Redaktion: Ulla Dyrborg (ansvh.), Jonas Christoffersen, Louise Holck, CharlotteFlindt Pedersen, Ann Lisbeth Ingerslev, Jacob Basbøll og Ask Hesby Krogh.Tekstinput: Christoffer Badse, Louise Marie Kruuse, Susanne Nour Magnusson,Maria Ventegodt Liisberg, Kirsten Precht, Thomas Gammeltoft·Hansen,Benedikte Granvig, Theresia Kirkemann Boesen, Cecilia Decara, Allan LerbergJørgensen, Lisbet Ilkjær, Jakob Kirkemann Boesen, Fergus Kerrigan, GeorgeUlrich, Kristine Yigen m.fl.Citater (letbearbejdet) på forflap, side 3 og side 14, er fra artiklen Hvem tror påmenneskerettighederne? iHerrens Mark,nr. 7, årg. 7, Garnisons Kirke 2013.Grafisk design: Hedda BankTryk: Handy·Print A/SFoto: Colourbox forside og side 5, 7, 12, 24, Polfoto side 10, 18, 22,Anne Mie Dreves side 1, IMR side 19, 26, 28, OHCHR side 21, Museo de laMemoria y los Derechos Humanos bagside.ISBN: 978·87·91836·91·6Printed in Denmark, 2014 �Institut for MenneskerettighederWilders Plads 8K – 1403 København K+45 3269 8888 – www.menneskeret.dk

KORT OM INSTITUTTETInstitut for Menneskerettigheder fremmer og beskytter menneskerettigheder og ligebehandlingi Danmark og internationalt. Vi ønsker at sætte standarder og skabe forandring.Vi er Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution. Vi har også til opgave at være nationaltligebehandlingsorgan i forhold til race og etnisk oprindelse og i forhold til køn. Vi har desudenen særlig rolle på handicapområdet, hvor vi skal fremme og overvåge gennemførelsen af FN’skonvention om rettigheder for personer med handicap.I 2013 har vi blandt andet:• udarbejdet det årlige overblik over menneskerettighedssituationen i Danmark.I 2013·udgaven gør vi status på 17 områder. Læs mere på menneskeret.dk/status• udarbejdet 157 høringssvar på lovforslag med menneskerettighedsindhold.Se alle høringsvar på menneskeret.dk/høringssvar• udgivet 20 rapporter, 5 forskningsbaserede bøger, mere end 30 forskningsartikler og kapitler i bøger.I medierne har vi haft over 40 kronikker, analyser og blogindlæg og flere end 2.000 nyhedsindslagog ·artikler. Læs mere på menneskeret.dk• rådgivet 71 personer, der har henvendt sig om ligebehandling og diskrimination.Læs om rådgivningen på menneskeret.dk/rådgivningVi arbejder internationalt gennem partnerskaber med lokale organisationer og myndigheder for atsikre robuste og langtidsholdbare resultater.Vi arbejder i fem geografiske regioner:• Det sydlige Afrika (Zambia og Zimbabwe)• Vestafrika (Mali, Niger og Burkina Faso)• Asien (Kina og Myanmar)• Mellemøsten og Nordafrika (Yemen, Libyen og Tunesien)• Eurasien (Afghanistan, Kirgisistan, Tadjikistan, Hviderusland og Albanien)Læs mere om vores internationale arbejde på humanrights.dk

Velkommen til Institut for Menneske·rettigheders første beretning til Folketinget.Folketinget vedtog i 2012 en ny lov om Institutfor Menneskerettigheder – Danmarks NationaleMenneskerettighedsinstitution. Folketingetvedtog blandt andet, at vi som DanmarksNationale Menneskerettighedsinstitution skalaflægge en årlig beretning til Folketingetom vores arbejde og om udviklingen imenneskerettighedssituationen i Danmark.Den forpligtelse tager vi alvorligt. Vi har etsærligt ansvar for at rådgive Folketinget ommenneskerettighederne i Danmark. Folketingetskal vide, hvordan samfundet udvikler sig, oghvad vi bruger Folketingets bevillinger til.Vi skal efter loven arbejde for at beskytteog fremme menneskerettighederne iDanmark og internationalt. Det gør vi blandtandet ved løbende at overvåge menneske·rettighedsforholdene i Danmark og værei dialog med embedsværk og politikere. I2013 afgav vi mere end 150 høringssvar til nylovgivning, for eksempel om offentlighedslovenog PET·loven, som vi mente, kunne forbedres.

Vi har også en væsentlig opgave i at tilveje·bringe ny viden om menneskerettigheder ogligebehandling gennem forskning, udredningog analyse. Den viden deler vi via undervisningog kurser samt via kommunikation gennempresse, hjemmeside, sociale medier ogarrangementer mv. Endelig gennemfører viinternationale projekter, hvor vi samarbejdermed offentlige myndigheder og uafhængigeorganisationer i andre lande om at styrkemenneskerettighedsforholdene.I vores strategi for 2013·16 har vi som ambitionat være en helt igennem smidig og veldrevetorganisation, der sætter standarder og skaberforandring. Det betyder, at vi løbende arbejdermed at styrke vores effektivitet og processer,og at vi i arbejdet for menneskerettighederfokuserer på at skabe ændringer på detstrukturelle niveau fremfor at fokusere påenkeltsager.Jeg håber, denne beretning giver et godt indbliki vores indsatser og kompetencer.God læselyst!Jonas ChristoffersenDirektør, dr. jur.

