Kulturudvalget 2013-14
KUU Alm.del Bilag 162
Offentligt
Ærø, 10. juni 2014.
Til Folketingets Kulturudvalg.
Kære kulturudvalgsmedlemmer.
Jeg skriver dette som borger på Ærø på grund af en meget stærk bekymring for fremtiden for en
væsentlig del af det, der i dag hedder Ærø Museum.
Jeg skriver til jer, fordi I som enigt udvalg (i Betænkning over Forslag til lov om ændring af
museumsloven af 14. december 2012) indstillede den nye museumslov til vedtagelse - efter at der
var afgivet forskellige forsikringer til udvalget fra periodens to kulturministre om lovens angivelige
intentioner og forventelige konsekvenser, lovens detaljer var blevet yderligere forhandlet, og der i
øvrigt var indgået en politisk aftale (stemmeaftale) mellem kulturministeren og samtlige
Folketingets partier.
De to hovedtemaer for de små kulturhistoriske museer, blandt andet på vore øer, i forbindelse
med den nye museumslov, var for det første lovens øgede krav til ikke-statsligt tilskud som
forudsætning for fortsat statsanerkendelse og dermed statstilskud, og for det andet spørgsmålet
om bevarelse af en høj grad af
selvbestemmelse
for de enkelte museer.
I.
Vedrørende det første punkt: Jeg er bekendt med den politiske aftales (stemmeaftalens)
præcisering nr. 2, og Ærø Museum og Ærø Kommunes kommunalbestyrelse bør også være det nu.
II.
Vedrørende det andet punkt, som det, som jeg her vil tage op, især falder ind under, vil jeg først
gerne genopfriske kulturudvalgsmedlem Michael Aastrup Jensens spørgsmål via Kulturudvalget til
ministeren af 27. november 2012 som besvaret af Uffe Elbæk 30. november 2012: Der blev bl.a.
spurgt, ”i hvilket o fa g i istere vil sikre, at præ iseri ger fra Kulturstyrelsen
ikke forhindrer
de enkelte museer i at planlægge, drive og udvikle deres museale aktiviteter i overensstemmelse
ed lokale ehov og eti gelser?” Og dertil
blev
l.a. svaret, ”at kriterier e” so
useer e
bliver bedømt ud fra ved kvalitetsvurderingerne
”ikke å have e karakter, så useer es
autonomi eller mulighed for at tilpasse sig lokale vilkår og behov forsvinder. Kriterierne skal give
mening for alle museer i et museumslandskab, som skal blive ved med at være mangfoldigt, for
netop mangfoldigheden er en af det danske museumslandskabs helt centrale styrker. Normer og
retningslinjer skal derfor have karakter af overordnede målsætninger, der rummer høj grad af
ulighed for i dividuelle valg …”
Sådan lød de betryggende ord!
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I august 2012, altså før den nye museumslovs vedtagelse, var Kulturstyrelsen på besøg på Ærø og
foretog en evaluering af Ærø Museum, der var særdeles kritisk. Der skal heller ikke herske nogen
tvivl om, at der var flere forhold, der uden diskussion var berettiget kritisable: Det var på høje tid
at tage rimeligt vare på museets samlinger (og det må man sige, at museet er kommet efter langt
hen ad vejen); og det var i lige så høj grad presserende at rette op på den hidtil ret elendigt
varetagne
formidling
af den ærøske kulturhistorie. (Den lokale museumstradition skal blot fortsat
respekteres, så det forbliver et bredt kulturhistorisk museum om og for
hele
øen (by og land), som
det har været det, siden museumsforeningen grundlagde museet i 1910.)
Når Kulturstyrelsen endvidere påpegede det problematiske i den konstruktion, der var blevet
indført i 2000, hvor Ærø Museum var blevet pålagt
også
at drive herregården Søbygård, var det
svært at have saglige indvendinger: Det svækkede et i forvejen ikke særligt ressourcestærkt
museums indsats på de områder, som det allerede havde ansvar for; det indebar, at
museumslederen fik et direkte og indirekte ansvar for aktiviteter, der ikke med nogen rimelighed
faldt ind under et kulturhistorisk museums ansvarsområde (uden at stedet endnu var bibragt
noget væsentligt kulturhistorisk indhold at formidle), og at der i det kulturhistoriske museums
bestyrelse kom interessenter, der ikke primært repræsenterede kulturhistoriske interesser.
Hammerichs hus:
I opfølgningen på den hårde (eller måske ligefrem panikfremkaldende?) evalueringsrapport gik det
imidlertid fuldstændigt over gevind i museets af evalueringsrapporten foranledigede
handlingsplan: To ud af tre af museets samlinger i selve
brøskø i g skulle u ”udskilles”
(som det
eufemistisk hedder i den jargon): Tilbage skulle nu
ku være det ”ege tlige” kulturhistoriske
museum i Brogade, hvorimod Flaske-Peters Samling i Smedegade og Hammerichs Hus på adressen
Gyden 22 skulle, ja, slet og ret, lukke og slukke! Begge er det samlinger, der på hver sin vis er
unikke, og har været i museets eje i hen ved 25 år, men specielt ideen om, at Hammerichs Hus ikke
fortsat skulle bestå og være en del af Ærø Museum, chokerede dybt. (Flaske-Peters Samling og
dermed også den offentlige adgang til den historiske, tidligere Fattiggård bliver måske reddet på
anden vis.)
