LIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 47: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af Det Centrale Personregister (Tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilhørende det andet køn), fra økonomi- og indenrigsministeren

Indholdsfortegnelse1. Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning ............................................... 32. Transkønnede og transseksualitet.............................................................................. 53. Behandling af transkønnede ...................................................................................... 73.1. Overordnet beskrivelse af behandlingsfaserne ................................................... 73.2. Rammer for behandling ...................................................................................... 93.3. Nærmere om behandlingstilbud til personer under 17-18 år.............................. 93.4. Nærmere om behandling af personer over 17-18 år ......................................... 103.5. Behandling i udlandet....................................................................................... 194. Gældende dansk ret om juridisk kønsskifte ............................................................ 204.1. Anerkendelse af kønsskifte efter sundhedslovgivningen ................................. 204.2. CPR-lovgivningen ............................................................................................ 214.3. Navneloven....................................................................................................... 234.4. Paslovgivningen ............................................................................................... 255. Danmarks internationale forpligtelser ..................................................................... 266. Udenlandsk ret......................................................................................................... 366.1. Argentina .......................................................................................................... 366.2. Portugal ............................................................................................................ 376.3. Sverige .............................................................................................................. 376.4. Tyskland ........................................................................................................... 396.5. Island ................................................................................................................ 406.6. Storbritannien ................................................................................................... 406.7. Nederlandene .................................................................................................... 416.8. Norge ................................................................................................................ 417. Tilkendegivelser fra interesseorganisationer ........................................................... 438. Modeller for juridisk kønsskifte .............................................................................. 448.1. Indledende bemærkninger om familieformer ................................................... 458.2. Opsummering af den gældende ordning .......................................................... 468.3. Model for juridisk kønsskifte uden krav om lægefaglig udredning ellerbehandling ............................................................................................................... 468.4. Modeller for juridisk kønsskifte med krav om lægefaglig udredning, men ikkebehandling ............................................................................................................... 498.5. Overvejelser om en model for juridisk kønsskifte med krav om lægefagligudredning og behandling ......................................................................................... 518.6. Vurdering af modellerne i forhold til EMRK................................................... 529. Lovgivningsmæssige, administrative og økonomiske konsekvenser af model 1-3 549.1. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ........................................................ 549.2. Økonomi- og Indenrigsministeriet ................................................................... 589.3. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold .................. 599.4. Justitsministeriet ............................................................................................... 6910. Sammenfatning...................................................................................................... 742

1. Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætningArbejdsgruppen om juridisk kønsskifte blev nedsat i januar 2013. Arbejds-gruppens kommissorium lyder således:”BaggrundDet fremgår af regeringsgrundlaget fra 2011, at regeringen vil ”under-søge reglerne om kønskorrigerende behandling, herunder muligheder-ne for at foretage juridisk kønsskifte uden krav om kirurgiske ind-greb”. Initiativet er en del af regeringsgrundlagets afsnit om seksuelligestilling.For at en kønskorrigerende behandling kan medføre kønsskifte meddertil hørende juridiske konsekvenser forudsættes i dag i Danmarkindgreb, hvorved kønskirtlerne fjernes kirurgisk. Et kønsskifteforløber en sundhedsfagligt kompleks og indgribende behandling, som nogletranskønnede pga. risici og bivirkninger enten ikke ønsker at gennem-gå, eller af helbredsmæssige årsager m.v. ikke kan gennemgå. Dissetranskønnede opnår således ikke rettigheder som det køn, de identifi-cerer sig med, hvilket de oplever giver anledning til en række udfor-dringer i deres hverdag.Initiativets sigte er at undersøge mulighederne for juridisk kønsskifteuden krav om, at kønskirtlerne varigt skal være fjernet kirurgisk. Derer i den forbindelse behov for at kortlægge de eksisterende behand-lingstilbud, herunder kønskorrigerende behandling modtaget af dan-skere i udlandet.Spørgsmålet om kønsskifte kan ikke isoleret ses ud fra sundhedsfagli-ge betragtninger, idet et kønsskifte, der anerkendes juridisk, har enrække afledte effekter, blandt andet i relation til adgangen til nyt CPR-nummer, kønsmarkering i pas og anden identifikation m.v., rettighederi ligebehandlingslovgivningen og ligestillingsloven, navneændring ogfastsættelse af forældreskab m.v. Undersøgelsen skal derfor kortlæggesammenhængene mellem relevante love og afdække konsekvenserneaf ændrede kriterier for, om eller hvilken kønskorrigerende behandlingder skal lægges til grund for, at kønsskiftet kan anerkendes juridisk.Det gælder ikke blot de juridiske, administrative og økonomiske kon-sekvenser. Undersøgelsen skal også knytte sammenhænge til afledteetiske aspekter af ændrede kriterier for juridisk kønsskifte, f.eks. i for-hold til muligheden for at opnå graviditet eller blive biologisk far, ef-ter at man formelt har skiftet køn. Undersøgelsen skal endvidere tagehøjde for aspekter som følge af kønsskiftebehandlinger foretaget i ud-landet.Der nedsættes på den baggrund en tværministeriel arbejdsgruppe medfølgende opgaver:

Arbejdsgruppens opgaver1. Behandlingstilbud til transkønnedeArbejdsgruppen skal beskrive den sundhedsfaglige behandling aftranskønnede i Danmark på Sexologisk Klinik (på Rigshospitalet)samt hos praktiserende læger og speciallæger. Herunder også behand-ling af personer under 18 år. Endvidere skal arbejdsgruppen i relevantomfang angive, hvilke former for kønskorrigerende behandling dan-skere modtager i udlandet.2. Gældende retArbejdsgruppen skal navnlig beskrive og analysere gældende retvedr.:-Kønsskifte-Paslovgivningen-CPR-lovgivningen-Familieretlig lovgivning, herunder navnelovgivningen-Ligebehandlingslovgivningen og ligestillingslovenHerunder også internationale konventioner m.v. på området, blandtandet ved inddragelse af arbejdet i Europarådet.Beskrivelsen skal også omfatte sammenhænge mellem de nævnte lov-områder.3. Udenlandske erfaringerArbejdsgruppen skal beskrive erfaringer fra andre lande, hvor det ikkeforudsætter kirurgiske indgreb at opnå kønsskifte i juridisk forstand.Arbejdsgruppen skal selv afgrænse relevante lande.4. Modeller for kønsskifteArbejdsgruppen skal opstille og vurdere modeller for, at et kønsskiftekan anerkendes juridisk på baggrund af forskellige niveauer forkønskorrigerende behandling, og analysere de afledte konsekvenser iforhold til de ovennævnte retsområder samt evt. andre relevante om-råder såsom ret til sociale ydelser, kønsspecifikke behandlinger isundhedsvæsenet, værnepligt m.v.Herunder skal arbejdsgruppen beskrive og vurdere administrative ogøkonomiske konsekvenser af de enkelte modeller og angive de etiskeovervejelser, som de enkelte modeller efter arbejdsgruppens opfattelsemåtte give anledning til.Det er en forudsætning, at de enkelte modeller samlet set ikke medfø-rer offentlige merudgifter.

Arbejdsgruppens sammensætningArbejdsgruppen sammensættes af repræsentanter fra følgende mini-sterområder:Justitsministeriet (formand)Ministeriet for Sundhed og ForebyggelseMinisteriet for Ligestilling og KirkeØkonomi- og IndenrigsministerietSocial-, Børne- og IntegrationsministerietArbejdsgruppen sekretariatsbetjenes af Justitsministeriet med bidragfra relevante fagministerier.Arbejdsgruppen kan inddrage ekspertise i sit arbejde og efter behovnedsætte mindre arbejdsgrupper.Proces for arbejdetArbejdsgruppen afslutter arbejdet inden udgangen af 2013, således atder i regeringen kan tages stilling til, om der som opfølgning på arbej-det skal fremsættes lovforslag i foråret 2014.”Arbejdsgruppen havde på tidspunktet for rapportens afgivelse følgendesammensætning:Kontorchef Anette Arnsted, Justitsministeriet (formand)Kontorchef Malene Vestergaard, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte-gration og Sociale ForholdFuldmægtig Jane Vinther Brøndum, Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-tegration og Sociale ForholdFuldmægtig Trine Ingemansen, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integra-tion og Sociale ForholdAfdelingschef Helle Birkman Smith, Økonomi- og IndenrigsministerietKonsulent John Erik Pedersen, Ministeriet for Sundhed og ForebyggelseEnhedschef Anne Mette Dons, SundhedsstyrelsenFuldmægtig Kristina Ravn, Justitsministeriet, har fungeret som arbejds-gruppens sekretær.2. Transkønnede og transseksualitetDer eksisterer en række forskellige begreber for personer, der i forskelliggrad optræder, fremstår eller opfatter sig selv som tilhørende et andet kønend deres biologiske køn.

Denne rapport vedrører personer, som oplever et udtalt misforhold mellemderes biologiske køn og det oplevede køn (det køn, som de identificerer sigmed). Rapporten anvender begrebet transkønnede om denne gruppe perso-ner. Rapporten beskæftiger sig således ikke med personer, der udtrykkersig som et andet køn end det biologiske køn uden at opleve sig som tilhø-rende dette andet køn.Transkønnethed er således primært et spørgsmål om identitet og ikke etspørgsmål om seksualitet. Transkønnethed er ikke en sygdom, men mangesøger lægelig behandling for at komme til at ligne det foretrukne køn mestmuligt. Ofte har transkønnede en både problematisk og smertefuld ople-velse af ikke at høre til noget sted, og den heraf følgende ensomhedsfølelsekan give grundlag for depressioner og andre diagnosticerbare tilstande in-den for psykiatrien.Nogle – men ikke alle – transkønnede opfylder kriterierne for at blive di-agnosticeret som transseksuel.Det er et grundlæggende princip i lægeligt arbejde, at der bør foreligge enfaglig relevant, korrekt og tilstrækkelig præcis diagnose, som kan udgøreen relevant og valid faglig indikation for at iværksætte den behandling,som personen ønsker. Uden diagnostisk udredning vil det normalt værefagligt uansvarligt at behandle. Diagnosen danner ikke alene grundlag forden faglige udredning og den kønsmodificerende behandling, men også forden efterfølgende kontrol og forebyggende indsats over for den transsek-suelle. En diagnose sammenfatter resultatet af den faglige udredning, dvs.angiver årsagen til behandlingen (indikationen), så der kan tilbydes en re-levant behandling på et fagligt forsvarligt grundlag.Danmark følger WHO’s diagnoseklassifikation ICD-10, hvor transseksua-litet indgår i gruppen ”kønsidentitetsforstyrrelser” under et afsnit, der om-handler en række tilstande og adfærdsmønstre af klinisk betydning, somoftest er vedvarende, og som fremtræder som udtryk for personens karak-teristiske livsstil og holdning til sig selv og andre.Diagnosen F64.0 Transseksualitet karakteriseres i WHO’s ICD-10 klassi-fikation ved ”et ønske om at leve og blive anerkendt som et medlem af detmodsatte køn, sædvanligvis ledsaget af en følelse af ubehag eller util-strækkelighed ved egne anatomiske kønskarakteristika og et ønske omhormonbehandling eller kirurgisk behandling for at ændre disse i retning afdet foretrukne køn”.6

Der eksisterer ikke tal for, hvor mange transkønnede, der er i Danmark. Dehidtidige internationale skøn viser, at det er en lille del af en befolkning,der er transseksuelle, og andelen varierer kraftigt i de forskellige undersø-gelser: mellem 1:30.000 og 1:10.000 for mand til kvinde og mellem1:100.000 og 1:30.000 for kvinde til mand. Der findes studier, som viser,at antallet er stigende.3. Behandling af transkønnede3.1. Overordnet beskrivelse af behandlingsfaserneFor en transkønnet, der ikke ønsker behandling i sundhedsvæsenet og ikkeønsker navneændring svarende til det oplevede køn eller mulighed for æn-dret kønsbetegnelse i sit pas, jf. punkt 4.3 og 4.4, er det ikke nødvendigt atfå stillet en diagnose. Der kan være behov for rådgivning og støtte, så dentranskønnede bedre kan håndtere sin livssituation. Det kan foregå gennemden praktiserende læge. Ofte vil den transkønnede begynde eller fortsætteet hverdagsliv som sit oplevede køn.Såfremt behandling med medicin eller kirurgi ønskes, er første trin at stillediagnosen transseksuel, jf. punkt 2 ovenfor. Det er en højt specialiseretfunktion i det offentlige sygehusvæsen at stille diagnosen.Formålet med udredning af kønsidentitetsproblemer er at opnå en afklaringaf, om der foreligger en transseksuel tilstand og udelukke psykiatrisk ogsomatisk sygdom, som kan kontraindicere behandlingen.Den korrekte diagnose er endvidere en forudsætning for, at en læge kanudvise omhu og samvittighedsfuldhed i sin behandling med hormoner ogkirurgi. For at stille diagnosen transseksuel og give den pågældende ad-gang til behandlingstilbud, er det i Danmark ikke tilstrækkeligt, at perso-nen selv mener at være transseksuel. I lande, som vi normalt sammenligneros med, er der ligesom i Danmark et generelt krav om, at der indgår ettværfagligt kompetent behandlingsteam i udredning og behandling aftransseksuelle1.

Når det ved udredning er fundet, at personen er transseksuel, kan personentilbydes en række vederlagsfri behandlinger, herunder medicinske og ki-rurgiske, i det offentlige sundhedsvæsen. Disse behandlinger tilbydes kunpersoner med diagnosen transseksuel. Kønsskifte kan herefter ske til dengrad, som den pågældende ønsker, når betingelserne herfor i øvrigt er op-fyldt.Hormonbehandling vil ofte være den første behandling, der tilbydes medhenblik på, at den pågældende kan få det ønskede køns ydre fysiske ogpsykiske karakteristika. Behandlingen medfører sædvanligvis irreversible(ikke-genoprettelige) ændringer, og en grundig udredning før behandlin-gen er derfor vigtig. Udredning før en hormonbehandling omfatter blandtandet en grundig psykiatrisk/psykologisk vurdering varetaget af en psykia-ter med særlig dokumenteret erfaring på området for at udelukke psykia-trisk eller anden sygdom, som kontraindicerer behandlingen. I særdelesheder det et krav, at der skal være tale om et ønske, der har været til stedegennem længere tid. Det skal undersøges, om der er forhold hos personen,der gør en behandling risikabel, som f.eks. overvægt, tidligere blodprop-per, sukkersyge eller forhøjet blodtryk. Lægen skal lave en konkret risiko-vurdering og vurdere, om det er forsvarligt at begynde behandlingen. Derstilles særlige krav til udredningen af unge under 18 år, jf. punkt 3.3 ne-denfor.Samme krav stilles før kønskorrigerende kirurgi, fx fjernelse af bryster,indsættelse af brystimplantater eller operation af strubehovedet.Kønsskifteindgreb i form af kastration forudsætter efter sundhedsloven2tilladelse fra Sundhedsstyrelsen, jf. nærmere herom punkt 3.4.3. Dette lov-krav skyldes, at der er tale om et omfattende og irreversibelt indgreb. For-løbet mod kastration indledes med et observationsforløb på baggrund af enhenvisning fra en læge, ofte den transseksuelles egen læge. Observations-forløbet finder i dag udelukkende sted på Sexologisk Klinik på Rigshospi-talet. Et typisk observationsforløb strækker sig for tiden sædvanligvis overomkring 2 år.Det er efter sundhedsloven en betingelse for at opnå tilladelse til kastrationmed henblik på kønsskifte, at ansøgerens nuværende genitale køn medfø-rer betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse. Derudover forud-

sættes det blandt andet, at ansøgerens ønske om kønsskifte er vedholdende,og at ansøgeren kan overskue konsekvenserne af et kønsskifte.Kastration er i sig selv ikke tilstrækkelig grundlag for anerkendelse af etkønsskifte med deraf følgende skift af personnummer mv. (juridisk køns-skifte).Behandlingstilbuddene til personer henholdsvis under og over 17-18 år ernærmere beskrevet i punkt 3.3 og 3.4. Den juridiske anerkendelse af etkønsskifte er behandlet i punkt 4.3.2. Rammer for behandlingI henhold til sundhedslovens § 208 fastsætter Sundhedsstyrelsen krav tillands- og landsdelsfunktioner, herunder til placeringen af lands- og lands-delsfunktioner på regionale og private sygehuse, efter høring af det rådgi-vende udvalg for specialeplanlægning. Sundhedsstyrelsen godkender her-under lands- og landsdelsfunktioner på regionale og private sygehuse ogfastsætter nærmere regler om visitation af patienter til behandling på disseafdelinger efter høring af udvalget. Formålet med specialeplanlægningener blandt andet at øge kvaliteten i det danske sundhedsvæsen og skabesammenhæng mellem sundhedsfaglig erfaring, kvalitet og volumen på bå-de individ-, enheds- og sygehusniveau. Borgerne skal derfor gennem plan-lægningen af, hvor og på hvilket grundlag forskellige funktioner kan vare-tages, sikres ensartet behandling af høj kvalitet uanset tid og sted.Ifølge Sundhedsstyrelsens specialeplan er lægefaglig behandling af trans-seksualitet en højt specialiseret funktion i gynækologi/obstetrik og plastik-kirurgi på Rigshospitalet i samarbejde med den højtspecialiserede funktionved Sexologisk Klinik i Region Hovedstaden, som vurderer indikationenfor kønsskifteindgreb.Sexologisk Klinik er den eneste sygehusafdeling, der har ansøgt og pågrund af sin høje ekspertise er blevet godkendt af Sundhedsstyrelsen til atvaretage observationsforløb for personer, som søger kønsskifte.3.3. Nærmere om behandlingstilbud til personer under 17-18 årDer er meget tilbageholdenhed med at tilbyde irreversible medicinske ogkirurgiske indgreb til børn og unge under 18 år, idet barnet/den unge stadiger under såvel fysisk som psykisk udvikling.9

I offentligt regi tilbydes unge under 17 år og deres forældre derfor i dagalene rådgivende og støttende samtaler på Sexologisk Klinik, indtil de på-gældende ved 17 års alderen kan påbegynde et observationsforløb, jf.punkt 3.4.2. Sexologisk Klinik har hidtil årligt fået henvist omkring 10 pa-tienter under 18 år på grund af kønsidentitetsproblemer.Patientombuddet har ved en afgørelse offentliggjort den 1. november20123vurderet, at en plastikkirurg på en privatklinik har handlet undernormen for almen faglig standard ved kirurgisk at fjerne brysterne hos en15-årig biologisk kvinde uden den fornødne udredning. Patientombuddetudtalte i den forbindelse følgende:”i forbindelse med behandling af kønsidentitetsproblemer blandt ungemennesker er [det] særdeles vigtigt, at få udelukket, om patientenskulle have andre mulige differentialdiagnoser. Derudover er der hosdisse patienter i mange tilfælde en psykiatrisk comorbiditet, som deter vigtigt at forholde sig til, inden en eventuel behandling iværksættes.Der skal derfor efter nævnets opfattelse, inden foretagelse af irrever-sible operative indgreb som led i en kønsskifteproces, foranlediges el-ler indhentes eksisterende oplysninger om psykiatrisk og sexologiskudredning.”Sexologisk Klinik er ved at udvikle et udrednings- og behandlingstilbudsærligt målrettet unge transseksuelle i samarbejde med specialister i børne-sygdomme, vækst og reproduktion, gynækologi, plastikkirurgi og børne-og ungdomspsykiatri. Sundhedsstyrelsen og Sexologisk Klinik er i tæt dia-log herom. Behandlingen kan blandt andet omfatte pubertets-stop behand-ling, hvilket udskyder puberteten for ganske unge, og hormonbehandlingtil personer, som har overstået puberteten.3.4. Nærmere om behandling af personer over 17-18 årDe nuværende behandlingstilbud i offentligt regi til personer over 17-18 åromfatter personer, der er eller bliver diagnosticeret som transseksuelle, jf.punkt 2. Behandlingen følger principperne i de internationale ”Standardsof Care”4.

