Kulturudvalget 2013-14
KUU Alm.del Bilag 94
Offentligt
Kulturminister Marianne JelvedKulturministerietNybrogade 21203 København K
Brøndby, fredag den 24. januar 2014
Vedrørende: Spillerfiskeri (spørgsmål nummer S 738 fra folketingsmedlem Karin Nødgaard(DF) den 7. januar 2014).
Kære Marianne Jelved,
Vi takker for dit brev af 15. januar 2014 vedrørende ovenstående emne.”Fiskeri” af unge fodboldspillere er en problemstilling, vi som fodboldforbund gennem enårrække kontinuerligt har arbejdet målrettet for at få reduceret og optimalt helt standset.Vi vil i det efterfølgende redegøre for problemstillingen og de tiltag, DBU allerede hariværksat, det arbejde der pågår netop nu, og de foranstaltninger vi planlægger ativærksætte i nærmeste fremtid.Herunder vil vi også redegøre for de motiver, vi oplever, der ligger bag unge spilleresopfordrede klubskifter, hvoraf nogle også skal findes hos de unge spilleres forældre, ogsom derfor også er en vigtig faktor i den samlede problemstilling.Det er vores forhåbning, at det efterfølgende materiale giver et tilfredsstillende indblik iproblemstillingen og DBU’s indsats for at opnå sin erklærede målsætning om ”det godefodboldmiljø”.Vi er naturligvis til rådighed for en såvel personlig, telefonisk eller skriftlig uddybning.
Med venlig hilsen,Dansk Boldspil-UnionAllan Hansen,formand
C.c.: Niels Nygaard, Danmarks Idræts-Forbund (DIF)
Redegørelsetil kulturminister Marianne Jelvedvedrørende ”spillerfiskeri”foranlediget afspørgsmål nummer S 738 fra folketingsmedlem Karin Nødgaard (DF) den 7. januar 2014:
1:
Definition:
Klubskifter – en fodboldspillers skifte fra én klub til en anden klub – er hyppigt og heltnaturligt forekommende i dansk fodbold.Klubskifter er derfor reguleret i DBU’s love og regler samt anbefalinger og beskrivelser forbest practicefor så vidt angår eksempelvis frekvens og alderskriterier.”Fiskeri” er derimod et populærudtryk, der bedst kan beskrives som ”tilfælde hvor enpotentielt modtagende klubs kontakt til en spiller og/eller dennes forældre medopfordring til et klubskifte bryder med DBU’s retningslinjer og regler for klubskifter”.Idet sådanne tilfælde ikke er en formaliseret del af praksis for klubskifter, findes der ikkeen formel definition på begrebet.
1.1:
Klubskifter:
En spillers skifte fra en klub til en anden klub kan uanset alder være begrundet af forholdog motiver, der er sportsligt relaterede, eller af årsager, der ligger helt udenforfodboldmæssige overvejelser og uafhængigt af såvel den afgivende som modtagende klub.Vi beskriver eksempler på disse motiver herunder
1.2:
Motiver for klubskifter:
Blandt de sportslige årsager til en ung spillers skifte fra én klub til en anden klub kan foreksempel ligge et ønske om at prøve sig af blandt nye, bedre spillere i en anden klub eller,at en anden klub kan tilbyde et bedre sportsligt udviklingsmiljø.Et klubskifte kan således skyldes et bevidst, positivt tilvalg af en anden klub, somforældrene måtte vurdere mere egnet til at dække barnets behov. I den henseendeadskiller et klubskifte i fodbold sig reelt ikke fra de tilsvarende motiver, der eksempelviskan ligge bag forældres beslutning om et barns skoleskifte. Såvel et skoleskifte som etklubskifte kan være begrundet i identiske ønsker om at sikre barnet de bedsteskole/fodboldmæssigt faglige udviklingsmuligheder med nye lærere/trænere,klassekammerater/holdkammerater i de nye omgivelser og miljø, som en nyskole/fodboldklub tilbyder.Klubskifter sker også som led i strukturelle, talentudviklingsmæssige sammenhænge underdefinerede og kontrollerede former men tidligst fra 13 års alderen, som vi beskriver iafsnittet ”klubskifter som del af talentudviklingssystemet” (afsnit 3).
