med tilhørende

formidlingscentral samt nummeroplysning og automatisk gennemstilling

til reduceret pris for nærmere afgrænsede grupper af handicappede.

Disse forsyningspligtregler er baseret på direktiv 2002/22/EF om

forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske

kommunikationsnet og -tjenester. Særreglerne for personer med

handicap udgør "særforanstaltninger" og er derfor i overensstemmelse

med ligebehandlingsdirektivets forslag til artikel 5, der tillader "Positiv

særbehandling og særforanstaltninger".

Det bemærkes i øvrigt, at der er vedtaget en ny lov om elektroniske

kommunikationsnet og -tjenester (lov nr. 169 af 3. marts 2011), der bl.a.

implementerer en række særbestemmelser vedr. personer med handicap,

jf. direktiv 2009/136/EF om ændring af bl.a. direktiv 2002/22/EF om

forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske

kommunikationsnet og -tjenester mv.

Justitsministeriets område

Forslaget ses umiddelbart at berøre følgende regler inden for

Justitsministeriets område:

De i straffeloven og retsplejeloven (vedrørende behandlingen af

straffesager) indeholdte bestemmelser med aldersgrænser mv. omfattes

ikke af direktivforslagets anvendelsesområde, jf. forslaget til artikel 3,

stk. 1.

For så vidt angår udlændingeområdet lægges til grund, at det fremgår af

direktivforslaget, at det ikke omfatter udlændingeområdet, jf. artikel 3,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stk. 5. I sin nuværende form kan bestemmelsen dog forstås således, at

det kun er reglerne om

muligheden

for at indrejse og opholde sig i

medlemsstaten, der falder uden for direktivet. Formuleringen bør derfor

præciseres, så det klart fremgår, at også de betingelser, som

tredjelandsstatsborgere og statsløse personer

opholder sig på i

medlemsstaten,

falder uden for direktivet. Det bør ligeledes sikres,

at "betingelser vedrørende ophold" også omfatter udvisning, afvisning

og udrejse.

Samlet set vurderes forslaget ikke at have konsekvenser indenfor

Justitsministeriets område.

Undervisningsministeriets område

Forbud mod diskrimination for alder

For så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination pga. alder

skal Undervisningsministeriet gøre opmærksom på, at der i love og

bekendtgørelser findes alderskrav og aldersbegrænsninger. Som

eksempler kan især nævnes bestemmelser, der udgør kriterier for

udløsning af statstilskud for elever og kursister på skolerne:



§ 13, stk. 1, i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler

og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 689

af 22. juni 2011 med senere ændringer, indeholder krav til

minimums- og maksimumsalder for elever på folkehøjskoler,

ungdomshøjskoler,

efterskoler

husholdningsskoler.

Folkehøjskolerne er ved kongelig resolution af 3. oktober 2011

overført til Kulturministeriet. Med virkning fra den 1. august 2014 er

der etableret et selvstændigt lovgrundlag for folkehøjskolerne i

Kulturministeriets regi, se lov nr. 1605 af 26. december 2013.

§ 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 702 af 30. juni 2008, om tilskud til

friskoler og private grundskoler m.v. med senere ændringer,

indeholder minimums- og maksimumsalder for, at elever kan indgå i

opgørelsen af skolens elevtal og dermed få statstilskud.

Ved lov nr. 1570 af 21. december 2010 om ændring af lov om

institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen

voksenundervisning mv., lov om private gymnasieskoler,

studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser)

og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) mv.

blev det vedtaget, at undervisningsministeren fastsætter regler om, at

kursister, der modtager efterløn eller en aldersbetinget pension, og

som

ikke

eller

kun

mindre

omfang

har

arbejdsmarkedstilknytning, skal yde en deltagerbetaling, der er

højere end den almindelige deltagerbetaling. Loven vedrører AVU

og gymnasiale uddannelser tilrettelagt som enkeltfag. Kursister, der

modtager efterløn eller en aldersbetinget pension, og som har en

videregående uddannelse, skal ikke betale den forhøjede

deltagerbetaling, men den fulde deltagerbetaling som alle andre

kursister

med

videregående

uddannelse.

Forhøjelse



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

deltagerbetalingen fastsættes i de årlige finanslove og udgør i

finansåret 2013 750 kr.



§ 1, stk. 1, i lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 456

af 23. maj 2012, indeholder maksimumalder for påbegyndelse af

produktionsskoletilbud med statstilskud (op til 25 år), og § 1, stk. 2, i

lov om erhvervsuddannelse mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 987 af 16.

august 2010, er der fastsat en maksimumalder for påbegyndelse af

erhvervsgrunduddannelse (op til 30 år).

Af andre eksempler kan nævnes skoleydelse, jf. § 17, stk. 2, i lov om

produktionsskoler, hvor skoleydelsens størrelse differentieres efter, om

eleven er over eller under 18 år, samt for så vidt angår elever over 18 år,

om disse er ude

–

eller hjemmeboende. Tilsvarende gør sig gældende for

skolepraktikydelse efter § 66 k i lov om erhvervsuddannelser, jf.

lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. april 2013.

Det kan endvidere nævnes, at der i folkeskoleloven (lovbkg. 521 af 27.

maj 2013 med senere ændringer) er fastsat aldersgrænser for

undervisningspligtens indtræden (1. august i det kalenderår, hvor barnet

fylder 6 år) og ophør (den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på

9. klassetrin eller senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder

17 år eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grundskolen)

(se § 34, stk. 1). Der endvidere bestemmelser om alder ved indskrivning

i folkeskolen før undervisningspligtens indtræden (barnet kan indskrives

fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5 år) (se § 36, stk. 1)

og om alder ved optagelse i børnehaveklassen før undervisningspligtens

indtræden (barnet kan optages i børnehaveklassen i det kalenderår, hvor

barnet inden den 1. oktober fylder 5 år) (se § 37).

Forbud mod diskrimination for religion eller tro

For så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination p. g. a.

religion eller tro skal Undervisningsministeriet gøre opmærksom på, at

de frie grundskoler som udgangspunkt selv beslutter, hvilke elever

skolen vil optage. Det fremgår dog af bemærkningerne til L 105,

folketingssamling 2004-05 (2. samling), at: "De frie grundskoler er

omfattet af lov om etnisk ligebehandling og lov om inkorporering af Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention. Skolerne må således ikke

forskelsbehandle på grund af race eller etnisk oprindelse, herunder i

forbindelse med beslutningen om, hvem de vil have som elever. I øvrigt

henvises til bemærkningerne til forslag 3 nedenfor." Og af

bemærkningerne til nr. 3 fremgår det: "Det vil som følge heraf være i

strid med bestemmelsen, hvis skolen i sin optagelsespraksis udøver

diskrimination på baggrund af køn eller etnisk oprindelse. Bestemmelsen

vil derimod ikke afskære skoler, der bygger på en bestemt religiøs

overbevisning, fra kun at have elever med den samme religiøse

overbevisning som skolen eller kun at have elever, hvis forældre har den

samme overbevisning som skolen." Tilsvarende principper gælder for de

frie kostskoler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbud mod diskrimination af mennesker med handicap

Det kan indledningsvis nævnes, at der i folkeskoleloven (lovbkg. 521 af

27. maj 2013) er regler for elever med særlige behov (handicap). Der

henvises til § 3, stk. 2, hvorefter børn, hvis udvikling kræver en særlig

hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning eller anden

specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler. Der gives

desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til

børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres

med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt. Af folkeskolelovens

§ 3 a følger endvidere, at børn, der har behov for støtte, og som ikke

alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og

holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig

støtte. Hvis der er behov herfor, skal der gives personlig assistance, der

kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse

med skolegangen.

For så vidt angår direktivforslagets forbud mod diskrimination af

mennesker med handicap, findes på ministeriets område en del regelsæt

om tilskud til specialundervisning og lignende, der foregår på de

selvejende uddannelsesinstitutioner.

Det er umiddelbart vanskeligt at vurdere forslagets konsekvenser på

området, herunder med hensyn til eventuelle merudgifter i form af krav

om større tilskud til mennesker med handicap, se dog nedenfor om

specialpædagogisk bistand til AMU-deltagere.

På det frie skoleområde findes følgende tilskudsmuligheder til

specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt inklusion:

Efter friskolelovens § 3, stk. 1, nr. 1- 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 166 af

25. februar 2013 med senere ændringer, skal en fri grundskole

1) give specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til

elever efter samme retningslinjer, som følger af folkeskolelovens § 3,

stk. 2, 2. pkt.

2) tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev,

der har brug for støtte, og som ikke kan understøttes alene ved brug af

undervisningsdifferentiering og holddannelse, med henblik på elevens

inklusion i den almindelige undervisning, jf. § 3 a, 1. pkt., i lov om

folkeskolen,

3) yde personlig assistance, der kan hjælpe en elev til at overvinde

praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, hvis der er

behov herfor, jf. § 3 a, 2. pkt., i lov om folkeskolen.

Ifølge friskolelovens § 11, stk. 1, nr. 1, litra a og c, fastsættes der på

finansloven af driftstilskudsbevillingen et særligt tilskud til

specialundervisning og til dækning af ekstraudgifter til lærertimer,

pædagogisk medhjælp, praktisk medhjælp, hjælpemidler og befordring

af elever med svære handicap. Ifølge friskolelovens § 11, stk. 1, nr. 2,

fastsættes der et særligt tilskud til supplerende undervisning eller anden

faglig støtte til en elev, der har brug for støtte, og som ikke kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

understøttes alene ved brug af undervisningsdifferentiering og

holddannelse, med henblik på elevens inklusion i den almindelige

undervisning.

Efter kostskolelovens § 3, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse 689 af 22. juni

2011 med senere ændringer kan en fri kostskole tilbyde

specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever i

medfør af § 3, stk. 2, i lov om folkeskolen. Efter kostskolelovens § 3 a

skal efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler tilbyde

supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har

brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af

undervisningsdifferentiering og holddannelse, med henblik på elevens

inklusion i den almindelige undervisning, jf. § 3 a, 1. pkt., i lov om

folkeskolen. Hvis der er behov herfor, skal skolerne give personlig

assistance, der kan hjælpe en elev til at overvinde praktiske

vanskeligheder i forbindelse med undervisningen, jf. § 3 a, 2. pkt., i lov

om folkeskolen.

I henhold til § 25, stk. 1, i kostskoleloven yder staten tilskud efter en

fastsat takst til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

for elever med særlige behov, herunder til skoler med et samlet særligt

undervisningstilbud. Endvidere afsættes der på de frie kostskolers

område på de årlige finanslove særlige tilskud til dækning af

ekstraudgifter, der er godkendt af undervisningsministeren, til

lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever med svære

handicap, jf. § 25, stk. 2, i lov om frie kostskoler.

Efter kostskolelovens

§ 24 a

yder staten tilskud til efterskoler, husholdningsskoler og

håndarbejdskoler til støtte til elever, der er omfattet af § 3 a, til inklusion

af disse elever i den almindelige undervisning.

Kostskoleloven lægger sig op af folkeskoleloven, hvoraf det fremgår, af

§ 3, stk. 2, at der gives specialundervisning og anden specialpædagogisk

bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan

gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt. Ifølge

kostskolelovens

§ 24 b.

yder staten imidlertid tilskud efter § 25 til

folkehøjskoler

samt

til

efterskoler, husholdningsskoler og

håndarbejdsskoler med et samlet særligt undervisningstilbud, jf. § 25,

stk. 1, til støtte til elever med behov for støtte i mindre end 9 ugentlige

undervisningstimer.«

Det fremgår endvidere af § 15, stk. 2, i lov om folkehøjskoler,

efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler),

jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011, at kurset skal være åbent

for alle, der opfylder kravene til minimumsalder. Deltagelse i et kursus

kan dog gøres betinget af højere alder, men ikke af bestemte kundskaber,

uddannelser, stillinger, erhverv eller ansættelsesforhold og lign. eller af

medlemskab

bestemte

foreninger

eller

organisationer.

Folkehøjskolerne er som nævnt ved kongelig resolution af 3. oktober

2011 overført til Kulturministeriet.

På ungdomsuddannelsesområdet kan der ydes tilskud til institutionernes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udgifter til specialpædagogisk bistand. Efter § 18 a, i lov om

institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 878

af 8. august 2011 med senere ændringer og efter § 44 i lov om

institutioner for almene gymnasiale uddannelser og almen

voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011

med senere ændringer, kan der ydes særlige tilskud til institutionens

udgifter til elever og kursister, der efter følgende love skal have tilbud

om specialpædagogisk bistand:



lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 1076 af 4. september 2013



lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 4. september 2013



lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 29.

april 2013 og



lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere

teknisk eksamen (htx), jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 4.

september 2013.

Der kan knytte sig en særlig problemstilling i forhold til efter- og

videreuddannelsesområdet,

idet

der

bortset

fra

arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) og enkeltfags HF ikke findes en

støtteordning for specialpædagogisk bistand.

Specialpædagogisk bistand til AMU-deltagere ydes som en

forsøgsordning med hjemmel i tekstanmærkning 20.98.31.30.

Bevillingen anvendes til videreførelse af forsøgsordningen vedrørende

forbedring af handicappedes vilkår på AMU-uddannelser ved

institutioner for erhvervsrettet uddannelse ved udvikling og anskaffelse

af kompenserende undervisningsmaterialer og udstyr. Der kan af den

afsatte bevilling udbetales specialpædagogisk støtte til deltagere på

arbejdsmarkedsuddannelser, så deltagere med et særligt behov får

mulighed for at gennemføre en arbejdsmarkedsuddannelse. Der er tale

om en bevilling, som kan bruges til personer med særlige behov,

herunder blandt andet hørehæmmede, synshandicappede,

bevægelseshandicappede, ordblinde og læsesvage samt andre, f.eks.

psykisk udviklingshæmmede. Midlerne kan blandt andet bruges til

særligt udstyr, udvikling af egnede undervisningsmaterialer, afholdelse

af særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for psykisk

udviklingshæmmede, rådgivning af uddannelsesstederne,

efteruddannelse af lærerne og informationsspredning. Indsatsen er en

forlængelse af den forsøgsordning, der blev iværksat i 1998, og er en

fortsættelse af initiativerne inden for denne ramme.

Undervisningsministeriet skal betone, at området adskiller sig fra de

fleste andre uddannelser, ved at der i meget vidt omfang er tale om

kortvarige kurser. Det vil formentlig kunne udløse ganske betydelige

merudgifter, hvis der bliver fastlagt en forpligtelse til at betjene disse

deltagere på samme måde som personer, som deltager i mere langvarige

uddannelser, især hvis ordblinde og personer med tilsvarende

vanskeligheder omfattes af reglerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne

samt almen voksenuddannelse

Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for

voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 380 af 19. april 2011 og lov om almen

voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til

fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til

studentereksamen (avu-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1073 af 4.

september 2013 indeholder ikke regler om specialpædagogisk støtte. Der

er heller ikke mulighed for at yde specialpædagogisk støtte hertil i

henhold til lov om specialpædagogisk støtte ved videregående

uddannelser jf. lovbekendtgørelse nr. 539 af 28. maj 2012 med senere

ændringer (denne lov hører under Ministeriet for Forskning, Innovation

og Videregående Uddannelsers ressortområde). Det må imidlertid

forventes, at en gennemførelse af forslaget vil kunne medføre krav om

en tilsvarende ordning, som er gældende for de videregående

uddannelser efter lov om specialpædagogisk støtte ved videregående

uddannelser. Det vil især kunne blive aktuelt for den forberedende

voksenundervisning. For ordblindeundervisningen vil yderligere

specialpædagogisk støtte kun blive aktuelt i helt særlige tilfælde, f.eks.

blinde ordblinde.

Det fremgår af artikel 14, at sanktionen for forskelsbehandling på

baggrund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, er

en økonomisk godtgørelse. Undervisningsministeriet antager på den

baggrund, at der vil blive tale om en godtgørelsesordning svarende til

den, der følger af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med

hensyn til beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 8. juni

2011 med senere ændringer, og at der således ikke som i dansk rets

almindelige erstatningsregler forudsættes, at der er lidt et tab.

Uddannelses - og Forskningsministeriet

For så vidt angår Lov om Åben Uddannelse, hvor der ikke er nogen

eksplicit hjemmel til specialpædagogisk støtte, må en nærmere vurdering

af problemstillingen imidlertid bero på en nærmere redegørelse for

direktivets rækkevidde i forhold til eksempelvis den af Danmark

undertegnede FN-konvention om rettigheder for personer med handicap

og en nærmere udredning af Åben Uddannelseslovens sammenhæng

med handicapkompenserende foranstaltninger i anden lovgivning.

SU-loven

Lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 29.

juni 2009 med senere ændringer, indeholder to aldersgrænser vedrørende

den studerende selv, en 18 års grænse og en 20 års grænse.

Det er efter § 2, stk. 1, nr. 3, i SU-loven en betingelse for at få SU til

ungdomsuddannelse, at den uddannelsessøgende er fyldt 18 år. Indtil

dette tidspunkt er den uddannelsessøgende omfattet af forældrenes

forsørgelsespligt. Der kan tidligst gives SU fra begyndelsen af det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kvartal, der følger efter den dato, hvor den uddannelsessøgende er fyldt

18 år. For uddannelsessøgende, der søger SU til videregående

uddannelser, gælder 18 års grænsen ikke, jf. SU-lovens § 2, stk. 3.

For uddannelsessøgende under 20 år i ungdomsuddannelser er satsen for

SU afhængig af forældrenes indkomst, og støtten udbetales som

udgangspunkt med satsen for hjemmeboende. Uddannelsessøgende over

20 år, samt alle uddannelsessøgende i videregående uddannelse får

tildelt SU uafhængigt af forældrenes indkomst, og de får SU med satsen

for hjemmeboende, hvis de er hjemmeboende, og satsen for udeboende,

hvis de er udeboende. Se § 8 i SU-loven. Fra den 1. juli 2015 ændres

reglerne imidlertid, så hjemmeboende uddannelsessøgende i

videregående uddannelser uanset alder får SU med satsen for

hjemmeboende. Se § 1 i lov nr. 899 af 4. juli 2013.

Efter § 66 stk. 1, nr. 4, i SU-bekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 455 af

8. juni 2009, får udenlandske statsborgere, der sammen med deres

forældre har taget fast ophold i Danmark og ved indrejsen i landet ikke

var fyldt 20 år, SU på samme betingelser som danske statsborgere til

uddannelser i Danmark. Man har ikke ønsket at afskære personer, der i

en så ung alder bosætter sig her i landet sammen med deres forældre, fra

at få SU.

Handicaptillæg er et tillægsstipendium, der gives sammen med SU-

stipendium og studielån eller sammen med slutlån til

uddannelsessøgende i videregående uddannelse med varig

funktionsnedsættelse. Tillægget blev indført med virkning fra den 1.

august 2004. Handicaptillægget gives til studerende på videregående

uddannelser, der på grund af varige fysiske eller psykiske

funktionsnedsættelser har meget betydelige begrænsninger i evnen til at

påtage erhvervsarbejde.

Der gives endvidere tillægsstipendium og/eller supplerende lån til

uddannelsessøgende, der er forsørgere, det vil sige, at de har deres eget

barn under 18 år boende hos sig. Enlige forsørgere får det højeste

tillægsstipendium mens forsørgere, der bor sammen med en anden SU-

modtager, får et lavere tillægsstipendium. Alle forsørgere har dog ret til

supplerende

lån.

Ordningerne med handicaptillæg og forsørgertillæg giver ikke anledning

til andre bemærkninger end de allerede fremførte om SU vedr.

aldersaspektet.

