Ligestillingsudvalget 2013-14
LIU Alm.del Bilag 39
Offentligt
Redegørelse /Perspektiv- oghandlingsplan2014Afgivet til Folketinget afminister for børn, ligestilling, integrationog sociale forhold, Manu Sareenden 27. februar 2014
Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2014
2
Indhold
3 Nye tider, nye udfordringer, mere ligestilling!4 Vision og status for ligestillingsindsatsen i Danmark5 Vision for ligestillingsarbejdet7 Ligestilling som en basal ret13 Ligestilling i det offentlige17 Temabaseret ligestilling21 Ligestilling i et globalt perspektiv24 Status på gennemførelse af initiativerne fra Perspektiv- og handlingsplan 2013
Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2014
3
Nye tider,nye udfordringer,mere ligestilling!Vi kan med rette være stolte over, at vi er nået langt medligestillingen herhjemme. For regeringen er ligestilling engrundlæggende værdi, en præmis i et demokratisk samfundog heldigvis en del af DNA’en i det danske samfund. Menvi kan ikke læne os tilbage. Regeringens holdning er klar:Ligestilling er en løbende proces og ikke noget, vi barekan tage for givet. Vi kommer aldrig i mål, der er altid nyeudfordringer.Et af de steder, hvor der er brug for en stor indsats, er i forholdtil ligestillingen i nogle etniske minoritetsmiljøer. Centralt herer social kontrol. Den sociale kontrol er ofte mere omfattendefor pigerne end for drengene, fordi pigernes og kvindernesærbarhed i mange tilfælde anses for afgørende for familiensære. Det betyder, at nogle piger og kvinder for eksempelkontrolleres af familierne i forhold til, hvem de må værevenner og kærester med, hvordan de går klædt, og hvad delaver. I nogle tilfælde bliver den sociale kontrol så omfattende,at den fører til konflikter – og i grelle tilfælde til vold.Politisk skal vi gøre, hvad vi kan for at skabe mere ligestillingog mindre social kontrol blandt nydanskere. Og i dennePerspektiv- og handlingsplan tager vi yderligere skridt –i forlængelse af Den nationale strategi mod æresrelateredekonflikter, som regeringen satte i søen for halvandet år siden.Især satser vi på at fortælle de nydanske piger om deresrettigheder.Men politikere kan ikke løse problemerne alene. Minopfordring er, at alle højt og tydeligt siger fra over for socialkontrol og manglende ligestilling. Vi kan ikke lade den socialekontrol tage et omfang, som begrænser den enkelte, hæmmerintegrationen og skaber parallelsamfund. Og heldigvis er derflere og flere unge nydanskere, der siger fra og gør oprør.Tallene viser, at et stigende antal nydanske unge henvendersig for at få hjælp, når de udsættes for vold eller står i æres-relaterede konflikter. Regeringen vil gerne række ud og støttede unge nydanskere med bl.a. oplysning og debat omligestilling, social kontrol og rettigheder. Og vi vil gerne rækkeud og støtte forældrene, når det er svært at være forælder.Vi vil i dialog med forældrene om selvbestemmelse ogkønsligestilling, for vi tror på, at dialogen kan flytte holdninger.Et andet område, hvor det fortsat halter med ligestillingen,er volden i hjemmene og i de nære relationer. Kvinder erfortsat den gruppe, der oftest rammes af volden, men mændog helt unge oplever også volden. Volden har mange former,fx stalking og gensidig vold. Vi skal derfor hele tiden haveøje for at udvikle og supplere indsatsen.I Perspektiv- og handlingsplanen for 2013 satte vi et nyt fokuspå mænds ligestilling. Den indsats fortsættes. Det er heltcentralt, at det offentlige bliver bedre til at tage højde forde forskelle, der kan være i kønnenes adfærd, ressourcer ogbehov. Vi skal for eksempel blive bedre til at håndtere, at alt formange drenge falder ud af uddannelsessystemet, og alt formange mænd lider af livsstilssygdomme. At tænke køn ind i deoffentlige kerneydelser kan bidrage til højere kvalitet, en mereeffektiv udnyttelse af ressourcerne og fremme ligestilling.Og så er der jo alt det andet og ikke mindre vigtigt: Flerekvinder i toppen af beslutnings-Danmark, ligeløn mellemkvinder og mænd, det kønsopdelte uddannelsesvalg ogmere barsel til fædrene. Ser vi ud i verden, nærmest tårnerudfordringerne sig op. I nogle lande går det ligefrem tilbagemed ligestillingen – ikke mindst i forhold til kvinders basalerettigheder. Også her fortsætter vi indsatsen ved at gå forresti kampen for, at kvinder selv bestemmer over egen krop,fx hvor mange børn de vil have og med hvem.Ligestillingsindsatsen skal køre på mange niveauer og i mangetempi. For mig er det afgørende, at vi aldrig holder op medat drøfte, hvordan vi udvikler, understøtter og stræber efterhøjere grad af ligestilling i det danske samfund.God læselyst!
Manu SareenMinister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2014
4
Vision og status forligestillingsindsatseni DanmarkI Danmark er vi nået langt med ligestillingenmellem kønnene. I 2013 udarbejdedeDet Europæiske Ligestillingsinstitut etnyt ligestillingsindeks for EU-landene,der bekræfter billedet af Danmark i front,når det kommer til ligestilling i EU.Målt på seks forskellige områder: beskæftig-else, indkomst, uddannelsesniveau, tid,magt og sundhed, får Danmark samlet seten andenplads kun overgået af Sverige.Og det kan vi selvfølgelig være stolte af.Men også i Danmark kan vi bruge ligestillings-indekset til at blive klogere. For selvom vi påalle indeksets overordnede områder scorerover EU-gennemsnittet, fremgår det, atDanmark stadig har en række udfordringer.På sundhedsområdet kan man fx se, at danskemænd fortsat lever væsentligt kortere endkvinder. Og i forhold til fordeling af magtkan man se, at kvinder fortsat er under-repræsenteret på bl.a. lokalpolitisk niveauog i bestyrelser.Indekset viser desuden, at danske kvindersandel af arbejdet i hjemmet er væsentligthøjere end mændenes. Samtidig ved vi også,at danske fædre gennemsnitligt tager mindreorlov, når de får børn end fædre i de øvrigenordiske lande. Det er fortsat regeringensønske, at flere danske fædre tager større deli barselsorloven. Det er godt for børnene,fædrene, familierne og ligestillingen.Retter man blikket mod arbejdet medligestilling i det offentlige, viser ligestillings-redegørelserne 2013 også, at der er områder,hvor vi kan blive bedre. Ligestillingsrede-gørelserne, der giver en status over detoffentliges ligestillingsindsats, peger bl.a. på,at de fleste statslige institutioner og mangeregioner og kommuner har en politik forarbejdet med ligestilling af kvinder og mændpå personaleområdet. Det er selvfølgelig rigtigpositivt. Men redegørelserne viser samtidig,at der fortsat er udfordringer, når det kommertil politikker for ligestilling og inddragelseaf køn på de enkelte ressortområder og i deborgerrettede kerneydelser. Her halter deti både staten, regioner og kommuner.Regeringens ligestillingsarbejde det kom-mende år bygger på en overordnet vision.Visionen sætter en retning for arbejdet indenfor fire overordnede indsatsområder. Underhvert af de fire indsatsområder er der opstilleten række mål, som konkrete aktiviteter ogindsatser i 2014 skal understøtte for deri-gennem at bidrage til den overordnede vision.
Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2014
5
Vision forligestillingsarbejdet
Ingen skal opleve diskrimination på grund af køn. Barrierer skal nedbrydes, så kvinder og mænd harreel indflydelse på og lige muligheder for at påvirke deres eget liv og deltagelse i samfundet.Det skaber et demokratisk samfund, hvor alle ressourcer er i spil.
Ligestillingsom en basal retAlle skal have rettil at bestemme overegen krop og liv
Ligestillingi det offentligeKøn og ligestilling skaltænkes ind i den offentligeforvaltning mv.
TemabaseretligestillingBarrierer skal nedbrydesog ligestilling fremmespå konkrete områder
Ligestillingi et globalt perspektivDanmark skal arbejdefor ligestilling globalt
Begrænse social kontrolaf nydanske pigerog drengeBekæmpe vold i familienog i nære relationerBekæmpemenneskehandel
Styrket monitoreringaf det offentligesligestillingsindsatssamt mere videnog erfaringsudvekslingbl.a. på tværs af NordenØget fokus på kønog ligestilling i deborgerrettede ydelser
Flere kvinder i forskningog ledelseØget ligestilling påarbejdsmarkedetNedbryde detkønsopdelteuddannelsesvalg
Pro-aktiv danskdeltagelse i det globaleligestillingsarbejde,herunder i FNVidereudvikleligestillingssamarbejdeti EU og nordisk regi
Alle skal have rettil at bestemme overegen krop og liv
Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2014
7
Ligestillingsom en basal ret
1. Als Research: ”Ung i 2011– Nydanske unges oplevelse afsocial kontrol, frihed og grænser”,rapporten er bestilt af det tidligereIntegrationsministerium.2. Als Research beskriver socialkontrol som et komplekst socialtfænomen, hvis eksistens ikke kanmåles i et spørgsmål eller meden variable. Social kontrol opgøressåledes i indeks, der måler på flerespørgsmål og indikatorer under ét.I forhold til det sammensatteindeks for parforhold, seksualitetog køn er der stillet fem nøgle-spørgsmål, og jo flere spørgsmålder svares bekræftende på, jostærkere betegnes den ungeat være udsat for social kontrol(”Ung i 2011– Nydanske ungesoplevelse af social kontrol, frihedog grænser” ).3. Rigspolitiet har registreretfølgende tal: 137 i 2007, 160i 2008, 167 i 2009, 142 i 2010og 155 i 2011 (tal taget fra”National strategi modæresrelaterede konflikter”).4. Als Research: ”Ung i 2011– Nydanske unges oplevelse afsocial kontrol, frihed og grænser”.5. Tallene er oplyst af LOKK tilMinisteriet for Børn, Ligestilling,Integration og Sociale Forhold.6. Tal fra R.E.D. 2013.
Retten til at bestemme over egen krop ogeget liv, uanset om du er kvinde eller mand,betragtes af langt de fleste som en naturligog grundlæggende ret i det danske samfund.Ingen bør opleve diskrimination på grundaf deres køn, og alle – uanset køn og uansetetnisk baggrund – har ret til et liv fri for socialkontrol, vold og menneskehandel.
Social kontrol kan ramme både piger ogdrenge, men den sociale kontrol håndhævesoftest i højere grad og er langt mere omfat-tende over for pigerne. Det skyldes, at deunge kvinders seksuelle ærbarhed i mangetilfælde anses for at være afgørende forfamiliens ære4.Unge mænd kan også opleve social kontrolbl.a. i forhold til ægteskab og krav omdeltagelse i den sociale kontrol af familie-medlemmer. Samtidig tyder meget på, at etliv som homoseksuel kan have voldsommekonsekvenser både for nydanske kvinderog mænd.Oplysninger fra Landsorganisationen afKvindekrisecentre (LOKK) viser, at antalletaf henvendelser om æresrelaterede konflikterer steget fra 101 i 2005 til 1146 i 20135.Samme tendens ses hos Rehabiliteringscenterfor Etniske unge i Danmark, hvor antalletaf henvendelser er steget fra 64 i 2006 til 227henvendelser i 20136. Tallene er udtryk for,at der er en stigende opmærksomhed påområdet og på muligheden for hjælp,men det tyder også på, at problemet ikkebliver mindre.Der kan være mange både sociale, kulturelleog religiøse forklaringer på, hvorfor socialkontrol eksisterer i nogle nydanske familier.Men der må aldrig være tvivl om, at detgrundlæggende er uacceptabelt, når kvinderog piger på grund af et æreskodeks, somi vid udstrækning er knyttet til deres køn,begrænses i retten til at bestemme overegen krop og i at vælge venskaber, fritidsliv,kærester, seksualliv og ægtefælle, somde ønsker.
Begrænsning af social kontrolaf nydanske piger og drengeSocial kontrol opstår, når familien af hensyntil familiens ære og omdømme styrer ogkontrollerer de unges adfærd på en måde,der kan være skadelig for den unges livs-udfoldelsesmuligheder. En undersøgelse fraAls Research1peger på, at den sociale kontroli forhold til parforhold, seksualitet og køn ermassiv for unge nydanske piger og drenge2.Samtidig ser det ud til, at unge efterkommereoplever samme grad af social kontrol somunge indvandrere. Tallene tyder såledesikke på, at den sociale kontrol bliver mindrei takt med, at nye generationer vokser opi Danmark.Stærk og omfattende social kontrol af deunges liv og udfoldelsesmuligheder fx iforhold til valg af kæreste, seksualitet ellerægtefælle kan føre til konflikt mellem denunge og familien, hvis den enkelte pige ellerdreng optræder på en måde, som familienfinder æreskrænkende. Familiens reaktion kanspænde fra forbud, trusler, isolation, psykiskvold og genopdragelsesrejser til i værste faldegentlige forbrydelser fx tvangsægteskab,voldelige overgreb og i yderste konsekvensdrab. Antallet af æresrelaterede sager,som Rigspolitiet har registreret siden 2007,er nogenlunde konstant3.
Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2014
8
7. Statens institut for Folkesundhed(SIF): ”Vold i nære relationer– omfang, karakter, udviklingog indsats i Danmark”, 2012(2. udgave).8. Se note 2 for en beskrivelse af,hvordan social kontrol måles.9. Als Research: ”Ung i 2011– nydanske unges oplevelse afsocial kontrol, frihed og grænser”.
Ligestilling og retten til at bestemme overegen krop og eget liv uanset køn er grundlæg-gende værdier i det danske samfund. Og deter værdier og rettigheder, som vi ikke bare skalinsistere på ude omkring i verden, men ogsåi alle dele af det danske samfund. Æreskodeksog traditionelle opfattelser af, hvilke rollerkvinder og mænd bør have i familien og isamfundet, må aldrig være en undskyldningfor, at piger og drenge, kvinder og mænd ikkehar mulighed for selv at vælge det liv, de gernevil leve.For regeringen er det afgørende, at ligestillingmellem kønnene blandt nydanskere fremmesog social kontrol bekæmpes. Ligestilling eren af nøglerne til integration. Derfor indgåren styrket ligestilling mellem kønnene ogbekæmpelse af social kontrol også som måli regeringens integrationsindsats.
Regeringen vil i 2014 bl.a. inden for rammerneaf Den nationale strategi mod æresrelateredekonflikter og Strategien mod parallelleretsopfattelser derfor fortsætte indsatsenmod social kontrol, æresrelaterede konflikterog arbejdet med at fremme integration,ligestilling og rettigheder.
