Vedrørende delebørns (skilsmissebørns) vilkår i Danmark Anden skrivelse. Allerførst en tak til de politikere, som her på det sidste har ytret sig i radio og på tv om denmanglende ligestilling mellem skilsmissefædre og mødre og om de urimeligt langesagsbehandlingstider i Statsforvaltningen og Ankestyrelsen. De politikere som har udtaltsig har ikke kun talt om ligestilling for kvinderne, men de har talt om at vi skal have enkønsdebat, hvor man ligestiller kønnene i fx skilsmissesager. Som det er nu, bliverfædrene sat ud på et sidespor og der sker en skævvridning i skilsmissesagerne.

Vi er en gruppe bedstemødre (farmødre) som har set på Forældreansvarsloven 2007 og2012. Vi har erfaret at der er nogle paragraffer som giver anledning til at optrappekonflikterne i mellem skilsmisseforældrene i stedet for at hjælpe dem til at samarbejde. Deparagraffer ønsker vi ændret, nu da den sidste Forældreansvarslov alligevel skalevalueres. Første ændringsforslag til

Forældreansvarsloven § 32 stk.1:

Når forældre beslutter at de vil holde op med at have samliv (separeres/skilles), skal detvære obligatorisk at forældrene bliver indkaldt til konfliktmægling og samtale omsamarbejde under statsforvaltningen. Denne mægling skal varetages af et uvildigt,professionelt uddannet personale (ikke nyuddannet personale), som skal forsøge at fåforældrene til at samarbejde om deres fælles barn/børn. Der skal arbejdes med forældreneindtil de har vist og forstået at de kan og vil samarbejde. Det kan synes at være enbekostelig affære, men på længere sigt vil det være en god investering for børnene. Det erforebyggende og skal derfor være obligatorisk. Det skal have konsekvenser hvis forældrene ikke vil samarbejde. Hvis den ene forælderikke viser nævneværdige tegn på samarbejde, skal konsekvensen være at deriværksættes en

§ 50

undersøgelse

jf. Serviceloven

af begge forældre, for at vurderederes forældreegnethed. Viser det sig at den ene forælder ikke er egnet som forælder, såfortsætter den fælles forældremyndighed alligevel efter skilsmissen. Men den mest egnedeforælder får tildelt hovedansvaret for barnet/børnene. Det medfører at denhovedansvarlige forælder skal sørge for at forældrene samarbejder fremover.

Jf. Barnets/børns ret til begge forældre iflg. FN's

Børnekonvention artikel 9

om børns rettil begge forældre: Barnet/børnene skal have mulighed for at være sammen med begge forældre undersagsbehandlingstiden. Selve sagsbehandlingstiden må ikke overstige mere end højst 6 måneder. Som det er nu er det oftest moderen som har forladt faderen med barnet/børnene oghar fået bopælsretten over barnet/børnene. Der er meget lange sagsbehandlingstider iStatsforvaltningen og Ankestyrelsen, hvor så moderen oftest holder barnet/børnene vækfra faderen. Det medfører at barnets/børnenes tilknytning til faderen bliver undergravet ogbarnet bliver fremmedgjort overfor faderen. Moderen udøver desuden oftesamværschikane ved ikke at udlevere barnet/børnene til samvær med faderen, og hunbliver ofte tillige ved med at finde på nye falske beskyldninger og løgne om faderen, somhun meddeler til Statsforvaltningen. Jævnligt udebliver hun fra møder eller hun påstår atbarnet fejler det ene eller det andet, så barnet/børnene ikke kan få samvær med faderenunder og efter sagsbehandlingen. Sagen trækker derfor også i langdrag. Barnet/børnenefår dermed ikke opfyldt deres lovmæssigt fastsatte samvær med faderen. Næste ændringsforslag i næste brev.

Det virkelige liv En historie om en farmor og hendes søn. Sønnen mistede sit lille barn/søn i 2002/2003. I 2001 blev der født en lille dreng. Efter 1,5 år flyttede forældrene fra hinanden.Efterfølgende var det en kamp for faderen at modbevise alle de løgne som moderen kommed i statsamtet imod ham. Moderen prøvede at undgå at faderen kunne få lov tilsamkvem med deres fælles barn. Faderen blev på intet tidspunkt hørt eller forstået afstatsamtet. Moderen til den lille dreng flyttede hurtigt sammen med en ny mand, og faderen fik tildeltnogle få timers samvær om ugen. Dette foregik udenfor om vinteren, hvor moderenskæreste overvågede samværet imens moderen selv stod inde i huset og så på. Dette slogbenene væk under den lille drengs far. Trods mange møder og brevskriverier til statsamtetigennem mange år, gav det ikke nogen som helst mulighed for samkvem med sønnen forfaderen. Den sidste gang faderen prøvede at få samkvem var i 2010. Han fik at vide athans søn havde fået ADHD og han var for sårbar til kontakt med sin far. Faderen blevulykkelig og græd som et forslået barn. Farmoderens søn er gift igen og har 2 bonuspigerpå 9 år og selv en datter på 20 mdr. og en dreng på 5 mdr. Men savnet til sin nu 12 årigesøn fylder hver eneste dag for faderen. Moderen til den fælles søn er blevet gift medkæresten, der er Rocker. De har sammen en søn på omkring 7 år. For 3-4 år siden læstefarmoderen i lokalavisen at moderens nye mand havde fået en straksdom pga. ulovligtbesiddelse af våben og narko. Det er så skrækkeligt at tænke på, hvordan det må havepåvirket barnet/børnene. Farmoderen siger at det kan da ikke være rigtigt at vi skal ventemed at se vores sønnesøn (barnebarn) før han bliver 18 år.