KUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 65: Henvendelse af 7/1-14 fra professor Preben Melander om invitation og program til deres åbningsmøde den 5/2-14 for kunst- og kulturinitiativet SACRE

Udarbejdet af Tonny Aagaard Olesen, Tore Kristensen, Eva Parum, Malene Trock Hempler,Cecilie Waagner Falkenstrøm, Flemming Olsen, Inger Halleløv, Jens Skou Olsen, HelleLaustsen, Christian Have ogPreben MelanderSACRE står for Society, Art, Culture, Risk, EmancipationProgrammet er organiseret som et tværfagligt, tværinstitutionelt og tværkulturelt netværk,der involverer alle produktionsformer (teater, billedkunst etc.) og interessegrupper inden forkunst- og kulturfeltet. Programmet har et praktisk samarbejde med Kulturens Analyseinstitutog Tænketank på CBS.Programmet har værtsadresse på Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse (CVL) på CBS.Programkoordinator er professor og centerdirektør Preben Melander.”A true artist is not one who is inspired, but onewho inspires others”Salvador DaliKontakt:[email protected]www.cvl.dkAdresse: Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse (CVL)Solbjerg Plads 3, Blok B., 3. sal

Mission og manifestSACRE er et uafhængigt forskningsprogram, hvis formål er at undersøge og udviklesamfundets skabende udfoldelse gennem de musiske livsformer samt synliggøre betydningenaf kunst og kulturliv til inspiration for fremtidens fællesskab. SACRE vil ved hjælp afvidenskabelse, kritisk forskning, debatskabelse og offentlige events skabe modvægt til detglobale konkurrence- og markedssamfunds nyttesyn og ensretning af menneskelivets vilkårog samfundets udfoldelse.Samfund opstår, når mennesker agerer sammen til fælles bedste. Kultur opstår, nårmennesker producerer noget sammen, som de oplever som værdifuldt. Kunst skabes, når detmenneskeskabte overskrider sig selv, sprænger sine rammer, udvider fællesskabetsmulighedsrum. Det er i denne skabelsesproces vigtigt at kunst, kultur og videndannelse gårhånd-i-hånd. Derfor skal kunst og forskning opsøge ”risk”, dvs. udfordre det grænseløse,virtuelle og uforudsigelige, og mobilisere ”emancipation”, dvs. frigørelse for fortidensureflekterede bindinger. Man kan sige, at kunst og forskning har nogle fælles iboende værdieri den kompromisløse udforskning og erkendelse af fremtidens uforudsigelige rum, somsamfundets identitet og menneskers relationer og dannelse skal gøre det muligt for alle atforholde sig til og udfolde sig i.Forskellige værdikriterier forsamspilletEksistens, dvs. en hændelseaf umiddelbar personligbetydning i den blottetilværelseFormidling, dvs. kunstens evne til atEvidens, dvs. denskabe intensitet og opmærksomhedanalyserbare synlige effektom sit budskab ud fra et almentud fra udvalgte, objektive ognormbaseret nyttesynmålbare værdikriterierForståelse, dvs. kunstens optagelse og Essens, dvs. at opsøge ogsociale effekt for samfundetsmobilisere hændelsers indrekulturelle dannelse, meningsskabelse mening og sande væsen i denog stabilitetbagvedliggende sociale kerneFordybelse, dvs. kunstens særligeEminens, dvs. at jagte detevne til at pirre, forføre, formere ogsublime, ideelle, ambitiøse,affektere menneskers følelser,fremragende, uopnåelige,livsindhold, identitetuendeligeForstyrrelse, dvs. kunstens evne tilEmergens, dvs. at frigøregennem kaos og improvisation atmenneskers begær og åbnefrisætte menneskers intuition ogfor skjulte magiskekreative udfoldelse og mobilisere det mulighedsrum dér, hvor deuforudsigelige rum for transformation opstår umiddelbart, virtueltog på kanten af det umuligeKriterier for studier af kunst og kultur ud fra forskellige samfundsperspektiver(Kilde: Inspireret af strategien for Bergen-festivalen 2013)Forskellige syn på samspillet kunst,kultur og samfundFornøjelse, dvs. den umiddelbaresubjektive oplevelse og erkendelse afkunstens værdi

SACRE vil lægge hovedvægten af sin forskning på de tre nederste niveauer i modellen, dvs. 3,4. og 5. grad.Samtidigt udsættes kunstproduktion og kulturformidling også for politisk styring, som kanudfordre, påvirke og begrænse dens værdi, magi og frie udfoldelse. Især i krisetider udgørkunst og kultur livsnødvendige drivkræfter for samfundets udvikling.Kunst kan skabe nye rum for mennesker, refleksion og transformation, som kan mobiliseresociale kræfter til inspiration uden for kunstens eget udfoldelsesrum.Det er også i konfrontationen mellem politik og kultur, at kunsten får sin særlige mission,fordi den ofte vil trives bedst i modvind.Kunst og kultur kan stimulere, udfordre og mobilisere på særlig vis. Og denne udfoldelse erdet vigtigt at fastholde og styrke. Tænk på Guldalderen i 1800-tallet, hvor kunst, videnskab ogåndsliv blomstrede trods ydre trusler og økonomiske tab. Også i dag er der mulighed for atmobilisere en kulturel samfundsudvikling, hvor kunst og åndsliv i langt højere grad kan væremedkonstituerende for samfundets fornyelse. Vi ved blot ikke, hvordan vilkårene for dennetransformation kan se ud i det 21. århundrede. Det største problem i det institutionaliseredesamfund er, at den politiske styring er stabil og forudsigelig og risikerer at gøre kunstenmagelig og sig-selv-nok.Derfor vil vi gennem SACRE undersøge, opsøge, problematisere og udfordre grænsefladernemellem kunst, kulturliv, kunstverdenen, kundskabsproduktion, kulturformidling og betydningaf de nye og gamle samspilsformer og medier. Alt sammen skal perspektiveres ud frasamfundets sociale og menneskelige værdier og fornyelse.Et vigtigt aspekt er her, at kunst i sig selv ikke er socialt skabt eller demokratisk i sinudfoldelse. Kunst og kultur skal mobiliseres og giver rum, men kan hverken styres ellerreguleres gennem politik, instrumenter og medier. Lederskab på dette felt indebærer derforsærlige sociale kompetencer og samskabende former med fokus på menneskers væren oglivsverden. Samfundets debat indrettes på at kunne italesætte og synliggøre ressourcer,rammer og rum for udfoldelse af kunst, kultur og kulturpolitik, som mennesker og samfundkan udfylde og udfolde. Kunst, kultur og forskning kan på denne måde realisere en fælleskulturel mission. Gennem samspil af kunst og forskning i gensidig anerkendelse af og respektfor de to praksisfelters unikke kultur mobiliseres kulturel og social kapital, som er afgørendefor menneskers virkelighedsforståelse og dannelse og samfundets udvikling ogværdiskabelse. Programmet skal på kommunikativ og kritisk konstruktiv vis udvikle nyeperspektiver og muligheder for dette samspil.Denne mission kan efter programmets tilgang ikke realiseres alene gennem objektiv analyseog debat omkring kunstens og kulturens eksisterende institutionelle vilkår og derforherskende strukturelle betingelser for borgernes adfærd. Programmet satser på at opsøgealternative perspektiver gennem dybdegående forskning af kunstens grundlæggende socialedrivkræfter og etiske og æstetiske værdier og sprog. Denne forskning vil have både ethistorisk som et konstruktivistisk fremtidsperspektiv.

