Kulturudvalget 2013-14
KUU Alm.del Bilag 94
Offentligt
1341274_0001.png
1341274_0002.png
1341274_0003.png
1341274_0004.png
1341274_0005.png
1341274_0006.png
1341274_0007.png
1341274_0008.png
1341274_0009.png
1341274_0010.png
1341274_0011.png
1341274_0012.png
1341274_0013.png
1341274_0014.png
1341274_0015.png
1341274_0016.png
1341274_0017.png
1341274_0018.png
1341274_0019.png
1341274_0020.png
1341274_0021.png
1341274_0022.png
1341274_0023.png
1341274_0024.png
1341274_0025.png
1341274_0026.png
1341274_0027.png
1341274_0028.png
1341274_0029.png
1341274_0030.png
1341274_0031.png
1341274_0032.png
DBUs holdningshæfte
Holdninger& handlinger– den nye måde at tænke ogspille børne- og ungdomsfodbold– fra leg til landshold
DANSK BOLDSPIL-UNION
UdgiverDansk Boldspil-UnionLayout/dtpDBU GrafiskBettina EmckenLise FabriciusCarl Herup HøgnesenFotoPer Kjærbye ogJan PetersenTrykKailow GraphicOplag.. udgave 
Indhold111100ForordDefinitioner/aldersinddelingerNiveaudeling og selektionBørnefodboldTræning af børnDe 10 trænerbudKampe for børnFairplay
1
Indhold
UngdomsfodboldTræning af ungeKampe for ungePolitikkerIndefodbold og futsal for børn og ungeAppendiks
2
HOLDNINGER OG HANDLINGER
DANSK BOLDSPIL-UNION
ForordSiden introduktionen af Holdninger & hand-linger i 2006 har der fundet en meget positivudvikling sted i fodboldklubberne. En rækketiltag har været prøvet af, og en række forholdhar allerede ændret sig. Derfor introducererDansk Boldspil-Union nu igen en revideretudgave af hæftet Holdninger og handlinger.Med introduktionen af denne fjerde udgave afDBUs holdninger til god og udviklende børne-og ungdomsfodbold er der fortsat en godproces i gang.Emner som niveaudeling, selektion, turne-ringsstruktur, banestørrelser, resultatformid-ling og træning af børn og unge vejer tungti hæftet og vil forhåbentlig være med til atfortsætte den sunde debat i vores fodbold-klubber i hele landet. Det primære vi skalholde os for øje i denne debat er, at hensynettil vores børn og unge skal veje tungere end vivoksnes traditionelle opfattelse af, hvad ’rigtig’fodbold er for de yngste.Der er i forhold til den forrige udgave afholdningshæftet i denne version ændret i ind-holdet eller tilføjet nye afsnit omkring:• • • • • • NiveaudelingSelektionPiger og drengeSpilleform for piger og drengeOprykning af spillereTræningsmængde og- frekvensVi er nået rigtig langt med dansk børnefod-bold siden 2006, hvor omlægningen af danskbørne- og ungdomsfodbold for alvor tog fart.I mange klubber og på mange hold udføres etenormt arbejde for at sikre de bedste betin-gelser for udviklingen af den enkelte spiller –uanset niveau. Aldrig før har så mange drengeog piger været medlem af en fodboldklubi Danmark, hvilket indikerer, at det både ersjovt og udviklende at spille fodbold, når detsker på børnenes præmisser.For at sikre den bedst mulige udviklingfor børnene er der behov for at få fastholdtnogle ret grundlæggende principper. Derskal fortsat være få spillere på banen på småområder, således at hver enkelt spiller er mereinvolveret i spillet. Dermed sikres udviklingenaf den enkelte spillers tekniske færdigheder ilangt højere grad. Samtidigt er der behov forat sikre optimale udfordringer for spillernei en tidlig alder – også de bedste – hvis vivil blive endnu bedre til at uddanne flere ogbedre spillere. Hermed menes, at de spillereder gerne vil have flere udfordringer end gen-nemsnittet, skal have mulighed herfor.Det er ambitionen, at holdningshæftet kanvære et anvendeligt værktøj for klubber, le-dere, trænere og forældre i bestræbelserne påat sikre den bedst mulige udvikling for børnog unge i hele fodbolddanmark.
HOLDNINGER OG HANDLINGER
3
DANSK BOLDSPIL-UNION
Definitioner/aldersinddelingerBørnefodbold op til og med U12Ungdomsfodbold fra U13 op til og med U19
Niveaudeling og SelektionNiveaudelinger den proces, hvor spillerne tiltræning og kamp inddeles efter deres aktuelleniveau.Selektioner den proces, hvor de bedste spil-lere udvælges til det/de bedste hold i områ-det. Ofte i regionens største klub eller til etområde- eller regionshold.godt af at spille med de dygtige en gang imel-lem. Her ser de mange rigtige løsninger oglærer mere, end hvis de hele tiden spiller medspillere på eget niveau. Dette betyder også, atde dygtige børn på en årgang en gang imel-lem bør træne eller spille kampe med endnudygtigere børn, eventuelt fra årgangen over.En fleksibel niveaudelinger den bedste løs-ning, både for de dygtige og mindre dygtigespillere. Nogle gange hører man udsagnet:Lige børn leger bedst.Men det er kun rigtigten gang imellem. Bare kig på børnene ogderes egne små fodboldspil! Det er ikke bør-nenes behov at blive delt op i gode og dårlige.
NiveaudelingDet er meget motiverende for børn at lykkesmed nye ting. Derfor må vi sikre, at børneneen gang imellem også spiller kampe i et miljø,hvor de kan afprøve og lykkes med deres finterog driblinger. De mindre dygtige nyder også
4
HOLDNINGER OG HANDLINGER
DANSK BOLDSPIL-UNION
Det kan man overbevise sig selv om, når mankigger på de kampe, som de selv spiller i deresfritid. Her laver børnene ikke 1.- og 2. hold,men jævnbyrdige hold, der spiller lige kampe.De ulige kampe stopper hurtigt, og børnenelaver af sig selv nye og mere retfærdige hold.Det er sjovere, fordi der er meget mere kon-kurrence i de lige kampe. Derfor er der meresandhed i udsagnet:Lige hold leger bedst.Konsekvent niveaudeling er en dårlig ide, lige-som det er en dårlig ide aldrig at niveaudele.Spørgsmålet om niveaudeling er altså ikkeet spørgsmål om enten/eller, men snarere etspørgsmål om hvornår og hvordan. Vi skal ni-veaudele af hensyn til børnene og deres udvik-ling – ikke af hensyn til resultater!