SVU-loven

I lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse

nr. 206 af 27. februar 2013 med senere ændringer, findes der både øvre

og nedre aldersgrænser. Baggrunden for SVU-loven er at skabe

økonomisk grundlag for, at voksne kortuddannede på børne- og

undervisningsministerens område kan deltage i uddannelse på

folkeskoleniveau og i gymnasial uddannelse, og at voksne på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uddannelses- og forskningsministerens

videregående uddannelse.

område

kan

deltage

Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 1, i SVU-loven, at der gives SVU til

uddannelsessøgende, der er i alderen fra 25 år og indtil nået

folkepensionsalder efter § 1 a i lov om folkepension, jf. dog stk. 2,

hvorefter uddannelsessøgende, der er i alderen 20 og op til 25 år kan få

SVU

til

forberedende

voksenundervisning

(FVU)

eller

specialundervisning for voksne. Endelig er der med hjemmel i § 2, stk.

6, fastsat regler om, at aldersbetingelsen kan fraviges i forbindelse med

jobrotation.

Skatteministeriets område

Skatteministeriets lovgivning indeholder ikke bestemmelser med det

sigte at diskriminere. Forslaget er imidlertid så bredt formuleret, at det

umiddelbart kan medføre en del fortolkningsspørgsmål. Det oplyses, at

skattelovgivningen indeholder en række afgrænsninger i forhold til

alder. Dette gælder både mht. forholdet børn/voksne og

ældre/pensionister, men også inden for disse kategorier, jf.

børnefamilieydelsens tre satser (afhængig af alder), og det i sidste

samling gennemførte lovforslag om skattenedslag for seniorer, der fylder

64 år i 2010-16. Sidstnævnte omfatter således ikke andre aldersgrupper,

herunder personer, der allerede er fyldt 64 år.

Transportministeriets område

Individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede

Ordningen om individuel handicapkørsel i § 11 i lov om trafikselskaber

gælder kørsel til fritidsformål for svært bevægelseshæmmede. Hvis

borgeren er svært bevægelseshæmmet, har man ret til at benytte

ordningen. Personer med andet handicap er ikke omfattet af denne

ordning, men vil ofte være omfattet af andre ordninger. Den individuelle

handicapkørsel kan kun benyttes til fritidsformål og ikke til fx læge-

eller tandlægebesøg. Der er en risiko for, at direktivets § 4 vil blive

fortolket således, at der er tale om forskelsbehandling, når ét handicap

giver adgang til den individuelle kørselsordning, mens et andet ikke gør.

Rabatordninger afhængige af alderskriterier

Direktivets artikel 13 indeholder bestemmelse om, at ikke kun love men

også administrative bestemmelser og virksomheders aftaleretlige

bestemmelser vil kunne rammes af direktivets diskriminationsforbud. På

denne baggrund må det bemærkes, at der overalt i den kollektive

transport findes eksempler på rabatordninger, som enten direkte eller

indirekte er afhængige af alder. Som eksempler kan nævnes, at børn

under 12 år de fleste steder rejser gratis med bus og tog, når de ledsages

af en voksen, og at personer, som er fyldt 65 år eller som modtager

social pension, kan få 50 % rabat på billetprisen. Endvidere findes der

eksempler på studierabatter, lejrskolerabatter og familierabatter. I de

fleste tilfælde fastsættes rabatterne af de offentlige transportudbydere,

f.eks. DSB og trafikselskaberne. I andre tilfælde er der indgået særlige

aftaler

mellem

Transportministeriet

enkelte

private

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

transportvirksomheder om at yde visse rabatter til pensionister og

studerende. Det må antages, at disse rabatordninger kan være i strid med

direktivets forbud mod aldersdiskrimination.

Forbedringer af adgangen til den kollektive transport

Tilgængelighedsforbedringer med ”tilbagevirkende kraft”, hvor

transportsektoren qua direktivet pålægges inden for en aftalt årrække, jf.

artikel 15, at udføre f.eks. tilgængelighedsforbedringer af eksisterende

infrastruktur, der ikke er planlagt som led i det almindelige

renoveringsarbejde eller udbygning af infrastrukturen, vil imidlertid

kunne indebære en ganske betydelig økonomisk byrde. På denne

baggrund er det vigtigt, at der fastsættes klare definitioner af, hvilke

forbedringer der kan kræves, som en direkte følge af direktivet.

Ministeriet for Ligestilling og Kirkes område

Direktivet vurderes ikke at have konsekvenser for folkekirkens

virksomhed, idet dens forhold til staten er undtaget fra direktivets

anvendelsesområde. Det skal i øvrigt bemærkes, at ligebehandling af

kvinder og mænd uden for arbejdsmarkedet i Danmark er reguleret af

Lov om ligestilling af kvinder og mænd.

Finansministeriets område

Tilgængelige it-løsninger i den offentlige sektor

For så vidt angår tilgængelige it-løsninger i den offentlige sektor, er der

på Digitaliseringsstyrelsens ressortområde ingen egentlig lovgivning på

området. Dog er offentlige myndigheder, som følge af aftalen om de

obligatoriske, åbne standarder, forpligtet til at overholde WCAG 2.0-

standarden for tilgængeligt indhold på internettet i forbindelse med nye

eller relancerede hjemmesider. Denne aftale giver mulighed for afvigelse

gennem "Følg eller forklar"-modellen, som til dels vurderes at kunne

adressere spørgsmål ang. "rimelige tilpasninger".

Det bemærkes, at der, som det er tilfældet på en række andre områder,

som berøres af direktivet, allerede i dag stilles krav om tilgængelig

digital information og tjenesteydelser fra både offentlige og private

informations- og tjenesteudbydere i artikler i FN's handicapkonvention.

EU-Kommissionen har den 3. december 2012 fremslag forslag til

direktiv om tilgængelighed af offentlige hjemmesider. En vedtagelse af

direktivet forventes at medføre behov for ændringer i dansk lovgivning.

7. Konsekvenser

Social- og Integrationsministeriet har nedsat en følgegruppe, som bl.a.

har til opgave at foretage en analyse af forslagets konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelsesniveauet,

herunder tilgængeligheden til offentlige bygninger. Når resultatet heraf

foreligger, vil det tilgå Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Høring

Forslaget er sendt i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og

sociale forhold og har været drøftet på flere møder i udvalget.

KL finder det problematisk, at alder indgår på lige fod med de resterende

rettigheder. KL anmodede i forbindelse med høringen om EU traktatens

artikel 13 om at alderskriteriet udgik. En tilsvarende anmodning

fremsatte KL i forbindelse med høringen vedrørende direktiv 2000/78.

Løsningen med at indsætte en undtagelsesbestemmelse om at ulige

behandling på grund af alder ikke er forskelsbehandling, såfremt der er

et objektivt og rimeligt begrundet legitimt formål (artikel 6 i direktiv

200/78 og artikel 2 stk. 6 i det nye direktivforslag)

–

er ikke en god

løsning. Belært af erfaringerne fra EU retssagerne C-411/05, C-361/07,

C-555/07, C88/08 og C-299/08 finder KL det nødvendigt, at der tages et

klart forbehold for alder, og at det inddrages som

diskriminationskriterium i direktivforslaget.

Alder bliver ofte brugt som et objektivt kriterium dels i forhold til

lovgivning dels i forhold til administration for eksempel: erhvervelse af

kørekort, ret til stemmeafgivning ved demokratiske valg og meget mere.

Det er alle disse lovmæssige og administrative bestemmelser som efter

direktivets vedtagelse pludselig er potentiel EF-stridige og ulovlige.

Artikel 3 litra c) siger, at uddannelse er et af de områder, hvor direktivet

finder anvendelse. KL finder at uddannelse er et nationalt anliggende at

artikel 3 litra c) derfor bør udgå

–

uanset artikel 3 stk. 3. Derved er

artikel 3 stk. 3 redundant og bør ligeledes udgå.

I artikel 7 indføres bestemmelser om klageadgang. KL finder at dette er

et nationalt anliggende som allerede er reguleret via EF domstolens

afgørelser. Artiklen bør udgå.

Artikel 8 omhandler i realiteten krav om omvendt bevisbyrde. KL finder,

at dette selv om det kendes fra andre direktiver, at det er meget

kritisabelt i forhold til retssikkerheden. KL skal anmode om at

bestemmelsen udgår. KL skal erindre om de meget store

betænkeligheder der fra dommers side kom til udtryk efter

gennemførelsen af omvendt bevisbyrde i ligestillingssagerne.

Efter artikel 11 tilføjes: ”Medlemsstaterne tilskyndes at inddrage

arbejdsmarkedets

parter, i det omfang arbejdsmarkedet berøres”.

Artikel 13 om overholdelse er en nyskabelse. Dette er et nationalt

anliggende og KL skal anmode om, at det udgår.

Artikel 14 om sanktioner har vi set flere forslag. Sanktionsbestemmelser

er et nationalt anliggende i EF retten. Der er en eksisterende EF

domstolspraksis der på en balanceret måde varetager de tværnationale

hensyn. Bestemmelsen bør derfor udgå.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KL skal afslutningsvis takke for fremsendelsen af høringen og anmode

om, at sagen efterfølgende behandles i Specialudvalget således, at der

kan gives et klart mandat i de forestående europæiske forhandlinger til

de danske forhandlere.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har forstået direktivforslaget således,

at det skal regulere beskyttelse mod forskelsbehandling uden for

arbejdsmarkedet, og at det skal supplere de eksisterende direktiver for så

vidt angår diskriminationskriterierne, religion eller tro, handicap, alder

eller seksuel orientering. Det vil sige, at nærværende direktivforslag

vedrører området social beskyttelse, sociale goder, uddannelse og

adgang til varer og tjenesteydelser.

DA skal oplyse, at DA på den baggrund vil koncentrere sig om en række

principielle væsentlige dimensioner af forslaget og vedrørende

forskelsbehandlingsområdet, der rækker ud over direktivforslagets

direkte og umiddelbare reguleringssigte, og som efter DA’s opfattelse

skal indgå i den danske samt europæiske politiske proces vedrørende

direktivforslaget.

Der er efter DA’s vurdering tale om, at man med forslaget bekræfter og

forstærker en udvikling

–

herunder via EF-Domstolen

–

der ligger langt

ud over den ramme for regulering, der umiddelbart kan læses af

direktivet.

DA skal på det kraftigste understrege, at DA finder, at

alle

mennesker

har ret til en retfærdig, fair og saglig behandling, og at

ingen

skal

diskrimineres

–

det vil sige uden saglig grund forskelsbehandles. DA

tager således afstand fra diskrimination af mennesker på baggrund af

religion, tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Det er derimod efter DA’s opfattelse en forudsætning for civilisation og

demokrati, at mennesker legitimt kan behandles forskelligt i varierende

retlige og civile sammenhænge. Efter DA’s

opfattelse er det helt

nødvendigt, at man fra dansk politisk side fra regeringen til Folketinget

gør

sig

forslaget

dets

generelle

implikationer

på

forskelsbehandlingsområdet helt klart. Forslaget kan efter DA’s

opfattelse også få implikationer for arbejdsmarkedet og det almindelige

kernestof i arbejds-og ansættelsesretten. Det er herunder vigtigt, at man

tager EF-Domstolens fortolkningsmetode med i betragtning allerede nu,

når direktivet skrives og dermed i den politiske proces om vedtagelsen af

et direktiv. Direktiverne på navnlig diskriminationsområdet skaber en

retsusikkerhed med hensyn til forhold, der i øvrigt i samfundet må

betragtes som legitime. Med hensyn til alderskriteriet vil forslaget f.eks.

medføre, at sådanne forhold fremover skal bedømmes ud fra et juridisk

perspektiv, om de (undtagelsesvis) kan opretholdes og dermed genstand

for tvivl og klagemål hos myndigheder, retsinstanser m.v.

Ophøjes til absolut beskyttelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivforslaget henviser bl.a. til Traktatens art. 6 samt forskellige

internationale instrumenter, herunder i FN samt i den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, EU's charter m.v. særligt med hensyn til

de i direktivet nævnte beskyttelseskriterier. Disse henvisninger er

isoleret set korrekte, men det er vigtigt at erkende, at disse henvisninger

ikke alene er ”henvisninger i snæver forstand”. Henvisningerne skal

derimod ses som et element, der i sig selv ikke alene bekræfter, men

også giver juridisk samt politisk rum for, at man via direktivforslaget

bidrager til at regulere diskriminations- og forskelsbehandlingsområdet

mere vidtgående og intenst end direktivforslaget selv.

DA skal bemærke, at disse internationale instrumenter er af mangeartet

forskellig karakter og uens for de forskellige diskriminationskriterier.

Dette medfører, at man f.eks. via nærværende direktivforslag giver alle

de nævnte kriterier en juridisk absolut beskyttelse på allerhøjeste

juridiske niveau via den højeste fællesnævner. DA kan konstatere, at

man på diskriminationsområdet generelt og fejlagtigt opererer med en

teori om, at beskyttelsesniveauer fra grunden må betragtes som et

”retstomt rum”, såfremt et område ikke er eller belægges med eksplicit

lovgivning. Et eksempel på denne fejlslutning kan f.eks. henvise til

almindelige forvaltningsretlige regler

–

herunder lighedsgrundsætningen

og saglighedskravet i dansk offentlig ret, som jo vil være dækkende

uanset nærværende direktivforslag!

Trædestensprincippet

Direktivforslaget vil som nævnt løfte beskyttelse op på det allerhøjeste

niveau i den retlige trinfølge. Dette medfører dels den nævnte absolutte

karakter af beskyttelsen, men også at det må formodes, at de

bagvedliggende instrumenter, som er baggrund for direktivforslaget samt

det nye direktiv, gensidigt anvendes til generelt at fortolkes gensidigt

udvidende, da de jo bekræfter hinanden netop via direktivforslaget. Det

medfører f.eks., at beskyttelseselementer, som er eller kan indfortolkes i

det ene instrument, men ikke i et andet via retspraksis vil blive fortolket

ind i det andet instrument alene ud fra en formålsfortolkning. Det ene

instrument anvendes således som trædesten for en beskyttelse på et andet

område, og omvendt således at beskyttelsen alt andet lige konstant

fremmes på et stadigt højere niveau.

Ingen lukket liste af beskyttelseskriterier

Der ligger i selve den nævnte henvisning i direktivforslaget og dermed

den angivne baggrund for direktivforslaget i andre retsinstrumenter en

principiel stillingtagen og virkning, som man allerede nu bør gøre sig

klart: Der er ikke tale om en lukket liste af diskriminationskriterier heller

ikke med vedtagelsen af dette direktivforslag. Det må vurderes, at man

med tiden tillige på EU-niveau vil regulere andre af de ikke-

forskelsbehandlingskriterier, som også ligger i de nævnte internationale

instrumenter, hvor man i alt opregner mindst ca. 25 ikke

forskelsbehandlingskriterier. Der må således på relativt kortere sigt

imødeses et yderligere pres fra EU-niveau for at indsætte andre

diskrimineringskriterier uden for og på arbejdsmarkedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hertil kommer, at man som nævnt neden for ikke kan udelukke, at EF

Domstolen på egen hånd

–

i kraft af bl.a. dette direktiv

–

lægger nye

diskrimineringskriterier ind i sin praksis. Dette kan være kriterier, der er

opregnet i de internationale instrumenter, eller det kan være helt nye

kriterier, som EF Domstolen måtte finde frem til som forhold, der kan

findes af en eller anden art i europæisk ret

–

herunder i national ret. Se

bl.a. herom nedenfor.

Yderligere diskriminationsbeskyttelse

Man skal også gøre sig klart, at der heller ikke med dette direktivforslag

er tale om en slutregulering af diskriminationsområdet. Det må tillige

vurderes, at der på relativt kortere sigt må imødeses et yderligere pres fra

EU-niveau for at indsætte nye og strammere diskrimineringsredskaber i

direktiverne m.v. uden for og på arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at

man som nævnt nedenfor ikke kan udelukke, at EF Domstolen på egen

hånd

–

i kraft af bl.a. dette direktiv

–

strammer beskyttelsesniveauet via

sin praksis. Dette kan være stramninger, f.eks. forbud, der er opregnet i

andre internationale instrumenter, visse medlemsstater, eller det kan

være helt nye krav eller udvidende fortolkninger, som EF-Domstolen

måtte kunne finde frem til.

Tage højde for EF-Domstolens fortolkningsmetode allerede nu

DA skal anbefale, at alle de indledende betragtninger, der skal

indskrænke direktivets område,

flyttes

fra direktivets såkaldte

betragtninger og

indsættes

i selve direktivteksten, da man kan frygte, at

de ellers ikke tillægges vægt af EF-Domstolen eller fortolkes

indskrænkende. Omvendt skal man tage højde for, at begreber i øvrigt i

direktivet, hvis de ikke er meget skarpt formuleret i selve direktivets

egentlige normerende tekst, vil blive fortolket udvidende henholdsvis

indskrænkende afhængig af sagens karakter. DA skal i den forbindelse

f.eks. henvise til EF-Domstolens afgørelser i dels den såkaldte Mangold-

sag (C 144/04) fra 2006 og Coleman-sagen (C 303/06) fra 2008. Også

andre afgørelser fra EF-Domstolen i og uden for arbejdsmarkedet kan

dokumentere dette.

I Mangold-sagen kom EF-Domstolen frem til, at fællesskabsretten som

sådan

–

som navnlig udviklet via praksis af EF-Domstolen selv

–

og ikke

direktivet om forskelsbehandling indeholder det egentlig princip om

forbud mod forskelsbehandling på grund af alder. Den fællesskabsretlige

norm udfyldes nok af direktivet, men normen gælder uanset direktivet. I

Coleman-sagen kom EF-Domstolen frem til, at da direktivet om

forskelsbehandling skal bekæmpe alle former for forskelsbehandling, vil

den gælde alle, således også en pårørende til en handicappet, hvor den

pårørende påstod sig forskelsbehandlet på grund af sin tilknytning til en

handicappet. Man kan på baggrund af bl.a. ovennævnte vurdere, at

direktiverne og deres udsagn som sådan ikke er afgørende for EF-

Domstolens vurdering af de enkelte sager, og hvor langt

beskyttelsesniveauet mod diskrimination reelt kan siges at være i EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktiverne bruges derimod af EF-Domstolen som en bekræftelse af, at

den bagvedliggende ret er en del af EU-retten uanset dens juridiske

styrke. Dette er jo bl.a. dette, som bekræftes i f.eks. dette direktivforslag,

hvor man fra medlemsstaternes side direkte erklærer, at en række

internationale instrumenter og EU-ret uanset forskellig juridisk styrke i

forvejen er og fremover skal og kan anvendes af EF-Domstolen.

Det følger heraf, at EF-Domstolen formentlig vil kunne antage den

fortolkning, at beskyttelse med hensyn til de ovennævnte

forskelsbehandlingskriterier allerede eksisterer, jf. ræsonnementet i

Mangold-dommen eller med henvisning til de principper i EU-retten,

internationale instrumenter m.v., som direktivforslaget selv henviser

afhængigt og absolut allerede er gældende i EU-retten og med en styrke,

der ligger langt ud over f.eks. direktivets direkte udsagn og

begrænsninger samt præciseringer. Allerede nu må man således på

grundlag af afgørelsen i ovennævnte Coleman- sag vurdere, at begrebet

”ingen” i direktivforslaget art. 2 (”

1. I dette direktiv betyder princippet

om ligebehandling, at ingen må udsættes for direkte eller indirekte

forskelsbehandling af nogen af de i artikel 1 anførte grunde

”)

mindst

skal fortolkes i overensstemmelse med denne, således at ”ingen” gælder

enhver med nogen som helst tilknytning af nogen art til de pågældende

diskriminationskriterier. I samme retning kan formentlig begrebet

”nogen” i pågældende bestemmelse fortolkes.

På den baggrund må man f.eks. også vurdere, at det forhold, at direktivet

betegner sig i art. 1 som givende (alene) en ”ramme for bekæmpelse” af

forskelsbehandling som værende af meget begrænset juridisk værdi.

