1. Sammenfatning

I de senere år er der sket en markant stigning i antallet af delinger aflovforslag.Da delinger kan være lovteknisk komplicerede, medfører stigningen, atrisikoen for, at et vedtaget lovforslag har lovtekniske mangler, øges.I notatet beskrives udviklingen.

2. Generel beskrivelse af delinger, herunder af årsager til stigningen

Det forekommer undertiden i forbindelse med behandlingen af lovforslag iFolketinget, at der fremkommer ønske om, at det pågældende lovforslagdeles. Dette kan i givet fald ske ved ændringsforslag.

2.1. Om antallet af delinger, herunder mulige årsager til stigningen

Tidligere blev ændringsforslag om deling stillet relativt sjældent. I perioden fra1953-1980 vedtog Folketinget således i alt blot 12 delinger. I de senere årtierer tallet steget, f.eks. var der i perioden fra 2000-2010 i alt 27 delinger, ogisær i de seneste to folketingsår er der sket en markant stigning. Således erder i disse to folketingsår vedtaget henholdsvis 10 og 11 delinger.Ofte vil initiativet til et ændringsforslag om deling komme fra etoppositionsmedlem. Når et eller flere oppositionspartier ønsker et lovforslagdelt, vil årsagen næsten altid være et ønske om at kunne differentierestemmeafgivningen ved 3. behandling i forhold til forskellige dele af etsamlelovforslag.Også en minister (forslagsstiller) kan stille ændringsforslag om deling. Detteer tidligere typisk sket i situationer, hvor det under behandlingen i Folketingetviser sig, at ministeren ikke kan få flertal for det samlede forslag, men derimodkan få to forskellige flertal til at vedtage de delte forslag. En anden situation,hvor ministeren stiller ændringsforslag om deling, er tilfælde, hvor der erenighed om, at en del af et lovforslag - af hensyn til en tidlig ikrafttræden -udskilles og vedtages først, hvorefter Folketinget har bedre tid til at behandleresten af forslaget.

I de senere år forekommer det endvidere i stigende omfang, at en minister -selv om der er et flertal for det samlede forslag - ønsker at imødekomme et(stort) mindretals ønske om at kunne differentiere sin stemmeafgivning ogderfor selv stiller forslag om deling af lovforslaget. Særlig i den situation, hvorder i et lovforslag, der gennemfører et forlig, er medtaget andre elementer,der ikke støttes af et forligsparti, sker det ofte, at ministeren selv stillerændringsforslag om deling.Mens der tidligere var en vis tilbageholdenhed fra regeringens side med atimødekomme ønsker fra partierne om deling ”blot” for at lette deresstemmeafgivning, synes der i de senere år at være en stigende tendens til atimødekomme sådanne ønsker, også selv om dette ikke er nødvendigt for atopnå et flertal for lovforslaget. Tidligere valgte disse partier i stedet at stilleændringsforslag om, at de elementer, de var imod, udgik, suppleret medpolitiske bemærkninger i betænkning om, hvordan de ville stille sig vedafstemningen om forslagets endelige vedtagelse, hvis deres ændringsforslagskulle blive forkastet.Endelig er det Lovsekretariatets vurdering, at stigningen i antallet af delinger ide seneste to folketingsår især er begrundet i, at der tilsyneladende er indgåeten aftale mellem oppositionspartierne på begge sider af regeringen om, atsåfremt blot et parti ønsker en deling, vil de øvrige oppositionspartier tiltrædeet ændringsforslag herom.

2.2 Om anvendelsen af samlelove

Ønsket om deling af et lovforslag hænger tæt sammen med anvendelsen afsamlelove, og det kan hævdes, at den enkleste måde at reducere antallet afdelinger vil være at opfordre regeringen til i større omfang, end det sker pt., atoverveje partiernes behov for at kunne differentiere deres stemmeafgivning.Samtidig vil det dog næppe heller være i Folketingets interesse helt at fraråderegeringen at samle forskelligartede emner i et lovforslag, da det givetvis vilmedføre en meget stor stigning i antallet af lovforslag. Det falder i øvrigt udenfor rammerne for dette notat at belyse anvendelsen af samlelove. Det er dogLovsekretariatets vurdering, at der ikke inden for de seneste 10-15 år er sketen udvidelse i anvendelsen af samlelove, der kan siges at udgøre årsagen tilde senere års stigning i antallet af delinger af lovforslag.

3. Problemer i forbindelse med delinger

Undertiden er et ændringsforslag om deling ikke uproblematisk set fra enlovteknisk synsvinkel, idet der i forbindelse med delingen skal foretages enrække konsekvensændringer både via ændringsforslag og redaktionellekonsekvensændringer af ganske kompliceret karakter, som alt andet ligemedfører risiko for fejl under processen, der ofte foregår under et vist tidspres.Dette gælder især, når meget omfangsrige lovforslag ønskes delt, eller nårindholdet af ét ændringsnummer ønskes delt. I disse tilfælde vil det være

nødvendigt at affatte nummeret i begge dele af det delte lovforslag for herefterat stille yderligere ændringsforslag til 3. behandling af det forslag, dervedtages sidst.Også i forhold til den politiske proces i de stående udvalg kanændringsforslag om deling give anledning til vanskeligheder. Lovsekretariateter således bekendt med tilfælde, hvor det ved betænkningens afgivelse stoduklart for udvalgsmedlemmer, at de, hvis de i øvrigt støttede en deling ogsåskulle støtte ændringsforslag, der udgjorde tekniske konsekvenser afdelingen. Endvidere står det ikke altid klart for udvalgsmedlemmer, at def.eks. ikke kan støtte ministerændringsforslag til det udelte forslag og samtidigstøtte en deling af forslaget.Endvidere kan delinger af lovforslag udgøre en ulempe dels for de borgere,som er lovgivningens primære adressater, dels for advokater, dommere,forvaltningsmyndigheder og andre, der anvender lovgivningen, idet en delingkan gøre det vanskeligere at finde bemærkningerne til de enkeltebestemmelser, der jo kun findes som bemærkninger til det fremsatte (udelte)forslag.

NOTAT

1. Sammenfatning

2.

Generel beskrivelse af delinger, herunder af årsager til stigningen

2.1.

Om antallet af delinger, herunder mulige årsager til stigningen

2.2

Om anvendelsen af samlelove

3.

Problemer i forbindelse med delinger