Samlenotat

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 25.-26. november 2013

Kultur og sport

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilbagelevering afkulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område (omarbejdning)–

side 2

KOM (2013) 311

-

Generel indstilling7. Mediefrihed og pluralisme i et digitalt miljø –

side 8

KOM-dokument foreligger ikke- Konklusioner fra Rådet og fra regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet8. Den konvergerede medieverden –

side 10

KOM-dokument foreligger ikke- Politisk drøftelse9. Rådets henstilling om fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet –

side 13

KOM (2013) 603- Vedtagelse10. Finansielle og økonomiske aspekter af sporten –

side 16

KOM-dokument foreligger ikke- Rådskonklusioner11. God forvaltningsskik inden for sporten –

side 18

KOM-dokument foreligger ikke- Politisk drøftelse

Ad 6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilbagelevering

af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område

(omarbejdning)

KOM (2013) 311

-

Generel indstillingRevideret udgave af grundnotat af 2. juli 2013. Ændringer markeret med en streg imargenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 30. maj 2013 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstatsområde. Der er tale om en omarbejdning af et eksisterende direktiv (93/7/EØF).Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering af lovgivningvedrørende det indre markeds funktion og skal behandles efter den almindeligelovgivningsprocedure. Baggrunden for forslaget er, at Kommissionen gennem en rækkeevalueringer har konstateret, at direktivet har haft begrænset effektivitet i forhold til atsikre tilbagelevering af ulovligt udførte kulturgoder.Kommissionen har derfor fremsat det foreliggende forslag til ændring af direktivet, dernavnlig betyder, at en række indsnævringer mht. de genstande, som kan omfattes afdirektivet, bortfalder; at fristen for at anlægge sag med krav om tilbagelevering udvidesfra ét til tre år efter, at den medlemsstat, der gør krav på genstanden, blev opmærksompå dens opholdssted; samt at kravene til ”nødvendig agtpågivenhed” hos besidderstrammes, hvis der skal kunne opnås erstatning for konfiskerede genstande.En vedtagelse af forslaget vil kunne medføre behov for ændringer i dansk ret;umiddelbart vil ændringer dog forventes at kunne gennemføres via bekendtgørelse imedfør af bemyndigelse til kulturministeren i den eksisterende implementeringslov.Forslaget er sat på dagsordenen forrådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport)den 25.-26. november 2013 med henblik på en generel indstilling.

2. Baggrund

Kommissionen har gennem en række evalueringer kunnet konstatere, at direktivet omtilbagelevering af kulturgoder, har haft en begrænset effekt med hensyn til at opnå, atulovligt fjernede kulturgenstande er leveret tilbage.Evalueringerne har peget på en række årsager til dette:Betingelserne for at genstande kan klassificeres som ”nationale skatte” og dermedvære omfattet af direktivet.Den korte frist for adgang til at anlægge sag om tilbagelevering.Omkostningerne til erstatning.I forbindelse med evalueringerne har man desuden konstateret, at der er behov for atforbedre det administrative samarbejde i forbindelse med implementering af direktivet.

3. Formål og indhold

I forslaget til omarbejdning af direktivet om tilbagelevering af kulturgoder indgår enrække ændringer, der skal sikre, at direktivet opnår større effekt med henblik på atopnå, at ulovligt fjernede kulturgenstande tilbageleveres.Det drejer sig om:En ændring af definition på ”kulturgode” i direktivets betydning. Fremover omfatterdirektivet genstande, som efter national lovgivning eller administrative procedurer erklassificeret som ”nationale skatte”, som anført i TEUF artikel 36. Et bilag tildirektivet, der begrænser, hvilke kategorier af genstande, der kan klassificeres somsådan, bortfalder.En forpligtelse for medlemsstaterne til at anvende informationssystemet for det indremarked (IMI). De relevante myndigheder i medlemsstaterne skal efterændringsforslaget anvende IMI i deres indbyrdes samarbejde og samråd i forbindelsemed gennemførslen af direktivet. Hensigten er at lette det administrative samarbejde.En ændring af fristen for påvisningen af, at en fundet genstand er et kulturgode. Efterdet nuværende direktiv har den medlemsstat, der ansøger om tilbagelevering, tomåneder til at påvise, at en funden genstand er et kulturgode i direktivets betydning.Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor ansøgeren har modtaget meddelelse om, at den erfundet i en anden medlemsstat. Direktivet fastslår, at det gør det lettere for enansøgende medlemsstat at bevise i en retssag, at en genstand er et kulturgode, såfremtdenne frist overholdes. Såfremt fristen overholdes, er det land, hvori genstandenbefinder sig, endvidere forpligtet til at træffe foranstaltninger med henblik på denfysiske bevaring af kulturgodet og med henblik på, at kulturgodet ikke unddragestilbageleveringsproceduren.Med ændringsforslaget udvides den pågældende frist til fem måneder.