Bekæmpelse af vold i familienog i nære relationerLigesom med social kontrol så er vold ifamilien og i nære relationer et problem,som regeringen ser på med stor alvor. Hvertår udsættes skønsmæssigt omkring 29.000kvinder og 10.000 mænd for vold fra entidligere eller nuværende partner, og ca.28.000 børn er vidne til vold i hjemmet7.Børn og unge fra voldsramte familier haren øget risiko for senere i livet selv at blivevoldsudøvere og/eller voldsudsatte.
FAKTAI undersøgelsen fra Als Research: ”Ung i 2011 – Nydanske unges oplevelseaf social kontrol, frihed og grænser” viser det sammensatte indeks for socialkontrol8i forhold til parforhold, seksualitet og køn følgende resultater:– 92 pct. af efterkommerpigerne oplever social kontrol,heraf 39 pct. stærk social kontrol– 84 pct. af efterkommerdrengene oplever social kontrol,heraf 25 pct. stærk social kontrol– 91 pct. af indvandrerpigerne oplever social kontrol,heraf 36 pct. stærk social kontrol– 79 pct. af indvandrerdrengene oplever social kontrol,heraf 20 pct. stærk social kontrol.Til sammenligning oplever ingen af undersøgelsens etniske danske ungeat være udsat for stærk social kontrol – 8 pct. oplever lettere social kontrol9.
Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2014
9
10. SIF, Syddansk Universitet ogRockwool Fonden: ” Voldenspris – samfundsmæssigeomkostninger ved vold modkvinder”, 2010.11. Statistik oplyst af Center modMenneskehandel.12. Tanja Tambour Jørgensen,Justitsministeriets forsknings-kontor: ”Omfanget og karakterenaf stalking”, 2013.
Volden har ikke blot omkostninger for denenkelte og for de børn, der overværer volden.Den koster også det danske samfund dyrt10.Der eksisterer allerede en omfattendeforebyggende, behandlende og støttendeindsats i regi af sundheds-, social- og rets-systemerne, som især er rettet mod volds-udsatte kvinder og deres børn. Det viser sigimidlertid, at voldens mønstre og målgrupperløbende ændrer sig. Fx rammes også mændaf vold i nære relationer, og vold findes ogsåmellem unge kærester. Samtidig er derstigende viden om, at vold i nære relationerkan tage mange former, fx som gensidig voldeller stalking.Uanset voldens form og udtryk, og hvem denrammer, så har alle ret til et liv uden vold.Derfor har regeringen afsat 36 mio. kr. over fireår til en ny handlingsplan mod vold i familienog i nære relationer, der skal styrke ogsupplere den eksisterende indsats.
Bekæmpelse af menneskehandelMenneskehandel til prostitution og tiltvangsarbejde foregår i Danmark. Ofrene,der identificeres, er fortsat hovedsageligtkvinder handlet til prostitution. I 2012 var45 af de i alt 66 personer, der officielt blevvurderet handlet, kvinder handlet til prostitu-tion, og de foreløbige tal for 2013 tegnersamme billede11. For regeringen er der ingentvivl: Menneskehandel er en alvorlig oguacceptabel krænkelse af den enkeltes rettil egen krop og eget liv, og prostitutiongenerelt er et alvorligt socialt problem, derskal bekæmpes med effektive, målrettedeog sammenhængende indsatser.Derfor vil regeringen fortsætte initiativet”Exit Prostitution”, så prostituerede tilbydes envej ud af prostitution. Samtidig gennemføresi 2014 en oplysningskampagne om menneske-handel rettet mod efterspørgslen bl.a. efterkøbesex. Det er afgørende at oplyse omtegnene på menneskehandel og om muligeskadesvirkninger ved et liv i prostitution.Den igangværende handlingsplan modmenneskehandel udløber i 2014, og deriværksættes derfor en evaluering af ogen opfølgning på den hidtidige indsats.
FAKTAEn undersøgelse fra 2013 viser, at knap hver tiende dansker i alderen 18-74år har været udsat for stalking på et eller flere tidspunkter i løbet af deres liv.Inden for det seneste år har 2,9 pct. været udsat, hvilket svarer til mellem100.000 og 132.000 personer.Kvinder er mere udsatte end mænd, yngre er mere udsatte end ældre,og enlige er mere udsatte end personer i parforhold. 28 pct. af de stalking-ramte har været udsat for stalking af en, de har haft en nær relation til.Godt hver tiende af samtlige stalkingramte har oplevet stalkingen somen meget alvorlig hændelse, mens over halvdelen ikke har oplevet stalkingensom særlig alvorlig12.
Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2014
10
Initiativer
STYRKET VIDEN OM RETTIGHEDEROG LIGESTILLING FOR ETNISKE MINORITETER:Viden om ligestilling, rettigheder og pligter i det danskesamfund kan give et bedre grundlag for at sige fra over forsocial kontrol. Der gennemføres derfor i regi af det lands-dækkende netværk af bydelsmødre en rettighedskampagne,som giver viden om fx retten til egen økonomi, vold i familien,ægteskab og skilsmisse. Endvidere undersøges behovet ogmulighederne for at gennemføre kampagnen i andre foraog over for andre målgrupper fx socialarbejdere og lærere.Der lanceres desuden en applikation til mobiltelefoner omligestilling og rettigheder, som skal give især unge nydanskerelettere adgang til viden på området.
UDARBEJDELSE AF UNDERVISNINGSMATERIALETIL GRUNDSKOLEN:Som led i Den nationale strategi mod æresrelaterede konflikterudarbejdes undervisningsmateriale om æresrelateredekonflikter til grundskolens mellemtrin og udskoling.Materialet skal indeholde oplysning om og oplæg til debatom bl.a. individuelle rettigheder, ligestilling, ægteskab mv.
FREMME AF VIDEN, DEBAT OG DIALOG OMLIGESTILLING, SOCIAL KONTROL OG SEKSUALITET:Det undersøges, hvordan der fx gennem en pulje kanigangsættes konkrete aktiviteter, som skaber viden og dialogom ligestilling, social kontrol og seksualitet fx i folkeskolenog blandt forældre. Aktiviteterne skal understøtte den debat,der allerede er blandt unge nydanskere om ligestilling ogsocial kontrol.
FOKUS PÅ KØNSROLLER OG SOCIAL KONTROL:Der sættes fokus på kønsroller og social kontrol på baggrundaf bl.a. en undersøgelse af nydanske piger og drengesoplevede kønsroller og disses betydning for egen integrationog samfundsdeltagelse. I 2014 vil der blive fulgt op påundersøgelsen, herunder vil der blive set på, hvordanresultaterne kan formidles til fagfolk på området.
VIDEN OM LEVEVILKÅR FORNYDANSKERE MED LGBT-BAGGRUND:Nydanske lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner(LGBT-personer) samt fagfolk på området peger på, at det kanvære vanskeligt for nydanske LGBT-personer at forene kultur,religion og seksualitet. Der iværksættes derfor en under-søgelse af levevilkårene for nydanskere med LGBT-baggrundfor at få mere viden om deres situation og behov for støtte.
EMPOWERMENT WORKSHOPS FOR PIGEROG MENTORFORLØB:Som led i Den nationale strategi mod æresrelaterede konflikteriværksættes et særligt uddannelsesprojekt i pigeklubber iudsatte boligområder med fokus på ”empowerment”, der skalstyrke pigernes evne til at stå på egne ben. Desuden videre-føres i 2014 et mentorforløb for unge nydanske kvindermellem 18 og 25 år, der på grund af æresrelaterede konflikterhar brudt med deres familier og i nogle tilfælde også medderes netværk.
Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2014
11
NY HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSEAF VOLD I FAMILIEN OG NÆRE RELATIONER2014-2017:Regeringen lancerer en ny handlingsplan til bekæmpelse afvold i familien og i nære relationer, som styrker og supplererden eksisterende indsats. Der er afsat 36 mio. kr. over fire år tilhandlingsplanen, som bl.a. vil sætte fokus på en tidlig indsatsover for kærestevold, målrettede tiltag for voldsudsatte mænd,styrket håndtering af forskellige voldsformer fx gensidig voldog stalking.
EXIT-PROSTITUTION:Udviklingsprojektet Exit Prostitution går i 2014 ind i afprøv-ningsfasen i de fire projektkommuner – København, Odense,Aarhus og Aalborg. Målgruppen for projektet er bådeexitparate prostituerede, der ønsker at forlader prostitution,og prostituerede som ikke umiddelbart ønsker at forladeprostitution, men som har et ønske om at opnå en forbedretlivskvalitet. Projektets formål er at få udviklet en samlet strategipå prostitutionsområdet samt at skabe grundlag for at målesystematisk på effekten af indsatsen.
RATIFICERING AF EUROPARÅDETSKONVENTION OM VOLD MOD KVINDER:Regeringen vil ratificere Europarådets konvention til fore-byggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold ihjemmet. Den opfølgende lovgivning forventes at trædei kraft 1. juni 2014.
EVALUERING AF HANDLINGSPLANEN TILBEKÆMPELSE AF MENNESKEHANDEL 2011-2014:Den nationale handlingsplan til bekæmpelse af menneske-handel for 2011-2014 evalueres. På baggrund af bl.a.evalueringen skal der tages stilling til den fremtidige indsatsover for menneskehandel, herunder om der er behov for enny handlingsplan.
KAMPAGNE MOD MENNESKEHANDEL:Der gennemføres i 2014 en oplysningskampagne om men-neskehandel rettet mod efterspørgslen bl.a. efter købesex,som skal bidrage til at forebygge menneskehandel gennemoplysning og information. Kampagnen sætter fokus på bådemenneskehandel til tvangsarbejde og menneskehandeltil prostitution, herunder også på mulige skadesvirkningerved et liv i prostitution.
100-ÅRS JUBILÆUM FOR KVINDERSVALGBARHED OG VALGRET TIL FOLKETINGET:I 2014 forberedes markeringen af 100-års jubilæet for kvindersvalgret og valgbarhed til Folketinget i 2015. Målet er at skabenational opmærksomhed om centrale danske værdier somligestilling, demokrati og samfundsdeltagelse. Regeringenhar afsat i alt 7 mio. kr. i 2014 og 2015 til markeringen.
Køn og ligestilling skaltænkes ind i den offentligeforvaltning mv.
Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2014
13
Ligestillingi det offentlige
13. Rådgivende Sociologer:”Ligestilling – et overblikover kønsforskelle på udvalgteareaner, 2012”.14. Beskæftigelsesministeriet:”Kvinder og mænd påarbejdsmarkedet 2011”.15. Slotsholmen: ”Analyse afkønsforskelle i beskæftigelses-indsatsen, 2014”.16. Ministeriet for Børn, Ligestilling,Integration og Sociale Forhold:Særkørsel af data fra ligestillings-redegørelserne, 2013.
Kvinder og mænd er i høj grad formeltligestillede i Danmark. Men på en rækkeområder er der forskelle mellem kvinder ogmænds, piger og drenges vilkår og forhold.Det kan have betydning for deres udfoldelses-muligheder og deltagelse i samfundet.Tallene taler deres tydelige sprog: Der erflere drenge i specialklasser, drengene trivesdårligere i daginstitutionerne, mænd harkortere levetid, de lider af flere livsstilssyg-domme og har oftere et misbrugsproblem.Samtidig går mænd generelt ikke til læge isamme omfang som kvinder, og mænd tagerkun kort orlov, når de bliver fædre. Der er flerekvinder, som ender på førtidspension, og somfår sygedagpenge, og flere kvinder indlæggesmed en affektiv sindslidelse13. Kvinder er istørre grad i offentlige aktiveringstilbud ogi mindre grad i private tilbud sammenlignetmed mænd. I 2010 kom godt 38 pct. af deaktiverede kvinder i offentlig ansættelsemed løntilskud, mens det samme gjordesig gældende for godt 27 pct. af mændene14.Samtidig er lidt flere mænd end kvinderi beskæftigelse seks måneder efter, de harafsluttet et ydelsesforløb15.Forskellene viser, at det på nogle områderer relevant at tænke køn med ind, når manplanlægger og iværksætter ydelserne tilborgerne, så kvinder og mænd reelt har ligemuligheder i adgangen til og i brugen afydelserne. Ellers risikerer vi, at den enkelteskompetencer og samfundets ressourcer ikkeudnyttes godt nok.
Generelt er der i den offentlige sektor stortfokus på at sætte borgeren i centrum.Og mange kommuner og regioner arbejderallerede i dag med at medtænke køn iudviklingen af deres serviceydelser, mendet sker ikke systematisk.Ligestillingsredegørelserne fra 2013 viser,at ca. 61 pct. af alle statslige institutioner ogca. 76 pct. af kommunerne ikke har målsæt-ninger for arbejdet med ligestilling i dereskerneydelser. Redegørelserne viser, at når detoffentlige arbejder med køn i kerneydelserne,er det oftest i forbindelse med kommunika-tionsmateriale fx kampagner og oplysnings-materiale. Redegørelserne viser dog også,at man i kommuner, regioner og statenvurderer, at de vigtigste effekter af at indtænkeligestillingsaspektet i kerneydelserne isærer mere målrettede og borgernære kerne-ydelser, større brugertilfredshed, højereoplevet kvalitet i kerneydelserne og øget reelligestilling og lige muligheder for borgerne16.Det viser, at der er et potentiale ved at køni højere grad tænkes systematisk ind itilrettelæggelsen af de borgernære ydelser.Det handler om at kende målgruppen oginddrage viden om kvinder og mænds adfærdinden for bestemte områder i opgaveløs-ningen. Det kan bidrage til at målretteydelserne og til at skabe øget kvalitet, størreeffektivitet og fremme ligestilling mellemkønnene. Nogle gange må mænd og kvinderbehandles forskelligt for at få lige muligheder.
Ligestillingsvurdering er en international metode – kendt som gender main-streaming – og Danmark er internationalt forpligtet til at ligestillingsvurderebl.a. ifølge EU-traktatens artikel 2 og 3. Den internationale forpligtelse fremgåraf ligestillingslovens § 4, hvor der står: ”Offentlige myndigheder skal indenfor deres område arbejde for ligestilling i al planlægning og forvaltning”.
Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2014
14
Regeringen vil inden for rammerne afStrategien for ligestillingsvurdering i detoffentlige fortsætte sit arbejde med at sættefokus på at tænke køn ind i de offentligeopgaver bl.a. gennem øget viden, erfarings-udveksling, konkrete projekter og dialog.Det handler om ligestilling i det dagligeog om at styrke ligestillingen på mangeforskellige niveauer.Eksempelvis går mænd sjældnere til lægen,men de lider oftere af livsstilssygdomme.Derfor er der en opgave for læger og andetsunedhedspersonale i at kommunikere medmænd, så de gør bedre brug af velfærds-samfundets sundhedsydelser.
