PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kulturudvalget 2013-14
KUU Alm.del Bilag 159
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kultur-

ministeriet

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1.

Loven gælder for følgende statslige uddannelsesinstitutioner under Kulturmini-

steriet, der giver videregående uddannelse på de kunstneriske fagområder: [Danmarks

Scenekunstskole], Den Danske Filmskole, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Konge-

lige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonserva-

torium, Rytmisk Musikkonservatorium og [Syddansk Musikkonservatorium].

Stk. 2.

Kulturministeren kan bestemme, at andre statslige uddannelsesinstitutioner

under Kulturministeriet omfattes af loven.

Stk. 3.

Loven gælder også for institutioner, der måtte opstå som følge af

a) spaltning af en eller flere af institutionerne nævnt i stk. 1 eller

b) sammenlægning af to eller flere af institutionerne nævnt i stk. 1.

Kapitel 2

Uddannelsesinstitutionernes formål

§ 2.

[Danmarks Scenekunstskole] har som højere videregående uddannelsesinstituti-

on til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give

uddannelse i scenekunst indtil det højeste niveau.

Stk. 2.

[Danmarks Scenekunstskole] skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og

kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for sine fagområder.

§ 3.

Den Danske Filmskole har som videregående uddannelsesinstitution til opgave at

give kunstnerisk og teknisk uddannelse i film-, tv- og computerspilsproduktion.

Stk. 2.

Den Danske Filmskole kan udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og kan på

videnskabeligt grundlag drive forskning inden for sine fagområder.

§ 4.

Musikkonservatorierne har som højere videregående uddannelsesinstitutioner til

opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddan-

nelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende fagområder indtil det højeste niveau.

Stk. 2.

Musikkonservatorierne skal udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirk-

somhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for deres fagområder.

§ 5.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler har som højere videre-

gående uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at

give uddannelse i maler-, billedhugger- og grafisk kunst med tilgrænsende kunstarter

indtil det højeste niveau.

Stk. 2.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler skal udøve kunstne-

risk udviklingsvirksomhed og skal på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for

billedkunsten.

Stk. 3.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler driver kunsthalsvirk-

somhed i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot.

Dok nr. 2205466

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

§ 6.

Uddannelsesinstitutionerne har desuden til opgave at fremme deres kunstområ-

der og det kulturliv, der knytter sig hertil, samt at udbrede kendskabet til arbejdsmeto-

der og resultater inden for deres fagområder.

Kapitel 3

Uddannelser, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning m.v.

§ 7.

Uddannelsesinstitutionerne og institutionernes udbud af videregående uddannel-

ser skal kvalitetssikres, og nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes i hen-

hold til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden de udby-

des.

Stk. 2.

Eksisterende videregående uddannelser skal i særlige tilfælde uddannelsesak-

krediteres. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for uddannelsesakkreditering,

jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

§ 8.

Uddannelsesinstitutionerne udbyder videregående heltidsuddannelser, som er

selvstændige, afrundede uddannelsesforløb, inden for deres fagområder.

Stk. 2.

Uddannelsesinstitutionerne kan udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talent-

fulde studerende, der er optaget på en bachelor- eller kandidatuddannelse.

§ 9.

Uddannelsesinstitutionerne kan udbyde efter- og videreuddannelse inden for de-

res fagområder.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsesinstitutioner-

nes udbud af efter- og videreuddannelse, herunder diplom- og masteruddannelser.

§ 10.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om:

1) uddannelsernes niveau, indhold og varighed, herunder om tilmelding af studerende

til uddannelseselementer,

2) eksaminer, prøver, bedømmelser, herunder om studerendes tilmelding til og afmel-

ding fra disse,

3) adgang til uddannelserne,

4) titler, som er knyttet til uddannelserne,

5) studieordninger,

6) klager til institutionen fra studerende i forbindelse med eksaminer, prøver og be-

dømmelser samt procedurer til behandling heraf,

7) omprøve og ombedømmelse i forbindelse med klager over forhold ved prøver m.m., jf.

stk. 1, nr. 6, kan resultere i en lavere karakter,

8) institutionernes kriterier for udvælgelse af talentfulde studerende, der kan deltage i

ekstra uddannelsesaktiviteter, jf. § 8, stk. 2, samt om udstedelse af eksamensbeviser,

der kan påføres udmærkelse og anerkendelse, og

9) ansættelse af undervisere og kunstnerisk-videnskabeligt personale.

Stk. 2.

Kulturministeren fastsætter regler om, at uddannelsesinstitutionen træffer af-

gørelse om merit for dele af en uddannelse på baggrund af gennemførte og beståede ud-

dannelseselementer, herunder om at uddannelsesinstitutionen kan indhente oplysnin-

ger hos den studerende eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet

om gennemførte uddannelseselementer.

Stk. 3.

Institutionen kan fastsætte regler om bortvisning og andre disciplinære foran-

staltninger over for studerende.

§ 11.

Kulturministeren kan fastsætte regler om erhvervelse af ph.d.-graden på insti-

tutioner, der driver forskning på et højt videnskabeligt niveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

§ 12.

Uddannelsesinstitutioner, der driver kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pæda-

gogisk udviklingsvirksomhed eller forskning, træffer selv afgørelse om, hvilken kunst-

nerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed eller forskning der

skal drives på institutionen.

Kapitel 4

International uddannelse

§ 13.

Uddannelsesinstitutionerne skal tilrettelægge den enkelte uddannelse således,

at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre

dele af uddannelsen i udlandet.

§ 14.

En uddannelsesinstitution kan efter aftale med en eller flere anerkendte uden-

landske uddannelsesinstitutioner tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at dele

af uddannelsen kan gennemføres ved anerkendte udenlandske uddannelsesinstitutio-

ner.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsesinstitutioner-

nes udbud af uddannelser i samarbejde med anerkendte udenlandske videregående ud-

dannelsesinstitutioner.

Kapitel 5

Styrelse

§ 15.

Uddannelsesinstitutionerne ledes hver især af en rektor, som har det overordne-

de ansvar for institutionens virksomhed.

Stk. 2.

Rektor træffer afgørelse i alle sager, som ikke ved denne lov eller i henhold til

stk. 5 er henlagt til kulturministeren eller til institutionens kollegiale organer.

Stk. 3.

Kulturministeren ansætter og afskediger rektor ved hver enkelt uddannelses-

institution.

Stk. 4.

På uddannelsesinstitutionerne nedsættes et eller flere kollegiale organer. Ud-

dannelsesinstitutionens øverste kollegiale organ inddrages i sager, der vedrører uddan-

nelsesinstitutionens overordnede interesser som kunstnerisk uddannelsesinstitution, og

medvirker ved fastlæggelsen af retningslinjer for dens langsigtede virksomhed og ud-

vikling.

Stk. 5.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om kunsthalsvirksomheden i ud-

stillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, jf. § 5, stk. 3, herunder for kunsthallens

styrelsesforhold.

Stk. 6.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om styrelse af uddannelsesinsti-

tutionerne.

§ 16.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om aftagerpaneler ved Kultur-

ministeriets videregående uddannelsesinstitutioner.

Kapitel 6

Økonomiske forhold

§ 17.

Statens bevillinger til uddannelsesinstitutionerne fastsættes på de årlige bevil-

lingslove.

Stk. 2.

Kulturministeren kan bestemme, at en uddannelsesinstitution kan opkræve

betaling for deltagelse i undervisning og eksamen, hvis den giver

1) efter- og videreuddannelse,

2) åben uddannelse,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4

3) uddannelse af visse udenlandske studerende eller

4) uddannelse af ph.d.-studerende, hvis uddannelse finansieres af eksterne midler.

Stk. 3.

En uddannelsesinstitution kan opkræve gebyr til hel eller delvis dækning af

udgifter i forbindelse med optagelsesprøver, eksaminer for privatister og lignende. In-

stitutionernes biblioteker kan desuden opkræve gebyr i forbindelse med for sen afleve-

ring, bortkomst eller beskadigelse af bøger og andet udlånt materiale.

Stk. 4.

[Danmarks Scenekunstskole] og Den Danske Filmskole har mulighed for at

opkræve ikke fuldt omkostningsdækkende gebyrer for studerendes forbrug af fælles

materialer.

§ 18.

Uddannelsesinstitutionerne kan afholde udgifter til ulykkesforsikring for de

studerende, der er indskrevet ved institutionen. Forsikringen må dække skader i for-

bindelse med undervisningen.

§ 19.

Uddannelsesinstitutionerne kan foretage udlæg for depositum for udenlandske

studerendes, gæstelæreres og forskeres reservation af kollegieværelser eller private væ-

relser.

Stk. 2.

Uddannelsesinstitutionerne kan betale leje for boliger til udvekslingsstuderen-

de, gæstelærere og forskere i perioder, hvor boligen ikke benyttes, og til at stille garanti

for de pågældende lejeres forpligtelser over for udlejeren ved fraflytning.

§ 20.

Uddannelsesinstitutionerne kan modtage tilskud fra anden side end fra bevil-

lingslovene. Sådanne tilskud kan holdes adskilt fra statslige bevillinger. Der kan opret-

tes fonde og legater for sådanne tilskudsmidler.

Kapitel 7

Klager

§ 21.