3.4.1. Henvisning, forvisitation og udredningAlle patienter, der bliver henvist til Sexologisk Klinik, bliver vurderet ogenkelte bliver afvist uden at blive set på klinikken, hvis de ikke skønnes athave kønsidentitetsproblemer. Alle andre bliver indkaldt til en første sam-tale, der har til formål at afdække, hvori patientens problem består. Patien-ten ses af både psykiater og psykolog, som foretager diagnostiske inter-views og test, ligesom oplysninger fra tidligere behandlinger, kommuner,skoler mv. indhentes. Behandlerne på Sexologisk Klinik vurderer i fælles-skab, hvilke diagnostiske overvejelser der måtte være, samt hvilke behand-lingstiltag der er egnede til patienten. Hvis patienten har ønske omkønsmodificerende indgreb, herunder kastration og hormonbehandling,påbegyndes et observationsforløb, medmindre der umiddelbart er forhold,der taler imod (f.eks. aktuelt misbrug eller aktuelle større ubehandledepsykiske eller sociale problemer). Hvis det vurderes, at der ikke er tale omen transseksuel tilstand, vil patienten blive afsluttet eller tilbudt rådgivendesamtaler.3.4.2. Observationsforløb, plastikkirurgi og hormonbehandlingObservationsforløbet varetages af et multidisciplinært team, som består afpsykiatriske, psykologiske, gynækologiske og plastikkirurgiske ekspertermed viden om transseksualitet. Formålet hermed er at sikre en kontinuerligkoordineret indsats for patienten.Sexologisk Klinik har indtil årsskiftet 2012-2013 primært varetaget udred-ning og behandling af personer, som har henvendt sig med henblik påkønsskiftebehandling i form af kastration.Siden 1. januar 2013 har Sexologisk Klinik også modtaget patienter medkønsidentitetsproblemer, som ønsker anden kønsmodificerende behandlingend kastration. Sexologisk Klinik har således som et pilotprojekt tilbudt al-le patienter med kønsidentitetsproblemer et standardiseret udredningsfor-løb på et halvt år, hvori indgår:------Månedlige samtaler med psykologer og psykiatere.Psykologiske test og standardiserede psykiatriske udredninger.Social anamnese.Indhentning af papirer fra tidligere behandlere, evt. kontakt med de so-ciale myndigheder.Pårørendesamtale med forældre eller andre nære familiemedlemmer.Laboratorieundersøgelser af kønshormoner, kromosomanalyse mm.11

I denne periode møder patienten til samtaler mindst én gang om måneden,og der foretages kromosomanalyse, måling af kønshormonniveau og le-gemlig undersøgelse. I forløbet indgår også samtale med pårørende samtyderligere psykologiske test.Patienten lever og klæder sig endvidere i denne periode som det oplevedekøn og opnår dermed en ”real life experience”. Samtalerne bruges til at gi-ve patienten mulighed for at reflektere over, hvorvidt kirurgisk og medi-cinsk kønsskifte er det, vedkommende ønsker. Endvidere behandles even-tuel psykisk sygdom, og der rådgives om de problemer, der kan opstå somfølge af kønsskifte.Som afslutning på det første halve års udredningsforløb afholdes beslut-ningskonference med henblik på stillingtagen til, om der er grund til at gåmod patientens ønske om kønsskifte, om yderligere observation er nød-vendig, eller om patienten kan henvises til f.eks. hormonbehandling medhenblik på kønsskifteoperation (kastration), jf. nærmere herom i punkt3.4.3. Hvis patienten ikke kan tilbydes kønsmodificerende behandling, til-bydes rådgivende samtaler, eller forløbet afsluttes.Hvis observationsforløbet viser, at patienten har et vedvarende ønske omkønsmodificerende indgreb, hvis diagnosen transseksualitet bestyrkes afforløbet og undersøgelserne, og hvis der ikke er fundet kontraindikationermod at gå videre, henviser Sexologisk Klinik den pågældende til viderebehandling. Biologiske kvinder, som ønsker kønsskifte til mand, henvisestil Klinik for Plastikkirurgi og Brystkirurgi for fjernelse af brysterne(mastektomi), og begge køn henvises til behandling med det modsattekøns hormoner (testosteron/østrogen) på Gynækologisk Klinik på Rigs-hospitalet.Feminiserende/maskuliniserende kønshormonbehandling vil medføre enrække fysiske ændringer. De fleste fysiske ændringer vil forekomme i lø-bet af to år, men ændringerne og den nøjagtige tidslinje for effekten kanvære meget varierende.Hos en kvinde, som ønsker at være mand, er de fysiske ændringer dyberestemme, forstørrelse af klitoris, vækst i ansigts- og kropsbehåring, ophør afmenstruation, mindre brystvæv og mindre kropsfedt i forhold til muskel-masse. Hos en mand, som ønsker at være kvinde, er de fysiske ændringer12

brystvækst, nedsat potens (erektil funktion), nedsat testikelstørrelse, nedsatlibido og mere kropsfedt i forhold til muskelmasse.De sekundære kønskarakteristika som ændret skæg- og hårvækst, dyberestemme og forstørrelse af adamsæble for kvinde til mand og brystdannelsefor mand til kvinde vil være irreversible.Der er begrænset viden om de psykiske virkninger af kønshormonbehand-ling. Det er således meget vanskeligt at afgøre, hvilke psykiske ændringereller fund der skyldes hormonbehandling, og hvilke der skyldes terapi,ændret livsførelse mv., som finder sted i den periode, hvor hormonbehand-lingen begynder. Generelt kan hormonbehandling imidlertid påvirke dekognitive evner og seksualdriften. Det er ikke muligt at sige, om der er ir-reversible psykiske virkninger/bivirkninger af hormonbehandlingen somsådan.Sandsynligheden for optræden af bivirkninger af hormonbehandling er af-hængig af mange faktorer: medicinen selv, dosis, administrationsvej og pa-tienten selv. Det er derfor umuligt at forudsige, om en bivirkning vil op-træde.Nogle af de bivirkninger, som kan optræde ved behandling med mandligtkønshormon (testosteron), er blødningsforstyrrelser, øget svedtendens ogændret lugt, muskel- og ledsmerter, ved høj dosering øget risiko for blod-propper i venesystemet, let øget risiko for hjertekarsygdom, dvs. forhøjetblodtryk og blodprop i hjertet, lever- og nyrepåvirkning, vægtøgning ogdestabilisering af visse tilstedeværende psykiske sygdomme.Nogle af de bivirkninger, som kan optræde ved behandling med kvindeligtkønshormon (østrogen), er øget brystkræftrisiko, ved høj dosering øget ri-siko for blodpropper i venesystemet, let øget risiko for hjertekarsygdom,dvs. forhøjet blodtryk og blodprop i hjertet, leverpåvirkning, vægtøgning,påvirkning af stofskiftet og nedsat erektionsevne.Samlet set, det vil sige inkl. det første halve års udredningsforløb, strækkerobservationsforløbet sig typisk over omkring 2 år. Patienten møder til sam-taler med behandleren hver måned, og man observerer, hvordan patientenreagerer på hormonbehandlingen og den eventuelle fjernelse af bryster(mastektomi), samt om der stadig er et stabilt vedholdende ønske omkønsmodificerende indgreb, herunder kastration. Derefter afholder behand-lerne en anden beslutningskonference, hvor der tages stilling til, om der er13

grund til at gå imod patientens ønske om kønsskifteoperation, herunder ka-stration.Mange forhold kan forlænge observationstiden, f.eks.:-Patienten skal have et stabilt fremmøde. Nogle patienter vælger at af-bryde kontakten i kortere eller længere tid.-Patienten kan have en overvægt, der umuliggør fjernelse af bryster(mastektomi), før vægttab har fundet sted. Der tages først endelig stil-ling til kønsskifteoperation, herunder kastration, når man i en periodehar kunnet observere, hvorledes patienten reagerer på den foretagnefjernelse af bryster (mastektomi).-Der kan gå flere måneder til år, før en patient beslutter sig for at levepå fuld tid som det oplevede køn.En del af de personer, der starter i et observationsforløb, ophører af sigselv undervejs.Teamet til behandling af transseksuelle har indgået et samarbejde med be-handlingsteam i Norge og Sverige. Det standardiserede udredningsforløbvil gøre det muligt at sammenligne behandlingerne i Norge, Sverige ogDanmark.Patienten kan efter et afsluttet observationsforløb ansøge Sundhedsstyrel-sen om tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, jf. straks neden-for.3.4.3. Kønsskifteoperation (kastration)Sundhedsstyrelsen kan give en person tilladelse til kastration med henblikpå kønsskifte, hvis ansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige li-delser eller social forringelse, jf. kønsskiftebekendtgørelsens § 5, jf. sund-hedslovens § 115, stk. 1. Kastration af personer under 21 år må ikke tilla-des, medmindre ganske særlige grunde taler for det, jf. sundhedslovens §115, stk. 3.Ved kastration forstås indgreb, hvorved kønskirtlerne fjernes, eller behand-ling, hvorved de varigt sættes ud af funktion, jf. sundhedsloven § 104.En person kan også få tilladelse til kastration, hvis ansøgerens kønsdriftudsætter denne for at begå forbrydelser, jf. § 115, stk. 2. Denne rapportomhandler ikke denne situation.

Efterfølgende er der mulighed for at tildanne ydre genitalier (kønsorganer).Biologisk fødte mænd får tildannet vagina (skede) i forbindelse med ka-stration. Biologisk fødte kvinder har mulighed for indlæggelse af testikel-proteser i de store kønslæber, samt metaoidplastik (fridissekering fra køns-benet af den på grund af testosteronbehandlingen forstørrede klitoris, såden kan syne større og fungere som en lille penis) eller falloplastik (tildan-nelse af en penis af hud og væv fra f.eks. underarm).De seneste år har Sundhedsstyrelsen godkendt indstillinger fra Rigshospi-talet til at få falloplastik foretaget på det offentliges regning i Belgien ihenhold til reglerne om højt specialiseret behandling i udlandet5. Meget fåoperationer af denne slags udføres på Plastikkirurgisk afdeling, Rigshospi-talet.Udgifterne i anledning af kastration godkendt af Sundhedsstyrelsen afhol-des af staten, jf. sundhedslovens § 246.3.4.4. Efterforløb på Sexologisk KlinikAlle patienter, der gennemgår kønsmodificerende indgreb, får tilbud om etefterforløb på Sexologisk Klinik med henblik på at følge op på eventuelleproblemer.Det samlede forløb på Sexologisk Klinik, jf. punkt 3.4.1-3.4.4, er skema-tisk skitseret på næste side.

3.4.5. VentetiderSexologisk Kliniks aktuelle ventetid fra modtaget henvisning til ambulantforundersøgelse er 4-8 uger.Gynækologisk Kliniks aktuelle ventetid fra modtaget henvisning til ambu-lant forundersøgelse er 4-6 uger.Gynækologisk Kliniks aktuelle ventetid fra modtaget henvisning til kastra-tion (kvinde til mand) er ca. 8-10 uger.Klinik for Plastikkirurgi og Brystkirurgi har ventetid for ambulant forun-dersøgelse/samtale om fjernelse af bryster (mastektomi) (kvinde til mand)og brystimplantater (mand til kvinde) på mellem 2 og 4 uger. Findes derikke kontraindikationer for indgrebet, er ventetiden indtil indgrebet kan fo-retages ca. 6 måneder. Ventetiden for ambulant forundersøgelse til tildan-nelse af mandligt og kvindeligt udseende kønsorganer er mellem 2 og 4uger. Findes der ikke kontraindikationer for indgrebet, er ventetiden, indtilindgrebet kan foretages, ca. 6-12 måneder.Sundhedsstyrelsens egen sagsbehandlingstid for behandling af ansøgningerom kastration er ca. 1 måned. Hertil skal lægges op til 1 år, som er den tid,det kan tage for Retslægerådet at afgive en udtalelse til brug for Sundheds-styrelsens afgørelse af, om kastration kan tillades. Retslægerådet inddragesi de sager, hvor Sexologisk Klinik afgiver en positiv indstilling til kastrati-on.3.4.6. Tilbud i praksissektoren og i privat regiSundhedsstyrelsens vejledning om kastration med henblik på kønsskifte(kønsskiftevejledningen)6beskriver proces og procedurer for at opnå ka-stration med henblik på kønsskifte.Der er i dag transseksuelle, der får hormonbehandling uden for det højt-specialiserede behandlingstilbud på Sexologisk Klinik.Sundhedsstyrelsen er ved at udarbejde en ny vejledning om udredning ogbehandling for kønsidentitetsproblemer og tilladelse til kønsskifte, somskal erstatte den eksisterende vejledning om kastration med henblik på6

kønsskifte. Den nye vejledning vil præcisere kravene til, hvordan lægerudviser omhu og samvittighedsfuldhed ved udredning og behandling aftranskønnede også i tilfælde, hvor personen ikke ønsker fuldt kønsskifte iform af kastration. Vejledningen henvender sig til alle læger i sundheds-væsenet. Den nye vejledning vil også omfatte udredning og behandling afunge under 18 år.Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at de læger, der i dag har myndige trans-seksuelle i hormonbehandling, indtil videre kan fortsætte med de patienter,de allerede behandler, forudsat at behandlingen som minimum overholderprincipperne i ”Standards of Care” hvad angår kontraindikationer, kontrolmed blodprøver og andre undersøgelser mv. Nye patienter og unge under18 år skal henvises til Sexologisk Klinik. Når Sundhedsstyrelsens nye vej-ledning foreligger, vil det være kravene i denne, der skal overholdes.3.5. Behandling i udlandetEn del transkønnede bosat i Danmark søger kønsskifteoperation, herunderkastration, i udlandet, primært Thailand. De betaler selv udgifterne i for-bindelse med operationen, men søger ofte opfølgende behandling, herun-der hormonbehandling hos praktiserende gynækologer eller i sygehusvæ-senet i Danmark.Baggrunden for at søge kønsskifteoperation i udlandet kan være ønsket omat undgå det forudgående udredningsforløb på Sexologisk Klinik, eller atSexologisk Klinik efter et gennemgået udredningsforløb har vurderet, atder ikke var eller ikke på det pågældende tidspunkt forelå det fornødnegrundlag for en kønsskifteoperation.Antallet af patienter, der behandles i udlandet på eget initiativ, kendes ik-ke. Sundhedsstyrelsen har i både 2012 og 2013 anerkendt kønsskifte for 7personer, der har fået foretaget kønsskifte i udlandet. Til sammenligninghar Sundhedsstyrelsen i 2012 og 2013 anerkendt kønsskifte for henholds-vis 8 og 45 personer, der har fået foretaget kønsskifteoperation i Danmark.Spørgsmålet om juridisk anerkendelse af et kønsskifte efter kønsmodifice-rende behandling i udlandet er nærmere behandlet i punkt 4.

4. Gældende dansk ret om juridisk kønsskifte4.1. Anerkendelse af kønsskifte efter sundhedslovgivningenJuridisk kønsskifte kan i Danmark opnås efter et fysisk kønsskifte i form afkastration, jf. nærmere herom i punkt 3.4.3.Sundhedsstyrelsen anerkender et kønsskifte efter ansøgning fra den pågæl-dende, når kastration er foretaget med henblik på kønsskifte, jf. kønsskif-tevejledningens punkt 3.3. Anerkendelsen sker på baggrund af oplysningerfra den læge/afdeling, som har foretaget indgrebene, samt ansøgeren selv.Det er en forudsætning for at anerkende et kønsskifte, at kastration er gen-nemført som følge af transseksualisme. For kønsskifte fra mand til kvindeer det et krav, at kønskirtlerne og penis er fjernet. For kønsskifte fra kvindetil mand er det en forudsætning, at æggestokkene er fjernet.Afgørelse om anerkendelse af et kønsskifte foretaget i udlandet beror på enkonkret vurdering, idet de ovennævnte betingelser dog altid skal være op-fyldt. Ansøgeren skal fremlægge en erklæring fra den opererende læge iudlandet samt en erklæring fra en dansk speciallæge i gynækologi, som harforetaget en klinisk undersøgelse af personen.Sundhedsstyrelsen har fra 2007 og indtil nu anerkendt kønsskiftefor 61 personer med dansk cpr.nr., herunder kønsskifte foretaget iudlandet:2007:3 mand til kvinde og 2 kvinde til mand - i alt 5 anerkendelser2008:4 mand til kvinde og 1 kvinde til mand - i alt 5 anerkendelser2009:3 mand til kvinde og 4 kvinde til mand - i alt 7 anerkendelser2010:1 mand til kvinde og 0 kvinde til mand - i alt 1 anerkendelse2011:8 mand til kvinde og 8 kvinde til mand - i alt 16 anerkendelser2012:8 mand til kvinde og 7 kvinde til mand - i alt 15 anerkendelser2013:6 mand til kvinde og 6 kvinde til mand - i alt 12 anerkendelser

Ansøgerens situation herefter er beskrevet som følger i pkt. 3.3 i kønsskif-tevejledningen:”Ansøgeren kan få ændret sit fornavn i overensstemmelse med sit nyekøn. (…)Herefter har ansøgeren mulighed for at udstedt pas, kørekort, fød-selsattest og lignende legitimationsdokumenter med sit nye køn, navnog personnummer.Ansøgeren betragtes således på alle måder som en person af det nyekøn.”4.2. CPR-lovgivningenDet fremgår af CPR-lovens7§ 3, stk. 6, at indenrigs- og sundhedsministe-ren (nu økonomi- og indenrigsministeren) fastsætter regler om person-nummerets opbygning.Nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse om folkeregistrering m.v.8Detfremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen, at personnummeret består af 10cifre, hvoraf de første seks angiver personens fødselsdag, begyndende medfødselsdatoen, derefter fødselsmåneden og til slut fødselsåret uden angi-velse af århundrede. De sidste fire cifre i personnummeret er et løbenum-mer, hvis sidste ciffer er lige for kvinder og ulige for mænd, jf. bekendtgø-relsens § 1, stk. 2.Det fremgår af CPR-lovens § 3, stk. 5, at økonomi- og indenrigsministeren”tildeler nyt personnummer til personer ved fejl i de oplysninger, der ind-går i deres personnummer”. Der er ikke i øvrigt regler i CPR-lovgivningen, der regulerer spørgsmålet om nyt personnummer i forbin-delse med kønsskifte. Der er således alene hjemmel til at tildele et nyt per-sonnummer til en person ved fejl i de oplysninger, der indgår i vedkom-mendes personnummer. Sådanne fejl kan blandt andet vedrøre køn.Af bemærkningerne til CPR-lovens § 3, stk. 5, jf. lovforslag nr. L 3, Folke-tingstidende 1999-2000, tillæg A, side 21, fremgår følgende:”Bestemmelsen i stk. 5 vil i overensstemmelse med hidtidig fast prak-sis også betyde, at personer, der har gennemgået en kønsskifteoperati-on, får tildelt et nyt personnummer, når Indenrigsministeriet [nu Øko-nomi- og Indenrigsministeriet] fra Civilretsdirektoratet [nu Sundheds-styrelsen] har fået meddelelse om, at kønsskiftet er helt afsluttet. Der-7

imod kan ændring af personnummeret ikke foretages alene på grund-lag af en persons angivelse af at føle sig mere som en person af detmodsatte køn i forhold til det registrerede.”Af vejledning nr. 85 af 23. november 2006 om folkeregistrering, afsnit2.1.3, fremgår følgende om bestemmelsen:”Personer, der har gennemgået en kønsskifteoperation, får først tildeltet nyt personnummer, når Indenrigs- og Sundhedsministeriets [nuØkonomi- og Indenrigsministeriets] CPR-kontor fra Sundhedsstyrel-sen har fået meddelelse om, at kønsskiftet er helt afsluttet, uanset ombehandlingen har fundet sted i Danmark eller udlandet. Der vil såledesaldrig kunne ske en ændring af personnummeret, alene fordi den på-gældende oplyser at føle sig mere som en person af det modsatte kønend det registrerede. Der kan ligeledes ikke ske en ændring af person-nummeret for personer, der ikke har gennemgået et kønsskifte, mensom af statsforvaltningen har fået tilladelse til at bære et navn, der ik-ke er kønskorrekt, jf. § 13 i bekendtgørelse nr. 146 af 6. marts 2006om navne.Da det efter lovens § 3, stk. 5, kun er fejl i de oplysninger, der indgår idet tildelte personnummer, som kan begrunde et nyt personnummer,vil en person, hvis personnummer indeholder korrekte oplysninger omden pågældendes alder og køn, aldrig kunne få et nyt personnummeruanset baggrunden for ønsket herom, f.eks. ønsket om at sløre sin hid-tidige identitet, eller fordi et bestemt løbenummer anses for ulykkes-bringende.”Tildeling af nyt personnummer finder i praksis sted umiddelbart efter, atØkonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget meddelelse fra Sundheds-styrelsen om, at kønsskiftet er helt afsluttet. Den, hvis personnummer erblevet ændret, orienteres om, at personnummerændring har fundet sted,ved fremsendelse af en registerindsigt i de oplysninger, der er registreretom vedkommende i CPR, herunder såvel det tidligere tildelte personnum-mer som det nye personnummer.Når der tildeles et nyt personnummer til erstatning for et tidligere tildeltpersonnummer, vil det oprindelige personnummer blive stående i CPRmed en henvisning til det nye nummer. Det gælder i alle tilfælde, hvor dertildeles et nyt personnummer. Det nye nummer vil ligeledes indeholde enhenvisning til det oprindelige personnummer. Oplysningerne fra det oprin-delige nummer vil blive overført til det nye personnummer, hvorpå nye op-lysninger fremover vil blive registreret.