De hyppigste klubskifter blandt unge spillere kan således tilskrives private og socialeårsager som for eksempel, at spilleren flytter adresse med sin familie, enskilsmissesituation med mere end én bopæl, nye skole- eller private kammeratersmedlemskab af en anden fodboldklub eller andre naturlige, familiemæssige eller socialt-og relationsbegrundede omstændigheder.
1.3:
Klubskifter er ikke identisk med ”fiskeri”:
Selv om ”fiskeri” af en spiller per automatik indbefatter et skifte fra én klub til en anden,kan en spillers skifte fra en mindre klub til en større klub af ovenstående årsager ikke perdefinition sidestilles med ”fiskeri”.Det skal også understreges, at i det danske samfund kan ”fiskeri” af en ung spiller fra énklub til en anden klub hverken reelt eller formelt ske uden spillerens forældres viden,accept og deltagelse. Forældrene spiller derfor en afgørende rolle for, hvorvidt klubskiftersker i overensstemmelse med DBU’s retningslinjer og regler.Klubbernes organiserede satsninger påscoutingmå heller ikke sidestilles med forsøg påtilknytte spillere under former, der strider imod DBU’s anbefalinger og regler.
2:
Nationale retningslinjer
DBU gennemførte i 2006 den første, nationale satsning på at skabe et optimaltudviklingsmiljø for børn og unge, som går under betegnelsen ”Holdninger & handlinger”(Bilag 1).Med få, lokale undtagelser - eksempelvis spilformer og resultatformidling - har DBU’s sekslokalunioner implementeret alle anbefalingerne i ”Holdninger & handlinger”-konceptetfor, hvordan fodbolden skal tilbydes børn og unge ude i landets mere end 1.600fodboldklubber.Her beskrives også en række forhold for kontrakter, klubskifter, fiskeri og klubsamarbejderunder overskriften ”Det gode fodboldmiljø” (Bilag 2) med henvisninger til blandt andet”DBU’s Etiske retningslinjer for klubskifter” (Bilag 3) samt Cirkulære 67 om ”beskyttelse afspillere under 15 år” (Bilag 4).Såvel retningslinjerne som cirkulæret er under konstant revidering for at dække alletænkelige forhold og for hele tiden at være up-to-date med udviklingen på områderne.
2.1:
Anbefalinger:
DBU arbejder i sit ”Holdninger & handlinger”-koncept med anbefalinger på området forklubskifter (herunder ”fiskeri”).Disse anbefalinger er således gældende for samtlige fodboldklubber i landet uanset deresgeografiske tilhørsforhold og de respektive holds indrangeringer.
DBU har tillige implementeret sanktionsmuligheder overfor de klubber, som deltager ilandsdækkende turneringer udskrevet af DBU, herunder licensklubberne (se 2.2.). DBU harderimod ingen sanktionsmuligheder overfor klubber, der udelukkende har hold iturneringer udskrevet af de seks lokalunioner.Årsagen hertil skal findes i den organisatoriske opbygning af det danske fodboldforbundmed to medlemsorganisationer, hvor den ene er Foreningen af Lokalunioner (FLU). FLUrepræsenterer samlet de seks lokalunioner (DBU Bornholm, DBU Fyn, DBU Jylland, DBUKøbenhavn, DBU Lolland-Falster og DBU Sjælland), som hver især er juridisk selvstændigeenheder.