De afgørelser, som institutionen træffer efter denne lov eller efter regler fastsat i

medfør af denne lov, kan indbringes for kulturministeren, når klagen vedrører retlige

spørgsmål.

Stk. 2.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage over in-

stitutionens afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov og kan

herunder bestemme, at afgørelser, der ikke vedrører retlige spørgsmål ved afgørelser

om en studerendes retsstilling, ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Kapitel 8

Forskellige bestemmelser

§ 22.

Kulturministeren kan undtagelsesvis godkende fravigelser fra lovens bestem-

melser.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte særlige regler for uddannelsesinstitutioner el-

ler dele heraf, der varetager særlige opgaver, eller hvor særlige forhold tilsiger det.

Kapitel 9

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 23.

Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Stk. 2.

Regler fastsat i bekendtgørelser, der er gældende på tidspunktet for denne lovs

ikrafttræden, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i henhold

til denne lov.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5

Stk. 3.

Personer, der på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden varetager hverv i

henhold til regler fastsat i kongelige anordninger og bekendtgørelser, fortsætter i deres

hverv, indtil de afløses af personer, der udnævnes eller vælges efter regler fastsat i

medfør af denne lov.

§ 24.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om overgangen til udbud af bache-

lor- og kandidatuddannelser ved [Danmarks Scenekunstskole] og om de studerendes

overgang til den nye uddannelsesstruktur.

Stk. 2.

§ 2, stk. 1, vedr. uddannelse indtil det højeste niveau på den nye institution,

[Danmarks Scenekunstskole], indfases i etaper med trinvis etablering af bachelor- og

kandidatniveau med fuld virkning senest fra studieåret 2018/2019.

§ 25.

I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1673 af 11. december 2013, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1,

udgår »Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler«, »Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium«, »Det Jyske Musikkonservatorium«, »Syd-

dansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole«, »Rytmisk Musikkonservatorium«,

»Statens Teaterskole« og »Den Danske Filmskole«.

§ 3

ophæves.

§ 5

ophæves.

§ 6

ophæves.

§ 7

ophæves.

§ 11a.

ophæves.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

1.1. Hovedindhold i lovforslaget

1.2. Indledning

1.3. Baggrund for lovforslaget

1.3.1. Baggrund for ny lov om videregående kunstneriske uddannelser

under Kulturministeriet

1.3.2. Ny organisering af det videregående scenekunstuddannelsesområde

1.3.2.1. Udvalgsarbejde vedr. ny organisering af det videregående scenekunstuddannelsesområde

1.3.2.2. Etablering af en ny statslig scenekunstuddannelsesinstitution

1.3.2.3. Styrelsesregler for den nye scenekunstuddannelsesinstitution

1.3.2.4. Videngrundlag for den nye scenekunstuddannelsesinstitution

1.3.2.5. Ny struktur for scenekunstuddannelserne

1.3.2.6. Stillingsstruktur ved en ny scenekunstuddannelsesinstitution

1.3.2.7. Finansiering af en ny scenekunstuddannelsesinstitution

1.3.2.8. Overgang fra selvejende institution til statsinstitution for visse uddannelsesinstitutioner

1.4. Hovedlinjerne i lovforberedelsen

2. Lovforslagets enkelte emner

2.1. Lovens anvendelsesområde

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Kulturministeriets overvejelser

2.1.3. Forslag til ny ordning

2.2. Institutionernes formål og opgaver

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Kulturministeriets overvejelser

2.2.3. Forslag til ny ordning

2.3. Godkendelse af uddannelser

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Kulturministeriets overvejelser

2.3.3. Forslag til ny ordning.

2.4. Internationalt uddannelsessamarbejde

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Kulturministeriets overvejelser

2.4.3. Forslag til ny ordning

2.5. Øvrige bestemmelser

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. De administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Høring

9. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7

1. Indledning og baggrund

1.1. Hovedindhold i lovforslaget

Hovedformålet med lovforslaget er at skabe lovgivningsmæssigt grundlag for Kultur-

ministeriets videregående scenekunstuddannelsers overgang til en bachelor- og kandi-

datstruktur og etableringen af en ny videregående scenekunstuddannelsesinstitution

under Kulturministeriet. Det foreslås konkret, at en række statslige og statsligt støtte-

de scenekunstneriske uddannelsesinstitutioner samles i en ny videregående uddannel-

sesinstitution, der har en fælles rektor, og som på sigt skal udbyde bachelor- og kandi-

datuddannelser. Med lovforslaget fastsættes den nye scenekunstuddannelsesinstituti-

ons formål, opgaver, styrelse m.v. på linje med de øvrige videregående uddannelsesin-

stitutioner under Kulturministeriet.

Formålet med lovforslaget er endvidere at gennemføre en modernisering af lovgrundla-

get for de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet

samt at etablere en selvstændig lov for de videregående kunstneriske uddannelsesinsti-

tutioner under Kulturministeriet. Som en konsekvens af dette er der foretaget en række

indholdsmæssige og redaktionelle justeringer i forhold til den gældende lov. Disse juste-

ringer skal sikre, at loven indeholder en tidssvarende regulering af området, som bidra-

ger til dets fortsatte udvikling.

Blandt de væsentligste indholdsmæssige ændringer kan følgende fremhæves:

Uddannelsesinstitutionerne får reviderede og tidssvarende formålsparagraffer,

hvor det er relevant.

Uddannelsesinstitutionernes rolle som kunst- og kulturinstitutioner tydeliggø-

res.

Den nye akkrediteringspraksis med institutionsakkreditering som primær ak-

krediteringsform behandles.

Kulturministeren får specifik hjemmel til at fastsætte regler inden for en række

nye områder på uddannelserne (niveau, adgang, titler m.v.).

Friheden til at drive kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædagogisk udvik-

lingsvirksomhed indgår på lige fod med institutionernes forskningsfrihed.

Internationalt uddannelsessamarbejde omfattes af loven, og det bliver obligato-

risk, at uddannelserne skal give studerende mulighed for udlandsophold. Kul-

turministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om internationalt

uddannelsessamarbejde.

Uddannelsesinstitutionernes aftagerpaneler behandles i en selvstændig be-

stemmelse.

Kulturministeren får en specifik hjemmel til at fastsætte nærmere regler om

Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskolers kunsthalsvirksom-

hed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 8

Bedømmelsesudvalg afskaffes i forbindelse med ansættelse af rektorer på mu-

sikkonservatorierne, så ansættelsesproceduren bliver ens på alle Kulturmini-

steriets videregående uddannelsesinstitutioner.

Bortset fra disse ændringer er lovforslaget overordnet en indholdsmæssig videreførelse

af den gældende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1673 af 11. december 2013. Lovforslaget er således baseret på samme

grundlæggende forståelse af formålet med de videregående kunstneriske uddannelses-

institutioner under Kulturministeriet, som gælder i dag. Dette omfatter blandt andet,

at der er tale om kunstnerisk baserede uddannelser, som hviler på viden fra kunstne-

risk og faglig praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning og at institutio-

nerne optager studerende med udgangspunkt i kunstneriske evner og talent, samt at

institutionerne skal virke til gavn for kunst- og kulturlivet.

Med lovforslaget omfattes Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner

endvidere af en selvstændig lov. Med lovforslaget udskilles reguleringen af Kulturmini-

steriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner således fra reguleringen af

de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet

1.2. Indledning

I medfør af kgl. resolutioner af 3. og 5. oktober 2011 blev ressortansvaret for sager ved-

rørende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturmini-

steriet bortset fra Statens Scenekunstskole, Den Danske Filmskole, Det Kongelige Dan-

ske Kunstakademis Billedkunstskoler samt musikkonservatorierne overført til Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet. Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitu-

tioner er derfor i dag omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitu-

tioner, som hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Dog tilkommer beføjel-

serne i loven begge ministre, medmindre det specifikt er beskrevet, hvilke institutioner

der er omfattet af de enkelte bestemmelser.

Følgende videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet er omfattet af

den gældende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner:

•

Den Danske Filmskole

Det Jyske Musikkonservatorium

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Rytmisk Musikkonservatorium

Statens Scenekunstskole

Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

Kulturministeriet har således ressortansvaret for 7 statslige videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner, som udbyder videregående uddannelse inden for en bred vifte

af kunstneriske fagområder: klassisk og rytmisk musik, film, scenekunst og billedkunst.

Til forskel fra størstedelen af de øvrige videregående uddannelser i Danmark er Kul-

turministeriets videregående uddannelser kendetegnet ved, at der er et stærkt begræn-

set optag til uddannelserne, og at antallet af studerende på institutionerne er politisk

fastsat. Endvidere optager uddannelsesinstitutionerne studerende på baggrund af an-

søgernes kunstneriske evner og talent, og der er som altovervejende hovedregel ikke

krav om adgangsgivende gymnasial eksamen. Endelig modtager de studerende praksis-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 9

baseret og kunstnerisk baseret uddannelse og inden for enkelte fagområder forsknings-

baseret uddannelse indtil det højeste niveau.

De videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministerier er

endvidere kendetegnet ved at indgå i større kunstneriske læringsmiljøer på tværs af in-

stitutionerne, der samtidig er tæt koblet til det øvrige praksisudøvende kunstfelt, samt

at have en udstrakt grad af uddannelses- og vidensamarbejde med andre danske og

udenlandske uddannelsesinstitutioner.

Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner er også kunst- og kulturin-

stitutioner, der danner ramme om skabelse af kunstværker, udførelse af kunstnerisk

udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed, forskning og forskellige for-

mer for formidlingsvirksomhed. Derfor spiller disse uddannelsesinstitutioner og den vi-

den, der opbygges her, en vigtig rolle i kunst- og kulturlivet på både lokalt, regionalt og

nationalt niveau.

Kulturministeriets rammestyring af de videregående kunstneriske uddannelsesinstitu-

tioner sker på de årlige finanslove samt gennem rammeaftaler, som Kulturministeriet

indgår med hver enkelt uddannelsesinstitution for en fireårig periode. Endvidere fast-

sættes (dimensioneres) antallet af ressourceudløsende studerende på institutionernes

uddannelser for en fireårig periode.

Herudover yder Kulturministeriet tilskud til en række mindre videregående kunstneri-

ske uddannelsesinstitutioner (hovedsagelig på scenekunstområdet), som ikke er omfat-

tet af gældende lov.

1.3. Baggrund for lovforslaget

1.3.1. Baggrund for ny lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under

Kulturministeriet

Før 1994 var de forskellige uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet reguleret

enten som del af anden hovedlovgivning (Den Danske Filmskole var reguleret gennem

filmloven, og Statens Teaterskole var reguleret gennem lov om teatervirksomhed) eller

ved en række selvstændige love for musikkonservatoriernes vedkommende eller ved

kgl. anordning (Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler). Imidlertid

medførte behovet for en harmonisering og koordinering af uddannelsesområdet, at Kul-

turministeriets videregående uddannelsesinstitutioner i 1994 fik en fælles lov og blev

reguleret som samlet område, jf. lov nr. 289 af 27. april 1994 om videregående kunstne-

riske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.

Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner har siden 1994 gennemgå-

et en række lovændringer, som har afspejlet aktuelle udviklinger på det videregående

uddannelsesområde.

Med ændringen af loven i 1999, jf. lov nr. 142 af 17. marts 1999 om ændring af lov om

videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, blev

Danmarks Designskole, Glas- og Keramikskolen på Bornholm og Kunsthåndværkersko-

len i Kolding (nu Designskolen Kolding) overført fra Undervisningsministeriets til Kul-

turministeriets ressort, og Kunstakademiets Konservatorskole fik status af højere ud-

dannelsesinstitution og fik dermed mulighed for at udbyde bachelor- og kandidatud-

dannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 10

Med ændringen af loven i 2009, jf. lov nr. 1268 af 16. december 2009 om ændring af lov

om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, blev

det lovgivningsmæssige grundlag for gennemførelsen af fusioner på en række af Kul-

turministeriets videregående uddannelsesinstitutioner etableret. Det Jyske Musikkon-

servatorium og Nordjysk Musikkonservatorium fusionerede til Det Jyske Musikkonser-

vatorium. Vestjysk Musikkonservatorium og Det Fynske Musikkonservatorium samt

Skuespillerskolen ved Odense Teater fusionerede til Syddansk Musikkonservatorium og

Skuespillerskole. Og Danmarks Designskole og Glas- og Keramikskolen på Bornholm

fusionerede til Danmarks Designskole. Endvidere gav lovændringen Danmarks Design-

skole og Designskolen Kolding status som højere videregående uddannelsesinstitutioner

og fik dermed mulighed for at udbyde bachelor- og kandidatuddannelser.

Med ændringen af loven i 2011, jf. lov nr. 549 af 31. maj 2011 om ændring af lov om vi-

deregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, blev der

blandt andet indført reviderede styrelsesregler for Det Kongelige Danske Kunstakade-

mis Billedkunstskoler. Endvidere blev der indarbejdet en række konsekvensrettelser

som følge af aftale om fusion af Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole,

Danmarks Designskole og Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole i

den samlede nye fælles uddannelsesinstitution: Det Kongelige Danske Kunstakademis

Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

I oktober 2011 blev ressortansvaret for sager vedrørende lov om videregående kunstne-

riske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet bortset fra Statens Scene-

kunstskole, Den Danske Filmskole, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunst-

skoler samt musikkonservatorierne overført til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har foretaget en række ændringer i lov om vide-

regående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Enkelte lovændringer har vedrørt

specifikke forhold på de ressortoverførte institutioner og har dermed ikke haft betyd-

ning for uddannelserne under Kulturministeriet. Andre ændringer har dog reguleret

virksomheden og uddannelserne på Kulturministeriets videregående uddannelsesinsti-

tutioner. De relevante ændringer gennemgås nedenfor.

Ændringen af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i juli 2013, jf.

lov nr. 898 af 4. juli 2013 om ændring af universitetsloven m.v., var en opfølgning på po-

litiske aftaler om en reform af SU-systemet og bedre rammer for en aktiv studiegen-

nemførelse. Med ændringen fik kulturministeren hjemmel til at fastsætte nærmere reg-

ler om studiefremdrift, herunder tilmelding til uddannelseselementer og merit.

Ændringen af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i juni 2014

[L188] var en udmøntning af politisk aftale fra december 2013 om at understøtte og

styrke talentkulturen på de videregående uddannelsesinstitutioner. Med ændringen fik

kulturministeren hjemmel til at fastsætte nærmere bestemmelser om bl.a. udmærkel-

ser på eksamensbeviser og kriterier for udvælgelse af talentfulde studerende, der kan

deltage i ekstra uddannelsesaktiviteter.

Med dette lovforslag foreslås det, at de videregående kunstneriske uddannelsesinstitu-

tioner under Kulturministeriet igen bliver omfattet af en selvstændig lov. Herved kan

kulturministeren sikre den mest hensigtsmæssige regulering og udvikling af institutio-

nerne til gavn for området som helhed og det omgivende samfund. I store træk er lov-

forslaget udtryk for en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lov og er baseret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 11

på samme udgangspunkt og forståelse af det kunstneriske uddannelsesområde, som

gælder i dag.

1.3.2. Ny organisering af det videregående scenekunstuddannelsesområde

1.3.2.1. Udvalgsarbejde vedr. ny organisering af det videregående scenekunstuddannel-

sesområde

Af den politiske aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-

2014 fremgår det, at der skal iværksættes

»en udredning af uddannelsesstrukturen og

arbejdsdelingen mellem uddannelsesinstitutionerne på hele det scenekunstneriske ud-

dannelsesområde«.

Kulturministeren nedsatte i februar 2012 et udvalg, som skulle komme med anbefalin-

ger til en fremtidig organisering af det videregående scenekunstneriske uddannelses-

område. Udvalget bestod af en række ledere fra de videregående scenekunstuddannel-

sesinstitutioner, repræsentanter fra scenekunstbranchen og interesseorganisationer

samt repræsentanter fra Kulturministeriet. I september 2013 offentliggjorde udvalget

«Udredning om de videregående uddannelser på scenekunstområdet«.

Udvalget fandt, at scenekunstuddannelsesområdet ved at blive tilpasset den generelle

gradsstruktur (bachelor- og kandidatstruktur) for de videregående uddannelser vil

kunne etablere den fleksibilitet, kompatibilitet og mobilitet såvel nationalt som interna-

tionalt, der bedst kan løfte de udfordringer, uddannelserne står over for.

Udvalget fandt også, at scenekunstuddannelserne vil være tjent med en større variation

i uddannelsesprofilerne samt en højere fleksibilitet og mobilitet mellem uddannelserne.

Dette blev anbefalet skulle ske gennem etableringen af en ny samlet institution med

veldefinerede fagkompetencer i profilerede fagmiljøer, der igen burde indgå i større læ-

ringsmiljøer. Udvalget kom derfor med følgende hovedanbefalinger:

De scenekunstneriske uddannelser udvikles til bachelor- og kandidatuddannelser.

Der etableres en ny institution, der består af følgende institutioner: Statens Scene-

kunstskole, Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater, Dramatikeruddannelsen ved

Aarhus Teater, Skuespilleruddannelsen ved Syddansk Musikkonservatorium og

Skuespillerskole, Det Danske Musicalakademi Fredericia og Odsherred Teatersko-

le.

Der etableres en ledelsesstruktur med en fælles rektor for institutionen og med lo-

kale ledere på de enkelte geografiske lokaliteter.

Kravet til videngrundlaget for de scenekunstneriske uddannelser formaliseres i lov-

givningen med kunstnerisk praksis som det fortsatte hovedgrundlag og kunstnerisk

udviklingsvirksomhed og/eller forskning som grundlag, hvor det er relevant for de

enkelte fag/uddannelser.

1.3.2.2. Etablering af en ny statslig scenekunstuddannelsesinstitution

Udvalget fokuserede i sit arbejde med en fremtidig organisering af scenekunstuddan-

nelserne på en helhedsløsning, hvor praksisviden, viden fra kunstnerisk udviklings-

virksomhed fra hele området og de vigtigste internationale erfaringer på området kun-

ne bringes aktivt i spil over for alle uddannelserne. Udvalget fokuserede også på, at den

fremtidige organisering af scenekunstuddannelserne ikke bør indebære en centralise-

ring af uddannelserne, men en styrkelse af dem såvel lokalt som samlet. Der blev derfor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 12

foreslået en løsning, der skal skabe et på en gang fleksibelt og sammenhængende ud-

dannelsessystem med levende og bæredygtige læringsmiljøer.