4.3. Navneloven4.3.1. FornavneI navneloven9skelnes der mellem forskellige typer af navne: Fornavne,mellemnavne og efternavne. Et fornavn er det eller de første navne i nav-nerækken, der sædvanligvis er det eller de navne, personen kaldes og ken-des under. Alle skal have et fornavn, jf. lovens § 12, stk. 1.Som fornavn kan man tage et navn, som er på den liste over godkendtefornavne, som Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen (tidligere Familiesty-relsen) har offentliggjort. Et fornavn fra listen kan tages uden godkendelse.Derudover kan man ansøge om at få godkendt et nyt fornavn, der ikkefremgår af listen over godkendte fornavne, jf. navnelovens § 13, stk. 1.Godkendes et nyt fornavn, optages navnet på listen over godkendte for-navne, og kan herefter tages af enhver.Listen over godkendte fornavne er opdelt i drenge- og pigefornavne. Etfornavn kan dog godkendes til både piger og drenge, hvis navnet ses at væ-re både et pige- og drengefornavn i Danmark eller udlandet.Det følger af navnelovens § 13, stk. 2, at et fornavn ikke må betegne detmodsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Et fornavn skal såle-des være kønskorrekt (drenge må ikke få pigefornavne og omvendt). Detfremgår af lovforarbejderne til bestemmelsen, at kravet om fornavneskønskorrekthed er et centralt træk inden for dansk og international navne-ret, der indebærer en række kommunikationsmæssige fordele i den prakti-ske navnebrug. Med kønsspecifikke fornavne kan man således på en enkelmåde fastslå, om en person er af han- eller hunkøn.Når Sundhedsstyrelsen har anerkendt, at en person har skiftet køn, jf.punkt 4.1, og vedkommende har fået et nyt cpr-nummer, jf. punkt 4.2, vilpersonen således skulle tage et fornavn, der er kønskorrekt i forhold til detnye køn.

4.3.2. Fornavne til transseksuelle og personer, der ganske måligestilles hermedTransseksuelle og personer, der ganske må ligestilles hermed, som ikkehar gennemført et egentligt kønsskifte, jf. punkt 4.1, kan under visse betin-gelser undtages fra kravet om, at et fornavn skal være kønskorrekt i for-hold til den der, skal bære navnet.Af navnelovens § 13, stk. 3, fremgår det, at ministeren for børn, ligestil-ling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om, at perso-ner, der er transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed, ikke er omfat-tet af forbuddet i stk. 2.I overensstemmelse hermed er det i navnebekendtgørelsen10bestemt, atSexologisk Klinik på Rigshospitalet til brug for vurderingen af, om der kangøres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsattekøn, vurderer, om ansøgeren er transseksuel eller ganske må ligestilleshermed (navnebekendtgørelsens § 13, stk. 1). Sexologisk Klinik afgiver ipraksis sin vurdering i form af en erklæring.Efter gældende praksis lægger Sexologisk Klinik ved vurderingen navnligvægt på, om ansøgeren gennem længere tid har levet som det andet køn,og om det skønnes, at navneskiftet vil forbedre ansøgerens livskvalitet væ-sentligt.Det kræver ikke et bestemt antal samtaler på Sexologisk Klinik, for at kli-nikken kan udfærdige en erklæring, men som oftest vil der være tale omminimum 2-3 samtaler. Ansøgeren behøver ikke at være i et observations-forløb eller være henvist til hormonbehandling. Sexologisk Klinik tagerudgangspunkt i det kendskab, klinikken måtte have til ansøgeren. Hvis an-søgeren tidligere har været vurderet eller set i klinikken, og klinikken haroplysninger nok, og det bekræftes, at ansøgeren lever på fuld tid som detandet køn, er dette tilstrækkeligt til, at Sexologisk Klinik kan afgive erklæ-ring.Ved samtalerne lægger Sexologisk Klinik vægt på at få beskrevet, oplystog dokumenteret, at ansøgeren lever på fuld tid som det modsatte køn, detvil sige går klædt og fremstår som det modsatte køn. Det betyder, at ansø-geren over for familie, arbejdskolleger og andre sociale kontakter præsen-terer sig som en person af det ønskede køn, bliver opfattet som sådan og10

har gjort det i et års tid. I forhold til fremtoning og påklædning tages derudgangspunkt i, at påklædning er individuel, og at mange mænd og kvin-der går i mere eller mindre kønsneutralt tøj. Sexologisk Klinik ser såledessamlet på, hvordan ansøgeren fremstår.Ud over samtaler med ansøgeren indhenter Sexologisk Klinik oplysningerfra tidligere behandlingsforløb og andre instanser og har om muligt samta-le med pårørende.Udredningen på Sexologisk Klinik foretages af psykolog og psykiater, derer specielt vidende indenfor feltet.Hvis vurderingen fra Sexologisk Klinik giver anledning til tvivl om, hvor-vidt en person er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed, kan derindhentes en supplerende udtalelse fra Retslægerådet, jf. navnebekendtgø-relsens § 13, stk. 2.Sager om undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsat-te køn, behandles af statsforvaltningen, jf. navnebekendtgørelsens § 13,stk. 3. Statsforvaltningen forelægger sagerne for Ankestyrelsen, Familie-retsafdelingen, jf. bekendtgørelsens § 22.Statsforvaltningen og Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen behandler år-ligt ca. 15 sager om navneændring for transseksuelle personer eller perso-ner, der ganske må ligestilles hermed.4.4. PaslovgivningenI danske pas angives pasindehaverens køn på baggrund af vedkommendescpr-nummer. Personer med lige endetal får således kønsbetegnelsen F, ogpersoner med ulige endetal får kønsbetegnelsen M.Når Sundhedsstyrelsen har anerkendt, at en person har skiftet køn, jf.punkt 4.1, meddeler styrelsen dette til Økonomi- og IndenrigsministerietsCPR-kontor, som tildeler den pågældende et nyt personnummer i CPR, jf.punkt 4.2. Herefter kan den pågældende få et (nyt) pas med en kønsbeteg-nelse, der passer til det nye cpr-nummer.I praksis foregår det således, at oplysningerne om tildeling af nyt person-nummer automatisk leveres videre til politiets såkaldte Index2 register, derbenyttes af alle politiets centrale systemer, herunder Det Centrale Pasre-gister. Det tidligere personnummer gemmes i historikken i Index2, således25

at oplysninger kan fremsøges ved søgning på enten det nuværende eller dettidligere personnummer.Ved udstedelse af nyt pas til personer, som har fået anerkendt et kønsskifteaf Sundhedsstyrelsen og er blevet tildelt et nyt personnummer, harpasmyndigheden således automatisk via Det Centrale Pasregister og CPRadgang til relevante oplysninger, herunder om der tidligere er udstedt pastil den pågældende person under det tidligere personnummer. At en pasan-søger har fået tildelt nyt personnummer medfører således ingen forskel isagsbehandlingen hos pasmyndigheden.Personer, som ikke har gennemgået en kønsskifteoperation, men som afSexologisk Klinik vurderes at være transseksuelle eller ganske ligestillededermed, kan i henhold til pasbekendtgørelsens11§ 4, stk. 5, få udstedt etpas, hvor den pågældendes køn er betegnet som X. Tilladelse til kønsbe-tegnelsen X meddeles af Rigspolitiet.Ordningen er i overensstemmelse med retningslinjerne fra InternationalCivil Aviation Organization (ICAO), hvorefter pasindehaverens køn angi-ves med F for kvinde (female), M for mand (male) eller X for uspecifice-ret.Såfremt vurderingen fra Sexologisk Klinik giver anledning til tvivl om,hvorvidt personen er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed, kanRigspolitiet indhente en supplerende udtalelse fra Retslægerådet, jf. pasbe-kendtgørelsens § 5, stk. 6.Betingelserne for at få kønsbetegnelsen X i passet svarer til betingelsernefor at blive undtaget fra kravet om, at et fornavn skal være kønskorrekt, jf.punkt 4.3.2, hvor gældende praksis for Sexologisk Kliniks vurdering ernærmere beskrevet.5. Danmarks internationale forpligtelserDanmark ses ikke at have påtaget sig internationale forpligtelser, der spe-cifikt vedrører juridisk kønsskifte.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Menneskerettighedsdomsto-len) har dog i flere af sine afgørelser haft lejlighed til at tage stilling til

spørgsmål vedrørende kønsskifte og behandlingsformer af relevans foremnet. Den følgende gennemgang tager derfor udgangspunkt i de relevan-te bestemmelser i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention(EMRK) og Menneskerettighedsdomstolens praksis i relation til disse.Danmarks øvrige internationale forpligtelser ses ikke på dette punkt atrække videre end beskyttelsen efter EMRK, og problemstillingen vil derfori det følgende alene blive vurderet i relation til EMRK.Retten til selvbestemmelse og privatlivEMRK artikel 8 har følgende ordlyd:”Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sithjem og sin korrespondance.Stk. 2. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen afdenne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og ernødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sik-kerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for atforebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sæde-ligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.”

Menneskerettighedsdomstolen har anerkendt, at retten til selvbestemmelseeller personlig autonomi er omfattet af privatlivsbegrebet i artikel 8. Men-neskerettighedsdomstolen anerkender endvidere, at kønsidentitet og seksu-el orientering er omfattet af privatlivsbegrebet, jf. blandt andetVan Kückmod Tyskland,dom af 12. juni 2003, pr. 69 og 73, ogSchlumpf modSchweitz,dom af 8. januar 2009, pr. 100.Menneskerettighedsdomstolen har i en række sager taget stilling til den ju-ridiske anerkendelse af transseksuelles kønsskifte. IB. mod Frankrig,domaf 25. marts 1992, fastslog Menneskerettighedsdomstolen, at manglendeanerkendelse af kønsskifte i forhold til for eksempel offentlige dokumenterog ændring af fornavn konkret kunne udgøre en krænkelse af EMRK arti-kel 8. I en række andre sager afviste Menneskerettighedsdomstolen imid-lertid under henvisning til den vide skønsmargin på dette område, at med-lemsstaterne skulle have en positiv pligt til i alle sammenhænge retligt ogfaktisk at anerkende personers nye identitet som følge af en kønsskifteope-ration, jf. f.eks.Sheffield og Horsham mod Storbritannien,dom af 30. juli1998. Ved to domme af 11. juli 2002,Christine Goodwin mod Storbritan-nienogI. mod Storbritannien,gjorde Menneskerettighedsdomstolen imid-lertid op med sin tidligere praksis og fastslog, at det udgjorde en krænkelseaf EMRK artikel 8, at klagerne, som lovligt havde fået foretaget en køns-27

skifteoperation fra mand til kvinde, ikke i juridisk henseende kunne bliveregistreret som kvinder.Menneskerettighedsdomstolen har dermed fastslået, at spørgsmålet oman-erkendelse af juridisk kønsskifte som sådanfalder inden for rammerne afbeskyttelsen i EMRK artikel 8.Menneskerettighedsdomstolen ses imidlertid ikke ved de nævnte afgørel-ser eller i øvrigt at have taget stilling til, om det er foreneligt med konven-tionen, at der som betingelse for juridisk at få anerkendt et kønsskifte stil-les krav om, at der er gennemført en bestemt medicinsk behandling eller etbestemt medicinsk indgreb.Menneskerettighedsdomstolen udtalte derimod, at:”Having regard to the above considerations, the Court finds that therespondent Government can no longer claim that the matter falls with-in their margin of appreciation,save as regards the appropriate meansof achieving recognition of the right protected under the Convention.”(kursivering tilføjet), jf.Goodwin-dommen,pr. 93, ogI.-dommen,pr.73.

at et krav om behandling som betingelse for juridisk anerkendelse af køns-skifte slet ikke udgør et indgreb i privatlivet efter EMRK artikel 8.På den anden side kan det anføres, at det udtalte misforhold, somtranskønnede personer oplever mellem deres biologiske køn og det ople-vede køn, i hvert fald i nogle tilfælde kan lægge et sådant pres på de på-gældende, at de reelt føler sig tvunget til at gennemgå behandlingen for atopnå adgang til juridisk kønsskifte, jf. rapportudkastets pkt. 8.3.2. og 8.4.3.Uanset at der måtte foreligge et fuldt informeret samtykke til f.eks. sterili-sation med henblik på at få anerkendt et juridisk kønsskifte, vil der såledeskunne argumenteres for, at en betingelse om sterilisation vil være et ind-greb i privatlivet efter EMRK artikel 8.I den forbindelse kan henvises til en resolution13vedtaget enstemmigt af etudvalg14under Europarådets Parlamentariske Forsamling den 15. april2013 med titlen ”Putting an end to coerced sterilisations and castrations”. Iresolutionen bemærkes blandt andet følgende:“1. Coerced, non-reversible sterilisations and castrations constitutegrave violations of human rights and human dignity, and cannot beaccepted in Council of Europe member States.2. Defining the element of “coercion” in sterilisations and castrationsis not as self-evident as defining “forced” sterilisations and castra-tions, which historically have involved physical force or proceduresperformed without the knowledge of the victim or without the oppor-tunity for the victim to provide consent. The concept of “coercion” iscurrently evolving in human rights law, based on the definition of thelack of free and informed consent. Thus, even where consent is os-tensibly given – also in written form –, it can be invalid if the victimhas been misinformed, intimidated or manipulated with financial orother incentives. New concepts of “emotionally coerced sterilisation”and “pressure that diminishes a patient’s autonomy” are currentlyemerging. Some of these concepts go as far as considering as coercionthe lack of freedom from any bias introduced, consciously or uncons-ciously, by health-care providers, and power imbalances in the pa-tient-provider relationship which may impede the exercise of free de-cision-making, for example by persons who are not accustomed tochallenging persons in positions of authority.[…]

I pkt. 4.3 i den forklarende rapport, der knytter sig til resolutionen, frem-hæver ordføreren netop krav om sterilisation eller kønskorrigerende be-handling som betingelse for anerkendelse af et juridisk kønsskifte.Det bemærkes desuden, at den svenske Kammerrätten i en dom af 19. de-cember 2012, der vedrørte krav om sterilisation som betingelse for juridiskkønsskifte, udtalte, at begrebet ”påtvingat kroppsligt ingrepp” efter rettensopfattelse indebærer mere end blot indgreb, som den pågældende ikke kanforhindre. Kammerrätten fandt, at hvis indgrebet er en betingelse for at fådel i en bestemt fordel eller rettighed, er det som regel at anse som påtvun-get.Det fremgår af den ovennævnte praksis fra Menneskerettighedsdomstolen,at Domstolen finder, at adgangen til at opnå juridisk kønsskifte er et områ-de, som løbende er under udvikling, hvorfor der er behov for, at Domsto-len følger med i samfundsudviklingen i medlemsstaterne, idet det ifølgeDomstolens faste praksis er af afgørende vigtighed, at konventionen for-tolkes og anvendes på en sådan måde, at der bliver tale om en reel og ef-fektiv beskyttelse af dens rettigheder.Det fremgår således af den ovenfor nævnteI.-dom,pr. 65, at:”The Court accordingly attaches less importance to the lack of evi-dence of a common European approach to the resolution of the legaland practical problems posed, than to the clear and uncontested evi-dence of a continuing international trend in favour not only of in-creased social acceptance of transsexuals but of legal recognition ofthe new sexual identity of post-operative transsexuals.”

I den forbindelse bemærkes, at ordføreren i pkt. 4.3 i den forklarende rap-port, der knytter sig til ovennævnte resolution, refererer en undersøgelse,der angiveligt viser, at 29 ud af de 47 medlemslande af Europarådet stillerkrav om sterilisation for at anerkende juridisk kønsskifte.Blandt de lande, hvis lovgivning arbejdsgruppen har undersøgt, har flere,herunder Island, Nederlandene, Portugal, Storbritannien, Sverige og Tysk-land, i de seneste år opgivet krav om medicinsk behandling som betingelsefor at kunne opnå juridisk kønsskifte, jf. punkt 5 nedenfor.Der er ikke på nuværende tidspunkt holdepunkter i Menneskerettigheds-domstolens praksis for at fastslå, at medlemsstaternes skønsmargin på det-te område er indsnævret, men jo flere af Europarådets lande, der opgiversådanne krav, jo mere sandsynligt er det, at Menneskerettighedsdomstolenvil komme frem til, at der eksisterer så ”clear and uncontested evidence ofa continuing international trend”, at den vide skønsmargin ikke længerekan opretholdes, og at betingelser om medicinsk behandling eller medicin-ske indgreb derfor udgør et indgreb i EMRK artikel 8.Det fremgår af EMRK artikel 8, stk. 2, at ingen offentlig myndighed mågøre indgreb i udøvelsen af retten efter artikel 8, stk. 1, medmindre detsker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisksamfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed ellerlandets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for atbeskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret ogfrihed. Menneskerettighedsdomstolen har ved flere lejligheder udtalt, atopregningen af hensyn er udtømmende.Hertil kommer, at indgrebet skal være proportionalt. Jo mere indgribendebetingelser der opstilles, jo mere tungtvejende skal de legitime(mod)hensyn for at stille betingelse om foretagelse af indgrebet være.Uanset om Menneskerettighedsdomstolen anser en given situation for atvære et indgreb i rettighederne efter EMRK artikel 8 eller en tilsidesættel-se af statens positive forpligtelser efter denne bestemmelse, foretagerDomstolen en afvejning af indgrebet over for sådanne legitime hensyn, sef.eks.Goodwin-dommenspr. 93 ogI.-dommenspr. 73.I disse domme afviste Menneskerettighedsdomstolen, at hensynet til sam-menhæng i fødselsregistreringssystemet (længere) kunne begrunde et af-slag på anerkendelse af juridisk kønsskifte, idet der allerede i andre tilfæl-31

de blev gjort undtagelser i forhold til fødselsregistreringen, f.eks. i forbin-delse med adoption. En yderligere undtagelse for transseksuelle fandtesikke at ville medføre en risiko for undergravelse af systemet, jf. henholds-vis pr. 87 og pr. 67.Om hensynet til den transkønnede lagde Domstolen iGoodwin-dommen,pr. 77, ogI.-dommen,pr. 57, blandt andet vægt på følgende:”It must also be recognised that serious interference with private lifecan arise where the state of domestic law conflicts with an importantaspect of personal identity […]. The stress and alienation arising froma discordance between the position in society assumed by a post-operative transsexual and the status imposed by law which refuses torecognize the change of gender cannot, in the Court’s view, be re-garded as a minor inconvenience arising from a formality. A conflictbetween social reality and law arises which places the transsexual inan anomalous position, in which he or she may experience feelings ofvulnerability, humiliation and anxiety.”