Som eksempel kan tilsvarende nævnes betragtning 16) hvorefter:

”Enhver har frihed til at indgå aftaler, herunder frihed til at vælge en

aftalepartner til en given transaktion. Dette direktiv bør ikke finde

anvendelse på økonomiske transaktioner foretaget af private, for hvem

disse transaktioner ikke udgør en faglig eller erhvervsmæssig

virksomhed

.” Dette er en klart stærkere bestemmelse end den tilhørende

artikeltekst, hvorefter: ”

Litra d) finder kun anvendelse på privatpersoner

det omfang, de udøver faglig eller erhvervsmæssig virksomhed.”

Her må man f.eks. nødvendigvis forholde sig til spørgsmål om tilfælde,

hvor den private aktivitet kun udgør eller kan siges at udgøre en mindre

eller alene accessorisk ”faglig eller erhvervsmæssig virksomhed”,

ligesom begreberne ”private” og ”økonomiske transaktioner” samt

”faglig eller erhvervsmæssig virksomhed” levner stort rum for

fortolkninger.

Også andre dele af direktivet må man vurdere vil blive tillagt en

udvidende fortolkning af EF-Domstolen henset til direktivets baggrund

og formål. Det gælder f.eks. art. 3, stk. 1 ”social beskyttelse”, ”sociale

goder” og ”uddannelse”. Særligt vedrørende alder kan påpeges, at art. 2,

stk. 6 tilsvarende indeholder et relativt stort fortolkningsrum.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DA har også noteret sig, at direktivforslaget på en række områder i

foranledning godt nok bygger på elementer i eksisterende direktiver,

men der er også nye formuleringer, der kan have indholdsmæssige

betydninger. DA skal heller ikke undlade at bemærke, at man generelt

uden refleksion i øvrigt og således også i almindelige privatretlige

retsforhold overfører princippet om delt bevisbyrde, der er en undtagelse

af det almindelige bevisbyrdeprincip.

Danske Handicaporganisationer (DH) takker for muligheden for at

fremkomme med bemærkninger til Europa-kommissionens nyligt

fremsatte forslag til direktiv om ligebehandling udenfor

arbejdsmarkedsområdet. DH skal dog fremhæve, at en uges frist for at

indkomme med bemærkninger til så omfattende et forslag, er meget

uhensigtsmæssig. Det giver os ringe muligheder for at inddrage vores

medlemsorganisationer, hvilket selvsagt er dybt problematisk. Det er

ikke befordrende for den demokratiske proces, der skal sikre den

organisatoriske opbakning til direktivet specifikt og EU’s

initiativer på

handicapområdet generelt.

Når dette er sagt, vil vi gerne understrege, at vi betragter det som et

positivt skridt, at Kommissionen endelig har fremsat et forslag til

direktiv på dette område. Vi forventer, at den danske regering vil arbejde

aktivt for vedtagelsen af direktivet, men samtidig vil vi også understrege,

at der er et fundamentalt behov for at styrke visse bestemmelser i

direktivforslaget med henblik på en effektiv diskriminationsbeskyttelse

for personer med handicap samt de øvrige grupper, som direktivforslaget

dækker.

Det er vigtigt at fremhæve, at vores bemærkninger naturligt primært

tager udgangspunkt i de behov, der er for at sikre personer med handicap

imod diskrimination. Det er det område, der interesserer os mest

–

og det

er her, vi har vores særlige ekspertise.

DH betragter det som et helt nødvendigt skridt at sikre sammenlignelig

beskyttelse imod diskrimination for alle grupper, der er dækket af

Amsterdam-traktatens artikel 13. Det er ikke rimeligt, at man i øjeblikket

har et de facto hierarki mellem de forskellige diskriminationsgrunde.

Det er positivt, at personer med handicap i fremtiden klart sikres imod

de typer af diskrimination, som er dækket af parallelle direktiver

gældende for andre grupper, dvs. direkte og indirekte

forskelsbehandling, chikane samt tilskyndelse til forskelsbehandling.

Desuden må det betragtes som positivt, at manglende rimelig tilpasning,

som i arbejdsmarkedsdirektivet (2000/78/EF), nu generelt defineres som

forskelsbehandling.

Yderligere er der så i direktivforslagets artikel 4 fastsat en forpligtelse til

i rimeligt omfang at sikre lige adgang og tilgængelighed til varer,

tjenester etc., hvilket set fra DH’s synspunkt er et konstruktivt element.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vi er dog dybt bekymrede i forhold til fortolkningen af og

konsekvenserne ved disse bestemmelser, ikke mindst undtagelserne fra

dem, mere herom nedenfor.

DH mener, at dansk støtte til direktivforslaget vil være i

overensstemmelse med den øgede vægtning af rettigheder og beskyttelse

imod diskrimination, der er blevet en integreret del af dansk

handicappolitik, særligt i lyset af Danmarks tilslutning til FN’s

konvention om rettigheder for personer med handicap.

DH deler Kommissionens opfattelse, som den er fremsat i dennes

konsekvensvurdering af direktivforslaget, nemlig at direktivforslaget på

nær meget få detaljer ikke pålægger medlemsstaterne forpligtelser, som

ikke er indeholdt i konventionen. Samtidig må det dog understreges, at

en gennemførelse af direktivforslaget i dansk ret, som det fremstår på

nuværende tidspunkt, ikke i sig selv vil kunne udgøre en fyldestgørende

efterlevelse af FN-konventionen. Områder som eksempelvis adgang til

retsvæsenet, familierettigheder, deltagelse i det politiske liv, adgang til

kulturlivet, tilgængelighed til det offentlige rum samt adgangen til

information og kommunikation, herunder eksempelvis tilgængelige

informationsformater og tegnsprog, er ikke dækket af direktivforslaget,

men i FN-konventionen findes vægtige bestemmelser om disse forhold.

Derudover er en hel række af de forpligtelser for offentlige instanser til

aktivt at fremme deltagelsen for personer med handicap i samfundet,

som er indeholdt i konventionen, ikke dækket af direktivforslaget. Vi

mener ikke, at det er tilfredsstillende, at direktivforslaget på så mange

områder har en lavere overligger end konventionen, når det gælder

forebyggelse og bekæmpelse af diskrimination af personer med

handicap. Konventionen og direktivet må kunne ses som instrumenter,

der supplerer hinanden og må som sådan ses som retskilder, der til

sammen kan være med til at sætte rammer for dansk lovgivning

vedrørende ligebehandling af personer med handicap. Således er der

brug for en højere grad af overensstemmelse mellem konventionens

principper og direktivteksten.

Nedenfor følger specifikke bemærkninger til de enkelte bestemmelser i

direktivforslaget.

Artikel 1

Det skal bemærkes, at direktivet kun kan dække de områder, der er

omfattet af EU’s kompetence, hvilket også anføres i de indledende

betragtninger til direktivforslaget. Dette er ligeledes illustreret ovenfor

under bemærkningerne om sammenhængen med FN’s konvention om

rettigheder for personer med handicap.

Det skal således tages med betydelige forbehold, når det i artikel 1

hedder, at hele spektret udenfor arbejdsmarkedet er dækket. En

yderligere klargøring af anvendelsesområdet er som følge heraf

nødvendig med henblik på en gennemskuelig og effektiv gennemførelse

af direktivet i medlemsstaternes lovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Derudover skal kommende dansk diskriminationslovgivning i forhold til

handicap tage højde for, at direktivforslaget ikke dækker alle relevante

aspekter af FN’s konvention om

rettigheder for personer med handicap. I

den sammenhæng ville det være naturligt, og i overensstemmelse med

EU’s tilslutning til FN-konventionen,

ikke at lade selve direktivteksten

anlægge en så indsnævret fortolkning af, hvor langt EU-kompetencen

går, når det gælder vigtige områder for personer med handicap, se

eksempelvis bemærkningerne vedr. uddannelsesområdet til artikel 3

nedenfor.

Artikel 2, stk. 2, litra b)

DH foreslår, at bestemmelsen præciseres med henblik på at sikre, at den

udtrykkeligt omfatter diskrimination på baggrund af handicap ved

associering. Som bestemmelsen er formuleret nu, kan den læses sådan,

at diskrimination kun kan knytte sig til en bestemt person med et bestemt

handicap. Således vil f.eks. forældre, der diskrimineres som følge af

tilknytningen til et barn med handicap ikke være eksplicit dækket af

bestemmelsen om indirekte diskrimination. Dette er åbenlyst urimeligt,

jf. den nyligt afsagte kendelse i den såkaldte Coleman-sag, og derfor

skal teksten formuleres, så der ikke opstår tvivl om dette.

Artikel 2, stk. 5

Det skal bemærkes, at det, som ovenfor anført, er positivt, at manglende

rimelig tilpasning, jf. forslagets artikel 4, stk. 1, litra b), er defineret som

forskelsbehandling. Det er imidlertid vigtigt at forstå, at manglende

adgang og tilgængelighed for personer med handicap kan afhjælpes

gennem generelle bestræbelser og andre foranstaltninger (universelt

design mv.) på at gøre ligebehandling og tilgængelighed til en del af de

tilbud, der udbydes offentligt. Dette er der taget delvis højde for i artikel

4, stk. 1, litra a), men det er for DH uklart, hvilken retlig status

overtrædelser af disse bestemmelser har. Vil sådanne overtrædelser

skulle forstås som forskelsbehandling, eller er det noget andet?

Det er helt centralt at holde sig for øje, at den diskrimination af personer

med handicap, som ligger i ikke at tilpasse samfundet til alle mennesker,

i lige så høj grad som andre typer af diskrimination udgør betydelige

hindringer for fuld deltagelse i samfundslivet for personer med handicap.

Det kan tydeligt ses af de barrierer, der er skabt inden for f.eks. byggeri,

transport og kommunikation gennem de seneste mange årtier. Det er den

type diskrimination, som artikel 4, stk. 1, litra a) tager delvist fat få. Det

må derfor sikres, at manglende efterlevelse af denne bestemmelse i lige

så høj grad som direktivets øvrige anti-diskriminationsbestemmelser har

bindende retsvirkning, samt at der er knyttet effektive sanktioner til

manglende efterlevelse.

Artikel 2, stk. 6

DH ser det som en risiko, at muligheden for at forskelsbehandle på

baggrund af alder kan benyttes til indirekte at diskriminere personer med

handicap. Frekvensen af personer med handicap blandt ældre borgere er

højere end frekvensen blandt yngre borgere. Der er personer, der først

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bliver handicappede, efter at de er blevet ”gamle”. Særligt derfor vil en

beskyttelse mod indirekte diskrimination af denne gruppe på grund af

handicap være væsentlig.

Det skal derfor præciseres, at det udelukkende er kravet om et forbud

mod diskrimination på baggrund af biologisk alder, som der kan gøres

undtagelser fra. Det skal også præciseres, at der ikke er mulighed for at

diskriminere på baggrund af sammenhængen mellem alder og handicap.

Dette vil være i overensstemmelse med den generelle målsætning fra

EU's side om at bekæmpe multipel diskrimination.

Artikel 2, stk. 7

Indskrænkningerne af direktivets gyldighed i forhold til aktuarmæssige

og statistiske beregninger udgør et væsentligt problem, da sådanne

beregninger må forventes at blive benyttet i forbindelse med f.eks.

pensionsordninger, sundhedsforsikringer og kriterier for långivning.

Der synes dermed at opstå en modsigelse af artikel 12 i FN’s konvention

om rettigheder for personer med handicap vedr. retlig handleevne, som

også berører den lige ret til at opnå lån og ejendomsret, artikel 25 om

lige ret til sundhed samt samme konventions artikel 28, stk. 2, litra e) om

pensionsordninger.

Den tilsvarende bestemmelse i det parallelle direktiv, om ligebehandling

i forhold til køn fra 2004, indeholder snævrere muligheder for

medlemsstaterne i henseende til at tillade forskelsbehandling på dette

punkt. DH er derfor meget forundret over valget af et større råderum i

forhold til handicap. DH foreslår, at der som minimum specificeres

meget klare kriterier for, hvornår handicap kan indgå som en faktor i

aktuarmæssige og statistiske beregninger. Som bestemmelsen er

formuleret nu, er det ikke klart, hvornår handicap kan indgå og under

hvilke betingelser.

Derudover mener DH, at det er relevant at rejse spørgsmålet om,

hvorvidt lige adgang til forsikringslignende ordninger ikke er en opgave,

der bør løses solidarisk enten af forsikringstagerne i fællesskab eller af

samfundet som sådan. Dette er eksempelvis i overensstemmelse med den

nuværende tilgang, når det gælder gruppelivsforsikringer og øvrige

lignende kollektive forsikringer.

Artikel 2, stk. 8

Det skal bemærkes, at en tilsvarende bestemmelse ikke er fastsat i de

parallelle direktiver om henholdsvis ligebehandling i forhold til køn og

race. For DH er den praktiske betydning af en sådan bestemmelse uklar i

forhold til gruppen af personer med handicap. DH savner en konkret

begrundelse for bestemmelsens optræden i forslaget, ikke mindst i

forhold til dets konsekvenser for gruppen af personer med handicap.

Artikel 3, stk. 1, litra a)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelserne vedr. aktuarmæssige og statistiske data i artikel 2, stk.

7, kan tænkes at have indflydelse på rækkevidden i forhold til visse

sociale sikringsordninger og sundhedsordninger. DH finder en afklaring

af dette spørgsmål helt nødvendig. Det er vigtigt, at der ikke kan finde

diskrimination sted. Der skal være fuld og lige adgang for alle til sociale

sikrings- og sundhedsordninger.

Artikel 3, stk. 1, litra d)

En indskrænkning, der ligner den i litra d), findes ikke i de parallelle

direktiver vedr. henholdsvis race og køn. Indskrænkningen rejser nogle

spørgsmål i forhold til, hvilken status tilbud, som udbydes af

eksempelvis private foreninger og andre typer af non-profit foretagender,

har i forhold til direktivets anvendelsesområde. I Danmark kunne dette

f.eks. være andelsboligforeninger. DH efterlyser en afklaring af dette

spørgsmål. DH savner en konkret begrundelse for, at indskrænkningen

skulle være særligt relevant i dette direktivforslag.

Artikel 3, stk. 2

Det skal bemærkes, at dette er et område, hvor FN’s konvention om

rettigheder for personer med handicap indeholder væsentlige bindende

bestemmelser.

Artikel 3, stk. 3

En lignende indskrænkning i forhold til uddannelse findes ikke i det

parallelle direktiv vedr. race.

Det skal bemærkes, at indskrænkningen tilsyneladende åbner for, at

hensyn til organisering, herunder formentlig også økonomiske hensyn,

kan gå forud for eksempelvis hensynet til en elev med et handicap, f.eks.

i forhold til at sikre inklusion i mainstream skolesystemet. Dette finder

DH fuldstændig uacceptabelt. Som minimum må dette tages i

betragtning ved en dansk implementering af direktivet. Det må ikke

være sådan, at man kan diskriminere personer med handicap på nogen

måde eller noget sted i undervisningssystemet. Organiseringen af

undervisningen kan i sig selv være diskriminerende.

Der er fastlagt vigtige bindende rettigheder på uddannelsesområdet i

FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap, og eftersom

EU har tilsluttet sig konventionen, er man i lige så høj grad som

medlemsstaterne bundet af denne. DH er opmærksom på, at EU har en

begrænset kompetence i forhold til uddannelsesområdet. Men der er intet

i traktaten, der tilsiger, at denne begrænsning lige nøjagtig er relevant i

forhold til specialundervisning og organisationen omkring denne. Det

synes på den baggrund at være en fuldstændig uhensigtsmæssigt og

arbitrær disposition at lade en indskrænkning af direktivets rækkevidde

gå på dette og på den måde sætte spørgsmålstegn ved den fulde og hele

tilslutning til FN-konventionens principper om et inkluderende skole

system

–

disse principper har været den internationalt anerkendte

politiske linje siden først i halvfemserne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til artikel 3 generelt skal det konkluderes, der må forventes

betydelige fortolkningsproblemer i henseende til afgrænsningen af de

politikområder, hvor direktivet har gyldighed. Så meget desto vigtigere

vil det være at sikre en bred lovgivning i Danmark, der går videre end

direktivet, sådan at afgrænsningsproblemer ikke kommer til at stå i vejen

for en effektiv og gennemskuelig beskyttelse mod diskrimination af

personer med handicap i Danmark.

Artikel 4, stk. 1, litra a)

Det skal bemærkes, at noget synes at være faldet ud af den danske

oversættelse af Kommissionens forslag. Af den engelsksprogede version

af forslaget fremgår det, at tilpasningerne skal ske ”in anticipation”, dvs.

under en generel forudsætning om, at personer med handicap benytter

tjenester osv. Dette lille begreb er yderst centralt, idet det introducerer en

proaktiv forpligtelse til at sikre ligebehandling af personer med

handicap. Der må derfor foretages en ændring af den danske

oversættelse!

Indskrænkningerne af litra a), der går på tilvejebringelsen af alternativer

eller grundlæggende forandringer, er dybt problematiske. Som eksempel

kan nævnes tilgængelighed til hjemmesider. Det kan i nogle tilfælde

kræve grundlæggende forandringer at sikre en hjemmesides

tilgængelighed. Men tilgængeligheden vil i mange tilfælde jo være en

forudsætning for, at man kan benytte sig af en offentlig eller privat

ydelse. DH savner som minimum en klarlæggelse af, hvad disse

indskrænkninger indebærer.

DH står uforstående overfor, at det mere velkendte kriterium om

uforholdsmæssigt store byrder ikke er tilstrækkeligt i denne

sammenhæng, særligt i lyset af at relevante tilpasninger langt fra altid

koster ekstra ressourcer.

Indskrænkningerne af bestemmelsen kan komme til at stå i vejen for, at

strukturel forskelsbehandling kan bekæmpes ved hjælp af direktivet. Det

er således yderst centralt, at deres rækkevidde begrænses så meget som

overhovedet muligt.

DH efterlyser, at bestemmelsen refererer til begrebet universelt design,

som er gennemgående i FN-konventionen. En sådan tilgang vil kraftigt

nedsætte behovet for tilpasninger i konkrete tilfælde. En tilgang gående

på realisering af universelt design i forhold til nye varer og

tjenesteydelser ville være et særdeles nødvendigt skridt. Særligt vil det

være relevant at koble en sådan tilgang til eksisterende og kommende

europæiske standarder, sådan at tilgængelighed ville være klart defineret

i hele EU. Dette ville også øge gennemskueligheden af bestemmelsen

for aktører på markedet. DH foreslår derfor, at manglende efterlevelse af

europæiske standarder vedr. tilgængelighed for personer med handicap

indskrives i artikel 4 som en form for diskrimination.

DH ser desuden et behov for at præcisere, at bestemmelsen ikke kun

drejer sig om fysisk tilgængelighed for eksempelvis kørestolsbrugere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Personlig assistance, tilvejebringelsen af information i alternative

formater og tolkebistand, herunder tegnsprogstolkning, er eksempler på

relevante tilpasninger, som efter DH’s opfattelse ikke må kunne

fortolkes ud af direktivet. Derfor bør artikel 4 reformuleres med henblik

på også at inkorporere disse aspekter af adgangen for personer med

handicap.

Artikel 4 stk. 2

Det skal bemærkes, at der åbnes for en hel række muligheder for at

begrunde undtagelser fra artikel 4, stk. 1. DH foreslår derfor, at der som

en yderligere afbalancering af disse mulige begrundelser også indføres et

kriterium, der går på de mulige fordele for andre borgere og samfundet

generelt, som tilpasninger til fordel for personer med handicap i rigtig

mange tilfælde indebærer. Som eksempel kan blot nævnes, at øget

tilgængelighed for kørestolsbrugere og gangbesværede i offentlige

transportmidler også kan give betydelige fordele for personer i følgeskab

med småbørn, med barnevogne, cykler eller bagage. Hertil kommer den

ikke ubetydelige effekt i form af forbedring af arbejdsmiljøet i bred

forstand.