I mange tilfælde kan køn ikke stå alene, menmå kobles sammen med andre forhold. Detkan fx gøre sig gældende i forhold til etnicitetog alder. Nogle unge, nydanske piger kanvære udsat for så stærk social kontrol, at deafskæres fra fx fritidsaktiviteter, socialearrangementer, venskaber, kærester ogdermed retten til at bestemme over egetliv og egen krop. Her har fx fagpersoner envigtig opgave i at tage højde for forskelligekønsbestemte vilkår for nydanske pigerog drenge.
EKSEMPLER PÅ LIGESTILLINGSVURDERING AF BORGERNÆRE YDELSERLigestillingsvurdering af aktiveringsindsatsenAarhus Kommune vil i 2014 gennemføre et projekt støttet af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integrationog Sociale Forhold, der sætter fokus på køn, alder og etnicitet i aktiveringsindsatsen:Blandt borgerne i Aarhus Kommune er der en gruppe af nydanske unge mænd og kvinder udenuddannelse, som står uden for arbejdsmarkedet. De unge kvinder er ofte i deres privatliv udsat forsocial kontrol og isolation, mens mændene er i risiko for at ende i misbrug og kriminalitet. AarhusKommune vil gennem tilbud, der tilpasses kvindernes og mændenes særlige behov og udfordringer,modarbejde disse tendenser. Målet er, at der bliver taget hånd om målgruppens personlige ogsociale problemstilling, og at deltagerne bliver arbejdsmarkeds- eller uddannelsesparate.Ligestillingsvurdering i rehabiliteringsindsatsenCenter for Kræft og Sundhed i Københavns Kommune har siden 2007 modtaget henvisning på kræftramteborgere af begge køn til kommunal rehabilitering. I 2007 var kun 27 pct. af de henviste borgere mænd.Til trods for et øget antal henvisninger er fordelingen af mænd og kvinder, der henvises til centret,og som modtager tilbud om rehabilitering, fortsat meget skæv. I 2013 var kun 33 pct. af brugerneaf centrets tilbud mænd.Københavns Kommune igangsætter derfor i 2014 med midler fra Ministeriet for Børn, Ligestilling,Integration og Sociale Forhold et projekt, der skal udvikle praksisbaseret viden om, hvorfor mandligekræftpatienter ikke benytter sig af centrets tilbud. Desuden vil man målrettet arbejde med, hvordantilbuddene kan gøres mere attraktive for mænd. Målet er, at antallet af henviste mænd øges,og at mændenes deltagelse i centrets tilbud øges til et niveau svarende til kvindernes.
Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2014
15
Initiativer
LIGESTILLINGSVURDERINGAF BORGERRETTEDE YDELSER:Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold,KL og en række spydspidskommuner vil arbejde med atindtænke køn i de offentlige ydelser og i 2015 komme medanbefalinger til, hvordan man på konkrete velfærdsområderkan styrke ligestillingsvurdering af de borgerettede ydelserfx inden for ældreområdet, aktivering, forebyggelse samtsundhedsområdet. Der vil endvidere blive set på, hvordanmyndigheder kommunikerer med henholdsvis fædre ogmødre om børn fx i forhold til opskrivning til daginstitutionerog forældres adgang til oplysninger om barnet.
NY VIDEN OM MÆND OG KVINDEROG VELFÆRDSYDELSER:En række analyser af forskellene mellem kvinder og mændpå centrale velfærdsområder skal bidrage med ny videnom, hvordan kvinder og mænd bruger de offentlige ydelser.Der ses bl.a. på aktivering og ældreområdet. Samtidig vil entværnordisk kortlægning komme med konkrete eksemplerpå arbejdet med ligestilling i stat og kommune i de nordiskelande. Analyserne vil bl.a. indgå i arbejdet med at styrkeligestillingsvurdering af de borgerrettede ydelser ikommunerne.
OPFØLGNING PÅ PULJE TIL FREMMEAF LIGESTILLING I DE OFFENTLIGE YDELSER:Seks konkrete projekter i kommuner mv. har fået tilskud tilat gennemføre forsøg med, hvordan køn kan tænkes ind i deoffentlige kerneydelser inden for områderne: beskæftigelseog aktivering, forebyggelse- og sundhed samt folkeskolen.I to af projekterne sættes der fx fokus på mænds særlige behovi forhold til sundhed, herunder at få flere kræftramte mændtil at deltage i rehabiliteringstilbud og at målrette sundheds-tilbud til mænd med livsstilssygdomme. Alle projekterneafsluttes i 2015. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integrationog Sociale Forhold vil følge projekterne løbende.
TVÆRNORDISK KONFERENCE OMLIGESTILLINGSVURDERING I DET OFFENTLIGE:I efteråret 2014 afholdes en tværnordisk konference omligestillingsvurdering i det offentlige. Konferencen skaldanne ramme om erfaringsudveksling og sætte fokus på,hvordan der fremadrettet kan arbejdes med ligestillings-vurdering i stat og kommuner i de nordiske lande.
FORENKLING OG FORNYELSEAF LIGESTILLINGSREDEGØRELSERNE:Som led i at øge fokus på køn og ligestilling i de borgerrettedeydelser er ligestillingsredegørelserne i 2013 blevet forenkletog styrket. Det skal samtidig skabe mere viden og bedregrundlag for erfaringsudveksling, så det offentlige kanlære af hinandens metoder og resultater. Resultaterneaf ligestillingsredegørelserne offentliggøres i foråret2014 i et nyt ligestillingsindeks, som præsenteres på”Ligestillingidanmark.dk”
EN STYRKET INDSATS FOR MÆNDS SUNDHED:I satspuljeaftalen 2014-2017 er afsat 6 mio. kr. til en styrketindsats for mænds sundhed. Aktiviteterne skal indeholdeprojektet ”Er du klar over det, mand?”, som har fokus påsundhedsfremme for mænd med kort eller ingen uddannelse.Derudover skal projektet udarbejde en kvalitativ undersøgelseaf mændenes behov, ønsker og motiver for at styrke sund-heden og herigennem afdække nogle af de særlige forhold,der endnu ikke er belyst. Ligesom der vil være fokus på,hvordan man kan tilrettelægge kommunikation, der ermålrettet mænd – herunder særlig kortuddannede mænd.
Barrierer skal nedbrydesog ligestilling fremmespå konkrete områder
Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2014
17
Temabaseretligestilling
17. EU-Kommissionen, Genderin Research and Innovation,She-figures 2012, figur 1.6 s. 26(tal fra 2009).18. Notat ”Videnskabeligt personalepå universiteterne 2012” af15. oktober 2013 fra Ministerietfor Forskning, Innovation ogVideregående Uddannelser.19. Komiteen for god selskabsledelse,http://corporategovernance.dk/konsfordeling.20. Komiteen for god selskabsledelse,http://corporategovernance.dk/konsfordeling.21. Beskæftigelsesministeriet:”Kvinder og mænd påarbejdsmarkedet 2012”.
Kvinder og mænd skal have reelt lige mulig-heder for at udfolde deres potentiale og forat få indflydelse på det samfund, de lever i.Generelt er vi langt med ligestillingen iDanmark, men der er stadig områder medudfordringer. Derfor skal barrierer nedbrydesog ligestilling fremmes der, hvor der erforskelle på kvinder og mænds mulighederog vilkår. Når både kvinder og mændskompetencer og ressourcer kommer i spil,bidrager det til vækst og velfærd.
forskningsmiljøerne i Danmark, så alle talenterkommer i spil.Men det er ikke kun blandt professorer ogforskere på universiteterne, at der er en skævkønsfordeling. I 2009 var andelen af kvinderi danske aktieselskabers bestyrelser på18,9 pct. og 9,7 pct. i de danske børsnoteredeselskabers bestyrelser19. Folketinget vedtogi december 2012 en lov, som forpligter de1.100 største private og alle statslige virksom-heder til at opstille måltal for kønsfordelingeni bestyrelser og udarbejde politikker, som skalfremme kvinder i ledelse. I 2013 var andelenaf kvinder i danske aktieselskabers bestyrelser19,3 pct. og 12,8 pct. i de danske børsnoteredeselskabers bestyrelser20. Der er derfor fortsatbehov for fokus på området.