Det kan anføres, at også transkønnede, der ikke har fået foretaget enkønskorrigerende operation, kan siges at befinde sig i en sådan “anoma-lous position”, i og med at de i forskellige situationer bliver konfronteretmed, at der ikke er overensstemmelse mellem det selvoplevede og detformelt registrerede køn.I den forbindelse kan der henvises til sagenL. mod Litauen,dom af 11.september 2007, hvor EMRK artikel 8 blev påberåbt af klageren, der ope-rativt havde fået foretaget et delvist kønsskifte. Klageren gjorde gældende,at den litauiske stat ikke havde opfyldt sin positive forpligtelse efterEMRK artikel 8, idet der ikke var nogen regulering af, hvilke betingelserder skulle være opfyldt for at opnå juridisk kønsskifte. Om dette spørgsmåludtalte Menneskerettighedsdomstolen blandt andet, at”[…] the circumstances of the case reveal a limited legislative gap ingender reassignment surgery, which leaves the applicant in a situationof distressing uncertainty vis-á-vis his private life and the recognitionof his true identity.”, jf. pr. 59.

gyakarta-principper15om anvendelsen af international menneskerettig-hedslovgivning i forhold til seksuel orientering og kønsidentitet. Princip-perne indeholder retningslinjer for, hvordan der bedst muligt tages hensyntil den transseksuelle person. Princip nr. 3 omhandler retten til juridisk an-erkendelse, og det fremgår heraf, at staten bør sikre alle nødvendige lov-givningsmæssige og administrative procedurer for, at identitetspapirer,herunder fødselsattester, pas mv. afspejler personens selv-definerede køn,og at ændringer i identitetsdokumenter mv. anerkendes i alle relevantesammenhænge. Samtidig bør ingen tvinges til at undergå medicinsk be-handling, herunder kønsskifteoperation for at opnå juridisk anerkendelse afderes kønsidentitet. Staten bør desuden påtage sig målrettede programmerfor personer, der undergår kønsskifteforandring.Thomas Hammarberg, som var Europarådets Kommissær for Menneske-rettigheder i perioden 2006-2012, afgav den 29. juli 2009 et såkaldt IssuePaper om menneskerettigheder og kønsidentitet.16Papiret omhandler im-plementering af Yogyakarta-principperne, herunder udviklingen af hurtigeog transparente procedurer vedrørende skift af køn og navn på fødselsatte-ster, identitetspapirer, pas mv., og afskaffelse af kravet om, at juridisk an-erkendelse af en persons foretrukne køn alene kan ske efter forudgåendesterilisation eller anden tvangsmæssig sundhedsfaglig behandling.På side 44 fremsætter Thomas Hammarberg en række anbefalinger til Eu-roparådets medlemsstater, herunder om at:“4. Abolish sterilisation and other compulsory medical treatment as anecessary legal requirement to recognise a person’s gender identity inlaws regulating the process for name and sex change;”

råde. Desuden er der som nævnt tale om ansøgningssager, hvorfor det isidste ende er op til den enkelte ansøger, om man ønsker at gennemgå etindgreb eller behandling for at opnå den ønskede juridiske anerkendelse.Heroverfor står dog som nævnt, at der i flere sammenhænge synes at væreen tendens i retning at opgive sådanne krav, herunder blandt andet fordiman anser det for at være udtryk for (indirekte) tvang overfor de pågæl-dende. Det må antages, at Domstolen i hvert fald vil finde, at der er taleom et indgreb i retten til privatliv, jf. EMRK artikel 8.Et sådant indgreb i retten til privatliv, jf. EMRK artikel 8, skal som be-skrevet ovenfor være sagligt begrundet under henvisning til en af de grun-de, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, og det skal desuden være propor-tionalt.Også i forbindelse med vurderingen af saglig begrundelse og proportiona-litet vil det spille en rolle, om Menneskerettighedsdomstolen fortsat vilvære villig til at overlade medlemsstaterne en vid skønsmargin i forhold tilbetingelser for juridisk anerkendelse af kønsskifte. Som nævnt ovenfor harflere Europarådslande opgivet krav om medicinske indgreb eller behand-ling som betingelse for juridisk anerkendelse af kønsskifte, og det kan der-for ikke udelukkes, at Domstolen vil finde, at medlemsstaternes skønsmar-gin på området allerede i dag er indsnævret.I øvrigt må det antages, at den ovenfor nævnte resolution, Yogyakarta-principperne mv. vil indgå med en vis vægt i Domstolens vurdering i for-bindelse med en eventuel klagesag om, hvorvidt EMRK artikel 8 er kræn-ket ved krav om medicinske indgreb eller medicinsk behandling som be-tingelse for juridisk kønsskifte.Forbud mod umenneskelig og nedværdigende behandlingEMRK artikel 3 har følgende ordlyd:”Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedvær-digende behandling eller straf.”

beskyttelsen i artikel 3. Det er dog ikke et krav, at handlingen direkte hartil hensigt at påføre personen en uværdig eller nedværdigende behandling,jf. f.eks. den ovenfor nævnte sagV.C. mod Slovakiet,pr. 119.En handling, der har et tvangsmæssigt præg, dog uden at have til hensigt atpåføre en person en uværdig eller nedværdigende behandling, kan såledesefter omstændighederne falde inden for rammerne af artikel 3. Vurderin-gen heraf er relativ og afhænger af alle sagens omstændigheder, så som va-righeden af behandlingen, dens fysiske og psykiske effekt og i nogle sagerofferets køn, alder og helbredsmæssige status, jf. f.eks.V.C. mod Slovakiet,pr. 101.Menneskerettighedsdomstolen fandt i denne sag, at der var sket en kræn-kelse af artikel 3, og udtalte blandt andet følgende:”106. The Court notes that sterilisation constitutes a major interfe-rence with a person’s reproductive health status. As it concerns one ofthe essential bodily functions of human beings, it bears on manifoldaspects of the individual’s personal integrity including his or her phys-ical and mental well-being and emotional, spiritual and family life. Itmay be legitimately performed at the request of the person concerned,for example as a method of contraception, or for therapeutic purposeswhere the medical necessity has been convincingly established.107. However, in line with the Court’s case-law referred to above, theposition is different in the case of imposition of such medical treat-ment without the consent of a mentally competent adult patient. Sucha way of proceeding is to be regarded as incompatible with the re-quirement of respect for human freedom and dignity, one of the fun-damental principles on which the Convention is based.”

skulle være opfyldt for at opnå juridisk kønsskifte, medførte en sådan ”di-stress and frustration”, at det var i strid med artikel 3. Menneskerettig-hedsdomstolen afviste, at bestemmelsen fandt anvendelse i dette tilfælde. Istedet fandt Domstolen det mere hensigtsmæssigt at behandle klagen efterartikel 8.Sammenfattende findes behandling som betingelse for juridisk anerkendel-se af kønsskifte ikke at rejse spørgsmål i forhold til EMRK artikel 3, sålænge der foreligger et fuldt og informeret samtykke.6. Udenlandsk retArbejdsgruppen har gennem Udenrigsministeriet indhentet oplysninger omreglerne for juridisk kønsskifte i Argentina, Island, Nederlandene, Norge,Portugal, Storbritannien, Sverige og Tyskland.6.1. ArgentinaI Argentina har juridisk kønsskifte siden 2012 været reguleret ved lov nr.26.74317. Loven giver alle ret til-anerkendelse af deres køn,-fri og personlig udvikling i henhold til egen kønsidentitet, og-at blive behandlet i overensstemmelse med denne kønsidentitet og atblive identificeret på denne måde i dokumenter, der viser deres identi-tet, for så vidt angår navn, billede og registreret køn.Loven indebærer, at juridisk kønsskifte i Argentina frit kan foretages afenhver borger over 18 år, såfremt dennes juridiske køn ikke er i overens-stemmelse med den pågældendes egen kønsopfattelse. Der er ikke adgangtil juridisk kønsskifte for personer under 18 år.Skriftlig anmodning om juridisk kønsskifte fremsættes til det argentinskefolkeregister. Der stilles ikke krav om kirurgiske indgreb, medicinsk ellerpsykologisk behandling eller rådgivning.Efter et juridisk kønsskifte beholder den pågældende sit tidligere person-nummer og sine tidligere rettigheder og forpligtelser.

2872 borgere har i perioden mellem 24. maj 2012 og 21. marts 2013 fåetjuridisk kønsskifte.6.2. PortugalSiden marts 201118har det været muligt for portugisiske statsborgere over18 år at opnå juridisk kønsskifte, hvis den pågældende har en kønsidenti-tetsforstyrrelse (transseksualitet), der er bekræftet af et tværfagligt teammed ekspertise inden for medicinsk seksualitet i en rapport underskrevet afen læge og en psykolog.Ansøgning om juridisk kønsskifte indgives til et folkeregisterkontor, somtræffer afgørelse på baggrund af de fremlagte dokumenter, herunder rap-porten fra det ovennævnte tværfaglige team.Juridisk kønsskifte medfører, at den pågældende får de rettigheder og plig-ter, som hører til det nye køn. Der udstedes en ny fødselsattest til ved-kommende.Der findes ikke statistik over antallet af personer, som er blevet meddeltjuridisk kønsskifte.6.3. SverigeI Sverige er adgangen til juridisk kønsskifte betinget af, at ansøgeren erover 18 år, har folkeregisteradresse i Sverige og er diagnosticeret somtransseksuel.Det var tidligere tillige en betingelse, at ansøgeren var steriliseret. Stock-holms Kammarrätt afsagde imidlertid den 19. december 2012 en dom19,hvor Kammarrätten fandt kravet om sterilisation uforeneligt med Den Eu-ropæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og 14. Domstolenfandt, at kravet ikke forekom sagligt begrundet eller proportionalt, hvorfordet ikke kunne retfærdiggøres. Kravet om sterilisation som betingelse for

juridisk kønsskifte har ikke været håndhævet siden Kammarrättens dom oger afskaffet ved lovændring, som trådte i kraft den 1. juli 201320.En diagnose som transseksuel opnås hos speciallæger i psykiatri tilknyttetuniversitetshospitaler. Kønskorrigerende behandling gives til personer, derer diagnosticeret som transseksuelle, og som opfylder de medicinske ogpsykiske forudsætninger for at gennemgå undersøgelse og behandling. Be-handling af transseksuelle personer betales af den offentlige sygesikring.Afgørelser om kønsskifte træffes af Rättsliga Rådet21. Skatteverket orien-teres automatisk ved et juridisk kønsskifte og sender på den baggrund denpågældende et nyt personnummer, på hvilken baggrund den pågældendekan orientere banker, forsikringsselskaber mv. Pas og kørekort kan efter-følgende udskiftes.Personer under 18 år kan ansøge om et juridisk kønsskifte, hvis der er taleom en medfødt afvigelse i kønsudviklingen, og ændringen af personenskøn vil være foreneligt med kønsidentiteten og bedst foreneligt med perso-nens kropslige tilstand. Såfremt den pågældende er under 18 år og udenværge, kan den pågældende selv søge. Har den pågældende en værge, kanværgen ansøge om kønsskifte. For personer mellem 12 og 18 år krævesdesuden den pågældendes samtykke. For personer under 18 år tages derved vurderingen af ansøgningen hensyn til personens vilje, alder og mo-denhed i betragtning22.I perioden 1992-2009 har 540 personer indgivet ansøgning til RättsligaRådet om juridisk kønsskifte. I 12 ansøgninger er der meddelt afslag. Om-kring 65 procent af ansøgerne anmoder om kønsskifte fra mand til kvinde,resten fra kvinde til mand.Det bemærkes, at personer over 18 år frit kan skifte fornavn i Sverige uan-set biologisk eller juridisk køn. Navneskifte for personer under 18 år kræ-ver godkendelse fra forældre, værger eller lignende. Personer mellem 12og 18 år skal endvidere selv give samtykke til navneændringen.

6.4. TysklandSiden 1981 har juridisk kønsskifte i Tyskland været reguleret ved lov omtransseksuelle23. Loven er løbende blevet revideret, senest i 2011.Loven indeholder to muligheder for juridisk kønsskifte. Den såkaldte ”lilleløsning” indebærer en tilladelse til ændring af ansøgerens fornavn og mu-lighed for at få ændret kønsangivelsen i vedkommendes pas, mens den så-kaldte ”store løsning” indebærer, at både navn og kønsangivelse ændres ioverensstemmelse med det oplevede køn i alle officielle papirer.Kriterierne for begge løsninger er, at ansøgeren på grund af sin seksuelleprægning ikke længere føler et tilhørsforhold til det fødte køn og i de for-løbne tre år har ønsket at leve som det oplevede køn.Tidligere krævede den store løsning tillige, at ansøgeren havde underkastetsig et operativt indgreb, samt at ansøgeren var infertil, men dette krav blevi 2011 underkendt af den tyske Forbundsforfatningsdomstol som stridendeimod den grundlæggende personlige ret til legemlig ubeskadigelse.Lovgivningen indeholder ingen mindstealder for juridisk kønsskifte. Lov-givningen omfatter også flygtninge, statsløse og udlændinge med fast bo-pæl i Tyskland, hvis der ikke i de pågældendes hjemlande er lignende lov-givning.Når den store løsning er valgt, opnår den pågældende de samme rettighe-der og pligter i forhold til sit nye køn som ikke-transseksuelle personer.Den pågældende opretholder samtidig sin hidtidige retsstilling i forhold tilbåde forældre og børn, herunder også i adoptionssager, der er afsluttet for-ud for kønsskiftet.Afgørelsen af, om kønsskifte kan opnås, træffes af en domstol på baggrundaf ekspertudtalelser indhentet fra to sagkyndige, der er særligt fortroligemed transseksuelle temaer. De to sagkyndige udfærdiger deres udtalelseruafhængigt af hinanden og på baggrund af en personlig høring af ansøge-ren. Ansøgeren har mulighed for at klage over resultatet.

I 2010 modtog de tyske myndigheder 1.118 ansøgninger, i 2011 var antal-let 1.657 ansøgninger. Der er ikke statistik over, hvor mange ansøgningerder er imødekommet.6.5. IslandDen islandske lov om den retlige status for personer med kønsidentitets-sygdomme trådte i kraft den 27. juni 201224. I henhold til lovens artikel 6kan personer, som er blevet diagnosticeret og har modtaget behandling afdet Nationale Universitetshospitals Team for Kønsidentitetsforstyrrelse,ansøge et ekspertpanel om anerkendelse af, at den pågældende tilhører detandet køn.En ansøgning skal ledsages af en rapport fra teamet for kønsidentitetssyg-domme, hvoraf det blandt andet skal fremgå, at ansøgeren har været underbehandling hos teamet i 18 måneder og har levet som det oplevede køn imindst et år. Anerkendelse er tillige betinget af, at den pågældende ermyndig (18 år gammel) og lovlig har bopæl i Island, at vedkommende haropholdt sig lovligt i Island de seneste to år, samt at vedkommende er dæk-ket af en sundhedsforsikring under sundhedsforsikringsloven.Ekspertpanelet består af tre medlemmer, der udpeges for fire år ad gangenaf velfærdsministeren. Panelets formand er medicinsk direktør for sundhedog udpeges sammen med en anden sundhedsfaglig person uden nomine-ring. Det tredje medlem er en advokat, som udpeges efter nominering afden minister, som er ansvarlig for menneskerettigheder.En ansøger, som får anerkendt, at vedkommende tilhører det andet køn,opnår samtlige rettigheder for det pågældende køn.6.6. StorbritannienJuridisk kønsskifte er i Storbritannien reguleret vedGender RecognitionActfra 2004. Betingelserne for at opnå juridisk kønsskifte er, at den på-gældende skal være fyldt 18 år, lide eller have lidt af kønsdysfori, have le-vet som transkønnet i mindst to år og have i sinde at fortsætte hermed re-sten af livet.

Ansøgere, der ikke har gennemgået en fuldstændig kønskorrigerende ope-ration, skal vedlægge ansøgningen to lægefaglige evalueringsrapporter omden pågældendes diagnose og om eventuel udført eller planlagt kønskorri-gerende behandling. Kønskorrigerende behandling er imidlertid ikke enbetingelse for at opnå juridisk kønsskifte.Hvis de nævnte kriterier er opfyldt, får den pågældende et såkaldt GenderRecognition Certificate (GRC), som giver den pågældende de samme ret-tigheder som det køn, man identificerer sig med. Personer, der er født iStorbritannien, kan desuden vælge at få udstedt en ny fødselsattest.Ansøgning om juridisk kønsskifte indgives til et panel nedsat under Ju-stitsministeriet. Panelet består af medlemmer med henholdsvis juridisk ogmedicinsk baggrund.De britiske myndigheder modtog 3576 ansøgninger i årene 2004-2012 ogmeddelte i den samme periode tilladelse til 3257 personer.6.7. NederlandeneI Nederlandene forudsætter juridisk kønsskifte, at den pågældende har un-dergået kønskorrigerende behandling og ikke længere er i stand til at fåbørn. Der kan dog gøres en undtagelse, såfremt den pågældende af hel-bredsmæssige eller psykologiske årsager ikke kan gennemføre et indgreb.Det nederlandske parlament vedtog den 9. april 2013 et lovforslag om atændre den gældende lovgivning på området for kønsskifte således, at juri-disk kønsskifte kan tillades uden krav om kirurgiske indgreb for personerover 16 år. Juridisk kønsskifte kan efter lovforslaget tillades, hvis det erpersonens overbevisning, at vedkommende tilhører det andet køn, ogoverbevisningen er af blivende karakter og bekræftes af en ekspert.Lovforslaget behandles nu i Senatet, hvor der er fremkommet en rækkebemærkninger til lovforslaget, herunder om den foreslåede aldersgrænse,om hvem der skal betegnes far og mor, og hvem der kan afgive en eks-pertudtalelse.6.8. NorgeJuridisk kønsskifte i Norge forudsætter, at der er gennemført en fuldstæn-dig kønskorrigerende operation, dvs. at testikler eller ovarier er fjernet ki-rurgisk med henblik på et kønsskifte.41

Norge har ingen selvstændig lovgivning, som regulerer juridisk kønsskifte.En persons køn registreres i folkeregisteret på baggrund af den medicinskeog biologiske definition af køn, som registreres ved fødslen. En personskøn afspejles i personnummeret, som i tredje ciffer indikerer, hvilket kønden pågældende har. Et personnummer kan alene ændres, når fødselsdatoeller kønsstatus ændres.Ændring af kønsstatus hører under Skattedirektoratet og Finansdeparte-mentet, som har ansvaret for folkeregisteret, og foretages på baggrund afen bekræftelse fra den norske Helsetjeneste af, at der er foretaget en reelkønskonvertering.Vurderingen af, om der er foretaget en reel kønskonvertering, foretages påbaggrund af en medicinsk, biologisk definition af køn. Udgangspunktet fordenne definition er produktionen af kønsceller, dvs. æg- og sædceller. Reelkønskonvertering fortolkes som en gennemførelse af en fuldstændigkønskorrigerende operation, hvorved testikler/ovarier fjernes kirurgisk iden hensigt at skifte køn.I praksis bekræfter Oslo universitetssykehus HF, Rikshospitalet, over forSkattedirektoratet, at der er fundet en endelig kirurgisk kønskonverteringsted. Skattedirektoratet ændrer på den baggrund den pågældendes kønssta-tus og tildeler et nyt personnummer til den pågældende.For personer, der har fået foretaget kønskorrigerende behandling i udlan-det, bekræftes denne behandling ligeledes af Oslo universitetssykehus HF,Rikshospitalet, før Skattedirektoratet kan registrere den pågældende underdet nye køn.Kirurgisk kønskonvertering foretages alene på personer over 18 år i Norge.Pubertetsudsættende behandling kan igangsættes i 11-15 års alderen, menskønskorrigerende hormoner kan iværksættes fra 16 års alderen.I oktober 2012 var 300 personer under behandling på Rikshospitalet, hvor-af 149 personer var under udredning, heraf 41 børn under 16 år. 37 perso-ner var under hormonbehandling, 32 personer var på kirurgisk ventelisteog 82 personer var postoperative opfølgningspatienter.

