24. september 2014
Kære Alex Ahrendtsen,
Vi skriver til dig for at appellere til, at Dansk Folkeparti medvirker til at finde en løsning, der sikrer
Underholdningsorkestrets fremtid.
Orkestret spiller en helt afgørende rolle på særligt to områder:
DR Underholdningsorkestret binder Danmark sammen på tværs af alder og geografi
DR Underholdningsorkestret har en afgørende funktion som brobygger i dansk musikliv
DR Underholdningsorkestret binder Danmark sammen på tværs af alder og geografi
DR Underholdningsorkestret (DRUO) er uden tvivl det orkester, der med størst succes har formået at samle
danskerne omkring store musikalske oplevelser. Nytårskoncerter, Disneykoncerter, Juleshows, Indie-
rockkoncerter, børnekoncerter og Slotskoncerter er eksempler på, at orkestret med stor succes samler et
bredt publikum på tværs af alder og geografi. Et publikum for hvem DRUO’s koncerter ofte er årets største
kulturelle begivenhed.
1.) DRUO bærer et stort ansvar for, at den danske befolkning får et kvalitativt bredt appellerende
musiktilbud, der kombinerer samtidens populære musik med en gennemført professionalisme og en
storslået volumen. DRUO har med de populære turnéaktiviteter i hele landet sikret, at danskerne også i
provinsen har fået glæde af DR’s musikalske tilbud. Orkestret har som intet andet orkester formået at
samle danskerne omkring den musik, som de til alle tider har holdt af, og har samtidig altid tilført denne
musik nye kvalitative aspekter.
2.) DRUO løfter et stort ansvar for med afsæt i de unges musiksmag at præsentere ungdommen for den
nerve, den volumen og den kvalitet, som et professionelt orkester kan bidrage med. De seneste år har DR
Underholdningsorkesteret ikke blot arbejdet med populære solister fra den rytmiske scene, men har også
formået at skabe meget velbesøgte, nyskabende og innovative samarbejder med både Efterklang , Choir of
Young Belivers og med tidens mest populære DJ-kollektiv Den Sorte Skole. Sådanne samarbejdsrelationer
er betinget af en stor fleksibilitet og nysgerrighed, der er enestående for DRUO. Projekterne har været
meget velbesøgte, og er eksempler på, at DRUO med succes har opbygget en solid kontakt med et stort,
nysgerrigt ungt publikum. Her til kommer, at DRUO gennem årtier har løftet en stor opgave, der handler
om, at præsenterer børn for orkestermusik i et set-up, der tager afsæt i børnenes virkelighed. Velbesøgte
koncerter som Bamsekoncerter, turnékoncerter med Carl Quist Møller og Disneykoncerter vidner om den
store popularitet DRUO også på dette område har.
DR Underholdningsorkestret har en afgørende funktion som brobygger i den danske musikbranche
DR er den mest afgørende instans i dansk musikliv. Ændres DR’s forpligtigelser omkring driften af orkestre
og ensembler, ændres strukturen i et samlet dansk musikliv.