KUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 98: Henvendelse af 10/3-14 fra Det Danske Filminstitut om deres "Film for fremtiden

Film- og medieaftalerne bør forbedre producenternes pressede økonomiske situation.Med digitaliseringen er filmmarkedets evne til at generere indtægter og investeringer tilfilmproducenternes økonomi faldet. en analyse har påvist en samlet underfinansiering afproduktionsøkonomien på 40-60 millioner kroner årligt. Filminstituttets oplæg kortlæggerveje til løsninger af udfordringen.Kvalitetskriterierne ved støttetildeling bør styrkes yderligere. støttesystemets fokus påkvalitet ved støttetildelingen er et væsentligt element i dansk films succes sammenlignetmed andre lande. dette bør styrkes, og der skal udformes klare kvalitetskriterier medfokus på kulturel værdi for alle støtteordninger.ved udarbejdelsen af en ny Medieaftale bør de digitale spil styrkes. spil er i rivende ud-vikling, og næsten halvdelen af den voksne befolkning spiller. den nuværende spilordninger for spinkel og bør have et bredere fokus. spilordningen skal stimulere udbuddet afspil i retning af kvalitet, originalitet, udfordring og ansvarlighed – med fokus på et danskpublikum. Filminstituttet foreslår, at ordningen øges med 15 millioner kroner årligt.en ny Medieaftale bør ligeledes styrke Public service Puljen. Puljen har øget kvalitetenog diversiteten i det danske tv-udbud, og især på dramaområdet er udviklingspotentialetstort. Filminstituttet foreslår puljen forøget med 30-40 millioner kroner årligt med hoved-fokus på tv-drama.tv-midlerne til film bør omfordeles. den nuværende filmaftale forpligter dr og tv 2 tilat anvende betydelige midler på filmformål, og midlerne er afgørende for produktions-økonomien. Filminstituttet foreslår, at tv-engagementet opdeles med en mindre andel afengagementet til visningskøb til markedspriser, mens en større andel, der har karakteraf egentlig filmstøtte, overføres til Filminstituttet. det vil øge konkurrencen om at brugedanske film i tv-virksomhed og skabe ny dynamik på området.diversiteten i talentudviklingen bør forbedres via øget koordinering. Filminstituttet foreslår,at den semiprofessionelle talentudvikling organiseres, og at der etableres en paraply-organisation for talentudviklingen i danmark. organisationen vil skulle koordinere ogstimulere regionale vækstmiljøer.Film i undervisningen bør styrkes gennem et øget samarbejde med Undervisnings-ministeriet og læreruddannelserne. Filminstituttet vil, med afsæt iFilmcentralen og FILM-X,udvikle et nyt online univers til børn og unge.der bør afsættes nye midler til digitalisering af den danske filmarv. en perlerække af dan-ske kort- og dokumentarfilm, som bidrager til fortællingen om danmark i det 20. århund-rede, er på vej i glemmebogen, fordi der ikke længere er filmfremvisere til afspilning afanaloge film. Filminstituttet foreslår afsat 10 millioner kroner årligt i fire årtildigitaliseringog tilgængeliggørelse af denne del af danskernes historie.

For blot et par generationer siden var Carl Th. Dreyer den eneste danske filmkunstner, der foralvor var kendt og anerkendt uden for landets grænser. Dansk films internationale renommévar beskedent og baserede sig især på filmhistoriske bedrifter.I 2014, 125-året for Dreyers fødsel, står hans navn fortsat højt på listen over legendariskefilmkunstnere, men aktive danske instruktørnavne som Lars von Trier, Nicolas Winding Refn,Lone Scherfig, Bille August, Susanne Bier, Niels Arden Oplev og Thomas Vinterberg sikreridag, sammen med en voksende skare af yngre kolleger, dansk film en markant position i detinternationale filmlandskab, som få kunne forestille sig dengang.Dansk film oplever et bredt folkeligt engagement hjemme og nyder samtidig internationalanerkendelse og opmærksomhed. Filmene skaber fælles referencer og knytter os sammengennem stærke fortællinger. Det sker med et dansk filmudbud på tværs af genrer, formaterogplatforme, der er præget af volumen, diversitet og kvalitet.Danmark er i dag en væsentlig aktør i europæisk filmsammenhæng. Resultaterne er ikkeudtryk for en tilfældig bølgetop, men skyldes en mangeårig, konsistent indsats, som harløftet dansk film til et nyt niveau. Resultaterne skyldes en række faktorer: En betydelig kreativtalentmasse, en stærk uddannelsestradition med udgangspunkt i Den Danske Filmskole,et kompetent producentmiljø, engagerede filmkøbmænd samt et vedvarende og betydeligtstatsligt økonomisk engagement med fokus på kvalitet.

Målsætninger for Filmaftalen 2015-2018I Filmaftalen 2011-2014 formulerede et enigt folketing følgende ambition: ’Dansk film måvære en aktiv og konstruktiv del af den internationale filmscene og bygge videre på det goderenommé, som dansk film har uden for landets grænser. Samtidig skal det sikres, at derfortsat produceres film, der bygger på dansk sprog og kultur og som retter sig mod et danskpublikum.’Indeværende filmaftale fokuserede først og fremmest på at sikre borgerne et filmudbud ibalance mellem både den egentlige filmkunst og de populærkulturelle fortællinger. Såveltankerne bag aftalen som de formelle målsætninger vil være opfyldt ved aftalens udløb medudgangen af 2014, og dansk film manifesterer sig i dag som en væsentlig kulturbærende delaf dansk samfundsliv.Filminstituttets målsætninger for filmstøtten i den kommende aftaleperiode er at styrkekvaliteteni kunstnerisk og kulturel forstand, udviklediversitetenmed hensyn til udbud,målgruppe og demografi samt fastholdevolumenfor at sikre fornyelse og bæredygtig hed.Målsætninger, der ligger i forlængelse af de kulturpolitiske ambitioner, der har båret deseneste mange politiske filmaftaler.

Nøglepunkterne i Filminstituttets oplæg til en ny filmaftale samler sig om fire indsatsområder:Selv om dansk films position er stærk, og resultaterne i disse år er gode, har dendigitale udvikling samtidig udhulet den grundlæggende produktionsøkonomi.Den finansieringsmæssige udfordring stiller, sammen med en række strukturelledilemmaer, krav om handling nu, hvis de kulturpolitiske ambitioner skal fastholdesog udvikles.Inden for tv-drama, spil og tværmedialitet omfatter oplægget forslag til indsatser,der fordrer bidrag fra licensmidlerne. Filminstituttet foreslår en markant styrkelseaf dansk dramaproduktion gennem flere midler til Public Service Puljen, og at detstigende antal audiovisuelle ideer, der ikke er bundet til et enkelt medie eller enenkelt platform, kan understøttes gennem midler til en ny udviklingspulje. Endeligbør støttesystemet afspejle, og med flere økonomiske ressourcer understøtte, atspil har fået en meget betydelig plads i borgernes medieforbrug og har et storttalentpotentiale. En nyordning bør lægge vægt på spils kulturelle værdi og natur-lige plads i public service-landskabet.På filmformidlingsområdet ønsker Filminstituttet at skærpe fokus på formidling affilmiske værker og af film- og mediepædagogisk vejledning til hele undervisnings-området. Filmcentralen vil de kommende år skulle fungere som både portal ogstreamingsite og vil blive omdrejningspunktet for denne indsats og bidrage mednye tilbud til især folkeskolen.På kulturarvsområdet rummer den digitale udvikling mange muligheder, menogså en række udfordringer. Filminstituttet er i fuld gang med at sikre bevaringenaf de digitalt fødte film, men formidlingen af den filmhistoriske arv udfordres afteknologispringet. Med kulturarvsprojektetNøglen til levende erindringønskerFilminstituttet at generobre Danmarkshistorien fortalt på film og sikre, at den ikkegår i glemmebogen. De billedbårne fortællinger om danskernes egen historiegiverenestående muligheder for historieformidling til nye generationer og for, atde lidt ældre kan genbesøge deres egen tid. Forslaget, der også kan gøre film-arven tilgængelig på lokalt eller regionalt plan, fordrer en årlig merfinansiering på10millioner kroner i aftaleperioden.På tærsklen til de egentlige forhandlinger om en ny fireårig aftale er der to hovedforhold,der efter Filminstituttets opfattelse i særlig grad påkalder sig interesse. Disse er behandletioplæggets kapitel 1 og 2.For det første har det statslige engagement i film et omfang, der gør det til en hovedforud-sætning for finansieringen af dansk film. Uden statsstøtte kan dansk filmproduktion på højtniveau ikke eksistere. Derfor er det væsentligt at forstå karakteren af støtten, oghvorformegeter gået så godt. Dermed er det muligt at fokusere og intensivere indsatsen fremadrettet. Detfordrer en revurdering af vore egne ambitioner og dermed også af de krav, der fremover skalstilles til tilrettelæggelsen af den offentlige filmstøtte og til filmlandskabets interessenter.For det andet har den digitale udvikling i meget betydelig grad udhulet en række af detraditionelle indtjeningskilder på spillefilmområdet. Producenternes økonomiske indtjenings-niveau er uholdbart på trods af både høj hjemmemarkedsandel og de mange fine filmpriser.Det truer evnen til udvikling og nyskabelse, og det truer især det kvalitetsfokus, der efterFilminstituttets vurdering i væsentlig grad har bidraget til de skabte resultater.Filminstituttet peger på fire forskellige veje til at imødegå den finansieringsmæssige ud-fordring, der kan opgøres til 40-60 millioner kroner årligt. De fire løsningsmodeller har hver4

for sig fordele og ulemper. Løsningen kan også findes i en kombination af modellerne. Hvisfinansieringsudfordringen ikke løses i forbindelse med de kommende medie- og filmaftaler, eralternativet, efter Filminstituttets opfattelse, ikke et uændret ambitionsniveau, men en grundigprioriteringsdiskussion baseret på de årsagsanalyser, der er nærmere beskrevet i oplæggetskapitel 1.Filminstituttets bestyrelse og direktion håber, at dette oplæg kan danne basis for enkonstruktiv og målrettet dialog, der kan bidrage til at sikre de politiske beslutningstagere etkvalificeret grundlag, hvorpå præmisserne for statens filmengagement kan tydeliggøres, ogde filmpolitiske beslutninger forankres. Oplægget er tillige tænkt som et udgangspunkt foren intensiveret dialog med filmbranchens mange interessenter og kommer med konkreteanbefalinger og forslag på tværs af støtteområderne og Filminstituttets øvrige aktiviteter.Oplægget er opdelt i to dele, der kan læses uafhængigt af hinanden:

Hvert år udgiver European Audiovisual Observatory en oversigt over de forskellige euro-pæiske landes økonomiske engagement i film. De modeller og metoder, hvorpå man henteroffentlige midler fra statsejede tv-stationer, finanslovs- eller regionalbevillinger eller afgifterfra distributionsleddet, er forskellige, men en række landes filmstøtteindsats kan alligevelsammenlignes. Det gælder for eksempel Norge, Sverige, Holland, Østrig og Danmark.Landene har alle haft et mangeårigt offentligt engagement i sektoren, men resultaterne,kunstnerisk såvel som hjemmemarkedsmæssigt, falder meget forskelligt ud.Herhjemme har vi så småt vænnet os til årligt at have film i spil i mindst én Oscar- ellerEuropean Film Academy-kategori og til at være efterspurgte på mange af årets A-filmfestivaler.Årligt har kun godt 20 danske spillefilm premiere i biograferne og er oppe imod flere hundredeudenlandske titler. Alligevel lykkes det at opnå hjemmemarkedsandele, der i Europa normaltkun overgås af filmstormagten Frankrig, hvor den franske stat hvert år støtter mere end 200lokale filmtitler. De danske filmaktører opnår med opbakning fra det danske støttesystemgennemgående resultater, der for mange andre europæiske lande endnu kun eren langsigtetmålsætning.Hjemmemarkedsandele – udvalgte landeGennemsnit 2011-201335 %30 %25 %20 %15 %10 %5%0%DanmarkSverigeNorgeFinlandHollandØstrigBelgien*Kilder:Tal for 2011-2012 er fra Danmarks Statistik. Tal fra 2013 er de pågældende landes foreløbige opgørelser hos European Audiovisual Observatory.* I Belgien opgøres hjemmemarkedsandele ikke af en officiel myndighed. Den belgiske hjemmemarkedsandel er fra en rapport udarbejdet af Split ScreenData Ltd. Rapportens opgørelse erbaseret på Box Office med tal fra 2011 og 2012.

Bag om Filmaftalen 2011-2014Forud for forhandlingerne om den nuværende filmaftale udspandt der sig en grundig debat ombehovet for at skabe et større fokus på resultaterne af støtten, på at begrænse den dengangbetydelige detailregulering af Filminstituttets arbejde og på at skabe en mere entydig balancei forholdet mellem støtten fra tv-stationerne og Filminstituttet. Aftalen blev indgået med fokuspå kvalitet, på muligheden for at sikre et bredt filmudbud og skabe kunstnerisk udviklingsrumsamt på muligheden for at manifestere dansk kultur i udlandet. Aftalen blev, i lighed med deforrige, tilrettelagt med den armslængde og de kontrolforanstaltninger, der normalt forbindesmed offentlig kunststøtte.Filmaftalen forudsatte, at Filminstituttet skulle tilrettelægge støttearbejdet således, at bådekvalitet og genremæssig bredde i dansk film kunne styrkes. Det forudsattes tillige, at såvel denegentlige filmkunst som bredere, populærkulturelle fortællinger, der kan engagere store deleaf befolkningen, skulle tilgodeses ud fra bedømmelse af værkernes potentiale. Den nuværendefilmaftale forholder sig dermed på en gang både til kunststøtte i snæver og klassisk forstandog til en mere rummelig ambition om at sikre borgerne et bredt, danskfunderet filmudbudaf højere kvalitet og med større kulturel værdi end det, markedet ville kunne frembringe afsig selv. Sagt med andre ord: Filmaftalen fokuserer på kvalitet og på det enkelte værks ellerprojekts potentiale.Dansk filmstøtte har få andre prioriteringer eller formelle tildelingskriterier bortset fra børnog unge-området, der udgør et selvstændigt fokusområde. Det er ganske vist en fast delaf de filmpolitiske drøftelser at diskutere sundhedstilstanden i filmerhvervet, da et stærkterhverv er en forudsætning for succes, men de politiske aftaler er friholdt for den retorik, dernormalt hører erhvervsstøtten til. Det er altså ikke de beskæftigelsesmæssige konsekvenser,geografiske synspunkter, ligestillingsambitioner eller arbejdsmarkedsmålsætninger, derer gjort til kriterier for støtte. Den danske filmlov er i EU-systemet godkendt med renekulturelle begrundelser. Dermed placerer dansk offentlig filmstøtte sig solidt i EU’s kulturelleundtagelsesbestemmelser og lever op til retningslinjer fra EU-Kommissionen1.

Den europæiske kappestridNår man sammenligner effekterne på de enkelte hjemmemarkeder og de filmkunstneriskeresultater, falder disse meget forskelligt ud mellem lande i Europa, der i øvrigt har nogen lundedet samme demografiske og økonomiske udgangspunkt. Man kan med sikkerhed fastslå,at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem størrelsen af engagement og landenesresultater. Andre faktorer må have betydning. Derfor må man, for at forstå forskellene, se på,hvorledes dansk offentlig filmstøtte adskiller sig fra de andre.Den danske filmstøtte har få kriterier, der ikke kan samles under en overskrift om kvalitet.Filminstituttets opgave kan således koges ned til at fokusere støtten dér, hvor begrundelsernefor projekterne er kunstnerisk eller kulturelt mest interessante, hvor den samlede diversitetunderstøttes, hvor fortællingerne fremstår tydeligst, hvor talenterne fremstår mest indlysende,og hvor de produktionsmæssige forudsætninger klarest understøtter værkets kunstneriske ogformidlingsmæssige ambitioner.I en række af de lande, vi normalt sammenligner os med, har det politiske fokus været mindreklart end i Danmark. I både Norge, Sverige og Østrig2er væsentlige dele af støttebudgetternereserveret forskellige automatstøtteordninger, hvor alene det forhold, at der produceresnoget eller registreres et bestemt salgsresultat, er udløsende faktor for en betydelig del afstøtten. Der er således formelt set tale om kunst- eller kulturstøtte, men uden nogen forhånds-bedømmelse af de enkelte værkers kvalitet og øvrige potentiale.