En ændring af fristen for at anlægge sag om tilbagelevering. Fristen er i dag ét år efter,at den ansøgende medlemsstats myndigheder fik kendskab til kulturgodets opholdsstedog besidderens identitet. Fristen udvides med ændringen til tre år.En ændring af vilkårene for at opnå erstatning ved tilbagelevering. I dag tilkendesbesidderen en ”rimelig” erstatning, såfremt domstolen overbevises om, at besidderenhar udvist den nødvendige agtpågivenhed. Med ændringen strammes formuleringen, såbesidderen skal bevise, at der er udvist den nødvendige agtpågivenhed.Der fastlægges endvidere en række kriterier for ”nødvendig agtpågivenhed”, inspireretaf de kriterier, der er fastsat i den såkaldte UNIDROIT-konvention fra 1995(UNESCO’s konvention om ulovligt udførte kulturgoder, som Danmark har ratificeret i2010). Det drejer sig f.eks. om at sikre sig korrekte udførselstilladelser, dokumentationfor genstandens proveniens, ved at foretage søgninger i relevante registre over stjålnekulturgoder mv.Med ændringsforslaget vil der endvidere ske evaluering af direktivet hvert femte år,frem for i dag hver tredje år.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets Kulturudvalg forventes at behandle udkast til betænkning omforslaget den 27. november 2013, mens Europa-Parlamentet forventes at stemme omforslaget på plenarmøde den 20. januar 2014.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen konstaterer, at det indre marked hører under Unionens ogmedlemsstaterne fælles kompetence, og at nærhedsprincippet derfor gælder.Kommissionen konstaterer også, at den tværnationale dimension, der gør sig gældendeved ulovlig udførsel af kulturgoder, betyder, at det er Unionen, der bedst er i stand til atgribe ind og sørge for, at kulturgoder, som er blevet udført på ulovlig vis og befinder sigpå en anden medlemsstats område, leveres tilbage. Uden fælles regler og procedurerville en besidder, som er vidende om, at kulturgodet er udført af en medlemsstat påulovlig vis, kunne bosætte sig i en anden medlemsstat uden at risikere at miste denpågældende genstand. Medlemsstaterne ville således ikke på passende vis kunnevirkeliggøre målet med direktivforslaget, der kræver handling på EU-plan.Regeringen er enig i, at formålet om bekæmpelse af ulovlig udførelse afkulturgenstande fra en medlemsstat til en anden bedst kan gennemføres via handlingpå EU-plan og at nærhedsprincippet som sådan er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Rådets direktiv af 15. marts 1993 om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt erfjernet fra en medlemsstats område (93/7/EØF) er implementeret i dansk ret ved lov om

tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra et EU-medlemslands områdem.v. (lov nr. 1104 af 22. december 1993).Ved en senere ændring af ovenstående lov (lov nr. 422 af 10. juni 1997) erkulturministeren bemyndiget til at fastsætte regler med henblik på anvendelse ellergennemførelse af EF-direktiver eller EF-forordninger vedrørende ændring af direktivet.I medfør af denne bemyndigelsesbestemmelse er udstedt to bekendtgørelser (BEK nr.1064 af 18. december 1997 og BEK nr. 956 af 28. november 2002) i forbindelse medændringer/præciseringer af retsgrundlaget.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenserEn vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk regulering påområdet. Jf. afsnit 6 forventes sådanne ændringer dog som udgangspunkt at kunne skevia bekendtgørelse i henhold til bemyndigelsesbestemmelsen i den danskeimplementeringslov vedrørende direktivet om tilbagelevering af kulturgoder.Statsfinansielle og samfundsmæssige konsekvenserForslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser forEU’s budget.I forbindelse med udvidet anvendelse af IMI til andre områder af lovgivningen for detindre marked, herunder direktivet om tilbagelevering af kulturgoder, bemærkes det, atdette vil kunne indebære ressourcemæssige konsekvenser for Erhvervsstyrelsen iegenskab af national koordinator for systemet. Et konkret bud på de ressourcemæssigekonsekvenser af disse opgaver afhænger af den specifikke nationale organisering ogfordeling af opgaverne, herunder i forbindelse med den efterfølgende implementering.Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.Administrative konsekvenser for erhvervslivetAfhængigt af den endelige udformning af forslaget kan en vedtagelse medføre mindreadministrative konsekvenser for virksomheder og offentlige institutioner (f.eks.museer), der handler med eller køber kulturgenstande.