I dette lovforslag følges udvalgets anbefaling om etablering af en ny samlet højere vide-

regående scenekunstsuddannelsesinstitution i Danmark, [Danmarks Scenekunstskole].

Følgende uddannelsesinstitutioner foreslås derfor lagt sammen i en ny højere videregå-

ende uddannelsesinstitution: Statens Scenekunstskole, Odsherred Teaterskole, Det

Danske Musicalakademi Fredericia, Skuespillerskolen under Syddansk Musikkonser-

vatorium og Skuespillerskole, Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater samt Skue-

spilleruddannelsen Aarhus Teater.

Etableringen af en samlet scenekunstuddannelsesinstitution har til formål at sikre

større læringsmiljøer, så de krav, der stilles til moderne videregående kunstneriske ud-

dannelser på højeste niveau, kan honoreres. Med større læringsmiljøer vil der blive

skabt bedre rammer for faglig udvikling og kunstnerisk samarbejde og for at løfte vi-

densniveauet til at kunne udbyde uddannelser på kandidatniveau. En samlet organisa-

tion vil i langt højere grad kunne sikre en bæredygtig og udviklingsorienteret instituti-

onsstruktur på det faglige, administrative og ledelsesmæssige plan. Samlingen af de

nuværende institutioner i en enkelt institution vil også være parallel med udviklingen i

de øvrige nordiske lande, hvor en række mindre videregående kunstneriske uddannel-

sesinstitutioner i dag er indgået i eller er på vej til at indgå i større faglige miljøer.

Det foreslås, at den nye scenekunstuddannelsesinstitution, [Danmarks Scenekunstsko-

le], får status af statsinstitution, og at den samlede institutions virksomhed omfattes af

samme overordnede rammer som de øvrige kulturministerielle statslige uddannelsesin-

stitutioners virksomhed, for så vidt angår spørgsmål om opgaver, uddannelser, viden-

grundlag, styrelse og økonomiske forhold m.v.

Etableringen af den nye uddannelsesinstitution indebærer konkret:

at Odsherred Teaterskole og Det Danske Musicalakademi Fredericia omdannes fra

selvejende institutioner til at blive del af den nye statsinstitution,

at Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater og Skuespilleruddannelsen Aarhus

Teater udskilles fra den selvejende institution Aarhus Teater og bliver del af den

nye statsinstitution,

at statsinstitutionen Statens Scenekunstskole bliver del af den nye statsinstituti-

on, og

at Skuespillerskolen under Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

udskilles fra statsinstitutionen Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillersko-

le og bliver del af den nye statsinstitution.

Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole vil herefter hedde [Syddansk Mu-

sikkonservatorium].

Kulturministeren vil i forbindelse med etableringen af den nye scenekunstuddannelses-

institution lægge vægt på, at der skal udbydes uddannelse på alle de lokaliteter, der ek-

sisterer i dag, så aktivitetsniveauet på de nuværende lokaliteter fastholdes.

Kulturministeren vil endvidere lægge vægt på, at allerede eksisterende eller påtænkte

samarbejder mellem de nuværende uddannelsesinstitutioner og andre uddannelses- og

kulturinstitutioner videreføres og styrkes til gavn for den nye samlede institution og for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 13

de lokale dele af denne. Dette gælder samarbejder på både lokalt, nationalt og interna-

tionalt niveau.

Endelig vil kulturministeren lægge vægt på, at den nye institution skal have stærke,

lokale fagmiljøer og kunstfaglige profiler, og at den udnytter de nuværende institutio-

ners forskellige styrkepositioner til gavn for uddannelserne, kunst- og kulturlivet samt

arbejdsmarkedet og det omgivende samfund.

1.3.2.3. Styrelsesregler for den nye scenekunstuddannelsesinstitution

Med lovforslaget følges udvalgets anbefaling om etableringen af en ledelsesstruktur

med en fælles rektor for den nye scenekunstuddannelsesinstitution.

Med lovforslaget foreslås det, at den nye scenekunstuddannelsesinstitution underlæg-

ges samme styrelsesregler, der gælder for de øvrige videregående uddannelsesinstituti-

oner under Kulturministeriet. Det vil blandt andet sige, at institutionen ledes af en rek-

tor, der udpeges af kulturministeren, og som er ansvarlig for institutionens samlede

virksomhed, samt at der fastsættes nærmere regler om nedsættelse af kollegiale orga-

ner ved institutionen. Der henvises i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger til

bestemmelserne i § 15.

Forventningen til den nye scenekunstuddannelsesinstitution er, at den sikrer stærke

læringsmiljøer til gavn for hele institutionen, stærke lokale kunstfaglige profiler og for-

skelligartede aktiviteter inden for en bæredygtig og udviklingsorienteret ramme. Kul-

turministeren vil derfor fastlægge nærmere regler for den nye scenekunstuddannelses-

institutions styrelse, som sikrer de enkelte uddannelsessteder faglig og organisatorisk

medbestemmelse til at udvikle den lokale afdeling mest hensigtsmæssigt inden for

rammerne af den samlede institution. Samtidig skal reglerne sikre, at der opbygges

tværgående læringsmiljøer, samarbejde og kvalitetssikring til gavn for alle institutio-

nens uddannelser. Ligeledes vil der blive sikret en struktur for kollegiale organer, stu-

dienævn m.v., som sikrer lokal repræsentation og lokal beslutningskraft, hvor det giver

bedst faglig og administrativ mening.

1.3.2.4. Videngrundlag for den nye scenekunstuddannelsesinstitution

Med lovforslaget følges udvalgets anbefaling om, at kravet til videngrundlaget for de

scenekunstneriske uddannelser formaliseres i lovgivningen med kunstnerisk praksis

som det fortsatte hovedgrundlag for de enkelte uddannelser og kunstnerisk udviklings-

virksomhed som grundlag, hvor det er relevant for de enkelte uddannelser. Det foreslås

endvidere, at forskning, hvor det er relevant, kan tjene som videngrundlag. Forskning

vil dog kun i særlige tilfælde og inden for afgrænsede områder kunne udgøre viden-

grundlaget for scenekunstuddannelserne. Dette er samme videngrundlag som ved mu-

sikkonservatorierne og sikrer, at der kan uddannes udøvende kunstnere indtil det høje-

ste niveau på et hovedgrundlag af praksis fra scenekunst. Med lovforslaget foreslås det,

at den nye scenekunstuddannelsesinstitutions status som højere videregående uddan-

nelsesinstitution lovfæstes, samt at det formaliseres, at institutionen udbyder uddan-

nelse på kunstnerisk grundlag indtil det højeste niveau.

Med afsæt i gældende lov har Statens Scenekunstskole og Skuespillerskolen under

Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole begge status af videregående ud-

dannelsesinstitutioner. De øvrige scenekunstuddannelsesinstitutioner har med undta-

gelse af Odsherred Teaterskole også status af videregående uddannelsesinstitutioner,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 14

men disse institutioner er som selvejende institutioner i dag ikke omfattet af lov om vi-

deregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, da loven kun omfatter statsinstitu-

tioner. Af lovforslaget fremgår det endvidere, at den nye scenekunstuddannelsesinstitu-

tion som videregående uddannelsesinstitution skal give uddannelse indtil det højeste

niveau inden for institutionens fagområder. Det er i denne sammenhæng kendetegnen-

de for videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, at undervisningen er base-

ret på en løbende udvikling af uddannelserne, som er baseret på kunstnerisk og faglig

praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed, og som i særlige tilfælde vil kunne være

baseret på forskning.

I lovforslaget fastsættes det, at den nye scenekunstuddannelsesinstitution som led i den

fortsatte kvalitetssikring og udvikling af sit kunstneriske videngrundlag skal udøve

kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Hermed præciseres det, at institutionens uddannel-

ser bygger på et kunstnerisk grundlag, og at udviklingen af uddannelserne sker på

grundlag af praksisbaseret viden og viden fra kunstnerisk udviklingsvirksomhed og på

enkelte mindre områder, hvor det kan være relevant, forskning. Da det væsentligste vi-

dengrundlag er praksis, skal underviserne deltage i eller have aktiv kontakt med rele-

vante kunstneriske praksis- og udviklingsmiljøer, jf. kriterierne fastsat af Kulturmini-

steriet i henhold til § 26 i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående

uddannelsesinstitutioner.

1.3.2.5. Ny struktur for scenekunstuddannelserne

Kulturministeren vil med hjemmel i en ny lov om videregående kunstneriske uddannel-

sesinstitutioner under Kulturministeriet fastsætte nærmere regler om, at uddannelses-

strukturen ved den nye scenekunstuddannelsesinstitution inden for en nærmere fastsat

overgangsperiode skal overgå til en bachelor- og kandidatstruktur. Kulturministeren

følger dermed udvalgets anbefaling om, at de scenekunstneriske uddannelser skal ud-

vikles til bachelor- og kandidatuddannelser.