2.2.:
Regler for licensklubber
De etiske retningslinjer, som er beskrevet ovenfor, er anbefalinger rettet mod samtligeklubber i landet.Som supplement dertil kommer specifikke regler med sanktionsmuligheder overfor deklubber (p.t. 34), der er tildelt ungdomslicens, og hvis adfærd dermed forsøges yderligerereguleret og sanktioneret gennem DBU’s klublicenssystem.Det er påstande om et større antal af disse klubbers ageren overfor spillere under 13 år fraandre klubber, som påstået er foregået i strid med DBU’s anbefalinger og regler, som harhaft dagbladet Politikens bevågenhed i deres artikelserie om emnet.Sidste sommer udvidede DBU sit klublicenssystem til også at omfatte et decideret regelsætfor klubskifter for licensklubber indenfor ungdomsfodbolden (Bilag 5) med målsætningenom at ”fremme og optimere talentudviklingsmiljøerne i klubberne og at den enkeltespillers udvikling sættes i centrum både sportsligt og civilt”.De 34 licensklubber er først og fremmest udvalgt til deltagelse i licenssystemet påbaggrund af deres definerede målsætning om og evne til at fokusere på den enkeltespillers individuelle behov og udvikling i deres talentudviklingsprogrammer. Dertil kommeren række kriterier som eksempelvis økonomi, beliggenhed, sportsligt potentiale og fysiskinfrastruktur og udviklingsmiljø.Som deltager i DBU’s klublicenssystem kan disse klubber sanktioneres for brud ogovertrædelser af de gældende regler, herunder reglerne for ”fiskeri”.Dette regelsæt for klubskifter for spillere under 18 år er dermed det mest aktuelleeksempel på reguleringen for klubskifter og dermed mod det fiskeri, som er bagsiden afmedaljen i en enhver konkurrencesport.Også denne del af licenssystemet er under konstant revision, og allerede fra dennesommer – kun ét år efter implementeringen – kommer en opstramning af reglerne foreksempelvis licensklubbers kontakt til ungdomsspillere i andre klubber med en skærpelseaf, at kontakten mellem en klub og en ønsket spiller ikke må foregå via sociale mediersamt en opstramning for informationspligten overfor spillerens nuværende klub på mindst24 timer, før der må rettes henvendelse til spilleren og dennes forældre.
2.3:
Sanktionering:
Overtrædelser af reglerne kan sanktioneres.Som for enhver anden lovgivende myndighed er sanktionering imidlertid afhængig afbevisets stilling.Desværre erfarer DBU, at klubber, der oplever forsøg på at andre klubbers kontakt til densspillere på en måde, der opfattes som et brud på DBU’s anbefalinger og regler, ikke vilindgive officielle klager eller på anden måde føre bevis for eller endda tilbagekalde derespåstande om regelbrud.DBU må i alle tilfælde konstatere kun at have modtaget to (2) formelle klager på områdetalene de seneste tre (3) år og heraf ingen siden implementeringen af ”regelsæt forklubskifter under 18 år for licensklubber” sidste sommer.Dermed har DBU ikke den fornødne dokumentation for at sanktionere. Formanden forHerreeliteungdomsgruppen, Christian Kofoed, beskriver de udfordringer, gruppen har pådette område, ligesom han kommer ind på det habilitetsspørgsmål, som har været rejst idagspressen af gruppens objektivitet i sager omhandlende de klubber, hvorfra nogle afgruppens medlemmer er rekrutteret (Bilag 6).DBU er opmærksom på det governancemæssige aspekt i placeringen afsanktionskompetencen i Herreeliteungdomsgruppen. I mangel afsanktioneringsmuligheder indtil sommeren 2013, hvor licenssystemet blev implementeret,har DBU’s bestyrelse imidlertid prioriteret og har den fornødne tillid til, at gruppensmedlemmer med deres unikke indsigt i fagområdet og miljøet er de mest kvalificerede tilat forholde sig til at dømme i spørgsmål og konkrete påstande og eventuelle klager om”fiskeri”.