INSPIRATION TIL AT GØRE DET ENDNU BEDREFolkemord, tortur og censur. Vi hører om grovemenneskeretsovergreb hver dag i medierneude fra verden. Men hvad med Danmark anno2013? Giver det overhovedet mening at taleom menneskerettigheder i dette et af verdensfredeligste lande? Ja, det gør det.På det overordnede niveaukan vi konstatere,at Danmark, der ellers har tradition for atsætte menneskerettigheder i centrum bådenationalt og internationalt, har en overraskendeusystematisk tilgang til området. Der arbejdesmed menneskerettigheder i de enkelteministerier og kommuner, men der er ikke nogetsamlet overblik og ingen samlet plan for, hvorDanmark vil hen. Derfor foreslår vi, at Folketingettager initiativ til at få lavet en handlingsplanfor menneskerettighedsområdet lige som foreksempel Australien og Sverige har gjort.En gang om året udgiver Institut forMenneskerettigheder et overblik overmenneskerettighedssituationen i Danmark.I 2013·udgaven gør vi status på 17 områder.Statusrapporten indeholder anbefalinger tilforbedringer på dem alle, og hvert år følgervi op, blandt andet ved at bede de relevanteministerier melde tilbage på, om der er sketændringer inden for deres område.Udsatte børns rettighederer et af de steder,hvor Danmark kan gøre det bedre.IfølgeBørnekonventionen skal børn beskyttesmod alle former for fysisk eller psykisk vold,herunder vanrøgt og seksuelt misbrug. Derer, som vi beskriver på de følgende sider,taget en række positive initiativer i 2013.Men der er fortsat behov for at sætte ind iforhold til den sårbare gruppe af børn, derer anbragt uden for hjemmet. De skal kendederes rettigheder og klagemuligheder, og derskal være tilstrækkeligt med specialiseredeanbringelsessteder til børn med særligeproblemer. Mange børn vokser op i hjem, hvoren eller begge forældre er misbrugere ellerpsykisk syge. Disse børn bliver langt hyppigereend andre børn udsat for overgreb, de harforhøjet dødelighed og lever med en øgetrisiko for psykisk sygdom, for selvmord og forat udvikle misbrug. En del af disse børn harde kommunale systemer ikke fat i, så de fårikke den hjælp og støtte, de har ret til. Hertilkommer, at børnene risikerer at komme i andenrække i sociale sager, hvor fokus ofte er på atsikre et godt samarbejde med de voksne.Beskyttelsen af borgernes dataogkommunikation er det oplagt, at vi kiggerpå, ikke mindst i en tid hvor selv den tyskeforbundskansler Angela Merkels mobiltelefoner blevet aflyttet. Menneskeretligt er detretten til privatliv, der kan krænkes, nårstaten overvåger den enkelte. Et eksempeler logningsbekendtgørelsen, der pålæggerteleudbydere at opbevare oplysninger om alleborgeres kommunikation via telefon og interneti et år til brug for eventuel efterforskning.Reglerne har været kritiseret fra flere sider, og viforeslår en uafhængig evaluering og analyse afreglernes anvendelse og effekt sammenholdtmed det omfattende indgreb i retten til privatliv,som ordningen indebærer. Også den hastigtstigende brug af sociale medier og dissetjenesters omfattende og uigennemskueligebehandling af personoplysninger rejser helt nyeproblemstillinger i forhold til retten til privatliv.

Ytringsfrihedener en af demokratiets heltgrundlæggende menneskerettigheder.Offentligt ansattes ret til at udtale sig er af storbetydning, hvis journalister fortsat skal kunnegøre deres arbejde. I virkeligheden holdermange sig imidlertid tilbage, blandt andet fordide ikke kender reglerne på området. Derforforeslår vi, at der bliver iværksat initiativer for atudbrede kendskabet til reglerne om offentligtansattes ytringsfrihed.Ytringsfriheden er imidlertid ikke ubegrænset.Blandt andet er såkaldt hadefuld tale, ogsåkaldet ”hate speech”, kriminaliseret i dendanske straffelov. Det er anklagemyndigheden,som rejser tiltale i disse sager, men offentlig·heden har dårligt indblik i politiets oganklagemyndighedens praksis på området.De senere år har Danmark medvirket i enrækkeinternationale militære operationerog deltaget aktivt som krigsførende part i flere

væbnede konflikter i Afghanistan, Irak, Libyenog Mali. Det betyder, at der er opstået en rækkenye juridiske spørgsmål i forhold til Danmarkskrigsdeltagelse. Det er ikke fuldt afklaret,hvornår menneskerettighederne forpligterstater uden for eget territorium, ligesom derer tvivl om, hvordan menneskerettighedernespiller sammen med reglerne i denhumanitære folkeret.Ud over de nævnte emner fokuserer vi i åretsstatusrapport også på ældres rettigheder,menneskehandel, omskæring, retfærdigrettergang, asylsøgere, handicappedesretsstilling m.m. Det samlede billede er,at det går godt i Danmark. Men vi kan gøredet endnu bedre. Som Danmarks NationaleMenneskerettighedsinstitution menervi, at Danmark som et land med solidedemokratiske traditioner og en aktiv menneske·rettighedsbaseret udenrigspolitik har pligt tilfuldt ud at sikre vore egne borgeres rettigheder.