Fra og med U8 vil børnene have store fær-dighedsforskelle. Børn med 3-4 års fodbold ibenene vil ofte have en mere udviklet teknikog også have en spirende forståelse for spilletstaktiske udfordringer. Derfor har disse børn nuandre udviklingsbehov i forhold til begyndernepå dette alderstrin. Nu træder 25-50-25 regleni kraft. 25 % af tiden bør spillerne udfordres afspillere under deres eget niveau, 50 % af tidenaf spillere på deres eget niveau og 25 % aftiden af spillere over deres eget niveau. Dennetommelfingerregel har vist sig at kunne skabeet stimulerende og udviklende miljø.Spillerne niveaudeles efter princippet25-50-25 fra U8!I praksis anbefales en fleksibel niveaudeling iden daglige træning. U8 og U9 kan med fordelniveauinddeles i den daglige stationstræninguden at de skal inddeles i faste/lukkede grup-per i halve og hele sæsoner. Fra U10 vil detvære naturligt at inddele børnene efter deresudviklingstrin. Hermed menes en mere fastniveaudeling. Udviklingen af hver enkelt spillerprioriteres fortsat, uanset niveau.Ved tilmelding til stævner kan U8 og U9spillere nogle gange inddeles efter niveau, ogtilmeldes A-, B-, og C stævner, mens det andre
Hvornår skal vi niveaudele?I de yngste årgange er det altoverskyggendetema legen med bolden, derfor:Ingen niveaudeling for U7 og yngre!Men:Begyndende niveaudeling fra og med U8!
HOLDNINGER OG HANDLINGER
5
DANSK BOLDSPIL-UNION
gange er sundt at lave hold på tværs af spil-lernes niveauer og tilmelde eksempelvis allehold til et B-stævne.Ovenstående er anbefalinger. Ikke to klub-ber er ens og børnene har krav på individuellehensyn. Det vigtigste er, at barnet trives ogudvikler sig i et sjovt og sundt miljø og bliverved med at spille fodbold.
SelektionSelektion foregår også i børnefodbold og eruheldig af flere grunde. For det første fordidet er umuligt at forudsige, hvilke børn dervil nå det højeste niveau. Derfor kasseresmange børn efterhånden, som de overhalesaf deres jævnaldrene kammerater. Princip-pet med at kassere spillere og hente bedre tilklubben tilhører den voksne og professionellefodboldverden og er ikke en anstændig mådeat behandle børn på. Det opbygger for tidligtet præstationsmiljø, hvor børnene forsøger atundgå at begå fejl.For det andet resulterer denne målret-tede opbygning af børneelitehold ofte i, atholdet ikke får en god matchning i lokal-
området. Holdet bliver suverænt og vinderlutter storsejre. Derfor er det et meget bedreprincip, at udskyde selektionen af de bedste.Hvis de bedste spillere bliver i deres lokaleklub, kan området mønstre flere dygtige holdog bevare nogle spændende og jævnbyrdigekampe. Senere ændrer børnenes behov sig,og disse varetages ofte bedst i en større klubmed flere ressourcer. DBU mener derfor, atnår de unge nærmer sig U13, kan man startemed at selektere. Så kan man også bedre – ogmed en mindre fejlmargin – selektere de mesttalentfulde med det største potentiale. Underalle omstændigheder er det vigtigt, at derfortsat udvikles på alle spillere. Der er mangeeksempler på at de spillere, der når det høje-ste niveau, først opdages meget sent – nogleførst som seniorspillere – så der er al muliggrund til at tilbyde kvalificeret træning til allebørn og unge – uanset niveau.Vi skal niveaudele og selektere med om-tanke og på de rigtige tidspunkter med hen-blik på at udvikle spillerne – ikke for at vindebørnefodboldkampe nu og her.
6
HOLDNINGER OG HANDLINGER
DANSK BOLDSPIL-UNION
BørnefodboldVægtning af træning i forhold til kampeFor børn der spiller fodbold gælder, at udvik-lingen af deres fodboldmæssige evner bedstsikres i den daglige træning.Her er det DBUs anbefaling, at der i dennealdersgruppe trænes og spilles stævner. På denmåde får det enkelte barn bedst udbytte aftiden på fodboldbanen.tatformidling i al børnefodbold kan hjælpe påvej. Samtidig er det vigtigt at fokusere på, atlegen med bolden altid skal være i højsædet idansk børnefodbold. Der er ikke nødvendigvissammenhæng mellem børns spillemæssige ud-vikling og resultaterne af deres fodboldkampe.
Bredde eller eliteI børnefodbold skelnes ikke mellem breddeog elite. Der kan være tale om gode og knapså gode spillere, men en opdeling i bredde ogelite er ikke hensigtsmæssig i denne alder. Allebørn er pr. definition breddespillere.Børn har ikke brug for at blive specialise-ret for tidligt. Børn udvikler sig så forskelligt,at det stort set er umuligt at foretage enkvalificeret udvælgelse af de bedste og mesttalentfulde.
SpillerudviklingFokus på resultatet af den enkelte kamp ellerpå placeringen i puljen er ofte alt for domine-rende hos de voksne trænere, ledere og foræl-dre i børnefodbolden.DBU opfordrer ledere såvel som trænere ogikke mindst forældre til i højere grad at sættefokus på barnets spillemæssige udvikling fremfor på resultatet af kampene. Ophør af resul-
Børn har ikke brug for at blive specialiseret fortidligt. Børn udvikler sig så forskelligt, at det stortset er umuligt at foretage en kvalificeret udvæl-gelse af de bedste og mest talentfulde.
HOLDNINGER OG HANDLINGER
7
DANSK BOLDSPIL-UNION
Træning af børnLæring hos børn finder kun sted, hvis træ-ningen matcher deres individuelle tekniske,taktiske, psykiske og fysiske niveau.Børn er meget forskellige, hvilket stillerstore krav til træneren om at kunne tilpassetræningen til hvert enkelt barns udviklingstrin.I børnefodbold er decideret fysisk træninghelt unødvendigt. Taktiske spille- og skabelon-modeller er ligeledes uden værdi. Som børne-træner skal man fokusere på udviklingen afden enkelte spillers tekniske færdigheder ogmotoriske evner.Det er desuden vigtigt at udfordre denenkelte spiller psykisk. Dermed menes, at denenkelte spiller selv får muligheden for at findeløsninger i spilsituationer – såvel til træningsom i kamp. Trænere og forældre skal ikke råbeløsninger til børnene, men i stedet lade bør-nene finde løsningerne selv. Eller endnu bedre;stimulere børnene via spørgsmål til børneneunder ophold i spillet. Dette vil medvirke til atudvikle spilintelligensen hos det enkelte barn.