Aktiviteter, samspil og aktørerSACRE er et mangfoldigt forskningsprogram og har form af et samspil mellem toindsatsområder.1. Kritisk forskning tæt på kunst og kulturlivet og dets praksisser:-Ph.d-projekter og seniorforskningsprojekter mm.Denne skabelse af viden skal formidles i hensigtsmæssige former gennem forskelligemedier; de skal være med til at sætte dagsordener, belyse problemstillinger, fungeresom input til fonde, politikere og andre beslutningstagere – i det omfang det måttevære relevant for dem.2. Forum for udadvendte aktiviteter:- Debatskabende initiativer så som symposier, konferencer, festivaller ogdebatmøder.- Folkelig oplysning og idéudveksling, f.eks. via højskoler, sociale medier etc.- Et kritisk kulturpolitisk netværk, som skal virke som motor for programmetsforskning.SACREs mange tiltag og fremdrift holdes sammen af en tværfaglig og tværinstitutionelforskergruppe, med Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse(CVL) som mødested.SACREs daglige arbejde drives via projekter og et sekretariat på CVL, der sikrer enprofessionel fremdrift og mobiliserer aktiviteter, samspil og forskning på et højtkvalitetsmæssigt niveau.SACRE er et åbent forskningsprogram, der bygger på tæt samarbejde mellem relevanteuniversiteter, kulturelle organisationer, relevante forsknings- og videnscentre, både nationaltog internationalt i Europa. Ønsket er at inddrage forskere, kunstnere, samfundskritikere,praktikere, meningsdannere og medier i en fælles videndannelses og –formidlingsproces medhenblik på at producere nye erkendelser, bred debat og folkelig involvering.Til SACRE er knyttet et Akademi af kulturpersonligheder og ledere, der både fungerer somkvalitetssikrende kritikere og udadtil tegner og synliggør programmets faglige seriøsitet,originalitet samt politiske uafhængighed (armslængdeprincippet).SACRE er dertil forbundet med og forankret i et åbent, mangfoldigt og politisk uafhængigtfrivilligt Netværk af Ildsjæle, hvis samvær og samarbejde udgør drivkraften for SACRE’s frieforskning, debat og realisering. SACRE vil her inddrage højskolerne og andre demokratiskevidenformidlingsinstitutioner. SACRE vil påtage sig en synlig formidlingsrolle i forhold tillokalsamfundet, og der hvor mennesker mødes og skaber værdifulde relationer. SACRE vilarbejde på at bygge ro mellem samfundets sektorer (offentlig/privat,professionelle/amatører, staten/civilsamfundet).

En oversigt over SACRE’s aktiviteter og deres finansieringEksempler på forskningens temaerSACRE tager afsæt i den problematik, at kunst og kulturliv er kommet under politisk pres ioffentligheden og har behov for nye samspilsformer og medier for at retfærdiggøre sig. Detterejser en lang række tematikker:-Hvordan kan samfundet håndtere forholdet og dilemmaet mellem kunstensretfærdiggørelse og frihed?-Hvordan kan kunst og kulturliv anskues ud fra flere samfundsskabende perspektiver?-I hvilken grad kan vi i det 21. århundredes postindustrielle samfund genskabe det 19.århundredes samfundsskabelse, ”jf. Guldalderen”, blot med nye mulighedsbetingelser?-Hvad er kunstens og kulturens rolle og ansvar i et globalt postindustrielt ogselvskabende oplevelsessamfund?-Hvorledes styrkes kunstens forandringskraft og talentudvikling i et knapheds- ogvelfærdssamfund?5

Hvorledes skabes betingelserne for kvalificeret offentlig formidling af kunst ogkulturliv?Hvordan kan vi udfordre mediernes rolle, opgaver og sociale ansvar?Hvordan kvalificeres betingelserne for kulturpolitisk debat i medierne?Hvorledes kan kunstens nødvendighed, kunstens utilstrækkelighed, og kunstensselvtilstrækkelighed udfoldes side om side?Hvordan kan kunst og kultur udvikle og transformere sociale sammenhænge, f.eks. icivilsamfundet, lokalsamfundene, erhvervslivet etc.?Hvordan kan vi udfordre og genopdage kunstens og kulturens bæredygtighed og socialeansvarlighed?Hvordan kan vi socialt og kulturelt håndtere grænserne og spændingsfeltet mellemindividualisme og fællesskab?Kan lederskab og kunstskabelse i grænselandet mellem kulturlivet og civilsamfundetudfoldes under nye og alternative former?Hvordan skal vi håndtere kompleksiteten og de oplevede dilemmaer i mødet mellemøkonomi, menneskeliv, kunst og kultur?Hvorvidt og hvordan skal vi kulturpolitisk udfordre samfundets kulturvaner ogkunstforbrug?Hvordan kan vi styrke forholdet mellem erhvervsliv og kunst og kulturliv gennem nyesamspilsformer, der ikke alene er kommercielt begrundede?

Åbne debatter i et uafhængigt og kritisk kulturpolitisk netværk:-DebatterEksempelvis:a) Fra tanke til handling – kulturpolitikere tages på ordet. Gentages efter aftalt periode,hvor der følges op i forhold til politiske initiativer, ideer og lovforslag.b) Kultur i udkanten. Kunst og kultur i landudvikling. Land-by-samarbejder.Folkelig idéudveksling og debat:-1)2)3)4)5)6)Gå hjem møder med foredrag og paneldebatter, eksempler:Økonomiske nytterationaler og kunstens oprør med henblik på opgør.Debatmøder mellem kunstneriske ledere og meningsdannere fra forskelligekunstområder. Kan kunsten skabe en fælles front, der kan sætte en ny kulturpolitiskdagsorden?Byd ind. Kunstanmeldere anmelder kunstneriske lederes fremtidige muligheder ogdrømme.Forskningsdyst. En debat om værdien af kvantitative målinger set i forhold til fortællingom det, der ikke kan måles?Hvem har magten over kulturpolitikken? Skal kulturpolitikken dikteres af staten ogFinansministeriets økonomiske logik? Eller kan vi skabe alternative rammer og normerfor samfundets kulturpolitiske udfoldelse?Kronikker, debatindlæg

Høring omkring SACREEn af de første aktiviteter i programmet bliver at gennemføre en høring med deltagelse af ca.50 udvalgte meningsdannere, der har en central rolle i den danske kunst- og kultursektor. Detkan være som teaterledere, konservatorie- og akademiledere, instruktører, forfattere,bildende kunstnere, kritikere, anmeldere, politikere etc.Vi opfordrer disse aktører til at formulere et kort svar på 5-10 sider en række stilledespørgsmål (se bilag 1). Udover listen af spørgsmål får respondenterne tilsendt beskrivelse afSACRE-programmets idégrundlag og konkrete forskningsprojekter.Høringsspørgsmålene vil omfatte en lang række emner, centreret omkring betydningen afkunst og kultur, i forhold til samfundets sociale udfoldelse, kunstnerisk originalitet, stemningog kunstens stemme i det offentlige rum, samt kunstens ansvar og frihed, i forhold til ydrestigende krav om retfærdiggørelse i et nytteperspektiv.Konkrete projekter i forskningsprogrammet:Forskningsdelen i programmet vil bestå af en række sammenhængende delprojekter på ethøjt internationalt niveau. Vi er i gang med at formulere indholdet og formen af disseprojekter. Herunder nævnes de 10 første projekter, som er ved at tage form:

