Kulturudvalget 2013-14
KUU Alm.del Bilag 33
Offentligt
1299386_0001.png
11.11.2013

Fastfrysning af tilskudsbevillinger til teatre og spillesteder

– nu på 2013-niveau

Teatrenes Interesseorganisation (TIO) og musikfestivalernes- og spillestedernes interesseorganisationDansk Live opfordrer i fællesskab Kulturminister Marianne Jelved og Folketingets Kulturudvalg til at sikrespillesteder og egnsteatre almindelig PL-regulering – som desværre er udeladt i det foreliggendeFinanslovsforslag for 2014, hvor de to kunstområder er fastfrosset på 2013 niveau i årene 2014-16.
1.

Med den ene hånd har regeringen med sit finanslovsforslag permanentgjort den

kompensationspulje, VKO indførte for 2010-2013 som afbødning af en utilsigtet

fastfrysning af teatres og spillesteders tilskud, i forbindelse med Forårspakke 2.0

Med den anden hånd har regeringen i samme finanslovsforslag fastfrosset netop

spillesteder og egnsteatre på 2013-niveau.

SAGENS KERNE1. Egnsteatre, små storbyteatre, honorarstøttede spillesteder for rytmisk musik og Regionale Spillesteder varindtil for nylig i risikozonen for besparelser for 20 mio.kr. fra 2014, ikke som et resultat af en kulturpolitiskprioritering, men derimod som en utilsigtet konsekvens af, at institutionerne tilbage i 2009 fejlagtigt blevkategoriseret som modtagere af erhvervsstøtte og ikke kulturstøtte. - Ud fra en erhvervsstøtteliste, somudelukkende har haft et statistisk formål, besluttede den daværende Regering og Dansk Folkeparti at fastfryseen række erhvervsstøtteordninger på 2009-niveau i perioden 2010-2015. Beslutningen var et led ifinansieringen af Forårspakke 2.02. Som en anerkendelse af at teatrene og de rytmiske spillesteder var utilsigtet ramt af fastfrysningen blev der iperioden 2010-2013 ydet en ekstraordinær bevilling, der opvejede fastfrysningen af budgetterne, den såkaldtefireårige kompensationspulje - ’Puljen til kulturpolitiske initiativer på teater- og spillestedsområdet’ – som dentidligere regering og Dansk Folkeparti indstiftede ved finanslovsforhandlingerne for 2010. Der var dengangbred politisk enighed om, at det var utilsigtet at kulturen var blevet berørt af fastfrysningen.3. Som imødekommelse af TIO’s og Dansk Live’s fokus på at situationen spidsede til med udgangen af 2013, blevden utilsigtede fastfrysning afløst af en permanentgørelse af kompensationspuljen med regeringensFinanslovsforslag for 2014. Det udløste positiv medieomtale og stor lettelse blandt spillesteder og festivaler.4. ... altså indtil nu, hvor det viser sig, at finanslovsforslaget med den ene hånd fjerner 2009-fastfrysningen, ogmed den anden hånd indfører 2013-fastfrysning.

Teatrenes og Spillestedernes organisationer finder dette paradoksalt, når der nu langt om længe

var ryddet op efter det utilsigtede morads med kultur- og erhvervsstøtte, og opfordrer hermed

Kulturministeren og Folketingets Kulturudvalg til at sikre området ganske ordinær PL-regulering

på Finansloven for 2014 og de efterfølgende overslagsår.

TIO er branche- og arbejdsgiverforening for de små og mellemstore teatre og tæller omkring 65 medlemmer blandtegnsteatrene, de små storbyteatre og projektteatrene. TIO forhandler overenskomster på scenekunstområdet,rådgiver medlemsteatrene om arbejdsgiverforhold og varetager de små teatres interesser over for politikere ogmyndigheder. Organisationen er medlemsstyret og samler teaterfolk fra hele landet.Dansk Live repræsenterer 100 danske livearrangører, der med et kunstnerisk og ideelt sigte præsenterer dansk ogudenlandsk livemusik for publikum i Danmark. Spillesteder og festivaler driver med en solidariskkontingentfordeling interesseorganisationen, der står bag projekter, kampagner, arrangementer, public affairs,kompetenceudvikling, juridisk- og anden bistand til livearrangørerne. I internationalt perspektiv indgår Dansk Live iformaliserede samarbejder med tilsvarende organisationer i det øvrige Norden og Europa.Teatrenes InteresseorganisationFarvergade 10, 5.salDK‐1463 København K+45 70 27 07 07[email protected]Dansk LiveSOHO KontorhotelFlæsketorvet 68DK-1711 København V+45 86 12 12 30[email protected]