DER ER FREMGANG PÅ FLERE OMRÅDERNår vi ser på udviklingen i menneskerettigheds·situationen i Danmark i 2013, er der tageten række vigtige initiativer, der fremmermenneskerettighederne. Vi beskriver i detfølgende kort de områder, hvor der er sketmarkante forbedringer i form af ny lovgivning,nye bevillinger eller udvalg, der skal klargøreregler. Institut for Menneskerettigheder har,ligesom andre organisationer, været med til atpåpege, hvor Danmark kan gøre det bedre, oggivet anbefalinger til hvordan. Der er fortsatområder, hvor der er behov for forbedringereller er sket ændringer, der kan vækkebekymring. Det vender vi tilbage til på side 10.STYRKET FOKUS PÅ BØRNSRETTIGHEDERDer skal tages særligt hensyn til børn,hvilket blandt andet kommer til udtryk iFN’s Børnekonvention, som Danmark harunderskrevet og tiltrådt. Ikke desto mindre erder, som nævnt på side 4, børn i Danmark, derlever under forhold, som giver anledning tilbekymring. Institut for Menneskerettighederfinder det dog glædeligt, at der på en rækkeområder i 2013 blev taget initiativer medhenblik på at forbedre børns vilkår i Danmark.• Der blev indgået en bred politisk aftale om”Et nyt socialtilsyn”, der trådte i kraft 1. januar2014. Aftalen skal sikre støtten til udsattebørn og personer med handicap gennemkvalitetsløft af botilbud, opholdssteder,døgninstitutioner og plejefamilier.• Folketinget vedtog i 2013 en ”Overgrebs·pakke”, der skal styrke beskyttelsen afbørn og unge mod seksuelle og voldeligeovergreb. Pakken sikrer blandt andet,at børn og unge altid skal høres ogbeskyttes ved mistanke om overgreb, ogat myndighederne skal kunne vurdereunderretninger om overgreb inden for 24timer. I overensstemmelse med instituttetsanbefalinger bliver der i forbindelse medOvergrebspakken etableret fem børnehuse,så børn, der har været udsat for overgreb, kanfå hjælp og behandling ét sted.• Social· og Integrationsministeriet harnedsat ”Magtanvendelsesudvalget”efter ombudsmandens beretninger omuklarheder om brugen af magtanvendelsepå anbringelsessteder. Udvalget skal indenudgangen af 2014 præcisere reglerne formagtanvendelse og komme med forslagtil nye. Institut for Menneskerettighederdeltager i en del af ombudsmandenstilsynsbesøg, og vi har en repræsentant iMagtanvendelsesudvalget.• Kriminalforsorgens institutioner fik børne·ansvarlige medarbejdere i 2013. Det ersærligt uddannet fængselspersonale, der hartil opgave at sørge for, at børn får nemmereved at holde kontakten og komme på besøg,hvis en af deres forældre kommer i fængsel.Beslutningen om at indføre børneansvarligeer taget på baggrund af et forsøgsprojekt,som Institut for Menneskerettigheder ogKriminalforsorgen har gennemført.

GRØNLAND FÅR MENNESKE·RETTIGHEDSRÅD1. januar 2013 trådte den grønlandske lovom Grønlands Råd for Menneskerettighederi kraft. Rådet har til opgave at fremme ogbeskytte menneskerettighederne i Grønland.Rådet består af 18 medlemmer fra en rækkeforskellige organisationer og foreninger samtoffentlige myndigheder.Rådet skal blandt andet overvåge og rapportereom menneskerettighedssituationen i Grønlandog rådgive det grønlandske parlament og dengrønlandske regering. Men rådet har også tilopgave at bistå og hjælpe civilsamfundetsarbejde med menneskerettigheder og med·virke til at kommunikere om menneske·rettighederne.

Det Grønlandske Selvstyre har besluttet, atInstitut for Menneskerettigheder skal fungeresom national menneskerettighedsinstitution iGrønland og herigennem yde faglig bistand tilGrønlands Råd for Menneskerettigheder. Lovenom Institut for Menneskerettigheder sættes ikraft i Grønland i 2014.Institut for Menneskerettigheder har i 2013,med bidrag fra Grønlands Råd for Menneske·rettigheder, udarbejdet en statusrapport formenneskerettighedssituationen i Grønland.Rapportens kapitler omhandler indarbejdelseaf menneskerettigheder i Grønlands lovgivning,børn, handicap, retssikkerhed, uddannelse ogudvindingsindustri. Rapporten vil løbende bliveopdateret, herunder vil nye kapitler komme tilefter behov.

STATUSRAPPORTEN OM MENNESKE·RETTIGHEDSSITUATIONEN I GRØNLANDANBEFALER, BLANDT ANDET AT• mæglings· og klageinstitutionen for ansvarligvirksomhedsadfærd også omfatter Grønland• konventionen om adgang til oplysninger,offentlig deltagelse i beslutningsprocessersamt adgang til klage· og domstolsafgørelserpå miljøområdet træder i kraft i Grønland• der bliver indført aktiv informationspligt i dengrønlandske offentlighedslov• det sikres, at Det Sociale Ankenævn samtandre besluttende nævn og styrelserforpligtes til årligt at offentliggøresagsbehandlingstiderne• man overvejer at kompensere børn født udenfor ægteskab efter 1953 for dokumenterbareøkonomiske tab ved ikke·udbetalt arv.