Støtten ydes typisk gennem forskellige skattemæssige begunstigelser, gennem erhvervs-drivende fonde med hovedvægt på omsætningsregler og økonomi, gennem såkaldte’slates’, der har et meget beskedent værkfokus, og især gennem billetstøtteordninger, hvorrealiserede publikumsresultater får helt afgørende betydning for støttetildelingen. Der ersåledes i kernen af disse landes støttesystemer, efter Filminstituttets opfattelse, flere ind-byggede modsætninger.Støtte får på disse præmisser karakter af produktionspræmier, der minder mere om tidligeretiders europæiske erhvervsstøtteordninger udmålt efter kvantitet, end et støtteprogrambaseret på kvalitet, og hvor støtteformål og støttemetode hænger sammen. Flere af disselande henter i højere grad inspiration fra traditionel erhvervsstøttetænkning – uden at dedermed nødvendigvis opnår højere erhvervsmæssige effekter. Samtidig er Filminstituttetsvurdering af de kunstneriske resultater, at de, med et lavere fokus på kvalitet i de enkelteværker, foreløbig ikke indfrier de høje kulturpolitiske målsætninger, de i øvrigt angiver.Herhjemme har vi relativt få offentligt støttede film, der ikke også har kvalitative begrundelser.Derimod ser vi i andre lande en højere andel af film, der ikke modtager støtte ud fra kvalitets-hensyn. Der er tillige i støttesystemerne, i blandt andet Sverige og Norge, en række hensyn tilligestilling, regionalproblematikker med videre.

På parametre, der ikke er relevante i snæver filmfaglig forstand, skabes der til gengældandre resultater i de nævnte lande. For både Norge og Sverige kan der ligestillingsmæssigtfremhæves en række resultater, og indtjeningsmæssigt kan der i enkelte billetsucceser væreen langt større fortjeneste at hente for producenten i for eksempel det norske støttesystem.Overraskende nok er det norske producentmiljø alligevel præget af en relativt svag økono-misk udvikling. Regionalt er der tilsvarende en større spredning i produktionsvolumen i foreksempel Sverige, hvilket kan henføres til såvel landets geografi som støttesystemets fokus.En samlet vurdering af resultaterne i de anførte lande er således, at de kulturpolitiskeambitioner klarest opfyldes i Danmark, og at der herhjemme er bedre sammenhæng mellemde anførte argumenter for støtten, metodevalget og de opnåede resultater. Meget taler for,at det netop er gennem et tydeligere fokus på kvalitet, at det er lykkedes at nå stærkereresultater i Danmark end i de nævnte lande.Det er Filminstituttets vurdering, at der er grund til at overveje, om der gennem en yderligerefokusering af støtteindsatsen herhjemme og en yderligere præcisering af kravet om kulturelværdi og kvalitative begrundelser kan opnås endnu stærkere effekter. Midlerne hertil ergrundigere omtalt under afsnittene om de enkelte støtteordninger i kapitel 3.

De væsentligste økonomiske ogaftalemæssige udfordringerDer mangler penge i dansk film til at fastholde og styrkekvaliteten. Filminstituttet kortlægger fire mulige veje.Filminstituttet har i rapporten fra Filmpolitisk Forum fra november 20133samt i en rækkeanalyser, udfærdiget i 2013 og 2014, sammenfattet de centrale udfordringer og beskrevetudviklingstendenserne i sektoren. Disse har været og er genstand for debat og dialog medde kunstneriske og økonomiske hovedinteressenter i og omkring branchen.Der er udstrakt enighed om, at produktionsøkonomien ikke har et tilstrækkeligt omfang tili længden at understøtte de nuværende filmpolitiske ambitioner. Ved produktionsøkonomiskal forstås den mængde penge, som stat og marked tilsammen kan generere og stille tilrådighed for produktionen af film. Alle film er i udgangspunktet udfordrede, men det fremstårefter Filminstituttets opfattelse uimodsagt, at de kunstnerisk mest ambitiøse film også har destørste økonomiske udfordringer. Der er således enighed om behovet for flere ressourcer forat kunne fastholde de filmpolitiske ambitioner.

Digitale udviklingstendenserDen digitale udvikling har sat sit præg på filmsektoren gennem de seneste 10-15 år – førsti produktionsleddet, siden i biografleddet. Udbredelsen af digitalt fremvisningsudstyr i dedanske biografer er nu tilnærmelsesvis 100 %, mens de store strategiske udfordringer, somdigitaliseringen indebærer for dansk films distributions- og markedsmæssige vilkår, først foralvor er kommet til os det seneste år eller to.Digitaliseringen af biograferne har ført til en øget distribution af film. De opnår premiere ilangt flere biografer på samme tid, og biograferne kan programsætte flere film end tidligere.Digitaliseringen har kort sagt øget publikums adgang til premiereoplevelser og skabt enstørre diversitet i filmudbuddet. Omvendt er konkurrencen blevet intensiveret. Der er begyn-dende tendenser til ’blockbusterficering’ på markedet forstået på den måde, at billetsalgeti større udstrækning er koncentreret om de store film, mens filmenes levetid i biografernebliver kortere og kortere. Tendensen er velkendt fra andre kulturområder, for eksempel iforlagsverdenen.De helt store omvæltninger lige nu sker på videomarkedet. Som et supplement til traditioneltflow-tv tilbyder en lang række tv-stationer og kabel-tv-operatører nye digitale tjenester, hvorborgerne via abonnements- eller lejebetaling kan få adgang til et stort katalog af film ogtv-serier. Siden efteråret 2012 har nye tjenester som for eksempel Netflix, HBO Nordic ogApples iTunes for alvor gjort deres indtog. Der er i et vist omfang tale om ’freeriders’ på detdigitale distributionsmarked, eftersom de ikke i samme omfang som de traditionelle operatørerer underlagt skatte- og medielovgivningen i de lande, hvor filmene aftages.Danskere i alle aldersgrupper streamer nu film og tv-serier, men særligt de unge forbrugere(15-29-årige) har taget Video-On-Demand-tjenesterne (VOD) til sig. Det kan imidlertidkonstateres, at VOD-markedet endnu ikke har stabiliseret sig, og at de opnåelige indtægterlangt fra er tilstrækkelige til at kompensere for tabet af traditionelle vinduer som analogfilmudlejning, nedgang i salget af dvd’er etc.De flertydige udviklingstendenser, der tegner sig på VOD-markedet, gør det svært at pegepræcist på, hvordan forretningsmodellerne vil udvikle sig. Det er et åbent spørgsmål, på11

I samme periode er markedets evne til at generere indtægter og investeringer, som tilføresproduktionsøkonomien, faldet ganske betydeligt. Det gælder primært indtægter fra detanaloge salg og udlejning af dvd og Blu-ray, og der har endnu ikke vist sig væsentlige nyeindtægter fra det digitale salg. Der er således en samlet underfinansiering af produktions-økonomien i størrelsesordenen 40-60 millioner kroner årligt4.Indkomstudviklingen og muligheden for at sikre en bæredygtig filmøkonomi, der kan skabebasis for, at virksomhederne kan udvikle sig og bidrage til nye danske filmproduktioner, ermeget forskellig i sektorens tre hovedled: produktion, distribution og detail.Biograferne har, jf. en analyse af de regnskabsmæssige forhold i sektoren, således haftenfornuftig resultatudvikling de seneste år. Samtidig viser enrentabilitetsanalyse over enrække danske spillefilmproduktioner, at mellemstore og storedanske film som hovedregelbidrager positivt til distributørernes virksomhedsdrift.Til gengæld er der i produktionsleddet for få tilfælde, hvor der tjenes penge og genereresmulighed for reinvestering i nye film, jf. Deloittes rapport om producenternes økonomi.

Det er Filminstituttets vurdering, at de danske filmproducenter trods fornemme resultaterpåhjemmemarkedet og international anerkendelse ikke i tilstrækkelig grad skaber økonomiskeresultater for sig selv. Resultaterne står, ud fra en snæver forretningsmæssig vurdering,sjældent mål med anstrengelser og risiko.Sat på spidsen kan man sige, at de, der producerer filmene og løber de største privat-økonomiske risici, nok skaber grobund for, at andre dele af filmsektoren kan opbyggebæredygtige virksomheder, men alt for sjældent får tilstrækkeligt udbytte til at understøttederes egne forretninger. Når sektoren alligevel er præget af relativt få konkurser, skyldesdet, jf. Deloittes analyse af spillefilmproducenters økonomi, fortrinsvis kombinationen afreducerede omkostninger og udvikling af alternative forretningsområder. De danske film-producenters økonomi er spinkel og soliditetsgraden bekymrende lav.

Fire mulige veje til bedre produktionsøkonomiFilminstituttet mener, at det i forbindelse med fastlæggelsen af rammerne for en ny filmaftaleer afgørende at forholde sig til den økonomiske udfordring. Filminstituttet har derfor set detsom sin opgave at kortlægge, hvilke valgmuligheder der vil stå til rådighed for politikerne,når en ny filmaftale skal indgås. Nogle kan kortlægges og beskrives allerede nu, mensandre forudsætter en positiv udgang på det sonderingsarbejde blandt interessenterne, somFilminstituttet påbegyndte i november. Sonderingsarbejdet forventes afsluttet i god tid indende egentlige forhandlinger om den kommende filmaftale.De valgmuligheder, der står til rådighed for at løse hovedudfordringerne i produktions-økonomien – at skaffe flere penge til dansk filmproduktion – kan kort beskrives som følger:Øget offentlig filmstøtte.Metoden er hurtig og velegnet, og pengene kan sættes ind præcisder, hvor skoen trykker mest, og behovet for at aflejre risikovillig kapital er størst. Flereoffentlige ressourcer vil betyde, at ambitionsniveauet kan fastholdes eller udbygges, og atdet kan ske med skyldigt hensyn til de særlige udfordringer, som gælder de kunstnerisk mestambitiøse film. Metoden vil påvirke skævhederne i interessenternes indkomstudvikling, men vilikke understøtte det politiske ønske om, at filmstøtte i højere grad skal bidrage til udviklingenaf nye forretningsmodeller.Omfordeling af indtægter.En ny filmaftale kan pålægge Filminstituttet at sikre, at enhøjere andel af salgsindtægterne går til filmenes producenter. De nuværende støtte vilkårregulerer i forvejen en lang række samhandelsforhold, enten direkte eller via de såkaldtestandardkontrakter. Det gælder f.eks. indtægtsfordelingen mellem producent og distributør,producentens forrentningsmuligheder, hvilke ydelser, der i tilknytning til film kan afskrivesi tv-stationernes engagementsbeløb etc. Metoden byder på en række udfordringer, daeffekterne skal opnås gennem flere salgsled. Metoden vil ikke kunne anvendes over for desærlige udfordringer, der gælder de kunstnerisk mest ambitiøse film, og vil ikke understøtteudvikling af nye forretningsmodeller. Den vil ikke i sig selv bidrage til inddragelse af nyemarkedsaktører. Det er en model, der er tæt forbundet med den måde, hvorpå man i forvejenbeskytter producenternes stilling. Denne beskyttelse blev i sin tid indført i erkendelse af,at producenterne ellers ville stå for svagt, og fordi det, ud fra et kulturpolitisk perspektiv,ervigtigt at sikre økonomien i de støttede produktioner.Etablering af en ny afsætningsstruktur.Gennem en frivillig aftale og i kombination med enrække målsætninger, der skal fastsættes i filmaftalen, skal de digitale streaming tjenesterbringes ind i filmenes finansieringsmæssige fødekæde. Hensigten er at styrke producenternesbasisøkonomi. En aftale, hvorved de digitale aktører tager et samlet medansvar for dansk filmog yder væsentlige bidrag til den samlede produktionsøkonomi, forudsætter, at der skabesplads til dem i det etablerede afsætningshierarki. De nuværende salgsstrukturer er, efterFilminstituttets opfattelse, alt for fastlåste, og der er for eksempel behov for etablering af etegentligt ’premium-vindue’ til streaming af film, mens de endnu er forholdsvis nye. En aftalei kombination med nye reguleringstiltag vil øge den samlede statslige regulering, men vilsamtidig også øge antallet af valgmuligheder for filmenes producenter. Dermed skabes merereel konkurrence, der samlet kan øge dynamik og innovation på markedet. Dette tiltag vil giveet væsentligt skub i retning af at styrke producentens position i forhold til de øvrige markeds-aktører. Det vil fremme udviklingen af nye forretningsmodeller og stimulere mulighederne forat øge den samlede omsætning i filmsektoren. En aftale skal i givet fald tilrettelægges, så dentager hensyn til biografomsætningen. Denne indspilles, jf. rapportenDigitale udfordringerog muligheder for dansk film,for de fleste films vedkommende i den første halvdel af detnuværende vindue, hvilket efterlader uudnyttede muligheder.

Omfordeling af licensmidlerne til film.Den politiske fastlæggelse af tv-stationernesengagement giver en række udfordringer, der beskrives nærmere i dette oplægs kapitel3.Tv-engagementet, der er udtænkt i en analog tidsalder, har en række medfødte uhensigts-mæssigheder, som forstærkes af den digitale udvikling. Tv-stationernes finansieringsbidrag eraf stor betydning for produktionsøkonomien, men modellen bør tænkes forfra, så de utilsigtedevirkninger reduceres. En tydeligere opdeling – ien andel, der er visningskøb til markedspriser,og en større andel, der har karakter af egentlig støtte kanaliseret via Filminstituttet – vil kunnebidrage til at øge den samlede indtjening i sektoren gennem forøget dynamik. Det skal til-rettelægges således, at detailreguleringen af tv-stationernes filmengagement reduceres, og atgrundlaget for en konstruktiv dialog mellem tv, producentmiljø og Filminstituttet dermed ogsåstyrkes. Formålet er at bringe nye aktører på banen og skabe en mere fair konkurrence om atbruge dansk film i tv-virksomhed og dermed øge den tilgængelige produktionskapital.Filminstituttet har set det som sin opgave at beskrive og vurdere de veje, man kan gå for atløse dansk films finansieringsudfordring. Det sker, mens sonderingerne omkring nye vindues-strukturer stadig er i gang. Det er tydeligt, at ikke alle kommercielle aktører er positive overfor at lukke nye, digitale aktører ind på finansieringstidspunktet, hvis det også har konsekven-ser for afsætningsstrukturerne. Det er forståeligt, at truslen mod egne forretningsmæssigemuligheder kan føre til modstand mod forandring. Bortset fra den løsningsmodel, hvor statenalene bærer den økonomiske byrde, må det nok forudses, at alle øvrige modeller har en ellerflere naturlige modstandere blandt interessenterne. Det er Filminstituttets vurdering, at enløsning, der kombinerer elementer fra flere forskellige modeller, vil appellere til accept hos enrelativt bred kreds af interessenter.For Filminstituttet er alternativet til at løse udfordringerne ikke status quo – dertil er denøkonomiske udfordring for alvorlig.Såfremt der ikke er politisk opbakning til at bringe elementer fra en eller flere af de beskrevnemodeller i anvendelse, må den videre diskussion, efter Filminstituttets opfattelse, samle sig omegentlige prioriteringer. En sådan prioriteringsdiskussion bør, efter Filminstituttets opfattelse,tage udgangspunkt i effekterne af den danske støttemodel, der er beskrevet i dette oplægskapitel 1.Det er langt fra nogen ønskesituation at skulle prioritere i forhold til det potentiale, som danskfilms nuværende høje niveau giver inden for alle typer og genrer af film, men det kan selvsagtvise sig at blive en nødvendighed. Det forekommer indlysende for Filminstituttet, at vi iDanmark fortsat bør prioritere de virkemidler, der har givet os klare resultatmæssige fordele iforhold til sammenlignelige lande. Det vil fordre et endnu skarpere fokus på de kunstneriskeog kulturelle begrundelser for filmstøtte.Det vil medføre en række udfordringer for den del af mainstreamfilmene, der ikke har andrebegrundelser end evnen til at nå et bredt publikum, men det vil styrke udviklingen af brededanske film med tydelig kulturel værdi. Hvis vi ønsker at bevare mest muligt af det udviklings-potentiale og den succes, der karakteriserer dansk films niveau, er det efter Filminstituttetsopfattelse den eneste farbare vej, såfremt der ikke viser sig mulighed for, gennem andreinitiativer, at tilføre området væsentlige nye ressourcer.Enten evner vi sammen at tilføre området nye ressourcer – eller også skal vi have modet tilskarpt at prioritere indsatsen med udgangspunkt i et højt, kvalitativt ambitionsniveau.

