GADEIDRÆT

VISION

Visionen er at udvikle og udbrede gadeidrætten i Danmark. Dette skal ske på en måde, hvorgadeidrætten bliver et vækstlag, som gavner hele idrætten. Indsatsen skal medvirke til, atantallet af fysisk inaktive børn og unge i Danmark halveres. De nyskabende og fleksiblemetoder, som udvikles, tilsigtes mulig eksport til andre lande, som ønsker at fremme idrættenpå gadeplan.

METODE

For at opnå visionen, etableres en national platform for gadeidræt (herefter kaldet’GADEIDRÆT’). Målet er via økonomisk støtte, vidensdeling og interessevaretagelse atunderstøtte de selvorganiserede fællesskaber på gaden, så idrættens sociale,sundhedsmæssige og kreative potentialer kan komme flest muligt til gavn.

GADEIDRÆTS FUNKTION

Platformen vil have tre overordnede funktioner:1.

Uddeling af puljemidler til drifts- og projektstøtte

til aktører der faciliterergadeidræt, for at styrke udfoldelsesmulighederne blandt udøverne på gadeplan.2.

Opsamling og formidling af viden på tværs,

for at sikre kvalitet, udvikling oglæring i netværket af kommuner, gadeidrætsorganisationer og andre aktører.3.

Systematisk interessevaretagelse opadtil,

for at sikre at gadeidrætten bliver hørti alle væsentlige sammenhænge.

GADEIDRÆTS MÅLSÆTNINGER

Målsætningen er at aktivere de iboende potentialer i gadeidrætten ved at understøtte deselvorganiserede praksisfællesskaber på gadeplan. Det er dermed ikke et mål atprofessionalisere og organisere gadeidrætten. Udvikles aktiviteter eller faciliteter, som harbehov for længerevarende støtte, bør dette ske via forankring i den kommunale drift.

GADEIDRÆTS MÅLGRUPPE

GADEIDRÆTs primære målgruppe er kommuner, gadeidrætsorganisationer og andre aktører,som direkte eller indirekte faciliterer gadeidræt og gadekultur.Den sekundære målgruppe er udøverne på gadeplan, som kommer fra alle etniske og socialelag, rummer begge køn og alle aldersgrupper, dog koncentreret omkring de fem til 25-årige.Platformen er åben for alle aktører, der har en interesse i at udvikle gadeidrætten - både lokaleog landsdækkende aktører, og uanset om de registrerer deres medlemmer eller ej. Platformensydelser vil løbende blive tilpasset aktørernes ønsker og behov. Som udgangspunkt vil mankunne få rådgivning og uddannelse, og så vil platformen fungere som ramme for vidensdelingblandt aktørerne.Ønsker man at få størst mulig gavn af GADEIDRÆT, kan man blive samarbejdspartner. For atblive samarbejdspartner kræves det, at aktøren og GADEIDRÆT kan finde sammen omkring etkonkret projekt eller sag, som er relevant og skaber værdi for begge parter.

GADEIDRÆTS ORGANISERING

Til at varetage platformens overordnede funktioner, oprettes et minimalistisk sekretariat igadens ånd. For at opnå stordriftsfordele ’hostes’ dette af en værtsorganisation inden forgadeidrætten. For at sikre fysisk tilstedeværelse i hele landet, åbnes der op for, at udvalgtesekretariatsopgaver som f.eks. rådgivning kan outsources til andre organisationer inden forgadeidrætten med stærk lokal forankring.Til at varetage uddelingen af puljemidler nedsættes et råd, som behandler ansøgninger firegange årligt. Rådet består af ni medlemmer, hvor Kulturministeren udpeger tre medlemmerherunder formand, KL’s Børne- og Ungeudvalg udpeger tre medlemmer ogsamarbejdspartnerne udpeger tre medlemmer.