Helse- og omsorgsdepartementet har igangsat opfølgning på en rapport af1. oktober 2012 fra Helsedirektoratet25, som blandt andet anbefaler, at deriværksættes et arbejde med henblik på at afklare begrebet reel kønskonver-tering i relation til adgangen til at skifte personnummer. Departementetmener, at det bør blive enklere og lettere tilgængeligt at få bekræftet æn-dret køn, samtidig med at der må være klare kriterier for undersøgelse ogattestering. I samråd med Helsedirektoratet vil man overveje behovet forændring af kriterierne for kønsskifte i lyset af blandt andet den internatio-nale udvikling og internationale menneskerettighedsforpligtelser.7. Tilkendegivelser fra interesseorganisationerLGBT Danmarks holdning til juridisk kønsskifte er i foreningens transpo-litik formuleret som følger:”En myndig person har ret til et juridisk kønsskifte. For ikke-myndigekræves samtykke fra forældremyndighedsindehaver/værge.”LGBT har foreslået, at der sker en adskillelse af det juridiske og det fysi-ske kønsskifte. Der bør gives adgang til juridisk kønsskifte uden krav omkastration, diagnose eller en periode, hvori ansøgeren har levet som detmodsatte køn. For så vidt angår kravet om at leve som det modsatte kønfinder LGBT, at det vil være stærkt normativt og umuligt for lovgiver atdefinere på en meningsfuld måde.Retten til juridisk kønsskifte skal også gælde børn, som skal have mulig-hed for at afsøge og udvikle sin kønsidentitet. Barnets tarv skal komme iførste række, og barnet skal høres.Foreningen Af Transkønnede I Danmark – FATID – har foreslået, at juri-disk og kirurgisk kønsskifte adskilles og behandles som to forskellige situ-ationer.FATID har foreslået, at et juridisk kønsskifte skal forudsætte en udtalelsefra egen læge eller en psykolog, hvorved psykisk sygdom udelukkes. Detskal i den forbindelse sikres, at den pågældende er bekendt med, hvad detvil sige at leve som det modsatte køn, herunder ved at modtage en folderherom.

Tilladelse til juridisk kønsskifte skal betinges af, at den pågældende i et århar levet som det modsatte køn og ønsker at gøre dette fremover. Med be-grebet at leve som det modsatte køn forstås ikke blot den ydre fremtoning,men også ansøgerens måde at tænke og opføre sig på.Ansøgere skal kunne tildeles et navn og et personnummer, som er kønsbe-stemt for det køn, ansøgeren ønsker at leve som.Ansøgere skal tilbydes støtte, som skal tilrettelægges efter ansøgerens al-der. Den foreslåede støtte kan indeholde andre ting, men bør indebære, atansøgeren og ansøgerens familie tilknyttes en psykolog.FATID har endvidere foreslået, at der ved juridisk kønsskifte indføres enbrugerbetaling på 1.000 kr. Foreningen peger endvidere på, at man medanvendelse af lokale psykologer vil kunne spare penge på tabt arbejdsfor-tjeneste, transport og bevilling til Sexologisk Klinik, og at Sexologisk Kli-nik samtidig vil få frigjort ressourcer til at arbejde med de personer, somønsker et operativt kønsskifte.8. Modeller for juridisk kønsskifteEfter nogle indledende betragtninger om familieformer (punkt 8.1), som eret generelt tema i overvejelserne om juridisk kønsskifte uden krav om ka-stration, opsummeres den gældende ordning for juridisk kønsskifte (punkt8.2). Dernæst gennemgås 3 modeller for en fremtidig ordning for juridiskkønsskifte uden krav om kastration (punkt 8.2-8.4).Modellerne er ledsaget af en diskussion af fordele og ulemper ved de en-kelte modeller.Af de 3 modeller giver model 1 adgang til juridisk kønsskifte uden kravom behandling eller lægefaglig udredning, mens model 2 og 3 giver ad-gang til juridisk kønsskifte uden krav om behandling, men med krav omlægefaglig udredning. Arbejdsgruppen har endvidere overvejet mulighe-derne for en model, hvor juridisk kønsskifte er betinget af såvel lægefagligudredning som behandling, jf. punkt 8.5. Som det fremgår af punkt 8.6 rej-ser en sådan model imidlertid spørgsmål i relation til Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention.Det bemærkes, at arbejdsgruppen for samtlige modeller forudsætter, at enperson, som juridisk har skiftet køn, skal kunne ansøge om og uden videre44

opnå tilladelse til på ny at få juridisk status svarende til det biologiske kønmed den konsekvens, at den pågældende gentildeles det gamle person-nummer.Arbejdsgruppen forudsætter endvidere for samtlige modeller, at ansøgerenskal være fyldt 18 år. Arbejdsgruppen har overvejet, om der som led i deenkelte modeller bør indføres ordninger med juridisk kønsskifte for perso-ner under 18 år. På nuværende tidspunkt, hvor det endnu ikke er afklaret,hvilke udrednings- og behandlingstilbud unge transseksuelle under 17-18år skal tilbydes, jf. punkt 3.3 ovenfor, finder arbejdsgruppen imidlertid ik-ke, at det fornødne grundlag er til stede for at vurdere, om - og i givet faldefter hvilke kriterier og procedurer - der bør indføres mulighed for juridiskkønsskifte for personer under 18 år.8.1. Indledende bemærkninger om familieformerJuridisk kønsskifte uden krav om kastration indebærer, at juridiske mændefter omstændighederne kan blive biologiske mødre, og at juridiske kvin-der kan blive biologiske fædre.Arbejdsgruppen skal i den forbindelse bemærke, at der allerede i dag iDanmark er børn, hvis biologiske far eller mor er transkønnet og lever somdet modsatte køn. Transkønnede kan endvidere allerede i dag opnå juridiskkønsskifte (efter kastration), uanset at de har børn.Der er også i øvrigt i dagens Danmark mange andre familieformer end denstrengt traditionelle.Danmarks Statistik henviser således i sin årlige statistik om børnefamili-er26til 37 forskellige familieformer (par med børn, enlig mor med børn,enlig far med samværsbørn, par med fars samværsbørn, par med morssærbørn, par med mors særbørn samt fars samværsbørn osv.).Der kan endvidere peges på, at lesbiske og enlige kvinders adgang til assi-steret reproduktion med virkning fra den 1. januar 2007 blev sidestilletmed heteroseksuelle pars adgang hertil, og at der siden 1. juli 2010 har væ-ret fuld ligestilling mellem registrerede partnere og ægtefæller med hensyntil både adoption og forældremyndighed.

Endelig kan der peges på lov nr. 652 af 12. juni 2013 om ændring af bør-neloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.), som blandt andetudvider børnelovens anvendelsesområde således, at loven også omfatterfastsættelsen af medmoderskab til et barn, der er blevet til ved assisteretreproduktion ved en sundhedsperson, når medmoren har givet samtykke tilbefrugtningen og erklæret at ville være medmor til barnet. Det gælder,uanset om medmoren og barnets mor er gift med hinanden, har indgået re-gistreret partnerskab med hinanden eller er ugifte. Reglerne om faderskabtillempes samtidig sådan, at de så vidt muligt også finder anvendelse påmedmoderskab.8.2. Opsummering af den gældende ordningSom det fremgår af punkt 4, er der efter gældende ret alene adgang til fuldtjuridisk kønsskifte for personer, som er diagnosticeret som transseksuelle,og som har fået foretaget kastration. Kønsskiftet anerkendes af Sundheds-styrelsen, jf. punkt 4.1, der herefter orienterer Økonomi- og Indenrigsmini-steriets CPR-kontor, som tildeler et nyt cpr-nummer til den pågældende ioverensstemmelse med det nye køn, jf. punkt 4.2.Det nye CPR-nummer giver adgang til ændring af fornavn og udstedelse afnye personlige dokumenter som f.eks. pas, kørekort og fødselsattest ioverensstemmelse med det nye køn.Herudover er der efter gældende ret mulighed for – som en slags delvis ju-ridisk kønsskifte – at tage et fornavn, der betegner det modsatte køn, og fåkønsbetegnelsen X (for uspecificeret) i passet, hvis Sexologisk Klinik vur-derer, at den pågældende enten er transseksuel eller ganske må ligestilleshermed. Reglerne om navne og pas er beskrevet nærmere i punkt 4.3 og4.4.8.3. Model for juridisk kønsskifte uden krav om lægefaglig udredningeller behandling8.3.1. Model 1 - ErklæringsmodellenEfter denne model, som i vidt omfang svarer til ordningen i Argentina, jf.punkt 6.1, kan personer, der oplever et misforhold mellem det biologiskekøn og det køn, som den pågældende oplever sig selv som tilhørende, fåtilladelse til juridisk kønsskifte ved at indgive ansøgning herom. Ansøg-ningen skal vedlægges en erklæring om, at ansøgningen er begrundet i enoplevelse af at tilhøre det andet køn. Ansøgningen må således ikke være46

begrundet i andre forhold, så som et ønske om at skifte køn ”for sjov”, somled i en aktion for større ligestilling mellem mænd og kvinder mv., i et for-søg på at sløre sin identitet eller for at opnå kønsrelaterede fordele27.Ansøgning om kønsskifte indgives til Økonomi- og Indenrigsministeriet(CPR-kontoret), som uden at inddrage andre myndigheder tildeler ansøge-ren et nyt CPR-nummer svarende til det ønskede køn med deraf følgendekrav om kønskorrekt navn i forhold til det nye køn og mulighed for nyt pasmv.Ved en model, som ikke involverer sundhedsmyndigheder eller andre fag-lige eksperter, er det ikke muligt at foretage en egentlig efterprøvelse af,om ansøgningen vitterlig er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det mod-satte køn.Hvis Økonomi- og Indenrigsministeriet senere, eksempelvis gennem efter-følgende omtale i pressen, bliver opmærksom på, at den afgivne erklæringherom er urigtig, vil tilladelsen til juridisk kønsskifte imidlertid kunne op-hæves efter de almindelige forvaltningsretlige regler. Konsekvensen herafvil være, at den pågældende gentildeles det oprindelige personnummer.Urigtige oplysninger i den afgivne erklæring om begrundelsen for ansøg-ningen om kønsskifte vil efter omstændighederne kunne straffes efterstraffelovens § 163.Tiden fra ønsket om juridisk kønsskifte opstår, og til det juridiske køns-skifte er effektueret, kan med denne model være meget kortvarig. For atminimere risikoen for, at de pågældende fortryder deres beslutning og an-søger om på ny at få juridisk status svarende til det biologiske køn, jf. ind-ledningen til punkt 8 ovenfor, finder arbejdsgruppen derfor, at modellenmed fordel kan kombineres med et krav om en refleksionsperiode på 6måneder fra ansøgningstidspunktet, hvorefter den pågældende skal bekræf-te sin ansøgning, inden den kan imødekommes.En sådan refleksionsperiode vil kunne sikre, at ønsket om juridisk køns-skifte ikke er udtryk for en impulsiv beslutning. Ansøgeren vil i øvrigtkunne benytte refleksionsperioden til at leve som det ønskede køn – dvs.27

klæde sig og fremstå/præsentere sig som dette køn – inden vedkommendetræffer endelig beslutning om at skifte køn juridisk.Det kan ikke afvises, at personer, som gennem længere tid har ønsket juri-disk kønsskifte og måske tillige har levet som det oplevede køn, vil kunneopfatte ordningen som unødig formynderisk. Det er imidlertid arbejds-gruppens opfattelse, at en generel – og dermed let administrerbar – ordningmed en refleksionsperiode på (blot) 6 måneder er rimelig og proportional.Det bemærkes, at arbejdsgruppen har overvejet muligheden for at stillekrav om dokumentation for, at ansøgeren i en vis periode har levet som detoplevede køn på fuld tid. Arbejdsgruppen kan imidlertid ikke pege på enmåde, hvorpå der – uden at der inddrages lægefaglig ekspertise på området– kan fremskaffes erklæringer eller lignende, som er egnede til at udgøresådan dokumentation.8.3.2. Fordele og ulemper ved model 1Erklæringsmodellen tager fuldt ud hensyn til den personlige frihed og mu-ligheden for at vælge, hvem man ønsker at være.Modellen indebærer således, at der kan opnås juridisk kønsskifte udenkrav om deltagelse i et observationsforløb, om en stillet diagnose eller an-den lægefaglig vurdering eller om kønsmodificerende behandling i form afhormonbehandling og/eller kirurgi.Fraværet af krav om kønsmodificerende behandling indebærer den væsent-lige fordel, at den transkønnede får mulighed for at gennemføre de rever-sible (juridiske og sociale) aspekter af et kønsskifte fuldt ud inden de irre-versible (hormonbehandling er delvis irreversibel, og kirurgi er irreversi-bel). Det mindsker risikoen for, at der tages irreversible skridt, som fortry-des.En anden væsentlig fordel er, at de transkønnede, som alene ønsker at skif-te køn juridisk, og som således ikke ønsker kønsmodificerende behandling,ikke ”tvinges” til sådan behandling for at opnå det juridiske kønsskifte.Det er en ulempe ved modellen, at der uden krav om en lægefaglig vurde-ring er risiko for, at ønsket om juridisk kønsskifte ikke skyldes transsek-sualisme, men andre årsager, herunder ubehandlet psykisk sygdom. Blandtandet fordi et juridisk kønsskifte kan omgøres, er skadevirkningen for denenkelte imidlertid begrænset. I øvrigt vil tilbageføring af juridisk kønsskif-48

te efter arbejdsgruppens vurdering ikke skabe problemer eller udgifter fordet offentlige af betydning.Risikoen for, at det juridiske kønsskifte fortrydes, må antages at være min-dre, hvis der indføres en refleksionsperiode som beskrevet ovenfor.8.4. Modeller for juridisk kønsskifte med krav om lægefaglig udred-ning, men ikke behandling8.4.1. Model 2 – VurderingsmodellenVurderingsmodellen indebærer, at personer, som er transseksuelle ellerganske må ligestilles hermed, kan få tilladelse til juridisk kønsskifte.Tilladelsen meddeles af Økonomi- og Indenrigsministeriet, CPR-kontoret,på baggrund af en vurdering fra en psykiater, der afgives i form af en er-klæring om, hvorvidt vedkommende vurderes at være transseksuel ellerganske at ligestille dermed, herunder om der er noget sundhedsfagligt tilhinder for tilladelse til et juridisk kønsskifte, fx psykisk sygdom hos ansø-geren, som vil kunne forværres ved juridisk kønsskifte.Hvis vurderingen fra psykiateren giver anledning til tvivl om, hvorvidt denpågældende er transseksuel eller ganske må ligestilles dermed, kan derindhentes en supplerende udtalelse fra Retslægerådet.Betingelserne for at opnå juridisk kønsskifte efter denne model svarer tilde gældende betingelser for at få tilladelse til at skifte navn og få kønsbe-tegnelsen X i passet, jf. punkt 4.3.2 og 4.4. Modellen indebærer dog, atvurderingen foretages af en psykiater og ikke af Sexologisk Klinik påRigshospitalet.Hvis ansøgeren opfylder betingelserne for at opnå juridisk kønsskifte, til-deler Økonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor ansøgeren et nytCPR-nummer svarende til det ønskede køn med deraf følgende krav omkønskorrekt navn i forhold til det nye køn og mulighed for nyt pas mv.8.4.2. Model 3 - DiagnosemodellenEfter diagnosemodellen kan en person, der er blevet diagnosticeret somtransseksuel, få tilladelse til juridisk kønsskifte. Diagnosen skal være stilletaf Sexologisk Klinik.

Tilladelsen meddeles af Sundhedsstyrelsen på baggrund af en vurderingfra Sexologisk Klinik, der afgives i form af en erklæring.Hvis vurderingen fra Sexologisk Klinik giver anledning til tvivl om, hvor-vidt den pågældende er transseksuel, kan der indhentes en supplerende ud-talelse fra Retslægerådet.Sundhedsstyrelsen giver besked om den meddelte tilladelse til Økonomi-og Indenrigsministeriets CPR-kontor, som herefter tildeler ansøgeren etnyt CPR-nummer svarende til det ønskede køn med deraf følgende kravom navneskifte og mulighed for nyt pas mv.Den persongruppe, som vurderes at være ganske ligestillet med transsek-suelle, og som altså ikke er diagnosticeret som transseksuelle, vil med di-agnosemodellen – som i dag – alene kunne skifte navn og få kønsbetegnel-sen X i deres pas.8.4.3. Fordele og ulemper ved model 2 og 3For den enkelte ansøger kan det anføres som en ulempe ved model 2 og iendnu højere grad model 3, at der er tale om en proces, som kan værelangvarig og opleves bureaukratisk. Som for model 1, jf. punkt 8.3.2, in-debærer fraværet af krav om kønsmodificerende behandling den væsentli-ge fordel, at den transkønnede får mulighed for at gennemføre de reversib-le (juridiske og sociale) aspekter af et kønsskifte fuldt ud uden – eller in-den – de irreversible (hormonbehandling og kirurgi). Det mindsker risiko-en for, at der tages irreversible skridt, som fortrydes.En anden væsentlig fordel er – ligesom ved erklæringsmodellen (model 1)– at de transkønnede, som alene ønsker at skifte køn juridisk, og som såle-des ikke ønsker kønsmodificerende behandling, ikke ”tvinges” til sådanbehandling for at opnå det juridiske kønsskifte.Diagnosemodellen sikrer i højere grad end vurderingsmodellen, at ønsketom juridisk kønsskifte skyldes transkønnethed og ikke andre årsager, her-under ubehandlet psykisk sygdom. Det er dog arbejdsgruppens vurdering,at risikoen ved modellerne for den enkelte person er begrænset, blandt an-det fordi et juridisk kønsskifte kan omgøres.