1. Kunstens kraft. De danske æstetikkers historieSeniorforskningsprojekt ved Tonny Aagaard Olesen (cand. Mag. Fra Aalborg Universitet, Ph.d.fra Københavns Universitet, realkommentator/redaktør/seniorforsker ved SørenKierkegaard Forskningscenteret 1996-2012)Det er projektets ambition at udarbejde en videnskabelig og læseværdig fremstilling afæstetikkens historie i Danmark. Æstetikken er den disciplin, hvori kunsten har fundet sinprincipielle beskrivelse, herunder sin begrundelse og legitimitet. Den opstår i 1700-tallet,hvor europæiske strømninger får fodfæste i Danmark og afsætter en dansk tradition for mereeller mindre original æstetisk tænkning. Denne særlige dannelsestradition, der kulminerer i1800-tallet, sprænges og genrejses i 1900-tallet, får oparbejdet en mangfoldig indsigt ikunstens væsen og væremåde. En indsigt, som skønnes værdifuld i kvalifikationen af vor tidsdebat om kunst og kultur. Med specifikt fokus på den danske æstetikhistorie åbnes op for entiltrængt, mere udtømmende og konkret undersøgelse.Overordnet er det projektets hensigt at besvare det spørgsmål: Hvori består kunstens kraft?Eller med andre ord: Hvordan har den danske æstetik gennem tiden betragtet kunstensegenart og nytteværdi? Hvordan anskues kunstens rolle i samfundet? Hvad gavner kunsten?Sideløbende med dette tematiske fokus er det endvidere ambitionen at besvare spørgsmålsom: Hvordan og i hvilket miljø opstår æstetikken som disciplin i Danmark? Hvad er densindhold og formål? Hvilke kunstarter knyttes der an til? Hvordan udvikler æstetikken sig somdisciplin og tradition? Hvem er kunstfilosofiens forskere og formidlere? Hvilke er vorlitteraturs hovedværker i den principielle æstetik? Hvad indeholder disse værker? Hvorfrahentes inspirationen internationalt og hvor selvstændigt gøres det? Hvordan relateres denkonkrete æstetik til samtidens kunst? Hvor stor en udbredelse får den særegne æstetik?Hvem er tilhørerne? Hvori har den æstetiske tænkning sin værdi? Kan disse værdier gøresgældende i dag? I forhold til en bedre forståelse af kunst, samfund og personlig udvikling.Den historiske strækning kan inddeles i fem tidsperioder, der hvert især danner rammen omet bestemt undersøgelsesområde, hvis grad af originalt materiale og forskningsmæssigopdyrkning kalder på en tilpasset metode og opmærksomhed. Skønt der således vil blive taleom fem varierede undersøgelser, gælder det dog gennemgående, at der vil blive lagt vægt påat opsamle hele den kunstfilosofiske litteratur i den danske tradition, ligesom hovedværkernei denne tradition vil blive behandlet udførligt og dybtgående. Trods det danskegenstandsfokus vil værkerne gennemgående indordnes i et internationalt perspektiv. De 5tidsperioder er følgende:Den danske oplysnings æstetik (1750-1800): I perioden fremstilles kunstinstitutionensopkomst i Danmark, kunstens frisættelse i en borgerlig offentlighed, de store bestræbelser påat polere sproget og forbedre smagen, samt dannelsen af disciplinen æstetik. Der følges enåndsbevægelse fra klassicisme over modereret smagsæstetik til en ny følelsesæstetik mednavne som Jacob Baden, Johan Schlegel, Jens Hvas og Knud Lyhne Rahbek.Den danske romantiks æstetik (1800-1850): I perioden udvides og konsolideres den danskekunstinstitution, kunsten får en central rolle i enhver tænkning om videnskab, samfund ogmenneske. De mest ambitiøse forsøg på at skrive en æstetik, en kunstens filosofi, findes hos såforskellige forfattere som: Henrik Steffens, H.C. Ørsted, Adam Oehlenschläger, F.C. Sibbern,Johan Ludvig Heiberg, F.L.B. Zeuthen og Søren Kierkegaard.Den danske naturalismes æstetik (1850-1900): I denne folkestyrets første periode vender denæstetiske tradition sig fra den stærke idealisme til naturvidenskab, historieforskning ogsamfundstænkning. Her bevæger vi os fra en døende spekulativ æstetik til æstetikker medfysiologiske og samfundsdebatterende horisonter hos forfattere som Carsten Hauch, Frederik

Høedt, Ernst Bojesen, Philip Weilbach, Georg Brandes, Julius Lange, Ludvig Feilberg, AlfredLehmann, Carl Lange, A.C. Larsen, Emil Rasmussen og Claudius Wilkens.Den danske modernitets æstetik (1900-1950): I denne periode ekspandererkunstinstitutionen kraftigt og den helhedsorienterede æstetik opløser sig i specialiseredekunstvidenskaber. Dog fortsættes og uddybes den generelle æstetik i skrifter af fx VilhelmWanscher, Victor Kuhr, Billeskov Jansen, Harald Høffding og Valdemar Vedel.Vor tids danske æstetikker (1950- o. 2000): Gennem perioden opstår en stigendemangfoldighed af kunstarter og kunstneriske udtryk, ligesom en tiltagende intellektualiseringfinder sted. Der skrives som aldrig før om kunst og æstetik, begreberne udvides konstant ogerfaringer overføres på nye områder. De overordnede tendenser i perioden vil opridses, mensder vil fokuseres på mere helstøbte æstetiske teorier som fx hos Asger Jorn, K.E. Løgstrup,Søren Kjørup, Dorthe Jørgensen, Ole Thyssen, David Favrholdt, Ole Fogh Kirkeby og MortenKyndrup. Hvilke værdier frembringer kunsten? Eksistentielle, sociale, erkendelsesmæssige,religiøse, økonomiske eller blot kunstneriske?Det er projektets hensigt at tilegne sig den fornødne viden i dialog med Det kongeligeBibliotek, kunstinstitutionerne samt ekspertisen ved vore universiteter. Dette vil ske gennempersonlig udveksling, konferencer, netværk og debat på æstetikkens platforme. Der vilendvidere forsøges oprettet en ny udgaveserie med æstetiske klassikere i regi af Dansk Sprogog Litteraturselskab.2. Nyhedskriterier og journalistiske logikker - gamle og nye mediers kulturdækning i kritiskfilosofisk perspektivPh.d. projekt ved Malene Trock Hempler (cand.mag. i filosofi fra Københavns Universitet).Hovedvejleder: Sverre Raffnsøe, professor CBS. Bivejleder: Ejvind Hansen, forskningschef ijournalistisk filosofi ved Danmarks Medie og Journalisthøjskole. Rådgiver: Christian S. Nissen,medierådgiver, tidligere generaldirektør i DR og adjungeret professor på CBS.Tese: At man ved de gældende journalistiske kriterier ikke nødvendigvis får en tilstrækkeligtrummelig, nuanceret og afbalanceret dækning af vores samtid, herunder kunstnerisk ogkulturel skaben samt kulturpolitik. Derfor er en filosofisk kritisk undersøgelse nødvendig,med henblik på videreudvikling og gentænkning af de nuværende journalistiskenyhedskriterier, idealer og fortælleteknikker.Projektet indebærer en filosofisk undersøgelse, herunder begrebsanalyse, tilblivelseshistorie,filosofisk og idehistorisk kontekstering, samt gentænkning af følgende områder:- Nuværende nyhedskriterier: sensation, identifikation, konflikt, aktualitet, væsentlighed.Nyhedskriteriernes historie og udvikling. (Eksempelvis: Hvorledes er væsentlighedskriterietskonstitutionshistorie? Hvad indebærer væsentlighed – historisk og filosofisk begrebsligt?Hvorledes anvendes og opfattes væsentlighedskriteriet i praksis? Hvorledes opfattes detideelt? Hvorfor? Kan det tænkes og anvendes anderledes?) Andre, anderledes eller nye muligekriterier?- Public service. Hvilke offentligheds- og (folke-)oplysningsidealer gør sig gældende?Historiske ændringer. Herunder udfoldelse af historisk skiftende kulturbegreber. Skiftende(politiske) idealer?- Journalistiske logikker. Eksempelvis: vinkling, kildeopdeling, opfattelser af spørgsmålet og