GADEIDRÆTS ØKONOMI

GADEIDRÆT støttes økonomisk med 26 mio. kr. årligt via spillemidlerne. Støtten fordeles med1/3 til interessevaretagelse og vidensdeling samt 2/3 til puljen. Ansøgninger til puljemidlernevurderes på baggrund af en række kriterier, herunder:•••••

antallet

mangfoldigheden

af de direkte og indirekte brugere

involvering

af brugerne i udførelsen

tilgængeligheden

af aktiviteterne og faciliteterne (økonomisk, fysisk, mentalt)graden af

nytænkning

potentialet for

forankring

videreudvikling

FAQ OM GADEIDRÆT

11 skarpe spørgsmål:

1.2.3.4.5.6.Hvad er gadeidræt?Er gadeidræt det samme som gadesport?Skal man være medlem af en forening, for at være med?Hvad adskiller gadeidræt fra f.eks. foreningshåndbold eller fodbold?Hvad tilbyder gadeidrætten lokal- og nationalsamfundet?Hvorfor er gadeidrætten bedre organiseret sammen, end i de traditionellehovedorganisationer?7. Hvorfor skal gadeidrætten støttes offentligt?8. Når organiseringen foregår uden for foreninger, hvordan sikrer man så, at midlernekommer brugerne til gode?9. Risikerer man ikke, at det bliver de etablerede organisationer inden for gadeidrætten,der tager sig af størstedelen af puljemidlerne? Og er dette et problem?10. Hvorfor organiserede noget, der lever fint på egen hånd?11. Er der slet ikke nogen negative konsekvenser ved at støtte gadeidrætten?

Q: Hvad er gadeidræt?

A: Gadeidræt er idræt som dyrkes på gadeplan. Nogle gadeidrætter som f.eks.skateboarding, løbehjul, hacky sack, breakdance og parkour oprinder fra gaden, mensandre udspringer fra klassiske idrætsgrene, der er blevet tilpasset byrummet. Isidstnævnte kategori finder man f.eks. street basket, street handball, street bordtennisog gadefodbold. De fleste gadeidrætter dyrkes på asfalt og er ofte mindrepladskrævende end deres indendørs pendant.Gadeidræt dyrkes som regel i selvorganiserede, uformelle eller fleksiblepraksisfællesskaber. Motionsidræt som f.eks. løb er dermed ikke inkluderet, dainteraktionen med andre udøvere ofte er meget begrænset.Gadeidræt er kendetegnet ved en høj grad af initativ, kreativitet og gør-det-selvmentalitet blandt udøverne. Gadeidrætten vil derfor blive ved med at udvikle nyeformer og aktiviteter med de unge på gadeplan som drivkræft.

Q: Er gadeidræt det samme som gadesport?

A: Ja. Gadesport kan bruges som betegnelse for den del af gadeidrætten, som erkonkurrencebetonet. Det letteste er bare at kalde det hele gadeidræt – så rammer manikke forkert.

Q: Skal man være medlem af en forening, for at være med?

A: Nej. Gadeidræt er ofte kendetegnet ved at formelt medlemskab af en forening ikke ernødvendigt. Alle kan være med, uanset økonomiske og sportslige forudsætninger, bareman har lysten.

Q: Hvad adskiller gadeidræt fra f.eks. foreningshåndbold eller fodbold?

A: Gadeidrætten er løsere organiseret og et mindre elitært fællesskab at dyrke idræt i. Denleverer fleksible rammer, som de unge selv kan være med til at udfylde, hvor det sociale,værdifællesskabet og multikulturen prioriteres over kampen om at komme påførsteholdet. Og så foregår den som udgangspunkt udendørs på gaden, hvor allekommer og føler tilknytning til. Derfor er det let at komme med i legen.

Q: Hvad tilbyder gadeidrætten lokal- og nationalsamfundet?

A: Mange af de sportsdicipliner der i dag dyrkes i sportsklubberne, er opstået parallelt medudbredelsen af industrisamfundet. Sporten var med til at danne befolkningen/arbejdsstyrken, så de kunne udfylde industriens behov for punktlighed ogfunktionalitet. Sat på spidsen kan man sige, at ungdommen blev forberedt på hulkort ogsamlebåndsarbejde på fabrikken ved at passe pladsen på grønsværen som højre back i 2x 45 min i weekenden.Det som blev efterspurgte i industrisamfundet er i dag knapt så aktuelt.Industrisamfundet er blevet til videns-, service- og netværkssamfundet – kært barn harmange navne. At den enkelte kan tænke kreativt og begå sig i et løst defineret netværker i dag essentielt, hvis vi som samfund skal lykkes i en global kontekst. Og lige netopnetværk og kreativitet er gadeidrætten stærk på – tænk blot på skateren, som sms’ervennerne for at de sammen kan forvandle storskrald til et fly-out de kan hoppe ud over.