De videregående scenekunstneriske uddannelsesinstitutioner udbyder aktuelt 3-4-årige

videregående uddannelser samt enkelte 2-årige overbygningsuddannelser inden for en

række scenekunstneriske fagområder (skuespil, sceneinstruktion, scenografi, scenetek-

nik (lysteknik/lysdesign, lydteknik/lyddesign, sceneproduktion og forestillingsledelse og

rekvisit), moderne dans, koreografi, musikakkompagnement til dans, danseformidling,

dramatik og musicalperformance). Scenekunstuddannelserne er således ikke harmoni-

seret med den gradsstruktur (bachelor- og kandidatstrukturen), der eksisterer på langt

hovedparten af det videregående uddannelsesområde i Danmark og Europa. Den mang-

lende harmonisering er en barriere for både udviklingen af institutionssamarbejde med

andre videregående uddannelser i Danmark og udlandet og for den enkelte studerendes

mulighed for at sammensætte sin uddannelse og tage en videreuddannelse. Ved at blive

tilpasset den generelle gradsstruktur for de videregående uddannelser vil scenekunst-

uddannelsesområdet kunne etablere den fleksibilitet, kompatibilitet og mobilitet såvel

nationalt som internationalt, der bedst kan udvikle scenekunstuddannelserne til gavn

for den enkelte studerende, for scenekunstmiljøet og det omgivende samfund.

Endvidere vil overgangen til bachelor- og kandidatstruktur være parallel med udviklin-

gen inden for det videregående kunstneriske uddannelsesområde både nationalt og i

nordisk og europæisk sammenhæng. Inden for det seneste årti er der således blevet

etableret bachelor- og kandidatuddannelser på de danske musikkonservatorier og på de

videregående designuddannelser, der tidligere lå under Kulturministeriet. I nordisk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 15

sammenhæng har størstedelen af de videregående scenekunstuddannelser i løbet af de

seneste år fået status af bachelor- og kandidatuddannelser.

Kulturministeren vil lægge vægt på, at overgangen til en bachelor- og kandidatstruktur

ikke vil medføre en teoretisering og akademisering af scenekunstuddannelserne på be-

kostning af deres praksisnære og kunstneriske elementer, men at overgangen derimod

vil muliggøre udviklingen og styrkelsen af uddannelsernes kunstneriske grundlag.

Blandt andet vil uddannelserne blive omfattet af gradstypebeskrivelsen for de videre-

gående kunstneriske uddannelser i den danske kvalifikationsramme med den præcise-

ring af kunstnerisk grundlag, som fremgår af denne. Det er de eksisterende 3- og 4-

årige videregående uddannelser, der får bachelorstatus. Dette sker ved, at alle de nu-

værende grunduddannelser (skuespil, sceneinstruktion, musicalperformance, moderne

dans, sceneteknik, scenografi og dramatik) skal optage til 3-årige bacheloruddannelser

og have fastsat læringsmål, der harmonerer med den kunstneriske bachelorgrad. Det

forventes, at der kan ske optag på bacheloruddannelserne fra august 2016.

Kandidatniveauet vil være nyt på scenekunstområdet. Jf. anbefalingerne i scenekunst-

redegørelsen etableres kandidatuddannelserne først efter det første optag på bachelor-

uddannelserne, så kandidatuddannelser kan etableres på et velfunderet fagligt grund-

lag. Derfor forventes først optag på kandidatuddannelserne fra studieåret 2018-2019.

Den gradvise indfasning af kandidatniveauet vil give den nye samlede institution tid til

at forberede institutionsakkreditering, så kvaliteten af uddannelserne sikres, inden in-

stitutionen kan udbyde kandidatuddannelser.

Adgangen til scenekunstuddannelserne ved den nye institution vil efter overgangen til

en bachelor- og kandidatstruktur være en bestået optagelsesprøve på såvel bachelor-

som kandidatniveau, hvor ansøgernes kunstneriske evner og talent vurderes. I lighed

med tidligere og med den altovervejende del af de øvrige videregående kunstneriske ud-

dannelser vil der ikke være krav om en forudgående gymnasial uddannelse ved optagel-

se på de videregående scenekunstneriske uddannelser.

1.3.2.6. Stillingsstruktur ved en ny scenekunstuddannelsesinstitution

Den ændrede status for scenekunstuddannelserne under en ny, samlet institution vil

betyde, at det kunstnerisk-videnskabelige personale på institutionen på sigt skal omfat-

tes af en stillingsstruktur. Stillingsstrukturen skal afspejle, at der på højere videregå-

ende kunstneriske uddannelsesinstitutioner, ud over at drive praksisbaseret undervis-

ning, er pligt til at drive kunstnerisk udviklingsvirksomhed og, hvor det er relevant,

forskning for en del af institutionens ansatte. Dette vil give en ændret ressourceforde-

ling i forhold til den enkelte ansattes tidsforbrug på henholdsvis undervisning og do-

kumenteret videnproduktion.

1.3.2.7. Finansiering af en ny scenekunstuddannelsesinstitution

Statens Scenekunstskole er en statslig institution, som er fuldt statsfinansieret. Skue-

spillerskolen ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole er en uddannelse

under en statslig institution, som er fuldt statsfinansieret. Dramatikeruddannelsen ved

Aarhus Teater, Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater, Odsherred Teaterskole og Det

Danske Musicalakademi Fredericia er selvejende institutioner, som i forskelligt omfang

er statsligt finansierede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 16

Ved etableringen af den nye scenekunstuddannelsesinstitution fra 1. januar 2015 vil de

statslige bevillinger blive samlet på den hidtidige finanslovskonto for Statens Scene-

kunstskole under institutionens nye navn [Danmarks Scenekunstskole]. Ved etablerin-

gen af den nye institution overgår aktiver og passiver, herunder eventualforpligtelser

fra de tidligere selvejende institutioner, til [Danmarks Scenekunstskole]. Dispositionen

vil skulle endeligt godkendes af bestyrelserne for de respektive selvejende institutioner.

I 2015 forventes bevillingen til [Danmarks Scenekunstskole] at omfatte en bruttoud-

giftsbevilling på 84,2 mio. kr. Institutionens indtægtsbevilling forventes at udgøre 22,5

mio. kr., heraf 11,8 mio. kr. fra Kulturministeriets udlodningsmidler.

Bevillinger til statsinstitutioner gives eksklusive udgifter til ikke fradragsberettiget

købsmoms. På den baggrund er udgiftsbevillingen ovenfor reduceret med 1,2 mio. kr.,

som svarer til den forøgede andel ikke fradragsberettiget købsmoms, som [Danmarks

Scenekunstskole] skønnes at kunne opnå refusion for i 2015 i kraft af institutionens

status som statsinstitution.

Bevillingsomlægningen optages på forslag til tillægsbevillingslov for 2015 på følgende

måde:

Mio kr.

§21.41.31. Danmarks Scenekunstskole

§21.41.28. Syddansk Musikkonservatorium

§21.42.20. Skuespillerskolerne

§21.42.30. Dramatikeruddannelsen

§21.42.40.40. Odsherred Teaterskole

§21.42.40.80. Det Danske Musicalakademi

§35.12.01. Ikke fradragsberettiget købsmoms

Udgift

32,9

-8,2

-1,5

-3,2

-4,5

1,2

Indtægt

20,4

-0,1

-8,2

-1,4

-1,5

-0,7

Der er ikke tale om endelige tal, men om foreløbige beregninger. Alle tal er i 2015-

priser.

1.3.2.8. Overgang fra selvejende institution til statsinstitution for visse uddannelsesinsti-

tutioner

Lovforslaget indebærer, at Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, Skuespillerud-

dannelsen Aarhus Teater, Odsherred Teaterskole og Det Danske Musicalakademi Fre-

dericia ophører som selvstændige og selvejende uddannelsesinstitutioner, og at deres

uddannelser samles under den nye statslige videregående uddannelsesinstitution. De

respektive bestyrelser for de selvejende institutioner opløser disse i henhold til de en-

kelte institutioners vedtægter.

1.4. Hovedlinjerne i lovforberedelsen

Den politiske aftale for Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesin-

stitutioner for 2011-2014 fastsatte, at der skulle udarbejdes en udredning om scene-

kunstuddannelserne, der kom med anbefalinger til en ny organisering af det scene-

kunstneriske uddannelsesområde. Dele af lovforslaget er udarbejdet på baggrund af

anbefalingerne i »Udredning om de videregående uddannelser på scenekunstområdet«

fra september 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 17

Som led i arbejdet med etableringen af en ny videregående scenekunstuddannelsesin-

stitution har der været nedsat en arbejdsgruppe bestående af lederne af de berørte sce-

nekunstuddannelsesinstitutioner. Disse ledere har som led i den lovforberedende proces

drøftet relevante dele af lovforslaget.

Udkast til lovforslaget har som led i den lovforberedende proces endvidere været fore-

lagt for og drøftet med de omfattede videregående uddannelsesinstitutioner under Kul-

turministeriet, som er berørt af forslaget.

2. Lovforslagets enkelte emner

2.1. Lovens anvendelsesområde

2.1.1. Gældende ret

Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner er i dag omfattet af lov om

videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, som hører under Uddannelses- og

Forskningsministeriet. Dog tilkommer beføjelserne i loven begge ministre, medmindre

det specifikt er beskrevet, hvilke institutioner der er omfattet af enkelte bestemmelser.