Mål for filmstøttenOle BornedalsNattevagtenfra 1994 og Nicolas Winding RefnsPusherfra 1996 er blandtde film, der på afgørende vis forandrede dansk film i begyndelsen og midten af 90’erne. Demarkerede starten på en periode, hvor dansk film opnåede en kvalitet og en popularitet, somdet ellers kun er få og meget større lande beskåret. Udviklingen har været drevet af danskespillefilm, men er siden blevet kraftigt sekunderet af dansk dokumentarfilm og tv-drama.Udviklingen har været kendetegnet af en særlig dansk model, der indeholder elementer frabåde en europæisk auteurtradition og en amerikansk producenttradition. Det er en model forfilmproduktion, hvor samarbejdet mellem producenter, instruktører og forfattere er centralt,og modellen har i samspil med en væsentlig offentlig støtte til filmproduktion langt hen advejen udjævnet den traditionelle modsætning mellem det kunstneriske og det kommercielle.Det har foreløbigt resulteret i en periode på mere end 20 år med en ekstraordinær stormængde af film med både kvalitet og popularitet.I det kommende filmforlig er det vigtigt at bygge videre på de seneste årtiers erfaringer ogjustere og forandre støttesystemet, så den danske samarbejdsmodel vitaliseres, og dynamikkeni dansk film bevares og fortsat udvikles.Filminstituttets målsætninger for filmstøtten i den kommende periode er at styrkekvaliteteni kunstnerisk og kulturel forstand, udviklediversitetenmed hensyn til udbud, målgruppe ogdemografi og fastholdevolumenfor at sikre fornyelse og bæredygtighed.

Filmkunst skabes i kombinationen af et stærkt, vedkommende tema, en original grundtoneog fortællerens greb i filmen. Det er sjældent muligt på forhånd at definere filmkunst – ellerkunst i det hele taget. Kunst er en fortolkning, som skabes på et intuitivt plan, som ofte erundersøgende eller eksperimenterende, og som sjældent kan begribes i sproget eller voresbevidsthed, før den er skabt.Det er til gengæld lettere at identificere filmkunst, når man som publikum møder den. Filmsom Lars von TriersNymphomaniaceller Joshua Oppenheimers dokumentarfilmThe Act ofKillinger stor filmkunst.Der er tale om dybt originale værker, der æstetisk og fortællemæssigt er med til at udvikleogforny filmsproget, og som vil udfordre publikum.Som publikum bliver vi anfægtet og udfordret i vores opfattelser af livet og virkeligheden,når vi møder filmkunsten, og det kan føre til nye indsigter og ny erkendelse. Når vi taler omfilmkunst, er der ofte tale om film, som er krævende og henvender sig til et mindre publikum.Men det er film, som omvendt har stor betydning for udviklingen af fremtidige film og affilmbranchen som helhed, ligesom det er de film, der internationalt har gjort dansk film kendtog anerkendt.Det er en målsætning i det kommende filmforlig at styrke og udvikle den kunstneriske kvalitetaf dansk film. Men ikke alle film er filmkunst, og heller ikke alle film har som intention at blivefilmkunst. Film er både kunst og kultur og kan ikke udelukkende betragtes ud fra kunstneriskekriterier. Det er afgørende at vurdere film som en udtryksform, der har både kunstneriskkvalitet og kulturel værdi.Filmloven taler om bådefilmkunstogfilmkultur,men hvad er den bredere kulturelle værdiaf film? Kulturel værdi handler om at skildre og fortolke den kultur og det samfund, vi leveri. Det handler om at bearbejde kulturelle fænomener, historiske begivenheder eller socialekonflikter, og gøre det på en måde, så publikum bliver underholdt og engageret. En film somNikolaj ArcelsEn kongelig affærebearbejder vores fælles historie, Mikkel NørgaardsKlovnleverer en fortolkning af moderne manderoller, og Michael NoersNordvestsætter fokus påunge danskere og indvandrere i et yderkvarter i København.Det er film, som alle har kulturel værdi. De undersøger verden på en relevant og interessantmåde, de skaber fælles billeder og referencer, og de er med til at forme vores forståelse af osselv og hinanden både historisk og aktuelt. De er ukompliceret fortalt og med stor mulighedfor identifikation og genkendelse, og de har af den grund haft et stort publikum. De har størreeller mindre kunstnerisk kvalitet, men de er med til at rejse vigtige spørgsmål om vores fællesvirkelighed, som de skildrer og fortolker.I en tid, hvor vores medieforbrug individualiseres, udgør færre og færre historier en fællesreferenceramme for vores fællesskab. Danske film udgør en fælles referenceramme for osalle. Det er et sted, hvor kulturen kommunikerer med sig selv og giver os mulighed for at talesammen om pædofili, piratkapringer og politik.Kvaliteten af dansk film er både den kunstneriske kvalitet og den kulturelle værdi. Deter afgørende for dansk film at hæve kvaliteten, og i den kommende aftaleperiode ønskerFilminstituttet at udvikle og styrke kvalitetsdimensionen i alle dele af støttesystemet.

At udvikle diversitetenDen anden målsætning for filmstøtten er at sikre diversitet blandt de støttede film. Diversitetbør forstås på flere måder.Der skal sikres en diversitet i forhold til kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi. Det er sværtat forudsige filmkunsten, og det er derfor vigtigt, at filmstøtten viser mod, når det drejersig om særligt nyskabende projekter med begrænset publikumspotentiale. Der skal ogsåstøttes populære film med kulturel værdi, som tager forskellige emner og fænomener op tilovervejelse og skaber debat. Diversitet er en målsætning for alle genrer og støtteområder,ibalance mellem kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi.Der skal sikres forskellige former for fortællinger, genrer og formater. Filmstøtten skal sikreen kontinuerlig produktion af spillefilm og dokumentarfilm samt forskellige former for talent-udviklende film, for digitale spil og for tv-serier. Det er målsætningen, at historierne fortællespå forskellige måder i forskellige medier og platforme og til forskellige målgrupper, og det eret mål at støtte film, der henvender sig til alle befolkningsgrupper. Filminstituttet har og børfortsat have en forpligtelse til at bruge 25 % af støttemidlerne på at støtte film, der har børnog unge som særlige målgrupper.Den danske filmbranche er koncentreret i hovedstadsområdet. For at sikre, at der fortælleshistorier fra og om alle dele af landet, bør der fortsat være adgang til at modtage støtte, derkan nedbringe meromkostningerne, der ellers kan være en hindring i forhold til at producereuden for hovedstadsområdet. Men det bør i højere grad ske i samarbejde med regionaleproduktionsselskaber.Der skal sikres diversitet, når det drejer sig om de mennesker, der producerer filmene ogmedvirker i filmene. Danmark har en række markante og stærke kvindelige instruktører, mensom helhed er de i undertal. I spillefilm er kun hver femte instruktør eller manuskriptforfatterkvinde, på dokumentarfilm er det hver tredje, mens der er en næsten ligelig kønsfordelingibegge hovedgenrer, når det drejer sig om producenterne. I danske film er der fortsat fleremandlige hovedkarakterer end kvindelige, ligesom der er få – og meget stereotype – frem-stillinger af nydanskere i danske film. Også når det gælder nydanskere, er der forholdsvisfåbag kameraet.Diversitet er en væsentlig målsætning, men den skal efter Filminstituttets opfattelse ikke opnåsved brug af kvoter. En støttepolitik, der er underlagt en række formelle mangfoldighedskriterier,risikerer at overfokusere på den fastlagte repræsentation. Støtten til dansk film skal fortsatvære begrundet i en samlet kvalitetsvurdering, hvor hensynet til repræsentation indgår, menikke er en forudsætning for støtte. Mangfoldigheden bør efter Filminstituttets opfattelse nåsgennem monitorering og løbende diskussioner af de skævheder, der iagttages. Forandringerbør imødekommes gennem initiativer, der sigter på at styrke uddannelsesindsatsen samt vedat opbygge netværk for de aktuelle grupper.

At fastholde volumenDen tredje målsætning for filmstøtten er at fastholde den nuværende volumen. Dansk film harsåvel finansierings- som indtægtsproblemer, og det har været foreslået at reducere antalletaf støttede film for at sikre en bedre økonomi i den enkelte film. Det er efter Filminstituttetsopfattelse ikke en farbar vej. I forbindelse med sidste filmaftale blev antallet af støttedespillefilm og dokumentarfilm reduceret til de nuværende 15-19 spillefilm og 30-35 kort- ogdokumentarfilm om året. Flere hensyn gør, at det vil få negative konsekvenser at sænke detnuværende antal film.Målsætningen er, at der skal være danske film til alle danskere, og der skal produceres et vistantal film for at sikre den ønskede diversitet. Det er ønsket, at der skabes danske film medkunstnerisk kvalitet eller kulturel værdi inden for forskellige genrer og til forskellige mål grupper.Hvis vi ønsker film, der henvender sig til forskellige demografiske grupper, herunder børn ogunge, er det vigtigt at fastholde den nuværende volumen.Det er ligeledes nødvendigt at bevare det nuværende antal film for at fastholde en løbendeudvikling og udskiftning blandt instruktører, forfattere og producenter. Der skal hvert år væreplads til debutanter, de nyligt debuterede skal videre med deres anden eller tredje film, ogde etablerede kræfter skal fortsat have en mulighed for at lave film. Det samme gælder desærligt eksperimenterende og nyskabende, og også veteranerne i dansk film skal bidragetilkvaliteten og diversiteten.Dansk film er også nødt til at have en vis volumen for at fastholde og udvikle en egentlig film-branche. Hvis der bliver for få film – eller økonomien bliver for anstrengt – vil det økonomiskeincitament forsvinde, og der vil ikke længere være tale om en egentlig filmbranche, men enujævn samling af små og mindre selskaber. Det er en situation, der eksisterer i andre lande,og som vil medføre en kompetencenedgang i produktionsmiljøet og betyde, at al snak omkvalitet og diversitet bliver helt overflødig.Det står dog klart, at den overordnede målsætning for filmstøtten i de kommende fire årkun kan indfries, hvis der også findes løsninger på de økonomiske udfordringer i dansk film.Såvelfinansiering som indtægter skal forbedres. Ellers må vi se i øjnene, at resultatet – uansetdansk films ambitionsniveau – bliver færre film og dermed også færre film med kvalitet.

Støttesystemet fremoverEt støttesystem, der sikrer kvalitet, diversitet og volumen – hvordan ser det ud? Og hvordanfremtidssikrer vi systemet, så det har den nødvendige fleksibilitet til at håndtere de ændringer,som vil komme med hensyn til udvikling, produktion og ikke mindst distribution af film?Det danske støttesystem er opdelt i genrer. Før 1997 støttede Filminstituttet udelukkendespillefilm. Efter sammenlægningen med Statens Filmcentral kom også dokumentar- og kortfilmtil og ved samme lejlighed også Filmværkstedet. Siden er der etableret støtteordninger tiltalentudvikling, digitale spil samt tv-drama, tv-dokumentar og radio i Public Service Puljen.Udviklingen i støttesystemet er et spejl af udviklingen inden for film- og medieområdet.Filmmediet i sig selv er blevet mere specialiseret, og inden for det samlede medieområde erder opstået en række nye genrer og medier, der alle grænser op til filmområdet. Udviklingenfortsætter med f.eks. nye og korte formater til nettet og mobile platforme og tværmedielleproduktioner, som anvender flere medier og platforme. Der vil med sikkerhed komme nyeformater til inden for de nærmeste år, som vi endnu ikke kender eller kan forestille os.I dag vurderes alle ansøgninger af konsulenter eller redaktioner med faglige kvalifikationerinden for den pågældende genre, som alle indgår i dialog og i udviklingsforløb med de20

SpillefilmJagtenaf Thomas Vinterberg fortæller en historie om pædofili og kammeratskabets anatomi,Christoffer BoesSpies & Glistrupskildrer brudflader i det moderne Danmark gennem tooriginaler, og Mikkel NørgaardsKvinden i buretgør Jussi Adler-Olsens kriminalhistorie omvelfærdssamfundets bagside til filmisk fortælling.Lægges dertil Nicolas Winding RefnsOnly God Forgives,der udfordrer og udvikler film-sproget som visuel kunstform, og Lars von TriersNymphomaniacom en kvindes livshistoriemellem skam og lyst – ja så er konklusionen klar: Dansk film har i dag stor kunstnerisk kvalitetog høj kulturel værdi.Danske spillefilm har opnået imponerende resultater de senere år og står stærkt, når detdrejer sig om at tiltrække et stort nationalt publikum. Selv om kun 10 % af de film, der harpremiere i løbet af et år, er danske, har danske film de seneste år haft en markedsandel påomkring 30 %, som er blandt de absolut højeste i Europa. De danske film har betydning forpublikum og spiller en helt afgørende rolle, når vi fortolker og forstår os selv og vores samtid.Også internationalt oplever dansk film stor anerkendelse.JagtenogOnly God Forgiveshar været i hovedkonkurrence på filmfestivalen i Cannes, Susanne BiersHævnenvandt enOscar, Nikolaj ArcelsEn kongelig affæreblev nomineret til en Oscar, og det samme blevJagten.Desuden har danske film over årene været flot repræsenteret på de store festivaleriBerlin, Venedig og Toronto.

UdfordringerneMen der er desværre grund til at være bekymret for den fremtidige udvikling i dansk film. Sidenmidten af 00’erne er der sket en gradvis forringelse af filmøkonomien. Producenterne opleverproblemer med at finansiere filmene, og på indtægtssiden er der i perioden fra 2004 til 2011sket en kraftig nedgang i producenternes nettoindtægt, der er faldet med omkring 50 %.Den danske støttemodel bygger på en balance mellem offentlig finansiering og privatinvestering. Det har sat os i stand til at producere en bred vifte af forskellige film til forskelligemålgrupper. Den offentlige støtte har mindsket den økonomiske risiko ved f.eks. at produceredanske børnefilm til en begrænset målgruppe eller særligt udfordrende kunstneriske film medet mindre publikumspotentiale. De aktuelle økonomiske problemer for især producenternetvinger branchen til at satse på de mere publikumssikre film på bekostning af de mereoriginale og udfordrende. Det opfatter Filminstituttet som et alvorligt problem.Siden midten og slutningen af 00’erne er der skabt en stor genremæssig diversitet i danskfilm. Fantasy, krimier og store historiske film har blandet sig med de realistiske hverdags-dramaer, som dominerede fra midten af 90’erne. Men der sker samtidig en tiltagende’mainstreamificering’ af dansk film. Film som går nye veje, film som eksperimenterer med form21

Oplæg til Filmaftale 2015-2018 /DET Danske Filminstitutogfortælling, og som ikke bygger på et kendt brand, eller film som satser på nye kræfter,kommer ofte ikke længere end til tegnebrættet. De er svære at finansiere, indtægterne erofte usikre, og de fravælges til fordel for konventionelle fortællinger med kendte kræfter, somformodes atnå et stort publikum.På kort sigt er det en udvikling, der går ud over kvaliteten og diversiteten i dansk film. Ogpå langt sigt går det ud over de brede populærkulturelle film, fordi de er afhængige af enbranche, der hele tiden udfordres og udvikles. Dansk film er et økosystem, hvor de brede filmer afhængige af, at der hele tiden udvikles nye talenter og nye filmiske fortælleformer, og hvorde kunstneriske film omvendt er afhængige af en økonomisk bæredygtig branche.En fortsat udvikling af dansk film skal have kunstnerisk risikovillighed og kulturel værdi somomdrejningspunkt. Dansk film har påvist, at vi med stort kunstnerisk mod og i stærk dialogmed danskerne og deres hverdag kan skabe film, der gør en forskel.