8.5. Overvejelser om en model for juridisk kønsskifte med krav omlægefaglig udredning og behandlingArbejdsgruppen har overvejet mulighederne for en model for juridiskkønsskifte, hvor der kan meddeles tilladelse til juridisk kønsskifte, hvis an-søgeren er diagnosticeret som transseksuel og har fået hormonbehandling iet år (behandlingsmodellen).Et års hormonbehandling vil typisk medføre infertilitet for den pågælden-de. Ophør afhormonbehandlingen kan imidlertid medføre refertilisering.Et års hormonbehandling vil endvidere typisk resultere i begyndende for-andringer afden pågældendes udseende og psyke, jf. nærmere herom ipunkt 3.4.2, hvor risikoen for bivirkninger af hormonbehandling også erbeskrevet. Ikke alle kan tåle hormonbehandling, og det ville derfor værenødvendigt at indføre mulighed for at give dispensation fra dette behand-lingskrav.Da hormonbehandling som nævnt ikke giver sikkerhed for varig infertili-tet, har arbejdsgruppen overvejet muligheden for tillige at stille krav omsterilisation. Allerede fordi sterilisation heller ikke giver sikkerhed for va-rig infertilitet, idet der kan ske såvel refertilitetsbehandling som assisteretreproduktion, har arbejdsgruppen imidlertid ikke fundet grundlag herfor.Arbejdsgruppen kan heller ikke pege på anden kirurgisk behandling, somer egnet til at udgøre en forudsætning for juridisk kønsskifte. Det bemær-kes i den forbindelse, at behovet for kønskorrigerende behandling i form afkirurgiske indgreb varierer fra person til person. F.eks. vil det for nogle bi-ologiske kvinder ikke være relevant at få fjernet brysterne, ligesom det ik-ke for alle biologiske mænd vil være relevant at få reduceret adamsæblet.Det må anses for relativt indgribende at stille krav om hormonbehandling,hvilket også betyder, at behandlingsmodellen kan rejse spørgsmål i relati-on til EMRK, jf. punkt 8.6 nedenfor, og arbejdsgruppen har derfor ikkefundet grundlag for at pege på denne model som en muligt fremtidig ord-ning.

8.6. Vurdering af modellerne i forhold til EMRKKastrationsmodellen (den gældende ordning)Det fremgår ikke af reguleringen på det sundhedsfaglige område, herunderlovforarbejderne, hvad begrundelsen er for, at man kræver kastration sombetingelse for at anerkende juridisk kønsskifte.Det bærende hensyn bag CPR-lovgivningen er at sikre, at registerdata erkorrekte, da disse data anvendes af forskellige myndigheder, der automa-tisk kan indhente oplysninger fra registeret. Registeret anvendes på mangeområder til at definere, om en bestemt retsstilling kan opnås. Det er derforaf stor vigtighed, at datasystemet korrekt reflekterer personens faktiskekøn.Kastration er den eneste model, der er irreversibel og med sikkerhed for-hindrer, at juridiske mænd bliver biologiske mødre og omvendt.Kastration er imidlertid et meget væsentligt – som nævnt irreversibelt –indgreb i forhold til den enkelte, og det må derfor antages, at der skal me-get tungtvejende grunde til at legitimere krav om et sådant indgreb som be-tingelse for juridisk kønsskifte, jf. EMRK artikel 8.Hensynet til sikre, at registerdata er korrekte, kan næppe i sig selv begrun-de et indgreb af denne karakter. Hertil kommer, at der nu er en række lan-de i Europarådet, der undlader at stille krav om så væsentlige indgreb sombetingelse for anerkendelse af juridisk kønsskifte.Det kan som beskrevet i punkt 5 ovenfor ikke udelukkes, at Menneskeret-tighedsdomstolen vil finde, at udviklingen allerede på nuværende tids-punkt er nået dertil, at der er tale om ”clear and uncontested evidence of acontinuing international trend” i retning af afskaffelse af krav om medicin-ske indgreb, således at medlemsstaternes skønsmargin på den baggrund måindsnævres. Hvis Domstolen finder, at dette er tilfældet, vil et krav om etså væsentligt indgreb som egentlig kastration formentlig ikke kunne opret-holdes.

BehandlingsmodellenBehandlingsmodellen indebærer, at der kan meddeles tilladelse til juridiskkønsskifte, hvis ansøgeren er diagnosticeret som transseksuel og har fåethormonbehandling i ét år.Hormonbehandling må anses for at være relativt indgribende, idet behand-lingen medfører såvel fysiske som psykiske ændringer hos personen, hvor-af nogle er irreversible.Det kan opfattes som en fordel, at hormonbehandling typisk betyder, atden pågældendes udseende og psyke ændrer sig i retning af det køn, somønskes juridisk anerkendt for den pågældende.Dette kan således anses for en fordel for den transkønnede selv, men kanogså anses for begrundet i hensynet til det omgivende samfund, idet derved behandlingen bliver mere synlig overensstemmelse med det registre-rede (nye) køn.I fraværet af stærkere modstående hensyn findes et krav om hormonbe-handling – blandt andet henset til indgrebets delvist irreversible karakter –at kunne rejse spørgsmål i forhold til EMRK artikel 8. Dertil kommer, atder som nævnt ovenfor findes transkønnede, der ikke kan tåle hormonbe-handlingen, hvorfor det forudsættes, at der skal være mulighed for at di-spensere fra kravet om hormonbehandling for disse personer. Det rejserimidlertid spørgsmålet om, hvorvidt det er proportionalt at opretholde etgenerelt krav om medicinsk behandling i form af hormonbehandling, nårman i visse tilfælde accepterer en fravigelse af kravet.Erklærings-, vurderings- og diagnosemodellerneFælles forerklærings-, vurderings- og diagnosemodellerneer, at de ikkestiller krav om et bestemt medicinsk indgreb eller en bestemt medicinskbehandling.Henset til den meget begrænsede intensitet af kravene, der stilles til dentranskønnede i disse modeller, og til, at medlemsstaterne må antages stadigat have en vis skønsmargin i forhold til anerkendelse af juridisk kønsskifte,findes disse modeller ikke at rejse spørgsmål i relation til EMRK ellerDanmarks internationale forpligtelser i øvrigt.

9. Lovgivningsmæssige, administrative og økonomiske konsekvenseraf model 1-3Arbejdsgruppen har anmodet de ministerier, som ikke er repræsenteret iarbejdsgruppen, om at oplyse, hvorvidt indførelsen af en ordning med juri-disk kønsskifte uden krav om kastration ville have lovgivningsmæssige,administrative eller økonomiske konsekvenser på de enkelte ministeriersressortområde. Dette er efter det oplyste ikke tilfældet.De lovgivningsmæssige, administrative og økonomiske konsekvenser afmodel 1-3 for hvert af de ministerier, der er repræsenteret i arbejdsgruppener beskrevet i punkt 9.1-9.5 nedenfor.9.1. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse9.1.1. Gældende retDer henvises til punkt 3.9.1.2. Modellernes konsekvenser for Ministeriet for Sundhed og Fore-byggelse9.1.2.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserSundhedsloven indeholder regler om kastration som led i kønsskifte, menregulerer ikke kønsskifte i sig selv.Adgangen til kastration, herunder med henblik på kønsskifte, er reguleret isundhedslovens kapitel 33, bekendtgørelse nr. 14 af 10. januar 2006 omsterilisation og kastration, herunder med henblik på kønsskifte, og Sund-hedsstyrelsens vejledning nr. 10077 af 27. november 2006 om kastrationmed henblik på om kønsskifte. Reglerne beskriver sundhedsmyndigheder-nes rolle i forbindelse med et kønsskifte. Disse regler regulerer alene densituation, hvor en personønsker kastration,herunder med henblik på køns-skifte, og adgangen til herefter at få anerkendt, at kønsskiftet er gennem-ført. Sundhedslovgivningen indeholder ikke regler om retsvirkningerne afen sådan anerkendelse. Sundhedslovgivningen stiller således ikke krav om,at et kønsskifte skal anerkendes af Sundhedsstyrelsen for at kunne tillæg-ges retsvirkning her i landet i forbindelse med anden lovgivning, herunderCPR-lovgivningen.Anvendelse af en model, hvorved behandling ikke er en forudsætning forjuridisk kønsskifte, indebærer således, at vejledning nr. 10077 af 27. no-54

vember 2006 skal revideres. Det indebærer ikke i sig selv, at bestemmel-serne i sundhedslovens afsnit VIII om sterilisation og kastration samt be-kendtgørelse nr. 14 af 10. januar 2006 om sterilisation og kastration, her-under med henblik på kønsskifte, skal revideres, da disse vedrører selveadgangen til kastration mv.Reglerne om tilbud om brystundersøgelse af kvinder mellem 50 og 69 år,jf. sundhedslovens § 85, tilbuddet om screening for livmoderhalskræft tilkvinder mellem 23 og 69 år i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsensanbefalinger, og reglerne om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion isundhedslovens §§ 92-94, 95-96 og 98-100 skal derimod revideres, idetdisse regler i dag udtrykkeligt henviser til ”kvinder”. Ved anerkendelse afjuridisk kønsskifte uden krav om kønsskifteoperation (kastration) bør lov-givningen formuleres, så disse tilbud også gælder personer, der efter køns-skifte til mand har bevaret de kvindelige kønsorganer eller mammae. Juri-disk kønsskifte fra kvinde til mand i overensstemmelse med en af de fore-slåede modeller hindrer ikke, at disse personer fortsat kan ønske at udnyttetilbuddene om brystundersøgelse og screening for livmoderhalskræft. Detvil ligeledes være muligt for dem fortsat at blive gravide og have ønske omhenholdsvis gennemførelse af svangerskabet eller svangerskabsafbrydel-se/fosterreduktion.For så vidt angår tilbuddet om HPV-vaccine gives denne i barne- og ung-domsårene, konkret til alle piger mellem 12 og 15 år, det vil sige før et ju-ridisk kønsskifte er muligt. Der arbejdes for tiden på at udvide det perma-nente tilbud vedrørende HPV-vaccine til også at omfatte aldersgruppen fra15 år til 18 år. Det bemærkes, at det nuværende midlertidige gratis vacci-nationsprogram til piger, født i perioden 1. januar 1985 til 31. december1992, udløber med udgangen af 2013, men forventes erstattet af en midler-tidig supplementsordning for årgangene 1993-1998, gældende i 2014 og2015. Disse forlængelser af retten til gratis vaccine vil herved også omfattepersoner, der efter kønsskifte til mand har bevaret de kvindelige kønsorga-ner. Sundhedsloven giver i § 158 ministeren hjemmel til at fastsætte nær-mere regler om, hvilke vaccinationer der er omfattet af loven, herunder omhvilke persongrupper der skal tilbydes vaccination. Ændringen kan såledesske på bekendtgørelsesniveau for så vidt angår vaccinationsområdet.De kønsspecifikke screenings- og vaccinetilbud er i dag bundet op på cpr-registret, hvilket giver særlige udfordringer i relation til det juridiske køns-skifte. Det har således været overvejet, om man ”teknisk” skal ændre i cpr-registreringen, således at personer med juridisk kønsskifte kan ”trækkes55

frem” til f.eks. indkaldelse til brystundersøgelse. Imidlertid har arbejds-gruppen vurderet, at anerkendelse af juridisk kønsskifte bør indebære, atpersoner med juridisk kønsskifte udelukkende fremstår som det køn, dehar skiftet til, og herefter ikke længere vil modtage de kønsspecifikkescreenings- og vaccinetilbud, der relaterer sig til deres biologiske køn.Denne gruppe af personer med juridisk kønsskifte bør i stedet gøres op-mærksom på, at de ikke længere automatisk vil blive indkaldt til scree-ning/vaccinationer, men naturligvis bevarer retten til disse tilbud, som deherefter selv er ansvarlige for at udnytte.Lovgivningen på sundhedsområdet om tilbuddene vedrørende reprodukti-on og fertilitet relaterer sig i sagens natur ligeledes til kvinder, og der børderfor ske justering af bestemmelserne med henblik på, at også personermed juridisk kønsskifte til mand fortsat er omfattet af bestemmelserne,hvis de har bevaret de kvindelige forplantningsorganer. Herefter vil det så-ledes være muligt at modtage behandling med assisteret reproduktion i of-fentligt og privat regi under iagttagelse af de ved lov og bekendtgørelsefastsatte kriterier. Eksempelvis vil det være muligt at yde behandling meddoneret sæd eller æg til en person, der efter model 1-3 har skiftet køn tilmand. Det vil tillige være nødvendigt at foretage en række justeringer afbekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om assisteret reproduktion,samt Sundhedsstyrelsens vejledning herom.Tilsvarende vil også justering af sundhedslovgivningens bestemmelser omsvangeromsorg, herunder bekendtgørelse nr. 209 af 20. april 2009 om hel-bredsundersøgelse af gravide, være nødvendig, idet disse regler udtrykke-ligt omtaler kvinder.For så vidt angår vurderingsmodellen må det overvejes, om der kan værebehov for at udarbejde retningslinjer for, hvordan begrebet ”en person, dergennem et års tid har levet og ageret på fuld tid som det oplevede køn” børforstås og administreres.For så vidt angår den tredje model, diagnosemodellen, indebærer denne til-ladelse til juridisk kønsskifte fra Sundhedsstyrelsen på baggrund af en vur-dering fra Sexologisk klinik jf. afsnit 8.4.2. Det vurderes relevant med ret-ningslinjer eller regelsæt herom, herunder hvilke kriterier der indgår i denlægefaglige vurdering, som ligger til grund for Sundhedsstyrelsens tilla-delse, samt formelle krav til sagsbehandlingen, tidsfrister og klagemulig-heder. Den nuværende sundhedslov hjemler alene mulighed for, at sund-hedsministeren kan fastsætte regler om henholdsvis anmodning om sterili-56

sation og ansøgning om kastration samt om behandling af sager herom.Det vil således være nødvendigt med ændring af sundhedsloven med hen-blik på hjemmel til at fastsætte dette nye regelsæt/retningslinjer.9.1.2.2. Økonomiske konsekvenserErklæringsmodellenvil indebære, at transseksuelle, som i dag får kirurgiskog derefter juridisk kønsskifte, vil kunne få det juridiske kønsskifte tidlige-re i forløbet. Det har ingen økonomiske konsekvenser. Der kan i princippettænkes at være transseksuelle, som i dag får kirurgisk kønsskifte, fordi deter en forudsætning for juridisk skifte, og som vil fravælge undersøgelse ogoperationen, hvis det ikke længere er et krav. Det ville i givet fald medføreen besparelse i sundhedsvæsenet. Det må imidlertid lægges til grund, atlangt de fleste – hvis ikke alle – der opereres, gør det, fordi de ønsker den-ne fysiske ændring af deres køn uafhængigt af det juridiske kønsskifte. Derkan derfor højst blive tale om en meget usikker mindreudgift.Derudover kan der være transkønnede, som ikke vil eller kan gennemgåkirurgisk kønsskifte, og som med erklæringsmodellen vil kunne søge juri-disk kønsskifte. Det har ingen økonomiske konsekvenser i sundhedsvæse-net. Der kan dog være nogle, som i dag får navneændring og kønsbeteg-nelsen X i passet efter vurdering eller diagnosticering på Sexologisk Kli-nik, som ikke længere vil have behov for disse undersøgelser. Det kan giveen begrænset mindreudgift.Som ved erklæringsmodellen vil der ikke være økonomiske konsekvenserafvurderingsmodellenfor transseksuelle, som fortsat vil blive kønsskifte-opereret. Og hvis der er transseksuelle, som vil afstå fra en operation, somde ellers ville have fået, vil der være en mindreudgift, men det er usikkertom sådanne personer findes. Der kan være transkønnede, som ikke vil ellerkan gennemgå kirurgisk kønsskifte, og som i dag heller ikke får navneæn-dring eller kønsbetegnelsen X i passet, men som efter ændringen vil hen-vende sig til vurdering med henblik på kønsskifte. Det er imidlertid for-mentlig mere sandsynligt, at de pågældende allerede i dag bliver vurdereteller diagnosticeret med henblik på navneændring og kønsbetegnelsen X ipasset, så modellen ikke har økonomiske konsekvenser. Sammenfattendeskønnes det ikke, at modellen har nævneværdige økonomiske konsekven-ser.Som de øvrige modeller hardiagnosemodelleningen økonomiske konse-kvenser for transseksuelle, som dag får kirurgisk og derefter juridisk køns-57

skifte. Og som i de øvrige modeller vil der være en mindreudgift til opera-tioner, hvis der er transseksuelle, som vil afstå fra en operation, som deville have ønsket og fået under de nuværende regler, men det er usikkert,om de findes. Endelig kan der være begrænsede merudgifter til transkøn-nede, som i dag enten slet ikke undersøges eller kun vurderes – ikke diag-nosticeres – med henblik på navneskifte og kønsbetegnelsen X i passet.Sammenfattende skønnes det, at eventuelle økonomiske konsekvenser isundhedsvæsenet af modellen vil være usikre og under alle omstændighe-der begrænsede.9.2. Økonomi- og Indenrigsministeriet9.2.1. Gældende retDer henvises til punkt 4.2.9.2.2. Modellernes konsekvenser for Økonomi- og Indenrigsministeri-etEfter CPR-lovens § 3, stk. 5, tildeler Økonomi- og Indenrigsministeriet nytpersonnummer til personer ved fejl i de oplysninger, der indgår i derespersonnummer.I forarbejderne til bestemmelsen er det anført, at tildeling af nyt person-nummer ved kønsskifte finder sted, når Økonomi- og Indenrigsministerietfra Sundhedsstyrelsen får meddelelse om, at kønsskiftet er helt afsluttet.På den baggrund er det Økonomi- og Indenrigsministeriets vurdering, at idet omfang de foreslåede modeller indebærer, at kønsskifte kan opnås vedansøgning herom direkte til Økonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor, uden at sundhedsmyndighederne har meddelt tilladelse til køns-skifte og givet CPR-kontoret meddelelse herom, vil en ændring af CPR-lovens § 3, stk. 5, være påkrævet.Der vil ikke på Økonomi- og Indenrigsministeriets område være økonomi-ske konsekvenser af betydning ved gennemførelse af nogen af de opstille-de modeller.

9.3. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold9.3.1. Gældende ret9.3.1.1. Børneloven9.3.1.1.1. Børnelovens principperFaderskab og moderskab er reguleret i børneloven28, hvor begrebernedækker over den juridiske relation mellem barnet og den pågældende for-ælder og ikke nødvendigvis over det genetiske forældreskab. Det retligeforældreskab, altså faderskab og moderskab efter børneloven, danner denretlige ramme for barnet og har en lang række retsvirkninger, hvoraf devigtigste er forældreansvar i forhold til barnet (forældremyndighed, sam-vær m.v.), forsørgelsespligt over for barnet og arveret.Den gældende børnelov trådte i kraft den 1. juli 2002. Børneloven er base-ret på betænkning nr. 1350/1997 om blandt andet faderskab og moderskabfor børn født i ægteskab, af ugifte samlevende og efter assisteret reproduk-tion afgivet af Justitsministeriets Børnelovsudvalg. Indtil da blev reglerneom faderskab og moderskab reguleret i lov om børns retsstilling29.Med vedtagelsen af den gældende børnelov30, blev der i modsætning tilden tidligere gældende lov - lov om børns retsstilling - opnået en højeregrad af ligestilling mellem gifte og ugifte samlevende forældre. Samtidigunderstregedes det grundlæggende princip i børneloven om, at et barn såvidt muligt skal have to forældre – en far og en mor. Loven tager herud-over udtrykkeligt stilling til faderskabet og moderskabet i tilfælde af assi-steret reproduktion, også i forhold til surrogatmoderskab (rugemoderskab).Selvom børneloven primært lægger vægt på at fastslå det retlige faderskab,tillægges det også stor betydning, hvem der varetager det sociale fader-skab, og kun i de tilfælde, hvor der er indsigelser, tvivl, eller hvor ingenanerkender faderskabet, lægges der vægt på at fastslå det retlige faderskabsom den, der genetisk er far til barnet.Efter børneloven har myndighederne en forpligtelse til at sørge for, at etbarn så vidt muligt har to forældre; de må derfor ikke registrere et fader-skab til et barn, hvis der er tvivl om, hvem der er far til barnet – f.eks. til-28

fælde, hvor moren oplyser, at hun har haft et seksuelt forhold til fleremænd. Myndighederne har derfor – på trods af det herskende princip om,at der ved fastslåelse af det retlige faderskab i høj grad lægges vægt på detsociale faderskab – en forpligtelse til at iagttage, at genetikken ikke heltudelades af billedet. Der vil være situationer, hvor der må rejses en fader-skabssag på trods af, at de parter, der er involveret på dette tidspunkt, erenige om, hvem der ønsker at blive registreret som retlig far.9.3.1.1.2. KompetenceEt faderskab til et barn kan etableres enten ved administrativ registreringeller efter rejsning af faderskabssag. Når moderen er gift sker registrerin-gen af faderskabet efter pater est-reglen hos personregisterføreren i det lo-kale sogn (kommunen i Sønderjylland). Registrering hos personregisterfø-reren kan tillige ske efter barnets fødsel ved indgivelse af omsorgs- og an-svarserklæring, når moderen ikke er gift.En egentlig faderskabssag kan rejses administrativt i statsforvaltningerne.En faderskabssag kan indbringes for retten direkte fra statsforvaltningerne.En faderskabssag kan rejses af barnets mor og af statsforvaltningerne. Sa-gen kan søges løst administrativt i statsforvaltningerne - også med brug afretsgenetiske undersøgelser, men kan som nævnt også indbringes for rettendirekte fra statsforvaltningerne.Sager om faderskab ved retterne behandles efter de særlige bestemmelserom behandling af faderskabssager i retsplejelovens afsnit 42 a.9.3.1.1.3. FaderskabFaderskab til børn født i ægteskab (pater est)Efter pater est-reglen i børnelovens § 1 anses ægtemanden som far til etbarn født af en gift kvinde. Bestemmelsen eksisterede også i den tidligerelov om børns retsstilling fra 1960. Pater est-reglen forenkler sagsbehand-lingen ved at skabe automatik i forhold til fastslåelse af faderskab til børnfødt i ægteskab. Den er samtidig udtryk for den mest sandsynlige fader-skabsmulighed. Reglen er endeligt traditionelt opfattet som medvirkendetil at forebygge familiemæssige problemer, idet oplysninger om andre mu-lige fædre ikke fremtvinges (”en ægteskabsstabiliserende virkning”). Vedanvendelse af reglen vil den sociale og retlige far være den samme, uansetat den genetiske far måtte være en anden.