2.1.2. Kulturministeriets overvejelser

For at sikre den mest hensigtsmæssige regulering og udvikling af Kulturministeriets

videregående uddannelsesinstitutioner til gavn for området som helhed og det omgi-

vende samfund foreslås det, at der etableres en selvstændig lov for de videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har siden overtagelsen af loven i 2011 foretaget

enkelte ændringer i loven, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 1.3.1. om

baggrund for ny lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kul-

turministeriet. Det foreliggende lovudkast er i store træk udtryk for en indholdsmæssig

videreførelse af den gældende lov og tager udgangspunkt i samme forståelse af det

kunstneriske uddannelsesområde, som gælder i dag.

Den gældende lov stammer på centrale områder fra 1994. Derfor har Kulturministeriet

fundet anledning til at modernisere og opdatere lovgrundlaget på en række punkter i

forbindelse med udarbejdelsen af et nyt lovforslag.

2.1.3. Forslag til ny ordning

Med lovforslaget skabes lovgivningsmæssigt grundlag for at indføre bachelor- og kandi-

datstruktur for scenekunstuddannelserne samt etablere en ny videregående uddannel-

sesinstitution af en række statslige og statsligt støttede scenekunstneriske uddannel-

sesinstitutioner.

Med lovforslaget gennemføres der endvidere en modernisering af lovgrundlaget for de

videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Som en

konsekvens af dette er der foretaget en række indholdsmæssige og redaktionelle juste-

ringer, som skal sikre, at en ny lov indeholder en tidssvarende regulering af området.

De enkelte ændringer og justeringer vil blive nærmere gennemgået i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger eller i de specielle bemærkninger til lovforslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 18

Med lovforslaget foreslås det endelig, at Kulturministeriets videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner igen omfattes af en selvstændig lovgivning, således at regule-

ringen af disse uddannelsesinstitutioner udskilles fra reguleringen af de videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

2.2. Institutionernes formål og opgaver

2.2.1. Gældende ret

De gældende formålsbestemmelser for de videregående uddannelsesinstitutioner under

Kulturministeriet fastsætter hver enkelt institutions opgaver som uddannelsesinstitu-

tion og fastsætter institutionens status som videregående uddannelsesinstitution, det

videngrundlag institutionens uddannelser bygger på samt institutionens forpligtelse

som kulturinstitution. Af den gældende formålsbestemmelse for musikkonservatorierne

fremgår det for eksempel:

»§ 5. Musikkonservatorierne har til opgave tilsammen at varetage den højeste uddannel-

se i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Dan-

mark. Musikkonservatorierne skal endvidere udøve kunstnerisk og pædagogisk udvik-

lingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for deres fag-

områder.«

Der henvises i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger til de relevante bestem-

melser for en gennemgang af de enkelte institutioners gældende formålsbestemmelser.

2.2.2. Kulturministeriets overvejelser

De gældende formålsbestemmelser stammer i alt væsentligt fra lov nr. 289 af 27. april

1994 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.

Dog blev formålsbestemmelsen vedr. Skuespillerskolen under Syddansk Musikkonser-

vatorium og Skuespillerskole tilføjet med lov nr. 1268 af 16. december 2009 om videre-

gående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.

Kulturministeriet vurderer, at den gældende lovs formålsbestemmelser ikke i tilstræk-

kelig grad er dækkende for uddannelsesinstitutionernes aktuelle opgaver og virksom-

hed. Med en ny lov for Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner fore-

kommer det derfor hensigtsmæssigt at justere på formålsbestemmelserne for at sikre en

mere tidssvarende beskrivelse af området. Den udvikling, der er sket siden 1994 på hele

det videregående uddannelsesområde med indførelse af sammenlignelige strukturer på

tværs af lande (Bologna-processen), akkrediteringssystem og deklaration af uddannel-

serne, er ikke afspejlet specifikt i den nuværende lovgivning. Det foreslås derfor kon-

kret, at der sker en tydelig lovgivningsmæssig præcisering af de enkelte institutioners

videngrundlag og af deres status og placering i uddannelsessystemet, samt at viden-

grundlaget for enkelte institutioner formelt udvides til at omfatte kunstnerisk udvik-

lingsvirksomhed og i særlige tilfælde mulighed for forskning. I henhold til den danske

kvalifikationsramme for videregående uddannelser er videngrundlaget for uddannelser

på bachelor- og kandidatniveau ved videregående kunstneriske uddannelsesinstitutio-

ner praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning. Videngrundlaget for de

enkelte videregående uddannelser fastlægges i uddannelsernes specifikke formålsbe-

stemmelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 19

Endvidere foreslås det, at de kunstneriske uddannelsesinstitutioners rolle som kultur-

institutioner, der skal fremme deres kunstområde og det kulturliv, der knytter sig her-

til, mere tydeligt fremgår af loven.

Kulturministeren anser uddannelsesinstitutionerne for at være kunst- og kulturinstitu-

tioner, der danner ramme om skabelse af kunstværker, udførelse af kunstnerisk udvik-

lingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed, forskning og forskellige former for

formidlingsvirksomhed. Derfor spiller de kunstneriske uddannelsesinstitutioner og den

viden, der opbygges her, en vigtig rolle i kunst- og kulturlivet på både lokalt, regionalt

og nationalt niveau. Som kunst- og kulturinstitutioner skal uddannelsesinstitutionerne

bidrage til at udbrede kendskabet til deres fagområder lokalt, nationalt og også gerne

internationalt. Som kunst- og kulturinstitutioner skal de endvidere arbejde for at styr-

ke deres rolle som betydningsfulde kunstneriske og kulturelle mødesteder, og de bør

have ambitionen om derved at bidrage til institutionernes og deres kunstområderes

placering i kunst- og kulturlivet og i samfundet som betydningsfulde kunstneriske og

kulturelle samlingssteder. Denne opgave er i praksis allerede bredt udviklet, da den har

været beskrevet i de 4-årige rammeaftaler mellem institutionerne og Kulturministeriet.

Kulturministeren har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget derfor fundet an-

ledning til yderligere at fremhæve institutionernes rolle som kunst- og kulturinstitutio-

ner.

Med de moderniserede formålsbestemmelser er der altså tilstræbt en tydeliggørelse og i

enkelte tilfælde en formel udvidelse af institutionernes opgaver, videngrundlag, status

og deres rolle som kulturinstitutioner. Der tilsigtes altså en præcisering og for enkelte

institutioner en udvidelse af formålsbestemmelserne. Dermed er der dog ikke tilsigtet

en grundlæggende ændring af institutionernes opgaver, men derimod at bringe loven på

højde med gældende praksis.

2.2.3. Forslag til ny ordning

For at sikre ensartede formålsbestemmelser for de forskellige uddannelsesinstitutioner

foreslås det, at formålsbestemmelserne i højere grad harmoniseres og opbygges ens. Det

foreslås endvidere, at de gældende formålsbestemmelser for enkelte uddannelsesinsti-

tutioner udvides, så det af bestemmelserne tydeligt fremgår, hvilket videngrundlag ud-

dannelserne er baseret på. Hermed tydeliggøres det, at uddannelsesinstitutionerne hvi-

ler på et fælles grundlag af kunstnerisk og faglig praksis og kunstnerisk udviklings-

virksomhed og i varieret omfang på pædagogisk udviklingsvirksomhed og forskning på

relevante områder. Dog forekommer der fortsat enkelte variationer i formålsbestem-

melserne mellem de enkelte uddannelser. Dette skyldes forskelle i uddannelsernes sta-

tus og videngrundlag. Størstedelen af uddannelsesinstitutionerne har status af højere

videregående uddannelsesinstitution, idet de uddanner indtil det højeste niveau (kan-

didat), mens Den Danske Filmskole har status af videregående uddannelsesinstitution,

da institutionen ikke uddanner til kandidatniveau.

Som eksempel på, hvordan en formålsbestemmelse foreslås ændret, kan der tages ud-

gangspunkt i musikkonservatoriernes formålsbestemmelse. Den gældende formålsbe-

stemmelse for musikkonservatorierne lyder:

»§

Musikkonservatorierne har til opgave at varetage den højeste uddannelse i mu-

sik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. Mu-

sikkonservatorierne skal endvidere udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirk-

somhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for deres fagområder.«

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 20

Med lovforslaget foreslås det, at musikkonservatoriernes formålsbestemmelse frem over

vil lyde:

»§

Musikkonservatorierne har som højere videregående uddannelsesinstitutioner til

opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddan-

nelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende fagområder indtil det højeste niveau.

Stk. 2. Musikkonservatorierne skal udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirk-

somhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for deres fagområder.«

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til de relevante bestemmelser for en

gennemgang af de enkelte institutioners gældende formålsbestemmelser.