Piger og drengeDer kan være stor forskel på at træne piger ogdrenge. Mange drenge tiltrækkes fortsat i storudstrækning af konkurrenceelementet i træ-ning og kamp, mens pigerne i større udstræk-ning tiltrækkes af de sociale elementer.For nogle af de bedste piger kan det væreet problem, at de ikke matches tilstrække-ligt på deres pigehold. For dem kan det væreen mulighed at lade dem supplere træningmed ekstra træning enten på ældre pigehold,på drengehold eller i forbindelse med åbentræning en gang om ugen på tværs af alderog køn.Ikke alle steder tildeles drengehold og pige-hold lige adgang til baner, omklædningsfacili-teter, materialer, bolde, rejser etc. I bestræbel-serne på at løfte dansk pige- og kvindefodbolder det imidlertid nødvendigt, at klubber, ledereog trænere tager ansvar for at tilgodese pige-fodbolden på lige vilkår med drengefodbolden.
Nej tak til tidlig specialiseringIngen kan undværes på et fodboldhold. Ogingen pladser er vigtigere end andre. Det be-tyder, at vi allerede fra starten opdrager bør-nene til at kunne spille flere pladser på holdeti en kamp, og at man ikke låser en spiller fastsom målmand, venstre back eller andet.
Træningsmængde og frekvensDe fleste spillere vil gerne blive endnu bedre.Mange vil også gerne træne mere end engang om ugen, i det omfang tiden tillader det.Et godt træningstilbud kunne derfor være tofaste ugedage samt derudover eventuelt etekstra ugentligt tilbud om frivillig træning påtværs af årgange og eventuelt køn.
8
HOLDNINGER OG HANDLINGER
DANSK BOLDSPIL-UNION
Det væsentligste er, at klubberne arbejder påat blive i stand til at favne alle, lige fra denspiller der kun en gang i mellem har lyst til attræne, til den spiller der gerne vil træne 3-4gange om ugen. Det vil i mange klubber kræve
en langt mere fleksibel tilgang, hvor maneksempelvis på holdene har en mere åbentilgang til at lade spillere fra andre ’nabo-år-gange’ i klubben træne med og i nogle tilfældeat lade piger og drenge træne sammen.
De 10 trænerbudDen gode børnetræner sikrer sig altid:Trænerbud1234At have udarbejdet et træningsprogramAl træning foregår med boldAt der er én bold til rådighed pr. spillerAt spilleren er i centrum
Fordi ...Børnene har krav på en forberedt træner.mange boldberøringer styrker indlæringen af tekniskefærdigheder.Til brug for blandt andet jonglering og boldkontrol.hvert enkelt barn udvikler sig forskelligt, og alle børnhar krav på et træningsprogram, der stimulerer ogudvikler barnet teknisk, psykisk og socialt. Et undervis-ningsprincip som vis-forklar-vis kan være fordelagtigt.
567
At der spilles på små områderAt træningen foregår i mindre grupperAt sikre mange boldberøringer
Små fodboldben skal spille fodbold, ikke løbe fodbold.Spil ikke mere end 6-10 børn i samme spil. Brug megetgerne stationstræning.Den bedste måde at udvikle spillerens tekniske fær-digheder på er at have så mange boldberøringer sommuligt.
8
At forældrene har mulighed for athjælpe til i træningen
Ofte overværer mange forældre deres børns træning.For mange trænere kan det være en stor hjælp atlade et par forældre stå for et par øvelser, når derpraktiseres stationstræning.
9
At udvikle spilintelligens
Stiller åbne spørgsmål, og lader spillerne finde svarenepå banen. Mange voksne forsøger i bedste hensigt atvejlede børnene i såvel træning som kamp ved posi-tive og negative tilråb. Skal børnene imidlertid haveen chance for at udvikle deres egen sans for spil- ogrumopfattelse, bør såvel trænere som forældre undgåat råbe løsninger til børnene i spilsituationer. En sam-menligning kan tages fra klasselokalet, hvor lærerenvejleder børnene i stavning, matematik med mere,men lader dem selv finde løsningerne.
10
At der er en god stemning
Børnene føler sig trygge i et godt miljø, hvor der erplads til masser af fejltagelser og vildskud, menabsolut ikke til mobning.
HOLDNINGER OG HANDLINGER
9
DANSK BOLDSPIL-UNION
10
HOLDNINGER OG HANDLINGER
DANSK BOLDSPIL-UNION
Kampe for børnIndledningSom tidligere beskrevet skal kampe ikke prio-riteres højere end træning i børnefodbold. Nårbørnene nu alligevel skal ud og spille kampeen gang imellem, er det vigtigt, at det foregårunder forhold, der tilgodeser børnene og deresfysiske og udviklingsmæssige niveau.Traditionelt har det været de voksne, derhar bestemt hvad ’rigtig’ fodbold er – altså atspille 11 mod 11 på ’stor’ bane. Sådan har detværet, allerede når man begyndte til fodboldsom lille dreng eller pige. Der er dog intet, dertyder på, at dette har nogen gavnlig effekt påudviklingen af børnene – tværtimod.Det børnene har brug for, når de skal ud-vikle deres tekniske færdigheder, er at få såmange boldberøringer som overhovedet mu-ligt. Det sikres bedst gennem:• Så få spillere på banen som muligt• Spillearealet skal tilpasses børnenesudviklingstrinAf samme årsag skal holdene tilmeldes denspilleform, som udbydes til deres årgang elleralternativt en spilleform med færre spillerepå banen. Det giver ikke mening at tilmeldehalve eller hele årgange til stævner og tur-neringer i en spilleform med flere spillere påbanen, hvis vi gerne vil udvikle deres tekniskeog taktiske evner bedst muligt.
ÅrgangsopdelingDBU anbefaler årgangsopdeling i al børne-fodbold, både for drenge og piger. Pigefod-bolden er ved at være så udbredt i landet, atdet langt de fleste steder vil være muligt atsamle spillere til et 3-, 5- eller 7-mandshold forpiger født samme år. Da pigerne generelt setfastholdes i relationer med hinanden, giverdet bedst mening at undgå holdombrydningerhvert andet år.