Balance i udbuddetDer skal produceres film, der henvender sig til særlige målgrupper som f.eks. børn og unge.Der skal være brede populærkulturelle film, som skildrer en verden, vi genkender. Og der skalvære film, som udfordrer og anfægter.Med det nuværende filmforlig var det Filminstituttets opgave at sikre en balance i udbuddetmellem populærkulturelle film med et bredt publikumspotentiale – som overvejende støttes påMarkedsordningen – og film med stærke kunstneriske kvaliteter – som støttes overvejende påKonsulentordningen.Ønsket om en større balance i filmudbuddet er indfriet og har ført til en opprioritering af depopulærkulturelle film. Hvor der i perioden 2003-2006 blev støttet dobbelt så mange filmpå Konsulentordningen som på Markedsordningen, er der i dag tale om, at der støttes detsamme antal film på de to ordninger.

Ubalance i finansieringenDer er etableret en balance i filmudbuddet mellem populærkulturelle film og kunstneriskefilm, men der er undervejs opstået en ubalance i de økonomiske vilkår. De finansierings- ogindtægtsmæssige problemer for dansk film har ramt de kunstneriske film hårdest, og der eristigende grad problemer med at finansiere denne type film.De populærkulturelle film har en højere privat investering og højere udlejerforskud end dekunstneriske film. Desuden køber de offentlige tv-stationer primært visninger af de populær-kulturelle film, og deres visningskøb af de kunstneriske film foregår med mindre beløb ellerslet ikke. Filminstituttet støtter gennemsnitligt de kunstneriske film med et højere beløb endde populærkulturelle. Medtager man tv-stationernes engagement, er resultatet dog, at densamlede offentlige støtte er fordelt ligeligt mellem de to typer film.Det betyder, at den offentlige støtte til film som f.eks. Claus BjerresFar til Fire-serieellerMikkel NørgaardsKlovn,der har et stort publikum og en stor indtægt, er den samme som tilfilm som Katrine WiedemannsViceværteneller Søren Kragh-JacobsensI lossens time,somer film med en usikker indtjening.Resultatet er, at den nuværende offentlige finansieringsmodel understøtter det sikre ogvelkendte og ikke fremmer det nyskabende og originale. Det er efter Filminstituttets vurderingafgørende for dansk film, at der etableres bedre finansiering for særligt de kunstneriske film,at der arbejdes på at skabe nye indtægter til producenterne, og at tv-stationernes visningskøbfinder mere ligeligt vej til alle film.Det er Filminstituttets opfattelse, at fordelingen af støttemidler altid skal underlæggesmålsætningen om balance i filmudbuddet. Støtten skal sikre et økonomisk incitament tilat producere både brede film til et stort publikum, børnefilm til et begrænset publikum ogkunstnerisk udfordrende film, der ikke på forhånd er sikret et stort publikum. De populær-kulturelle film har bedre finansieringsmuligheder og en større sandsynlighed for en indtjeningpå markedet, og det skal afspejles i fordelingen af støttemidler.

Vigtigt med en passende volumenI den nuværende forligsperiode er antallet af støttede danske spillefilm reduceret fra omkring25 film om året til lidt under 20 film om året. Det er en reduktion, der først og fremmest ersket for at sikre en bedre økonomi i den enkelte film. Det er Filminstituttets vurdering, at detårlige antal spillefilm ikke må sænkes yderligere, hvis vi fortsat skal have kritisk masse ogsikre, at diversiteten kan bevares.Det er fortsat vigtigt, at den offentlige støtte ikke spredes over for mange film, menFilminstituttet foreslår en mere fleksibel tilgang, således at der kan støttes 20 film om åretmed dansk hovedproducent og desuden ydes støtte til færdiggørelse af allerede igangsattefilm samt støtte til et mindre antal film med et særligt lavt støttebehov, f.eks. low budget-film.Det vil give mulighed for at eksperimentere med nye former for fortælling og produktion ogdermed understøtte originalitet og fornyelse. Der bør fortsat støttes 5-9 film om året medudenlandsk hovedproducent og dansk medproducent.

KonsulentordningenKonsulentordningen støtter film med stærke kunstneriske kvaliteter. Det er film, der kende-tegnes af den gode fortællekunst, og de støttes først og fremmest på baggrund af originalitet,tematik og filmiske fortælle- og udtryksmidler, samt evnen til at anfægte og udfordre etpublikum. I vurderingen af de kunstneriske film vurderes filmens kunstneriske kvalitet højereend publikumspotentialet, men det er altid et kriterium, at filmen henvender sig til et publikum,og at denvilnoget.Konsulentordningen skal være præget af stor risikovillighed og støtte film, der har vanskeligtved at skaffe privat investering, og som har en usikker markedsprognose. Det er en vigtigopgave for konsulentordningen, at den medvirker til at udvikle de anderledes og kunstneriskudfordrende film, som det for øjeblikket er forbundet med stor økonomisk risiko at udvikle ogproducere. Det skal særligt komme til udtryk gennem en stærk satsning på udvikling og på atstøtte udviklingen. Det betyder også, at Filminstituttet om nødvendigt skal produktionsstøttefilm med den overvejende del af finansieringen, f.eks. film som ikke kan opnå medfinansieringfra en tv-station, eller low budget-film, der går nye veje.Konsulentordningen, hvor filmkonsulenterne er alene om at foretage den kunstneriskevurdering af indkomne projektforslag, har påvist sin eksistensberettigelse. Den autoritet, somfilmkonsulenterne har, er grundlaget for at få foretaget en kvalificeret kunstnerisk vurdering,der er fri for indblanding af andre hensyn. Ordningen kræver, at der er stor respekt omrekrutteringen af konsulenterne og deres arbejdsgrundlag. Vi har en stærk tradition i Danmarkfor at ansætte konsulenter med filmfaglig erfaring og ekspertise fra branchen, og i kraft afansættelsessystemet, hvor filmbranchen medvirker via de faglige råd, skabes der sikkerhedfor, at den nyansatte fra starten nyder den opbakning i branchen, der skal danne grundlagfor konsulentens integritet i arbejdet. Filminstituttet er i løbende dialog internt og eksterntiforhold til udviklingen af ordningens kriterier og fokusområder.

MarkedsordningenDenne ordning støtter film med et stort publikumspotentiale. Film med populærkulturellekvaliteter er film, der på grund af emne, historie og fortælleform henvender sig til et bredtpublikum, eller til et bredt publikum inden for en særlig målgruppe, f.eks. børn eller unge.Filmpå Markedsordningen bedømmes ud fra deres fortælling, publikumspotentiale,distribution, markedsføring og bæredygtighed.Markedsordningen blev etableret i 2010 som en afløser for den tidligere 60/40-ordning.Det er lykkedes at skabe en velfungerende støtteordning, som er blevet positivt modtagetafbranchen. Med udgangen af 2013 har 14 film støttet på Markedsordningen haft premiere.Også publikumsmæssigt er ordningen velfungerende. Sammenlignet med film støttet på dentidligere 60/40-ordning har film støttet på Markedsordningen i gennemsnit solgt flere billetter.Fraregner man film, som har været i Biografklub Danmark, er der tale om et 20 % højere25

Markedsordningen har bidraget til at øge diversiteten af populærkulturelle film. Målet medMarkedsordningen var at forbedre kvaliteten af de brede populærkulturelle film ved atetablere en stærkere dialog mellem ansøgere og støtteordning samt ved at satse mere påat udvikle projekterne under Markedsordningen. Det er svært at finde belæg for, at der somhelhed har fundet en kvalitetsforbedring sted af film støttet på Markedsordningen.Derfor anbefaler Filminstituttet, at ordningen i den kommende periode lægger større vægtpå filmenes kvalitet, samtidig med at de høje publikumstal fastholdes eller øges. Det kanerfaringsmæssigt godt lade sig gøre at kombinere kvalitet og popularitet på en publikums-orienteret støtteordning, som det tydeligt er tilfældet med film som Nikolaj ArcelsEn kongeligaffære,Susanne BiersDen skaldede frisør,Anne-Grethe Bjarup Riis’Hvidsten GruppenogMikkel NørgaardsKvinden i buret.Det er alle film, som hører til de sidste års absolut mestsete, og som også har kvalitet.Markedsordningen skal støtte film, der har kulturel værdi, og som på en original og inkluderendemåde handler om forhold, der har relevans og interesse for et bredt publikum. Det erfilm, som har en unik markedsposition i forhold til det samlede udbud. Og det er film, deri form og fortælling er tilgængelige for et bredt publikum, f.eks. i forhold til identifikationmed karaktererne, underholdende kvaliteter og indfrielse af forventninger. Ansøgninger tilMarkedsordningen skal i højere grad vurderes på baggrund af filmenes samlede kvalitet.Film, der er uoriginale, kopierede og ordinære, eller som ikke har høj fortælle- og håndværks-mæssig kvalitet, bør fremover ikke støttes på ordningen.

LanceringFilminstituttet har til opgave at udbrede kendskabet til danske film. Formålet med markeds-førings- og distributionsstøtten er at sikre, at flest mulige borgere har nem adgang til filmenepå alle platforme, og at den enkelte films potentiale udfoldes bedst muligt.Det er Filminstituttets opfattelse, at den nuværende markedsførings- og distributionsstøttei overvejende grad tilgodeser films kommercielle potentiale og i mindre grad lægger vægtpå at yde støtte til distribution af film, hvor kvalitet og diversitet er til stede, men som ikke påforhånd er sikret et stort publikum.I den kommende filmaftale er det derfor et ønske, at støtteordningen justeres for bedre atkunne balancere det kommercielle og det kulturelle hensyn. Alle film vil fortsat kunne mod-tage støtte, men justeringen indbefatter en mere differentieret støttetildeling, som i særliggrad tilgodeser hensynet til kulturfremme og kunstnerisk diversitet – således at film, der iudgangspunktet har de største udfordringer på markedet, skal tilgodeses i støtteudmålingen.Filminstituttet vil fortsætte den generelle opkvalificering på videns- og analyseområdet medfokus på at frembringe konkret viden om den enkelte films mulige potentiale og positionpå markedet samt dokumentation af publikums adfærd og reaktioner i de forskelligedistributionsvinduer.

DokumentarfilmEt par nedslag i de senere års danske dokumentarfilm tæller Katrine KjærsMercy Mercy–Adoptionens prisom bagsiden af international adoption, Christian Sønderby Jepsen ogPernille Bervald JørgensensBlodets båndom sociale problemer i en udkantsfamilie og JoshuaOppenheimersThe Act of Killingom de indonesiske bødler, der myrdede kommunisterne i60’erne.Dansk dokumentarfilm har de seneste ti år været inde i en rivende udvikling. En lang rækkedokumentarfilm af høj kvalitet har markeret sig markant på de dominerende internationalefestivaler, og senest erThe Act of Killingblevet nomineret til en Oscar.Danske dokumentarfilm har også oplevet en renæssance på primetime-tv med et gennem-gående stort og dedikeret publikum til følge. Med jævne mellemrum har danske dokumentar-film også et stort nationalt biografpublikum, og dokumentarfilmene har med CPH:DOX fåeten dansk festival i verdensklasse.Dokumentarfilmen er en fortolkning og kreativ bearbejdning af virkeligheden i dokumentariskform. Den er i sit udgangspunkt forpligtet på virkeligheden, men i sin form og fortælling såmangfoldig som andre filmiske genrer.Filminstituttet støtter alle former for dokumentarfilm: internationale dokumentarfilm, brededokumentarfilm, der først og fremmest er rettet mod visning på tv, kunstnerisk udfordrendedokumentarfilm, dokumentarfilm til biografen samt dokumentariske fortællinger, som førstogfremmest er rettet mod distribution på digitale og mobile platforme.

Samtidig med at et stigende antal film når et tilfredsstillende publikum, betyder finansierings-mulighederne, at diversiteten i dansk dokumentarfilm er udfordret. Det er fortrinsvis de film,der får tv-stationernes interesse, der kan finansieres, og som bliver produceret. Det har ramtde kunstnerisk udfordrende film.Siden 2007 har det økonomiske engagement fra tv-stationerne spillet en vigtig rolle i finan-sieringen af dansk dokumentarfilm. Det har ført til en professionalisering af branchen, ligesomen skærpet opmærksomhed på publikum har ført til en højere kvalitet af filmene. Men det harogså ført til, at det er blevet sværere at finansiere dokumentarfilm, som vil eksperimentere ogudfordre kunstnerisk.Det er vigtigt at sikre, at film, som afprøver nye fortælleformer eller arbejder med andrefortolkningsrammer, fortsat bliver produceret og er med til at udvikle dansk dokumentarfilm.Filminstituttet vil, i den kommende aftaleperiode, have fokus på de kunstnerisk udfordrendedokumentarfilm, der afprøver nye dokumentariske fortælleformer, f.eks. hybridfilm, anime-rede dokumentarfilm og tværmedielle produktioner med dokumentarisk indhold. Det erdokumentariske genrer, som tv-stationerne sjældent ønsker at medfinansiere, og det kanderfor blive nødvendigt, at Filminstituttet fremover finansierer flere film uden – eller medringe – bidrag fra tv-stationerne.I den forbindelse bliver det afgørende vigtigt at udvikle nye distributionsformer og -platforme,så støttede film kan nå et publikum uden at forudsætte visning på tv, f.eks. via VOD, internet-tet eller mobile platforme.

Det økonomiske fundament skal forbedresProduktion af dokumentarfilm præges fortsat af en usikker og ofte skrøbelig økonomi.Filminstituttet har siden 2007 haft en målsætning om at styrke udviklingen af danskdokumentarfilm ved at støtte med flere penge til færre film.I det nuværende filmforlig valgte Filminstituttet at opprioritere støtten til dokumentarfilm.Deter sket ud fra et ønske om at styrke området ved både at forbedre økonomien i denenkelte film, konsolidere økonomien i produktionsselskaberne og hæve kvaliteten af danskedokumentarfilm generelt.Finansieringssituationenerforbedret. Filminstituttet har fra 2011 forøget støttemidlerne tiludvikling og produktion af dokumentarfilm fra omkring 30 millioner kroner årligt til næsten50millioner kroner, uden at engagementet fra tv-stationerne er reduceret. Det har, sammenmed en reduktion i antallet af støttede film, resulteret i en stigning i budgetterne og enstigning i antallet af lange og mere ambitiøse dokumentarfilm. Samlet har satsningen medflere penge til færre film også betydet, at Filminstituttets støtte siden 2007 i gennemsnit ersteget fra under 40 % til omkring 50 % af produktionsomkostningerne.Deloitte er ved at gennemføre en analyse af den økonomiske sundhedstilstand i den danskedokumentarfilmbranche. De foreløbige resultater viser, at der er sket en relativ konsolideringaf de produktionsselskaber, der har produktion af dokumentarfilm som primært forretnings-område. Men branchen kendetegnes stadig af selskaber med ringe økonomiske resultater, etmeget begrænset økonomisk råderum og stor afhængighed af fortsat offentlig støtte.Det er vigtigt, at Filminstituttet i den kommende aftaleperiode medvirker til at styrke detøkonomiske fundament for dansk dokumentarfilm. Det kan ske ved at yde støtte til nye formerfor distribution, f.eks. ved at støtte projekter og initiativer, der benytter internettets mulighederfor nye og bæredygtige former for distribution. Det kan også ske ved at understøtte nye29

Distribution ad mange kanalerTv udgør fortsat det absolut dominerende distributionsvindue, når det drejer sig om, hvorflest mennesker oplever en dansk dokumentarfilm. Visning af dokumentarfilm på tv har væretigennem en positiv udvikling i løbet af de senere år, hvor dokumentarfilm har fået en mereprominent placering på programfladen. DR har altid sendt dokumentarfilm i primetime, menpå TV 2 er der sket en markant udvikling, så der nu sendes flere og flere dokumentarfilmiprimetime.Der er samtidig tale om, at de enkelte film bliver set af rigtig mange mennesker. Janus Metz’Armadilloom danske soldater i Afghanistan, Katrine KjærsMercy Mercy – Adoptionens prisom international adoption og Phie AmbosKongens Fogedblev alle set af over en millionmennesker, og det er kun få udvalgte i et flot felt.Dansk dokumentarfilm kan opleves af publikum på andre platforme end tv. Det er kun defærreste dokumentarfilm, der kommer i egentlig kommerciel biografdistribution, men gennemdistributionsinitiativet DOXBIO, der viser dokumentarfilm i biografer landet over, har rigtigmange danskere de senere år benyttet sig af muligheden for at se dokumentarfilm i biografen.Et stigende antal, ofte yngre, mennesker ser også dokumentarfilm på festivalerne, særligt påCPH:DOX.Dokumentarfilm distribueres også på digitale platforme og er tilgængelige på en rækkekommercielle VOD-tjenester. Det er en udvikling, der langt fra har stabiliseret sig, men somåbner helt nye muligheder for at nå et større publikum, ligesom den forhåbentlig kan væremed til at skabe nye indtægtsstrømme for dokumentarfilmproducenterne.Det primære formål med Filminstituttets støtte til markedsføring og distribution af dokumentar-film er at gøre filmene synlige og tilgængelige for et dansk publikum. Det lykkes i stigendegrad. Filminstituttet ønsker at fastholde et højt støtteniveau samt at understøtte udviklingen afnye digitale distributionsinitiativer.Filminstituttet ønsker at sikre, at alle danske dokumentarfilm bliver stillet til rådighed for etbredt publikum, efter at de har været tilgængelige i eventuelle kommercielle vinduer. Detsker nu gennem Filmcentralen, hvor Filminstituttet tilbyder filmenes producenter at erhvervenon-eksklusive distributionsrettigheder. Det er vigtigt, at der i denne forbindelse finderet samarbejde sted mellem Filminstituttet og producenterne. I dette samarbejde skal deretableres en balance mellem at give borgerne adgang til filmene via Filmcentralen så tidligtsom muligt og producenternes mulighed for at få indtægt på en dokumentarfilm, før denstilles non-kommercielt til rådighed for publikum.