I lovforslaget er der også sket en tydeliggørelse af institutionernes rolle som kulturinsti-

tutioner. I de gældende bestemmelser er det kun musikkonservatorierne, som i deres

fælles formålsbestemmelse har en egentlig forpligtelse til at fremme deres fagområde,

jf. den gældende lovs § 6, stk. 1. De øvrige institutioner skal ifølge den gældende lov bi-

drage til at udbrede kendskab til arbejdsmetoder og resultater inden for deres fag, jf. §

8. Med lovforslagets § 6, stk. 1, foreslås det, at der indføres en bestemmelse, som gør det

til en opgave for alle institutionerne at fremme deres kunstområder og det kulturliv,

der knytter sig hertil, samt at udbrede kendskabet til arbejdsmetoder og resultater in-

den for deres fagområder.

Med lovforslaget foreslås det, at scenekunstuddannelserne får status af højere videre-

gående uddannelsesinstitution og samles i en ny institution. Den nye formålsbestem-

melse for [Danmarks Scenekunstskole] afspejler institutionens nye status med dertilhø-

rende formål og opgaver.

2.3. Godkendelse af uddannelser

2.3.1. Gældende ret

Af den gældende lov fremgår det, at kulturministeren efter samråd med institutionen

beslutter, hvilke uddannelser institutionen skal udbyde.

2.3.2. Kulturministeriets overvejelser

Den gældende bestemmelse er forældet og foreslås derfor ændret, således at bestem-

melsen bringes i overensstemmelse med gældende lovgivning, som regulerer godkendel-

se af videregående uddannelser, jf. lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af vide-

regående uddannelsesinstitutioner.

Siden 2007 har videregående uddannelser, herunder uddannelserne under Kulturmini-

steriet, skullet akkrediteres, før de kunne udbydes, og i 2013 blev der indført nye ak-

krediteringsregler, som også omfatter Kulturministeriets videregående uddannelsesin-

stitutioner, ifølge hvilke videregående uddannelsesinstitutioner som udgangspunkt skal

institutionsakkrediteres.

Institutionsakkreditering og uddannelsesakkreditering forestås af Danmarks Akkredi-

teringsinstitution, som er en fagligt uafhængig myndighed inden for den statslige for-

valtning. Akkrediteringsrådet, som er et fagligt uafhængigt råd, træffer afgørelse om

uddannelsesakkreditering og institutionsakkreditering. Akkrediteringsrådet træffer af-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 21

gørelse om positiv henholdsvis betinget positiv uddannelsesakkreditering eller institu-

tionsakkreditering eller giver afslag på uddannelsesakkreditering eller institutionsak-

kreditering. I forbindelse med uddannelsesakkreditering er det dog kulturministeren,

der endeligt godkender uddannelsen.

Institutioner, der er positivt institutionsakkrediteret, eller som står over for at skulle

institutionsakkrediteres, kan udbyde nye uddannelser, såfremt disse opnår en positiv

prækvalifikation og godkendes af kulturministeren. Institutioner, som ikke er instituti-

onsakkrediteret og ikke umiddelbart står over for at skulle institutionsakkrediteres,

skal både have prækvalificeret og uddannelsesakkrediteret den nye uddannelse.

2.3.3. Forslag til ny ordning.

Med lovforslaget vil bestemmelserne på Kulturministeriets område blive bragt i over-

ensstemmelse med de gældende regler om godkendelse af institutionernes uddannelser,

jf. lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutio-

ner

2.4. Internationalt uddannelsessamarbejde

2.4.1. Gældende ret

Der er ikke i den gældende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

fastsat specifikke bestemmelser vedr. internationale forhold og internationalt uddan-

nelsessamarbejde. Det følger dog af den gældende lovs § 9, stk. 1, at kulturministeren

beslutter, hvilke uddannelser institutionen skal udbyde. På baggrund af denne be-

stemmelse har kulturministeren tidligere efter ansøgning fra uddannelsesinstitutio-

nerne godkendt udbud af fælles forløb mellem en dansk uddannelsesinstitution og

udenlandske videregående uddannelsesinstitutioner. Disse forløb har alene givet ad-

gang til et nationalt eksamensbevis, da der på nuværende tidspunkt ikke er fastsat

nærmere regler på Kulturministeriets område om fælles eksamensbeviser ved interna-

tionale fælles uddannelser. Kulturministeriet har dog meddelt uddannelsesinstitutio-

nerne, at udenlandske uddannelsesinstitutioner kan påføre det nationale eksamensbe-

vis en påtegning om, at dele af uddannelsen er gennemført i udlandet.

2.4.2. Kulturministeriets overvejelser

For at sikre kunstnerisk og kulturel kvalitet og mangfoldighed har de videregående

kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet tradition for åbent at søge kilder til

inspiration og fornyelse på tværs af nationale, kulturelle og sproglige skel. Internatio-

nalt udsyn og en fortsat omverdensorientering er således en integreret del af disse ud-

dannelser.

Den øgede internationalisering på det videregående uddannelsesområde generelt har

gennem de seneste år også haft stor betydning for Kulturministeriets videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner, og institutionerne har i stigende grad styrket

deres samarbejde om uddannelse, studenterudveksling, forskning og kunstnerisk ud-

viklingsvirksomhed med udenlandske uddannelsesinstitutioner.

Internationaliseringen har dog også mødt institutionerne med nye udfordringer. Kul-

turministeriets videregående uddannelsesinstitutioner indgår således i en skærpet glo-

bal konkurrence om at tiltrække de bedste studerende, undervisere og forskere. Dette

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 22

stiller krav til institutionerne om en øget international profilering og synliggørelse. Et

tæt samspil med fagligt stærke og dynamiske udenlandske aktører er også blevet et vil-

kår for at få adgang til talent og opnå international kvalitet og konkurrencedygtighed.

Ligeledes har en række internationale politiske processer øvet stor indflydelse på ud-

dannelserne. Især har Bologna-processen med sine krav om en harmonisering af ud-

dannelsesstrukturer, indførelse af ECTS, kvalifikationsramme og akkreditering med-

virket til at ændre rammevilkårene for institutionernes virksomhed.

I februar 2012 offentliggjorde Kulturministeriet rapporten »Internationalisering ved de

kunstneriske og kulturelle videregående uddannelsesinstitutioner«. Af rapporten frem-

gik det, at de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturmini-

steriet indgår i mange og forskelligartede former for samarbejde med udenlandske ud-

dannelsesinstitutioner, herunder samarbejde om fælles uddannelsesforløb. En af rap-

portens centrale anbefalinger lød, at flere studerende ved Kulturministeriets videregå-

ende uddannelser skulle på et studie- eller praktikophold i udlandet i løbet af deres ud-

dannelse.

Kulturministeriet vil følge op på denne anbefaling ved at gøre såkaldte mobilitetsvin-

duer til en integreret del af de kunstneriske uddannelser.

På Kulturministeriets område er der på nuværende tidspunkt ikke fastsat nærmere

regler for internationalt uddannelsessamarbejde, herunder fælles uddannelsesforløb

mellem danske og udenlandske videregående uddannelsesinstitutioner. Et sådan regel-

sæt er efterspurgt af uddannelsesinstitutionerne. For at skabe tidssvarende rammer for

uddannelsesinstitutionernes internationale arbejde og imødekomme deres ønske be-

handles internationalt uddannelsessamarbejde i en selvstændig bestemmelse i lov-

forslaget.

2.4.3. Forslag til ny ordning

For at sikre den fortsatte udvikling af internationaliseringen på Kulturministeriets vi-

deregående uddannelser, herunder at de studerende får bedre mulighed for at opnå in-

ternational erfaring i løbet af deres uddannelse, foreslås det, at uddannelsesinstitutio-

nerne skal tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for

den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlan-

det. Uddannelserne skal altså tilrettelægges således, at den studerende har mulighed

for at tage på et studie- eller praktikophold i udlandet som led i sin uddannelse.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at uddannelsesinstitutionerne kan samarbejde

med udenlandske institutioner om at udbyde dele af en uddannelse i udlandet. Endvi-

dere gives kulturministeren specifik hjemmel til at kunne fastsætte nærmere regler om

institutionernes udbud af uddannelse i samarbejde med udenlandske videregående ud-

dannelsesinstitutioner. Hensigten med lovforslaget er ikke at ændre institutionernes

nuværende praksis, men at gøre loven tidssvarende og dermed sikre bedre muligheder

for at styrke området.

2.5. Øvrige bestemmelser

Ud over de ovenfor omtalte forslag til ændringer i forhold til den gældende lov foreslås

der også foretaget en række indholdsmæssige og redaktionelle justeringer. Disse juste-

ringer skal sikre, at loven indeholder en tidssvarende regulering af området, som bidra-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 23

ger til dets fortsatte udvikling. Der henvises i denne sammenhæng til afsnit 1.1. for en

oversigt over de væsentligste ændringer.

Lovforslaget er dog i store træk en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lov

om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1673

af 11. december 2013. Lovforslaget er således baseret på samme grundlæggende sigte,

der i dag gælder for de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kul-

turministeriet og har til hensigt at skabe en tidssvarende ramme for reguleringen af

Kulturministeriets videregående uddannelser.