8. Høring

Forslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmålmed frist den 7. november 2013. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.Forslaget er endvidere blevet sendt i bred høring til følgende organisationer oginstitutioner m.v. med frist den 1. oktober 2013.Advokatrådet, Bruun Rasmussens Auktioner, Dansk Kunst og AntikvitetshandlerUnion, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Advokater, Datatilsynet, Den DanskeAntikvarboghandlerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Forbrugerrådet, Gallerisammenslutningen, Høiland Auktioner, Institut forMenneskerettigheder, Kulturstyrelsen, Kulturværdiudvalget, Lauritz.com,Organisationen Danske Museer, Retssikkerhedsfonden, UNESCOsNationalkommission, Østre Landsret, og Vestre Landsret.Der er ved høringsfristens udløb modtaget høringssvar fra følgende:Advokatrådet (1/10 2013), Datatilsynet (18/9 2013), Forbrugerrådet (8/8 2013), Institutfor Menneskerettigheder (1/10 2013), Kulturværdiudvalget (2/10 2013), VenstreLandsret (21/8 2013) og Østre Landsret (20/8 2013).Høringssvarene kan opsummeres som følger:Advokatrådet,Forbrugerrådet, Institut for Menneskerettigheder, Vestre LandsretogØstre Landsret har ikke bemærkninger til forslaget.GenereltKulturværdiudvalget tilslutter sig generelt initiativer til en bedre beskyttelse afnationale kulturgoder. Kulturværdiudvalget påpeger i den forbindelse, at en ændring afdirektiv 93/7/EØF, ikke bør udelukke, at man også tager initiativ til at foreslå, atmedlemsstaterne tilslutter sig UNESCOs konvention, som har et bredere geografiskdækningsområde.Kulturværdiudvalgethenviser til, at der i forslaget står, at ”forslaget ikke medfører nyeadministrative byrder for myndighederne; byrden skulle tværtimod blive mindre”.Kulturværdiudvalget finder, at dette ikke stemmer overens med forslagets sigte om atøge antallet af tilbageleveringer af kulturgoder, som må forventes at medføre byrder forde nationale myndigheder.Datatilsynet opfordrer generelt til at man sikrer, at det kommende direktiv ikkeforhindrer en opretholdelse af dansk lovgivning med mindst samme beskyttelsesniveausom persondataloven, herunder ved eventuel videregivelse af personoplysninger tilandre medlemsstater.Afgrænsningen af genstande, som omfattes af direktivetKulturværdiudvalgettilslutter sig forslaget om, at bilaget over genstande, som eromfattet af direktivet, og henvisningen til genstande, som er opført på museers,arkivers og bibliotekssamlingers lister udgår.Kulturværdiudvalget påpeger i den forbindelse, at det kan blive vanskeligere formedlemsstaternes kompetente myndigheder at vurdere, om et kulturgode er omfattet afdirektivet om tilbagelevering af kulturgoder. Kulturværdiudvalget gør opmærksom på,at hvis udvalget eksempelvis skal bidrage til en beslaglæggelse eller et fogedforbud, kanKulturværdiudvalget vel risikere at ifalde et økonomisk ansvar, hvis det viser sig, atdet pågældende kulturgode ikke var omfattet af direktivet. Det er vigtigt, at have

afklaret, hvem der har det økonomiske ansvar. Som udgangspunkt er det økonomiskeansvar placeret hos den medlemsstat, der kræver kulturgodet udleveret.Kulturværdiudvalget påpeger, at det er en forudsætning, at der i dansk lovgivningindføres bestemmelser om afgrænsningen af nationale skatte. I forlængelse herafanbefaler Kulturværdiudvalget, at man frem for at begynde at opstille nye nationalelister over mulige kulturgenstande, som kan kræves tilbagelevet, skaber lovhjemmelfor, at det overlades til udvalget at træffe konkret beslutning om, hvilkekulturgenstande, der skal være omfattet af direktivet.FristforlængelserneKulturværdiudvalget tilslutter sig, at samtlige frister forlængesog ser for så vidt gerne,at fristerne forlænges yderligere.Krav om, at besidderen har udvist nødvendig agtpågivenhedKulturværdiudvalget finder dette forslag meget væsentligt, idet det kan bidrage til, atder udvises større omhu i forbindelse af erhvervelse af kulturgoder, således at derskabes et stærkere incitament til at begrænse ulovlig handel med kulturgoder.AfrapporteringKulturværdiudvalgetstiller sig skeptisk overfor værdien af rutinemæssigerapporteringer set i forhold til de udgifter, der er forbundet med udarbejdelsen heraf.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred opbakning blandt medlemsstaterne til forslaget. En mindre gruppelande stiller sig dog skeptiske i forhold til behovet for omarbejdelsen. Særligt harændringen af definitionen af genstande, der fremover omfattes af direktivet, mødtskepsis, da et begrænset antal medlemsstater finder, at det kan blive vanskeligt for denationale myndigheder at vurdere, hvorvidt en genstand er omfattet af direktivet, dabilagene nu bortfalder. Derudover har ændringen af bevisbyrden i artikel 9 givetanledning til drøftelser (formuleringen ændres, således at det er besidderen, der skalpåvise, at der er udvist den nødvendige agtpågivenhed).Meget tyder dog på, at der vil blive opnået en generel indstilling om forslaget pårådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 25.-26. november 2013.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark finder det vigtigt at bekæmpe handel med stjålne kulturgenstande oggenstande fra ulovlige arkæologiske udgravninger, og bakker op om bestræbelsen på atsikre, at direktivet om tilbagelevering af kulturgoder opnår sin tilsigtede virkning.Ulovlig fjernelse af kulturgenstande generelt er en stor skadevolder i forhold til deneuropæiske kulturarv som sådan. Det er ikke vurderingen, at ulovlig fjernelse afkulturgenstande fra dansk jord er noget stort problem, sammenlignet med det omfang,

problemerne kan have i andre EU-lande. Det skal dog bemærkes, at sager ogsåforekommer i Danmark.Det er samtidig regeringens opfattelse, at reguleringen af området ikke må have enform, så den gør lovlig handel med kulturgenstande umulig. Det er helt legitimt forsåvel institutioner som privatpersoner at handle med eller samle på kulturgenstande,så længe det foregår under overholdelse af nationale lovgivninger og internationaleregelsæt.Regeringen har noteret sig de indkomne bemærkninger fra Kulturværdiudvalgetomkring muligheden for, at et øget antal sager kan føre til øget ressourceforbrug hosudvalget. Regeringen har ligeledes noteret sig, at der eventuelt kan blive en opgave medklassifikationen af, hvorvidt ulovligt udførte kulturgenstande fra Danmark kanbetegnes som ”nationale skatte”. Regeringen noterer sig dog også, at antallet af sager,som involverer Danmark, fortsat må forventes at være ret beskedent. Det er endvidereregeringens opfattelse, at det eventuelle forøgede ressourceforbrug er af beskedentomfang set i forhold til vigtigheden af forslagets hensigt, som er at forhindre skade påden europæiske kulturarv.Det er regeringens samlede holdning, at det foreliggende forslag finder en fornuftigbalance på dette område.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget er blevet orienteret ved grundnotat af 2. juli 2013.

