Kulturudvalget 2013-14
KUU Alm.del Bilag 197
Offentligt
Lektor ph.d. Trine Baumbach, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
Oplæg til dialogmødet den 10. september 2014.
Tak for indbydelsen til at holde et oplæg om det her vigtige felt.
Hvis jeg skulle give mit oplæg en overskrift, ville den lyde:
Betaling af godtgørelse eller erstatning er vigtigt, men vi er nødt til at se
pressens privatlivskrænkelser i et større perspektiv.
Min behandling af emnet er
juridisk
Budskaber
Jeg har to budskaber:
1)
Hele medieretsfeltet
trænger til at blive udredt – i lyset af
samfundsudviklingen: Nye medier, ændrede konkurrenceforhold, øget
vægt på pressefriheden OG et andet syn på privatlivsbeskyttelsen osv.
Småjusteringer kan være gode og nødvendige, men kan også betyde, at
afbalanceringen mellem de modstridende interesser – presseinteresser
over for andre interesser – bliver skæv, fordi det kan være svært at
bevare overblikket ved småjusteringer
2)
Domstolenes anvendelse
af de bestemmelser, der gælder indenfor for
feltet, trænger til at blive ændret – således at juraen kommer til at
afspejle de værdier, samfundet aktuelt bygger på.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Lektor ph.d. Trine Baumbach, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
Retstilstanden – generelt
For at kunne komme nærmere ind på godtgørelsesspørgsmålet er det
nødvendigt først at opridse retstilstanden for så vidt angår retsstridige
krænkelser af privatlivets fred og retten til eget billede:
1) Godtgørelse for tort (erstatningsansvarslovens § 26)
(Ikke-økonomisk skade – krænkelse af selv- og æresfølelse)
2) Erstatning – hvis der er lidt et tab! (fx markedsføringsmæssigt)
3) Strafansvar for – med Højesterets ord – de groveste krænkelser
Godtgørelser
I Danmark udmåles der på stort set alle felter lave godtgørelser – det er
en helt generel tendens.
Det lave niveau på det her felt hænger bl.a. sammen med vores – og
lovgivningens – syn på privatlivskrænkelser.
I mange af de sager, der anlægges ved domstolene, bliver der ikke idømt
en straf – ved siden af godtgørelsesspørgsmålet.
Dette skyldes, at rigtig mange privatlivskrænkelser
ikke
anses for
grove
nok
til at kunne straffes – heller ikke selv om det menneske, der har
været udsat for krænkelsen, føler sig hængt godt og grundigt ud.
Domstolenes tilgang i disse sager læner sig op af gamle bestemmelser fra
en tid, hvor moralen var en anden end i dag – og hvor spørgsmålet om
egen skyld og ret til privatliv blev bedømt helt anderledes, end vi gør i
dag.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Lektor ph.d. Trine Baumbach, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
Et hurtigt eksempel:
For et par år siden blev en ”kendis” hemmeligt fotograferet, mens hun
badede topløs på en stort set øde strand. Fotografen var en rigtig
paparazzi-fotograf. Han lå skjult i klipperne og brugte telelinse osv.
Billederne blev bragt i Se og Hør – på forsiden og inden i bladet.
Billederne havde ingen sammenhæng med kendissens virke, og de indgik
ikke
som led i en omtale af et emne af samfundsmæssig interesse.
Kendissen anlagde privatstraffesag, hvor hun nedlagde påstand om straf
og om godtgørelse.
Højesteret frifandt for straf (straffelovens § 264 d) og henholdt sig til en
gammel betænkning fra 1971
(nr.601), hvor det fremgik, at folk, der
bevæger sig uden for det hjemlige område, må være forberedt på at
kunne blive fotograferet og vist i pressen
”uden at der bør være plads for nogen diskussion af, hvorvidt
offentligheden har nogen berettiget interesse i at se optagelsen” (s.53).
– altså en fuldstændig unuanceret tilgang til pressefriheden overfor
privatlivsbeskyttelsen.
Det eneste tilfælde, hvor der efter den gamle betænkning skulle være en
privatlivsbeskyttelse, var ved trafikuheld.
Alle, der ikke bliver udsat for et trafikuheld, er derfor ikke strafferetligt
værnet af nogen privatlivsbeskyttelse, hvis de bevæger sig uden for
hjemmets fire vægge.
Det blev eksplicit nævnt i betænkningen, at folk der ”dyrker
nøgenbadning” ikke skulle være beskyttet – heller ikke selv om badningen
foregår ved øde strande, og de slet ikke forestiller sig, at der er en
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Lektor ph.d. Trine Baumbach, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
fotograf til stede. De har opført sig letsindigt og må tage skade for
hjemgæld!
Krænkelsen i kendis-sagen var altså ikke grov nok til at blive straffet.
Og kendissen blev derfor alene tilkendt en godtgørelse – på 75.000 kr. –
et beløb som også skal ses i et sagsomkostningsperspektiv.
Min vurdering er, at hvis Folketinget ønsker at ændre godtgørelses-
niveauet, må der også kigges på straffebestemmelserne – ellers får vi ikke
ændret på det
forældede syn på privatlivskrænkelsernes grovhed.
Og på en måde er det også underligt, at vi på dette felt ikke har sat
lighedstegn mellem straffebestemmelsernes anvendelsesområde og
området for godtgørelser – det gør vi på stort set alle andre område i
Danmark.
Selv meget små fejltrin straffes i Danmark – men når det drejer sig om
privatlivskrænkelser, stiller vi krav om
betydelig grovhed,
før vi vil
overveje, om der skal straffes.
Og denne grovhedsvurdering har afsmittende betydning for
godtgørelsesniveauet, for når en krænkelse ikke er grov nok til at blive
straffet – i et land hvor vi ellers rask væk straffer folk for selv små
forseelser, ja så kan krænkelsen jo ikke være noget særligt, og så kan
borgerne heller ikke forvente nogen stor godtgørelse.
Grovhed og godtgørelsesniveau følges ad i dansk ret – og det burde det
naturligvis også på dette felt.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Lektor ph.d. Trine Baumbach, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
Afslutning:
Hvis Folketinget ønsker at få ændret godtgørelsesniveauet i sager om
privatlivskrænkelser, så er det nødvendigt at samtænke godtgørelses-
spørgsmålet med straf-spørgsmålet – ellers får vi ikke ændret synet på
retten til privatlivsbeskyttelse.
I den forbindelse skal det huskes, at det aldrig må kunne betale sig at
begå en lovovertrædelse!
Tak for opmærksomheden.
5