Kulturudvalget 2013-14
KUU Alm.del Bilag 179
Offentligt
1396125_0001.png
Arbejdsgruppen vedr. medieetik og
medieansvar under Kulturudvalget
Christiansborg
1240 København K
Att: Birgitte Toft-Petersen – email:
[email protected]
København,
19-08-2014
Høring over beretning nr. 3 vedr. bedre beskyttelse af personfølsomme oplysninger – jf.
høringsbrev af 25. juni 2014
DFS hilser med tilfredshed, at Folketinget vil kulegrave problemerne med beskyttelse af
personfølsomme data. Sammen med vores medlemsorganisationer repræsenterer vi et bredt
udsnit af Forenings-Danmark og dermed af civilsamfundet, hvor bekymringen over, hvad
myndigheder og private virksomheder registrerer om den enkelte borger, vokser, hver gang ny
viden tilflyder offentligheden.
Efter vores opfattelse er det en grundsten i demokratiet og afgørende for demokratiets
frihedsrettigheder, at borgerne har mulighed for at tænke, skrive, mene og handle, uden at de
bliver overvåget og registreret. Hvis borgerne ikke har denne ret, eller ikke føler, at de har
denne ret, svækker det vores tillidsbaserede samfund.
Vi er derfor meget enige med de to udvalg i, at tilsyn, kontrol og sikkerhed med de offentlige
myndigheder og de private virksomheder, der indsamler data om borgerne, skal maksimeres. I
den forbindelse vil vi også pege på den yderligere svækkelse af retssikkerheden, som
samkøring af forskellige dataregistre kan medføre.
Vi bakker også op om udvalgenes fokus på det internationale aspekt af problemet. I den
forbindelse opfordrer vi Folketinget til at være opmærksom på, i hvilken grad det i praksis vil
være muligt at fastholde og styrke sikkerheden omkring de opgaver, NETS løser for det
offentlige, hvis NETS ejerkreds primært er udenlandske virksomheder.
Vi vil samtidig opfordre Folketinget til ikke kun at beskæftige sig med spørgsmålet om tilsyn,
kontrol og sikkerhed med eksisterende og kommende dataregistre, men også overveje hvor
omfattende en registrering, der egentlig bør foretages. Vi mener, at der er basis for en mere
grundlæggende undersøgelse og vurdering af, om samfundet har etableret eller tilladt for
omfattende en indsamling, registrering og samkøring af data om borgerne. Dels fordi den
omfattende registrering i sig selv kan udgøre et demokratisk problem. Dels fordi der stilles
spørgsmålstegn ved, om dataregistrenes omfang og placering hos offentlige myndigheder og
private virksomheder overhovedet muliggør den nødvendige kontrol og tilsyn.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396125_0002.png
Vi er enige med udvalgene i, at det er afgørende, at nye tiltag på området ikke skal sættes ind
mod den frie og kritiske presse. Det er ikke mindst mediernes fortjeneste, at offentligheden er
blevet bekendt med og bevidst om de problemer, som eksisterer.
Endelig vil vi opfordre Folketinget til at være opmærksom på, at nye tiltag på området ikke
unødigt besværliggør arbejdet i det danske foreningsliv. Her er en fri og ubesværet
kommunikation mellem tillidsvalgte og menige medlemmer og på tværs mellem medlemmer
af afgørende betydning. Det vil i nogle tilfælde kunne begrunde en lidt større frihed i
håndteringen af data om medlemmerne, end det er tilfældet for offentlige myndigheder og
private virksomheder. Den type særregler eller dispensationer skal naturligvis altid forudsætte
en demokratisk beslutning, baseret på fuld åbenhed, i foreningen.
Med venlig hilsen
Trine Bendix Knudsen
Sekretariatsleder
2