Ad 7. Mediefrihed og pluralisme i et digitalt miljø

KOM-dokument foreligger ikke- Konklusioner fra Rådet og fra regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet

1. Resumé

Formandskabet har fremlagt udkast til konklusioner fra Rådet og fraregeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet om mediefrihed og pluralisme i den digitaleverden. Udkastet opfordrer under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet til, atudfordringer for mediefrihed og pluralisme i EU – herunder i relation til borgernesadgang til og brug af oplysninger fra internettet – adresseres på bådemedlemsstatsniveau og EU-niveau. Medlemsstaterne opfordres til at sikre uafhængighedfor deres reguleringsmyndigheder på det audiovisuelle område og til at tageforholdsregler med henblik på at skabe gennemsigtighed i ejerskabsforhold for medier.Kommissionen opfordres til bl.a. at styrke samarbejdet mellem medlemsstaternesreguleringsmyndigheder på det audiovisuelle område samt til at fremme ”bestpractices”vedr. gennemsigtighed i ejerskabsforhold.Forslaget forventes vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den25.-26. november 2013.

2. Baggrund

Formandskabet har udarbejdet udkast til konklusioner om mediefrihed og pluralisme iden digitale verden med udgangspunkt i en drøftelse på et uformeltministermøde forministre med ansvar for kultur og audiovisuelle spørgsmål i Vilnius den 2. oktober2013. Drøftelsen på ministermødet tog udgangspunkt i nogle af de spørgsmål, der rejsesi Kommissionens grønbog ”Forberedelse på en fuldt konvergeret audiovisuel verden:Vækst; kreativitet og værdier” (april 2013) og rapporten ”Frie og pluralistiske medier tilstøtte for europæisk demokrati” (januar 2013) fra en uafhængig højniveau-ekspertgruppe nedsat af EU-Kommissionens næstformand NeelieKroes. Sidstnævnterapport indeholder bl.a. en anbefaling om, at EU kan og bør spille en større rolle mht.til at værne om mediefrihed og pluralisme uagtet at dette som udgangspunkt betragtessom et nationalt anliggende.

3. Formål og indhold

Set i lyset af den grundlæggende betydning mediefrihed og pluralisme har for etdemokratisk samfund har udkastet overordnet til formål at sætte fokus på vigtighedenaf at adressere udfordringer for mediefrihed og pluralisme i EU – herunder i relation tilborgernes adgang til og brug af oplysninger fra internettet og mulige negativevirkninger af vidtgående koncentration i sektoren og mulig styrkelse afplatformsudbydernes rolle. Udkastet peger på, at gennemsigtighed i ejerskabs- ogfinansieringsforhold for medier er væsentlig mhp. at sikre mediefrihed og pluralisme.Desuden peger udkastet på, at sikring af beskyttelse af journalister kan bidrage til atsikre mediefrihed, og at reguleringsmyndigheder på det audiovisuelle område har encentral rolle i forhold til at håndhæve den reguleringsmæssige ramme, der er fastsatmed AVMS-direktivet for audiovisuelle medietjenester. Samtidig peger udkastet på, atEuroparådet udfører et væsentligt arbejde på området.Medlemsstaterne opfordres til, at:Sikre uafhængighed for deres reguleringsmyndigheder på det audiovisuelle område.Tage passende forholdsregler mhp. at opnå gennemsigtighed i ejerskabsforhold formedier.Tage passende forholdsregler mhp. at beskytte kilder og journalister.Kommissionen opfordres inden for dens kompetenceområde til bl.a., at:fortsætte med at støtte projekter, som sigter på at øge beskyttelse af journalister oglignende udøvere på medieområdet.fremlægge ikke-lovgivningsmæssige tiltag mhp. at styrke samarbejde mellemmedlemsstaternes reguleringsmyndigheder på det audiovisuelle område samt til atfremme ”bestpractices” vedr. gennemsigtighed i ejerskabsforhold.evaluere effektiviteten af disse tiltag mhp. at overveje yderligere tiltag.Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til inden for deres respektivekompetenceområder, at:

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Konklusionerne medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle ellersamfundsøkonomiske konsekvenser, ligesom de ikke har administrative konsekvenserfor erhvervslivet i Danmark.

8. Høring

Forslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmålmed frist den 7. november 2013. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har under forhandlingerne været opbakning til udkastet til konklusioner. Hensettil, at spørgsmålet om mediefrihed og pluralisme sorterer under medlemsstaterne ogikke kan underlægges EU-regulering, har et bredt udsnit af medlemsstaterne i denforbindelse bl.a. understreget, at det er væsentligt at respekteresubsidiaritetsprincippet, at der bør placeres vægt på det arbejde, som Europarådetudfører på området, og at Kommissionen ikke skal foreslå mekanismer til regulering afmedier.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på det foreliggende udkast til konklusioner, der opfordrermedlemsstaterne og Kommissionen til inden for deres respektive kompetenceområderat adressere udfordringer for mediefrihed og pluralisme i EU under hensyntagen tilsubsidiaritetsprincippet. Regeringen finder det vigtigt, at der i det digitale mediebilledesættes øget fokus på sikring af mediefrihed og pluralisme som væsentlige grundsten i etdemokratisk samfund.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