Faderskab til børn født af ugifte samlevendeNår moren på fødselstidspunktet ikke er gift, kan faderskabet til et barn re-gistreres på baggrund af en omsorgs- og ansvarserklæring. Registreringensker – uden rejsning af egentlig faderskabssag – hvis moren og en mandskriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret forbarnet (børnelovens § 14, stk. 1). Registreringen af faderskabet foretages iforbindelse med fødslen af personregisterførere på samme måde som vedfaderskab på grundlag af pater est-reglen. Det antages at en sådan forplig-telse normalt kun sker, hvis parterne har fælles bopæl eller agter at etableresådan bopæl. Der er imidlertid efter bestemmelsen ikke noget til hinderfor, at parterne kan have til hensigt sammen at varetage omsorgen og an-svaret for barnet, selv om de opretholder hver deres bopæl. Ved afgivelseaf en omsorgs- og ansvarserklæring etableres fælles forældremyndighedover barnet (forældreansvarslovens § 7).Et faderskab kan tillige registreres på baggrund af en anerkendelse af fa-derskabet. Registreringen kan ske, hvis en mand, som har haft et seksueltforhold til barnets mor i den periode, hvor hun blev gravid, anerkender fa-derskabet, og moren efter det oplyste ikke har haft seksuelt forhold til an-dre mænd i denne periode. I disse tilfælde anerkender manden faderskabetmed de rettigheder og forpligtelser, der følger, herunder forsørgelsespligtover for barnet. Manden får dog ikke automatisk del i forældremyndighe-den over barnet; dette kræver f.eks., at forældrene indgår aftale herom(forældreansvarslovens § 9).Mulige fædres indsigelsesretEn mand, der har haft et seksuelt forhold til moren i den periode, hvor hunblev gravid, har ret til at få prøvet, om han er far til barnet (børnelovens §6, stk. 1), men denne ret gælder dog ikke i de tilfælde, hvor en ægtemandefter pater est-reglen er blevet registreret som far til barnet, eller hvor enmand er registreret som far på baggrund af en omsorgs- og ansvarserklæ-ring (børnelovens § 6, stk. 2). En tredjemand vil alene kunne rejse en fa-derskabssag, hvis han har været gift eller levet sammen med moren i peri-oden, hvor hun blev gravid.Faderskab til børn født af enligeMed børnelovens ikrafttræden den 1. juli 2002 blev morensoplysningspligt skærpet for at sikre, at et barn så vidt muligt vil få en far(børnelovens § 8). I tilfælde, hvor en enlig kvinde føder et barn, skal61

myndighederne forsøge at få faderskabet fastsat. Det er derfor nødvendigt,at kvinden giver tilstrækkelige oplysninger om, hvem der er eller kan værebarnets far ved at oplyse om sine seksuelle forhold. Hvis kvinden ikkeumiddelbart vil give de nødvendige oplysninger, skal hun indkaldes til etmøde i statsforvaltningen, hvor hun af særligt sagkyndige rådgives om,hvilken betydning hendes nægtelse senere vil kunne få for barnet. Morenskal motiveres til frivilligt at give oplysningerne. Hun skal også orienteresom, at en mand ikke kan blive barnets far, hvis afgørende hensyn talerimod det. Dette er f.eks. tilfældet, hvis barnet er blevet til ved et strafbartforhold.Oplysningspligten gælder ikke i de tilfælde, hvor faderskabet registreressom følge af pater est-reglen (ægteskab) eller af en omsorgs- ogansvarserklæring. I disse tilfælde er hensynet til, at et barn skal have toforældre, herunder en far, varetaget. Oplysningspligten gælder dog, hvisdet fastslås, eller må anses for væsentligt bestyrket, at den mand, der erregistreret som far eller har anerkendt faderskabet, ikke er barnets far.Hvis moren, trods rådgivning og vejledning om faderskabets betydning,nægter at oplyse, hvem der er eller kan være barnets far, skal sagenindbringes for retten. Hvis moren i retten nægter at afgive oplysninger omdet mulige faderskab, kan retten, hvis den mener det er nødvendigt,anvende de almindelige vidnesanktioner (retsplejelovens §§ 177-180, jf. §456 i, stk. 1), der dog forudsættes anvendt lempeligt. De almindeligevidnesanktioner omfatter blandt andet muligheden for at lade kvinden tagei forvaring (i op til 6 måneder).Når statsforvaltningen rejser en egentlig faderskabssag, vil denpågældende kvinde være forpligtet til at oplyse om sine seksuelle forhold.Statsforvaltningen har mulighed for indkalde de mænd, kvinden angiver athave haft et seksuelt forhold til. Faderskabet kan herefter afgøres vedanerkendelse fra en af mændene – eventuelt efter at statsforvaltningen harindhentet svar fra genetiske undersøgelser.Hvis det ikke er muligt at fastslå faderskabet – f.eks. fordi kvinden ikke ifornødent omfang kan redegøre for sine seksuelle forhold – vil enfaderskabssag kunne henlægges som uoplyst. Det samme gælder, hvismoren ikke ved, hvem der er eller kan være barnets far, fordi hun er blevetbehandlet med assisteret reproduktion med en anonym sæddonor.

Faderskab til børn, der er blevet til ved assisteret reproduktionReglerne om faderskab (og moderskab) til et barn, der er blevet til ved as-sisteret reproduktion, findes i børnelovens afsnit 5. Reglerne skal ses isammenhæng med reglerne i lov om assisteret reproduktion i forbindelsemed lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.31(herefter lov omassisteret reproduktion), da denne lov regulerer mulighederne for anven-delse af donorsæd, som har en afledet virkning på mulighederne for atfastslå et faderskab.Lov om assisteret reproduktion blev ændret med virkning fra den 1. januar2007, sådan at alle kvinder uanset civilstand og seksuel orientering fik ad-gang til assisteret reproduktion. Kravet om parforhold som en forudsæt-ning for behandling blev således ophævet, og det blev muligt for enlige atblive behandlet med assisteret reproduktion. Efter de skete ændringer aflov om assisteret reproduktion m.v. i 2007 er børnelovens hovedprincipom, at et barn bør have to forældre – en far og en mor – i en vis grad fra-veget, idet det herefter er nødvendigt i større omfang end tidligere at hen-lægge faderskabssagen, uden at faderskabet er blevet fastslået, fordi der eranvendt en anonym sæddonor. I disse tilfælde har barnet kun én forælder.Efter børnelovens bestemmelser om fastsættelse af faderskab ved assisteretreproduktion skal den donor, hvis identitet er kendt, og som kender identi-teten på den kvinde, der skal behandles med hans sæd, anses som retlig fartil barnet (børnelovens § 28, stk. 2). Donoren skal give samtykke til be-handlingen og i den forbindelse erklære, at han skal være barnets far, såle-des at det sikres, at barnet får to forældre. Dette er muligt, fordi donorsidentitet er kendt. Hvis en ægtefælle eller partner (samlever af forskelligtkøn) samtykker til behandlingen og i den forbindelse påtager sig faderska-bet til barnet, skal donor dog ikke anses som far, selvom f.eks. barnet på etsenere tidspunkt kan få oplysning om hans identitet. Barnet vil i denne si-tuation fra fødslen have to forældre (børnelovens § 27, stk. 1).Den donor, som har doneret sæd til en videre ubestemt kreds af kvinder,hvor det ikke har været hensigten med donationen at medvirke til at etable-re et konkret familieforhold, og som ikke kender kvindens identitet, kanikke dømmes som far, uanset om barnet eller moren kan få oplysninger omdonors identitet (børnelovens § 28, stk. 1). Det gælder f.eks. når en sæddo-nor har accepteret, at barnet efter det fyldte 18. år får oplysninger om hansidentitet.31

Det er således afgørende, hvad sæddonors hensigt med donationen er; athjælpe en videre ubestemt kreds af kvinder, eller at hjælpe en bestemtkvinde til at etablere et familieforhold.9.3.1.1.4. ModerskabFastsættelse af moderskab er reguleret i børnelovens § 30. Efter bestem-melsen følger moderskabet direkte af fødslen af barnet. Her er det uden be-tydning, om den pågældende kvinde er gift, registreret partner, samlevendeeller enlig.Når barnet er blevet til ved assisteret reproduktion, følger moderskabet li-geledes af fødslen, uanset om den fødende kvinde er genetisk mor til bar-net, eller om der er anvendt ægdonation, (børnelovens § 30). Det vil sige,at moderskabet også i situationer med surrogatmoderskab (rugemoder-skab) tilhører den fødende kvinde, og at en anden kvinde alene kan opnåmoderskab ved adoption.En aftale om surrogatmoderskab er ugyldig (børnelovens § 31). Det barn-løse par vil derfor ikke kunne få de danske myndigheders hjælp til athåndhæve en aftale om surrogatmoderskab. Dansk lovgivning indeholderimidlertid ikke et samlet regelsæt om surrogatmoderskab, og der er eftergældende ret ikke noget forbud mod at virke som surrogatmoder. Blandtandet adoptionsloven og børneloven indeholder dog en række bestemmel-ser, der i praksis sætter visse begrænsninger.Da den kvinde, som føder et barn, der er blevet til ved assisteret reproduk-tion, anses som mor til barnet (børnelovens § 30), vil en kvinde, der ladersit æg opsætte i en surrogatmoders livmoder, ikke over for danske myn-digheder kunne påberåbe sig moderskabet til barnet.9.3.1.1.5. MedmoderskabFolketinget vedtog i juni 2013 lov nr. 652 af 12. juni 2013 om ændring afbørneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Lo-ven giver morens kvindelige ægtefælle, registrerede partner eller partnermulighed for at blive registreret som medmor til barnet i de tilfælde, hvorbarnet er blevet til ved assisteret reproduktion i overensstemmelse medreglerne i lov om assisteret reproduktion. Herved er det muligt, at barnethar to forældre af samme køn - en mor og en medmor. Registreringen afmedmoderskab har samme retsvirkninger som registrering af faderskab.64

Ved loven blev børnelovens regler om faderskab i forbindelse med assiste-ret reproduktion ligeledes ændret, så en kendt sæddonor som udgangs-punkt anses som far til et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktionaf en kvinde, der er gift eller registreret med en kvinde eller har en kvinde-lige partner eller er enlig. Det er dog muligt for sæddonor, den kvinde, derskal behandles, og kvindens partner at aftale, at det i stedet er kvindenspartner, der skal være medmor til barnet.Det er præciseret i lovens forarbejder, at alene en mand kan registreressom far, mens alene en kvinde kan registreres som medmor.Loven trådte i kraft den 1. december 2013. Dette medfører visse redaktio-nelle ændringer i børnelovens regler om faderskab, som er beskrevet oven-for i afsnit 9.3.1.1.9.3.1.2. ÆgteskabslovgivningenEfter § 1 i ægteskabsloven (lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf.lovbekendtgørelse nr. 1052 af 12. november 2012 med senere ændringer)finder loven anvendelse på ægteskab mellem to personer af forskelligt kønog mellem to personer af samme køn. Efter § 66 a finder bestemmelser iinternationale overenskomster ikke anvendelse på ægteskab mellem to per-soner af samme køn, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette.Retsvirkningerne af et ægteskab mellem to personer af samme køn er ikkehelt identiske med retsvirkningerne af et ægteskab mellem to personer afforskelligt køn, jf. retsvirkningslovens § 53 b (lov om ægteskabets rets-virkninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 12. november 2012, som æn-dret ved lov nr. 647 af 12. juni 2013).Efter retsvirkningslovens § 53 b, stk. 1, finder bestemmelser i dansk lov-givning, der indeholder særlige regler om den ene part i et ægteskab be-stemt ved dennes køn, ikke anvendelse på ægteskab mellem to personer afsamme køn. Bestemmelsen i retsvirkningslovens § 11 om hustruens ret tilat indgå retshandler finder således ikke anvendelse på ægteskab mellem topersoner af samme køn.Efter § 53, stk. 2, finder bestemmelser i traktater ikke anvendelse på ægte-skab mellem to personer af samme køn, medmindre medkontrahenternetilslutter sig dette.65

I 2009 nedsatte Justitsministeriet et udvalg (Retsvirkningslovsudvalget),der skal foretage en samlet gennemgang og modernisering af reglerne iretsvirkningsloven, som i sin grundstruktur stort set er uændret siden 1925.Udvalget – der med ressortændringen er overgået til Ministeriet for Børn,Ligestilling, Integration og Sociale Forhold – forventer at afslutte sit ar-bejde tidligst i efteråret 2014.9.3.1.3. Lovgivning vedrørende underholdsbidrag, forældremyndighed,barnets bopæl og samværLovgivningen vedrørende forældremyndighed, barnets bopæl og samværer ikke kønsspecifik, ligesom forældrene ikke omtales som far henholdsvismor.I lov om børns forsørgelse findes i § 19 en bestemmelse, der giver mulig-hed for at fastsætte et såkaldt barselsbidrag fra faderen til moderen.9.3.1.4. Lovgivning vedrørende ligestillingBeskyttelse af kønsidentitet inden for arbejdsmarkedetPå arbejdsmarkedet er transkønnede beskyttet mod diskrimination i medføraf lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigel-se m.v. (ligebehandlingsloven). Ligebehandlingsloven implementerer Rå-dets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippetom lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindel-se med beskæftigelse og erhverv.Ligebehandlingsloven blev tidligere fortolket således, at loven alene om-fattede ligestilling mellem de to køn. I 1996 fastslog EU-Domstolen i enkonkret sag, at kønsidentitet også er køn, og det samme skete i en dom fra2003. I Cornwall-sagen, jf. sag C-13/94, Saml. 1996 I-2143, udtalte EU-Domstolen, at afskedigelse af en transseksuel pga. kønsskifteoperation måanses for at være forskelsbehandling pga. køn i strid med ligebehandlings-direktivet. Dommen tog kun stilling til den situation, hvor der er tagetskridt til at ændre en persons køn hormonalt og operativt.I KB-sagen, jf. sag C-117/01, Saml 2003 I-541, levede en kvinde i parfor-hold med en anden person, der først var kvinde, men efter en kønsskifte-operation blev en mand. Engelsk lovgivning forhindrede ægteskab i en så-dan situation. KB ønskede partneren indsat som begunstiget i en arbejds-66

markedspension, der måtte anses for omfattet af lønbegrebet i art. 141 (ef-ter Lissabon Traktatens ikrafttræden: art.157 TEUF). De britiske reglergav ikke mulighed for at ændre den enkeltes fødselsattest. Det var en til-sidesættelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 12, aten person var afskåret fra at indgå ægteskab, og det betragtede EU-Domstolen som en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet.Kønsidentitet betragtes dermed som køn ifølge EU-praksis, og er derforogså et beskyttet kriterium i ligebehandlingslovens forstand.Der er ikke i nogen af de ovennævnte domme taget stilling til, hvorvidt be-skyttelsen også gælder i de tilfælde, hvor der ikke er taget hormonelle elleroperative skridt. I den forbindelse skal det dog bemærkes, at problemstil-lingen i forhold til ligestillingslovene er, hvorvidt personer bliver forskels-behandlet. Forskelsbehandlingen er ikke nødvendigvis afhængig af, om etkønsskifte reelt foreligger, men af om personens ydre udtryk giver anled-ning til forskelsbehandling.Beskyttelse af kønsidentitet uden for arbejdsmarkedetUden for arbejdsmarkedet er transkønnede beskyttet mod diskrimination imedfør af lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven). Li-gestillingsloven har til formål at fremme ligestilling og beskytte mod di-rekte og indirekte diskrimination på grund af køn uden for arbejdsmarke-det. Loven implementerer Rådets direktiv 2004/113/EF om gennemførelseaf princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med ad-gang til og levering af varer og tjenesteydelser.Ifølge praksis fra EU-domstolen, som refereret ovenfor, fortolkes køns-identitet som indeholdt i begrebet køn, jf. domstolens afgørelse i Cornwall-sagen og i KB-sagen. Begge sager fra EU-domstolen omhandler diskrimi-nation inden for arbejdsmarkedet.Der findes ingen afgørelser fra EU-Domstolen om kønsidentitet uden forarbejdsmarkedet. Domstolens afgørelse af, at kønsidentitet er indeholdt ibegrebet køn må dog fortolkes således, at transkønnede generelt er omfat-tet af beskyttelsen mod diskrimination på baggrund af køn – også uden forarbejdsmarkedet – da definitionen af forskelsbehandling på grund af køn erens i hhv. ligebehandlingsloven og ligestillingsloven.Ligebehandlingsnævnet i Danmark har i flere sager afgjort, at beskyttelseaf transkønnede mod ulovlig forskelsbehandling på grund af deres køns-67

identitet er omfattet af ligestillingslovgivningen, jf. afgørelse nr. 166/2011og nr. 418/2012, og i nogen grad afgørelserne nr. 23/2001 og nr. 32/2005.Ligebehandlingsnævnet har dermed slået fast, at transpersoners kønsidenti-tet er beskyttet af ligestillingslovens § 2. Hvorvidt der i konkrete sager harværet taget hormonelle eller operative skridt til kønsskifte, har ikke væreten del af Ligebehandlingsnævnets hidtidige afgørelser.På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at transkønnedes rettig-heder må antages allerede at være sikret i ligestillingslovgivningen, idetkønsidentitet på baggrund af de få afgørelser på området må fortolkes somomfattet af ”køn”.9.3.2. Modellernes konsekvenser for Ministeriet for Børn, Ligestilling,Integration og Sociale ForholdUanset hvilken model for juridisk kønsskifte der vælges, vil personer, dervælger et juridisk kønsskifte, stadig være fertile eller kunne refertiliseres,hvorfor det er relevant at vurdere, om muligheden for juridisk kønsskiftevil få betydning for børnelovens bestemmelser om faderskab, moderskabog medmoderskab.Børnelovens udgangspunkt er, at den kvinde, der føder et barn, er barnetsmor. Hvem der er barnets far eller medmor fastsættes blandt andet ud fraderes relation til barnets mor i tiden omkring undfangelse og fødsel.I børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sigmed, hvorfor det ikke vil give anledning til fortolkningstvivl, at en ellerbegge forældre ved barnets undfangelse har et andet juridisk køn end deresbiologiske køn. Det er således forældrenes biologiske køn ved barnets und-fangelse, der afgør deres rolle i børneloven som enten far, mor eller med-mor. En person, der føder et barn, vil – uanset om personenjuridisker enmand – være barnets mor i børnelovens forstand.En ændring af udgangspunktet om, at forældrenes biologiske køn ved bar-nets undfangelse afgør deres betegnelse i børnelovens forstand, vil nød-vendiggøre en gennemgribende ændring af særligt børneloven og foræl-dreansvarsloven.Blandt andet på baggrund af det meget begrænsede antal personer, der vilblive berørt af dette forhold, og den vidtgående ændring af børneloven ogdertil relateret lovgivning, der vil være påkrævet, et det arbejdsgruppens68