svarets betydning, opfattelser af teori og praksis samt forholdet derimellem, videns-forståelse(videnskabsteoretiske aspekter) samt ideen om tilstræbt objektivitet - erkendelsesmæssigeaspekter.Filosofisk analyse af de journalistiske grundbøger, som anvendes på landets trejournalistuddannelser. Hvad lærer man på de journalistiske uddannelser og hvordanpraktiseres det på redaktionerne? Hvorledes er forholdet mellem selvbeskrivelser og normersamt de reelle redaktionelle praksisser? Hvordan er de reelt fungerende kriterier påredaktionerne og hvad indebærer de?Hvorledes determinerer journalistiske idealer, redskaber, logikker og kriterier dækningen(eller manglen på samme) af kulturområdet? Herunder filosofisk undersøgelse af konkretepolitiske debatter, af konkrete kultursagers dækning og af konkrete kulturpolitiske sagersdækning i public service-medierne (DR, TV2, Radio24syv og regionalprogrammer - både nyeog gamle medier). Hvilke grundkriterier ligger til grund for praksis, både eksplicitformulerede og underforståede? Hvilke idealer? Hvilke muligheder og begrænsninger sætterdet for den offentlige debat og for hvad der kan gøres gældende? Hvad kommer i betragtningsom journalistisk sag og hvilket udfoldelsesrum gives? Kunne det være anderledes? Hvilkenye mulighedsrum og udfordringer rummer de nye medier?Den filosofiske analyse vil tage afsæt i en kontinentalfilosofisk tradition og inkludere tænkeresom Platon, Søren Kierkegaard, Friedrich Nietzsche, Jean-Paul Sartre, Martin Heidegger,Hannah Arendt,Jürgen Habermas,Slavoj Žižek og Jacques Rancière.3. DET UMULIGES MULIGHED: Et fremtidsperspektiv på kunstens åndelige- ogsamfundstransformative potentialer.Ph.d.-projekt ved Cecilie Waagner Falkenstrøm (Kunstner og cand.merc. fra CBS). Mentorer:Steen Hildebrandt og Ole Fogh KirkebyKunsten befinder sig i et dilemma mellem den kunstneriske logiks pres i retning af sublimegenart og den økonomiske logiks pres i retning af markedsøkonomisk nytte. Således anseskunsten i dag som enten noget der har en iboende værdi, og dermed en naturlig berettigelse isig selv, eller som noget, der skal gøre nytte, hvorfor fokus er på markedsøkonomisk vækst(oplevelsesøkonomi mm.). Dette projekt undersøger med afsæt i et fremtidsperspektiv,hvordan begge disse optikker overser kunstens åndelige nytte og samfundstransformativepotentialer.Projektet arbejder med et transformativt kunstbegreb og studerer, hvordan kunsten kanredefinere sig selv og nytænke kunstnerisk skabelse som en drivende kraft i åndelig oplysning(enlightenment) og samfundsmæssig udvikling. Dermed trækker projektet på forskelligekunst teorier og opfattelser - fra oplysningstiden til avantgarden – som argumenterer forkunstens aktivistiske, sociale og politiske potentiale. Hvordan skabes et skift fra fokus påkunstens egenværdi og markedsøkonomisk vækst til fokus på åndelig- og samfundsmæssigudvikling? Hvordan konstrueres sammenhængen mellem kunstnerisk nyskabelse ogsamfundsmæssig udvikling? Hvordan realiseres kunstens åndelige- ogsamfundstransformative potentialer? Hvad er kunstens udfordringer i forhold til at væreåndelig- og samfundsmæssig transformator i dag?

Søgen efter det ukendte, sublime, uopnåelige og umulige har altid ligget implicit i kunstens”væsen”. Et samfund, hvor kunsten ikke spiller nogen afgørende rolle, får derfor svækket sinstræben i retning af det umulige og risikerer at reproducere det eksisterende, hvormed dethar mistet evnen til autentisk nytænkning og udvikling. Projektet er interesseret i atundersøge og kultivere det umuliges mulighed, dvs. hvordan bestræbelsen efter det sublimeskaber nye mulighedsrum på kanten af det umulige som kan transformere den åndelig- ogsamfundsmæssige udvikling. Hvordan kan vi tilnærme os det umuliges mulighed for igennemdenne intention at realisere nye potentialer for kunstnerisk, åndelig og samfundsmæssignyskabelse? Hvordan kan stræben efter det sublime og den dertilhørende bestræbelse efter atblive dygtigere, end vi er på nuværende tidspunkt, dvs. væren som en essentiel drivkraft isamfundsmæssig udvikling?Projektet er funderet i en futuristisk konstruktivistisk position og omdrejningspunktet ersåledes konstruktionen af what could be og transformative processer. Projektet trækker påelementer af reflexive analysis, new institutional theory og discursive analytical strategies oghenter samtidig inspiration hos Kant, Kierkegaard, Heidegger og Habermas. Desuden vilprojektet lade sig informere af historiske og nutidige nyskabende tanker, æstetikker ogkreative praksisser inden for kunstens eget felt. Projektet har fokus på samforskning, hvorkunst og forskning - i gensidig anerkendelse af og respekt for de to praksisfelters unikke art –sammen udforsker nye perspektiver for kunstens åndelige- og samfundstransformativepotentialer.Projektets empiriske materiale udgøres af interviews, samskabende undersøgelser ogerkendelsespraksisser med det kunstneriske felt. Projektet beskæftiger sig med denprofessionelle kunst med særligt fokus på artistic mavericks, og hvordan disse aktører kan re-aktualisere sig selv som ånds- og samfundstransformatorer i fremtidens kunstneriskevirkelighed.4. Kulturinstitutioner som transformerer brugernes samfundssynPh.d.-projektet gennemføres af M.A. Applied Cultural Analysis Hanna Lind. Dets fagligegrundlag er baseret på studier af brugererfaringer omkring kunst- og kulturproduktioner påInstitut for Afsætning på CBS med professor Tore Kristensen som fagansvarlig.Projektet skal i samarbejde med en række kulturinstitutioner udvikle udviklings- ogevalueringsmetoder til brug for studier af kulturel produktions påvirkning af brugernespolitiske holdninger, samfundssyn og sociale adfærd.I et prototype projekt har en forskergruppe studeret publikums politiske holdninger ogopfattelser af den politiske styring før og efter TV-serien Borgen. Studiet viste en markantændring af seerpanelets politiske præferencer og syn på det politiske systems troværdighed.Dette projekt blev gennemført i et samspil med dramachef Ingolf Gabold.Det er tanken at udvikle studiemetoden til en fleksibel evalueringsmodel, som over et brederefelt kan påvise nye samspilsrelationer mellem kunstneriske satsninger og publikums ændredemeningsdannelse, samfundssyn og sociale adfærd.5. Dansk design som formidler af kulturværdier og social identitet i en globalkonkurrenceverden