1. Resumé

Formandskabet har lagt op til en politisk drøftelse af betydningen af ændringerne i detaudiovisuelle medielandskab for EU-reguleringen på området, herunder hvorvidt detfortsat giver mening set ud fra et forbrugerperspektiv at have forskellige regler fortraditionelt tv og tv-lignende on demand-tjenester. Baggrunden for dette emne erKommissionens grønbog ”Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden:Vækst, kreativitet og værdier”, som Kommissionen den 24. april 2013 sendte i en bredhøring til medlemslandene og andre relevante interessenter. Formålet med grønbogen erat lancere en bred, offentlig debat om konsekvenserne af udviklingen af det audiovisuellemedielandskab – herunder særligt i lyset af den stigende konvergens mellem traditionelletv-tjenester og internettet, og måden hvorpå sådanne tjenester bliver leveret og forbrugt.Høringen og debatten over grønbogen vil kunne danne grundlag for drøftelser af muligepolitiske reaktioner, herunder evt. tiltag af reguleringsmæssig karakter.

2. Baggrund

Den politiske drøftelse skal ses på baggrund af Kommissionens grønbog ”Forberedelsepå en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier”, somKommissionen den 24. april 2013sendte i en bred høring til medlemslandene og andrerelevante interessenter med frist til at afgive bemærkninger den 31. august 2013.Fristen blev efterfølgende forlænget til udgangen af september 2013. Regeringen harafgivet høringssvar til Kommissionen den 4. juli 2013.Formålet med grønbogen er at lancere en bred, offentlig debat om konsekvenserne afudviklingen af det audiovisuelle medielandskab – herunder særligt i lyset af denstigende konvergens mellem traditionelle tv-tjenester og internettet, og måden hvorpåsådanne tjenester bliver leveret og forbrugt. Traditionelt tv og tv-lignende on demand-tjenester er i dag underlagt en EU-minimumsregulering i form af Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love ogadministrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuellemedietjenester (AVMS-direktivet). Direktivet fastsætter blandt andet minimumsreglerom reklamer, fremme af europæiske audiovisuelle produktioner og beskyttelse afmindreårige. Høringen og debatten over grønbogen vil kunne danne grundlag forkommende drøftelser af mulige politiske reaktioner, herunder evt. tiltag afreguleringsmæssig karakter.Som emne for en morgenmadsdrøftelse for kulturministreog ministre for det audiovisuelle område i forbindelse med rådsmødet (uddannelse,ungdom, kultur og sport) den 17. maj 2013 var der en første udveksling af synspunkterom grønbogen.

3. Formål og indhold

Det litauiske formandskab lægger op til, at medlemsstaterne i deres indlægkommenterer betydningen af ændringerne i det audiovisuelle medielandskab for EU-reguleringen på området, herunder hvorvidt det fortsat giver mening set ud fra etforbrugerperspektiv at have forskellige regler for traditionelt tv og tv-lignende ondemand-tjenester. Formandskabet lægger desuden op til, at medlemsstaterne udover

disse spørgsmål i deres indlæg kan kommentere oplæg fra eksterne oplægsholderevedrørende emnet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.

7. Konsekvenser

Den politiske drøftelse om den konvergerede medieverden har ingenlovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, ligesomden ikke har administrative konsekvenser for erhvervslivet i Danmark.

8. Høring

Punktet om den politiske drøftelse om den konvergerede medieverden er blevet sendt ihøring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 7. november2013. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes at bidrage til den politiske drøftelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på formandskabets initiativ til en politisk drøftelse om denkonvergerede medieverden. Som nævnt i regeringens høringssvar til Kommissionenover Kommissionens grønbog ”Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuelverden: Vækst, kreativitet og værdier” finder regeringen det væsentligt at drøftekonsekvenserne af udviklingen af det audiovisuelle medielandskab. Regeringen læggervægt på, at der holdes fokus på de værdier, der understøtter reguleringen afaudiovisuelle medietjenester, herunder ytringsfrihed, mediepluralisme, fremme afkulturel mangfoldighed, beskyttelse af personoplysninger og forbrugere. Desudenlægger regeringen vægt på, at der i eventuelle reguleringsmæssige tiltag overvejes merefleksibilitet med henblik på tilpasning til den teknologiske og markedsmæssigeudvikling under hensyntagen til mediesektorens konkurrenceevne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens grønbog ”Forberedelse på en fuldt udkonvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier” har været fremsendt tilFolketingets Europaudvalg den 27. maj 2013. Revideret grund- og nærhedsnotat omgrønbogen samt regeringens høringssvar til Kommissionen har været fremsendt tilFolketingets Europaudvalg den 27. juni 2013.

Ad 9. Rådets henstilling om fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet

KOM (2013) 603- Vedtagelse

1. Resumé

Efter anmodning fra Rådet i forbindelse med gennemførelsen af EU-arbejdsplanen forsport 2011-2014, har Kommissionen fremlagt et forslag til Rådets henstilling om fremmeaf en tværsektoriel strategi baseret på EU’s retningslinjer for fysisk aktivitet, herunder enramme for begrænset overvågning.Henstillingen anbefaler, at medlemsstaterne gradvist udvikler og gennemfører nationalestrategier og identificerer konkrete tiltag, der kan, hvis det er hensigtsmæssigt, indgå i enhandlingsplan. Desuden anbefaler henstillingen medlemsstaterne til tværsektoriellepolitikker, i overensstemmelse med nationale forhold, samt overvågning af niveauernefor fysisk aktivitet.Henstillingen forventes vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport)den 25.-26. november 2013.