Kort fiktionFilminstituttet kan støtte kort fiktion på flere støtteordninger. Det kan ske på talentudviklings-ordningen New Danish Screen og konsulentordningerne for spillefilm og dokumentarfilm.Derudover er det muligt at producere kort fiktion på filmværkstederne i København, Aarhus,Odense og Viborg.Der kommer meget få ansøgninger om støtte til traditionelle kortfilm på konsulentordningerne.Udviklingen har betydet, at kortfilm som genre først og fremmest er forbundet med ententalentudvikling eller som et særligt velegnet format til at fortælle fiktionshistorier til mindrebørn. New Danish Screen og konsulentordningen for dokumentarfilm til børn og unge mod-tager ansøgninger til kortfilm. Men på begge områder sker der for øjeblikket en bevægelsemod henholdsvis fiktion i spillefilmlængde og serielle formater for børn.Resultatet er, at der støttes færre kortfilm på de forskellige støtteordninger til fordel for andregenrer og formater. Det er ikke et resultat af en bevidst nedprioritering af de korte fiktions-formater i støttesystemet, men snarere en naturlig udvikling, hvor kortfilmen har fundet andreveje i takt med, at finansieringsmulighederne er blevet færre og adgangen til udstyr bådelettere og billigere.På de forskellige filmuddannelser og på filmværkstederne er der i perioden 2010-2012årligt produceret omkring 170 fiktionsfilm, og dertil kommer et antal film produceret iproduktionsselskaberne uden støtte. Det samlede antal semiprofessionelle korte fiktionsfilmanslås til mere end 200 film om året. Mange af filmene har høj kvalitet og er repræsenteretpå både nationale og internationale festivaler, og de fylder også godt i toppen af streaming-tjenesten Ekko Shortlist. De bedste danske kortfilm oplever international opmærksomhed oganerkendelse på linje med danske spille- og dokumentarfilm. Senest vandt Anders WaltersHeliumdette års Oscar for bedste kortfilm.

StøttefokusStøtten til produktion af kort fiktion er dermed overvejende overtaget af andre endFilminstituttet. Men på enkelte områder bør Filminstituttet bevare støtten til kort fiktion.Detdrejer sig om:–Kort fiktion til børn i førskolealderen og i indskolingen, der ikke har kompetencerne tilat følge og forstå længere fiktion. Det vil typisk være helt korte formater, enkeltståendekorte fiktionsfilm eller korte fiktionsserier.Korte fiktionsformater, som er udviklet til og skal distribueres på digitale og mobileplatforme, f.eks. netfiktion og webisodes, et serielt format på internettet.Korte, ’lowest budget’ fiktionsformater som led i talentudvikling på New Danish Screen.Animation i korte og mellemlange formater, som er nødvendige for udviklingen af danskanimation, men som ofte er meget vanskelige at finansiere via andre kanaler.

New Danish ScreenApplausaf Martin Zandvliet ogRaf Tobias Lindholm og Michael Noer er fiktionsfilm af højkvalitet. Det samme gælder dokumentarfilmeneSide om sideaf Christian Sønderby JepsenogOpfindelsen af Dr. Nakamatsaf Kaspar Astrup Schröder.Alle er film støttet af New Danish Screen, og de illustrerer ordningens formål: at udvikle nyetalenter, der kan medvirke til en løbende fornyelse af dansk film. Der er tale om fire godefilm, men der er først og fremmest tale om fire instruktører, som senere har instrueret enrække vellykkede film, f.eks. Martin Zandvliet medDirch,Tobias Lindholm medKapringen,Michael Noer medNordvest,Christian Sønderby Jepsen medTestamentetog Kaspar AstrupSchröder medLej en familie A/S.De er i dag alle stærke, kreative stemmer i dansk film.Talentudviklingsordningen New Danish Screen er Filminstituttets ordning for professioneltalentudvikling. Det er en low budget-støtteordning, der vægter støtten til talenterne højereend vurderingen af de konkrete projekter. Støtteordningen danner bro mellem skole ogmarked, og den er rettet mod de mest lovende talenter fra uddannelserne og fra værksteder-ne. Det er ordningens opgave at sortere i talentmassen, så de mest lovende talenter kommertil udfoldelse i en balance mellem talenternes kvaliteter og deres muligheder på markedet.New Danish Screen støtter først og fremmest nyuddannede eller debuterende instruktører,forfattere og producere. Ordningen støtter også talenter fra andre brancher eller andrefilm- og mediearbejdere, der har talent som instruktør, forfatter eller producer. Endelig er derogså mulighed for, at mere erfarne kræfter kan få støtte til at udvikle deres talent gennemprofessionelle eksperimenter, der indeholder fornyelse af filmsprog eller produktionsform.På den måde er New Danish Screen med til at sikre kvaliteten og diversiteten i dansk film,hvad angår både de konkrete fortællinger og talenternes forskellighed.

Et bredt støttefokusNew Danish Screen er en selvstændig støtteordning, men arbejder tæt sammen medFilminstituttets øvrige støtteordninger til udvikling og produktion. Ordningen administreresaf Filminstituttet og er et samarbejde med DR og TV 2, finansieret i fællesskab af de treinstitutioner og ledet af en styregruppe med fælles repræsentation.New Danish Screen blev etableret i 2003 som en fiktionsordning, og fra 2007 støttedeordningen også dokumentar. I 2011 blev fokus udvidet til at omfatte støtte til serielle formater,tværmedielle projekter og kompetenceudvikling inden for talentområdet.New Danish Screen fungerer som Filminstituttets forpost i medieudviklingen og som detsted, hvor vi tidligst møder og skal tage stilling til nye fænomener i de billedbårne fortællinger.Et bredere støttefokus er et naturligt resultat af udviklingen, men medfører også et behov forat skærpe og definere ordningens støtteområder.Det er Filminstituttets opfattelse, at New Danish Screen skal støtte talenters udvikling indenfor fire områder: film, serielle formater, tværmedielle projekter og innovation.

Der er et meget stort antal ansøgninger om støtte til fiktionsfilm i spillefilmlængde påordningen. Der er tale om ansøgninger fra talentfulde instruktører, forfattere og producere,og det er film, som ofte fortællemæssigt og produktionsmæssigt forsøger at gå nye veje. I ensituation, hvor de økonomiske problemer for spillefilm i almindelighed har medført en lavererisikovillighed, er det vigtigt, at nye talenter får mulighed for at eksperimentere og udvikle sigiarbejdet med det lange fiktionsformat.Det vil betyde en omprioritering af ordningens støttemidler, så der fremover gives støtte tilfærre traditionelle kort- og novellefilm til fordel for flere fiktionsfilm i spillefilmlængde.Der bør fortsat være mulighed for at støtte 1-2 low budget-film i spillefilmlængde om året medet maksimalt budget på seks millioner kroner. Derudover bør der være mulighed for at støtte2-3 lowest budget-film i spillefilmlængde med et maksimalt budget på tre millioner kroner.Støtten til kort fiktion på New Danish Screen vil i fremtiden i højere grad have karakter afstøtte til helt korte og billigere fiktionsformater, og kort fiktion vil fremover i højere grad skullehente støtte i det semiprofessionelle talentudviklingsmiljø, f.eks. på filmværkstederne.

Innovation og kompetencestøtteI de senere år er der opstået en række nye produktionsselskaber med udgangspunkt i ny-uddannede instruktører, forfattere eller producere. Det har skabt et øget behov for at fokuserepå den forretningsmæssige side af filmproduktion. Siden 2011 har det været muligt at støttekompetenceudvikling af produktionsselskaber, der modtager produktionsstøtte fra New DanishScreen. Ordningen bør fortsat støtte talenters innovation og forretningsudvikling, men detskal ske i en projektform med deltagelse af støttede selskaber, hvor der er fokus på forskelligesider af innovation og kompetenceudvikling, f.eks. udvikling af forretningsgrundlag, netværks-dannelse, udvikling af produktions- og organisationsmåder og ledelse af kreative virksomheder.I arbejdet med innovation og kompetenceudvikling på talentområdet er det først og fremmestNew Danish Screens rolle at være igangsættende og kvalitetssikre initiativerne. Herefter34

Åbning mod internationalt samarbejdeProduktioner støttet af New Danish Screen har kun undtagelsesvist været koproduceret medandre lande. Der er dog en stigning i projekter, der er født internationale og har deltagelseaf talenter fra flere lande. Den inspiration og kompetenceoverførsel, der finder sted i detinternationale samarbejde, er vigtig for udviklingen af såvel kvalitet som diversitet i dansk film.Det er derfor hensigtsmæssigt, at også talentproduktioner støttet af New Danish Screen kanvære internationale koproduktioner.Det har tidligere været vanskeligt at koproducere talentprojekter, fordi der ikke har eksistereten lignende professionel talentudvikling i andre lande. Men i løbet af de senere år har Norge,Sverige og Holland alle opbygget støtteordninger med inspiration fra New Danish Screen, ogdet har skabt den nødvendige støttemæssige infrastruktur i vores nabolande.

Digitale spilSpilletLimbo,produceret af selskabet af samme navn, er et fængslende og foruroligendespil om en dreng, der skal gennem en farefuld skov.Limbosætter nye æstetiske standarderfor et digitalt spil. I det endnu ikke færdigeThe Reaperproduceret af Kong Orange skalspilleren styre døden, der høster sjæle og samtidig kommer på en kulturhistorisk rejse gennemopfattelser af døden, og i GearWorks’Granatchok 1864erdet moralske dilemmaer vedfronten ved Dybbøl Mølle, der udgør spillet.Disse danske spiltitler taler i sig selv et overbevisende sprog om udviklingen i den danskespilbranche. I de senere år er der etableret en række spilselskaber, der har erfaring ogstabilitet, og der kommer hele tiden nye talentfulde spiludviklere og selskaber til. Samtidiger der skabt en egentlig fødekæde af indbyrdes supplerende aktører inden for uddannelse,forskning, netværksorganisationer, væksthuse og investorer.Filminstituttet modtager i dag mange flere kvalificerede ansøgninger om spilstøtte, end derer midler til. Puljen til spiludvikling er ikke tidssvarende og bør opjusteres.

Undersøgelser viser, at digitale spil er den medieform, som børn fra 8 år til teenagere på16 år bruger mest tid på – mere end på medier som tv, film, musik og internet. De brugeri gennemsnit mellem to og tre timer dagligt. Og den voksne del af befolkningen er ganskegodt med. Næsten halvdelen af alle danske voksne spiller, og for aldersgruppen under 50 årer det over halvdelen. Der er heller ikke længere forskel på, hvor mange mænd og kvinder derspiller, selv om der er forskel på, hvilke typer af spil de to køn foretrækker.Spil er med andre ord blevet meget udbredt, og endiskussion om danske spils udbud ogkvalitet presser sig derfor på.Filminstituttet har støttet udviklingen af spil siden 2007. Sideløbende er branchen vokset,udbredelsen af spil er øget og finansieringsmulighederne forbedret. Filminstituttet ønskerat påvirke karakteren af dette udbud og mener, at der er grundlag for at udvikle en stærkerekulturelt funderet støtteordning til spil, som arbejder med en række kulturelt begrundedekriterier.

Spil med kulturel værdiDigitale spil er ikke defineret ved deres udtryk, format, platform eller genre, men er genstandfor løbende forandring og udvikling.Ligesom film eller litteratur kan spil rumme større eller mindre grader af kvalitet, men foren støtteordning er det vigtigt at tage udgangspunkt i det særlige ved spil og de særligemuligheder for kulturel værdi, som spil tilbyder.Spil har kulturel værdi på flere måder:–Spil kan give æstetiske oplevelser på linje med alle andre former for kunst. Spil kanvære fulde af skønhed, gru og fascination og give stærke personlige oplevelser, der kanvære svære at sætte ord på. Spil har i lighed med andre kunstarter et potentiale for nyeerkendelser.Spil kan være alment dannende og personlighedsudviklende. I mange spil byggerspilleren sin egen spillerkarakter. Det giver mulighed for at afprøve forskellige identiteterog dermed forstå sig selv og egne følelser, men også at forstå sociale relationergennem mødet med andre karakterer i spillet.Spil kan engagere og være lærerige på samme tid. Spil kan forklare og er derfor oplagteredskaber for forståelse og indlevelse. Deres indbyggede motiverende egenskaberkan udnyttes til eksempelvis læring og oplysning. Spil kan også skabe fællesskaber påtværs af traditionelle skel som alder og færdigheder og fysiske eller sociale afstande.Spil er drevet af udfordringer, der skal løses, og derfor kan spil også træne mangebasale kognitive funktioner, f.eks. hukommelse, koncentration og logisk tænkning.Derudover udvikler spil vores forståelse af digitale medier og træner evnen til at begåsig i disse medier.

Bredere støttefokusDen eksisterende spilstøtteordning har fokus på spil til børn og unge og på læringsspil. Deter efter Filminstituttets opfattelse vigtigt at modernisere ordningen med hensyn til målgruppeog støttefokus.Den nuværende aldersafgrænsning til børn og unge bør afskaffes. Spil er ikke længereet medie for børn, men et væsentligt medieudtryk på tværs af generationer. Derfor bør enstøtteordning kunne bidrage til fornyelse af spil til en voksen målgruppe. Ligeledes bør detikke være et krav, at alle spillene har en læringsdimension. Digitale spil bør støttes på grundaf deres kulturelle værdi på samme måde, som vi f.eks. støtter film, litteratur eller billedkunst.De digitale spils særlige kulturelle kvaliteter og potentialer bør vurderes ud fra følgende kriterier:–Originalitet:i forhold til det eksisterende udbud af spil. Det særegne udtryk, detuventede indhold, den særlige interaktionsform mellem spiller og maskine eller mellemspillere. Kriteriet afviser det ordinære, det forudsigelige og det plagierede.Udfordring:det som udfordrer spillerens evner, forventninger og forestillinger. Det er spil,som motiverer spilleren og som overrasker, f.eks. spillet med et dramatisk forløb eller højkompleksitet. Kriteriet afviser gentagelser, konventioner og spillet uden progression.Kvalitet:den håndværksmæssige og professionelle kunnen, der sikrer spillets udtrykog sammenhængen mellem udtryk, indhold og interaktion. Kriteriet afviser det uprofes-sionelle, det ufuldstændige og det fejlkommunikerende.Ansvarlighed:der tager ansvar for relationen til spilleren og dennes oplevelse samt detsociale rum, som spillet former. Det er spil, der skaber positive fællesskaber. Kriterietafviser det økonomisk manipulerende, det asociale og det forrående.