I en kortlægning af ligestilling på familie·området har Institut for Menneskerettighederpeget på det problematiske i, at informations·breve om barselsdagspenge ikke bliver stilettil begge forældre, men kun til moderen.Efter at opgaven med at udsende dissebreve fra årsskiftet 2012/2013 er overgået frakommunerne til NemRefusion, er reglerneog praksis blevet ændret, så brevene nuhenvender sig til begge forældre.BEKÆMPELSE AF VOLD MOD KVINDERCirka 33.000 kvinder og 13.000 mænd skønnesårligt at blive udsat for fysisk vold fra derespartner. Danmark har, i tråd med Institut forMenneskerettigheders anbefaling, besluttetat ratificere Europarådets konvention omforebyggelse og bekæmpelse af vold modkvinder og vold i hjemmet. Dette er et vigtigtskridt i retning af øget beskyttelse af kvinder,der er særligt udsatte for partnervold.TVANG I PSYKIATRIENTvang i psykiatrien berører nogle af de mestgrundlæggende menneskerettigheder, somretten til personlig frihed og respekt for denfysiske og psykiske integritet. I 2013 udgavInstitut for Menneskerettigheder en rapport,der anbefaler at afskaffe længerevarendetvangsfiksering og at begrænse tvangs·behandling. Regeringens psykiatriudvalg afgavsin rapport i 2013, og regeringen har sidenopstillet en målsætning om, at tvangen skalhalveres frem mod 2020. Regeringen har ogsåbesluttet at etablere forsøg med afdelingerpå psykiatriske hospitaler, som ikke anvendertvangsfikseringer.

Personer, der kommer under værgemål fratagesstemmeret. Institut for Menneskerettighederhar tidligere i en rapport om værgemål påpeget,at det er i strid med FN’s Handicapkonvention.Justitsministeriet har i slutningen af 2013 udtalttil Økonomi· og Indenrigsministeriet, at det ikkevil være i strid med grundloven at give personerunder værgemål stemmeret til kommunalvalg,regionalvalg og Europa·Parlamentsvalg.Der er dermed forventning til, at der kan skeforbedringer.ADGANG TIL TOLKNINGDer har været en række eksempler på, atflygtninge og familiesammenførte til flygtningeikke har haft kvalificeret tolkebistand foreksempel under den helbredsmæssigevurdering af nyankomne. En bekendtgørelse,der blev udstedt i december 2013, fastslår,at samtaler og undersøgelser fremover skalgennemføres med den fornødne kvalificeredetolkebistand. Tolkeopgaven kan ikke overladestil udlændinges nærmeste familiemedlemmer.UDDANNELSEInstitut for Menneskerettigheder arbejder påat styrke undervisning i menneskerettighederog børns rettigheder i folkeskolen samt pålæreruddannelsen. I 2013 trådte en ny lærer·uddannelse i kraft. Der kan ikke siges nogetentydigt om, hvorvidt reformen samlet set harstyrket undervisningen i menneskerettighederpå læreruddannelsen. Det er dog positivt,at der i faget kristendom, livsoplysning ogmedborgerskab på læreruddannelsen nu bliverundervist i børns rettigheder.

HANDICAPInstitut for Menneskerettigheder har sidenDanmarks tiltrædelse af FN’s Handicap·konvention i 2009 anbefalet regeringenat vedtage en handlingsplan for gennem·førelsen af konventionen i Danmark ogtiltræde tillægsprotokollen om individuelklageadgang til FN’s Handicapkomité. Ioktober 2013 offentliggjorde Social· ogIntegrationsministeriet en handicappolitiskhandlingsplan, og i december 2013 sendteSocial· og Integrationsministeriet beslutnings·forslag om tiltrædelse af tillægsprotokolleni høring. Handlingsplanen indeholderen række andre positive tiltag, som foreksempel enstyrket informationsindsatsom byggereglementets regler og fokus på,at selvbetjeningsløsninger på offentligehjemmesider skal overholde krav til bruger·venlighed og tilgængelighed. Der er dermedudsigt til væsentlige fremskridt på området.

DER ER TILBAGEGANG ELLER STILSTAND PÅANDRE OMRÅDERUdviklingen på menneskerettighedsområdeti Danmark har dog ikke udelukkende væretpositiv. Vi kan særligt nævne offentligheds·loven, der begrænser retten til information,og loven om det nye tilsyn med PolitietsEfterretningstjeneste (PET) og ForsvaretsEfterretningstjeneste (FE), som på væsentligeområder ikke styrker den uafhængige kontrol.OFFENTLIGHEDSLOV MØRKLÆGGERI 2013 blev en ny offentlighedslov vedtaget.Loven udvider på flere områder aktindsigten,men Institut for Menneskerettigheder, DanskeMedier, Dansk Journalistforbund og mangeandre har kritiseret centrale elementer i loven.Den såkaldte ministerbetjeningsregel (§ 24)har været genstand for intens debat op tilvedtagelsen af loven, men paragraffen blevpræciseret efter politisk aftale med Venstre ogKonservative.Institut for Menneskerettigheder har peget på,at loven tillader, at dokumenter af betydningfor lovgivningsprocessen kan hemmeligholdesover for nogle folketingsmedlemmer (§ 27,stk. 2). Det er ikke alene befolkningen, menogså dele af Folketinget, som holdes uden forinformationsstrømmen, og det er til skade forden politiske beslutningsproces.