2. Baggrund

Kommissionen peger som baggrund for henstillingen på, at gennemførelsen imedlemsstaterne af EU’s retningslinjer for fysisk aktivitet, som blev bekræftet uformeltpå EU’s sportsministres møde i december 2008 og af Rådet i november og december2012, og som anbefaler en tværsektoriel tilgang, der dækker alle tematiske områder forfremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet, hidtil har været mangelfuld.Kommissionen fremhæver, at niveauerne for fysisk inaktivitet i Den Europæiske Unionfortsat er uacceptabelt høje. Flertallet af europæere er ikke tilstrækkelig fysisk aktive,og 60 % dyrker aldrig eller sjældent idræt eller motionerer. Kommissionen peger på, atder ikke er tegn på, at de negative tendenser er ved at vende for Unionen som helhed.På den baggrund anerkendte Rådet ved fremlæggelsen af sine konklusioner vedrørendesundhedsfremmende fysisk aktivitet d. 27. november 2012 behovet for handling på EU-plan. Rådet opfordrede Kommissionen til at fremlægge et forslag til en henstilling fraRådet om fremme af en tværsektoriel strategi baseret på EU’s retningslinjer for fysiskaktivitet, herunder en ramme for begrænset overvågning.Kommissionen peger endvidere på, at den foreslåede henstilling ligeledes skal ses ilyset af EU-arbejdsplanen for sport 2011-2014, der anfører sundhedsfremmende fysiskaktivitet som et af grundlagene for det fremtidige samarbejde ved udviklingen afsportens europæiske dimension. Rådet opfordrede i arbejdsplanen formandskabet til attage hensyn til EU-arbejdsplanens prioriterede temaer ved udarbejdelsen af deresprogram, herunder temaet vedrørende sportens sociale værdier, især sundhed, socialintegration, uddannelse og frivilligt arbejde”. Ét af de anførte tiltag i arbejdsplanen er

således ”Undersøgelse af måder til fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet ogdeltagelse i breddeidræt”. Gennemførelsen af Rådets henstilling om fremme afsundhedsfremmende fysisk aktivitet er desuden nævnt i formandskabets arbejdsplanfor juli-december 2013.

3. Formål og indhold

Formålet med henstillingen er at øge niveauerne for fysisk aktivitet i medlemsstaterneog skabe en bedre forståelse af determinanterne for sundhedsfremmende fysiskaktivitet. Det tilstræbes at bistå medlemsstaterne i deres bestræbelser på at gøreborgerne mere fysisk aktive.Medlemsstaterne anbefales i forslaget at arbejde hen mod effektive politikker forsundhedsfremmende fysisk aktivitet ved at udvikle en tværsektoriel strategi, derinvolverer politikområder såsom idræt, sundhed, uddannelse, miljø og transport sombeskrevet i EU’s retningslinjer for fysisk aktivitet og i overensstemmelse med nationaleforhold. Dette skal bl.a. ske gennem vedtagelsen af strategier, tværsektorielle politikkersamt en handlingsplan i forbindelse hermed.Herudover anbefales medlemsstaterne at overvåge de fysiske aktivitetsniveauer ogpolitikker for sundhedsfremmende fysisk aktivitet ved at gøre brug af enovervågningsramme og indikatorer, der er nærmere fastsat i henstillingens bilag, ioverensstemmelse med de nationale forhold.Udkastet til henstillingen sigter således mod at styrke medlemsstaternes indsats forsundhedsfremmende fysisk aktivitet og støtte dem ved at anvise en ramme forovervågning af deres politikker.Det anføres i forslaget, at medlemsstaterne bør udpege nationale kontaktpunkter/focalpoints for fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet, der skal støtteovervågningsrammen, ligesom medlemsstaterne bør underrette Kommissionen omudpegelsen heraf. Disse kontaktpunkter/focal points foreslås at indgå ikoordineringsprocessen med at levere data om fysisk aktivitet til overvågningsrammen.Ifølge forslaget bør medlemsstaterne desuden samarbejde tæt med hinanden og medKommissionen ved at deltage i en proces med regelmæssig udveksling af oplysninger ogpraksis vedrørende fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet (i de relevantestrukturer for idræt og sundhed på EU-plan som grundlag for en intensiveret politiskkoordinering).Kommissionen anbefales bl.a. at bistå medlemsstaterne med at vedtage nationalestrategier, udvikle tværsektorielle politiske strategier for sundhedsfremmende fysiskaktivitet samt med gennemførelsen af handlingsplaner. Dette gennem fremme afudveksling af oplysninger og praksis, netværksdannelse, identifikation af vellykkedestrategier m.v.