anbefaling, at man fastholder udgangspunktet om, at forældrenes biologi-ske køn ved barnets undfangelse afgør deres betegnelse i børnelovens for-stand.Den øvrige familieret, som eksempelvis forældreansvarsloven og lov ombørns forsørgelse, refererer i vidt omfang til børnelovens betegnelser ogdefinitioner af forældre som far, mor og medmor.Ingen af de opstillede modeller vil således kræve lovændringer på familie-rettens område, og modellerne vil heller ikke have administrative ellerøkonomiske konsekvenser på dette område.De ovenfor beskrevne modeller for juridisk kønsskifte vurderes umiddel-bart heller ikke at kræve en ændring af ligestillingslovgivningen. Alle mo-dellerne vil indebære, at der bliver en lettere og udvidet adgang fortranskønnede til opnå et juridisk kønsskifte, hvilket betyder, at transkøn-nedes rettigheder generelt udvides.Alt efter valg af model kan det dog ikke udelukkes, at der vil kunne væreen lille restgruppe, som ikke kan opnå eller ikke vil have et juridisk køns-skifte, og som ikke har fået foretaget hormonelle eller operative skridt tilkønsskifte, som på et tidspunkt kan opleve en forringelse af deres rettighe-der i forlængelse af, at en langt større gruppe får juridisk kønsskifte. Detvil afhænge af, i hvilket omfang beskyttelsen i konkrete sager kommer tilat bero på det juridiske kønsskifte.Behovet for at tydeliggøre beskyttelsen af kønsidentitet – uafhængigt afdet juridiske kønsskifte – må således vurderes ud fra en fortolkning afkonkrete afgørelser. På baggrund af gennemgangen af gældende ret, vur-deres der på nuværende tidspunkt ikke at være behov for at ændre ligestil-lingslovgivningen.Der vil heller ikke på ligestillingsområdet være økonomiske eller admini-strative konsekvenser, hvis en af de opstillede modeller gennemføres.9.4. Justitsministeriet9.4.1. Gældende ret9.4.1.1. PaslovgivningenDer henvises til punkt 4.4.69

9.4.1.2. IndfødsretslovgivningenDet fremgår af indfødsretslovens § 1, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 422af 7. juni 2004 om dansk indfødsret med senere ændringer, at et barn er-hverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen eller moderen er dansk.Er barnets forældre ikke gift, og er kun faderen dansk, erhverver barnetkun dansk indfødsret, hvis det er født her i riget.Det fremgår endvidere af indfødsretslovens § 2, at har et barn af en danskfar og en udenlandsk mor ikke erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, er-hverver barnet dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab.Det er imidlertid en forudsætning, at barnet på tidspunktet for ægteskabetsindgåelse er ugift og under 18 år.Indfødsretsloven indeholder desuden i § 13, stk. 3-5, nogle særlige over-gangsbestemmelser for kvinder. Der er tale om bestemmelser, hvis oprin-delse går tilbage til lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret.Det bemærkes i tilknytning til det oplyste om erhvervelse af dansk ind-fødsret ved fødslen, at Justitsministeriet i indeværende folketingssamlingforventer at fremsætte et lovforslag om ændring af indfødsretslovens § 1,således at et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis moderen,faderen eller medmoderen er dansk.Med det forventede forslag til ændring af bestemmelsen i § 1 vil et barnsåledes – uanset om det er født i eller uden for ægteskab – erhverve danskindfødsret ved fødslen, hvis faderen eller moderen er dansk.Herudover vil et barn med det forventede ændringsforslag erhverve danskindfødsret ved fødslen, hvis medmoderen er dansk. Forslaget om indførel-se af et medmoderbegreb i indfødsretsloven skal ses i sammenhæng medlov nr. 652 af 12. juni 2013 om ændring af børneloven, lov om adoption,retsplejeloven og forskellige andre love (Medmoderskab m.v.), der blandtandet udvider børnelovens bestemmelser til ikke blot at omfatte faderskabog moderskab, men til også at omfatte medmoderskab.Det fremgår af § 12 i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om natu-ralisation, at ansøgere, der er født i perioden fra den 1. januar 1961 til den31. december 1978 af en dansk mor, og som kunne have erhvervet danskindfødsret, såfremt moderen i perioden fra den 1. januar 1979 til den 31.december 1981 havde afgivet en erklæring herom, jf. § 2, stk. 2, i lov nr.70

117 af 29. marts 1978, kan optages på et lovforslag om indfødsrets medde-lelse uafhængig af ophold her i landet.Det fremgår desuden af cirkulæreskrivelsens § 16, at børn født uden forægteskab af en udenlandsk mor og en dansk far kan optages på et lovfors-lag om indfødsrets meddelelse, uden at opfylde de almindelige betingelserfor naturalisation.Dansk indfødsretslovgivning bygger på et afstamningsprincip, hvilket in-debærer, at det først og fremmest er barnets forældres statsborgerskab, derhar betydning for erhvervelsen af dansk indfødsret. Det er således efterindfødsretslovgivningen som udgangspunkt den biologiske far til barnet,der anses som barnets far, og den kvinde, der har født barnet, der ansessom barnets mor.Dette indebærer blandt andet, at en person, der biologisk er en mand, ikkeefter den gældende indfødsretslovgivning vil kunne anerkendes som mortil et barn, ligesom en person, der biologisk er en kvinde, ikke vil kunneanerkendes som far.9.4.1.3. Konkurslovens regler om underholdsbidragKonkurslovens § 71, stk. 1 og 2 angiver, at udlæg foretaget hos en skyld-ner inden for visse tidsrum før fristdagen ingen retsvirkning har over forboet. I stk. 3 er det imidlertid bestemt, at reglerne i stk. 1 og 2 ved udlægfor underholdsbidrag til ægtefælle, barn eller besvangret kvinde dog kunfinder anvendelse, hvis den bidragsberettigede begunstiges utilbørligt.9.4.1.4. Retsplejeloven – international kompetence i ægteskabssager ogbehandling af faderskabssagerRetsplejelovens § 448 c angiver de almindelige betingelser for danskedomstoles internationale kompetence i ægteskabssager. Det følger af be-stemmelsens stk. 2, at sag om ægteskab mellem to personer af samme kønkan behandles her i riget, når ægteskabet er indgået her og ingen af ægte-fællerne bor i et land med en lovgivning om ægteskab mellem to personeraf samme køn, der svarer til den danske.Retsplejelovens kap. 42 a (§§ 456 a-456 o) indeholder regler vedrørendebehandlingen af faderskabssager. Der skelnes i flere af bestemmelsernemellem de to køn.71

§ 456 b angiver de almindelige betingelser for danske domstoles internati-onale kompetence i faderskabssager. En faderskabssag kan således ind-bringes for retten her i landet, blandt andet hvis moderen har bopæl her, el-ler en mand, der er part i sagen, har bopæl eller ophold her, eller hansdødsbo behandles eller har været behandlet her, jf. stk. 1, nr. 1 og 2. Sagefter anmodning fra en mand, der efter børnelovens § 6 har ret til at få prø-vet, om han er barnets far, kan dog kun indbringes for retten her i landet,hvis moderen og barnet har bopæl her, jf. stk. 2.§ 456 c angiver de danske domstoles stedlige kompetence i faderskabssa-ger. Det følger således af stk. 1 og 2, 1. pkt., at sagen indbringes for denbyret, hvor moderen har hjemting, eller, såfremt moderen ikke har hjem-ting her i landet, for byretten, hvor den mand, der er part i sagen, har hjem-ting. Er flere mænd ved sagens indbringelse for retten parter i sagen, be-stemmer justitsministeren, hvilken af de kompetente byretter sagen skalindbringes for, jf. stk. 2, 2. pkt.I § 456 e, stk. 1, er det angivet, at sagens parter blandt andet er moderen el-ler hendes dødsbo og den eller de mænd, som retten efter børnelovens § 17skal inddrage.Meddelelse om sagens indbringelse for retten gives i medfør af § 456 f vedrettens foranstaltning til parterne. Inddrages en mand under sagen sompart, gives meddelelse ligeledes til ham.I medfør af § 456 g, 2. pkt., skal retten beskikke en advokat for en inddra-get mand, når der efter indkaldelse ved bekendtgørelse i Statstidende eller itilfælde, hvor den opgivne far er død, ikke gives møde af manden ellerdødsboet.Det følger af § 456 h, stk. 1 og stk. 3, at retten drager omsorg for sagensoplysning, og at politiet yder retten bistand hertil, blandt andet ved efter-søgning af opgivne fadermuligheder.§ 456 i, stk. 1, pålægger moderen pligt til at møde i retten og afgive forkla-ring om, hvem der er eller kan være barnets far, jf. børnelovens § 16. Stk.2 pålægger den eller de mænd, der er parter i sagen, pligt til at møde i ret-ten og afgive forklaring om, hvorvidt de har haft seksuelt forhold til mode-ren i den periode, hvor hun blev gravid. Reglerne i § 171, stk. 2, nr. 1, og§§ 177-180 finder i begge tilfælde tilsvarende anvendelse.

Retten træffer afgørelse i sagen uden hensyn til parternes påstande og an-bringender, jf. § 456 k, stk. 1. Det følger endvidere af stk. 2, at kun rettenkan træffe bestemmelse om, at en mand ikke længere skal være inddragetsom part i sagen. Stk. 3 bestemmer, at sagen blandt andet hæves, når ingenaf de mænd, der er parter i sagen, bliver dømt som far.Såfremt moderen ønsker det, kan en medarbejder fra kommunen i medføraf § 456 m, stk. 1, 2. pkt., give møde for retten sammen med moderen. Imedfør af stk. 3 optages moderens og barnets navn ved forkyndelse afmeddelelse om sagens anlæg og tilsigelser i henhold til § 159 samt afdomme kun i bekendtgørelsen i Statstidende, såfremt retten i særlige til-fælde træffer bestemmelse herom.§ 456 o indeholder bestemmelser om anke af faderskabssager. Det følgeraf bestemmelsens stk. 3, 2. pkt., at sagen kan hjemvises til fornyet behand-ling ved byretten, hvis der opstår spørgsmål om inddragelse af andremænd, end de under byretssagen inddragne.9.4.2. Modellernes konsekvenser for Justitsministeriet9.4.2.1. PaslovgivningenIngen af modellerne giver anledning til ændring af pasloven.Såfremt model 1 eller 2 vælges, vil der dog være behov for at justere pas-bekendtgørelsen.9.4.2.2. IndfødsretslovgivningenSom det fremgår af afsnit 9.4.1.2, er det efter indfødsretslovgivningen somudgangspunkt den biologiske far til barnet, der anses som barnets far, ogden kvinde, der har født barnet, der anses som barnets mor.En gennemførelse af model 1, 2 eller 3 vil derfor ikke kræve ændringer afindfødsretslovgivningen.9.4.2.3. Konkurslovens regler om underholdsbidragKonkurslovens § 71, stk. 3 er rettet mod den situation, hvor en skyldnermed konkurs for øje træffer en aftale med sin ægtefælle om et meget bety-deligt underholdsbidrag. Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd tillige ensådan aftale med en ”besvangret kvinde”.73

Eftersom alene biologiske kvinder kan være gravide, vurderes bestemmel-sen ikke at ville give anledning til fortolkningstvivl, heller ikke i det til-fælde, at en skyldner med konkurs for øje indgår en aftale om underholds-bidrag med en person, der har undergået juridisk kønsskifte og er registre-ret som mand, men gravid med den pågældendes barn.Ingen af de ovenfor beskrevne modeller giver anledning til en ændring ikonkurslovens regler om underholdsbidrag til ægtefælle, barn eller be-svangret kvinde.9.4.2.4. Retsplejeloven – international kompetence i ægteskabssager ogbehandling af faderskabssagerBegreberne ”mor” og ”far” i retsplejelovens værnetingsregler fortolkes ioverensstemmelse med børnelovens regler herom.Ingen af de ovenfor beskrevne modeller giver derfor anledning til en æn-dring i retsplejelovens værnetingsregler.9.4.2.5. Økonomiske og administrative konsekvenserDer vil ikke på Justitsministeriets område være økonomiske eller admini-strative konsekvenser af betydning, hvis en af de opstillede modeller gen-nemføres.10. SammenfatningPå nuværende tidspunkt kan juridisk kønsskifte i Danmark opnås efter etfysisk kønsskifte i form af kastration.Sundhedsstyrelsen anerkender et kønsskifte efter ansøgning fra den pågæl-dende, hvis kastration er gennemført som følge af transseksualisme.Sundhedsstyrelsen orienterer Økonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor om det anerkendte kønsskifte, og CPR-kontoret udsteder herefter etnyt cpr-nummer til den pågældende i overensstemmelse med det nye køn.Det nye CPR-nummer medfører krav om et fornavn, der er kønskorrekt iforhold til det nye køn, og giver adgang til udstedelse af nye personligedokumenter som f.eks. pas, kørekort og fødselsattest i overensstemmelsemed det nye køn.74

Transkønnede, som ikke ønsker at gennemføre kastration, kan efter gæl-dende ret – som en slags delvis juridisk kønsskifte – tage et fornavn, derbetegner det modsatte køn, og få kønsbetegnelsen X (for uspecificeret) ipasset, forudsat at Sexologisk Klinik vurderer, at den pågældende enten ertransseksuel eller ganske må ligestilles hermed.Arbejdsgruppen har opstillet tre modeller for en mulig fremtidig ordningfor juridisk kønsskifte: Erklæringsmodellen, vurderingsmodellen og diag-nosemodellen. Herudover har arbejdsgruppen overvejet, men forkastet enmodel, som indebærer krav om kønskorrigerende behandling (behand-lingsmodellen).Erklæringsmodellenindebærer, at personer, der oplever et misforhold mel-lem det biologiske køn og det køn, som den pågældende oplever sig selvsom tilhørende, kan få tilladelse til juridisk kønsskifte ved at indgive an-søgning herom vedlagt en erklæring fra ansøgeren om, at ansøgningen erbegrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn.Ansøgning om kønsskifte indgives til Økonomi- og Indenrigsministeriet(CPR-kontoret), som tildeler ansøgeren et nyt CPR-nummer svarende tildet ønskede køn med deraf følgende krav om et fornavn, der er kønskor-rekt i forhold til det nye køn, og mulighed for nyt pas mv.For at minimere risikoen for, at de pågældende fortryder deres beslutningog ansøger om på ny at få juridisk status svarende til det biologiske køn,kan modellen kombineres med et krav om en refleksionsperiode på 6 må-neder fra ansøgningstidspunktet, hvorefter den pågældende skal bekræftesin ansøgning, inden den kan imødekommes.Vurderingsmodellenindebærer, at personer, som er transseksuelle ellerganske må ligestilles hermed, kan få tilladelse til juridisk kønsskifte.Tilladelsen meddeles af Økonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor påbaggrund af en erklæring fra en psykiater om, hvorvidt ansøgeren er trans-seksuel eller ganske må ligestilles hermed. CPR-kontoret tildeler herefteransøgeren et nyt CPR-nummer svarende til det ønskede køn med deraffølgende krav om et fornavn, der er kønskorrekt i forhold til det nye køn,og mulighed for nyt pas mv.Betingelserne for at opnå juridisk kønsskifte efter denne model svarer tilde gældende betingelser for at få tilladelse til at skifte navn og få kønsbe-75

tegnelsen X i passet, hvor det dog alene er Sexologisk Klinik, der kan af-give erklæring om, hvorvidt den pågældende er transseksuel eller ganskemå ligestilles hermedEfter gældende praksis betyder det, at en person, der gennem et års tid harlevet og ageret på fuld tid som det oplevede køn, kan blive vurderet til atvære transseksuel eller ganske at måtte ligestilles hermed.Diagnosemodellenindebærer, at (kun) personer, der er blevet diagnostice-ret som transseksuelle, kan få tilladelse til juridisk kønsskifte. Diagnosenskal være stillet af Sexologisk Klinik.Tilladelsen meddeles af Sundhedsstyrelsen, når Sexologisk Klinik har stil-let diagnosen transseksualitet. Sundhedsstyrelsen giver besked om denmeddelte tilladelse til Økonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor,som herefter tildeler ansøgeren et nyt CPR-nummer svarende til det øn-skede køn med deraf følgende krav om et fornavn, der er kønskorrekt iforhold til det nye køn, og mulighed for nyt pas mv.Den persongruppe, som vurderes at være ganske ligestillet med transsek-suelle, og som altså ikke er diagnosticeret som transseksuelle, vil meddenne model – som i dag – alene kunne skifte navn og få kønsbetegnelsenX i deres pas.Den mest restriktive model, som arbejdsgruppen har overvejet, erbehand-lingsmodellen.Modellen indebærer, at der (kun) kan meddeles tilladelse tiljuridisk kønsskifte, hvis ansøgeren er diagnosticeret som transseksuel oghar fået hormonbehandling i et år.Et års hormonbehandling viltypisk resultere i begyndende forandringer afden pågældendes fysik, herunder medføre infertilitet for den pågældende.Ophør afhormonbehandlingen kan imidlertid medføre refertilisering, ogarbejdsgruppen har derfor overvejet muligheden for tillige at stille krav omsterilisation, som dog heller ikke giver sikkerhed for varig infertilitet, idetder kan ske såvel refertilitetsbehandling som assisteret reproduktion.Arbejdsgruppen har forkastet modellen under hensyn til Danmarks interna-tionale forpligtelser, jf. straks nedenfor.

Justitsministeriet har foretaget en vurdering af, hvorvidt den gældendeordning og de modeller, som arbejdsgruppen har overvejet, er foreneligemed Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).Det er Justitsministeriets vurdering, at det ikke kan udelukkes, at Danmarkvil blive dømt for overtrædelse af EMRK (artikel 8 om retten til selvbe-stemmelse og privatliv) ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,både hvis den nuværende ordning med krav om kastration fastholdes, oghvis der indføres en ny ordning med krav om hormonbehandling (med el-ler uden et tillægskrav om sterilisation).Justitsministeriet finder derimod ikke, at erklærings-, vurderings- og diag-nosemodellerne rejser spørgsmål i relation til EMRK eller Danmarks in-ternationale forpligtelser i øvrigt.Samtlige modeller indebærer behov for ændring af sundhedsloven og lovom assisteret reproduktion under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.Gennemførelse af erklærings- eller vurderingsmodellen forudsætter endvi-dere ændring af CPR-loven under Økonomi- og Indenrigsministeriet. Her-udover vil der afhængig af valg af model være behov for justering af visseadministrative forskrifter, herunder Justitsministeriets pasbekendtgørelse.Det er arbejdsgruppens vurdering, at erklærings- og vurderingsmodellenikke vil have nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige.De økonomiske konsekvenser af diagnosemodellen skønnes at være usik-re, men under alle omstændigheder begrænsede.