Yderligere står DH i overensstemmelse med bemærkningen ovenfor til

litra a) i nærværende artikel uforstående overfor, at det er nødvendigt at

indføre en række undtagelser udover den velkendte om

uforholdsmæssigt store byrder. Vi efterlyser derfor en begrundelse af

denne disposition. Man kommer let i tvivl om, hvorvidt man reelt vil

afskaffe diskrimination af personer med handicap.

Artikel 5 og 6

Disse artikler sikrer muligheden for en effektiv dansk lovgivning til

fremme af reelt lige muligheder for personer med handicap. Dette

betragter DH som meget positivt og opfordrer samtidig indtrængende

den danske regering til at følge dette spor i overensstemmelse

med FN’s

konvention om rettigheder for personer med handicap.

Artikel 7, stk. 1

Multipel diskrimination skal indgå som et element i klagebehandlingen.

Dette skal præciseres i direktivet.

Artikel 7, stk. 2

Handicapfaglig ekspertise skal indgå i vurderingen af sager om

handicap. Direktivforslaget skal åbne for denne mulighed, sådan at

vurderingen ikke udelukkende baseres på juridisk ekspertise. Behovet

kan ikke opfyldes fuldt ud ved at lade f.eks. organisationer af personer

med handicap indtræde på klagerens side i en sag. Også selve

vurderingen af sagen bør være baseret på handicapfaglig viden. Det er et

faktum, at kun ganske få juridiske eksperter har viden om

handicapområdet, der kan sikre, at de særlige forhold/oplevelser ved at

have et handicap kommer til vurdering i forbindelse med afgørelse af

sager om diskrimination.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 10

Omfanget af informationsindsatsen skal præciseres yderligere. Det er

vigtigt at få fastslået, at indsatsen ikke kun skal rette sig imod de

grupper, som kan komme til at stå over for diskrimination. Også

udbydere af varer og tjenesteydelser skal modtage fyldestgørende

information om deres proaktive pligter i henhold til direktivet. Desuden

foreslår DH, at det overvejes at pålægge medlemsstaterne en forpligtelse

til at udvikle redskaber, der kan støtte offentlige og private vare- og

tjenesteudbydere i at leve op til direktivets bestemmelser.

Derudover skal det fremgå klart af direktivet, at informationsindsatsen

som helhed skal tilrettelægges på en måde, der sikrer tilgængelighed for

personer med handicap af alle typer, herunder eksempelvis information i

tilgængelige formater, på tegnsprog og forfattet i klar og let forståelig

tekst.

Artikel 11

DH vil opfordre til, at man allerede nu efterlever artiklens ånd, og med

baggrund i denne, indleder en formel og substantiel involveringsproces

af organisationer, af personer med handicap og andre relevante grupper,

både på europæisk og nationalt plan med henblik på at sikre en tæt

dialog om direktivets udformning og implementering.

Artikel 13

DH vil opfordre til, at den gennemgang af dansk lovgivning, som

bestemmelsen indebærer, sammentænkes med den gennemgang af dansk

lovgivning, som gennemføres med henblik på ratifikation af FN’s

konvention om rettigheder for personer med handicap. En sådan

sammentænkt gennemgang bør bestå i en tæt konsultation af

handicapbevægelsen og involvere direkte inddragelse af denne.

Artikel 15, stk. 2

DH savner i høj grad en begrundelse for, at der kan gives forlængelse af

fristen for implementering, for så vidt angår direktivforslagets artikel 4.

Det har ikke været muligt at finde en sådan i Kommissionens

lovforberedende arbejder. Hvis begrundelsen er, at det skønnes at være

vanskeligt at leve op til artikel 4, er der så meget desto større grund til at

give dens bestemmelser retlig virkning så hurtigt som muligt. Den reelle

forskelsbehandling af personer med handicap, som manglende

efterlevelse af principperne i artikel 4 indebærer, er nemlig ensbetydende

med stærke begrænsninger for lige samfundsdeltagelse.

Finanssektorens

Arbejdsgiverforening

(FA)

bemærker,

direktivforslaget regulerer beskyttelse mod forskelsbehandling uden for

arbejdsmarkedet og således supplerer de eksisterende direktiver, for så

vidt angår diskriminationskriterierne, religion, tro, handikap, alder eller

seksuel orientering. Som konsekvens heraf vil direktivforslaget vedrøre

området om socialbeskyttelse, sociale goder, uddannelse og adgang til

service- og tjenesteydelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledningsvis skal FA henlede opmærksomheden på, at vi finder det

problematisk, at alder indgår på lige fod med de resterende rettigheder.

Alder bliver ofte anvendt som et objektivt kriterium dels i forhold til

lovgivning dels i forhold til administration f.eks. af erhvervelse af

kørekort, ret til stemmeafgivning ved demokratiske valg og m.m. Det er

alle disse lovmæssige og administrative bestemmelser, som efter

direktivets vedtagelse pludselig er potentielt EF stridige og ulovlige.

Det betyder også, at forslaget bekræfter og forstærker en udvikling,

herunder via EF domstolen der ligger langt ud over den ramme for

regulering, som umiddelbart kan læses af direktivet. Den forslåede

løsning med at indsætte en undtagelsesbestemmelse om at ulige

behandling pga. af alder ikke er forskelsbehandling såfremt der er et

objektivt og rimelig begrundet legitimt formål (art. 2 stk. 6 i

direktivforslaget) er ikke en god løsning. FA finder det derfor

nødvendigt, at der tages et klart forbehold for, at alder inddrages som

diskriminationskriterium i direktivforslaget.

Om uddannelse siger direktivforslagets artikel 3 litra C, at uddannelse er

et af de områder, hvor direktivet finder anvendelse. FA finder, at

uddannelse er et nationalt anliggende, og at artikel 3 litra C derfor bør

udgå.

Vedrørende spørgsmålet om klageadgang anføres i artikel 7 en

bestemmelse herom. FA finder, at dette er et nationalt anliggende, som

allerede er reguleret via EF domstolens afgørelser og må derfor anbefale,

at artikel 7 udgår af direktivforslaget.

Hvad angår artikel 8 om bevisbyrde, er det FAs opfattelse, at der i

realiteten her indføres en omvendt bevisbyrde. FA skal anføre, at vi

finder dette kritisabelt, uanset at det kendes fra andre direktiver, men

finder ikke, at det bør anvendes i forbindelse med dette direktivforslag,

og skal derfor bede om at bestemmelsen om bevisbyrde udgår.

I artikel 11, der omhandler dialog med relevante berørte parter, skal vi

anmode om, at der tilføjes følgende formulering ”medlemsstaterne

tilskyndes til at inddrage arbejdsmarkedets parter i det omfang

arbejdsmarkedet berøres”. Dette harmonerer også med artikel 16 i

direktivforslaget, der omhandler arbejdsmarkedets parter i forbindelse

med en udarbejdelse af en rapport om anvendelsen af direktivet. Vi ser

derfor gerne, arbejdsmarkedets parter rykket frem også til artikel 11.

Artikel 13 om overholdelse er en ny bestemmelse, og FA er af den

opfattelse, at der her er tale om et nationalt anliggende, og at artikel 13

derfor bør udgå.

Artikel 14 der handler om sanktioner, skal FA anføre, at dette er et

nationalt anliggende i EF retten, og bestemmelsen bør derfor udgå, idet

EF domstolspraksis varetager de tværnationale hensyn, og at der derfor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke specifikt, som der anføres i forslaget, bør anføres typer af

sanktioner.

Afslutningsvis anfører FA, at der i direktivforslaget henvises til

Traktatens artikel 6 samt forskellige internationale instrumenter i FN

samt i den Europæiske menneskerettighedskonvention EU’s charter mv.

særligt med hensyn til de i direktivet nævnte beskyttelseskriterier.

Uanset at disse henvisninger er korrekte, er det væsentligt, at der ikke er

tale om henvisninger i snæver forstand, men at de skal ses som et

element, der giver juridisk mulighed for, at man via direktivforslaget

bidrager til at regulere diskrimination og forskelsbehandlingsområdet

mere vidtgående og intens end selve direktivforslaget

FA finder det uheldigt, idet direktivforslaget får en meget bredere

anvendelse, end det fremgår af selve direktivforslaget.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger.

Visse delegationer har opretholdt et generelt forbehold og anfægtet

nødvendigheden af Kommissionens forslag. Andre delegationer har

anmodet om yderligere præcisering af direktivforslaget og givet udtryk

for bekymring navnlig i relation til mangel på juridisk klarhed,

kompetencefordeling, samt de praktiske og økonomiske konsekvenser

ved forslaget. Alle delegationer har generelle undersøgelsesforbehold.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet målet om bekæmpelse af diskrimination

og accepterer idéen om et direktiv på området.

På arbejdsmarkedet er der i dag i dansk lovgivning forbud mod

forskelsbehandling på grund af alder, handicap, køn, race og etnisk

oprindelse, religion og tro samt seksuel orientering. Uden for

arbejdsmarkedet er der forbud mod forskelsbehandling på grund af køn,

race og etnisk oprindelse. Der er således ikke forbud mod diskrimination

udenfor arbejdsmarkedet i forhold til alder, handicap, religion eller tro

og seksuel orientering.

Forslaget til direktiv, som det er fremlagt, giver dog anledning til en

række betænkeligheder, særligt af juridisk karakter, idet forslaget

indeholder en række vagt afgrænsede bestemmelser og ligeledes vagt

udformede undtagelser for direktivets anvendelsesområde. Dette kan

medføre, at rettighedernes omfang reelt vil skulle fastlægges ved

domstolskontrol. Regeringen kan derfor ikke støtte forslaget i den

fremsatte form.

Der må ske en betydelig præcisering af forslagets tekst med henblik på

især at sikre, at Danmark også i fremtiden kan anvende alder som

styringsinstrument, og at dansk handicappolitik, som bl.a. er baseret på

kompensationsprincippet, kan fastholdes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig er det nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørende

forslagets nærmere juridiske og økonomiske konsekvenser, herunder

rækkevidden af flere generelle afgrænsede bestemmelser, inden en

nærmere holdning fastlægges.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for rådsmøderne (EPSCO) 2. oktober 2008, 17.

december 2008, 9. marts 2009, 8. juni 2009, 30. november 2009, 7. juni

2010, 6. december 2010, 10. juni 2011, 1. december 2011, 21. juni 2012,

6. december 2012, 20. juni 2013 samt 9. december 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Forslag til direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt

menige

bestyrelsesmedlemmer

børsnoterede

selskaber,

KOM(2012) 614

- Fremskridtsrapport

Revideret notat

1. Resumé

Kommissionen har den 14. november 2012 fremsat forslag til et direktiv,

der

skal

sikre

mere

ligelig

kønsfordeling

blandt

bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende

foranstaltninger.

Der er tale om et forslag til et minimumsdirektiv. Det står således

medlemsstaterne frit at indføre eller opretholde bestemmelser, der går

videre end direktivet, forudsat at det ikke hindrer et velfungerende indre

marked.

Forslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at børsnoterede

virksomheder, hvor det underrepræsenterede køn udgør mindre end 40

pct. af bestyrelsens medlemmer, indfører forud fastsatte, klare, neutralt

formulerede og utvetydige udpegningskriterier med henblik på at nå en

40 pct.-målsætning for det underrepræsenterede køn senest den

1. januar 2020 eller senest den 1. januar 2018, hvis der er tale om

børsnoterede virksomheder, som er offentlige virksomheder.

Medlemsstaterne skal sikre, at børsnoterede selskaber afgiver

individuelle tilsagn om en ligelig kønsfordeling i den daglige ledelse

(ledende bestyrelsesmedlemmer eller direktionen afhængigt af

virksomhedens ledelsesmodel), som skal være opfyldt senest den 20.

januar 2020 eller den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede

selskaber, som er offentlige virksomheder. Medlemsstaterne skal

fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af de

nationale bestemmelser, der implementerer direktivet.

Medlemsstater, som inden direktivets ikrafttrædelse har truffet

foranstaltninger for at sikre en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelsen i

børsnoterede virksomheder, kan suspendere anvendelsen af direktivets

proceduremæssige krav til udpegningen af medlemmer til bestyrelsen.

Det forudsætter dog, at det kan påvises, at disse nationale

foranstaltninger gør det muligt for det underrepræsenterede køn at

bestride mindst 40 pct. af bestyrelsesposterne i børsnoterede

virksomheder indenfor de anførte tidsfrister i forslaget.

Direktivet forventes at have lovgivningsmæssige, samfundsmæssige og

administrative konsekvenser. Direktivet forventes ikke at have væsentlige

statsfinansielle konsekvenser.

Der forventes en fremskridtsrapport på rådsmødet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 14. november 2012 et forslag til

direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmer

i børsnoterede virksomheder og tilhørende foranstaltninger KOM(2012)

614. Forslaget er oversendt til Rådet den 19. november 2012 i dansk

sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 157 (3), som har til

formål at sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og

ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og

erhverv, herunder positiv særbehandling. Forslaget skal behandles efter

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer

afgørelse med kvalificeret flertal.

Rådets Juridiske Tjeneste har den 27. marts 2013 afgivet en udtalelse

vedrørende hjemlen for det aktuelle direktivforslag om en mere ligelig

kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser. Udtalelsen er afgivet

på forespørgsel fra Rådets arbejdsgruppe om sociale spørgsmål i

forbindelse med behandling af direktivforslaget. Det er vurderingen fra

Rådets Juridiske Tjeneste, at art. 157(3) i Traktaten om Den Europæiske

Union, som er angivet som direktivets hjemmel, ikke yder tilstrækkelig

hjemmel for direktivet.

Kommissionens Juridiske Tjeneste har på arbejdsgruppemøde den 22. maj

2013 bekræftet sit valg af hjemmel. Dette er bekræftet ved Kommissionens

Juridiske Tjenestes Commission Staff Working Document SWD(2013)

278.

Europa-Parlamentet har i sin betænkning, som vedtaget den 20. november

2013 accepteret Kommissionens valg af hjemmel.

3. Formål og indhold

Formålet med direktivforslaget er at sikre en mere ligelig repræsentation

af mænd og kvinder blandt bestyrelsesmedlemmerne i børsnoterede

virksomheder, herunder offentlige.

Direktivforslaget omfatter børsnoterede virksomheder med over 250

ansatte, en omsætning på over 372,7 mio. kr. eller en balancesum på

over 320,5 mio. kr..

Forslaget fastsætter, at virksomheder, hvor det underrepræsenterede køn

udgør mindre end 40 pct. af bestyrelsens medlemmer, skal indføre forud

fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige udpegningskriterier

med henblik på at nå 40 pct. målsætningen senest den 1. januar 2020

eller senest den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede

virksomheder, som er offentlige virksomheder. Forslaget omfatter kun

tilsynsførende

bestyrelsesmedlemmer (”non-executive” directors”).

Vælger virksomheden at lade forslaget gælde for hele bestyrelsen, er

målsætningen mindst 1/3 repræsentation af begge køn i bestyrelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget omfatter både de generalforsamlings- og medarbejdervalgte

menige bestyrelsesmedlemmer.

Forslaget indfører en præferenceregel med henblik på at opfylde 40 pct.-

målsætningen. Der skal således gives prioritet til kandidaten af det

underrepræsenterede køn, hvis denne er lige så kvalificeret som

kandidaten af det modsatte køn. Dette gælder dog ikke, hvis en objektiv

vurdering, hvori der tages hensyn til alle de kriterier, virksomheden

lægger vægt på ved valg af bestyrelseskandidater, taler til fordel for

kandidaten af det modsatte køn. I forlængelse heraf pålægges

virksomhederne en oplysningsforpligtelse samt en skærpet omvendt

bevisbyrde i tilfælde af, at afviste kandidater påklager udpegningen.

Forslaget indeholder en mulighed for at fravige forpligtelserne i

direktivforslaget, såfremt det underrepræsenterede køn udgør mindre end

10 pct. af arbejdsstyrken.

De børsnoterede virksomheder skal endvidere afgive individuelle tilsagn

om en ligelig kønsfordeling i den daglige ledelse (ledende

bestyrelsesmedlemmer eller direktionen afhængigt af virksomhedens

ledelsesmodel), som skal være opfyldt senest den 20. januar 2020 eller

den 1. januar 2018, hvis der er tale om børsnoterede selskaber, som er

offentlige virskomheder.

De børsnoterede virksomheder forpligtes til årligt at indhente og

offentliggøre oplysninger om kønsfordelingen i bestyrelsen og

direktionen. De virksomheder, som ikke opfylder 40 pct. målsætningen

for kønssammensætningen i bestyrelsen, skal anføre en begrundelse

herfor og beskrive, hvilke foranstaltninger der er eller vil blive truffet for

at opfylde målsætningen fremover.

Medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes

ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der implementerer

direktivet. Sanktionerne skal være effektive, proportionelle og

afskrækkende og kan bl.a. omfatte administrative bøder eller annullering

af en udnævnelse af et bestyrelsesmedlem, som er foretaget i strid med

direktivet.

Medlemsstaterne kan således indføre eller opretholde bestemmelser, som

går videre end direktivets bestemmelser, for at sikre en mere ligelig

kønsfordeling, forudsat at disse bestemmelser ikke medfører uberettiget

forskelsbehandling eller hindrer et velfungerende indre marked.

Direktivforslaget foreskriver, at medlemsstaterne skal afgive en rapport

til Kommissionen hvert andet år fra 2017 vedrørende implementeringen

af direktivet. Rapporterne skal bl.a. omfatte information om de nationale

tiltag, der er indført med henblik på at nå direktivets målsætning på 40

pct. i bestyrelsen samt information om de individuelle tilsagn,

virksomhederne har foretaget i relation til en mere ligelig kønsfordeling i

direktionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstater, som inden direktivets ikrafttrædelse har truffet

foranstaltninger for at sikre en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelsen i

børsnoterede virksomheder, kan suspendere anvendelsen af direktivets

proceduremæssige

krav

til

udpegningen

menige

bestyrelsesmedlemmer. Det forudsætter dog, at det kan dokumenteres

overfor Kommissionen, at disse nationale foranstaltninger gør det muligt

for det underrepræsenterede køn at bestride mindst 40 pct. af

bestyrelsesposterne i børsnoterede virksomheder inden de anførte

tidsfrister i forslaget.

Direktivet skal træde i kraft senest to år efter vedtagelsen.

Kommissionen vil lave en evaluering af direktivet senest den 31.

december 2021 og derefter hvert andet år. Kommissionen vil navnlig

vurdere, om målsætningerne i direktivet er blevet opfyldt.

Direktivet skal ifølge forslaget udløbe den 31. december 2028.

Det litauiske formandskab fremsatte i efteråret 2013 en række

ændringsforslag til direktivforslaget. Ændringsforslagene ændrer ikke

direktivet indholdsmæssigt, men præciserer blot en række af direktivets

uklare bestemmelser, herunder definitioner i direktivforslagets art 2,

samt muligheden for at have et mål om mindst 1/3 af hvert køn, hvis

direktivet udvides til at omfatte både menige og ledende

bestyrelsesmedlemmer.

Det græske formandskab har i foråret 2014 fremsat få ændringsforslag,

som vil indebære, at virksomhederne skal opsætte egne mål for, hvordan

de vil nå direktivets mål i 2020, samt at medlemsstaterne skal udveksle

oplysninger om bedste praksis. Derudover er ændringsforslagene af

sproglige og præciserende karakter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har den 20. november 2013 stemt om en betænkning

over direktivforslaget, som indeholder nedenstående væsentlige

ændringsforslag til Kommissionens direktivforslag:

Direktivets undtagelsesbestemmelse begrænses:

Ifølge direktivforslagets art 8(3) kan medlemsstater, som allerede har

taget initiativ til at sikre ligelig kønsfordeling i bestyrelser, undtages fra

direktivets forpligtelser.