Offentligheden har en klar interesse i at kunnefå indsigt i grundlaget for beslutninger omvigtige samfundsanliggender, men loventillader, at oplysninger om interne fagligevurderinger, som findes i dokumenter, der erudarbejdet til brug for ministerrådgivning ellerrådgivning af formandskabet for KommunernesLandsforening og for Danske Regioner, holdesuden for aktindsigt (§ 29, stk. 1).NY LOV OM TILSYN MED PET STÅR ISTAMPE2013 var også året, hvor der blev vedtaget enny lov for Politiets Efterretningstjeneste (PET).Tiltagene i loven er gode men på en rækkepunkter ikke tilstrækkelige, hvis ambitionener en effektiv, demokratisk kontrol medefterretningstjenesten. Det er positivt, at derbliver oprettet et tilsyn med PET, men detskal kun føre tilsyn med PET’s behandling afpersonoplysninger og ikke kontrollere PET’sanvendelse af kilder, meddelere, agenter,telefonaflytninger, snifferprogrammer,internetovervågning eller samarbejde medandre lande.

AKTUELLE SAGER HVOR NØDVENDIGEFORBEDRINGER LIGGER LIGE FORDer er en række vigtige diskussioner i gangpå menneskerettighedsområdet, som vilkunne føre til betydelige forbedringer afmenneskerettighedsforholdene i Danmark.Det gælder blandt andet en samlet lovgivningmod diskrimination, indarbejdelse affleremenneskerettighedskonventioner i danskret og sikring af rettigheder online.SAMLET LOV MOD DISKRIMINATIONDet fremgår af regeringsgrundlaget fra 2011,at ”regeringen vil sikre lige muligheder oglige rettigheder for alle danske borgere”.Det er en positiv udmelding. Diskriminationer uacceptabel, uanset grunden. Danmarkhar i dag en ligebehandlingslovgivning,der består af en række forskellige love, dertilbyder forskellige grader af beskyttelse,afhængigt af hvad baggrunden har været forat diskriminere. Diskrimination på grund afhandicap, kønsidentitet, seksuel orienteringeller religion er for eksempel ikke i dagbeskyttet i samme grad som køn og etnicitet.Derfor har FN’s Menneskerettighedsråd ogLigebehandlingsudvalget under Rådet forMenneskerettigheder anbefalet, at Danmarkreviderer ligebehandlingslovene, så en enkellov dækker alle diskriminationsgrunde.

INKORPORERINGI løbet af 2014 afslutter Inkorporeringsudvalget,hvor Institut for Menneskerettigheder errepræsenteret, sit arbejde. Udvalget skalafgive anbefaling til regeringen om, hvorvidtDanmark skal indarbejde flere menneske·rettighedskonventioner i dansk lovgivning,hvorvidt Danmark bør tilslutte sig individuelklageadgang til flere FN·komitéer, oghvorvidt Danmark skal ratificere det generellediskriminationsforbud under Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention (den 12.tillægsprotokol).Det er generelt vores vurdering, at myndig·hederne vil blive mere bevidste om borgernesrettigheder, når de udmønter politiskebeslutninger, hvis flere konventioner bliverskrevet ind i lovgivningen. Det vil både styrkerettighederne for blandt andet personer medhandicap, børn og ældre, og sikre, at fleremenneskerettighedsproblematikker bliverafklaret hos myndighederne fremfor hosdomstolene.

OVERVÅGNING

Whistlebloweren Edward Snowdens afsløringeraf NSA’s overvågning har vist, hvor sårbarevores rettigheder er på nettet. Det præciseomfang af overvågningen står stadig heni det uvisse, men ifølge afsløringernehar overvågningen været rettet bådemod europæiske borgere og europæiskeinstitutioner – også i Skandinavien.

FREMTIDEN FOR DEN EUROPÆISKEMENNESKERETTIGHEDSDOMSTOLDen Europæiske Menneskerettighedsdomstollever et liv mellem venner og fjender. Mangehylder domstolen for dens arbejde siden1950’erne, mens andre kritiserer den sønder ogsammen.I 2012 vedtog Europarådets 47 regeringer enerklæring, som blandt andet lægger op til enændring af Menneskerettighedskonventionenved en såkaldt tillægsprotokol – den 15. i rækken.Protokollen skal forkorte klagefristen fra sekstil fire måneder og skal blandt andet gøre detlettere at afvise ligegyldige klagesager. Danmarkunderskrev protokollen i juni 2013, men dentræder først i kraft, når alle 47 lande er med.De 47 regeringer lægger også op til merelangsigtede overvejelser om domstolens

fremtid. For knap 15 år siden lagde domstolenspræsident op til en grundlæggende reform afdomstolen, men det er først nu, at regeringernesætter skub i reformerne. Regeringerne ønskeren domstol, der behandler langt færre sagerend i dag og overlader et større spillerum til deenkelte lande.Regeringerne fokuserer imidlertid ikke kunpå domstolen. De peger også på behovetfor et øget politisk ansvar i de enkelte lande,som blandt andet bør etablere nationalemenneskerettighedsinstitutioner, gennemførenødvendige lovreformer samt sikre øget videnom borgernes rettigheder.Det er vanskeligt at forudsige, hvordan detvil gå. En række regeringer – med Ruslandog Storbritannien i spidsen – er voldsomtoptagede af at begrænse domstolens magt,