Spilleform for pigerÅrsagen til at pigerne generelt set bør starteet år senere med en spilleform med flerespillere på banen end drengene er, at pigerneoftest starter lidt senere i klubberne enddrengene, og at drengene ofte træner mereend pigerne udenfor klubben, eksempelvis ifrikvarterer, i SFO’en og derhjemme. Dette erogså en medvirkende årsag til at drengene,generelt set, har et højere teknisk og taktiskniveau. Samtidigt er der betydeligt færre pigerend drenge i langt de fleste klubber, hvorforklubberne alt andet lige vil have nemmere vedat stille et hold med eksempelvis 5 spillereend med 7.Se i øvrigt skema på side 28 og 29.
BanestørrelserI U7 og yngre spilles der 3 mod 3 på en bane,
HOLDNINGER OG HANDLINGER
11
DANSK BOLDSPIL-UNION
der ideelt måler 12 x 18 m. Der spilles 5 mod 5mellem U8 og U9 på en bane, der ideelt må-ler 30 x 24 m. I U10 spilles der 5 mod 5 på enkvart 11-mandsbane, der ideelt måler ca. 51x32.I U11 og U12 spilles der 7 mod 7 på en bane,der ideelt måler 40 x 56 m.Se i øvrigt skema på side 28 og 29.
Turneringsform fra U10 og yngreDer anbefales udelukkende stævner i stedetfor turneringskampe. Det er først i 7 mod 7fodbold, der afvikles deciderede turneringer.
Unions-, lands- og pokalmesterskaberDBU tager afstand fra alle former for unions-,lands-, og pokalmesterskaber indenfor børne-fodbold, idet det medvirker til at skabe en altfor tidlig fokusering på resultater. Dette gæl-der også i indendørs fodbold.
Antal spillereDer må være op til tre indskiftningsspillere i5 mod 5 fodbold og i 7 mod 7 fodbold. Det ervigtigt at være opmærksom på, at alle spilleremindst skal spille halvdelen af kampen (HAK).
Mål• I 3v3 fodbold anbefales at spillepå 1,5 x 1 m mål (Type 4).• I 5v5 fodbold anbefales at spillepå 3 x 1,5 m mål (Type 3).• I 7v7 fodbold anbefales at spillepå 5 x 2 m mål (Type 2).
Børnefodbold skal spilles påbørnenes præmisser, hvor deter den gode stemning, der eressentiel – ikke resultatet.ResultatformidlingDer foretages ingen resultatformidling ibørnefodbold. I 7 mod 7 fodbold registrerespoint, men disse anvendes udelukkende aflokalunionerne til seedning ved ombrydning afen turnering efter en halvsæson. Resultaternevil derfor ikke fremgå på nettet. Dette gælderogså i indendørs fodbold.
Spilletid• I 3v3 spilles der 2 x 7 min. Stævneform(5-holdspulje, spilletid er lig pausetid).Maksimal daglig spilletid er 60 minutter.• I 5v5 spilles der 2 x 10 min. Stævneform(5-holdspulje, spilletid er lig pausetid).Maksimal daglig spilletid er 80 minutter.• I 7v7 spilles der 2 x 30 min.
Bolde• Fra U5-U8 anvendes der en let str. 3 bold.• Fra U9-U14 anvendes der en let str. 4 bold.
Det er DBUs opfattelse, at manmed fordel bør fokusere påudviklingen af spillernes færdig-heder fremfor holdresultater.
Forældre og tilskuereForældre og andre tilskuere er meget vel-komne, men skal udelukkende opholde siglangs den ene sidelinie i god afstand til træ-nere og spillere. Forældre og øvrige tilskueremå alene komme med positive tilråb til bør-nene og skal afholde sig fra at ’instruere’.
12
HOLDNINGER OG HANDLINGER
DANSK BOLDSPIL-UNION
FairplayFairplay for alleDet at spille fodbold i en forening skullegerne betyde, at børnene blandt andet opnårkammeratskab med medspillerne. Samtidiger udbyttet ved at spille foreningsfodbold, atdet også vil lære børnene, hvordan man skalopføre sig i både sjove og knap så sjove si-tuationer – som gode tabere og gode vindere.Desuden lærer man at have respekt for kamp-ledere/dommere, medspillere, modspillere ogtrænere samt ikke mindst for de faciliteter ogremedier, man benytter. Værdier, der styrkerbørnene i sociale sammenhænge også udenforfodboldbanerne.
I kampSpillereSpillerne giver hinanden hånd i midtercirkleninden kampen. Man mødes og stiller op påen lang række med kamplederen/dommereni midten. Udeholdet går hen forbi kampleder/dommer og hjemmehold og giver hånd, menshjemmeholdet efterfølgende giver hånd tilkampleder/dommer.Efter kampen mødes spillerne fra beggehold i midtercirklen og siger tak for kampen tilkampleder/dommer og modspillere.I børnefodbold skal børnene opdrages tilat udvise fairplay og respekt for med- ogmodspillere samt kampleder/dommer i allesituationer.TrænereTrænerne har et meget stort ansvar for, atkampen afvikles i en god og ordentlig atmos-fære. Træneren bør altid fremtræde positivtoverfør børnene. Det er en misforståelse, at
Til træningSom træner er det vigtigt at sikre et trygtmiljø blandt børnene, hvor der er plads til alleuanset hudfarve, religion og evner. Børnenelærer af deres fejl, og i den daglige træningskal der også i den alder være plads til mangeforsøg og fejl.
HOLDNINGER OG HANDLINGER
13
DANSK BOLDSPIL-UNION
den gode børnetræner skal råbe til børneneunder kampe. Tværtimod vil det være tilbørnenes fordel, at de selv i kampsituationerfår mulighed for at vælge løsninger uden ind-blanding fra forældre og trænere. Vi skal medandre ord have ro på sidelinien, lade børnenespille fodbold og rette på de opståede fejl ipauser og til træning.Kampledere/dommereKamplederen/dommeren er ansvarlig for, atproceduren med at hilse på hinanden før ogefter kampen benyttes.ForældreMange forældre forsøger – i bedste mening –at hjælpe deres børn og hold med tilråb underkampen. Men det er ikke hensigtsmæssigt.Forældrene hjælper bedst deres børn vedikke at råbe vejledninger ind til dem i kam-pene, men i stedet lade børnene selv findefrem til de muligheder de måtte have. Påsamme måde skal forældre naturligvis ikkeråbe efter hverken trænere, kampledere/dom-mere eller modstanderholdets spillere ellerderes forældre.