Q: Hvorfor er gadeidrætten bedre organiseret sammen, end i de traditionelle

hovedorganisationer?

A: Idrættens hovedorganisationer er dygtige til at servicere den traditionelleforeningsidræt, som de har over 100 års erfaring med. Gadeidrætten ved de langtmindre om. Da gadeidrætten i disse år er populær blandt beslutningstagerne, harhovedorganisationerne på det seneste bejlet til den, på trods af, at de ikke harkompetencerne og næppe heller det nødvendige mandat fra deres bagland. Forceresgadeidrætten alligevel ind hos DIF/DGI, vil det kompromittere både gadeidrætten ogDIF/DGI’s fokus på foreningsidrætten. Det kan betyde, at gadeidrættens ambition om atskabe et vækstlag for hele idrætten forspildes. Mange af de unge, der søgergadeidrætten ønsker et mere frit og fleksibelt alternativ til foreningerne. Gadeidrættenvil ikke kunne udvikle sig og vokse i den kasse, som den langt hen ad vejen er enreaktion mod. Gadeidrætten skal have en platform, hvor den kan udvikle sig på sineegne præmisser.

Q: Hvorfor skal gadeidrætten støttes offentligt? Det kører vel fint nu, og ligger

det ikke i gadeidrættens DNA at jo mindre organisering jo bedre. Er det ikke

netop et oprør mod etableringen?

A: Ja, det kører fint i København og enkelte andre steder på landkortet. Men en lang rækkebyer halter efter, selvom kommunerne ønsker at udnytte gadeidrættens potentialerbedre end de gør i dag. Der er derfor behov for at udbrede legen på gadeplan gennemvidensdeling og udviklingsstøtte. Et stort lokalt ønske i mange byer, er desuden at

skabe mulighed for indendørs alternativer til gaden i vinterhalvåret.

Q: Hvordan organiseres gadeidrætten bedst?

A: Via en national platform for gadeidræt hostet af en af gadeidrættens organisationer ogmed et uvildigt råd, som fordeler puljemidlerne.

Q: Når organiseringen foregår uden for foreninger, hvordan sikrer man så, at

midlerne kommer brugerne til gode?

A: Midlerne skal væk fra skrivebordene og ud og arbejde på asfalten. En national platformfor gadeidræt vil kunne holde hånd i hanke med uddelingerne. Og så skal det være etkriterium, at den del af projektstøtten, som uddeles til gadeidrætsforeninger, skalkomme andre end ansøger og deres medlemmer til gode. Det kan f.eks. ske via støtte tilbyg-selv-faciliteter eller uddannelse af instruktører i boligområderne.

Q: Risikerer man ikke, at det bliver de etablerede organisationer inden for

gadeidrætten, der tager sig af størstedelen af puljemidlerne? Og er dette et

problem?

A: Ja, det er en risiko. Men ved at have en række objektive kriterier for fordelingen afstøttemidler, fuld transparens og et uvildigt råd, som foretager den politiske behandlingaf ansøgningerne, så undgår man, at dette bliver et problem. Midlerne skal gives til deprojekter, som skaber størst mulig effekt.

Q: Hvorfor organisere noget, som lever fint på egen hånd?

A: Gaden må aldrig blive organiseret ud af gadeidrætten. Derfor er det vigtigt, at denvidere udvikling af gadeidrætten sker med respekt for det selvorganiserede og energienomkring fællesskabet på gadeplan. Den nationale platform for gadeidræt skal have sommål, at bureaukratiet holdes på et absolut minimum.

Q: Er der slet ikke nogen negative konsekvenser ved at støtte gadeidrætten?

A: Enkelte die-hard gadeidrætsentusiaster vil muligvis foretrække fortsat at dyrkeidrætten på egen hånd uden at blive en del af noget større. Men det vil der heldigvisfortsat være rig mulighed for. Målet er jo netop at udvikle - ikke at afvikle -gadeidrætten.