Flere kvinder i forskning og ledelseEn EU-undersøgelse offentliggjort i 2012 viser,at Danmark ligger nummer 23 ud af de 33undersøgte lande, når det gælder andelenaf kvindelige forskere17. Og i Danmark udgørkvinderne kun ca. 17 pct. af professorerneved universiteterne18.Samlet tyder tallene på, at de kvindeligeforskningstalenters potentiale ikke udnyttesgodt nok. Regeringen og Det Frie Forsknings-råd har derfor taget initiativ til YDUN-program-met (Younger Women Devoted to a UniversityCareer), der gennem en særlig indsatsmålrettet kvindelige forskere skal fremmeen mere ligelig kønssammensætning i
Øget ligestilling på arbejdsmarkedetGenerelt er det danske arbejdsmarked fortsatstærkt kønsopdelt. Det gælder i forhold tilledelse, hvor langt flere mænd end kvinderhar lederstillinger. Det gælder også mellemforskellige brancher og sektorer, hvor fxhalvdelen af de kvindelige og knap hver fjerdeaf de mandlige lønmodtagere er ansat i denoffentlige sektor21.
KVINDER I FORSKNING – YDUN-PROGRAMMETYDUN-programmet er målrettet kvindelige forskere på lektorniveau,som får mulighed for at lede et forskningsprojekt over en 4-årig periodemed et budget på op til 4,5 mio. kr. (ekskl. overhead). Programmet, der vilblive udmøntet i 2014, blev en realitet med den politiske aftale om fordelingaf forskningsreserven for 2014, der udmøntede 70 mio. kr. til programmet,hvilket med Det Frie Forskningsråds (DFF) bidrag på 40 mio. kr. samlet stilleri alt 110 mio. kr. til rådighed. Både kvinder og mænd kan søge programmet,og uddelingen af midler sker på baggrund af en kvalitetsvurdering foretagetaf DFF. Gennem dispensation fra lov om ligestilling mellem kvinder ogmænd kan kvindelige ansøgere prioriteres over mandlige i tilfælde af ligekvalifikationer mellem to ansøgere.
Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2014
18
22. BUPL’s hjemmeside 2013,http://www.bupl.dk/presse/statistik_om_boern_og_paedagoger/medlemmer_fordelt_paa_koen_og_type_arbejdsplads_2013?OpenDocument.23. Nyt fra Danmarks Statistik,17. december 2013, Nr. 682.24. Beskæftigelsesministeriet,Udkast til Lov om ændringaf lov om lige løn til mændog kvinder.25. Særkørsel fra Danmarks Statistik,Nyt fra Danmarks Statistiknr. 124, 12. marts 2013,samt Beskæftigelsesministerietsegne beregninger.26. Notat fra Ministeriet forForskning, Innovation ogVideregående Uddannelser:”Optag 2013 – notat omkønsfordeling”.
Ser man for eksempel på pædagogfaget, såvar der blandt BUPL’s medlemmer i 2013 ansat14,5 pct. mænd som pædagogisk personale.Langt de fleste mænd (47,7 pct.) er ansatinden for klubområdet, fritidshjem og SFO.I vuggestuerne lå andelen af mænd i 2013 på2,3 pct. og i børnehaverne på 6,3 pct.22. Fleremandlige pædagoger i daginstitutionerne vilbidrage til, at vores børn får en bredere paletaf rollemodeller og samtidig vise, at mændogså er omsorgspersoner.Kønsopdelingen på arbejdsmarkedet bidragerikke bare til et ufleksibelt arbejdsmarked, menogså til at der fortsat er lønforskelle mellemkvinder og mænd. Nye tal fra DanmarksStatistik viser, at kvindernes gennemsnitligedisponible indkomst i 2012 var på 186.000 kr.,hvilket er 36.000 kr. mindre end mændenes.Samtidig er det en stigning i forskellen på deto køns indkomster på 1.000 kr. siden 201123.I 2011 var den gennemsnitlige lønforskelmellem kvinder og mænd på hele arbejds-markedet 13-17 pct. afhængigt af lønbegreb.Der er dog også en lønforskel, som ikke kanforklares med forskelle i kvinder og mændsjob, uddannelse mv. Tages der højde for, atmænd og kvinder typisk har forskelligeuddannelser, varetager forskellige job og oftevælger at arbejde i forskellige sektorer, er denuforklarede forskel på 4-7 pct. Det er sammeniveau som i 200624. Derfor skal der skabesstørre opmærksomhed og gennemsigtighed
om lønforskellene og endnu bedre forudsæt-ninger for arbejdet med ligeløn på de enkeltearbejdspladser. Samtidig ønsker regeringenfortsat, at flere fædre tager større del i barsels-orloven. Det vil være godt for børnene,fædrene og ligestillingen. I gennemsnit togfædre i 2011 kun 36 orlovsdage, mens kvindertog 295 orlovsdage med barselspenge25.
Mindske det kønsopdelteuddannelsesvalgNår man sætter fokus på det kønsopdeltearbejdsmarked, er det samtidig vigtigt atfokusere på hele fødekæden, og her har vii Danmark et meget kønsopdelt uddannelses-valg. Traditionelle forestillinger om køn – omhvad drenge og piger kan og skal uddannesig til og arbejde med – spiller stadig en rolle,når der skal vælges en uddannelse.Derfor vil regeringen fortsat have fokus på atnedbryde barrierer og fremme, at både pigerog drenge kan vælge uddannelse og forfølgederes drømme uden at være begrænset afforventninger til dem på grund af deres køn.Som samfund har vi slet ikke råd til at gå glipaf de uudnyttede ressourcer, der ligger i fx atfå flere piger ind i tekniske fag og flere drengei såkaldte omsorgsfag. I den forbindelse erdet vigtigt, at fagfolk som fx pædagogerog UU-vejledere får redskaber til at arbejdemed at give piger og drenge lige mulighederfor at udvikle interesser og kompetenceruanset køn.
FAKTAPå erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne er kvindeandelensærlig høj på det designfaglige område og det sundhedsfaglige område(85 pct.) samt det samfundsfaglige område (80 pct.), mens andelen af mænder særlig høj på det it-faglige område (71 pct.) og det tekniske område(80 pct.)26.
Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2014
19
Initiativer
FLERE KVINDELIGE FORSKNINGSTALENTER I SPIL:Det såkaldte YDUN-program, der skal styrke talentudnyttelseni dansk forskning ved at fremme en mere ligelig kønssammen-sætning af forskningsmiljøerne i Danmark, iværksættes underDet Frie Forskningsråd (DFF) i 2014. Både kvinder og mændkan søge programmet, og uddelingen af midler sker påbaggrund af en kvalitetsvurdering foretaget af DFF, mengennem dispensation fra lov om ligestilling mellem kvinderog mænd kan kvindelige ansøgere prioriteres over mandligei tilfælde af lige kvalifikationer mellem to ansøgere.