mens andre har mindre radikale ønsker, ogandre igen forholder sig mere passivt tildomstolens rolle. I øjeblikket får de mestkritiske regeringer opbakning til forsigtige skridti retning af større reformer, og det vil måskebetyde, at domstolen på længere sigt vil blivegrundigt reformeret. I 2015 skal der tagesbestik af situationen, og i 2019 skal der tagesstilling til behovet for mere grundlæggendereformer.På Institut for Menneskerettigheder følgervi udviklingen og deltager i debatten både iDanmark og internationalt. I de kommende årvil vi sætte fokus på menneskerettighedernesfremtid og bidrage til åben og fordomsfri debatom blandt andet domstolens fremtid.

INTERNATIONALT FOKUS – GLOBALERESULTATERInstitut for Menneskerettigheders inter·nationale arbejde foregår i Afrika, Mellem·østen, Asien og Europa. Det er helt centralt forinstituttet at arbejde gennem partnerskabermed lokale organisationer og myndighederfor på den måde at skaffe robuste og langtids·holdbare resultater.I 2013 har en international ekspertgruppegennemgået Institut for Menneskerettighedersinternationale arbejde i et såkaldt review. Dethar givet en solid platform for at gøre statussamt skærpe vores strategiske fokus.I det sydlige Afrikahar vi arbejdet med lokaledomstole for at styrke dem som brobyggeremellem det traditionelle og det officielleretssystem. Reviewet fastslår, at instituttetsarbejde har bidraget afgørende til, at kvinderhar opnået øget beskyttelse ved domstolene,blandt andet i sager vedrørende ejendomsret.I Vestafrikahar Institut for Menneske·rettigheder sat menneskerettigheder ogpolitiarbejde på agendaen i Burkina Faso, Nigerog Mali. Undersøgelser viser, at hvor politieti Niger før så menneskerettigheder som en

Generelt beskytter loven nu anklagedes ogtilbageholdtes rettigheder væsentligt bedreend før revisionen. Tortur er blevet forbudt,ligesom dommere nu skal afvise beviserfremskaffet med ulovlige midler.I Afghanistanhar instituttets partner, detafghanske landsdækkende netværk afmenneskerettigheds· og civilsamfunds·organisationer, spillet en væsentlig rolle iudarbejdelsen af en ny lov om børns rettig·heder. Derudover er der nu etableret etsamarbejde mellem lokale myndigheder,politi, muftier og civilsamfund, som bekæmpervold i familien og i særdeleshed mod kvinder iprovinsen Herat.I Mellemøsten og Nordafrikaarbejderinstituttet blandt andet i Yemen medMenneskerettighedsministeriet, somskal etablere en uafhængig menneske·rettighedsinstitution og lede dennationale dialogproces om forsoning ogen fremtidig yemenitisk forfatning. Det ermenneskerettighedsarbejde i en megetsvær kontekst for vores partnere. Landetbefinder sig på kanten af borgerkrig, ogmenneskerettighederne er en del afkamppladsen.På de følgende sider sætter vi fokus påvores arbejde inden for det internationalemenneskerettighedssystem, køn og seksualitet,menneskerettigheder og erhverv samtmuligheden for at samtænke udvikling ogmenneskerettigheder.

NATIONALE MENNESKERETTIGHEDS ·INSTITUTIONERI 2009 vedtog Danmark en menneske·rettighedsstrategi med fokus på at styrkenationale menneskerettighedsinstitutioner.Der er nu mere end 100 nationale menneske·rettighedsinstitutioner i verden, og de spilleren stadig større rolle, når det gælder om atsikre og fremme menneskerettighederne i deforskellige lande.Institut for Menneskerettigheder støtterinstitutioner ved at samarbejde om atopbygge dem og deres kompetencer. Lige nusamarbejder vi med 11 menneskerettigheds·institutioner.I Libyenhar vi sammen med ledelsen af”Libyan Council for Human Rights andCivil Liberties” lavet strategi for den libyskenationale menneskerettighedsinstitutionsarbejde for de næste tre år og vi uddannerlibyerne i, hvordan de kan overvåge ograpportere om menneskerettighedskrænkelseri fængsler.I Zimbabwehar vi støttet den zimbabwiskemenneskerettighedsinstitution med logistik iforbindelse med oprettelsen af institutionen,da de endnu ikke har et sekretariat. Vi har ogsåafholdt workshops om institutionens rolle ogforpligtelser i forbindelse med valget i august2013.I Malihar vi bistået menneskerettigheds·kommissionen med at lave en årlig rapportom menneskerettighedssituationen ilandet og derved dokumentere overgreb,blandt andet i forældede og overfyldtefængsler. Vi har sammen med menneske·rettighedskommissionen etableret etdokumentationscenter, hvor alle lovteksterog internationale dokumenter om menneske·rettigheder i Mali nu findes.SAMARBEJDE OG STØTTEDen Internationale Koordinerende Komite(ICC) er paraplyorganisation for alle verdensmenneskerettighedsinstitutioner. ICC bistårde nationale menneskerettighedsinstitutionermed at få overblik over og adgang til FN·systemet. Institut for Menneskerettighederhjælper ICC med at løfte det arbejde.Ved FN’s Generalforsamling i november2013 blev der vedtaget en resolution,som anerkendte de nationale menneske·rettighedsinstitutioners centrale rolle i FN·systemet – særligt i menneskerettighedsrådet.Resolutionen indeholdt en opfordring til,at generalsekretæren i sin næste rapport tilgeneralforsamlingen formulerer en vision fornationale menneskerettighedsinstitutionersrolle i forhold til det øvrige FN·system. Ogsåflere af de seneste konventioner og direktiverfra internationale institutioner som FN, EUog OECD indeholder vigtige opgaver til denationale menneskerettighedsinstitutioner,blandt andet i forhold til at overvåge ograpportere. Det gælder for eksempel