Fremtidens spilstøtteSom med film er der heller ikke med spil et indbygget modsætningsforhold mellem spil, derhar kulturel værdi, og spil med kommercielt potentiale. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt,at støttesystemet i udviklingsfasen skelner mellem spil, der har brug for støtte, og spil derkan klare sig på markedet. Spilstøtten bør være baseret på en vurdering af et spils kulturelleværdi og derefter en konkret vurdering af projektets støttebehov. Produktionen af nogle spilvil kunne finansieres af markedet, mens andre vil kræve offentlig støtte.Det er Filminstituttets opfattelse, at den nuværende spilstøtte skal suppleres med mulig-heden for at støtte produktionen af spil for at kunne sikre en stærkere kulturel værdi af destøttede spil.I forbindelse med en spilproduktionsstøtte vil det være nødvendigt med en kompenserendetilgang, hvor det er afgørende for opnåelse af støtte, at projektet har særlige grunde til ikkeatkunne opnå en finansiering på markedet.38

Andre finansieringsmulighederEn fokusering af støtten mod spil med kulturel værdi kan ske, fordi der i dag eksisterer andremuligheder for finansiering af spilproduktion. Det er f.eks. tilfældet for Cat Games Invest,der investerer i computerspil og har fokus på erhvervsrettet innovationsstøtte i de tidligeudviklingsfaser.Filminstituttet anbefaler at styrke fødekæden ved etablering af et tættere samarbejde mellemordningerne, således at spil, der har fået udviklingsstøtte på Filminstituttet, og som harkommercielt potentiale, kan modtage støtte fra f.eks. Cat Games Invest foruden almindeligfinansiering på markedet.Ligeledes bør der, efter Filminstituttets opfattelse, etableres et samarbejde med Undervisnings-ministeriet om støtte til udvikling og produktion af læringsspil. Læringsspil har sjældent dennødvendige spilmæssige kvalitet, hvilket skyldes de ringe finansieringsmuligheder og etbegrænset, dansksproget marked. Et samarbejde på tværs, hvor Filminstituttet støtter udviklin-gen af læringsspil, og Undervisningsministeriet støtter produktionen, vil kunne forøge kvalitetenaf danske læringsspil mærkbart.Begge initiativer forudsætter et tæt samarbejde mellem Filminstituttet, Cat Games Investog Undervisningsministeriet. Foruden samarbejde om spiludvikling og -produktion kan etformaliseret samarbejde skabe udvikling og etablering af en række brancheaktiviteter påtværs af de forskellige ordninger.Der er behov for at udvikle netværk og samarbejder mellem etablerede spiludviklere ogrelaterede fagområder – f.eks. med film- og tv-branchen – og med forskellige kunst- ogundervisningsinstitutioner, herunder Kulturstyrelsen. Ligeledes bør der etableres en rækkeaktiviteter for spilbranchen, i form af matchmaking, konkrete udviklingsaktiviteter og fagligeseminarer.Det bør overvejes at etablere et forum for spilfinansiering, hvor potentielle investorer præsen-teres for udviklingsprojekter og er i dialog med de forskellige aktører inden for spilbranchen,f.eks. Interactive Denmark, Shareplay, Creative Europe, DADIU og Markedsmodningsfonden.

Flere midler til spilstøtteProduktionsstøtte er som nævnt en afgørende forudsætning for at kunne sikre tilblivelsen afspil, der har kulturel værdi, og som tilgodeser særlige formål inden for sprog, læring og form- ogindholdsmæssig fornyelse. Indførelse af produktionsstøtte vil kræve en øget økonomisk ramme,der modsvarer det stadigt voksende potentiale i branchen, og som desuden står i et mere rime-ligt forhold til det allerede store antal ansøgninger. Samtidig er det nødvendigt, at Filminstitutteti lighed med filmområdet kan støtte formidling, markedsføring og distribution af spil.Ordningen råder i dag over fem millioner kroner om året til udvikling. Det er Filminstituttetserfaring, at en sådan støtteramme ikke er tilstrækkelig til at støtte de udviklingsansøgninger,der er kvalificerede, og til at sikre en fortsat kvalitet og diversitet også på spilområdet. Dennorske spilstøtteordning er til sammenligning på 25 millioner norske kroner om året.39

En styrkelse af dansk spiludvikling forudsætter en støttesum til udvikling på 8-10 millionerkroner årligt. En produktionsstøtteordning har som minimum behov for det samme beløb.Der vil efter Filminstituttets vurdering således være et samlet støttebehov til digitale spil på15-25 millioner kroner årligt.Det er en central udfordring for den offentlige film- og mediestøtte at støtte de nye digitalemedier og sikre, at public service ikke kun er et begreb og en kulturel værdi, der er knyttet tilradio og tv, men som også kendetegner det stigende udbud af digitale spil.Det er Filminstituttets opfattelse, at der bør anvendes licensmidler til at støtte udvikling ogproduktion af digitale spil. Støtten skal sikre en dansk produktion af spil, der har kulturelværdi, som henvender sig til både børn og voksne, og som finder anvendelse inden forlæring, oplysning og oplevelse.Filminstituttet foreslår, at licensmidlerne bidrager med 15 millioner kroner om året, som øgetstøtte til udvikling og produktion af digitale spil.

Tværmedielle produktionerCloud Chamberaf Christian Fonnesbech er et online mysterium, der blander spil, film ogsociale medier i forsøget på at opklare gåden om et hemmeligholdt signal fra det ydre rum.Det er et ambitiøst forsøg på at udnytte de nye muligheder for at fortælle i flere mediersamtidig.Tværmedielle projekter er audiovisuelle produktioner, hvor det samme indhold udkommeriflere medier eller på flere platforme.–Det kan være projekter, hvor indholdet er skabt uden på forhånd at være bestemt til atudkomme i et bestemt medie, og f.eks. udkommer samtidig som film, tv-serie og bog.Det kan være projekter, hvor indholdet er skabt i et medie og siden udkommer i andremedier, f.eks. en film, der bliver til et spil, eller en tegneserie, der bliver til en tv-serie.Det kan være projekter, hvor flere medier integreres på samme platform, f.eks. et net-univers, der indeholder både interaktivitet og filmiske fortællinger, som det er tilfældetmedCloud Chamber.

forhånd vide, om der er tale om et spil, en film eller noget helt tredje. På finansieringssidener der endnu ikke fundet en passende forretningsmodel, der kan generere indtægter og giveproducenterne en bæredygtig økonomi.Det tværmedielle område er under modning. Der pågår en udforskning af fortællemulig-hederne og af det forretningsmæssige potentiale, og der etableres forbindelser og sam-arbejder mellem tidligere adskilte brancher for at udnytte de nye muligheder. Kompetencerfrafilm, tv, print, spil, forlag, radio og reklame finder sammen i nye konstellationer for atudvikle, producere og distribuere tværmedielle produktioner.Processen tager tid, og derfor står antallet af kvalificerede tværmedielle produktioner endnuikke mål med den store opmærksomhed, som området nyder. Udvikling af nye fortællemåderkræver eksperimenter og forsøg, der vil bane vejen for udvikling af fortælleformer og etableringaf genrer, der kan kommunikere med publikum – og af forretningsmodeller, som kan gøreproduktionerne kommercielt bæredygtige.Det er svært at forudsige udviklingen på det tværmedielle område. Lige nu kan man sige,at vi sidder og ryster med ketchupflasken. Først kommer intet ud, men pludselig sker dernoget. Itakt med, at de fortælle- og forretningsmæssige muligheder udvikles, vil antallet afproduktioner sandsynligvis stige markant.

FleksibilitetI den situation er det vigtigt, at filmstøtten er fleksibel og kan rumme de forskelligartedetværmedielle projekter, som vil se dagens lys i de kommende år. Men det skal ske på enmåde, så det ikke svækker de etablerede og velfungerende støtteordninger til film, tv og spil.Filminstituttet skal kunne støtte tværmedielle produktioner, men skal ikke favorisere dem påbekostning af andre genrer.I forlængelse af det seneste filmforlig blev det muligt at søge om støtte til at producere i mereend et medie på de eksisterende ordninger. F.eks. kan man søge om støtte til både en spille-film og en webisode på spillefilmordningen. Filminstituttet mener, at en sådan støttemulighedtager et mediemæssigt ensidigt udgangspunkt. Der er i forbindelse med de tværmedielleproduktioner brug for en samlet vurdering af projekterne som netop tværmedielle.I filmstøtteregi er det afgørende, at produktionerne har et filmisk udgangspunkt og indeholderproduktion inden for medier, der allerede støttes af Filminstituttet. De fleste tværmedielleproduktioner indeholder produktion på f.eks. film, tv eller spil, og de er ofte kombineret medinteraktive produktioner på enten computer eller mobile platforme.Arbejdet med tværmedialitet er særligt koncentreret om udviklingsfasen. Nogle projektertager udgangspunkt i en original ide, som forsøges udviklet til en fortælling, der samtidigkan udkomme på og interagere mellem forskellige platforme. Andre projekter produceresi forvejen på et medie og forsøger at udvide fortællingen til andre platforme og udvikle ensammenhængende fortælling.Også i lanceringsfasen arbejdes der i stigende grad med tværmedialitet i en form, som ikkeer traditionel markedsføring, men som indeholder en udvidelse af fortællingen med f.eks. ennetside, en app eller et spil. Grænserne mellem traditionel markedsføring og tværmedielleproduktioner er flydende, men den udvikling, der foregår i forbindelse med markedsføring,kan blive vigtig i udviklingen af såvel fortælling som forretningsmodel, når det drejer sig omde projekter, der er født tværmedielle.

Fremtidens støtteordningPå den baggrund foreslår Filminstituttet, at der etableres en selvstændig udviklingsordningtil tværmedielle produktioner.Formålet med ordningen er at sikre udviklingen af tværmedielle fortællinger i Danmark, somhar kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi. Udviklingsordningen skal have et filmisk udgangs-punkt, og den skal kunne støtte produktioner, som består af fortælling i mindst to medier,hvoraf det ene er film.Ordningen skal støtte udviklingsprojekter, som i en konceptualiseringsfase har brug for atudvikle fortællingen i de enkelte medier og sammenhængen mellem dem. Ordningen skalkunne støtte i korte afgrænsede udviklingsfaser, men der skal være mulighed for at modtageflere udviklingsstøtter i takt med, at projektet udvikles og løbende vurderes.Når et udviklingsprojekt betragtes som afsluttet, skal producenten kunne søge om støttetil produktion på de relevante støtteordninger på Filminstituttet, f.eks. støtte til en spille-film og til et spil, ligesom der kan søges på andre offentlige støtteordninger, f.eks. underKulturstyrelsen eller Erhvervsstyrelsen, på transnationale støtteordninger som f.eks. CreativeEurope og gennem privat finansiering.Udviklingsordningen skal støtte udviklingen af fortællinger af høj kvalitet, som anvenderfleremedier til at ekspandere fortællingen og publikums oplevelse. Projekterne skal vurderesudfra kvalitetskriterier på følgende niveauer:–Indhold:vurdering af den bærende ide og projektets indhold. Om indholdet har kunst-nerisk kvalitet og kulturel værdi. Ordningen afviser det uoriginale og kopierede.Fortælling:vurdering af fortællingens anvendelse af flere medier. Om fortællingenudvides gennem anvendelse af flere medier og fortælleformer. Ordningen afviser detforudsigelige og konventionelt fortalte.Interaktion:vurdering af projektets muligheder for teknologisk og social interaktionog de oplevelsesmæssige muligheder for publikum. Ordningen afviser projekter udenprogression og udfordring af publikum.

Bag om Public Service PuljenPublic Service Puljen blev oprettet som en del af Medieforliget 2007-2010. Puljen støttertv-drama, tv-dokumentar, radio og programmer til børn og unge. Der kan gives støtte til pro-grammer med public service-indhold, som sendes på de kommercielle tv- og radiokanaler.Public Service Puljen støtter public service på programniveau. Det er programmer medkulturel værdi, som lever op til puljens støttekriterier:originaliteti indhold, form og udtryk iforhold til det eksisterende programudbud,betydningi kulturel og samfundsmæssig forstandsamtkvalitet,der er højere end normalt på de kommercielle kanaler.Puljens støttebudget har varieret mellem 25 og 37,5 millioner kroner årligt. Aktuelt er detårlige støttebudget på 30 millioner kroner, og puljen støtter i gennemsnit programmerne medomkring 30 % af produktionsomkostningerne.Støtten er nødvendig, hvis de kommercielle tv-stationer skal producere public service-programmer af høj kvalitet. Puljen fuldfinansierer ikke programmerne, men støtten stimulerernye satsninger, som under normale omstændigheder ville være for risikable for tv-stationerne.Puljen har gjort det attraktivt for også de kommercielle tv-stationer at producere tv-dramaog tv-dokumentar af høj kvalitet. Samlet set har Public Service Puljen øget kvaliteten ogdiversiteten i det danske tv-udbud, og det har givet seerne adgang til et bredere og meremangfoldigt udvalg af public service-programmer.Puljen har sit primære fokus på tv-drama og tv-dokumentar, og det bør puljen fortsat have.Tv-drama og tv-dokumentar er traditionelle public service-genrer, men det er på drama-området, at behovet for støtte er størst.

Ekstra midler til dramaPublic Service Puljen spiller en afgørende rolle i produktionen af dansk drama. I de senesteår har puljen støtter serier somRita, DicteogBadehotelletpå TV 2,Tomgangpå TV 2 Zulu,ogBødlenpå dk4 samtHeartlesspå SBS/Discovery, som har premiere i foråret 2014.Serierne er populære og har meget høje seertal. Det er de mest sete programmer på debrede kanaler, men også på nichekanalerne er drama meget populært. Men serier er ogsåmeget dyre at producere. En sæson af en dansk dramaserie koster typisk mellem 35 og65millioner kroner, og det er nødvendigt, at Public Service Puljen støtter med 25-50% af det beløb, hvis det skal være muligt for TV 2, dk4, Viasat eller SBS/Discovery atsendedrama.Public Service Puljen har i dag mulighed for at støtte en enkelt og i sjældne tilfælde todramaserier om året, men der er et langt større behov. De danske tv-stationer prioritererdansk drama højt, og både projekterne og talentet er til stede. Det er derfor et væsentligtønske, at Public Service Puljen tilføres ekstra midler til drama.Der bør efter Filminstituttets vurdering årligt afsættes 50-60 millioner kroner alene tiltv-drama og dermed 60-70 millioner kroner årligt for den samlede pulje.Public Service Puljen i den nævnte størrelsesorden vil årligt kunne støtte 2-3 store dramase-rier, 1-2 miniserier, 1-2 komedieserier og 6-8 dokumentarserier.

Børn og ungeSom noget nyt blev det i 2013 fastsat, at 25 % af puljens midler til tv-programmer skalanvendes til børn under 14 år.Det er vigtigt at prioritere børn og unge, akkurat som det er tilfældet på filmområdet, menden fastsatte aldersgrænse begrænser mulighederne for at fokusere på børne- og familie-programmer og særligt på ungdomsprogrammer. På filmområdet er der ikke fastsat densamme aldersgrænse, og det giver langt bedre muligheder for at udvikle nyt indhold og nyeformater til børn, børnefamilier og unge.Navnlig i forhold til ungdomsgruppen er aldersgrænsen en hindring. Unge i aldersgruppen15-30 år ser væsentligt mindre flow-tv end tidligere, og de streamer i stigende grad levendebilleder. I den forbindelse vil en øget fleksibilitet i forhold til definitionen af børn og ungekunne understøtte udviklingen af nyt attraktivt public service-indhold til unge.