Europa-Parlamentet foreslår, at undtagelsesbestemmelsen strammes ved

at fremhæve hhv. den franske og norske kvotemodel eksplicit i direktivet

som nationale initiativer, der kan undtage lande fra direktivets

forpligtelser, jf. ændringsforslag 63. Det vil i praksis betyde, at den

danske model for en mere ligelig kønsfordeling i virksomhedernes

bestyrelser får sværere ved at falde ind under undtagelsesbestemmelsen.

Desuden skal undtagelsesadgangen automatisk rulles tilbage for de

lande, der ikke har nået en andel på mindst 30 pct. af det

underrepræsenterede køn i 2017 (2015 for offentlige virksomheder).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvidelse af anvendelsesområdet

–

10 pct.-reglen fjernes:

Direktivforslagets art 4(6) giver medlemsstater mulighed for at undtage

virksomheder fra direktivets forpligtelser, hvis det underrepræsenterede

køn udgør mindre end 10 pct. af arbejdsstyrken inden for den

pågældende branche.

Europa-Parlamentet foreslår, at bagatelgrænsen på 10 pct. udgår.

Ligestillingspolitik i virksomhederne:

Parlamentet foreslår, at det tilføjes i direktivet, at alle børsnoterede

selskaber omfattet af direktivet skal forpligtes til at udarbejde en politik

for at sikre en mere ligelig kønsfordeling i hele virksomheden, jf.

ændringsforslag 31.

Virksomheden forpligtes efter forslagets art 5, stk. 1, til at afrapportere,

hvilke fremskridt den pågældende virksomhed har gjort for at skabe en

ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmerne. Europa-

Parlamentet foreslår i denne sammenhæng, at oplysningerne skal indgå i

virksomhedens årsberetning og offentliggøres på virksomhedens

hjemmeside, jf. ændringsforslag 55. Er målet på mindst 40 pct. af hvert

køn ikke opfyldt, skal virksomheden udarbejde en erklæring for, hvorfor

den ikke har været i stand til at opfylde målet inkl. en fyldestgørende

beskrivelse af de foranstaltninger, der hidtil er truffet samt som agtes at

blive taget for at opnå målet, jf. ændringsforslag 56.

Medarbejderrepræsentanter:

Europa-Parlamentet foreslår en ændring af direktivforslaget, jf.

betragtning 21, hvormed det gøres klart, at de nationale procedurer for

valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelser skal ændres, så det

bliver muligt at sikre en ligelig kønsfordeling blandt

medarbejderrepræsentanter i bestyrelser.

Sanktioner:

Ifølge direktivforslagets art 6 skal medlemsstaterne indføre sanktioner

over for virksomheder, der ikke overholder direktivets forpligtelser.

Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen

og have en afskrækkende virkning. Sanktionerne kan fx være

administrative bøder og afgørelse om ugyldighed eller annullering af

valgte bestyrelsesmedlemmer.

Europa-Parlamentet foreslår, at de foreslåede sanktioner i direktivet, dvs.

bøder og annullering af udpegede bestyrelser, gøres til minimumskrav,

jf. ændringsforslag 59-61. Udelukkelse fra offentlige udbud tilføjes som

sanktion.

5. Nærhedsprincippet

I medfør af nærhedsprincippet handler Unionen på de områder, der ikke

hører ind under dens enekompetence, kun hvis og i det omfang målene

for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af

den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-

plan, jf. TEU artikel 5(3).

Kommissionen har fremlagt forslag til et minimumsdirektiv.

Kommissionen har anført, at forslaget harmonerer med

nærhedsprincippet, idet målet om ligelig kønsfordeling i børsnoterede

virksomheders bestyrelser efter Kommissionens opfattelse bedre kan

opnås ved regulering på EU-plan. På trods af det forhold, at

medlemsstaterne har mulighed for selv at foretage effektive

foranstaltninger, er det

–

også efter Kommissionens høring

–

tydeligt

ifølge Kommissionen, at medlemsstaternes individuelle tiltag ikke vil

være tilstrækkelige til at opfylde målet om en mere ligelig kønsfordeling

på europæisk plan inden 2020.

Hensigten med de grundlæggende traktater er ifølge Kommissionen at

skabe ensartede konkurrencevilkår mellem medlemsstaterne blandt andet

ved at indarbejde princippet om lige løn og ligestilling på

arbejdsmarkedet. På denne måde undgås det, at medlemsstaterne

underbyder hinanden i arbejdsmarkeds- og ligestillingsspørgsmål. Ifølge

Kommissionen tøver mange medlemsstater formentlig med at regulere

på området, idet de i givet fald vil pålægge nationale virksomheder

ulemper i konkurrencen med de øvrige lande.

Den spredte og divergerende regulering, som findes blandt

medlemsstaterne i dag, resulterer ifølge Kommissionen i praktiske og

konkurrencemæssige problemer, fordi virksomhederne er underlagt

forskellige regler og sanktioner på området. Det kan have en negativ

indvirkning på virksomhedernes grænseoverskridende investeringer og

etablering af dattervirksomheder.

Målet om en mere ligelig kønsfordeling kan ifølge Kommissionen ikke i

tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor bedre

gennemføres på EU-niveau frem for regulering på nationalt niveau.

Det foreliggende direktivforslag er fremsat med hjemmel i artikel 157(3)

TEUF, der giver mulighed for at vedtage foranstaltninger, som skal sikre

anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af

mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Princippet

om positiv særbehandling er anerkendt i artikel 157(4) i TEUF.

Kommissionen oplyser i direktivforslaget, at medlemsstaterne ikke har

formået at opfylde målet om mere ligelig kønsfordeling i børsnoterede

virksomheders bestyrelser nationalt på trods af flere opfordringer hertil

fra blandt andet Rådet og Europa-Parlamentet. Målet har således i

praksis vist sig ikke at kunne opfyldes i tilstrækkelig grad af

medlemsstaterne, hvorfor Unionen har lov til at handle på området i

henhold til nærhedsprincippet, da den påtænkte handlings virkning bedre

kan nås på EU-plan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen er på den baggrund enig med Kommissionen i, at området

kan reguleres på EU-plan, da der er hjemmel til EU-regulering af

ligestilling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv i traktaten, og

idet landene endnu ikke selvstændigt har formået at opnå en ligelig

kønsfordeling i børsnoterede virksomheders bestyrelser.

6. Gældende dansk ret

Ligestillingsloven

Lov om ligestilling af kvinder og mænd

har til formål at fremme

ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige

indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner. Loven har

endvidere til formål at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling

på baggrund af køn. Lovens kapitel 4 indeholder en række krav til

kønssammensætningen af offentlige udvalg, kommissioner og lign.,

herunder krav til kønssammensætningen ved besættelse af visse

bestyrelsesposter inden for den statslige forvaltning m.v.

Med ændringen af ligestillingsloven

, der trådte i kraft den 1. april 2013

er der indført krav om, at alle statslige virksomheder, institutioner mv.

skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det

øverste ledelsesorgan og udarbejder en politik for at øge andelen af det

underrepræsenterede køn i ledelsen generelt.

Det

følger

således

ligestillingsloven,

bestyrelser,

repræsentantskaber eller tilsvarende kollektive ledelser i statslige

forvaltningsmyndigheder bør have en ligelig sammensætning af kvinder

og mænd. I praksis er en 40/60 fordeling at anse for lige. Ledelsen i

selvejende institutioner, interessentskaber, anpartsselskaber og

aktieselskaber, der ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning, men

hvis udgifter overvejende dækkes af statslige midler, bør så vidt muligt

have en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd, I praksis er

en ”afbalanceret sammensætning” mindst 1/3 af hvert køn.

Årsregnskabsloven

Årsregnskabsloven indeholder

årsrapporter. Loven indeholder

tilskynder de ca. 1100 største

aktivt til, hvordan de kan

udfordringer.

regler om virksomheders aflæggelse af

en bestemmelse om samfundsansvar, der

danske virksomheder til at forholde sig

bidrage til at løse samfundsmæssige

Samfundsansvar omfatter efter regeringens opfattelse også fremme af

ligestillingen af mænd og kvinder. Bestemmelsen anfører, at

virksomhederne skal redegøre for om deres arbejde med samfundsansvar

i årsrapporten. Hvis virksomhederne ikke har politikker for

samfundsansvar, skal der i årsrapporten oplyses herom.

Selskabsloven mv.

Lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007

Lov nr. 1288 af 19. december 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Selskabsloven fastsætter bl.a. regler om stiftelse, drift og ophør af

kapitalselskaber, herunder bl.a. kapitalforhold, ledelse, m.v. På

tilsvarende måde indeholder den finansielle lovgivning regler om

kapitalforhold, ledelse, m.v., for virksomheder, der driver finansiel

virksomhed, m.v. Der er således tale

om et ”følg og forklar”-princip.

Med ændringen af selskabsloven, årsregnskabsloven samt en række andre

love

, er der pr. 1. april 2013 indført krav om, at de ca. 1.100 største

danske virksomheder skal opstille måltal for andelen af det

underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan og udarbejder en

politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsen

generelt.

nævnte

ændringer

ligestillingsloven,

selskabsloven,

årsregnskabsloven samt en række andre love udgør samlet set ”den

danske

model” for en mere ligelig kønsfordeling i de største danske virksomheder

og alle statslige virksomheder mv.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Direktivforslaget omfatter børsnoterede virksomheder med mere end 250

ansatte og med en årlig omsætning på over 372,7 mio. kr. eller en årlig

samlet balance på over 320,5 mio. kr. Det vurderes, at omkring 200

danske børsnoterede virksomheder vil være omfattet af direktivforslaget

i dets nuværende udformning.

Såfremt direktivforslaget vedtages i sin nuværende form, vil det være

nødvendigt at foretage visse lovændringer. Implementering af direktivet

forventes at berøre selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde, lov

om visse erhvervsdrivende virksomheder, årsregnskabsloven, lov om

finansiel virksomhed, lov om betalingstjenester og elektroniske penge

lov om investeringsforeninger m.fl., lov om forvaltere af alternative

investeringsfonde og lov om værdipapirhandel. Der vil bl.a. skulle

indføres hjemmel til at stille krav om, at udpegningen af kandidater til

bestyrelsen i børsnoterede virksomheder foretages på baggrund af klare,

neutralt formulerede og utvetydige udpegningskriterier. Endvidere skal

der indføres en præferenceregel, hvorefter bestyrelsen forpligtes til at

vælge en kandidat af det underrepræsenterede køn, hvis denne er lige så

kvalificeret som en kandidat af det modsatte køn. Virksomhederne skal i

forlængelse heraf underlægges en oplysningsforpligtelse med skærpet

bevisbyrde i forhold til afviste kandidater.

Forslaget forventes endvidere at berøre lov om ligestilling af kvinder og

mænd.

Forslaget forventes

konsekvenser.

ikke

have

væsentlige

statsfinansielle

Lov nr. 1383 af 23. december 2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, da direktivets formål er at skabe en mere ligelig

kønsmæssig sammensætning i topledelsen af børsnoterede selskaber og

at sikre en bedre udnyttelse af den eksisterende talentmasse i Europa.

Direktivforslaget forventes alene at omfatte børsnoterede virksomheder

med mere end 250 ansatte og med en årlig omsætning på over 372,7

mio. kr. eller en årlig samlet balance på over 320,5 mio. kr. Det

vurderes, at omkring 200 virksomheder vil blive omfattet af direktivet.

Disse virksomheder har samfundsmæssig og økonomisk betydning i

Danmark i kraft af deres størrelse og virke. Kvinder er fortsat

underrepræsenteret i topledelsen af de største danske virksomheder til

trods for, at kvinder udgør en væsentlig og kvalificeret andel af

samfundets ressourcer. En øget repræsentation af kvinder i topledelsen,

som i højere grad afspejler vores samfund, vurderes at kunne have

positive samfundsøkonomiske konsekvenser, da den eksisterende

mængde af talentfulde kandidater vil blive udnyttet bedre, og det vil

være med til at skabe lige muligheder for kvinder og mænd.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Som anført ovenfor vurderes omkring 200 danske børsnoterede

virksomheder at være omfattet af direktivforslaget i dets nuværende

form. Direktivforslaget vurderes på det foreliggende grundlag at have

administrative konsekvenser for disse virksomheder.

Direktivforslaget medfører en forpligtelse for de pågældende

virksomheder til at indføre en gennemsigtig rekrutteringsprocedure ved

valg af menige bestyrelsesmedlemmer for at nå målet om mindst 40 pct.

kvinder og mænd i børsnoterede virksomheders bestyrelser i 2020.

Rekrutteringsproceduren forpligter virksomhederne til at fastsætte de

kriterier, som bestyrelsesmedlemmer i deres virksomhed skal besidde.

Kravet forventes at medføre administrative omstillingsomkostninger

vedrørende at opstille kriterierne. Disse vurderes at udgøre ca. 3 mio. kr.

for det første år. Kravet forventes ikke at medføre løbende administrative

konsekvenser.

Ved valg af kandidater til virksomhedens bestyrelse skal kandidaterne

vurderes på baggrund af de fastsatte kriterier. Hvor to kandidater

vurderes lige kvalificerede ud fra de fastsatte kriterier, skal en person af

det underrepræsenterede køn vælges frem for en person af det

overrepræsenterede køn. De administrative konsekvenser for

virksomhederne forbundet med at følge den pågældende procedure

vurderes at være begrænsede.

De børsnoterede virksomheder skal efter forslaget afgive individuelle

tilsagn om kønsfordelingen i den daglige ledelse (ledende

bestyrelsesmedlemmer eller direktionen). Der forventes at være

administrative omstillingsomkostninger forbundet med at forberede

individuelle tilsagn. Disse vurderes at udgøre ca. 3 mio. kr. svarende til

15.000 kr. per virksomhed for det første år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dog gælder forpligtelsen til at fastsætte individuelle tilsagn ikke for

virksomheder, som vælger at lade direktivets forpligtelser gælde for den

samlede bestyrelse. Det forventes, at størstedelen af de omfattede

virksomheder vil lave udpegningsprocedurer for den samlede bestyrelse,

da hovedparten af virksomhederne ikke skelner mellem ledende og

menige bestyrelsesmedlemmer.

Virksomhederne skal efter forslaget årligt indsende oplysninger til de

offentlige myndigheder om kønsfordeling i ledelsen samt gøre disse

oplysninger offentligt tilgængelige. De administrative konsekvenser

herved vurderes at udgøre ca. 7.500 kr. pr. virksomhed svarende til ca.

1,5 mio.kr. på samfundsniveau årligt for de berørte danske

virksomheder.

Direktivforslaget giver mulighed for at suspendere anvendelsen af

direktivets proceduremæssige krav til udpegning af medlemmer til

bestyrelsen, hvis en medlemsstat inden direktivets ikrafttrædelse har

truffet foranstaltninger til at sikre en mere ligelig kønsfordeling i

ledelsen af børsnoterede virksomheder. Såfremt Danmark bliver omfattet

af denne undtagelsesbestemmelse, vurderes direktivforslaget ikke at

medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for

Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål samt EU-

specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist den

28. november 2012.

DI støtter ikke Kommissionens direktivforslag. DI støtter generelt et

ønske om at øge andelen af kvinder i bestyrelser og anerkender, at

andelen på nuværende tidspunkt fortsat er meget lav. DI mener dog ikke,

at kvoter er den rette løsning på problemet. Den danske model lægger

vægt på frivillighed, fleksibilitet og ”fødekæden”, og dette anses som et

blandt flere svar på Danmarks udfordringer vedrørende manglende

anvendelse af kvinders kompetence. DI anfører, at mangfoldighed i

kompetencer gavner bestyrelsesarbejdet

–

men at denne forudsætning

ikke er bundet til køn men alene til det enkelte individ. DI mener således

ikke, at en kønsmæssig ubalance i virksomhedsbestyrelser er et

ligestillingsanliggende. DI understreger, at bestyrelsesarbejde

forudsætter de rette faglige kvalifikationer i relation til den enkelte

virksomheds forretning samt den tilstrækkelige erfaring med at drive

virksomhed på både et højt strategisk niveau og et operationelt niveau.

DI gør afslutningsvist gældende, at direktivforslaget harmonerer dårligt

med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Dansk Erhverv er positiv overfor de nationale regeringers arbejde for at

fremme virksomhedernes frivillige arbejde med mangfoldighed, herunder

ligestilling mellem kønnene. Dansk Erhverv mener endvidere, at

erhvervslivets arbejde med kønssammensætningen på virksomhedernes

ledelsesniveauer grundlæggende skal være forretningsdrevet og bygge på

et princip om frivillighed. Dansk Erhverv finder det derfor problematisk, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU blander sig i så virksomhedsnære spørgsmål, som hvem der skal lede

private virksomheder og udtrykker bekymring for at direktivforslaget med

målsætningen for menige bestyrelsesmedlemmer vil indføre kvoter af

bagvejen.

Dansk Erhverv finder derimod, at de foranstaltninger, der er foreslået i

dansk regi for at opnå en mere ligelig repræsentation mellem kønnene i

højere grad gør, at arbejdet med lige vilkår for begge køn kan håndteres

med respekt for virksomhedernes forskelle og interne muligheder. Dansk

Erhverv udtrykker derfor bekymring for, om undtagelsesbestemmelsen i

forslaget i tilstrækkelig grad tager højde for eksisterende nationale

foranstaltninger, idet den kun gælder, såfremt det kan dokumenteres, at de

nationale foranstaltninger lige så effektivt kan opfylde målsætningen om

40 pct.

Endelig lægger Dansk Erhverv vægt på, at Kommissionen følger op på, om

reglerne resulterer i en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i de

børsnoterede selskabers bestyrelser set i forhold til de administrative

byrder erhvervslivet pålægges med forslaget.

Grundlæggende

finder

Finansrådet

det

afgørende,

bestyrelsesmedlemmer udnævnes på baggrund af kvalifikationer frem for

køn. Finansrådet finder det positivt, at direktivforslaget alene stiller krav

om, at medlemsstaterne skal indføre regler om, at virksomhederne skal

fastsætte måltal for kvinder i bestyrelser, og dermed ikke stiller

strafsanktionerende krav om opnåelse af kønskvoter. Dog finder

Finansrådet det uhensigtsmæssigt, at forslaget på forhånd definerer et

måltal på 40 pct. Finansrådet ser hellere, at der anvendes en model, hvor

virksomhederne selv definerer deres målsætninger, hvilket også er

fremgangsmåden i bl.a. regeringens lovforslag om indførelse af regler om

måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning i de øverste

ledelsesorganer.

For så vidt angår reglerne om udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer finder

Finansrådet det upassende, at virksomhederne pålægges omvendt

bevisbyrde i de tilfælde, hvor det anfægtes, at kriterierne for udnævnelse er

blevet overholdt. Finansrådet støtter endvidere, at medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer skal tælle med i opgørelsen vedrørende måltallet.

Endelig ønsker Finansrådet, at sanktionsmulighederne kun bør omfatte

bøder, og ikke annullering af valget til bestyrelsesmedlem.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) støtter ikke Kommissionens

direktivforslag, som anses for en indirekte kvote. FA finder, at fremme af

ligestillingen i bestyrelser i stedet bør ske ved virksomhedernes egne

initiativer.

Dansk Aktionærforening (DAF) er ikke modstander af direktivforslagets

målsætning om, at begge køn skal være repræsenteret med mindst 40 pct. i

virksomhedsbestyrelserne, men mener dog, at forslaget rummer flere

elementer, der giver anledning til bekymring. Ifølge dansk lovgivning sker

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

valget af bestyrelsesmedlemmer enten på generalforsamlinger eller blandt

medarbejderne. Fælles for begge procedurer er, at der kan være tale om

hemmelige afstemninger, hvorfor det ikke efterfølgende vil være muligt at

afgøre om de forslåede krav til udvælgelsesproceduren er blevet overholdt.

