KUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 42: Talepapir fra samrådet den 20/11-13 om indstilling til kulturdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 25-26/11-13, fra kulturministeren

Tak for ordet.Dagsordenen for det kommende rådsmøde har – for kultur- ogsportsdelens vedkommende – 6 punkter, heraf 1 kulturpunkt,2 punkter vedrørende audiovisuelle spørgsmål og 3 punkterom sport.Alle dagsordenspunkter ertil orientering.Jeg vil gerne henvise til samlenotatet og kort omtale 3 afpunkterne.Først dagsordenspunkt 6om direktivforslaget omtilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra enmedlemsstats område. Der er tale om en omarbejdning – elleren opdatering – af det eksisterende direktiv.Kommissionen har gennem evalueringer kunnet konstatere, atdet nugældende direktiv har haft en begrænset effekt medhensyn til at sikre, at ulovligt fjernede kulturgenstandeleveres tilbage til medlemsstaterne.I forslaget indgår derfor en række ændringer, der har tilformål at gøre direktivet mere effektivt, når det gældertilbagelevering af ulovligt fjernede kulturgenstande.For det førstehar direktivet i dag et bilag med en liste overkategorier over kulturgoder, som er klassificeret som nationaleskatte. Ifølge forslaget bortfalder bilaget, og medlemsstaternekan fremover hver især definere deres nationale skatte.For det andeter der konstateret behov for at styrkesamarbejdet mellem myndighederne på tværs af landene. På

den baggrund lægges der i forslaget op til, at myndighederne ilandene kontakter og informerer hinanden gennem detelektroniske informationssystem for det indre marked – ogsåkaldet ”IMI”. Det er tanken, at landenes myndigheder skallægge relevante informationer ind i systemet – f.eks. deresnationale lovgivning og oplysninger om, hvilke kulturgoder,der er klassificeret som nationale skatte. Systemet harendvidere en flersproget søgemaskine, som skal lettefremskaffelse af data om andre landes kulturgoder. Systemetforventes hermed også at kunne være en database, som kanudnyttes i forbindelse med afrapporteringer om direktivetsanvendelse.For det tredje vurderes tidsrummet for adgang til at anlæggesag med krav om tilbagelevering i det nuværende direktiv atvære for kort. Derfor lægger forslaget op til en udvidelse affrister. Det gælder f.eks. fristen for at påvise, at en fundengenstand er et kulturgode i direktivets forstand, der foreslåsudvidet fra to til fem måneder. Og fristen for at anlægge sagom tilbagelevering, der foreslås udvidet fra et til tre år.For det fjerde ændres reglerne om erstatning til personer, der igod tro har anskaffet et ulovligt udført kulturgode, der krævestilbageleveret. For at sikre, at erstatning kun ydes tilpersoner, der vitterligt har handlet i god tro, foreslås detsåledes, at hvis besidderen – altså den person, som hargenstanden i sin varetægt – kræver erstatning for etkulturgode, skal den pågældende bevise, at han eller hun harudvist den nødvendige agtpågivenhed med hensyn til at sikre,at genstanden ikke er ulovligt fjernet fra en medlemsstatsområde. Forslaget indeholder kriterier for, hvad man skalforstå med ”nødvendig agtpågivenhed”. Et kriterium er f.eks.,om besidderen kan påvise, at vedkommende har søgt at skaffesig oplysninger om, hvor kulturgodet kommer fra.

De foreslåede ændringer skal ses i lyset af, at reglerne hidtilhar vist sig mindre effektive i kampen mod ulovlig handel medkulturgoder, end man kunne have håbet. Den ulovlige handeler en meget alvorlig trussel mod alle europæiske landeskulturarv, som må bekæmpes bedst muligt.Derfor skal det omarbejdede direktiv sikre, at alle nationaleskatte bliver omfattet, at sagsbehandlingen bliver mereeffektiv og får mere realistiske frister, samt at den, der køberulovligt udførte kulturgoder i ond tro, ikke kan udnyttedirektivets erstatningsregler.Regeringen bakker op om forslaget og bestræbelserne på atgøre de nuværende regler mere effektive. Forslaget har bredopbakning blandt de andre medlemslande, og jeg forventer, atder på rådsmødet vil blive opnået en generel indstilling omforslaget.Dernæstvil jegom dagsordenspunkt 7nævne, at udkastettil konklusioner om mediefrihed og pluralisme i et digitaltmiljø opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at havefokus på de udfordringer for mediefrihed og pluralisme, somnavnlig internettet giver.Internettet giver på den ene side borgerne nem adgang tiloplysninger og nye muligheder for at deltage i samfundslivet.Dette bidrager positivt til ytringsfrihed og fremmer debat.Med google, facebook, twitter og andre tjenester på nettet kanvi hurtigere end nogensinde finde ud af, hvad der foregår, givevores mening til kende og finde ud af, hvad andre mener.På den anden side er der opstået nye problemstillinger iforhold til borgernes tilgang til og vurdering af deninformation, som de kan få fra internettet.Adgang til forskellige informationskilder eller platforme, dertilbyder indhold, er en vigtig forudsætning for et mangfoldigtog velfungerende medielandskab. Der kan imidlertid i praksis

ske en begrænsning af adgangen til samfundsrelevant indholdsom følge af forretningsmæssige dispositioner fra platforms- ogindholdsudbydernes side.Det har vi jo på bogområdet set med Peter Øvigs Hippie-bøger,hvor Apple ikke ønsker at distribuere bøgerne, fordi deindeholder billeder af nøgne mennesker.Det er vigtigt at skabe opmærksomhed om sagen og densperspektiver. Jeg har selv nævnt sagen for mine EU-ministerkolleger i forbindelse med sidste rådsmøde i maj, ogsenest har der i sidste uge været en høring i København ominternetcensur på initiativ af Morten Løkkegaard og ChristelSchaldemose.Det er således efter regeringens opfattelse vigtigt, at der i detdigitale mediebillede sættes øget fokus på sikring afmediefrihed og pluralisme. Og det gælder i høj grad også denkunstneriske frihed.Med hensyn til sportsdelen vil jegendeliggerne pege pådagsordenspunkt 10,der omhandler forslaget tilrådskonklusioner om idrættens bidrag til økonomisk stabilitetog vækst i tider med høj ungdomsarbejdsløshed.Baggrunden for rådskonklusionerne er, atungdomsarbejdsløsheden i Europa er markant, og ateuropæiske unge generelt er hårdt ramt af den økonomiskekrise.Dette har store konsekvenser for det enkelte individ ogsamfundsøkonomien i sin helhed.Konklusionerne peger på, at Europas unge skal have mulighedfor at tilegne sig kvalifikationer og kompetencer via deltagelsei frivillige foreninger og organisationer. De skal have mulighed

for at engagere sig i idrætten og derigennem kanalisere dereshåb, entusiasme og idéer.Konklusionerne sender et politisk budskab om, at idrættenkan bidrage til løsningen af fælleseuropæiske udfordringer ogtil vedligeholdelsen af socialt rummelige samfund.I forslaget, som formandskabet har lagt frem, opfordresmedlemsstaterne på forskellige måder at fremme politisketiltag, der sigter på at udvikle kompetencer til jobs gennemidrætten.Jeg finder, at der, hvor idrætten kan bidrage til løsninger pådette område, er det noget vi fra dansk side kan støtte op om.