De 10 forældrebud1Mød op til træning og kamp– dit barn sætter pris på det.2Forhold dig i ro på sidelinjen– lad børnene spille.3Ophold dig kun langs den ene sidelinje– og i god afstand til trænere og spillere.4Respekter trænerens beslutninger– vær positiv og støttende.5Respekter dommerens beslutninger– se på dommeren som en vejleder.6Skab god stemning ved kampene– byd f. eks. udeholdets forældre på kaffe.7Spørg om kampen var spændende og sjov– ikke om resultatet.8Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr– overdriv ikke.9Bak op om holdets og klubbens arbejde– din indsats bliver værdsat, ikke mindstaf dit barn.10Husk på, at det er dit barn, som spillerfodbold, ikke dig!!
14
HOLDNINGER OG HANDLINGER
DANSK BOLDSPIL-UNION
HOLDNINGER OG HANDLINGER
15
DANSK BOLDSPIL-UNION
UngdomsfodboldBaggrundMed ønsket om af arbejde for at endnu flereungdomsspillere tiltrækkes af, og fastholdes i,klubberne, er der nu igangsat en revidering afden hidtidige udgave af DBUs holdninger tilungdomsfodbold.En række nye erfaringer fra blandt andetCenter for Ungdomsforskning samt DBUKøbenhavns målrettede indsats for at styrkefastholdelsen af unge i klubberne skal væremed til at danne baggrund for en ny og merefokuseret indsats på området.fremragende arbejde kan være spildt på min-dre end en halv sæson, hvis spillerne søgervæk fra klubben på grund af en oplevelse af etutilstrækkeligt tilbud.
Piger og drengeDer kan være stor forskel på at træne pigerog drenge i ungdomsårene. Mange drengetiltrækkes fortsat i stor udstrækning af kon-kurrenceelementet i træning og kamp, menspigerne i større udstrækning tiltrækkes af desociale elementer.Fælles for dem er imidlertid interessen i atse hinanden til træning og kampe og dyrke desociale relationer fra skoler, ungdomsskoler,klubber etc. Det vil derfor ofte være en fordel,at jævnaldrende drenge og piger har sammetræningsdage og – tidspunkter.For nogle af de bedste piger kan det væreet problem, at de ikke matches tilstrækkeligtpå deres pigehold. For dem kan det være enmulighed at lade dem supplere træningenmed ekstra træning enten på ældre pigehold,på drengehold eller i forbindelse med åbentræning en gang om ugen på tværs af alderog køn.Ikke alle steder tildeles drengehold og pige-hold lige adgang til baner, omklædningsfacili-teter, materialer, bolde, rejser etc. I bestræbel-serne på at løfte dansk pige- og kvindefodbolder det imidlertid nødvendigt at klubber, ledereog trænere tager ansvar for at tilgodese pige-fodbolden på lige vilkår med drengefodbolden.
Indhold og fokusområderi revideret 2012-udgaveTeenagereTeenagere kan være en udfordring at hånd-tere, specielt hvis man som klub og trænerikke er velforberedt. Teenagere har i dagrigtig mange muligheder for at dyrke idræt/motion af enhver art og er i færd med atudvikle sig til kritiske forbrugere. Med andreord, hvis vi ikke tilbyder dem noget, der ergodt nok, finder de unge et andet tilbud, somer bedre.Samtidigt er teenagere interesseret ikammeraterne og de relationer, de sammenopbygger og vedligeholder. Både i forhold tilderes jævnaldrende kammerater, men også iforhold til voksne. Mange klubber har oplevet,at afgang af ganske få spillere hurtigt starteren lavine, som kan ende med at holdet måtrækkes.For en fodboldklub er det derfor vigtigt atafsætte gode ressourcer, blandt andet i formaf trænere der har forståelse for dette, hvisman ønsker at vedligeholde det arbejde, derforhåbentligt er lagt i børneårene. 10 års
Overgang frabørnefodbold til ungdomsfodboldNår spillerne går fra at være børn til ungestiller de i langt større grad spørgsmål vedtrænerens dispositioner. Det er derfor vigtigt,
16
HOLDNINGER OG HANDLINGER
DANSK BOLDSPIL-UNION
at træneren er i stand til at forklare, hvad derskal ske og hvorfor og afsætte tid til dettebåde i forbindelse med træning og kamp.Det er også ved denne overgang, at vejenei en del klubber for alvor skilles for de bedsteog de næstbedste. De bedste spillere samles,og det medfører, at de andre unge føler sigfravalgt. Specielt i sådanne overgangsfaser kanen glidende overgang være hensigtsmæssig,hvis breddeungdomsspillerne skal fastholdes iklubben. En glidende overgang kunne eksem-pelvis indeholde ens træningstidspunkter i enperiode samt udveksling af spillere mellemtrupperne i større eller mindre omfang.
kammerater, venner og måske en træner, mankender godt, til en tilværelse på et seniorhold,hvor der kan være op til tyve års aldersforskelpå spillerne, så er risikoen for frafald enorm.Det er afgørende, at man i klubberne for-bereder sig på, hvorledes ungdomsspillernebedst integreres i seniorafdelingen, når dentid kommer, for at undgå frafald.Der kan tænkes mange initiativer for atimødegå denne udfordring, blandt andet at• etablere ungseniorhold som indslusning.• have en uddannet træner, med interesse i de unge, klar.• holde de nyoprykkede spillere sammen i grupper på seniorholdene.• have arrangementer for U18/U19 og seniorer.• sikre at det er sjovt at komme til træning.
Overgang fraungdomsfodbold til seniorfodboldSpecielt hos drengene har man, med indførel-sen af årgangsopdelte hold de fleste steder ibørne- og ungdomsfodbolden, blandt andetopnået et godt sammenhold og kammerat-skab hos spillerne i den enkelte årgang. Om-vendt betyder det også, at spillerne ikke hvertår naturligt sættes sammen med årgangenaf ældre eller yngre spillere, som man gjordemere naturligt tidligere. Når ungdomsspillerneså skal overgå fra en ’tryg’ tilværelse blandt
Involvering i foreningenEn anden vinkel på at fastholde de unge iforeningen kan være at involvere dem som le-dere, trænere, dommere etc. Jo stærkere båndtil foreningen, jo bedre kan man fastholde deunge, også hvis de i en periode skulle mistelysten til selv at spille fodbold.
HOLDNINGER OG HANDLINGER
17
DANSK BOLDSPIL-UNION
træneren på de opnåede resultater i kampeneog turneringen. De klubber og hold, hvor derer gode breddeungdomstrænere, er også deklubber og hold, der er i stand til at holde påderes spillere, og som kan vise medlemsfrem-gang. Det kunne derfor være optimalt hvisklubberne vælger at fokusere på dette, idetkvalitet i træningen og god træneradfærd oftemedfører medlemsfastholdelse.