Seniorforskningsprojekt ved Eva Parum, der er ph.d. og forskningsleder i strategisk ledelse ogkommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.Projektet handler om at udvikle og forny brugen af ikonet ”Danish Design”, som over mangeår har været støttet af Kulturministeriet og Erhvervsministeriet som et internationalt fastlåstdansk brand. Projektet har til formål at knytte Danish Design op på et bredere globaltsamfundsimage, der knytter dansk produktion og service sammen med de danske samfunds-og organisationsværdier, de iboende kulturelle og sociale frihedsidealer og særegne socialekompetencer. Projektets særlige danske identitet skal kunne tydeliggøres i erhvervslivetsproduktpolitik, f.eks. i form af markante designprojekter, den aktive erhvervspolitik, degennemførte kulturfremstød, internationale kunstudstillinger, turistpolitiske tiltag etc. Altsammen med henblik på at synliggøre og samproducere de danske erhvervspotentialer ogkulturværdier under ét på tværs af grænser, brancher og institutioner.6. Kulturplanlægning i byens rum, som understøtter borgernes lyst til deltagelse og dermedskaber sammenhængskraft på nye måder.Ph.d. projekt ved Børne- og Kulturdirektør Flemming Olsen, formand for Børne- ogKulturchefforeningen. (Master i Public Policy og Master i Kulturplanlægning fra RoskildeUniversitet). Hovedvejleder Christa Breum Amhøj, ph.d. og lektor på CBS, sidevejleder JohnPløger, ph.d. og lektor, Kristiansand Universitet, tidligere Roskilde Universitet.Projektet undersøger muligheder for at skabe højere grad af sammenhængskraft mellemborgere med forskellige kulturelle, etniske og socio- økonomiske baggrunde ved at skabebyrum og begivenheder heri, der inviterer til deltagelse. Projektet fokuserer specifikt på,hvordan kunsten kan forløse disse deltagelsesprocesser.Det teoretiske ståsted hentes i Deleuzes forskning om lyst og begær. Begæret fremtræder hosDeleuze som tilblivelse overfor væren. Begæret er dermed selve livskraften. Følgesspontanitetens strømme, frisættes, ifølge Deleuze, det enkelte menneske, og kan derved tagemagten over eget liv. Når dette sker gennem kunsten og kulturel aktivitet, kalder jeg det forkulturel empowerment.Legen antages at være et væsentligt element i disse processer. Huizinga beskriver legen somen konstant vekselvirkning mellem leg og alvor. Legen drives af lysten, og i legen er manfælles om at skabe, forme og udvikle en vision eller et projekt.Nogle byrum inviterer til fællesskab og leg, andre gør det ikke. Deleuze og Guattari beskriver ideres forskning to rumtyper. Det stribede rum er et struktureret og ordnet rum, reguleret aflove, forordninger og normer. Sådan beskrives rum næsten altid i byplanlægning. Det glatterum, derimod er det ikke-regulerede rum. Det er et rum, der er afprøvende og undersøgende.Det er her, der sker tilblivelse, og relationer bliver virkelige. Hvordan kan vi i byplanlægning,hvis vi tilfører det kunstneriske og kulturelle perspektiv, gøre stribede rum glatte og dermedskabe deltagelse og kulturel empowerment.Projektet vil empirisk undersøge såvel danske som internationale byrum og vil reflektere destrategiske og organisatoriske udfordringer, som en kulturplanlægningsproces rummer, nårplanlægningen sker med afsæt i borgernes leg, begær og deltagelse.

7. Kunst- og kultur som formidler og løftestang for organisatorisk kreativitet og innovationPh.D.-projekt ved Inger Margrete Halleløv (Master i Management Development fra CBS, HD(O) fra Syddansk Universitet, bibliotekar DB fra Danmarks Biblioteksskole.) Hovedvejleder:Christa Breum Amhøj, CBS. Sidevejleder: Robert Klemmensen, Professor, SyddanskUniversitet.Projektet indebærer undersøgelse af organisations- og organiseringsformer, der aktivtarbejder med det kreative, kunstneriske og kulturelle - som felt og som metode. Kankreativitet og kunst frisætte og derved generere mod til at handle på nye, skabende måderindenfor et organisatorisk regi? Kan vi med fordel og systematik inddrage disse mereeksperimentelle tilgange i andre organisationsformer og arbejdsfelter? Kan kreative metoderog kunstneriske tilgange være med til at sikre social udvikling og skabe fremtidens velfærd?Projektet vil blandt andet bestå af eksperimentarier og laboratorier, samt af empiriske studieri udvalgte organisationer (danseteatret Kompagniet Ingrid Kristensen & Co., den svenskevirksomhed Abjekta ordkroppsord samt Musikhøjskolen Frederiksberg).Hvordan kan kunstneriske og kreative metoder skabe mening for organisationer ogmennesker i en kompleks og uforudsigelig verden?8. Kompetenceudvikling og dannelse gennem oplevelse, mobilisering og spredning afkunstneriske og kulturelle værdier hos borgernePh.d.-projektet er endnu ikke knyttet til en person eller forskergruppe, men initieres af entværinstitutionel forskergruppe omkring pædagogisk udvikling mellem DPU/AaU/CBS.Projektet tager afsæt i nyere ideer omkring samspillet mellem publikum og kunst- ogkulturinstitutionernes mediering og oversættelse af kunst og kulturværdier gennem events,eksponering og aktiviteter etc.Projektet vil empirisk følge og forstå den sociale inddragelse og affekt af medieringen gennemstudier af forskellige produktionsformers betydning, som bygger på deltagernes involvering,medoplevelse, erkendelse, dannelse og sociale udsyn. Projektet skal skabe ny viden omforskellige kulturproduktioners design, public service værdi, den umiddelbare og vedvarendeoplevelsesværdi set over tid, produktionens kommunikative indpakning og forløb etc. Someksempler på caseforløb kan nævnes danske museers særlige samspil med skoler medhenblik på at udvikle elevernes almene dannelse, samfundsforståelse, sociale identitet,historiske udsyn, æstetiske sans, lyst til fordybelse etc.9. Museale læringsplatforme – Nye perspektiver på museumsformidling og -ledelsePh.d.-projekt ved Helle Laustsen, Cand. mag. i Moderne kultur og kulturformidling,Københavns Universitet.Vejleder: Christa Breum Amhøj, CVL/CBSMuseumsledelse (herunder ledelse af formidling og læring) bliver i disse år udfordret iforhold til en stram økonomi og et øget behov for at opdyrke og række ud og inkludere nyemålgrupper. Disse udfordringer skaber et øget styringspres og stiller krav til de museale