Det er derimod muligt at anvende de forslåede udvælgelsesprocedurer i

forbindelse med fremsættelsen af kandidaterne til valgene. DAF finder på

den baggrund, at direktivet bør omhandle de forslag til kandidater, som de

forskellige valgforsamlinger kan vælge til virksomhedsbestyrelserne.

FSR

–

Danske Revisorer bemærker, at initiativer såsom det fremsatte

direktivforslag kan have en positiv effekt i retning af en mere ligelig

kønsfordeling i virksomhedsbestyrelser mv. FSR finder dog, at den i

forslaget skitserede model er vanskelig at gennemføre i praksis. Efter den

danske selskabslov er det generalforsamlingen, der vælger bestyrelsen og

FSR anfører, at det er uklart, hvordan den forslåede model skal fungerer i

forhold til generalforsamlinger. FSR mener, at det næppe vil være

meningsfyldt at bede generalforsamlingen om at give tilsagn om, at den

frem mod 2020 vil sikre valg af et tilstrækkeligt antal af det

underrepræsenterede køn, da et generelt tilsagn givet på selskabets vegne

givetvis vil være uforpligtende for den enkelte aktionær.

FSR anbefaler derfor, at man i stedet søger at fremme den model, som den

danske regering har fremsat med L17, da den er mere klar med hensyn til,

hvem der har ansvaret for hvad, og hvordan rapporteringen skal ske, og

ikke mindst er mindre byrdefuld.

Landbrug og Fødevarer finder ikke, at direktivforslaget i tilstrækkelig grad

tager højde for brancher med særlige karakteristika som fx landbruget. Det

anføres, at en model baseret på frivillighed

–

som den danske model

–

mere hensigtsmæssig, idet den tager højde for virksomhedernes

individuelle forhold.

Lederne støtter generelt målet om at få flere kvinder i ledelsen. Lederne

kan dog ikke støtte direktivforslaget, som findes for vidtgående i forhold til

den danske model. Lederne støtter den danske model og anfører samtidig,

at rekrutteringsprocessen til virksomhedsbestyrelser fortsat bør ligge hos

virksomhederne.

Kvinderådet støtter intentionen i direktivforslaget og mener, at det er

nødvendigt med bindende lovgivning samt effektiv monitorering og

sanktioner for at opnå en ligelig kønsfordeling i samfundets

beslutningsprocesser. Kvinderådet finder det endvidere positivt, at

direktivet indeholder krav om, at de omfattede virksomheder skal

formulere objektive kriterier i forbindelse med rekruttering af

bestyrelsesmedlemmer. Kvinderådet er dog bekymret for, om forslaget vil

have den ønskede omfattende effekt på antallet af kvinder i bestyrelser,

idet forslaget bærer præg af at være et produkt af kompromisser, hvilket

har svækket direktivets rækkevidde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Byggeri kan ikke støtte direktivforslaget, idet man både nationalt og

på europæisk niveau tager afstand fra fastsatte kønskvoter. Dansk Byggeri

mener i stedet, at det er virksomhederne selv, der skal bestemme og tage

ansvar for, hvordan deres medarbejder- og ledelsessammensætning skal

være.

Finansforbundet ser positivt på Kommissionens ønske om at opnå en mere

ligelig kønsfordeling i bestyrelser men kan dog ikke støtte

direktivforslaget. Finansforbundet støtter den danske model som forventes

at kunne føre til en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i ledelse.

Finansforbundet

opfordrer

Kommissionens

til,

medarbejderrepræsentanter undtages fra direktivforslaget, da det anses for

et unødigt indgreb i medarbejdernes ret til at være repræsenteret i

bestyrelsen, ligesom tal viser, at medarbejderne allerede har ligestillingen

for øje, når der vælges medlemmer til bestyrelsen.

Ingeniørforeningen, IDA støtter et slutmål, hvor det underrepræsenterede

køn både sikres reel indflydelse i virksomhedsbestyrelser, samtidig med at

den nødvendige fleksibilitet bevares. IDA mener dog, at reguleringen af

kønssammensætningen i bestyrelser mest hensigtsmæssigt sker ved en

model, hvor virksomhederne selv er med til at fastsætte målene og

metoderne til at opnå disse. IDA understreger, at dette kræver tæt

opfølgning på, om både mål og midler er tilstrækkelig ambitiøse og

efterleves samt vejledning og bistand til at sikre, at dette sker, hvor det ikke

er tilfældet. Endelig er IDA ikke enig i, at der alene bør fastsættes mål for

de menige medlemmer af bestyrelsen.

Institut for Menneskerettigheder har tidligere anført, at der er behov for at

sikre en reel fødekæde til bestyrelser gennem en indsats for en mere ligelig

repræsentation af kvinder i en række rekrutteringsprocesser. Instituttet

anfører generelt, at direktivforslagets model er uklar, hvorfor de anbefales,

at forpligtelser og rettigheder tydeliggøres. Instituttet anbefaler, at kravet

om udpegningsprocedurer suppleres med en adgang til på anmodning at

kunne få oplysninger om de kvalifikationskriterier m.v., et selskab

anvender ved udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer. I relation til forslagets

krav om yderligere individuelle tilsagn for direktionen gøres det gældende,

at bestemmelsen ikke klart gør rede for, hvad der forstås ved en ligelig

fordeling. Der foreslås en præcisering heraf.

Forsikring og Pension ser positivt på ønsket om, at bestyrelserne løbende

skal overveje deres sammensætning, herunder andelen af det

underrepræsenterede køn. Dog finder Forsikring og Pension, at det i det

konkrete tilfælde bør overvejes at lade nærhedsprincippet finde

anvendelse. Forsikring og Pension lægger endvidere vægt på, at direktivet

fortsat sikrer bestyrelsens ret til at gennemføre valg, der afspejler

aktionærernes ret til på generalforsamlingen at vælge den mest

kvalificerede kandidat. Endelig finder Forsikring og Pension det meget

positivt, af forslaget fastsætter, at de kvantitative mål for bestyrelsens

sammensætning også gælder medarbejderrepræsentanter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Rederiforening støtter ikke direktivforslaget, idet foreningen

finder at, mangfoldighed, herunder ligestilling, bedst adresseres i corporate

governance anbefalinger, som fx de danske anbefalinger for god

selskabsledelse. Hvis direktivforslaget alligevel fremmes, bør det ifølge

Rederiforeningen adressere ikke bare køn men mangfoldighed generelt.

Det bør endvidere være op til den enkelte virksomhed selv at fastsætte

egne måltal for kønsfordelingen i bestyrelsen. Rederiforeningen finder

afgrænsningen af de virksomheder, der er omfattet af forslaget,

tilfredsstillende.

Endvidere kan Rederiforeningen ikke støtte

introduktionen af omvendt bevisbyrde i de tilfælde, hvor det anfægtes, at

kriterierne for udnævnelse et af bestyrelsesmedlem er blevet overholdt.

Endelig vurderes det at være problematisk, at forslaget åbner for en række

ikke nærmere definerede sanktionsmuligheder som fx dagbøder.

LO byder generelt ligestillingspolitiske initiativer fra EU velkomne. LO

anfører, at forskellene i kvinders repræsentation vil give virksomheder, der

ønsker at undgå regulering, et incitament til at ændre på størrelsen af

bestyrelsen. I den forbindelse påpeges det, at virksomhederne lettere kan

nå procentsatsen, idet de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer tælles

med. Det findes som udgangspunkt positivt, at der indføres en forpligtelse

til at anvende forud fastsatte udpegningskriterier, der vil tvinge bestyrelsen

til at lede uden for de traditionelle netværk. Der er dermed potentiale til at

forbedre den kvalitative sammensætning af bestyrelsen. Effekten heraf

betvivles imidlertid. LO påpeger, at indholdet af direktivforslagets

præferenceregel forekommer indholdsløst som følge af muligheden for at

fravige denne ved en helhedsvurdering. LO finder, at direktivforslagets

gyldighedsperiode er for kort til at kunne sikre en bedre kultur i

bestyrelserne. LO anmoder endeligt om, at sig en præcisering af en række

præamblerne, herunder hvad der forstås ved en ”objektiv vurdering” og

”objektive kriterier”.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning blandt medlemslandene til det overordnede

formål om at fremme en ligelig kønsfordeling i børsnoterede selskabers

bestyrelser, og medlemslandene er generelt gået konstruktivt ind i

forhandlingerne.

Samtidig tegner der sig dog et billede af, at medlemslandene deler sig i to

grupper, hvor den ene gruppe lande støtter direktivforslaget, mens en

anden gruppe af lande forventes at have større vanskeligheder ved at støtte

forslaget og i stedet foretrækker henstillinger frem for lovgivning.

Regeringen noterer sig desuden, at et flertal i det danske Folketing uden

om regeringen har afgivet en begrundet udtalelse til Kommissionen, hvor

flertallet ikke finder, at direktivforslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Ti medlemsstater har den 20. juni 2013 fremsat følgende erklæring til

Rådet med henblik på at udtrykke modstand mod direktivforslaget:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”ERKLÆRING FRA DANMARK, TYSKLAND, ESTLAND,

UNGARN, LETLAND, NEDERLANDENE, DEN TJEKKISKE

REPUBLIK, DET FORENEDE KONGERIGE, SVERIGE OG

SLOVAKIET

Kommissionen vedtog den 14. november 2012 et forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt

menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende

foranstaltninger. Forslaget til direktiv tager sigte på at løse det alvorlige

problem med kvinders underrepræsentation i den økonomiske

beslutningstagning på højeste niveau og fastsætter et kvantitativt mål om,

at det underrepræsenterede køn skal tegne sig for en andel på 40 % i

bestyrelserne i børsnoterede selskaber senest i 2020 (senest i 2018, hvis der

er tale om offentlige virksomheder). Selskaberne ville blive forpligtet til at

arbejde hen imod dette mål, bl.a. ved at indføre proceduremæssige regler

for udvælgelse og udnævnelse af menige bestyrelsesmedlemmer.

I lighed med Kommissionen mener vi, at lige muligheder for kvinder på

menige bestyrelsesposter bør og skal fremmes både i medlemsstaterne og i

hele Europa. Kvinder støder gennem hele karrieren på talrige hindringer,

hvilket er uacceptabelt ud fra et ligestillingssynspunkt. De står også i vejen

for en optimal udnyttelse af potentialet i en kvalificeret arbejdsstyrke.

Med hensyn til de forskellige selskabsretlige regler og forskellige

rettigheder i forbindelse med selskabsledelse i Den Europæiske Union er vi

dog af den opfattelse, at det i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet må være op til medlemsstaterne at finde deres

egen nationale tilgang til opnåelse af dette mål. Mange af medlemsstaterne

overvejer eller har på frivilligt og om fornødent retligt grundlag

gennemført flere forskellige nationale foranstaltninger, der er skræddersyet

til deres system, for at fremme en bedre kønsfordeling i bestyrelser.

Af disse årsager mener vi fortsat, at alle målrettede foranstaltninger på

dette område skal udformes og gennemføres på nationalt niveau. Vi støtter

ikke vedtagelsen af retligt bindende bestemmelser for kvinder i

selskabsbestyrelser på europæisk niveau."

Erklæringen blev fremsat første gang i forbindelse med EPSCO-mødet den

20. juni 2013.

Erklæringen blev genfremsendt til formandsskabet den 22. november

2013. Det skete på baggrund af en opfordring fra formandskabet om, at de

enkelte medlemsstater fremsendte en meddelelse om, hvorvidt det

overhovedet er muligt for de blokerende medlemsstater at omvende deres

positioner. Tyskland deltog ikke i erklæringen, da den blev genfremsendt.

Landene, der deltog i erklæringen i november 2013 udgør et blokerende

mindretal i Rådet.

To medlemsstater har under det litauiske formandskab fremsat en række

ændringsforslag med henblik på at fremme forhandlingsprocessen og opnå

et kompromis i Rådsarbejdsgruppen. Ændringsforslagene ændrede ikke

ved balancen for og imod direktivforslaget, og formandsskabet besluttede

på baggrund heraf at trække ændringsforslagene tilbage.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der tegner sig ikke tilslutning i Rådet til hverken de litauiske eller de

græske ændringsforslag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for forslag, der kan styrke en mere

ligelig kønsfordeling i virksomheders bestyrelser.

Regeringen finder, at initiativer til fremme af ligestilling i bestyrelser

bør være tilstrækkeligt fleksible i forhold til virksomhedernes konkrete

rammer, tage hensyn til den aktuelle kønsfordeling inden for forskellige

virksomheder og brancher og respektere virksomhedernes ledelsesret. Af

samme grund mener regeringen ikke, at der skal indføres kvoter for

kønsfordelingen i bestyrelser.

Regeringen mener, at virksomhederne selv bør kunne fastsætte målet for

den kønsmæssige sammensætning i virksomhedens bestyrelse, og at

virksomheden selv skal fastsætte, hvordan målet nås, som det er

hensigten med den danske model for en mere ligelig kønsfordeling i

børsnoterede selskabers bestyrelser.

Regeringen mener, at direktivforslaget skal indeholde en fleksibel

undtagelsesbestemmelse, som den danske model for en mere ligelig

kønsfordeling i virksomheders bestyrelser vil falde ind under

–

også

efter 2020.

Det er regeringens holdning, at den tætte kobling mellem et fast og

bindende mål og en bestemt rekrutteringsmetode, er uhensigtsmæssig,

fordi dette griber ind i virksomhedernes ledelsesret og er for ufleksibel

for virksomhederne. På den baggrund finder regeringen, at direktivets

forpligtelse til at følge en bestemt rekrutteringsprocedure, hvor en person

fra det underrepræsenterede køn skal gives fortrinsret, hvis to

bestyrelseskandidater er lige kvalificerede, og hvor virksomhederne

pålægges en omvendt bevisbyrde, hvis der vælges en person fra det

overrepræsenterede køn, griber unødigt ind i virksomhedernes

almindelige ledelsesret.

Regeringen er ligeledes af den opfattelse, at rekrutteringsproceduren,

præferencereglen og den omvendte bevisbyrde er uhensigtsmæssig i

forhold til direkte demokratisk valg blandt medarbejdere af

repræsentanter til bestyrelser, idet bestyrelsen ikke har indflydelse på

valgprocessen af de medarbejdervalgte bestyrelsesrepræsentanter.

Regeringen kan på baggrund af ovenstående ikke støtte direktivforslaget.

I regeringens overvejelser omkring direktivforslaget er også indgået, at

et flertal i Folketinget har vurderet, at direktivforslaget ikke er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget modtog grund- og nærhedsnotatet den 7. december 2012

samt revideret grund- og nærhedsnotat den 13. december 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til

forhandlingsoplæg den 7. juni 2013, hvor Europaudvalget tilsluttede sig

regeringens forhandlingsoplæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

reetablering af EURES

- Fremskridtsrapport

Nyt notat

Resumé

EU-Kommissionen har den 17. januar 2014 fremsat forslag til Europa-

Parlamentets

Rådets

forordning

europæisk

arbejdsformidlingsnet, arbejdstageres adgang til mobiltjenester og øget

integration af arbejdsmarkederne (EURES)(KOM(2014)6). Formålet

med EU-Kommissionens forslag til forordningen er at styrke EURES-

netværkets bidrag til EU’s samlede beskæftigelsesstrateg

i. Forordningen

skal danne lovgrundlag for en reform af det eksisterende EURES-

samarbejde med øget fokus på konkret arbejdsformidling på tværs af

grænser i EU, muligheder for udvidelse af netværket og styrkelse af IT-

værktøjerne. Det skal bl.a. ske gennem en omorganisering af EURES-

netværkets struktur og organer, åbning af adgangen for andre aktører til

at levere EURES-ydelser, præcisering af ydelserne til jobsøgere og

arbejdsgivere, samt endelig en markant fokus på forbedringer af IT-

værktøjerne, dvs. den europæiske EURES-portal.

Forslaget vurderes ikke at give anledning til ændringer i gældende

dansk lovgivning.

Der er oversendt et grund- og nærhedsnotat om forslaget den 6. marts

2014.

1. Baggrund

EU-Kommissionen har ved (KOM(2014)6) af 17. januar 2014 fremsat

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk

arbejdsformidlingsnet, arbejdstageres adgang til mobiltjenester og øget

integration af arbejdsmarkederne. Forslaget er fremsat med henvisning

til Forordning 492/2011 om arbejdskraftens fri bevægelighed og skal

afløse bestemmelserne om udveksling af information om ledige

stillinger, jobansøgninger og CV'er, der i øjeblikket findes i kapitel II og

artikel 38.

EURES har eksisteret siden 1993 og omfatter de offentlige

arbejdsformidlinger i EU, EØS-landene og Schweiz. De væsentligste

grundsten i netværket er den europæiske EURES-portal samt ca. 900

såkaldte EURES-vejledere i de offentlige arbejdsformidlinger. I

Danmark har EURES siden 2008 primært været forankret i de tre

regionale Workindenmark-centre under Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering (STAR), men også jobcentrene har en tilknytning til

netværket, bl.a. med ’EURES-kontaktpersoner’. Styringen af EURES

Danmark som medlem af netværket varetages af styrelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-Kommissionen har igennem længere tid forberedt en reform af det

eksisterende EURES-netværk

for at styrke netværkets bidrag til EU’s

2020-strategi - særligt målet om at øge beskæftigelsesgraden.

Grundelementerne i reformen er allerede fastlagt med virkning fra 1.

janaur 2014, bl.a. i kraft af Kommissionens afgørelse af 26. november

2012. Kommissionen tager imidlertid med forslaget til forordningen

initiativ til at fastlægge et egentligt EU-lovgrundlag for reformen, som

fastsætter EURES’ formål, struktur og opgaver i en mere detaljeret form

end hidtil.

Som baggrund for initiativet fremhæver Kommissionen bl.a. at:



Der er potentiale for en langt større mobilitet på tværs af grænserne

end de ca. 700.000 EU-borgere, der hvert år flytter til et andet EU-

land for at arbejde,



Der er stor ledighed i nogle medlemslande, men samtidig et stort

antal ledige job i andre lande,



EURES-netværket og de værktøjer, der er tilknyttet netværket, har

en række mangler, bl.a.,

Ufuldstændig oversigt af ledige job og CV’er på EURES-

portalen

Begrænsede muligheder for matching via portalen

Begrænsede muligheder for at yde matching-services til

arbejdsgivere og jobsøgere.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget vedtages ved den fælles beslutningsprocesdure med hjemmel i

TEUF artikel 46.

2. Formål og indhold

Formålet med forordningen er overordnet at gøre EURES til et effektivt

instrument for jobformidling over grænser. Dette skal søges opnået

gennem bl.a.:



Et næsten fuldstændigt udbud af ledige job på EURES-portalen,



’Automatisk matchning’ af ledige job og CV’er via portalen,



Information om EURES-netværket og bistand til alle personer med

behov for rekruttering, matchning og placering,



information om arbejdskraftmangel og overskud.

Strukturelle ændringer

Forslaget rummer organisatoriske ændringer, der bl.a. indebærer, at

Kommissionen opretter et europæisk koordinationsbureau med henblik på

styring af det samlede netværk. Hvert medlemsland skal oprette et såkaldt

nationalt koordinationsbureau, der skal varetage styringen af EURES på

nationalt plan.

Oprettelsen er en del af reformens ikrafttræden pr. 1. januar 2014, og

STAR har meddelt EU-Kommissionen, at styrelsen varetager denne

opgave. Forslaget præciserer en række opgaver for de nationale bureauer,

bl.a. samarbejdet med Kommissionen, medvirken ved Kommissionens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tværnationale aktiviteter, bidrag til EURES-portalen, herunder oplysninger

om arbejdsmarkedsforhold mv., indsendelse af rapporter og data til

Kommissionen mv.