LGBTI·RETTIGHEDER I AFRIKA UNDER LUPInstitut for Menneskerettigheder har forUdenrigsministeriet i 2013 gennemført enomfattende undersøgelse af lesbiske, bøsser,biseksuelle, trans· og intersex·personers(LGBTI) menneskerettighedssituation i Afrika.Undersøgelsen bekræfter, at manglendeviden om lesbiske, bøsser, biseksuelle,trans· og intersex·personer blandt afrikansksundhedspersonale hindrer saglig diskussionog dermed fastholder myter og besværliggørkampen for deres rettigheder. Traditionellefamiliestrukturer og værdier gør det også sværtfor dem at leve frit. Selvom der findes enkeltemoderate stemmer i den religiøse verden (somfortjener international støtte), så er ”hate·speech” mod seksuelle minoriteter almindeligtog har opbakning i kirkernes menigheder.Det samme gør sig gældende i den politiskeverden, og her kommer internationalt pres ogpolitiske krav ofte til kort.Politikere og religiøse ledere portrætterergerne lesbiske, bøsser, biseksuelle, trans· ogintersex·personer som en vestlig opfindelseog noget uafrikansk. Det indebærer også, atvisse afrikanske politikere og meningsdanneretilsyneladende støtter LGBTI·sagen, indtilinternationale belønninger er opnået, fordernæst at droppe sagen, der er upopulær ihjemlandet. Når vesten stiller bombastiske kravog gør rettigheder for seksuelle minoriteter til

en højprofileret mærkesag, kan det betyde, atellers moderate afrikanske meningsdanneretrækker sig fra samarbejdet.

FORANDRING MÅ PRIMÆRT KOMME

INDEFRA

Udefrakommende krav om tolerance hargenerelt ikke givet resultater i Afrika og harikke forbedret lesbiske, bøsser, biseksuelle,trans· og intersex·personers situation – snareretværtimod: Ofte bliver vold mod seksuelleminoriteter tolereret eller er ligefrem straffri,ligesom gamle koloniale love, som ikke harværet i brug i årevis, støves af for at rammedem.Det er kun de afrikanske lesbiske, bøsser,biseksuelle, trans· og intersex·personer selv,der kan afgøre, hvornår tidener inde til et mere offentligt opgør.Disse udfordringer stiller det internationalesamfund over for svære dilemmaer. Rapportenanbefaler derfor, at man giver moderateafrikanske politikere manøvrerum og ikkepresser dem til offentligt at vælge ”for ellerimod” seksuelle minoriteters rettigheder.Det er vigtigt at anerkende alle skridt i denrigtige retning, såsom afkriminalisering afhomoseksualitet eller adskillelse af kirke og stat.Det er også nødvendigt, at ønsket omforandring kommer fra afrikanerne selvog ikke efter pres fra vestlige stater ellerudenlandske ngo’er. Det er kun de afrikanskelesbiske, bøsser, biseksuelle, trans· og intersex·personers selv, der kan afgøre, hvornår tidener inde til et mere offentligt opgør. Liberaleagendaer skal ikke altid promoveres, da deti flere tilfælde medført en endnu sværeresituation for dem i de afrikanske lande.

MENNESKERETTIGHEDER VIA ERHVERVSLIVETDa EU og USA i 2012 genoptog handel medMyanmar efter mere end 20 års sanktioner,var det en forudsætning, at handel oginvesteringer i landet fremover sker medrespekt for menneskerettighederne. Institutfor Menneskerettigheder har i samarbejdemed blandt andre de britiske og danskeudenrigsministerier etableret et nationaltcenter i Yangon, som skal fremme enmenneskeretligt bæredygtig økonomiskudvikling i landet.Det er bare ét eksempel på, at menneske·rettigheder og erhvervslivet knyttes sammensom aldrig før. Institut for Menneskerettighederhar de seneste 15 år arbejdet med at styrkemenneskerettighederne gennem erhvervslivetsegne indsatser og gennem regulering vialovgivning.FAVNTAG MED STORE SPILLEREVi har gjort den erfaring, at det giver resultaterat samarbejde med de store aktører frem forat pege fingre ad dem. Derfor indgår institutteti partnerskaber med virksomheder som A. P.Møller·Mærsk og Novo Nordisk samt medudenlandske koncerner for at rådgive om,hvordan de kan bruge menneskerettighederneaktivt i deres arbejde.Sammen med Nestlé udgav vi i december2013 en rapport, som analyserer menneske·rettighedsarbejdet i koncernen: Hvad er opnået,hvad er lært, og hvad skal der ske fremadrettet?