ledere om at gentænke, hvad ledelse og ledelsesopgaven egentlig er og kan være. Når simplestyringsmodeller bruges på komplekse problemstillinger, skaber det ofte ”wicked problems”og fastkørte ledelsesspor, der frem for at forene ressourcer og kompetencer adskiller ogskaber konflikter og fagkampe. Dette projekt sætter sig for at udvikle en metode – man kunnekalde det en transformativ styringsteknologi - til transformativ ledelse. Udgangspunktet er atundersøge, udvikle og teste, hvordan en læringsplatform, der tager afsæt i museale genstande,æstetik, performance mm, kan transformere de museale lederes, udviklingsansvarliges ogfagfolks relationer til hinanden og til kerneopgaven, således at der konstant arbejdes på atbygge bro og forbindelseslinjer. Udgangspunktet er, at kunst og museale genstande – ogformidling af disse - har en transformativ kraft, der også kan bruges strategisk til at skabefremtidens responderende museum og lederskab. Hovedkernen i projektet er densamskabende læringsplatform, ex. et laboratorium.Projektet skal indkredse relevante museale ledelsesproblematikker, og hvad der kanunderstøtte, at den viden, som læringsplatformen skaber om transformativ ledelse, forankresi de lokale museale organisationer.Projektet tager afsæt i forskellige teorier om innovationsledelse, f.eks. C.O. Scharmers U-teori,B. Massumis kunst- og innovationsfilosofi, D. Hjorts teori om entrepreneurship, Søren Friis’relationelle lederskabelse, C. Amhøjs eksperimentariums indenfor kunst- og kulturteori søgerinspiration hos Walter Benjamin, postmodernisten Jean Baudrillard, Henri Le Fevre, Merleau -Ponty samt Jacques Ranqieres teori om forholdet mellem kunst og politik.Projektet bygger metodemæssigt på kvalitative interviews med ledere, politikere,museumsudviklere, unge, borgere om deres forhold til museumsbrug, brugere ogmuseumsledelse.Projektet skriver sig ind i tidligere forskning. På museumsområdet er der både nationalt oginternationalt lærings- og formidlingsprojekter, der forsøger at gentænke relationen tilborgeren: Outreach, Medborgerskab, Learning museum, Itra, The Inclusive Museum, Ungelaboratorieum SMK, Identity Laboratory, Designmuseum Danmark. Sans og Dans v. IngridKristensen.Disse projekter beskæftiger sig dog ikke med, hvorvidt og hvordan de interaktive ogsamskabende aktiviteter kan transformere betingelserne for det museale lederskab.På ledelsesområdet kan nævnes forskning, der arbejder med, hvordan styringslaboratorier ogeksperimenter er svar på de nye komplekse ledelsesudfordringer. Eksempelvis har Plotnikovog Hviid arbejdet med styringslaboratorier i Ballerup Kommune, hvor de har forsøgt at skabenye muligheder på tværs af forvaltning, politikere, ledere, pædagogiske ledere og børn. CKI –Center for Kunst og Interkultur v. leder Niels Righolt. Endelig har Amhøj arbejdet med atbruge performative teknikker i en række eksperimenterende læringsbegivenheder, som viser,hvordan det skaber fremtidsparate ledere, der kan se og lede transformationer.Internationalt er projektet inspireret af: Amareswar Galla, Execlusive Director internationalinstitute ofThe Inclusive Museum.Anki Dahli,Kulturen i Lund,Sociolog Oscar PrippSödertörbsHögskola,Sverige,Riksteatreti Stockholm,Olso Museum (Det interkulturelle museum)BenteGuro Møller, Tate Modern, Education. UK.

10. Styring af kulturinstitutioner – skulle det være noget særligt?Ph.d.-projektet er endnu ikke knyttet til en person eller forskergruppe.Kulturministeriet har siden oprettelsen i 1961 permanent befundet sig i et dilemma mellem atville præge samfundet, kulturinstitutionerne og kunsten gennem kulturpolitiske visioner, målog midler og samtidig afholde sig fra selv at skabe eller bestemme, hvad og hvordan kunst ogkultur udfoldes konkret. ”Armslængdeprincippet” har været det gængse svar på dettedilemma.Nogle af de spørgsmål, som kan rejses i den forbindelse er:Hvordan opretholdes et armslængdeprincip i praksis samtidig med at bestemtekulturpolitiske værdier og målsætninger fremmes?Hvordan kan kulturvirksomhedens iboende dynamiske, eksperimenterende ogtransformative elementer bibeholdes i et demokratisk styringsregime, som ønsker bestemtepå forhånd fastlagte mål fremmet?Hvordan håndteres ressourceproblemstillinger ledelsesmæssigt i et miljø, som fokuserer påkulturproblemstillinger, og hvilke vilkår sætter det for ”den gode styring”?Hvordan fordeles opmærksomheden på hhv. ressourcer og kultur i topledelsen? Hvorvidtfindes der mekanismer, organisations- og ledelsesformer, som kan bidrage til at ophæve ellerhåndtere den tilsyneladende modsætning mellem det to produktionsaspekter?Er der bestemte generiske kompetencer og kapaciteter, som institutionsledelsen bør være ibesiddelse af, hvis ovennævnte dilemmaer og paradokser skal håndteres?Spørgsmålene og deres mulige besvarelse aktualiseres af, at den generelle debat om NPMsrolle i den statslige styring.Projektet vil dels belyse udviklingen på Kulturministeriets område siden 2001, dels søge atforstå og forklare, hvorfor og hvordan Rigsrevisionen og Finansministeriet vil øve indflydelsepå den kulturpolitiske agenda. I hvilken grad anses det for relevant at udvide anvendelsen afNPM på et område, hvor de styrede og den administrative og politiske ledelse har advaret ogfortsat advarer mod styringens negative konsekvenser. Endelig vil projektet søge at findeansatser til nye styringsformer, som i højere grad tilgodeser såvel det demokratisk ogøkonomisk funderede kontrolbehov og det lokale og kulturpolitisk afgørende frie skabelses-og udviklingsbehov.11. Norden og den skandinaviske samfundsmodel som bærende socialt skabende ikon i denglobale samfundsskabelseTværfagligt samarbejdsprojekt mellem kultur- og samfundsforskere i de nordiske landeorganiseret i Nordisk Råd og Nordforsk.De nordiske lande udgør qua deres særlige samfundsværdier og fælles nationale identitet etkulturbærende fællesskab, som har stigende betydning og indflydelse på den globale