Andre aktører

–

EURES-partnere

EU-Kommissionen lægger stor vægt på, at EURES-netværket også åbnes

for andre aktører end de nuværende offentlige arbejdsformidlinger, med

henblik på at styrke netværkets samlede kapacitet vedrørende såvel

information som rekruttering. Forordningsforslaget rummer derfor

bestemmelser om godkendelse af såkaldte EURES-partnere, der kan

deltage i EURES-netværket under EURES-varemærket. EURES-partnere

kan være private aktører, organisationer mv., men også de offentlige

arbejdsformidlinger selv.

Medlemslandene skal oprette et system til godkendelse af EURES-

partnere. I et bilag til forslaget er oplistet et sæt af minimumskriterier for at

blive godkendt som EURES-partner, der bl.a. skal sikre hensynet til

retssikkerhed, kapacitet, kvalitet og pålidelighed. Alle ydelser til jobsøgere

skal leveres gratis, mens der kan tages gebyr for services til arbejdsgivere. I

forslagets kapitel IV beskrives endvidere en række serviceydelser

(’støttetjenester’), som EURES-partnerne

skal levere, jf. i øvrigt neden for.

Medlemslandene kan udpege deres offentlige arbejdsformidling til

EURES-partner uden særlig dokumentation vedr. de nævnte kriterier og

serviceydelser. STAR har meddelt EU-Kommissionen, at styrelsen har

godkendt WorkinDenmark-centrene som EURES-partner. Hvert land skal

have mindst én godkendt EURES-partner. Det må forventes, at alle

medlemslande vil godkende deres offentlige arbejdsformidling som

EURES-partner. Med henblik på systemet vedrørende godkendelse af

andre aktører kan det forventes, at Kommissionen vil foreslå nærmere

retningslinjer.

Fælles IT-platform

–

EURES-portalen

Medlemslandene skal levere alle ledige stillinger fra de offentlige

arbejdsformidlinger (i Danmark: jobnet.dk) til EURES-portalen, samt alle

CV’er/jobansøgninger, hvis jobsøgerne har godkendt det.

Oplysningerne

skal gives i et ensartet system for at muliggøre automatisk, dvs. digital,

matchning af stillinger med ansøgere.

For at muliggøre automatisk matchning rummer forslaget en bestemmelse

om, at Kommissionen skal udvikle en europæisk klassifikation af

færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv. Medlemslandene

skal derfor ifølge forslaget inden 1. januar 2017 udarbejde en fortegnelse

med en sammenligning af deres nationale klassifikationer med

Kommissionens system, således at oplysningerne digitalt kan konverteres

til Kommissionens system.

Serviceydelser (’støttetjenester’)

Medlemslandene i EURES-netværket skal sikre, at EURES-partnere er i

stand til at levere en række nærmere specificerede informations- og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rekrutteringsydelser til jobsøgere og arbejdsgivere. De oplistede

serviceydelser svarer overordnet set til dem, der ydes af EURES-

organisationerne i medlemslandene i dag, men det er nyt, at der med

forordningen sker en præcisering og detaljering af ydelserne i selve EU-

lovgrundlaget, der således bliver bindende for medlemslandene.

Udveksling af information, arbejdsprogrammer og indberetning af data

Ifølge forslaget skal medlemslandene indberette oplysninger om

arbejdskraftsmangel/-overskud, om leve- og arbejdsvilkår mv. samt om

EURES og dets aktiviteter. Det fremgår også, at landene skal udvikle deres

mobilitetspolitikker (dvs. rekruttering over grænser) som en integreret del

af deres beskæftigelsespolitik.

Forslaget indebærer, at medlemslandene hvert år skal udarbejde et

arbejdsprogram, der beskriver de vigtigste aktiviteter, ressourceforbruget

samt hvordan aktiviteterne monitoreres og evalueres. I den forbindelse skal

der indberettes en række data vedr. kontakt med arbejdstagere og

arbejdsgivere, kundetilfredshed samt resultater af rekrutterings- og

matchningsaktiviteter (bl.a. antallet af kandidater, der får job i et andet

medlemsland i kraft af aktiviteterne).

Praktikophold

I forudsætningerne for forslaget nævner Kommissionen, at EURES

–

iflg.

Rådets konklusioner fra juni 2012 - gradvist skal udvides til også at

omfatte ’lærlingepladser og praktikpladser’. I forslaget er der indsat en

bestemmelse om, at det europæiske koordinationsbureau skal udvikle en

ramme for udveksling af lærlingepladser og praktikpladser, mens de

nationale koordinationsbureauer alene skal informere og vejlede herom.

Rådet har tidligere vedtaget en henstilling om en ’kvalitetsramme for

praktikophold’.

Delegerede retsakter

Traktaten giver Kommissionen bemyndigelse til at udøve delegerede

retsakter på grundlag af en forordning på mere teknisk betonede

områder, dvs. bindende instrukser til medlemslandene. Forslaget nævner

i den forbindelse specifikt bestemmelserne om godkendelse af EURES-

partners og om indberetning af data, jf. ovenfor.

3. Europarlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 46 høres. Der foreligger

endnu ikke udtalelser.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen argumenterer i forslaget for, at nærhedsprincippet er

overholdt. Ifølge Kommissionen forudsætter formidling af ledige

stillinger, jobansøgninger og CV'er på tværs af grænserne, og den deraf

følgende formidling af job til arbejdstagere, en fælles ramme for

samarbejde. Målene for forslaget kan ifølge Kommissionen ikke i

tilstrækkelig grad opfyldes af medlemslandene alene, og derfor er der

behov for en indsats på EU-plan. Ifølge Kommissionen går forordningen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

desuden ikke videre, end hvad der er nødvendigt for nå disse mål. Af

hensyn til gennemsigtigheden vil medlemslandene kun gøre de ledige

stillinger og CV'er, der allerede findes nationalt, tilgængelige på

EURES-portalen. Automatisk matchning opnås ved hjælp af simple

interoperabilitetsværktøjer (samordning af IT-systemer) og ikke gennem

indførelse af et fælles klassifikationssystem til brug på nationalt plan.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.

5. Gældende dansk ret

Der er ikke behov for ændringer i gældende dansk ret.

6. Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget vurderes i den foreliggende form ikke at have væsentlige

statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget, om at medlemslandene inden 1. januar 2017 skal udarbejde en

fortegnelse med en sammenligning af sine nationale klassifikationer med

Kommissionens system, godkendelse af EURES-partnere mm, giver

umiddelbart anledning til administrative omkostninger, hvis omfang dog

afhænger af den endelige model.

7. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU Specialudvalget vedrørende

Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist den 3. februar 2014. Der er

modtaget svar fra DA, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, et fælles

svar fra LO, FTF og AC samt svar fra Kommunernes Landsforening.

DA kan støtte intentionerne i Kommissionens forslag til en ny

forordning, således at der kan ske en styrkelse af de europæiske rammer,

som understøtter arbejdskraftmobilitet over landegrænser og fremmer

adgang til information om såvel job som arbejdstageres kompetencer.

Efter DA’s opfattelse bør man dog holde sig EURES samarbejdets

proportioner for øje, og se de foreslåede rammer som et enkelt element

til at understøtte mobilitet på arbejdsmarkedet. De europæiske rammer

kan bidrage til at øge bevidstheden og synligheden om

beskæftigelsesmuligheder i hele EU. De egentlige barrierer for mobilitet

skal derimod findes i indretningen af de nationale systemer og i form af

f.eks. sprogbarrierer m.v.

DA finder det rigtigt, at Kommissionen har valgt en løsning på

udfordringerne for det nuværende EURES-system i form af et forslag,

der kombinerer forordning 492/2011 og rådets afgørelse fra 2012, frem

for et mere vidtgående forslag om at give kommissionen et selvstændigt

mandat til at kunne indgå partnerskaber med nye arbejdsformidlinger.

DA finder, at Kommissionens samspil skal være med medlemsstaternes

nationale beskæftigelsesmyndigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DA støtter, at der tages et skridt ad gangen i udvikling af EURES-nettet.

Derfor er DA også enig i, at medlemsstaterne kun skal kunne gøre ledige

stillinger og CV’er, der allerede findes nationalt, tilgængelige på

EURES-portalen.

DA deler også opfattelsen af, at det ikke er hensigtsmæssigt at indføre et

fælles klassifikationssystem for job og CV’er, men at lade matchningen

foregå ved hjælp af såkaldte interoperabilitets-værktøjer.

Støttetjenester skal udbydes nationalt efter behov, men det bør sikres, at

f.eks. virksomheder, som ønsker det, har mulighed for at søge

rekrutteringshjælp hos de nationale beskæftigelsesmyndigheder i et hvert

medlemsland og på de vilkår, som det enkelte land opstiller.

Efter DA’s vurdering skal bestemmelsen i artikel 4 nr. 1 b) efter danske

forhold

forstås

således,

det

nationale

beskæftigelsesmyndigheder, som skal have ansvaret for at varetage

opgaven som ”nationalt koordineringsbureau”. Når det gælder EURES-

partnere, jf. artikel 4 nr. 1 c) finder DA ikke, at bestemmelsen skal give

mulighed for, at arbejdsgiverforeninger eller arbejdstagerorganisationer

skal have mulighed for at blive optaget som EURES-partnere. Eures-

partnere skal efter DA’s vurdering bestå af virksomheder m.v., der

lovligt varetager jobformidling.

Rollen for arbejdsmarkedets parter bør være at yde rådgivning til de

nationale beskæftigelsesmyndigheder, som forstår opgaven som

”nationalt koordineringsbureau”. I Danmark vil en sådan rådgivning af

de nationale beskæftigelsesmyndigheder kunne varetages af

Beskæftigelsesrådet.

DA deler synspunktet om, at det er på nationalt plan, at der skal leveres

støttetjenester til såvel arbejdstagere

som arbejdsgivere. Det er dog DA’s

opfattelse, at det vil kunne fremme mobiliteten på det europæiske

arbejdsmarked, hvis EU-kommissionen, f.eks. gennem Cross-border

samarbejde, kunne fremme og yde økonomisk støtte til de aktiviteter,

som det nævnes i artikel 15 nr. 6, at medlemsstaterne skal udvikle. Det

drejer sig bl.a. om kommunikation med grænsearbejdere og

arbejdsgivere i grænseoverskridende regioner, således at udvekslingen af

job og medarbejdere over landegrænserne kunne styrkes.

DA kan se et perspektiv på længere sigt ved at udvide EURES-nettet til

at omfatte lærlingeuddannelser og praktikophold, der omfatter en

ansættelseskontrakt.

DA finder, at der, f.eks. i artikel 14 mangler en bestemmelse, der

fastslår, at EU-partnere, som skal lægge ledige stillinger ind i EURES-

portalen, skal sikre sig samtykke fra virksomhederne. Bestemmelserne

bør være parallelle til de bestemmelser, som foreslås for arbejdstagere i

artikel 14 nr. 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter DA’s opfattelse bør bestemmelsen i artikel 18 nr. 6 om,

at der kan

lægges gebyr på ydelser, i form af en mekanisme, som kan lette

registreringen som arbejdsgiver på EURES-portalen for arbejdsgivere,

udgå af udkastet til forordning.

Efter DA’s opfattelse modarbejder muligheden for gebyr intentionen bag

ønsket

om at fremme mobilitet. Det skal efter DA’s opfattelse være

vederlagsfrit for virksomheder at lade sig registrere som bruger i

EURES-basen via en godkendelse af de nationale myndigheder, eller en

godkendt EURES-partner.

Det skal også efter DA’s opfattelse

være

vederlagsfrit for virksomheder at få deres jobopslag optaget i EURES-

basen, enten via de nationale myndigheder, eller via godkendte EURES-

partnere.

DA finder det rimeligt, at det efter de enkelte medlemslandes beslutning

skal være muligt at fastlægge et gebyr for en egentlig international

rekrutteringsservice. Udover hensynet til de offentlige finanser vil en

sådan bestemmelse kunne sikre, at der ikke fra EURES-systemet skabes

en konkurrence i forhold til tilsvarende private udbydere af

formidlingsservice.

DA kan fuldt ud støtte bestemmelsen i artikel 8 om, at enhver

arbejdsformidling, der opererer lovligt i en medlemsstat, kan anmode om

at blive optaget i Eures-nettet som EURES-partner, således at private

jobformidlere kan blive en aktiv spiller i Eures-nettet. DA finder det

væsentligt, at det slås fast i forordningen, at private jobformidlere, som

bliver Eures-partnere, har adgang til vederlagsfrit at anvende de

informationer, som indgår i EURES-portalen, når der udfører deres

formidlingsservice over for virksomheder eller arbejdstagere.

DA finder, at rækkevidden af bestemmelserne i artikel 24 om, at en

medlemsstat

ikke

må

begrænse

adgangen

til

nationale

arbejdsmarkedsforanstaltninger alene med den begrundelse, at en

arbejdstager søger bistand med henblik på at finde beskæftigelse på en

andens medlemsstats område, skal afdækkes mere tydeligt.

Betyder bestemmelsen, at eventuelle rettigheder til ledige i Danmark om

at deltage i aktive tilbud i beskæftigelsesindsatsen også kommer til at

gælde EU-borgere?

FA finder, at øget arbejdskraftmobilitet vil være en fordel for såvel

jobsøgende som arbejdsgivere.

FA bemærker med tilfredshed, at formålet med forslaget er såvel at styrke

jobsøgendes adgang til arbejdsmobilitetstjenester, som arbejdsgiveres

mulighed for at kunne rekruttere relevant arbejdskraft fra hele Europa.

FA har ikke yderligere bemærkninger til forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LO, FTF og AC er grundlæggende positivt indstillet over for en styrkelse

af den europæiske arbejdsformidling. En styrkelse af det europæiske

arbejdsformidlingsnet, EURES, kan styrke lønmodtagernes muligheder for

at finde job i hele EU.

Imidlertid finder LO, FTF og AC, at det nærværende forslag er for

vidtgående. At

alle

jobannoncer, offentlige som private, fuldtids- som

deltidsjob, vikarjob som faste stillinger skal oversættes til alle EU-sprog

virker meget omkostningsfuldt, bureaukratisk og ude af proportioner med

den gevinst, der kan opnås ved et bedre match mellem virksomheder og

arbejdstagere. Det forekommer ikke mindst urealistisk, at jobopslagene

skal oversættes til alle EU-sprog med henblik på, at arbejdssøgende i alle

EU-landene, skal kunne nå at søge inden ansøgningsfristerne. Tiltagets

omfang bør begrænses væsentligt. F.eks. kunne det til en start afprøves til

kun at gælde for offentligt opslåede faste fuldtidsstillinger. Dernæst

anbefales det, at formålet med synliggørelsen af det europæiske jobmarked

først og fremmest bør være, at EU-borgerne kan orientere sig i, hvilke job

og hvor mange job, der opslås i givne EU-lande, som borgeren kan være

interesseret i at søge arbejde i.

Da der er tale om et omfattende tiltag, som må forventes at medføre en

øget europæisk konkurrence om jobbene, anbefaler LO, FTF og AC, at

arbejdsmarkedets parter inddrages meget tæt i udmøntningen af ordningen.

Mere konkret påpeges følgende:

• Der

bør i nationalt regi af Beskæftigelsesrådet tages en snarlig drøftelse

af den videre opfølgning på forordningens forslag og mulige konsekvenser.

• For LO, FTF og AC er det afgørende, at EURES kan være med til at

synliggøre jobåbninger. Forslagets beskrivelse af CV'er og

automatiskmatchning virker ikke realistisk. Det forekommer at være alt for

omfattende og omkostningsfuldt.

• Af forslaget fremgår, at man vil give medlemslandene mulighed for

(gradvist) at medtage alle de organisationer, som de anser for nyttige,

herunder fagforeninger. Samtidig defineres dog, at en såkaldt

"arbejdsformidling" skal levere tjenester, der skal skaffe jobsøgende i

arbejde. Denne formulering anser LO, FTF og AC for at omfatte

fagforeninger/a-kasser.

• En nærmere beskrivelse af

det pilotprojekt, der skal igangsættes i 2014,

mangler, herunder, hvem der skal indgå.

• I LO, FTF og AC´s optik sikrer man den mest optimale matchning ved en

kompetent og individuel samtale, som de faglige a-kasser i Danmark

afholder ved CV-samtalen. Omtalen af udviklingen af en europæisk

klassifikation virker derfor ganske urealistisk

—

uden hold i en dansk

praksis.

• LO, FTF og AC finder, der er behov for en afklaring ift.:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Betydningen af den adgang som i forordningens artikel 24 skal

sikre ledige arbejdstagere på EU-plan.

Hvorvidt de nationale koordineringsbureauer bør placeres i de

regionale beskæftigelsesråd, således, at der kan sikres et naturligt

samarbejde med parterne, ud fra regionale behov, herunder f.eks.

grænseregionssamarbejdet m.v.

Sammenhængen mellem forordningens forslag og udviklingen af

det igangværende arbejde og indsats over for

tredjelandsstatsborgere.

KL er umiddelbart positivt stemt over for initiativer som EURES-

portalen, der gør det muligt at dele oplysninger om ledige stillinger,

jobansøgninger, CV’er, etc., og derved øge arbejdskraftmobilitet inden

for EU, samt bidrage til udviklingen af et europæisk arbejdsmarked med

et højt beskæftigelsesniveau. Mobilitet på arbejdsmarkedet er en af

metoderne til at nedbringe den høje arbejdsløshed, der på nuværende

tidspunkt eksisterer i Europa især i blandt unge. Forordningsforslaget

giver i sig selv anledning til følgende kommentar:

Der oplistes i forordningen flere definitioner, hvor det ikke fremgår

klart, hvilke de kommunale jobcentre hører under. Definitionerne har

betydning for, hvilke opgaver de kommunale jobcentre kan pålægges via

denne forordning. KL tolker det umiddelbart sådan, at de kommunale

jobcentre falder under betegnelsen ”de offentlige arbejdsformidlinger”,

jf. art 2 a.

KL finder i forlængelse heraf, at forordningen går for langt i forhold til

at definere den nationale organisering og koordinering af det fælles

europæiske samarbejde omkring jobformidling, herunder ift. centre,

platforme, partnere etc. KL finder ikke, at en forordning skal regulere og

definere, hvordan dette skal foregå på nationalt plan, da dette kan være

forskelligt fra medlemsland til medlemsland, hvordan dette bedst

reguleres i forhold til det nationale arbejdsmarkedssystem. Dette burde

lades være op til det enkelte medlemsland.

De kommunale jobcentre opererer i dag med www.jobnet.dk, som er en

online service, hvor det er muligt for arbejdsgivere at søge arbejdskraft

og for arbejdstagere at søge beskæftigelse. Denne service gælder ikke

kun for arbejdsgivere og arbejdstagere i Danmark. De kommunale

jobcentre arbejder allerede i dag med den europæiske jobformidling,

EURES-portalen. Hvis en arbejdsgiver eller arbejdstager ønsker at

rekruttere arbejdskraft eller søge et job i et andet EU-medlemsland,

Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz, har de mulighed for at gøre

dette via de kommunale jobcentre eller via jobnet.

KL opfordrer Beskæftigelsesministeriet til

–

som ansvarshavende for

jobnet

–

at sikre, at udviklingen af den europæiske jobportal sker på en

måde, der sikrer størst mulig overensstemmelse og brugbare snitflader

mellem jobnet og EURES-portalen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er uklart om forslaget til den nye forordning vil medføre nye og flere

opgaver, som kommunale jobcentre kan blive pålagt at løse. KL kan

generelt støtte forordningen i det omfang, at kommunerne ikke pålægges

flere opgaver, end de varetager i dag. Skulle jobcentrene blive pålagt

flere opgaver særligt med henblik på art.10, 18,19, 20, 21, 22, 23 og 27

må KL tage forbehold for DUT krav

–

afhængig af, hvordan

forordningen konkret udmøntes i dansk sammenhæng.

I forhold til art. 14-17

”En fælles

IT-platform”

må KL også tage

forbehold for et gøre et DUT krav gældende, såfremt denne IT-løsning

skulle pålægge jobcentrene udgifter.

