17. september 2014
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Rådets afgørelse om den holdning som Den Europæiske Union skal
indtage for så vidt angår fastsættelsen af en liste over 15 voldgiftsmænd i pro-
tokollen om kulturelt samarbejde til frihandelsaftalen mellem Den Europæi-
ske Union og dens medlemsstater og Republikken Korea på den anden side
KOM (2014) 543
1. Resumé
Kommissionen har den 2. september 2014 fremlagt forslag til Rådets afgørelse om, hvil-
ken holdning EU bør indtage med hensyn til fastsættelse af en liste over voldgiftsmænd i
kulturprotokollen til frihandelsaftalen mellem EU og dens medlemsstater og Republik-
ken Korea. Kulturprotokollen fastsætter rammerne for parternes samarbejde om at lette
udvekslingen af kulturelle aktiviteter, varer og tjenesteydelser og overses af en Komité for
Kulturelt Samarbejde. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF art. 167 (3) og art. 218
(9) og er oversendt til Rådet den 3. september 2014 i dansk sprogversion.
Forslaget lægger op til at fastlægge en liste over 15 voldgiftsmænd til etablering af et
voldgiftspanel m.h.p. behandling af sager inden for kulturprotokollens anvendelsesom-
råde. Listen over voldgiftsmænd indgår som bilag til forslaget og omfatter fem kandida-
ter fra EU-medlemsstater, fem kandidater fra Korea samt fem kandidater, som ikke er
statsborgere i nogen af partnerlandene, og som skal varetage formandskabet for vold-
giftspanelet.
Forslaget skal ses med baggrund i, at EU-Sydkorea frihandelsaftalen foreskriver særlige
regler for behandlingen af sager inden for kulturprotokollens anvendelsesområde, her-
under en bestemmelse om et særligt voldgiftspanel for det kulturelle og audiovisuelle
område.
Det italienske formandskab har lagt op til, at forslaget kan færdigbehandles og vedtages
inden den 10. oktober 2014, hvor kulturkomitéen mødes i Bruxelles.
2. Baggrund
EU og Sydkorea undertegnede i 2010 en frihandelsaftale, der bl.a. rummer en kultur-
protokol, hvis implementering overses af en Komité for Kulturelt Samarbejde. Med pro-
tokollen er parterne bl.a. blevet enige om at oprette et voldgiftspanel bestående af 15
personer, som i medfør af kulturprotokollens art. 3A, litra c), skal have viden og erfa-
ring inden for de områder, der er omfattet af protokollen. De skal endvidere være uaf-
hængige, handle efter deres egen overbevisning og må ikke modtage instruktioner fra
nogen organisation eller regering i spørgsmål vedrørende tvisten, ligesom de skal over-
Dok nr. 2337841