økonomiske, politiske, sociale og kulturpolitiske debat. Der er en øget interesse for denordiske landes måde at skabe og nyudvikle interessefællesskab, samfundsejerskab og socialbalance på trods af globalt økonomisk pres, økonomiske kriser og eksterne politiskeudfordringer.De sociale potentialer med norden som foregangslande giver anledning til at udforske,hvorledes de nordiske lande hver især og i fællesskab kan formidle disse kulturellesamfundsværdier til andre lande, der ønsker at lade sig inspirere af den nordiskesamfundsmodel på deres egne præmisser.Dette projekt skal derfor organiseres som et fælles nordisk kulturprojekt, støttet politisk ogøkonomisk af Nordisk Råd med deltagelse af førende nordiske forskere inden for feltet.Forskningen skal bl.a. skabe ny viden om potentialerne i den skandinaviske samfundsmodelgennem:---At skabe indsigt og forståelse for de særlige nordiske værdier med deres forskelle,mangfoldighed, historiske udvikling, politiske forandringerAt udforske forsøg på udbredelse og efterligning af disse særlige sociale værdier ogegenskaber og deres muligheder for implantering i fremmede kulturerAt evaluere forskellige udbredelsesformer og praktiske projektforsøg, hvorigennem nordiskevirksomheder og institutioner har forsøgt at formidle de skandinaviske tankesæt(menneskesyn, samfundssyn, organisationssyn etc.) til andre organisationer udenforSkandinavienAt udvikle og eksperimentere med fremtidige strategier og samspilsformer, som kan være tilgavn for det internationale samarbejde og de nordiske landes erhvervspotentialerProjekt nr. 12: Kunstens lederskabsvisioner og praksisser som forbillede for samfundetsfremtidige ledelsesudvikling og bæredygtige ledelsespraksisEt tværfagligt samforskningsprojekt med deltagelse af private og offentligeinteresseorganisationer og seniorforskere med interesse for fremtidens bæredygtigesamfundslederskab.Indeni og omkring kunstneriske ambitioner og kunstens producenter har det i flere år væretdebatteret, skrevet om og udfoldet en række interessante ideer til ledelse og styring, derbryder med de institutionelle dyder, konventioner og praksisser, som hersker i det øvrigesamfund.Opsøgning af nye former for lederskab indenfor kunstens verden har især været markantindenfor scenekunsten og musikudøvelsen. Som eksempler på synlige udøvende kunstnere,idéudviklere indenfor lederskab kan nævnes Kasper Holten, Peter Langdal, Søren Skou Olsen,Peter Hancke etc.. Alle har udgivet bøger, holdt foredrag og leveret kurser indenfor ledelsemed afsæt i deres egen ledelsespraksis i kunstens verden.Disse praksisbeskrivelser er af stor lødighed og interessante som inspirationskilde i andreorganisationer såvel inden- som udenfor kunstens verden. Bidragene er ofte meget unikke ogforskellige, men kan synes svære at sammenfatte, teoretisere og formidle til en bredere kreds.

Formålet med dette projekt er med udgangspunkt i disse praksisbeskrivelser og andreempiriske studier at udforske, sammenstille og analysere de bagvedliggende ideologier,filosofier og virkelighedssyn og udfolde deres teoretiske grundlag gerne i samspil medforfatterne og forskerne på feltet.Dette skal føre til udviklingen af en alternativ ledelsesteoretisk referenceramme, der kanperspektivere, udfordre, afprøve og konkretisere de videregående aspekter af dissepraksiserfaringer med henblik på at oversætte, nyttiggøre og formidle dem til udsagns- ogledelseskraft i en bredere organisatorisk og pædagogisk sammenhæng, ikke kun indenforkunstens verden, men også udenfor denne og set i andre kreative og komplekseledelsessituationer.Idet de nævnte selvoplevede ledelseserfaringer i de fleste tilfælde er formuleret som generelleog normative anvisninger, er der behov for en kritisk analyse og vurdering af deresuniverselle anvendelighed, bæredygtighed og potentielle sociale og menneskeligekonsekvenser med brug af eksperimentel aktionsforskning.F.eks. kan mange af kunstens ledelsesanvisninger på ideer om lederskabet karakteriseres somkarismatiske, emergerende, involverende, empatiske, frisættende, dialogbaserede,anerkendende, tillidsskabende, grænseoverskridende, udfordrende etc. Men samtidigtfortælles om kunstens store krav til aktørernes faglige perfektionisme, præcision,disciplinering, loyalitet etc. overfor opgaven, som yderligere forstærkes af kunstnerens egneselvoplevede ambitioner om at skabe det sublime, uopnåelige og uforudsigelige. Et liv meddette præstationspres skaber mennesker i evig konkurrence med sig selv og sin fagligestolthed, som fremmer både egomani og narcisisme som utilstrækkelig og angst. Dennetvetydighed, kompleksitet, uklarhed og skizofreni i den kunstneriske performance udfordrerlederens evne til at håndtere og balancere skiftende situationer præget af risici, krydspres,interessekonflikter, kompleksitet, omskiftelighed og fleksibilitet etc. Ledelse af kunst bliverdermed i sig selv en kunstnerisk disciplin, fordi det personlige, relationelle, storladne,sanselige, empatiske, magiske i ledelsesformens udtryk spiller en så afgørende rolle forsamspillet. Hvis kunstens særlige krav til performance og realisering af det uopnåelige tilmedskal opfyldes samtidigt med at organisationen og teamet er underkastet samfundets ogmarkedets gængse vilkår for produktion og udvikling f.eks. i form af økonomiske, politiske,kommercielle og faglige formelle bindinger og risici, er der tale om et komplekst ledelsesrum,domineret af evige dilemmaer og modstridende hensyn. Kunstneres måde at håndtere dennekompleksitet på kan give inspiration for andre ledere, der ikke normalt benytter kunstensudtryksformer.Projekt nr. 13: Fremtidens kunst- og kulturpolitik gennem nytænkning af det kulturellesamfundsansvar og -ejerskabEt samforskningsprojekt mellem kulturproducenter, erhvervsvirksomheder og kulturens ogkunstens interesseorganisationer i samspil med Christian Have Kommunikation oginvolverede forskningsinstitutter.Projektets baggrund er erkendelsen af behovet for at manifestere et fælles samfundsansvarfor kunst og kultur som bærende kræfter for samfundets sociale og produktive fornyelse.