Radiostøtten bør udgå – eller omdefineresEfter Filminstituttets opfattelse bør puljen i fremtiden ikke støtte radio.Det har vist sig meget svært at anvende de støttemidler, der er øremærket til radio, påfornuftig vis. Det kommercielle radiomarked domineres af traditionelt formateret musikradio.Der er ingen ambitioner i branchen om at udfordre DR P1 eller Radio 24syv, når det drejersig om taleradio, og det eneste forsøg på alternativ kommerciel radio – Radio Klassisk – fikkun en meget begrænset levetid. Det er uhyre svært at finde projekter, der kan støttes indenfor selv en rummelig forståelse af public service.Problemstillingen forstærkes ved, at puljen i dag kun kan støtte radiostationer, somkan modtages af mere end 50 % af de danske husstande. Denne bestemmelse har sinoprindelse i den analoge tidsalder, og den gør det umuligt at støtte netradio eller DAB-radio.45

Støtte til radiostationer, der sender på nettet eller DAB, vil gøre det muligt at støtte radio medegentligt public service-indhold.Hvis radiostøtten alligevel skal videreføres, bør den forandres fra at være støtte til radio-programmer til at være støtte til radiostationer. Moderne radio er ikke enkeltprogrammer,mensnarere et samlet fladekoncept, og det bør derfor være selve programfladen, der støttes.Udsendelse via flere kanaler og nye tjenesterPuljens penetrationskrav om, at de ansøgende stationer skal nå mindst 50 % af de danskehusstande, har været gældende fra ordningens start for at sikre størst mulig gennemslags-kraft for de støttede tv-programmer.Men kravet fastlåser puljen i forhold til et bestemt ansøgerfelt frem for at være åben over fornye initiativer fra andre kommercielle kanaler, der har ambitioner om at levere dansk publicservice-indhold. Navnlig på børne- og ungdomsområdet er der eksempler på tv-kanaler, derønsker at søge, men som ikke kan på grund af penetrationskravet.For så vidt angår udsendelsesbegrebet bør der gives mulighed for, at et støttet program ikkenødvendigvis skal have premiere på en tv-kanal, men også kan have det på en VOD-tjeneste,som er målrettet et dansk publikum. Det vil give mulighed for, at Public Service Puljen i størreudstrækning kan give støtte til public service-indhold, der distribueres via de nye VOD-tjenester, som navnlig unge i stigende omfang benytter. Det vil samtidig gøre det mere attraktivtfor en række af de nye VOD-tjenester at initiere eller deltage i finansieringen af navnlig danskdrama.

Regionalt samarbejdeDen regionale filmpolitik bør i den kommende filmaftale målrettes, og det bør ske på baggrundaf en arbejdsdeling mellem nationale og regionale instanser i dansk film. I et land af Danmarksstørrelse vil filmbranchen naturligt være koncentreret i hovedstadsområdet, men det er vigtigt atsikre, at det er muligt at producere film i alle egne, samt at der sker talentudvikling i hele landet.Den regionale talentudvikling finder fortrinsvis sted på foreningsuddannelserne 18Frames ogSuper 8 i Odense og Aarhus og på de tre regionale filmværksteder. Filminstituttet foreslår, atder sker en højere grad af koordinering af talentudviklingen i hele landet for at hæve kvaliteten.I forhold til produktion af film skal dansk film fortælle historier fra alle egne af landet.Filminstituttet har mulighed for at kompensere for merudgifter til produktion uden for hoved-stadsområdet. Det har betydet, at et stort antal danske film er blevet optaget – og foregår– uden for hovedstadsområdet, og det har medvirket til en større diversitet i dansk film. F.eks.gjorde støtten det muligt at optage Anne-Grethe Bjarup Riis’Hvidsten GruppenogTarokpå de faktiske lokaliteter i henholdsvis Hvidsten og uden for Skive, og Bille AugustsMarieKrøyerblev optaget på Skagen, hvor den foregår, selv om det fordyrede produktionen.Ordningen er blevet kritiseret for ikke at medvirke til at udvikle det regionale produktionsmiljø,og Filminstituttet foreslår derfor, at ordningen justeres, så det kulturelle sigte fastholdes, menat der skabes et incitament til mere samarbejde med de regionale produktionsselskaber.Filminstituttet bør fortsat afsætte 28 millioner kroner til regional filmproduktion, og ordningenbør fortsat gælde for alle genrer.

Internationalt fokusDet internationale arbejde med at udvikle, finansiere og koproducere film udgør et væsentligtindsatsområde for Filminstituttet. Formålet med at deltage i det internationale samarbejde erat tiltrække finansiering til danske film, etablere samarbejder om koproduktion af film, der kanmedvirke til at udvikle kompetencerne i den danske filmbranche, samt medvirke til og deltagei internationale initiativer inden for uddannelse og innovation. Der er øget konkurrence om deninternationale medfinansiering, og det bliver en udfordring for dansk film fortsat at tiltrækkedisse midler.Filminstituttet etablerede i 2011 et egentligt rådgivningskontor på koproduktionsområdet.Det internationale kontor har gennem en række seminarer, workshops og events skabt nyeforbindelser mellem danske og internationale produktionsselskaber og -miljøer. Der etableresløbende nye kontakter og ny infrastruktur for samarbejdet med andre landes støttesystemerog med de internationale støtteordninger, f.eks. Creative Europe, Eurimages og Nordisk Filmog TV Fond.Filminstituttet ønsker fremover at styrke og udvide arbejdet med international rådgivningogkoproduktion.

Talentrekrutteringen til dansk film og til de øvrige audiovisuelle medier foregår kundelvist med støtte og indflydelse fra Filminstituttet. Det følgende er en samlet vurderingaf talentudviklingen, regionalt og nationalt, og angiver Filminstituttets bud på, hvordantalentudviklingen i dansk film kan styrkes ved at samordne en række forskellige initiativerogprojekter i en fælles organisation, som vi – indtil videre – vælger at kalde FilmTalent.Talentudviklingen i dansk film foregår i uddannelsessystemet, på filmværkstederne og i andresemiprofessionelle sammenhænge, samt i den professionelle branche. I praksis foregår dertalentudvikling til dansk film i en lang række, meget forskellige, uddannelser. Der arbejdesmed produktion mange steder i uddannelsessystemet, i et stort antal halv- og heloffentligeprojekter og i selvorganiserede sammenhænge.Den semiprofessionelle talentudvikling, som vi her fokuserer på, finder sted på uddannelserog i produktionssammenhænge. Uddannelsesmæssigt foregår talentudviklingen på DenDanske Filmskole, på TV- & Medietilrettelæggeruddannelsen på Danmarks Medie- ogJournalisthøjskole, og på de tre foreningsuddannelser Super16, Super8 og 18Frames samtifremtiden også på uddannelsen Multiplatform Storytelling and Production. Desuden fungererStation Next, Rampen og Den Europæiske Filmhøjskole som en væsentlig base for rekrutteringtil uddannelserne. I forhold til produktionssteder finder der først og fremmest talentudviklingsted på de fire filmværksteder i henholdsvis København, Odense, Viborg ogAarhus.

Produktioner – god volumen, høj kvalitet, men lav diversitetPå uddannelserne og på værkstederne er der i perioden 2010-2012 årligt produceret omkring170 fiktionsfilm og 40 dokumentarfilm. Dertil kommer mindst 10-15 film, der er produceret iproduktionsselskaber uden offentlig støtte. Det samlede antal semiprofessionelle produktionerer således omkring 225 film om året, men det er et minimumstal. F.eks. anslår Odense FilmFestival, på baggrund af de film der indsendes til festivalen, at der hvert år produceres omkring300 semiprofessionelle fiktions- eller dokumentarfilm i Danmark.Der er ikke foretaget en samlet analyse af filmene, men baseret på kendskab til filmene frafestivaler, screenings og streamingsites er de gennemgående kendetegnet af høj kvalitetog relativ lav diversitet. De fleste film bærer et tydeligt præg af dansk film, som vi kenderdet: realistiske dramaer med udgangspunkt i hverdagslivet og som hovedregel befolket afgenkendelige og psykologisk troværdige karakterer. Filmene er udtryk for netop de kvaliteter,der har kendetegnet dansk film de seneste 20 år.

Tendensen i genrefordelingen tyder på, at størst frivillighed i uddannelsen betyder mindstdiversitet i produktionerne. Eftersom en meget stor del af talentudviklingen foregår påforeningsuddannelser, hvor der ikke findes nogen bevidst og begrundet retning på talent-udviklingen, er der ikke overraskende en meget lav diversitet i den samlede semiprofes-sionelle produktion.Det er nærliggende at forklare den lave diversitet i produktionerne med lav diversitet blandttalenterne. Filminstituttet har i 2013 forhørt sig hos de pågældende uddannelser. Generelter der en ligelig kønsfordeling på uddannelserne, men der er dog store forskelle på deenkelte linjer. Der findes ikke egentlige systematiske opgørelser over den sociale rekruttering,men uddannelserne oplyser til Filminstituttet, at hovedparten af eleverne kommer fra ’denbrede middelklasse’. Blandt eleverne er ca. 8 % nydanskere, og hver fjerde af dem har enikke-vestlig baggrund, men tallene dækker også her over meget store forskelle mellem deenkelte uddannelser. Gennemsnitsalderen for eleverne på alle uddannelserne er 27 år, ogder går således en del år mellem færdiggjort ungdomsuddannelse og påbegyndelse af enfilmuddannelse.Filminstituttet ser det som positivt, at de studerende har en vis alder og dermed ofte harerfaring med film- og tv-produktion. Men den lange vej til en uddannelse og et arbejdei filmbranchen får sandsynligvis også en del til at falde fra undervejs. Den sociale ens-artethed blandt eleverne kan tyde på, at frasorteringen særligt rammer talenter med enandenbaggrund.

Bag om værkstederneFilmværkstedet i København, Odense Filmværksted, Aarhus Filmværksted og AnimationWorkshop i Viborg spiller en væsentlig rolle i talentudviklingen i dansk film. Der producereshvert år omkring 100 film på filmværkstederne.Værkstedernes produktioner følger generelt det samme genremønster som på uddannelserne,og på Filmværkstedet i København er omkring 70 % af alle film er ’nutidsdrama’ og overvejendemed voksne som målgruppe. Der er få dokumentarfilm og meget få tværmedielle produktioner.Også her skyldes det sandsynligvis det meget store element af frivillighed og en mindre gradaf uddannelse, som generelt kendetegner værkstedssystemet. Der er desuden en direktesammenhæng mellem uddannelserne og værkstederne, da en meget stor del af forenings-uddannelsernes produktioner er produceret på værkstederne.Også på værkstederne er der en ligelig kønsfordeling, dog med en svag overvægt af mænd,som udgør 55 % af støttemodtagerne. Omkring 80 % af alle støttemodtagere kommer frasocialgruppe 1 eller 2. Blandt støttemodtagerne var 13 % nydanskere, og de var nogenlundeligelig fordelt mellem personer med vestlig og ikke-vestlig baggrund. Gennemsnitsalderen forstøttemodtagere er 26 år.Værkstedernes grundlæggende funktion er at stille udstyr til rådighed for kreative talenter.Værkstederne er etableret i en tid, hvor adgangen til udstyr var den væsentligste barrieretil nye talenters filmproduktion. De seneste årtiers drastiske prisfald på udstyr betyder,at adgangen til udstyr via værkstederne i dag ikke er det væsentligste. I dag er talentersadgang til viden, sparring og rådgivning vigtigere. På det punkt er værkstedernes ressourcerbegrænsede.Der eksisterer kun et uforpligtende samarbejde mellem værkstederne, og der er stor forskelpå kvaliteten, både med hensyn til den støtte, der ydes til talenterne, og med hensyn tilproduktionerne. Der mangler koordinering, samordning af støtteinitiativer og systematiskerfaringsudveksling, hvor værkstederne kan anvende de fælles erfaringer til at udvikle initiativerog støttetiltag sammen.50

Fremtidens talentudvikling organiseres med FilmTalentSet fra Filminstituttets vinkel er det et mål, at fremtidens talentudvikling kan sikre en størregrad af demografisk og filmisk diversitet. Større diversitet blandt talenterne kan sikre etbredere filmisk udtryk end i dag. Den lave diversitet i talentudviklingen stiller dansk film svagti en periode præget af nye genrer, nye udtryksformer og nye medier samt et publikum, derbåde vil udfordres og underholdes.I det perspektiv er det et problem, at talentudviklingen er spredt og usystematisk. De mangeforskellige uddannelser, der er svingende i kvalitet, og den store grad af selvbestemmelsepå såvel uddannelser som i værkstedssystemet betyder, at den nuværende talentudviklingi for ringe grad er med til at udvikle og forny dansk film. Det er nødvendigt at koordineretalentudviklingen inden for filmområdet og de øvrige audiovisuelle medier.Der er brug for klare målsætninger, som skal sikre vitalitet og diversitet i fremtiden. Detkræver en bevidst udfordring af talenterne, som får dem bort fra den danske filmmotorvejog ud på nogle af de sideveje, som vi tror eller ved bliver vigtige i fremtiden. Det kræver enkoordinering af indsatsen, så det bliver muligt at satse på udvalgte indsatsområder.Filminstituttet foreslår derfor, at der etableres en ny organisation til talentudvikling medudgangspunkt i en række af de institutioner og initiativer, som eksisterer i dag.FilmTalent er en arbejdstitel. Men grundlæggende er det et ønske, at organisationen skalbestå af de fire eksisterende filmværksteder, de tre foreningsuddannelser, andre regionalefilmaktiviteter og en række af de vækst- og innovationsinitiativer, der for øjeblikket nyderstøtte. Efterfølgende skal der etableres et samarbejde mellem organisationen og Den DanskeFilmskole.Formålet med FilmTalent er både kreativt og kommercielt. FilmTalent skal udvikle kreativetalenter til film og andre audiovisuelle medier og udvikle bæredygtige selskaber inden for detaudiovisuelle område. FilmTalent skal støtte og investere i kreative ideer, talent, uddannelseog selskabsdannelse og udvikle de mest talentfulde og de mest lovende enkeltpersonersåvel som selskaber, så de kan opnå deres fulde kreative og kommercielle potentiale.

Kreativ talentudviklingUdviklingen af kreative talenter til dansk film skal først og fremmest ske med udgangspunktideeksisterende værksteder, men i et mere forpligtende samarbejde om selve talentudviklin-gen. I udgangspunktet skal værkstedernes ressourcer balanceres mellem aktiviteter, hvor deter talentet, der selv bestemmer, og aktiviteter, hvor værkstederne initierer talentudviklingen.Værkstederne skal bevare deres funktion som steder, hvor ansøgerne kan søge om udstyr tilat realisere en film efter eget ønske. Men inden for rammerne af en fælles organisation skalder udvikles målsætninger og metoder, som kan hæve kvaliteten i arbejdet. Det vil her væreafgørende at arbejde frem mod en situation, hvor værkstederne kan tilbyde mere rådgivningog undervisning, end det er tilfældet i dag.Værkstederne skal i langt højere grad samarbejde om at udvikle støtteprogrammer, ud-viklingslaboratorier og opsøgende projekter til sikring af diversiteten og talentudviklingeni hele landet. Det kan være projekter og støtteprogrammer, som defineres af platformen,f.eks. produktion af apps til tablets eller serielle webisodes på nettet, eller af genren, f.eks.fantasy eller komedie, eller af talentet, f.eks. bestemte aldersgrupper eller geografi. De fællesprojekter og støtteprogrammer skal udvikles i tæt samarbejde med Filminstituttet og medfilmbranchen, herunder også med de offentlige tv-stationer og de etablerede uddannelser.

De foreningsbaserede uddannelser Super16, Super8 og 18Frames producerer en megetstor del af deres produktioner på filmværkstederne i København, Aarhus og Odense, oguddannelserne ville ikke kunne eksistere uden filmværkstederne. Som led i etableringen afenfælles talentorganisation bør aktørerne derfor undersøge, om foreningsuddannelsernekanknyttes til organisationen og i samarbejde med værkstederne indgå i de fælles aktiviteter.De aktiviteter, der handler om udvikling af kreative talenter, er i udgangspunktet udgifts-neutrale, men forudsætter, at det vil være muligt at samle kommunernes og Filminstituttetsstøtte til de tre eksterne værksteder og de midler, der anvendes til Filmværkstedet iKøbenhavn. Det er samlet mellem 13-15 millioner kroner.En række af de nye aktiviteter vil kræve øget finansiering. Men det er tanken, at det sker påprojektbasis, hvor fælles talentudviklingsprojekter vil have mulighed for at søge f.eks. CreativeEurope, fonde og de rettighedspenge, der forvaltes af de faglige foreninger.