Træningsmængde og frekvensDe fleste breddeungdomsspillere vil gerneblive endnu bedre. Mange vil også gernetræne mere end en gang om ugen, så vidt ti-den tillader det. Et godt træningstilbud kunnederfor være to faste ugedage samt derudovereventuelt et ekstra ugentligt tilbud om frivil-lig træning på tværs af ungdomsårgange, ogeventuelt køn, eller måske ungseniortræningfor de 17-19-årige sammen med klubbens yng-ste seniorer.Det væsentligste er, at klubberne arbejderpå at blive i stand til at favne alle, lige fra denspiller der kun en gang i mellem har lyst tilat træne, til den spiller der gerne vil træne3-4 gange om ugen. Det vil i mange klubberkræve en langt mere fleksibel tilgang, hvorman eksempelvis på holdene har en mereåben tilgang til at lade spillere fra andre’nabo-årgange’ træne med og i nogle tilfældeat lade piger og drenge træne sammen.
Træning af ungeTrænerenTræneren er måske den, der har den størstebetydning for om de unge fastholdes, og nyespillere tiltrækkes.Den gode ungdomstræner involverer sig isine spillere og interesserer sig for, hvordande har det – også når de ikke er i klubben.Træneren må meget gerne i sin planlægningaf sæsonen sørge for jævnlige samtaler medde unge. Træneren skal involvere dem natur-ligt i sine overvejelser omkring træningen ogsociale arrangementer. Endvidere skal træ-neren være klar til dialog med den unge, nården unge har behov ’for en snak’. Den godeungdomstræner er i stand til både at værerummelig og fleksibel i forhold til den enkelte,samt at få sat klare rammer som både denenkelte og hele truppen respekterer.Mange klubber, ledere, trænere, forældre ogspillere bedømmer fejlagtigt breddeungdoms-
TræningstidspunkterIkke alle klubber prioriterer breddeungdoms-holdene og deres behov for acceptable træ-ningstidspunkter tilstrækkeligt. De unge haren hverdag, der skal fungere, og det vil for defærreste være rigtig godt at skulle træne enhverdagsaften fra kl. 20.30 eller senere. Deter igen vigtigt at gå i dialog med de unge oglytte til, hvad de unge siger, og så vidt muligtprøver at efterkomme deres ønsker. Især hvisman har et ønske om at fastholde dem.
18
HOLDNINGER OG HANDLINGER
DANSK BOLDSPIL-UNION
HOLDNINGER OG HANDLINGER
19
DANSK BOLDSPIL-UNION
Kampe for ungeFodboldformerFor at sikre den naturlige udvikling fra børne-fodbolden til ungdomsfodbolden spilles derfor drenge 9 mod 9 i U13 og U14. Fra andethalvår af U14 (skift i vinterpausen) udbydes11 mod 11. Det er at foretrække at skifte spil-leform til 11 mod 11 i vinterpausen, hvor træ-neren har langt bedre mulighed for at arbejdemed de taktiske elementer i 11 mod 11-spillet,blandt andet i form af offside. Dette er i prak-sis meget svært at arbejde med i den megetkorte sommerferie.For piger anbefales det at spille 7 mod 7for U13, 9 mod 9 for U15 samt 11 mod 11 fraU18. Den række de bedste U15-hold fra hverlokalunion spiller i kan imidlertid afvikles som11 mod 11 for at at gøre de bedste spillere hur-tigere bekendt med den spilleform, nogle afdem skal konkurrere internationalt i.Årsagen til at pigerne generelt set børstarte et år senere med en spilleform medflere spillere på banen end drengene er, atpigerne oftest starter lidt senere i klubberneend drengene. Dette er også en medvirkendeårsag til at drengene, generelt set, har et hø-jere teknisk og taktisk niveau. Samtidigt er derbetydeligt færre piger end drenge i langt defleste klubber, hvorfor klubberne alt andet ligevil have nemmere ved at stille et hold med ek-sempelvis 7 spillere end med 9. Endeligt er derogså det fysiske hensyn, idet pigerne genereltikke har samme fysiske styrke som drengene.Ikke alle unge fungerer lige godt i spille-formen 11 mod 11. Mange vil helt eller delvisti stedet tiltrækkes af 7 mod 7 eller 5 mod 5fodbold. Selvom den primære spilleform erenten 9 mod 9 eller 11 mod 11, vil 7 mod 7 eller5 mod 5 spilleformerne potentielt tiltrække ogfastholde langt flere ungdomsspillere, hvilketder skal tages hensyn til i tilbuddene til ung-domsspillerne. Også helt alternative fodbold-former såsom Beach Soccer, Street Soccer ogFutsal vil være sjovere for mange unge, daintensiteten og involveringen af den enkeltealt andet lige vil være betydeligt større.
Banestørrelser• 9v9 spilles på en bane der ideelt måler 56 x 65 m. Altså fra kanten af straffesparks-felterne.• 11v11 spilles på en bane der højest måler 105 x 68 m. Der spilles med off-sidei 11v11.
20
HOLDNINGER OG HANDLINGER
DANSK BOLDSPIL-UNION
Antal spillereDer er højest 3 indskiftningsspillere i 9 mod 9fodbold og i 11 mod 11 fodbold. Det er her vigtigtat være opmærksom på, at kravet om at allespillere mindst skal spille halvdelen af kampen(HAK), også her så vidt muligt bør tilgodeses.
TurneringsformerI de lavere ungdomsrækker gennemføres kam-pene i stævneform. Dette har følgende fordele:• Færre spilledage træneren skal samle hol-dene til, dermed forhåbentlig færre udebli-velser.• Bedre mulighed for socialt samvær mellem kampene.• Mulighed for at klubberne kan lave aktivi-teter under stævnet.• Alle spillere kommer i kamp. Ingen kører ud for at spille 30 minutter.• Unge på efterskoler vil have bedre mu-lighed for at kunne deltage i stævner 3-4gange i løbet af en halvsæson end hversøndag, hvilket vil mindske frafaldet.
Mål• I 9v9 fodbold spilles på Type 2 mål: 5 x 2 m.• I 11v11 fodbold spilles på Type 1 mål: 7,32 x 2,44 m.
SpilletidUngdomsfodbold• I 9v9 spilles der 2 x 35 min.• I 11v11 spilles der 2 x 40 min.UngseniorfodboldDer spilles 2 x 45 min.