Både vi og Nestlé har fået mange henvendelserfra andre firmaer i hele verden, som ser frem tilat lære af erfaringerne. De store virksomhederved nu, at de også har et ansvar, og instituttethjælper virksomhederne til at respekteremenneskerettighederne.HJÆLP TIL INTERNATIONALT ANSVARInstitut for Menneskerettigheder arbejderogså med statslige og internationale aktører.FN nedsatte i juni 2011 Arbejdsgruppen forMenneskerettigheder og Erhverv, som beståraf fem internationale eksperter, heraf en fraInstitut for Menneskerettigheder. Gruppenhar til opgave at fremme FN’s Retningslinjerfor Menneskerettigheder og Erhverv, somskal sikre, at virksomheder ikke begår brud påmenneskerettighederne.

SYNERGIER MELLEM UDVIKLINGSARBEJDE OGMENNESKERETTIGHEDERI 2013 afsluttede Institut for Menneske·rettigheder en udredning for Udenrigs·ministeriet om synergier og sammenhænge iDanmarks udviklingsbistand. Den undersøgte,hvordan Danmark kan styrke indsatsen formenneskerettigheder i de internationaleorganisationer som for eksempel FN og EU.Undersøgelsen er første skridt på vejen moden mere strømlinet og effektiv indsats fradansk side, og den kan tjene som inspiration forUdenrigsministeriets arbejde for at fastholdeDanmark i en førerposition på den internationalemenneskerettighedsscene. Studiet undersøger,hvordan multilaterale organisationer – FN, EUog andre – kan bruges til at guide og styrkegennemførelse af menneskerettighederne iDanmarks samarbejdslande.Udredningen viser, at de danske udviklings·projekter, trods en god sammenhæng medden danske menneskerettighedsstrategi,sjældent trækker på internationale menneske·rettighedsstandarder og ·mekanismer.Projekterne er præget af pragmatisme ogtilpasning til lokale kontekster. Begge deleer gode principper, men Danmark går glip afpotentielle synergieffekter, der kunne opnås,hvis de lokale projekter var tydeligere knyttet tilinternationale strategier.

POTENTIELLE SYNERGIER• Organisationer med et smalt fokus, foreksempel hiv/aids eller arbejde mod tortur,er typisk bedre til at anvende og integreredet internationale system og menneske·rettighedsstandarderne i deres arbejde endorganisationer med et bredere sigte.• De nationale menneskerettighedsinstitutionerer oplagte at støtte i partnerlande. Det kanskabe sammenhæng mellem internationaleog nationale mål for menneskerettigheder.Potentialet er dog langt fra indfriet.• Der har vist sig succesfuldt at arbejde medtemaer på tværs af lande (sådan som foreksempel DIGNITY gør det med tortur, ogIWGIA gør det med oprindelige folk).DIPLOMATI OG MENNESKERETTIGHEDERUndersøgelsen analyserer også stemme·mønstre i FN. Det viser sig, at lande, somDanmark støtter, ofte stemmer modsatDanmark. Det skyldes dog ikke, at dansk støttefår lande til at blive kritikere af Danmark, mensnarere, at Danmark ikke lader støtte gå tilpolitiske venner, men til de lande, der lever optil Danmarks kriterier for at modtage støtte –typisk fattige lande i fjerne verdensdele.• Jo stærkere et internationalt netværkngo’erne har, jo bedre er de til at trækkepå viden og erfaringer fra internationaleorganisationer som FN og EU. Det er vitaltfor internationale donorer at etablere fora,hvor lokalsamfundene kan koordinere ogsamarbejde.

Instituttets indtægter i 2013 fordeler sig med 38,4 mio. kr. fra finans·loven (kernebevilling og ligebehandlingsbevilling vedrørende etnicitet,handicap og køn). 29,1 mio. kr. fra Samarbejdsaftalen med Udenrigs·ministeriet, 41,6 mio. kr. er andre tilskudsfinansierede aktiviteter, 14,8 mio.kr. indtægtsdækket virksomhed, 1,1 mio. kr. andre tilskudsfinansieredeforskningsaktiviteter samt 0,9 mio. kr. er øvrige indtægter. Af finanslovs·midlerne er 16,4 mio. kr. til ligebehandlingsarbejde inden for køn, etnicitetog handicap. Indtægterne i 2013 er steget med 6,5 mio. kr. i forhold tilindtægterne i 2012 og kan primært tilskrives en forøgelse på 1,1 mio. kr.på andre tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter, 2,2 mio. kr. på andretilskudsfinansierede aktiviteter samt 2,3 mio. kr. på indtægtsdækketvirksomhed.

DANMARKS MENNESKERETLIGE FORPLIGTELSERDanmark har tilsluttet sig menneskeretlige forpligtelser bådenationalt og internationalt. Nationalt beskytter grundloven enrække centrale menneskerettigheder. Internationalt har Danmarkindgået en række aftaler (konventioner/traktater) om beskyttelseaf menneskerettigheder. Disse aftaler hører under forskelligeorganer, særligt FN, Europarådet og EU.TO FORMER FOR RETTIGHEDERDer findes to former for rettigheder:De civile og politiske rettigheder, som for eksempel ytringsfrihed,forsamlingsfrihed og retten til en retfærdig rettergang.De økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som foreksempel retten til sundhed og retten til en tilstrækkeliglevestandard.