3:
Klubskifter en del af talentudviklingen
Den mest effektive foranstaltning til at komme fiskeri til livs ville være et forbud mod elleryderligere restriktive regler i begrænsningen af mulighederne for at børn kan skiftefodboldklub.En sådan rigid løsning vil ikke alene være i strid med dansk lovgivning om foreningsfrihed,men vil indeholde et element af stavnsbinding af børn til deres første fodboldklub ogdermed repræsentere en begrænsning af forældres og børns ønsker og behov for at kunneforetage fleksible og fornuftige klubskifter.Fra DBU’s side vil sådanne regler samtidig stride imod fodboldforbundets tankesæt ogideologi om fodbolden som en inspirerende og motiverende aktivitet.Fodbold er også en konkurrencesport. I den sammenhæng er dansk fodbold kommet tilden konklusion – og beslutning – at godt 1.700 klubber simpelthen ikke kan tilbyde derigtige rammer for det elitemiljø, som en optimal talentudvikling også kræver. Det kan 170klubber heller ikke. Det kan derimod omkring de 34 klubber, som DBU i øjeblikket harfordelt på forskellige ungdomslicensordninger.
Derfor er klubskifter mellem klubber udenfor licenssystemet helt naturligt, ligesomklubskifter fra klubber udenfor licensordningen til licensklubber er nødvendigt italentudviklingsprocessen. På ét eller andet tidspunkt i den unge spillers karriere. Ogunder én eller anden kontrolleret form.Disse forhold har DBU siden sidste sommer beskrevet i ”regelsæt for klubskifter under 18år for licensklubber”, som er et Bilag 2 til Klublicensmanualen (Bilag 5) og dermed etregelsæt, som DBU kan sanktionere klubber for at overtræde.Her angives det, hvornår og hvordan en klub må kontakte en spiller i en anden klub,hvordan én spiller under 13 år ikke må inviteres til prøvetræning individuelt men kunsamme med hele hans hold må inviteres til en træning, hvordan en ny spiller skal tilbydesen udviklingsplan for både hans fodboldmæssige og skolemæssige uddannelse, og hvordanforældrene altid skal tilbydes involvering i planerne. Og ikke mindst en outplacement-plantil de tilfælde, hvor spilleren ikke slår til i den modtagne på det forventede niveau.
4:
Dialog og uddannelse
Fra DBU’s side går løsningen på de påståede tilfælde af ”fiskeri” blandt de certificeredeklubber imidlertid ikke kun gennem restriktioner og sanktioner.Internt i DBU foregår der løbende på såvel det fodboldpolitiske niveau – med reference tilsåvel breddeudvalget som professionelt udvalg - som på det praktiske og administrativeplan et tværfagligt samarbejde mellem de to aktivitetsområder, bredde og elite, for atvidensdele og erfaringsudveksle på områderne talentudvikling, klubskifter og fiskeri.I forhold til licensklubberne satser DBU i endnu højere grad på oplysning og konstruktivdialog for at få belyst emnet. Senest gennemførte DBU et diskussionsmøde med dekøbenhavnske og sjællandske klubber den 16. december 2013 med netop temaet fiskerisom eneste punkt på dagsordenen.På de to årlige, obligatoriske møder med de talentansvarlige drøftes tillige temaer, derunderstøtter den hensigtsmæssige udvikling. Temaet på det kommende møde vileksempelvis være ”talentidentifikation” og ”scouting”, hvor deltagerne efter oplæg fra enungdomslandsholdstræner og klubtalenttræner vil indgå i gruppearbejde, hvor detalentansvarlige skal foreslå løsningsmodeller til disse problemstillinger.Målsætningen med temaet er at forsøge at opkvalificere klubbernes evner og redskaber tilat udpege de helt rigtige talenter og dermed minimere licensklubbernes kontakt til oghvervning af spillere, som ikke udvikler sig i den forventede retning. Dermed søger DBUogså at udvide klubbernes incitamenter for at overholde anbefalingerne og reglerne frarent moralske og juridiske til også at omfatte et økonomisk rationale.