Derudover foreslås Kommissionen ifølge udkastet til henstilling at fremme oprettelsenog driften af overvågningsrammen for sundhedsfremmende fysisk aktivitet, baseret påeksisterende former for overvågning og dataindsamling på området. Det er nærmerefastsat i henstillingen, hvordan denne proces bør foregå – bl.a. gennem samarbejde medvidenskabelige eksperter og WHO.Endeligt anfører udkastet til henstillingen, at Kommissionen hvert tredje år børrapportere om fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af henstillingen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant, idet fremme afsundhedsfremmende fysisk aktivitet ikke som selvstændigt område er reguleret ved lov.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenserForslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserDe samlede statsfinansielle og samfundsøkonomiske omkostninger til fremme afsundhedsfremmende aktiviteter er fordelt på en lang række ministerier ogmyndigheder, herunder Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Social-, Børne- ogIntegrationsministeriet. Det må hertil bemærkes, at Danmark allerede i dag hargennemført strategier eller politikker på de fleste områder.Udgifterne til gennemførelse af politikker for sundhedsfremmende fysisk aktivitet iforbindelse med henstillingen afholdes inden for de relevante ministeriers eksisterenderammer. Udgifterne vil primært være afledt af kravene til indrapportering inden forovervågningsrammen. Forslaget har derfor ingen nævneværdige statsfinansielle elleradministrative konsekvenser for det offentlige.Endvidere vil udgifter, som dækkes over EU-budgettet til etablering og drift afovervågningsrammen samt bistand til medlemsstaterne til overvågningsaktiviteter iform af kapacitetsopbygning forventeligt blive dækket af sportsafsnittet i Erasmus+-programmet i perioden 2014-2020. Derudover vil der være udgifter til afholdelse afekspertgruppemøder på EU-plan.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Forslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmålmed frist den 7. november 2013. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemsstater forventes at tilslutte sig forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen stiller sig overordnet positivt til Kommissionens henstilling, idetanbefalingerne skønnes at kunne fremme udviklingen af de nationale politikkervedrørende fysisk aktivitet i EU og vil kunne bidrage til at øge niveauerne for fysiskaktivitet i medlemsstaterne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Ad 10. Finansielle og økonomiske aspekter af sporten

KOM-dokument foreligger ikke- Rådskonklusioner

1. Resumé

Formandskabet har fremlagt et forslag til rådskonklusioner om idrættens bidrag tiløkonomisk stabilitet og vækst og vedligeholdelse af socialt rummelige samfund i tidermed høj ungdomsarbejdsløshed. I rådskonklusionerne inviteres medlemsstater til påforskellige måder at fremme politiske tiltag, der sigter på at udvikle kompetencer til jobsgennem sport, bl.a. ved at forbedre mulighederne for uddannelsesforløb for fremtidigeprofessionelle og frivillige i idrætten samt udveksling af praksis for deltagelse i sport, oghvordan det kan bidrage til et mere sikkert samfund.Rådskonklusionerne forventes vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur ogsport) den 25.-26. november 2013.

2. Baggrund

De foreslåede rådskonklusioner skal ses i lyset af, at formandskabet i sin arbejdsplanfor juli-december 2013 har anført gennemførelsen af Rådets konklusioner vedrørendesport som en drivkraft for økonomisk vækst og beskæftigelse.Det er beskrevet i baggrunden for rådskonklusionerne, at de er tilvejebragt påbaggrund af visse socio-økonomiske udfordringer i EU, særligt den markanteungdomsarbejdsløshed. Ungdomsarbejdsløshed udgør således fortsat en stor udfordringfor EU og dets medlemsstater. I april 2013 var ungdomsarbejdsløsheden 23,5 % i dedaværende 27 EU-medlemsstater. Forskellene mellem medlemsstaterne og regionerneinden for medlemsstaterne er stor, da ungdomsarbejdsløsheden er over 50 % i nogle

medlemsstater og over 70 % i nogle regioner, mens det i nogle regioner er under 5 %. Påtværs af EU-medlemslandene er ungdomsarbejdsløshedsprocenten generelt højere endarbejdsløshedsprocenten for andre aldersgrupper. Unge er således blevet ramtuforholdsmæssigt hårdt af den økonomiske krise.

3. Formål og indhold

Formandskabet anfører i konklusionerne, at et af de mest betydningsfulde problemer,som unge i Europa i dag står over for som følge af krisen, er de manglende jobs ogerhvervserfaring. Der er desuden en voksende kløft imellem kvalifikationer ønsket afarbejdsgivere og kvalifikationerne hos mulige medarbejdere. Formålet medrådskonklusionerne er at understrege værdien af idræt i den forbindelse og atfremhæve idrættens bidrag til økonomisk stabilitet og vækst. Rådskonklusionerneinviterer medlemsstaterne til på forskellige måder at fremme unges deltagelse iidrætten med henblik på bedre beskæftigelsesegnethed.Idræt kan ifølge rådskonklusionerne bidrage med færdigheder, som aktivt støtter ungesdeltagelse, udvikling og progression i uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelsepå måder, der er relevante for arbejdsmarkedet, og som er værdsat og efterspurgt afarbejdsgivere. Idrætssektoren, herunder frivilligt arbejde i idrætten, anføres somværende en målbar og betydelig økonomisk og social værdi i national økonomi.Deltagelse i idræt og frivilligt arbejde kan give borgerne nye færdigheder og dermedbidrage til deres beskæftigelsesegnethed.Idræt har ifølge rådskonklusionerne potentiale til at skabe arbejdspladser gennemopførelse og vedligeholdelse af sportsfaciliteter, sportsbegivenheder, sportsudstyr ogservices og tilknyttede aktiviteter i andre sektorer. Infrastruktur relateret tilsportsbegivenheder kan ligeledes hjælpe til at stabilisere og styrke økonomien, ligesomidræt kan have en effekt på andre sektorer så som turisme, kultur, transport, medier,offentlig infrastruktur osv.Rådskonklusionerne opfordrer medlemsstaterne til at forbedre udvekslingen af godpraksis på lokalt plan for at forbedre unges deltagelse i sport og samfund, særligt medfokus på hvordan frivillige engagementer i idrætsklubber kan øge færdigheder.Medlemsstaterne opfordres desuden til at fremme politiske tiltag, der har til formål atudvikle jobfærdigheder gennem idræt, herunder støtte til frivillige organisationer,idrætsforeninger og -begivenheder, ligesom medlemsstaterne opfordres til at forbedreuddannelsesforløb for fremtidige professionelle og frivillige inden for idræt for på denmåde at udvikle færdigheder, der kan anerkendes i nationale kvalifikationsrammer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant, idet idrættens bidrag tiløkonomisk stabilitet og vækst ikke som selvstændigt område er reguleret ved dansk lov.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenserForslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for detoffentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes endvidere ikke at havevæsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Udkastet til rådskonklusionerne er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget forkulturpolitiske spørgsmål med frist den 7. november 2013. Høringen gav ikke anledningtil bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemsstater forventes at tilslutte sig forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på, at der med forslaget sættes fokus på idrættens bidrag tiløkonomisk og social udvikling, herunder bekæmpelse af arbejdsløshed, og regeringenkan derfor bakke op om forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Til brug for drøftelsen på rådsmødet forventes formandskabet at fremlægge konkretespørgsmål om emnet.Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse på rådsmødet (uddannelse,ungdom, kultur og sport) den 25.-26. november 2013.

