Kulturudvalget 2013-14
KUU Alm.del Bilag 70
Offentligt
Beskyttede sten- & jorddiger – beskyttelse eller begravelse?
Danmark Naturfredningsforenings fremmøde for Folketingets Kulturudvalg, onsdag den 22. januar 2014Lovgivningsmæssig baggrund og omfangBeskyttede sten- & jorddiger blev fra 2004 overflyttet fra den tidligere naturbeskyttelseslov tilmuseumsloven. En simpel ændring. Men blandt andet en ændring, der siden har gjort digernes vegetationog dyreliv retsløst. Kulturstyrelsen reagerer således ikke på en fuldstændig fjernelse af stynede pile elleranden værdifuld vegetation, selv om den i sig selv er ligeså gammel, som digerne de altid har vokset på. Deter et hul i loven i dag. Og der er allerede forsvundet væsentlige værdier.Værre er det, at Kulturstyrelsen har haft meget svært ved overhovedet at håndhæve området beskyttedesten- & jorddiger. DN kender til sager fra 2008, som endnu ikke er blevet lovliggjorte hverken retslig ellerfysisk (hhv. dispensation eller påbud om reetablering). Derfor er det heller ikke overraskende, at omfangetaf nedlæggelser og overpløjninger af gamle udskiftningsdiger er alarmerende højt. Med til at danne indtrykaf retsløse tilstande er en uendelig langsommelig sagsbehandling, der tilsyneladende helt overser atmyndighedspassivitet kan indtræder efter 3-5 år i beslægtede natursager.DN har med hjælp fra en række frivillige gennemgået en del afgrænsede områder af Danmark. Da digerne –typisk udskiftningsdiger fra stavnsbåndets ophævelse – ikke er jævnt repræsenteret i landet, har østlige ogsydøstlige egne været overrepræsenteret. Men det er samtidig her, man finder de mest velbevarede digermed stynede piletræer, der tidligere leverede indhegningsmateriale. Ud fra det frivillige arbejde kan DNfastslå, at der allerede er fjernet flere hundrede km dige, som burde være beskyttet, og håndhævet hvis deblev nedlagt. Det sker stort set ikke idag.
Forslag til løsninger (DN’s prioritering)1) beskyttelsen af digerne biologiske værdier sikres på linje med de arkæologiske, som de er enintegreret del af. Dette kunne ske ved helt at overføre området til landets kommuner, der i forvejensidder med dispensationer til små gennembrud af diger og hele § 3 beskyttelsen. Det ville faldenaturligt for landets kommuner at håndhæve fjernelser af diger på linje med fjernelser af beskyttetnatur.2) der må strammes op overfor det enorme efterslæb af overtrædelsessager, som Kulturstyrelsen harliggende – og har haft liggende i flere år. En løsning kunne være en særlig pulje i stil med den, dertyggede sig gennem de mange landbrugssager i Natur- & Miljøklagenævnet og kommunerne. Enanden løsning ville være strømlining af arbejdsgangene omkring lovliggørelser. Naturen oglandskabet er ikke tjent med arkivale udgravninger. Her tjener luftfotos fint formålet.3) Begrebet erstatningsdige bør indføres på linje med begrebet erstatningsnatur. Da landskabetshistoriefortælling ikke bør sløres unødigt, bør erstatningsdiger kunne indgå i en fysisklovliggørelsessag som ekstra straf i grove sager, hvor en lodsejer fra en side af har nedlagt diger påsin ejendom. Ofte vil gamle målebordskort angive historisk korrekte placeringer af fjernede diger.
Hvorfor er digerne overhovedet vigtige?De beskyttede sten- og jorddiger har siden vikingetiden angivet markante grænsedragninger. Imiddelalderen angav de desuden kirke og klostres jord. Det er tænkeligt at de i en lang periode af voreshistorie har været eneste nogenlunde sikre frahegning af de fællesgræssende og fritgående husdyr. I dag erdisse problemstillinger støvede, og digerne har derfor i årtier reelt været uden tungtvejendelandbrugsmæssig værdi.De stynede piletræer rummer ofte ugler og gravænder, og digernes hulrum og solbeskinnede sider giver livtil markfirben og birkemus (EU habitatdirektiv bilag IV) og en stribe skovbundsplanter. På stendigernevokser sjældne laver og mosser, der har udnyttet de stabile forhold igennem flere hundrede år.Men vigtigst er måske digernes funktion som infrastruktur for den vilde fauna. For mange padder ogkrybdyr er de linjeformede strukturer trygge mellemstationer fra område A til B. For mange brud på dennekontinuitet kan være fatale. Eksempelvis ætser kunstgødning sig fast på padders fugtige hud, og paddernedør af en simpel ”markvandring”. Mange fugle, ynglende og trækkende, benytter ligeledes digerne som målfor deres færden.I et landskab med stadig mere intensiv landbrugsproduktion og fortsat byudvikling er der behov for at sikredet kit, der holder vores øvrige naturområder sammen – uanset om ressortområdet er hos den ene ellerden anden myndighed.