Unions-, lands- og pokalmesterskaberDer udbydes unions- og pokalmesterskaber iden primære spilleform fra U13 (altså i 9 mod9 for drenge og 7 mod 7 for piger) og opefter.Hensigten er at fremme den primære spil-leform de steder, hvor den ikke er vedtagetsom primær.
Bolde• I 9v9 fodbold spilles med en str. 4 bold.• I 11v11 fodbold spilles med en str. 5 bold.
ResultatformidlingResultaterne formidles på Internettet.
HOLDNINGER OG HANDLINGER
21
DANSK BOLDSPIL-UNION
PolitikkerDBU opfordrer alle klubber til at debattere,udarbejde og informere om klubbens politikindenfor hvert af nedenstående punkter.Nedenfor præsenteres uddrag af DBUspolitikker for børne- og ungdomsfodbold. Ud-dybninger kan findes på www.dbu.dk.deciderede seksuelle overgreb mod børn under15 år. Det er således nu klubbernes ansvar, atdette kontrolleres i Det Centrale Kriminalregi-ster. Et tjek i kriminalregistret udgør dog ikkehele løsningen. Det handler også om forebyg-gelse og åbenhed over for hinanden, hvis manskal undgå seksuelle krænkelser af børn.DIF har udarbejdet en omfattende guide tilklubber og forældre, som kan ses på www.dif.dk. Alternativt kan DBU Børn og Ungdom kon-taktes telefonisk for uddybning af reglerne pådette område, ligesom DIF har eksperter parattil rådgivning.
KostDet er vigtigt at spise sundt. Enhver fodbold-klub, hvor der er adgang til at købe mad, børderfor nøje overveje, hvilket udvalg der findes.Der bør til enhver tid være mulighed for atkøbe sund kost, ligesom det mest fedtholdigemad ikke bør forefindes i en sportsklub.
RygningMed den seneste rygelov er det som ud-gangspunkt ikke længere tilladt at rygeindendørs på offentlige steder, hvilket i praksisvil sige i fodboldklubber og foreninger. DBUanbefaler, at der ikke ryges i nærheden afbørn, uanset om man er træner eller foræl-der. Husk på at man som voksen har et stortansvar som rollemodel for de børn, manomgås.
KlubskifteEtiske retningslinjer forklubskifter i børne- og ungdomsfodboldKlubskifter må ikke finde sted efter forudgå-ende ’fiskeri’ – altså henvendelser direkte framodtagerklub til barn/forældre – men bør gåvia spillerens nuværende klub.Det er DBUs holdning, at børn sagtens kanudvikle sig i deres lokale klubber, og dermedikke bør søge udfordringer i større klubber førved overgangen til ungdomsfodbold (U13).Samtidig er det vigtigt, at et eventueltklubskifte sikrer en fortsat udvikling for denskiftende ungdomsspiller. Der bør derfor læg-ges en plan for spilleren ved skiftet, samtidigmed at det kan aftales, hvad der sker, såfremtspilleren ikke slår til i den nye klub. Det kunnevære en aftale om at returnere til den afgi-vende klub, så spilleren er sikker på at værevelkommen tilbage igen, og dermed ikke fal-der fra som fodboldspiller efter eventuelt ikkeat have slået til på et højere niveau.DBU anbefaler denne procedure for klub-skifter i børne- og ungdomsfodbold:
AlkoholDBU anbefaler, at der ikke indtages alkoholeller andre rusmidler i umiddelbar forbindelsemed virket som børne- og ungdomstræner.
PædofiliDBU følger de retningslinier, som DanmarksIdræts-Forbund har udstukket. Dette indebæ-rer blandt andet, at alle nyansatte trænere, derhar med børn under 15 år at gøre i idrætsfor-eninger, skal kontrolleres for domme for pæ-dofili i form af blufærdighedskrænkelser eller
22
HOLDNINGER OG HANDLINGER
DANSK BOLDSPIL-UNION
1
Overordnet set bør klubskifter ikke findested før ved overgang til ungdomsfodbold(U13).Når en spiller opfordres til klubskifte, skalhan/hun være god nok til at indgå på denmodtagende klubs førstehold.Klubskifte kan med fordel indledes med enprøvetræningsperiode.
Følgende emner bør drøftes ved en indledendesamtale mellem de to klubber samt barnetsforældre:aPlan for spillerens virke og udvikling i dennye klub fremlægges for en to-årig periode.bTransport/transporttid/økonomi samt træ-ningsmængde.cSkolegang/uddannelse/lektier.
2
3
4Interesse/henvendelse fra modtagerklubbør altid gå til den afgivende klubs ledelse.5I ungdomsrækkerne skal forældrene altiddeltage i alle samtaler omkring klubskifte.
dSpillerens modenhed.ePrøveperiode.fNy klub udarbejder talentbeskrivelse ogudviklingsplan for spilleren.
6Klubskifter bør aldrig finde sted senereend 3 uger før turneringsstart.7Klubskifter bør ikke resultere i længererejsetid end 1 time hver vej.
gEvaluering af klubskiftet efter 6 månederhos ny klub, spiller og forældre.
HOLDNINGER OG HANDLINGER
23
DANSK BOLDSPIL-UNION
24
HOLDNINGER OG HANDLINGER
DANSK BOLDSPIL-UNION
Indefodbold og futsal for børn og ungeIndendørs fodbold med banderForudsætningerne vil være de samme somligger til grund for overvejelserne i udendørs-fodbolden; mange boldberøringer, spil påbegrænsede områder, antal spillere på banentilpasset børnenes udviklingstrin, overskuelig-hed og fleksibilitet.
AlderU6U7U8U9U10U11U12
Spilleform3v33v33v34v44v44v44v4
Udskiftere2223333
Spilletid7779999
Bane12 x 2012 x 2012 x 2020 x 4020 x 4020 x 4020 x 40
MålSmå håndboldmål eller 1,5 x 1Små håndboldmål eller 1,5 x 1Små håndboldmål eller 1,5 x 1HåndboldmålHåndboldmålHåndboldmålHåndboldmål
Bold3334444
• Udgangspunktet i den traditionelle inde-fodbold er en håndboldbane (20x40). Vedat dele den på tværs i tre baner fås bane-størrelsen for U8 og ned. Fleksibilitet børudvises.• Arealet pr. spiller i 3v3 er 40 m2, detsamme som i udendørs.• Arealet pr. spiller i 4v4 er 100 m2, mensdet i 5v5 udendørs er 72 m2.
• Der spilles med bander.• Den eksakte målstørrelse er mindre vigtig – blot målet er mindre end et håndbold-mål, og passer ind i banens afskærmning.• I børnefodbold må alle spillere færdes på hele banen.• Der må meget gerne spilles med futsal-bolde.