Kommerciel selskabsudviklingFilmTalent skal, ud over udviklingen af de kreative talenter, spille en rolle i udviklingen af nyeselskaber inden for det audiovisuelle område. Formålet er at støtte nye selskaber i etablerings-og konsolideringsfasen, så de udvikles på et kommercielt bæredygtigt grundlag.FilmTalent skal stimulere vækstmiljøer for nye film- og tv-selskaber. Det skal ske ved at væreopsøgende i forhold til de kreative og kunstneriske miljøer, hvor talentet findes, og ved attilbyde rådgivning om f.eks. etablering, drift, ledelse og forretningsgrundlag.Det skal undersøges, om arbejdet med at stimulere selskabsdannelse kan organiseres i enrække væksthuse. Væksthusene skal fungere som en form for kontorhotel for nystartedevirksomheder inden for det audiovisuelle område og skal som minimum indeholde kontor-ogmødefaciliteter. Men det kan også rumme mere avancerede it-løsninger, telefonpasning,sekretærhjælp og forplejning.I forbindelse med Animation Workshop i Viborg er der allerede etableret et væksthusfor mindre animationsvirksomheder. Men der har ikke tidligere været arbejdet målrettet iDanmark med væksthuse inden for filmområdet. Andre brancher har etableret væksthuse,f.eks. it-branchen og spilbranchen, og i udlandet findes der væksthuse i forbindelse medtalentudvikling inden for filmområdet.Filminstituttet anbefaler, at væksthusene placeres i de byer, hvor filmværkstederne ligger,og gerne i tilknytning til værkstederne, og de skal være rammen om arbejdet med at styrkeselskabsdannelse og kommerciel bæredygtighed. Væksthusene skal tilbyde nystartedevirksomheder gratis kontorfaciliteter i en periode på f.eks. 12 eller 24 måneder efter virksom-hedens start. Disse huse vil udgøre et fagligt inspirerende miljø for nystartede virksomhederog give mulighed for kollegial sparring og rådgivning. Desuden skal der til hvert væksthustilknyttes professionelle rådgivere og mentorer, som kan støtte udviklingen af selskaberne.En indsats, der skal styrke selskabsdannelse, vil være et nyt område inden for talentudviklingenpå filmområdet. Det er derfor nødvendigt, at såvel behovet som den konkrete udformningundersøges nærmere, bl.a. i samarbejde med værkstederne og de involverede kommuner.En øget indsats for at styrke selskabsdannelsen er ikke finansieret, og det er ikke hensigtenat skabe en ny og permanent finansiering af indsatsen. Filminstituttet forestiller sig derimod,at der sker en løbende finansiering af indsatsen ved hjælp af de midler, der allerede findessom støtte til erhvervsfremme og iværksætteri. Finansieringsmulighederne skal undersøgesnærmere, men der eksisterer en række potentielle finansieringskilder og samarbejdspartnere.

Det er f.eks. vigtigt at etablere et samarbejde med de fem eksisterende offentlige væksthuse,som drives af kommunerne, og som er placeret i de fem regioner. De er knudepunkter i råd-givningssystemet og samarbejder med en lang række offentlige institutioner og myndigheder.Det er også muligt at søge om støtte hos Markedsmodningsfonden, som indgår i partner-skaber med virksomheder og organisationer for at skabe vækst, beskæftigelse og eksport,ogsom særligt sigter på små og mellemstore virksomheder. Markedsmodningsfonden harbl.a. støttet Interactive Denmark, der arbejder inden for spilområdet.Det er endvidere muligt at søge støtte i de midler, som EU uddeler via sine strukturfonde.Særligt Regionalfonden er en mulighed, da den sigter på at øge antallet af og væksten i småog mellemstore virksomheder.Endelig skal det undersøges, i hvilket omfang det er muligt for regioner og kommuneratinvolvere sig i arbejdet med at styrke selskabsudviklingen i de audiovisuelle selskabergennem FilmTalent.

Børn og unge elsker levende billeder. Det har de altid gjort – lige fra datidens sjældnefilmforevisninger i skolen eller fritidsklubben til nu, hvor de billedbårne fortællinger er bleveten fast del af børn og unges kommunikationsform og af deres forståelse af den verden, delever i. De er storforbrugere af alle formater – film, tv-serier, nyheder, reality-programmer. Ikkekun som passive betragtere, men som aktive deltagere med egenproducerede fortællinger,som de i stor stil deler via de sociale medier.Det betyder, at filmmediet for børn og unge rangerer på niveau med det skrevne ord, når detgælder identitetsudvikling og forståelsen af vores fælles kultur, historie og samtid. Derfor børde billedbårne fortællinger også tildeles tilnærmelsesvis lige så stor opmærksomhed som litte-raturen i børnenes opvækst og læring. Børn og unge skal opleve, forstå og skabe film, akkuratsom vi lægger vægt på, at den opvoksende generation oplever, forstår og skaber tekst.Børn og unges aktive brug af billedbårne fortællinger sker overvejende i fritiden, uden forskolen. Med folkeskolereformen fra juni 2013 lægges der stor vægt på, at skolen i størreudstrækning skal åbne sig mod den verden, der omgiver børn og unge. Fremover skal skolentilbyde varierede og differentierede undervisningsformer, der understøtter børnenes socialekompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel – og som udvikler børn og ungesinnovative og kreative kompetencer.Den målsætning vil Filminstituttet gerne bidrage til at virkeliggøre. Filminstituttet har gennemen mangeårig indsats udviklet en bred vifte af formidlings- og undervisningstilbud forbørn, unge og deres lærere. Indsatsen må dog styrkes, hvis vi vil realisere visionen om enmoderne folkeskole, der favner og integrerer børn og unges billedbårne hverdag med defaglige og pædagogiske mål.Derfor foreslår Filminstituttet, at der etableres et stærkere forankret samarbejde medUndervisningsministeriet og læreruddannelserne om udvikling af nye undervisningstilbudpåfilm- og medieområdet – i skolen såvel som i lærernes uddannelse og efteruddannelse.

Filmformidling til de yngste:SkolebiografordningenMed Skolen i Biografenhar gennem en årrække givetlærere ogelever mulighed for sammen at se spillefilm, der ledsages af lærings- ogdiskussionsmaterialer. De fleste af landets kommuner deltager i ordningen, somårligt giver mere end 200.000 elever en filmmæssig kulturoplevelse. Parallelt hertilgiver Børnebiffen ettilsvarende tilbud til førskolebørnene og benyttes nu af mere end60.000børnehavebørn.Filminstituttet ønsker at udvikle en ny og samlet strategi for formidlingen til førskole-området. Filmcentralen, Børnebiffen og Film i Kufferten er udviklet med dennemålgruppe for øje. Såvel diversitet i udbud som udbredelse af både film og digitalelæringsværktøjer er et skærpet fokusområde. Filminstituttet vil bidrage til udviklingog produktion af læringsværktøjer, som både skal formidle film og give førskolebørnmulighed for selv at lege med mediet.Endelig vil Filminstituttet arbejde for en større udbredelse af film og filmformidlingtilsmå børn i samarbejde med landets biblioteker og daginstitutioner.

I mere end 70 år har Det Danske Filminstitut og Filmarkivet indsamlet kulturarv, kunst oghistorie på film.I dag er en national ressource af fortællinger om Danmark og danskerne på analoge film samletpå Filminstituttets arkivhylder. Men en stor og vigtig del af filmene er blevet utilgængelige i ennutid, hvor de filmfremvisere, der tidligere snurrede i skoler, foreningslokaler og i biografer, ersmidt ud og erstattet af digitale servere og projektorer.Vi kan imidlertid generobre vores nationale historiefortælling på film ved hjælp af de mangemuligheder, som digitalisering tilbyder. Filminstituttet råder over den faglige kapacitet, der ernødvendig for at sikre, at en perlerække af dokumentarfilm, som bidrager til fortællingen omDanmark i det 20. århundrede, kan bevares for nutiden og eftertiden og gøres tilgængeligefor borgerne.De ældre dokumentarfilm kommunikerer umiddelbart til os alle, når billederne bringer ostilbage til en tid, vi enten selv har oplevet, eller hvor vores forældre og bedsteforældre varhistoriens øjenvidner. Film, der på minutter skaber en sammenhæng og levendegør somingen anden fortælleform. Film, der styrker kultur- og historieforståelsen og underbyggergrundlaget for en indsigt i, hvorfra vor verden går.For borgerne er filmene i øjeblikket uden reel værdi og betydning. Filmene kan ikke ses. Udenen digitalisering må vi konstatere, at store og væsentlige dele af filmarven reelt går i glemme-bogen. Erindringen om filmenes historiske betydning vil ophøre. Herved mistes ikke aleneadgang til disse dokumentarfilm og deres fortællinger. Det medfører også et værditab af enanselig investering i blandt andet folkeoplysende film, som det danske samfund finansieredemidt i det 20. århundrede.En betydelig del af Danmarkshistorien ligger dermed stille hen, men Filminstituttet vurderer,at vi med en målrettet indsats og en særlig bevilling på 10 millioner kroner årligt over denæste fire år igen vil kunne gøre en vægtig del af disse Danmarksbilleder levende.Filmene er både formidlingsmæssigt og kommercielt uinteressante i deres nuværendeutilgængelige, analoge form. Der skal først skabes mulighed for at se filmene. Det nytter atdigitalisere. Vi har eksempelvis oplevet et stigende internationalt klipsalg af optagelser fra1.Verdenskrig i forbindelse med 100-året for krigens udbrud – en fornyet anvendelse, der ikkevar kommet i stand, hvis ikke et udvalg af filmene var blevet digitaliseret og gjort tilgængeligevia Filminstituttets deltagelse i webportalerne Europeana og European Film Gateway.

Guldet i samlingerneFælles for de film, som en ny kulturpolitisk indsats skal genvinde adgangen til, er deres histo-riske betydning og den kvalitet, der præger værkerne. Danmarks ypperste instruktører tjentederes levebrød ved arbejdet med disse film og lærte at mestre det håndværk, der skabte det,som siden er blevet kaldt ’dansk dokumentarfilms guldalder’. Det er film af instruktører somCarl Th. Dreyer, Theodor Christensen, Annelise Hovmand, Jørgen Roos, Astrid Henning-Jensen blandt mange andre.Helt unikt har Danmark i perioden 1936-66, gennem statsinstitutionen Dansk Kulturfilm,investeret i produktionen af over 400 dokumentarfilm om dagliglivet i Danmark før og i sam-tiden, i byerne, på landet og fra rigsfællesskabets nordligere himmelstrøg. Samlingen omfatterogså turistfilm, film om erhverv og industri og portrætter af betydningsfulde danskere.Titler somKødbyen(1936),Her er banerne(DSB, 1938),En dag i Sønderjylland(1940),Landsbykirken(1947),Martin Andersen Nexø(1947),Feriebørn(1949),Niels Bohr(1952),Thit Jensen(1953),Enlige mødre(1954),Jyske kyst(1954),En sælfangst i Nordgrønland(1955),Limfjorden(1961) ogPH lys(1964) viser, hvor vidt omkring i emner og geografifilmene nåede ud.Ud over de kendte instruktørers dokumentarfilm er der flere skatte i samlingerne:en rigdom af filmfortalt historie, som blandt andet omfatter film om Grønland, bistandsfilm,der kaster lys over dansk u-landshjælp, seks hylder spejderfilm, som viser, hvordan man føriPad’ens indtog opfostrede ungdommen i bivuak under åben himmel, samt virksomhedsfilmfra blandt andet ØK, B&W og Carlsberg/Tuborg.

Anvendelse i formidling, undervisning og nyproduktionMed kulturarvsprojektetNøglen til levende erindringkan vi genåbne adgangen til dissedokumentarfilm af ældre dato og sætte nutiden i perspektiv, f.eks. til brug for undervisnings-sektoren, i tv-programmer og i nye filmproduktioner. Filmene kan bruges i deres oprindeligehelhed, klip kan understøtte nye fortællinger, og filmene kan sammenstilles med seneredokumentarfilm.Detinitiativ, som Filminstituttet foreslår, ligger i direkte forlængelse af det digitaliserings-projekt, som Filminstituttet igangsatte i forbindelse med tildeling af de såkaldte UMTS-midleri 2013. Her digitaliseres rettighedsfri filmklip, hvor man på web via tidslinjer og kort/geografivil få adgang til historiske Danmarksbilleder på film. Det kulturarvsprojekt, som Filminstituttether foreslår, vil tilsammen med dette projekt give virksomheder, organisationer og ikke mindstandre kulturarvsinstitutioner mulighed for at hente film og optagelser fra en webportal til brugfor deres egen historieformidling.Målet for det igangsatte projekt er 500 filmklip, men også at skabe en platform, der kanudbygges løbende. En digitalisering af især Dansk Kulturfilm vil med en ekstra indsats kunnegenerere yderligere tusindvis af klip, der viser lokalhistorie. Med disse samt virksomheds-filmene vil egnsmuseer, biblioteker og lokalhistoriske samlinger kunne berige deres formidlingmed levende billeder.Formidlingen til uddannelsesområdet skal også foregå via Filminstituttets streamingtjenesteFilmcentralen.I undervisningssammenhæng er der rige muligheder for at udvikle og perspektivere viadisse film i både dansk, historie, samfundsfaglige og tværgående tematiske sammenhænge.Egnede film kan således ledsages af undervisningsmateriale, og i udvælgelsen kan kriterierfor mulig anvendelse i undervisningssammenhæng indarbejdes.60

En investering for fremtidenPå spillefilmområdet er der med de indbyggede kommercielle muligheder helt andre veje tilat fastholde filmhistorien i en digitaliseret verden, hvor genudgivelser er reglen snarere endundtagelsen. De ældre danske analoge dokumentarfilm har ikke sådanne muligheder. De erreelt ikke længere tilgængelige.Filminstituttet råder over de faglige kompetencer og det erfaringsgrundlag, der kræves forhåndtering af alle led i digitaliseringsprocessen – fra restaurering til kopiering, opbevaring ogdistribution. Det digitale arkiv er fremtidssikret i forhold til nye formater og rummer i dag bådeden nødvendige kapacitet og fleksibilitet.Målet for den indsats, som Filminstituttet peger på, er at digitalisere og formidle dennedanske kulturarv, mens der stadig er en forståelse for dens væsentlige bidrag til vores fælleshistoriefortælling.Med en investering på 10 millioner kroner årligt i den kommende aftaleperiode vil vi kunnegenskabe adgangen til væsentlige værker og løse en opgave med et indbygget perspektiv,som rækker mange generationer frem – og hvor betydningen af at have adgang til dissekilder ikke aftager.

HovedopgaverStøtte til produktion og udvikling af spille-, dokumentar- og kortfilm–At styrke produktionen af dansk filmkunst mv. og den kvalitative bredde i dansk filmkultur–At sikre filmproduktionen mv. for børn og unge–At støtte og inspirere udviklingen af filmens formsprog og fortælling, så dansk filmbevarer og styrker sin dynamik og diversitet–At støtte den professionelle og semiprofessionelle talentudvikling–At støtte udvikling af digitale spilStøtte til lancering og formidling af film–At styrke markedsføring, formidling og distribution af dansk film til så stort et publikumsom muligt og via så mange medier som muligt, for at øge dansk films synlighed ogindflydelse som kulturfaktor–At fortsætte udbygningen af den digitalt baserede distribution af Filminstituttets kort-ogdokumentarfilmsamling via Filmcentralen med særligt fokus på undervisningssektoren–At styrke dansk biografkultur, herunder art cinemas–At styrke dansk film både i det nordiske og det europæiske samarbejde og at fremmedansk films udbredelse i udlandet genereltBevaring, formidling og tilgængeliggørelse af filmarven–At fremme viden om, forskning i og formidling af film og filmhistorie og at sikre, at denneformidling sker gennem målrettede publikumsaktiviteter og med de nyeste teknologier,der er til rådighed–At sikre bevaring, sikring og restaurering af film, stills, plakater og andet arkivmaterialeom dansk filmhistorie og filmkultur–At styrke Filminstituttets og Filmhusets rolle som et kraft- og inspirationscentrum i detdanske filmmiljø med et omfattende og alternativt udbud af aktiviteter, filmoplevelser ogadgang til information for et bredt publikumAldersklassificering og rådgivning vedr. film mv.–At sikre aldersklassifikation af film mv. med henblik på at beskytte børn og unge–At sikre størst mulig viden og bedst mulig vejledning om børn og unges brug af film