5:
Konklusion:
DBU’s udfordringer for at eliminere ”fiskeri” består således ikke i manglende beskrivelse afbest practisesi form af anbefalinger, retningslinjer og regler, erfaringsudveksling medfodboldforbundene i sammenlignelige lande eller ligeledes løbende dialog med og
undervisning af vores interessenter. Udfordringerne består i at opnå konsensus hos alleklubber og forældre.Det kontinuerlige arbejde for at sikre det optimale miljø for de yngste spillere og samtidigoptimere spillernes personlige og sportslige udviklingsmuligheder samt uddanne dansketalenter sker således i et krydsfelt af hensyn til de unge mennesker, deres forældres, deafgivende og modtagne klubbers særinteresser og en række juridiske problemstillinger.Vi tillader os afslutningsvis at henvise til det materiale, vi vedhæfter og linker til, og hvordet underbygges, at DBU’s indsats for at skabe det optimale fodboldmiljø,talentudviklingsarbejde og licenssystem bygger på et princip om altid at have børnene ogde unge mennesker i centrum.
6:
Yderligere oplysninger:
DBU:Dansk Boldspil-Union (DBU) er medlem af det internationale fodboldforbund, FIFA, deteuropæiske fodboldforbund, UEFA, og Danmarks Idræts-Forbund, DIF. DBU repræsentererover 340.000 medlemmer af mere end 1.600 fodboldklubber.DBU’s bestyrelse:DBU’s bestyrelse består af 16 medlemmer, hvoraf de syv repræsenterer breddefodboldensom valgt af DBU’s lokalunioner, fem repræsenterer eliten som valgt af divisionsklubberne,ét medlem repræsenterer særskilt kvindefodbolden, mens de øvrige tre medlemmer –formand, næstformand og kasserer - er valgt direkte af DBU’s øverst, besluttendemyndighed, Repræsentantskabet, på 145 medlemmer.Professionelt udvalg og Breddeudvalget:De to udvalg arbejder specifikt med de respektive ansvarsområder med direkte referencetil DBU’s bestyrelse.DBU’s Herreeliteungdomsgruppe:Gruppen er nedsat som fagligt kompetent styregruppe på området indenfortalentudvikling blandt drenge-spillere i aldersgruppen fra i princippet seks til 19 år.Gruppen er nedsat af og referer direkte til DBU’s bestyrelse.DBU’s lokalunioner:DBU’s organisationsmodel bygger på to medlemsorganisationer, hvoraf den ene erForeningen af Lokalunioner (FLU), som samlet repræsenterer de seks lokalunioner (DBUBornholm, DBU Fyn, DBU Jylland, DBU København, DBU Lolland-Falster og DBU Sjælland),der hver især er juridisk, selvstændige enheder. Den anden medlemsorganisation erForeningen af Divisionsklubber.Klubber, som ikke deltager i landsdækkende turneringer udskrevet af DBU, deltager iturneringer udskrevet af de seks lokalunioner. DBU har derfor ikke direktesanktionsmuligheder overfor disse.
7:
Bilag:
Find venligst vedhæftet følgende bilag:Bilag 1:Holdning & handlingerDBU præsenterede fredag den 24. februar 2006 konceptet ”Holdninger & handlinger – dennye måde at tænke og spille børne- og ungdomsfodbold”.Bilag 2:Det gode fodboldmiljøOverblik over DBU’s retningslinjer og præciseringer for at sikre det bedste fodboldmiljø forbørnene og de unge, der er gældende for alle landets fodboldklubber, og som også erintegreret i licenssystemet.Bilag 3:Etiske retningslinjer for klubskifterDBU’s anbefalinger for ”den gode procedure” og dermed de etiske retningslinjer forklubskifter indenfor børnefodbolden.Bilag 4:Beskyttelse af spillere under 15 årForbuddet mod indgåelse af kontrakter med spillere og klubbernes oplysningspligter iforbindelse med henvendelser til andre klubbers spillere er gældende for allelandsdækkende turneringer.Bilag 5:DBU’s Klublicenssystem - Manual for Ungdom, drenge 2013/14DBU har defineret et ”regelsæt for klubskifter under 18 år for licensklubber”, som fremgårsom en integreret del af klublicenssystemet.Bilag 6:Det gør DBU for at forhindre fiskeriFormanden for DBU’s Herreelite-ungdomsgruppe, bestyrelsesmedlem Christian Kofoed,beskriver DBU’s begrænsninger og indsats mod fiskeri af unge spillere.