ØGET MANGFOLDIGHED I DAGINSTITUTIONERNE:Der vil i 2014 blive fulgt op på de projekter, der – i samarbejdemed BUPL – er igangsat i kommunalt regi, og som sætter fokuspå at tiltrække og fastholde flere mænd på daginstitutions-området. Erfaringerne fra projekterne vil blive opsamlet ogvidereformidlet til landets kommuner og daginstitutioner.
VIDEN OM KØN PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN:Med regeringens reform af pædagoguddannelsen styrkesog professionaliseres faglighed om køn. Det sikres, atkønsdimensionen indgår i de relevante vidensområderi grundfagligheden, og i foråret 2014 udvikler professions-højskolerne et nyt nationalt fagmodul om bl.a. kønsidentitet,seksualitet, ligestilling og familieformer, som udbydes tilnye studerende fra studiestart i sommeren 2014.
STYRKET KØNSOPDELT LØNSTATISTIK:Lovgivningen, der styrker den kønsopdelte lønstatistik, så denomfatter flere virksomheder, forventes at træde i kraft 1. januar2015. Lovgivningen skal styrke samarbejdet om ligeløn påvirksomhederne og give bedre forudsætninger for at afgøre,om der skal rejses en ligelønssag.
FLERE PIGER I NATUR- OG TEKNIKFAG:OPFØLGNING PÅ FLERE KVINDERI BESTYRELSE OG LEDELSE:Regeringen vil fortsat have fokus på udviklingen i køns-sammensætningen i ledelse og bestyrelser og vil løbendefølge op på den danske model for flere kvinder i bestyrelser.Den danske model trådte i kraft i april 2013, og i 2014 vilde første indberetninger om måltal og politikker bliveoffentliggjort.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og SocialeForhold vil sætte fokus på, hvordan pigers interesse fornatur- og teknikfag kan øges, så flere piger tiltrækkes denaturvidenskabelige og tekniske videregående uddannelser.Blandt andet opdateres www.fremtidenerdin.dk med nyerollemodeller og en særlig side om vejledning og uddan-nelsesvalg. Hjemmesiden skal inspirere de unge og vejledernetil også at se de utraditionelle uddannelsesvalg.
Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2014
20
Danmark skalarbejde forligestilling globalt
Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2014
21
Ligestillingi et globalt perspektiv
27. Verdens Bedste Nyheder:www.verdensbedstenyheder.dk.28. OECD DAC Network on GenderEquality, May 2013.
Danmark har som et af de mest ligestilledelande i verden en særlig forpligtigelse til atarbejde for at fremme kvinder og mændsrettigheder globalt og til at gå forrest ikampen for fremskridt på ligestillingsområdet.Det er desværre fortsat sådan, at alt for mangekvinder og piger verden over ikke har rettentil at bestemme over egen krop og eget livog ikke har lige muligheder for indflydelseog adgang til ressourcerne i samfundet.
Og der er heldigvis sket fremskridt. Globaltstarter lige mange piger og drenge i dag iskole, og færre kvinder i udviklingslandenedør under graviditet eller fødsel. Det viser,at det kan betale sig at kæmpe for kvinderog pigers rettigheder – og at der er klareresultater af udviklingsmålene.MDG’erne forventes derfor også at blive afløstaf nye globale mål, de såkaldte SustainableDevelopment Goals (SDG). For der er stadigstore udfordringer og regionale forskelle ikvinders rettigheder27.I 25 ud af 43 lande i Afrika syd for Sahara erder i dag større sandsynlighed for, at drengefuldfører grunduddannelsen end piger. Globaldækning af behovet for prævention kunneforhindre 54 mio. uønskede graviditeter,26 mio. aborter og 21 mio. ikke-planlagtefødsler. Hvert eneste minut bliver en ny kvindefundet HIV-positiv. Specielt i Afrika syd forSahara har kvinder mellem 15 og 24 år dobbeltså stor risiko for at blive smittet med HIV sommænd i samme aldersgruppe28. Det skalder ændres på – og det kan kun ændres,hvis kvinder globalt får ret til at bestemmeover deres egen krop og seksualitet ogadgang til sundhedsydelser.Der er derfor behov for, at fremsynede landearbejder målrettet på at sikre, at der indgåret klart ligestillingsmål og -perspektiv i denye globale udviklingsmål.
Proaktiv dansk deltagelsei det globale ligestillingsarbejdeKampen for ligestilling globalt er derforhøjt prioriteret af den danske regering.For regeringen er det afgørende, at kulturog religion ikke bruges som undskyldningfor undertrykkelse af kvinder og tilbageslagfor kvinders rettigheder.Ligestilling mellem kønnene er en grund-læggende værdi og en rettighed, somregeringen vil kæmpe for ude som hjemme.Først og fremmest fordi kvinders ligestillinger en menneskeret og derfor et mål i sig selv,men også fordi kvinders ligestilling er etafgørende middel til at skabe udviklingog bæredygtig vækst globalt.I år skal man på FN’s Kvindekommissionssamling vurdere ”resultater og implemente-ring af 2015-udviklingsmålene for kvinderog piger”. Disse globale udviklingsmål,de såkaldte Millennium Development Goals(MDG), som er vedtaget i år 2000 i FN,omhandler bl.a. udryddelse af ekstremfattigdom og sult, alle børns – både pigerog drenges – adgang til en grundskole-uddannelse, ligestilling og kvinders rettig-heder samt bekæmpelse af mødredødelighed.
Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2014
22
Ligestillingsindsatsen i EU og NordenHvis vi i Danmark skal udvikle og kvalificerevores egen hjemlige ligestillingsindsats, skalvi også lade os inspirere af ny viden udefra.Mange andre lande arbejder målrettet medat øge ligestillingen mellem kvinder og mænd,ikke mindst i EU og i de øvrige nordiske lande.I 2014 skal der udarbejdes et nyt samarbejds-program for Nordisk Ministerråds ligestillings-indsats. Danmark spiller som kommendeformand i 2015 en aktiv rolle i prioriteringen af,hvilke centrale ligestillingsindsatser, der skalsættes i gang i Norden i de kommende år.
Nordisk Forum 2014, som afholdes af denordiske kvinde- og ligestillingsorganisationeri juni, vil sætte fokus på, hvordan de nordiskelande forsat kan være ”ligestillingens godeeksempel”, og hvordan de nordiske landekan bidrage til at hæve barren internationaltog i Norden.Vi skal have et stærkt globalt udsyn, hvor vibåde selv kan inspirere og lade os inspirere afde andre landes tænkning, viden og initiativerpå ligestillingsområdet.
Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2014
23
Initiativer
STÆRK SLUTERKLÆRING FRAFN’S KVINDEKOMMISSIONS SAMLING:Ved FN’s kvindekommissions samling i marts 2014 vil Danmarkarbejde aktivt for, at der vedtages en ambitiøs sluterklæring,som bidrager til opfyldelsen af de fastsatte udviklingsmålinden 2015. Og som bidrager til, at der sættes nye, mereambitiøse, men også realistiske mål for ligestilling i tidenefter 2015. Danmark vil under Kvindekommissionens samlingdesuden bl.a. være vært for en side-event.
DE KOMMENDE EU-FORMANDSKABERSLIGESTILLINGSFOKUS:Som led i opfølgningen på indsatsområderne i FN’sBeijing-handlingsplan vil der i det kommende år bl.a. blivesat fokus på kvinder og økonomi. Danmark vil som altid spilleen aktiv rolle for at fremme ligestillingsindsatsen i EU ogmedlemslandene. Regeringen følger og deltager desudenaktivt i arbejdet med at forhandle det foreslåede EU-direktivom flere kvinder i bestyrelser.