HOLDNINGER OG HANDLINGER
25
DANSK BOLDSPIL-UNION
FutsalDet anbefales ikke at spille futsal tidligere endU10, da spillet stiller store krav til børnenestekniske evner, hvis ikke spillet ofte skal afbry-des. Børn bør introduceres til futsal med færrespillere på banen, eventuelt således:
AlderU6-9U10U11U12U13U14U15U16
Spilleform
Udskiftere
Spilletid
Bane
Mål
Bold
Indendørsfodbold med bander – gerne med futsalbolde4v44v45v55v55v55v55v544555552 x 102 x 102 x 102 x 102 x 152 x 152 x 2012 x 2012 x 2020 x 4020 x 4020 x 4020 x 4020 x 40Små håndboldmålSmå håndboldmålHåndboldmålHåndboldmålHåndboldmålHåndboldmålHåndboldmål3344444
• Generelt øget fokus på individuel spil-lerudvikling frem for resultater, analogt tiludendørs.• Der opfordres til anvendelse af stævneform, hvor spilletiden halveres i forhold til oven-nævnte anbefalinger. Der spilles mindst trekampe for hvert hold ved stævneform.
• Ved børnestævner bør alle hold så vidt mu-ligt spille lige mange kampe, indenfor etafgræn-set tidsinterval (højst 3 timer). Derbør være ens præmier til spillerne.• Alle børn bør så vidt muligt spille mindst Halvdelen Af Kampen (HAK).
26
HOLDNINGER OG HANDLINGER
DANSK BOLDSPIL-UNION
HOLDNINGER OG HANDLINGER
27
DANSK BOLDSPIL-UNION
Oversigtsskema – spilleformerDrengePrimært udbudU6U7U8U9U10U11U12U13U14U15U16U17U18U193v33v35v55v55v57v77v79v99v9 og 11v1111v1111v1111v1111v1111v11Sekundært udbud--3v33v3-5v55v57v7 og7v7 og9v9, 7v79v9, 7v79v9, 7v79v9, 7v79v9, 7v7Primært udbud3v33v35v55v55v55v57v77v79v9 og 11v119v9 og 11v1111v1111v1111v1111v11
PigerSekundært udbud--3v33v33v33v35v55v57v77v79v9, 7v79v9, 7v79v9, 7v79v9, 7v7
28
HOLDNINGER OG HANDLINGER
DANSK BOLDSPIL-UNION
Oversigtskema – kampe & stævnerTurneringsformStævneStævneStævneStævneStævne/kampeStævne/kampeKampeKampeKampeKampeKampe
BaneIde størals reltr. se(LxB)
Bolde/Vægt
xH)
U7U8U9U10U11U12U13U14U15U1617-21
3v35v55v55v57v77v79v99v911v1111v1111v11
18 x 1230 x 2430 x 2451 x 3256 x 4056 x 4072 x 6872 x 68105 x 68105 x 68105 x 68
3 (250-260)3 (250-260)4 (280-310)4 (280-310)4 (280-310)4 (280-310)4 (340-380)4 (340-380)5 (425-440)5 (425-440)5 (425-440)
1,5 x 13 x 1,53 x 1,53 x 1,55x25x27,32 x 2,447,32 x 2,447,32 x 2,447,32 x 2,447,32 x 2,44
Spilletid
Spillere
Mål (L
2x72 x 102 x 102 x 102 x 302 x 302 x 352 x 352 x 402 x 402 x 45
Oversigtsskema – banestørrelserstr.Maksimum13 x 2132 x 5156 x 6872 x 68120 x 90
Minimum
3v35v57v79v911v11
10 x 1520 x 2536 x 5050 x 5790 x 45
120 x 65
Idealstr.
Spillere
12 x 1824 x 3040 x 5672 x 68
str.HOLDNINGER OG HANDLINGER
Resufo ltat-rmidlingNejNejNejNejNejNejJaJaJaJaJa
Alder
29
DANSK BOLDSPIL-UNION
AppendiksI Spanien testede man 7 mod 7 kampe på 65x 50 meter bane, mod 11 mod 11 på hel bane,for U12-spillere. Resultatet herunder viser, atspillerne er langt mere involverede i spillet påen lille bane.11v11Effektiv spilletidBerøringer pr. spillerSkud på mål53 %781 af 127v767 %22261 af 3
Undersøgelser fra andre landeDet skotske fodboldforbund har ligesom enrække andre europæiske lande arbejdet medat implementere spilformer med færre spillerepå mindre områder. Det har medført følgendeundersøgelse, hvor de har sammenlignet 4mod 4, 7 mod 7 og 11 mod 11.4v4Berøringer pr. kampBerøringer pr. spiller i alt1v1 situationerAfslutninger på målMål scoretBold ude af spilKilde: Scottish FA91711511357263 min7v77695579281111v114892250122
Mål efter indlæg
I Manchester United har man undersøgtforskellen i aktiviteter for børn under ni år ihenholdsvis 4 mod 4 og 8 mod 8. I indekstalser resultatet således ud ved 8 mod 8 sat tilindeks 100:8v8AfleveringerDriblinger/finter1v1 situationerSkud på målMål1001001001001004v4235380325360600
Kilde: Insight, the FA Coaches Association Journal,Issue , Vol. , Autumn 
3½ min 14 min
Undersøgelsen viser et tydeligt billede af, atbørnene er langt mere involverede i 4 mod 4og 7 mod 7 end i 11 mod 11. Der er langt flereaf de situationer, vi gerne vil have børnenetil at øve sig i – 1v1 situationer, afslutningerog antal boldberøringer, hvilket underbyg-ger DBUs opfattelse af, at børn generelt sethar langt større udbytte af at træne og spillekampe på små områder med relativt få spil-lere på banen.
I USA har man lavet en tilsvarende undersø-gelse for en dreng, der deltog i 20 minutterskampe i henholdsvis 8 mod 8 og 4 mod 4.8v8AfleveringerAfleveringer til medspillerErobringerSkud på målMålKilde: US Youth Soccer202004v428102952
30
HOLDNINGER OG HANDLINGER
DANSK BOLDSPIL-UNION
HOLDNINGER OG HANDLINGER
31

Målrettet og alderssvarende

træning af børn og unge

Gå på dbu.dk/bornetraning og find vores to inspirationshæfter om,hvordan man får den bedst mulige træning af børn fra  til  år, ogbrug en af de  træningsøvelser til netop dit hold.
www.dbu.dk