2. Baggrund

Den politiske drøftelse om god forvaltningsskik inden for idrætten skal ses isammenhæng med bl.a. nævnelsen af emnet i EU-arbejdsplanen for sport 2011-2013,som fremhæver sportens integritet, navnlig fremme af god forvaltningspraksis, som etprioriteret område vedrørende det europæiske samarbejde om idræt. Formandskabethenviser til en ekspertgruppes arbejde, som har ført til udarbejdelsen af en rækkeprincipper vedrørende god forvaltningspraksis. Disse principper blev diskuteret ved etEU Sports Forum, der blev afholdt den 30. september-1. oktober 2013 i Vilnius.

3. Formål og indhold

Formålet med den politiske drøftelse er at drøfte god forvaltningsskik inden for idræt.Til brug for drøftelsen forventes formandskabet at stille to konkrete spørgsmål om hhv.1) medlemsstaternes tilfredshed med hastigheden af udviklingen inden foridrætsbevægelsen, for så vidt angår forbedringen af god forvaltningspraksis samtimplementeringen af principperne for god forvaltningspraksis og 2) hvad regeringernekan gøre i den forbindelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant i forbindelse med den politiskedrøftelse.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant i forbindelse med den politiskedrøftelse.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenserDen politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle og samfundsmæssige konsekvenserDen politiske drøftelse har ingen statsfinansielle konsekvenser, administrativekonsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Drøftelsen harendvidere ikke væsentlige samfundsmæssige konsekvenser.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Punktet vedr. den politiske drøftelse er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget forkulturpolitiske spørgsmål med frist den 7. november 2013. Høringen gav ikke anledningtil bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemsstater forventes at deltage i den politiske drøftelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på formandskabets initiativ til en politisk drøftelse om godforvaltningspraksis inden for sporten, idet emnet er relevant i forhold til de fælles EU-prioriteter, som indgår i Rådets EU-arbejdsplan for sport 2011-2014.Regeringen kan under drøftelsen bidrage med oplysninger om danske overvejelser påområdet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Samlenotat

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 25.-26. november 2013

Kultur og sport

side 2

-

side 8

side 10

side 13

side 16

side 18

Ad 6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilbagelevering

af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område

(omarbejdning)

-

1. Resumé

2. Baggrund

3. Formål og indhold

4. Europa-Parlamentets udtalelser

5. Nærhedsprincippet

6. Gældende dansk ret

7. Konsekvenser

8. Høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

10. Regeringens generelle holdning

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Ad 7. Mediefrihed og pluralisme i et digitalt miljø

1. Resumé

2. Baggrund

3. Formål og indhold

4. Europa-Parlamentets udtalelser

5. Nærhedsprincippet

6. Gældende dansk ret

7. Konsekvenser

8. Høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

10. Regeringens generelle holdning

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Ad 8. Den konvergerede medieverden

1. Resumé

2. Baggrund

3. Formål og indhold

4. Europa-Parlamentets udtalelser

5. Nærhedsprincippet

6. Gældende dansk ret

7. Konsekvenser

8. Høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

10. Regeringens generelle holdning

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Ad 9. Rådets henstilling om fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet

1. Resumé

2. Baggrund

3. Formål og indhold

4. Europa-Parlamentets udtalelser

5. Nærhedsprincippet

6. Gældende dansk ret

7. Konsekvenser

8. Høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

10. Regeringens generelle holdning

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Ad 10. Finansielle og økonomiske aspekter af sporten

1. Resumé

2. Baggrund

3. Formål og indhold

4. Europa-Parlamentets udtalelser

5. Nærhedsprincippet

6. Gældende dansk ret

7. Konsekvenser

8. Høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

10. Regeringens generelle holdning

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Ad 11. God forvaltningsskik inden for sporten

1. Resumé

2. Baggrund

3. Formål og indhold

4. Europa-Parlamentets udtalelse

5. Nærhedsprincippet

6. Gældende dansk ret