AMBITIØSE POST-2015-MÅL:Danmark vil i 2014 intensivere indsatsen for at øve indflydelsepå udformningen af post-2015-dagsordenen gennem EU, FNog i samarbejde med ligesindede partnere. Det vil ske gennemen fokusering og uddybning af regeringens prioriteter medhenblik på aktiv fortalervirksomhed og alliancedannelse samtbrug af danske styrkepositioner og internationale platforme.
NYT PROGRAM FOR NORDISKMINISTERRÅDS LIGESTILLINGSINDSATSOG DANSK FORMANDSSKAB:Under det islandske formandskab for Nordisk Ministerrådi 2014 skal der udarbejdes et nyt samarbejdsprogramfor Nordisk Ministerråds ligestillingsindsats 2015-2018.Resultaterne fra den tværnordiske konference om ligestillingi det moderne nordiske velfærdssamfund, der blev afholdti København i 2013, vil indgå i arbejdet. Der vil endviderevære fokus på at forberede Danmarks formandskab forNordisk Ministerråd i 2015 vedrørende det nordiskeligestillingsarbejde.
NY STRATEGISK RAMME FORDANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDEPÅ LIGESTILLINGSOMRÅDET:Strategien for Danmarks udviklingssamarbejde – Retten tilet bedre liv – introducerer en menneskerettighedsbaserettilgang til udviklingssamarbejdet. I opfølgning af strategienudarbejdes en ny strategisk ramme for fremme af ligestillingi dansk udviklingssamarbejde, der lægger vægt på den bredefremme af kvinders rettigheder og identificerer, hvordanDanmark kan bidrage til, at kvinders adgang til beslutnings-tagende fora, til ressourcer og muligheder styrkes. Beskyttelseog fremme af LGBTI-personers rettigheder er også omfattetaf den strategiske ramme.
NORDISK FORUM:En række frivillige organisationer afholder Nordisk Forumi juni 2014. Danmark støtter planlægningen af denne megetomfattende nordiske ligestillingsevent. Deltagerne på NordiskForum vil bl.a. debattere globale og regionale ligestillings-udfordringer.
Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2014
24
Status på gennemførelseaf initiativerne fra Perspektiv-og handlingsplan 2013IndsatsområdeTemabaseret ligestillingLigestillingsvurderingerLigestilling som basal retLigestilling i et globalt perspektivAntalinitiativer9695Gennemført7475Igangsat222Ikkegennemført
Indsatsområde
Gennemført
Igangsat
Ikkegennemført
Temabaseret ligestillingOpfølgning på pulje til projekter, der skal fremme ligestillingi uddannelsessystemetUdbud af ny pulje til konkrete projekter, der sætter fokuspå øget mangfoldighed inden for det kønsopdelte arbejdsmarkedSamarbejde mellem ministerier og BUPL om at sætte fokuspå mangfoldighed i daginstitutionerneOpfølgning på den danske model for flere kvinder i ledelse medbl.a. hjemmeside, vejledning og indrapporteringssystemFremsættelse af lovforslag, der styrker kønsopdelte lønstatistikkerved at omfatte flere virksomheder med færre ansatteUdvalg under beskæftigelsesministeren skal afdække ogXX
X
X
X
X
analysere relevante problemstillinger ved en ny barselsordningFremsættelse af lovforslag om etablering af en obligatoriskbarselsfond til selvstændigeOpfølgning på en screening af de områder, hvor kvinderog mænd ikke stilles lige i forhold til forældrerollenKonference, der sætter fokus på mænds forskelligesundhedsmæssige udfordringer
X
X
X
Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2014
25
Indsatsområde
Gennemført
Igangsat
Ikkegennemført
Ligestilling i det offentlige – ligestillingsvurderingerEtablering af netværk med en række spydspidskommuner og KLskal bidrage til at identificere relevante områder, hvor medtænkningaf køn vil kunne bidrage til ressourceoptimering og øget kvaliteti de kommunale velfærds- og serviceydelserStyrkelse og systematisering af ligestillingsvurdering af lovforslagi forbindelse med forberedelse og godkendelse af de årligelovprogrammerDe enkelte ministerier bør sætte ligestillingsvurdering af lovforslagi fokus, og der vil blive gennemført en høring over lovforslag,der er blevet ligestillingsvurderetInteresserede ministerier vil i 2013 kunne få en konsulent til at holdeoplæg mv. om arbejdet med at ligestillingsvurdere lovforslagDer igangsættes en tværnordisk kortlægning af gode erfaringerog effekter i arbejdet med at ligestillingsvurdere i stat og kommunerFremadrettet vil monitoreringen og opfølgningen på ligestillings-arbejdet i staten, regionerne og kommunerne blive forenklet og styrketgennem en forenkling og fornyelse af ligestillingsredegørelsen
X
X
X
X
X
X
Ligestilling som basal retEvaluering af den nationale strategi til bekæmpelse af voldi nære relationerFokus på mænds rolle i bekæmpelsen af vold mod kvindermed bl.a. opstart af et dansk ”White Ribbon”-initiativFor at uddanne kommunernes fagfolk tilbydes i 2013en gratis temadag om voldDer foretages en kortlægning af prostitutionsefterspørgsleni Danmark med særligt fokus på menneskehandelDer forberedes kampagner mod menneskehandel, der skalgennemføres i 2013 og 2014X
X
X
X
X
Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2014
26
IndsatsområdeTilbuddet om forberedt hjemsendelse til de ofre, der skal vendetilbage til deres hjemland, styrkesI 2013 udvides Rettighedskampagnen om rettigheder og ligestillingi udsatte boligområder til at omfatte det landsdækkende netværkaf bydelsmødre mv.Med udgangspunkt i informationerne fra Rettighedskampagnenudvikles en applikation til mobiltelefoner om ligestilling og rettighederDer gennemføres en undersøgelse blandt etniske piger og drenge forat få belyst de oplevede kønsroller, barrierer for ændringer heraf mv.
GennemførtX
Igangsat
Ikkegennemført
X
X
X
Ligestilling i et globalt perspektivI efteråret afholdes en tværnordisk konference om ligestillingi det moderne nordiske velfærdssamfundI forbindelse med FN’s kvindekommissions samling i marts 2013vil Danmark arbejde aktivt for at styrke de internationale forpligtelserfor bekæmpelse af vold mod kvinder mv.Danmark har forpligtet sig til at medvirke i internationale fora,der arbejder for bekæmpelse af vold mod kvinder, indsatser tilat fremme kvinder i ledelse mv.Danmark vil fortsat spille en aktiv rolle for at fremme ligestillings-indsatsen i EU og medlemslandene, bl.a. i forhold til kvinder i medierog institutionelle mekanismer for ligestillingGennem diverse konferencer og møder i både nordisk, EU-, Europa-råds- og FN-regi vil Danmark fortsætte med at fremme kerneværdiersom kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder mv.X
X
X
X
X
Redegørelse /Perspektiv- og handlingsplan2014Ministeriet for Børn, Ligestilling,Integration og Sociale ForholdHolmens Kanal 221060 København K22 68 85 65ISSN2245-6007 (Trykt udgave)2245-6015 (Digital udgave)DesignBGRAPHICTrykRosendahls – Schultz GrafiskOplag700 stk.FotoColourbox, Scanpix, Gettyimagesog Ulla Rose AndersenPublikationen kan hentes påwww.sm.dkwww.lige.dk
54
571TRYKSAG4
Rosendahls
WWW.SM.DK / WWW.LIGE.DK