Lige nu forhandles tilsyneladende igen mellem museet, kommunen og Kulturstyrelsen om en
”løs i gs odel” for useet heru der for det øko o iske gru dlag . Ikke eget slipper ud, e
ifølge mine kilder synes én melding entydigt klar fra Kulturstyrelsens repræsentant: De nægter
overhovedet at
diskutere
Hammerichs Hus! Derfor lades ingen anden udvej tilbage end nu at
henvende sig direkte til Folketingets Kulturudvalg (og til Kulturministeren).
Billedhuggeren Gunnar Hammerich (1893-1977) erhvervede allerede som ca. 23-årig, i 1916, det
smukke, fredede, røde 1700-tals bindingsværkshus på hjørnet af Gyden og Brogade i Ærøskøbing,
der i dag går under navnet Hammerichs Hus. Gunnar Hammerich var en ualmindeligt farverig
kulturpersonlighed, der i mange år brugte huset som feriebolig (bortset fra nogle år i Sydamerika i
9 ’er e,
hvilket forklarer samlingens to indianerbuster og den (levende hjembragte)
udstoppede papegøje). Fra 1943 flyttede han og hustruen permanent til øen og ind i et gammelt
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
patricierhus i Vestergade. Han var her og i årene efter en helt central kulturhistorisk aktiv skikkelse
i Ærøskøbing, når det drejede sig om kampen for at bevare den historiske købstads enestående
velbevarede helhedspræg, bl.a. gennem arbejdet i Ærøskøbing-Fonden, som han var formand for. I
årene 1955-61 var han derudover formand for selve Ærø Museum. Mange af de
hædersbevisninger, som Hammerich modtog for sit virke, hænger netop i Hammerichs Hus og
” i der o de å d, stedet er levet til i”.
Gunnar Hammerich beholdt således huset på hjørnet af Gyden og Brogade, og det kom med årene
til at rumme hans personligt indsamlede og helt originalt komponerede kulturhistoriske samling
–
hvor, som museumsinspektør Mette E. Havsteen-Mikkelse
skrev, ”i høj grad de hje ragte
genstandes karakter bestemte de forskellige rums
profil”. De helt do i ere de
oprindelseslokalitet for samlingens genstande er Ærø, men også øerne i Det Sydfynske Øhav og
Sønderjylland er rigt repræsenterede, ligesom der er genstande fra andre steder og fra familiens
eje. Gunnar Hammerich udfærdigede over sin samling på 2-3000 genstande en udførlig
registreringsprotokol, herunder tegninger af omkring 800 genstande med oliekridt på blåfarvede
sider! Gennem årene fremviste Gunnar Hammerich med stor glæde sin samling for publikum, og i
1967 testamenterede han hus og samling (under forudsætning af, at de ikke adskiltes!) til den
daværende Ærøskøbing Kommune. Fra omkring 1990 har det været en del af Ærø Museum.
På sæt og vis har Hammerichs Hus, dette i nationalt og internationalt perspektiv enestående lille
klenodie, igennem årene fået en noget stedmoderlig behandling sammenlignet med Ærø
Museums øvrige aktiviteter, idet man ofte har måttet låne nøglen selv, rent bogstaveligt, for at få
det at se. I modsætning til manges vurdering af de øvrige udstillingssteder ligger karaktererne til
Hammerichs Hus til gengæld helt i top blandt dem, der kender det eller opdager det! Det gjaldt
gode, gamle Broby-Johansen, som det gælder de heldige i dag. (Og så kan huset jo efter
tilbøjelighed sanses på helt individuel facon so
de e: ”Our favourite of brøskø i g’s useu s,
half-timbered Hammerichs Hus is the most gnarled, creaky, hobbit-hole
of a ho e i agi a le”!!
Den artistisk smukkeste, visuelle præsentation på tryk nogensinde af Hammerichs Hus ses i
vedlagte artikel fra det estimerede internationale magasin,
”The World of I teriors”,
fra 2013.
Mens vi således er nogle på øen, der godt kan se Hammerichs Hus vågne af sin tornerosesøvn og
komme til at indgå i et stærkt samspil med et opfrisket ærøsk kulturhistorisk museum i Brogade,
herunder i den vigtige og spændende fortælling om byens bevaringshistorie, trues Hammerichs
Hus altså faktisk lige nu på livet.
Hvis trusselen bliver virkelighed, er det et væsentligt kulturtab, ikke blot for os ærøboere og
besøgende, men for alle, og det vil dementere oprigtigheden i løftet om plads til mangfoldighed i
det danske museumslandskab.
Jeg håber meget, at I vil medvirke til, at det
ikke
sker!
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384231_0004.png
Mange venlige hilsener,
Hans Holt Christensen.
Adresse: Sandemandsgården, Skovbygyde 3, 5985 Søby Ærø.
Telefon: 75520609/60248609.
Mail:
[email protected].
Note 1: Misforstå mig ikke vedrørende herregården Søbygård. Jeg holder meget af Søbygård. Det
er blot en alt, alt for stor opgave for Ærø Museum og ligger som sagt med det nuværende indhold
på Søbygård også uden for museets arbejdsområde. Problemet Søbygård fordrer en anden
løsning.
Note 2: Yderligere artikler om Hammerichs kulturhistoriske virke og om Hammerichs Hus
fremsendes efter ønske.
Bilag: ”Artist’s Proof”, fotoartikel o
Ha
eri hs Hus fra The
World of Interiors, februar 2013.