Artikel 33 giver Kommissionens ret til at vedtage delegeret retsakter, jf.

art. 8 og 29. KL er indforstået med, at der skal være nogle fælles

indikatorer i forhold til dataindsamling på europæisk plan, men KL

opfordrer samtidig til, at der gøres brug af de indikatorer og den

dataindsamling, som allerede eksisterer i dag. Det fremgår dog af art. 29

stk. 3, at der er mulighed for Kommissionen, via delegeret retsakter, at

videreudvikle de fælles indikatorer. Skulle der blive videreudviklet nye

fælles indikatorer, der ikke måles på i dag, skal KL tage forbehold for at

gøre DUT krav gældende, såfremt denne måling skulle pålægge de

kommunale jobcentre merudgifter.

KL har ikke haft mulighed for at gå i dybden med alle detaljer i forslaget

inden for tidsfristen og forbeholder sig derfor mulighed for at vende

tilbage med supplerende bemærkninger af mere teknisk karakter.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Udkastet til forordning har været genstand for en række drøftelser mellem

medlemslandene under det græske formandskab. Det generelle billede er,

at medlemslandene er positive over for forslagets grundlæggende

intentioner. Flertallet af medlemslandene har imidlertid taget væsentlige

forbehold over for den konkrete udformning af udkastet og rejst en lang

række kritikpunkter, herunder detaljeringsgraden i forslaget, systemet for

godkendelse af EURES-partnere, brugen af delegerede retsakter, samt de

mulige administrative og økonomiske byrder for medlemslandene.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det græske formandskab har på baggrund af medlemslandenes

reaktioner udarbejdet et let revideret forslag til de første tre kapitler i

forordningsudkastet.

Forslaget indeholder fortsat en række elementer om fx relevante aktører

og det omtalte klassifikationssystem, som skal afklares yderligere forud

for endelig stillingtagen. Det angår bl.a. rammerne for inddragelse af

andre aktører og detaljeringsgraden af såvel serviceydelserne som

fortegnelser over kompetenceklassifikationer.

Danmark er forbeholden over for forslaget om at overføre samtlige

stillingsopslag fra jobnet.dk til EURES-portalen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Europæisk Semester 2014: Bidrag til Det Europæisk Råd 26.-27.

juni

- Politisk drøftelse

(a) Udkast til Rådets landespecifikke henstillinger til hver

medlemsstat pba. de Nationale Reformprogrammer

2014, inklusive makroøkonomisk ubalanceprocedure

- Vedtagelse (art. 148 TFEU)

(b) Eksamination af de Nationale Reformprogrammer (2014)

og implementeringen af de landespecifikke henstillinger

for 2013

- Godkendelse af udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen

- Rapport fra Komitéen for Social Beskyttelse

(d) Employment Performance Monitor og benchmarks

- Vedtagelse

(e) Resultattavlen for indikatorer på social- og

beskæftigelsesområdet

- Vedtagelse af fælles udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen og

Komitéen for Social Beskyttelse

(f) Arbejdsmarkedsrapport

- Vedtagelse af Beskæftigelseskomitéens rapport

(g) Implementering af ungegarantien

- Vedtagelse af Beskæftigelseskomitéens rapport

1. Baggrund

Kommissionen ventes den 2. juni 2014 at offentliggøre vurderinger af

landenes programmer samt udkast til Rådets udtalelser om landenes

programmer, der inkluderer de konkrete landespecifikke henstillinger.

EPSCO drøfter den 19. juni de landespecifikke henstillinger vedrørende

social- og beskæftigelsesområdet. ECOFIN vil den 20. juni drøfte

udtalelser og landespecifikke henstillinger vedrørende økonomisk politik

m.v. Det Europæiske Råd ventes at tilslutte sig de landespecifikke

henstillinger på mødet d. 26.-27. juni 2014 med henblik på endelig

formel vedtagelse på ECOFIN i juli.

Formålet med forslagene til landespecifikke henstillinger på social- og

beskæftigelsesområdet (a) art. 148 er at identificere de primære

udfordringer, som det enkelte medlemsland står overfor, og hvis løsning

- gennem nationale reformer - vil gøre en positiv forskel med hensyn til

udviklingen på landets arbejdsmarked mv.

Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for Social Beskyttelse forventes at

fremlægge komitéernes overordnede konklusioner vedrørende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eksaminationerne

landenes

reformprogrammer

den

multilaterale/tematiske overvågning af medlemslandenes politikker, der

er foregået i løbet af året, samt vedrørende Kommissionens forslag til

landespecifikke henstillinger til medlemslandene.

2. Formål og indhold

Den politiske drøftelse på mødet forventes at tage udgangspunkt i

spørgsmål eller oplæg fra Formandskabet. Der er endnu ikke modtaget

oplysninger herom.

Hovedemnet under dagsordenspunktet vil være Rådets indstilling

vedrørende de landespecifikke henstillinger (a). Rådet kan i henhold til

art. 148 på forslag af Kommissionen give landespecifikke henstillinger

til medlemslandene, der udarbejdes på baggrund af blandt

andet medlemsstaternes nationale reformprogrammer, der er afleveret

april 2014.

På baggrund af Kommissionens udkast skal de landespecifikke

henstillinger vedtages af EPSCO-rådet, for så vidt angår de henstillinger,

der vedrører arbejdsmarkedet.

Under dette dagsordenspunkt godkendes desuden en udtalelse fra

Beskæftigelseskomitéen om de eksaminationer af de nationale

reformprogrammer og af de landespecifikke henstillinger fra 2013, som

komitéen har gennemført det forgangne år (b). Det er yderligere

forventningen, at Komitéen for Social Beskyttelse vil fremlægge en

rapport vedrørende vurdering af 2014 pakken med Rådets anbefalinger

vedrørende tværgående emner (c).

Der

forventes

desuden

tiltrædelse

udtalelse

Beskæftigelseskomitéen vedrørende indikatorer og nøgleudfordringer

for beskæftigelsen i hvert medlemsland (Employment Performance

Monitor) (d).

Herudover forventes Beskæftigelseskomitéen samt Komitéen for Social

Beskyttelse at fremlægge en fælles udtalelse om resultattavlen for

indikatorer på beskæftigelses- og socialområdet (e), herunder brugen af

resultattavlen og valget af indikatorer.

Desuden

det

forventningen,

Rådet

tiltræder

Beskæftigelseskomitéens arbejdsmarkedsrapport, der beskriver de

reformer og tiltag, landene allerede har iværksat/gennemført (f), og

Beskæftigelseskomitéens rapport om implementering af ungegarantien

(g).

3. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsnærhedsprincippet er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant.

6. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller

samfundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for

erhvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Kommissionens udkast til landespecifikke henstillinger vil blive sendt til

EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold til

orientering.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene forventes at tage konstruktivt imod Kommissionens

forslag til henstillinger.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for brug af henstillinger efter art. 148

som led i EU2020-strategiens gennemførelse. Regeringen vil efter

Kommissionens fremlæggelse af de landespecifikke henstillinger for

Danmark vurdere hvorvidt regeringen er enig i disse.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Rådskonklusioner om Kvinder og Økonomi

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Nyt notat

Resumé:

Rådskonklusionerne fremsættes som led i de skiftende formandskabers

opfølgning på FN’s Beijinghandlingsplan. Rådskonklusionerne

omhandler området ”kvinder og økonomi”. I rådskonklusionerne

understreges det, at der er et stort økonomisk potentiale forbundet med

at øge kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse.

1. Baggrund

Rådskonklusionerne er en del af formandskabets opfølgning på

Beijinghandlingsplanen (Beijing Platform for Action

–

BPfA).

Handlingsplanen blev vedtaget på FN’s 4. verdenskvindekonference

afholdt i Beijing i 1995. Konferencen resulterede i Beijingdeklarationen

og -handlingsplanen. Det Europæiske Råd besluttede i 1995, at der

skulle følges op på implementeringen af BPfA.

Formandskabet fremsætter på baggrund heraf rådskonklusioner om

opfølgning på Beijinghandlingsplanens kritiske område F: "Kvinder og

økonomi".

Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i en rapport udarbejdet af det

Europæiske Ligestillingsinstitut (EIGE) om status på området i

medlemslandene. Rapporten fra EIGE giver et overblik over kvinders

arbejdsmarkedsdeltagelse i EU med fokus på bl.a. andelen af kvinder

med

deltidsbeskæftigelse,

arbejdsløshed

selvstændigt

erhvervsdrivende.

I rapporten konkluderes det bl.a. at kvinder oftere end mænd arbejder på

deltid, og at kvinder gennemsnitligt tjenere mindre end mænd.

2. Formål og indhold

Formålet med forslaget til rådskonklusioner er at understrege, at

kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse er vigtig for økonomisk vækst,

velstand og konkurrenceevne. Det gøres i den forbindelse opmærksom

på, at kvinderne i EU generelt er veluddannede, men alligevel har en

lavere arbejdsmarkedsdeltagelse end mænd.

For at udløse dette økonomiske potentiale opfordres medlemsstaterne til

at tage initiativer til at øge kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse, herunder

at sikre gode muligheder for børne- og ældrepasning, at have ordninger

for forældreorlov der fremmer fædres deltagelse, at arbejde på en

arbejdsmarkedskultur der giver mulighed for at kombinere familie- og

arbejdsliv, og at arbejde for at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked.

Der opfordres desuden til at medtænke arbejdsmarkedets parter i den

samlede indsats.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig opfordres der til at forsætte med at følge udviklingen i mænd og

kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet. Konkret foreslås tre nye

indikatorer med vægt på henholdsvis graden af fuldtidsbeskæftigelse for

kvinder og mænd, deltidsbeskæftigelse for kvinder og mænd og endelig

graden af selvstændigt erhvervsdrivende blandt kvinder og mænd.

3. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsnærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant.

6. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller

samfundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for

erhvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Forslaget til rådskonklusioner sendes til EU-Specialudvalget for

Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold til orientering.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemslande ventes at have en positiv holdning til det fremlagte

forslag til rådskonklusioner.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv overfor den fremlagte forslag til

rådskonklusioner.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en

europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med

forebyggelse af og afskrækkelse fra sort arbejde, KOM(2014) 221

- Vedtagelse/orienterende debat

Nyt notat

Resumé

Kommissionen har den 9. april 2014 fremsat forslag om etablering af en

europæisk platform, som lægger op til et styrket samarbejde mellem

medlemslandene - herunder ved oprettelse af en ny komité - med henblik

på at forebygge og bekæmpe sort arbejde. Samarbejdet forventes i

starten at have karakter af vidensdeling og erfaringsudveksling, men

også senere at få en mere operationel del.

Forslaget forventes ikke at give anledning til ændringer til gældende

dansk lovgivning.

1. Baggrund

Kommissionen har den 9. april 2014 fremsat forslag om etablering af en

europæisk platform til at understøtte et samarbejde, som skal medvirke

til at forebygge og bekæmpe sort arbejde. Der henvises desuden i

forslaget til det overordnede formål at øge beskæftigelsen og forbedre

arbejdsvilkårene for den enkelte medarbejder. Det understreges, at

indsatsen mod sort arbejde fortrinsvis ligger hos medlemslandene, og der

lægges således ikke op til ny lovgivning eller anden harmonisering af

medlemslandenes politikker. ”Platform” dækker

over, at der skal

etableres en komité på basis af nationale kontaktpunkter, der skal

muliggøre et mere systematisk samarbejde mellem medlemslandene. Det

skyldes bl.a., at udfordringerne med sort arbejde er fælles for landene,

og i visse former kan have en grænseoverskridende karakter.

Samarbejdet forventes i starten at have karakter af vidensdeling og

erfaringsudveksling, men også senere at få en mere operationel del i

forbindelse med det videre arbejde med Platformen.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 151 (TEUF), hvorefter

initiativets hovedformål er at fremme beskæftigelse og forbedre

arbejdsvilkår. Der henvises endvidere til artikel 153 (TEUF) ift.

Unionens mål om at støtte og supplere medlemslandenes indsats, som

giver Parlamentet og Rådet mulighed for at vedtage foranstaltninger til

fremme af samarbejdet mellem medlemslandene.

Forslaget skal vedtages efter den almindelige beslutningsprocedure.

2. Formål og indhold

Formålet med platformen er at lette samarbejdet mellem

medlemslandene ved nemmere udveksling af god praksis og information

om bekæmpelse af sort arbejde. Platformen skal i den forbindelse især

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbedre

koordineringen

mellem

håndhævelsesmyndigheder i medlemslandene.

operationelle

Platformen foreslås etableret på baggrund af et nationalt kontaktpunkt i

hvert medlemsland. Platformen kan herunder nedsætte arbejdsgrupper til

at undersøge specifikke spørgsmål med tilknytning til sort arbejde.

Platformens mål er fastlagt i artikel 4. Følgende opgaver er nævnt:

a) Forbedring af viden om sort arbejde

b) Udvikling af analyser af effektiviteten af forskellige politiske

foranstaltninger

c) Etablering af instrumenter (f.eks. en vidensbank over

foranstaltninger)

d) Vedtagelse af ikke-bindende retningslinjer for tilsyn

e) Udvikling af samarbejdsformer ift. grænseoverskridende aspekter

f) Undersøgelse af forbedring af dataudveksling

g) Udvikling af en permanent uddannelsesordning for

håndhævelsesmyndigheder

h) Tilrettelæggelse af peer reviews ift. medlemslandenes fremskridt

i) Øge bevidstheden om problemet med sort arbejde.

Medlemmerne af platformen er medlemslandene (kontaktpunkter) og

Kommissionen, men der lægges desuden op til deltagelse af

arbejdsmarkedets parter i platformens møder samt samarbejde med en

række allerede eksisterende grupper og databaser på EU-plan, herunder

bl.a. Beskæftigelsesudvalget (EMCO), Senior Labour Inspectors

Committee (SLIC), Den Administrative Kommission og Udvalget for

Social Beskyttelse (SPC) m.fl.

Endeligt lægges der i forslaget op til at arbejdet med Platformen vil

skulle evalueres efter fire år.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om sagen.

4. Nærhedsprincippet

Selvom den største del af indsatsen mod sort arbejde ligger hos

medlemslandene, er udfordringerne i forbindelse med bekæmpelse af

sort arbejde i mange tilfælde fælles og til dels grænseoverskridende. Et

fælleseuropæisk tiltag vil derfor hjælpe medlemslandene til en bedre

indsats og samarbejde i bekæmpelsen af sort arbejde.

Der er ikke med forslaget tale om harmonisering af medlemslandenes

lovgivning på området.

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant.

6. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes ikke at få statsfinansielle eller samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes ikke at medføre administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

7. Høring

Forslaget er den 24. april 2014 sendt i høring EU-Specialudvalget for

Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold. På den baggrund er der kommet

høringsvar fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), hvor der udtrykkes

generel støtte til forslaget. DA understreger dog, at det er vigtigt, at nye

EU-strukturer ikke overlapper med allerede eksisterende strukturer, og at

platformen skal respektere den danske arbejdsmarkedsmodel. DA kan

ikke støtte, at falske selvstændige omfattes af forslaget samt, at der

udarbejdes retningslinjer for inspektører/tilsynsførere. LO er positive

over for forlaget, men så gerne et mere forpligtende samarbejde.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der er generel støtte til forslaget.

9. Regeringens generelle holdning

Danmark byder initiativet velkommen.

Hvad angår forslaget om, at Platformens opgaver bl.a. skal omfatte

landeeksaminationer og landeanbefalinger samt udarbejde retningslinjer

for tilsyn, afhænger dansk stillingtagen af den endelige formulering.

Danmark lægger vægt på, at eventuelle retningslinjer ikke er juridisk

bindende. De bør præsenteres som forslag baseret på

erfaringsudveksling, som landene skal se som vigtige input til deres

nationale tilsyn.

Danmark støtter generelt, at samarbejdet

–

udover etablering af selve

platformen med nationale kontaktpunkter

–

tager hensyn til eksisterende

samarbejdsformer/-fora.

Danmark finder, at Platformens kompetence skal afklares nærmere inden

endelig vedtagelse. Det skal forsat være muligt for medlemslandene at

igangsætte egne initiativer ift. forebyggelse af sort arbejde.

DK støtter som udgangspunkt obligatorisk deltagelse i platformen, men

finder, at visse aktiviteter, herunder inspektioner og deltagelse i træning,

skal kunne ske på frivillig basis.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Den sociale dimension af EU/ØMU

- Drøftelse af følgende rapporter på vegne af Komitéen for Social

Beskyttelse

(e) Den sociale dimension af EU2020 strategien

(f) Ex ante koordination af større socialpolitiske reformer

(g) Minimumsydelser i eurozonen

(h) Nøglebudskaber vedrørende passende langtidspleje i et

Europa med stadigt flere ældre mennesker

- Vedtagelse af nøglebudskaber

1. Baggrund

Komitéen for Social Beskyttelse har udarbejdet en række dokumenter

under hovedoverskriften den sociale dimension af EU/ØMU.

2. Formål og indhold

Komitéen for Social Beskyttelse har udarbejdet en rapport vedrørende

den sociale dimension af EU2020 Strategien, hvori Komitéen vurderer

niveauet af fremskridt i at nå EU2020-målet vedrørende social inklusion,

ifølge hvilket antallet af mennesker, der risikerer et liv i fattigdom, skal

reduceres med 20 mio. frem mod 2020. Komitéen anbefaler inden for

den åbne koordinations metode, at man fra medlemsstaternes side i

højere grad prioriterer fattigdomsbekæmpelse samt aktiv arbejdsmarkeds

deltagelse og inklusion og sammentænker og koordinerer tiltag på det

økonomiske, beskæftigelsespolitiske og sociale område (a).

Komitéen forventes yderligere at præsentere en rapport vedrørende ex

ante koordination af større socialpolitiske reformer. Ex ante koordination

i Komitéen for Social Beskyttelse indebærer, at man medlemsstaterne

løbende udveksler erfaringer om større reformer på socialområdet i

medlemsstaterne (b).

I forlængelse af krisen i Euro-zonen har Komitéen udfærdiget en rapport

vedrørende Euro-medlemsstaternes minimumsydelser. Rapporten

konkluderer, at niveauet af ydelser varierer væsentligt mellem Euro-

medlemsstaterne og afspejler de forskellige sociale og økonomiske

betingelser i de enkelte medlemsstater. Herudover vurderes det i

rapporten, at flertallet af euro-medlemsstaterne har været i stand til at

fastholde stabilitet i levering af minimumsindkomster med henblik på at

afværge sociale konsekvenser af den økonomiske krise (c).

Komitéen for Social Beskyttelse har på baggrund af en rapport om

behovet for langtidspleje i et Europa med stadig flere ældre mennesker

identificeret en række nøglebudskaber vedrørende passende social

beskyttelse på langtidsplejeområdet, der forventes forelagt til

godkendelse på rådsmødet (d). Formålet med nøglebudskaberne er at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

belyse de fælles udfordringer, som de europæiske sociale systemer står

overfor vedrørende de demografiske ændringer herunder:



at der er i visse medlemsstater på sigt vil være et behov for

oprustning af langtidspleje, herunder for at mindske de ældres

afhængighed af deres familier;



at det er sandsynligt, at der i fremtiden vil være et misforhold

mellem udbuddet af og behovet for langtidspleje grundet de

demografiske udviklinger;



at der er behov for en mere systematisk vidensdeling af

medlemsstaternes gode erfaringer med proaktive og

omkostningseffektive tilgange til langtidspleje.

3. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsnærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant.

6. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller

samfundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for

erhvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Rapporterne om nøglebudskaberne samt rapporten om den sociale

dimension af EU2020 strategien er blevet sendt til EU-Specialudvalget

for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold til orientering.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene ventes at have en positiv holdning til de fremlagte

rapporter.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv overfor rapporterne, hvorfor man fra

dansk side kan bakke op om disse.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.