Vi råder i vort samfund over uendelige ressourcer til at forny og realisere ensamfundsskabende kulturpolitik. Men ressourcerne er ofte spredt og skjult mellem forskelligebehov og interessenter, som kan have svært ved at finde hinanden.Vi har i dag statsstøttede samfundsbevarende institutioner, markedsbetingedestøttefunktioner til kulturel branding og flere samarbejdende kunst- og kulturstøttendenetværk. De gode viljer er til stede i hver af disse sektorer, men der er behov for at skabe etkonstruktivt tværgående samspil. Det er en af hovedudfordringerne for SACRE-programmet.Projektet har til formål at skabe en åben debat og derudfra finde nye modeller på fremtidensfordeling af og samarbejde omkring det kulturelle samfundsansvar og –ejerskab.Forskningsprojektet skal give svar på følgende:Hvordan skal vi i fremtiden sikre det fælles ansvar og ejerskab for kunstens og kulturensudvikling, udbredelse og understøttelse til gavn for samfundets identitetsskabelse ogsammenhængskraft, borgernes dannelse og åndslivets manifestation? Herudover skalprojektet give svar på forskellige organisations- og samspilsformers egnethed set ud frarelevante kulturpolitiske kriterier såsom borgernes trivsel, udfoldelse og lykke, kunstens frieudfoldelse, samfundets sociale identitetsskabelse og sammenhængskraft, den offentlige ogerhvervsmæssige branding set ud fra såvel lokale, nationale som globale aspekter.Der hersker i kulturpolitikken mange forskellige interesser, hvis eksponering, opfyldelse ogpraktiske tilrettelæggelse er præget af stor mangfoldighed og uklarhed. Det hænger bl.a.sammen med at kultur og dannelse er abstrakte værdier, som vi har svært ved at italesætte ogforholde os til i tid og rum. Denne udfordring er særlig stor i et samfund, hvor vi i stigendegrad bejler til det teknisk konkrete, det objektivt målbare og det mediemæssigt nemthåndterbare.Der findes i dag en stor mangfoldighed af samarbejdsformer mellem den offentlige sektor(staten, kommunerne), den private sektor, den frivillige sektor, og kunstens og kulturensinteresseorganisationer. Vi ved faktisk ikke ret meget om, hvordan kulturpolitikken erorganiseret i praksis, samt hvilke sociale konsekvenser der følger af de forskelligesamarbejdsformer. I hvilken grad bliver de forskellige kulturpolitiske interesser reelttilgodeset, og i hvilken grad fører de forskellige samarbejds- og støtteaktiviteter til de forinteressenterne ønskede resultater.Et væsentligt aspekt af kunst og kulturpolitikken og dens værdigrundlag er spørgsmålet omkunstens frihed og uafhængighed i forhold til samfundets og erhvervslivets nyttesyn,økonomiske og politiske interesser. Som en vigtig del af projektet ønskes derfor belyst denressourceafhængighed og de bindinger, som kunst- og kultursamarbejdet medfører forproducenterne, dvs. kunstens aktører og organisationer.Det såkaldte ”armslængdeprincip” og dets praktisering og konsekvenser belyses ved atvurdere udøvernes oplevede afhængighed af eksterne politiske og kommercielle interesser,og hvad denne relation betyder for kunstens frie udfoldelse, originalitet, udbud, udbredelseset ud fra udøvernes faglige og samfundsmæssige ansvar.14. ”Samspillet mellem politik og kunst/kultur”- Når kunsten bliver en brik i samfundets magtudøvelse

Seniorforskningsprojekt i tværinstitutionelt samarbejde mellem samfundsforskere vedforskellige universiteter. Preben Melander, professor i anvendt ledelsesteknologi ved Centerfor Virksomhedsudvikling og Ledelse ved CBS vil fungere som tovholder i projektet.Kunst og kultur har til alle tider udgjort en vigtig faktor i samfundets identitetsskabelse,konstituering og positionering. I renæssancen blev kunst og kultur et vigtigt symbol foreneherskernes magt. De store kunstnere blev i de efterfølgende århundreder ansat ved hoffetog var afhængig af magthavernes gunst og forsørgelse. I det 20. århundredes diktaturstaterskulle kunsten underbygge og afspejle statens dominerende ideologi. For at blive accepteret,skulle kunsten underkaste sig statens kulturpolitik og magthavernes idealer og symboler. Imodsat fald blev kunsten betegnet som ”entartet” og udelukket og forfulgt. Kunstens modspilhertil førte til nye originale udtryksformer, der mobiliserede modstand. Der har således altidværet en positiv eller negativ synergi mellem politik og kunst.Man skulle herudfra tro, at kunst og kultur nemt kunne blive en styret afspejling afsamfundets magtstrukturer og styringslogik. Men samspillet og afhængigheden er ikkeensidig, ensrettet og simpel. Kunstens frihed og udtryksformer er nemlig ikke en funktion afdet politiske systems normer. Tværtimod. Den har sit eget liv og sprog. Man kan næsten sige,at jo mere et regime ønsker at nyttiggøre og kolonisere kunsten ud fra sine politiskeintentioner, desto mere modstandsdygtig, kreativ og udfordrende vil kunsten spille imodgennem sine skjulte og usynlige udtryksformer. Tilsvarende kan et samfunds grundlæggendekultur ikke vedvarende forandres af et politisk regime. Snarere bliver et samfunds politiskeideologier i længden skabt ud fra dets kulturelle gener, men samspillet, synergien ogdynamikken er ofte usynlig og skjult. Projektet vil set ud fra denne gensidige afhængighed ogsymbiose udforske de mulige relationer og dekoblinger mellem et samfunds sociale, kulturelleog politiske udvikling. Tilsvarende vil vi studere kunstens frie udfoldelse som forstyrrendemodspil til samfundets forsøg på ensretning og nyttiggørelse. Kunstens evne til at skabe etalternativt samfund vil afhænge af dens evne til at udfordre, udstille, forstyrre og karikeredets kulturelle og sociale gener. Kunstens sprog er som regel mere mangfoldigt,gennemtrængende og forførende end samfundets politiske regler.

Bilag 1Høringen omkring SACREHøringen omfatter 50 udvalgte meningsdannere, der har en central rolle i den danske kunst-og kultursektor. Det kan være som teaterledere, konservatorie- og akademiledere,instruktører, forfattere, bildende kunstnere, kritikere, anmeldere, politikere etc.Vi opfordrer disse aktører til at formulere et lille svar på 5-10 sider på de stillede spørgsmål.Udover listen af spørgsmål får de tilsendt beskrivelse af SACRE med programmetsidégrundlag, mission og perspektiver på kunst og kultur set i lyset af samfundetsudfordringer.Høringsspørgsmålene lyder som følger:Spørgsmål 1:I hvilken grad og hvorfor udgør kunst og kultur en væsentlig skabende faktor for samfundetssociale udfoldelse, identitetsskabelse, selvforståelse, meningsdannelse, krisehåndtering etc.?Spørgsmål 2:Hvordan ser du de udfordringer, som kunst og kultur møder i det postindustrielle samfundpræget af tiltagende global kommercialisering, mediekonkurrence, kortsigtet økonomiskmaterialisme og nyttetænkning, større individualisering, social kompleksitet, knapperessourcer etc.?Spørgsmål 3:Hvorvidt og hvordan kan og skal kunst og kultur spille en mobiliserende, medierende ogmeningsskabende samfundsrolle i et individualistisk, fragmenteret og kaotisk postmodernesamfund, hvis kunsten skal kunne bevare sin originalitet, autonomi og kritisk konstruktivedistance?Spørgsmål 4:Hvorvidt og med hvilke virkemidler ser du kunsten som kultur- og værdiskaber i et samfund,som i stigende grad ser kunsten som producent af underholdning, sensationer, social status,legitimitet med tiltagende afhængighed af en sikker økonomisk bundlinie og offentlighedensog mediernes opbakning?Spørgsmål 5:Hvordan kan vi som politikere, meningsdannere, mediefolk og kunst- og kulturskabere bevareog forny kunstens og kulturens samfundsskabende rolle uafhængig af samfundets tiltagenderastløshed, modeorientering og kommercielle medieafhængighed?