Eftersom der stilles forslag om fremsættelse af en ny lov om videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, som ikke omfatter en række ressort-

overførte uddannelsesinstitutioner, er lovens systematik og opbygning naturligt ændret

men er forsøgt bibeholdt, hvor det har været muligt. Samtidig er en række bestemmel-

ser sprogligt justeret for at lette lovens læsevenlighed. Der er med en række af de sprog-

lige justeringer ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Omkostningerne forbundet med etableringen og den fremadrettede drift af en ny ud-

dannelsesinstitution for scenekunst afholdes inden for rammerne af den eksisterende

bevilling til uddannelsesområdet.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. De administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Høring

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner m.v.:

Akademikernes Centralorganisation, Billedkunstnernes Forbund, Danmarks Akkredi-

teringsinstitution, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Artist Forbund, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Skuespillerforbund, Danske Dramati-

kere, Danske Erhvervsakademier, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Dan-

ske Sceneinstruktører, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Den

Danske Filmskole, Det Danske Musicalakademi Fredericia, Det Jyske Musikkonserva-

torium, Det Kgl. Akademi for de Skønne Kunster (Akademiraadet), Det Kongelige Dan-

ske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 24

Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, Finansministeriet, Handels- og Kontor-

funktionærernes Forbund, Kommunernes Landsforening, Kulturministeriets Rektorer,

Landsorganisationen i Danmark, Odsherred Teaterskole, Rektorkollegiet for de kunst-

neriske og kulturelle uddannelser, Rigsrevisionen, Rytmisk Musikkonservatorium,

Skuespillerskolen Aarhus Teater, Statens Scenekunstskole, Syddansk Musikkonserva-

torium og Skuespillerskole, Teatrenes Interesseorganisation, Uafhængige Scenekunst-

nere, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Undervisningsministeriet, Unge Kunst-

nere og Kunstformidlere, Økonomi- og Erhvervsministeriet.

9. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser el-

ler mindre udgifter

Økonomiske konsekvenser for stat,

regioner og kommuner

Administrative konsekvenser for

stat, regioner og kommuner

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forhold til EU-retten

Ingen

Forslaget indeholder ikke

EU-retlige aspekter

Negative kon-

sekvenser eller

merudgifter

Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Lovforslaget omfatter de statslige videregående uddannelsesinstitutioner under Kul-

turministeriet. Andre videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kul-

turministeriet, for eksempel selvejende institutioner, hvortil staten yder tilskud, er ikke

omfattet.

Fælles for de omfattede institutioner er, at de udbyder uddannelser inden for kunstne-

riske fagområder. Flertallet af uddannelsesinstitutionerne er højere videregående ud-

dannelsesinstitutioner, der giver uddannelse indtil det højeste niveau, hvilket vil sige

kandidatniveau. På Kulturministeriets højere videregående kunstneriske uddannelses-

institutioner danner kunstnerisk udviklingsvirksomhed sammen med viden og erfaring

fra kunstnerisk og faglig praksis og i begrænset omfang forskning det væsentligste fun-

dament for faglig og pædagogisk udvikling samt for udvikling af de studerendes færdig-

heder og kompetencer. Der henvises i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger

vedrørende de enkelte institutioners formålsbestemmelser.

De højere videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet omfatter

[Danmarks Scenekunstskole], Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske

Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Ryt-

misk Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium. Den Danske Filmskole

har status af videregående uddannelsesinstitution, men ikke af højere videregående

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 25

uddannelsesinstitution, eftersom institutionen ikke udbyder uddannelser på kandidat-

niveau.

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

er ændret i forhold til den gældende bestemmelse i

§ 1, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen

indebærer, at reguleringen af Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannel-

sesinstitutioner udskilles fra reguleringen af de videregående kunstneriske uddannel-

sesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Herved omfattes Kul-

turministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner igen af en selv-

stændig lovgivning. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger af-

snit 1.3.1. om baggrunden for ny lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitu-

tioner under Kulturministeriet.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 ændres lovens anvendelsesområde endvidere

således, at den nye videregående scenekunstuddannelsesinstitution, [Danmarks Scene-

kunstskole], fremgår af bestemmelsen. Lovforslaget indebærer, at der oprettes en ny

statsinstitution, som består af Statens Scenekunstskole, Odsherred Teaterskole, Det

Danske Musicalakademi Fredericia, Skuespillerskolen under Syddansk Musikkonser-

vatorium og Skuespillerskole, Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater samt Skue-

spilleruddannelsen Aarhus Teater. Den nye statsinstitution er herefter omfattet af lo-

ven. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 1.3.2.2.

vedr. etableringen af en ny videregående scenekunstuddannelsesinstitution.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

er videreført uændret i forhold til den gældende be-

stemmelse i § 1, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Med bestemmelsen kan kulturministeren bestemme, at statslige uddannelsesinstitutio-

ner under Kulturministeriet, som ikke er omfattet af stk. 1, omfattes af loven.

Til stk. 3

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 3

er ændret i forhold til den gældende bestemmelse i

§ 1, stk. 3, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med bestem-

melsen vil fremtidige spaltninger eller sammenlægninger af de i stk. 1 nævnte statsin-

stitutioner ikke kræve lovændring eller ændring af administrativt udstedte forskrifter,

medmindre spaltningen eller sammenlægningen samtidig fører til justering eller udvi-

delse af de opgaver, som den nye institution skal varetage i forhold til de opgaver, som

den eller de tidligere institutioner hver har varetaget.

Til § 2

Den gældende formålsbestemmelse i lov om videregående kunstneriske uddannelsesin-

stitutioner for Statens Scenekunstskole lyder: »Statens Teaterskole har til opgave at

uddanne skuespillere, instruktører og scenografer. Skolen kan herudover give uddan-

nelse i andre fag inden for scenekunstområdet.«

Den gældende formålsbestemmelse i lov om videregående kunstneriske uddannelsesin-

stitutioner for Skuespillerskolen under Syddansk Musikkonservatorium og Skuespiller-

skole lyder: »Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole har ud over de opga-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 26

ver, der fremgår af stk. 1, til opgave at uddanne skuespillere. Syddansk Musikkonser-

vatorium og Skuespillerskole kan herudover give uddannelse i andre fag inden for sce-

nekunstområdet.«

Formål og opgaver for de øvrige videregående scenekunstuddannelsesinstitutioner, som

samles i en ny institution, fremgår af de bestyrelsesvedtagne vedtægter for hver enkelt

institution (Det Danske Musicalakademi Fredericia, Dramatikeruddannelsen ved Aar-

hus Teater, Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater samt Odsherred Teaterskole).

Af vedtægterne for Det Danske Musicalakademi Fredericia fremgår det: »Det er formå-

let på Det Danske Musicalakademi at uddanne selvstændige musicalperformere samt

at bibringe de studerende metoder – til brug både under og efter endt uddannelse.«

Af Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teaters vedtægter fremgår det: »Dramatiker-

uddannelsen har til formål at uddanne dramatikere, der vil skrive for scenekunst.«

Af Skuespilleruddannelsen Aarhus Teaters vedtægter fremgår det: »Uddannelsen har

til formål at uddanne skuespillere til teater, film, radio og tv.«

Af Odsherred Teaterskoles vedtægter fremgår det, at Odsherred Teaterskole skal »sikre

udbud af efteruddannelse til alle faggrupper inden for teater og dans med særligt fokus

på det professionelle scenekunstområde for børn og unge.«

Til stk. 1

Bestemmelsen er ny. Med det foreslåede

stk. 1

fastsættes [Danmarks Scenekunstskole]s

status som højere videregående uddannelsesinstitution. I bestemmelsen foreslås det

endvidere, at [Danmarks Scenekunstskole] udbyder uddannelse på kunstnerisk grund-

lag indtil det højeste niveau og, hvor det er relevant, kan udbyde uddannelser på viden-

skabeligt grundlag inden for afgrænsede områder. Kulturministeriet bemærker, at de

videregående uddannelser under Kulturministeriet i udgangspunktet er kunstnerisk

baserede, hvilket vil sige, at videngrundlaget for uddannelsen er kunstnerisk og faglig

praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Kun i særlige tilfælde kan dele af ud-

dannelserne være baseret på et videnskabeligt grundlag og kun inden for afgrænsede

fagområder. Eksempelvis har dramatikeruddannelsen, der uddanner til at skrive dra-

matik, elementer af forskningsbasering, idet der på enkelte dele af uddannelsens modu-

ler indgår forskningsbaseret undervisning.

Med bestemmelsen underlægges [Danmarks Scenekunstskole] samme betingelser og

krav som de øvrige højere videregående kunstneriske uddannelser under Kulturmini-

steriet.

[Danmarks Scenekunstskole] udbyder aktuelt 2-4-årige kunstneriske uddannelser in-

den for en række scenekunstneriske fagområder (skuespil, sceneinstruktion, scenografi,

sceneteknik (lysteknik/lysdesign, lydteknik/lyddesign, sceneproduktion og forestillings-

ledelse og rekvisit), moderne dans, koreografi, musikakkompagnement til dans, danse-

formidling, dramatik og musicalperformance). Uddannelserne ved [Danmarks Scene-

kunstskole] vil dog på sigt overgå til en 3- og 2-årig bachelor- og kandidatstruktur efter

regler fastsat af kulturministeren.

Til stk. 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 27

Med det foreslåede

stk. 2

fastsættes det, at [Danmarks Scenekunstskole] som led i den

fortsatte kvalitetssikring og udvikling af sit kunstneriske videngrundlag skal udøve

kunstnerisk udviklingsvirksomhed og inden for relevante områder kan drive videnska-

belig forskning. Bestemmelsen skal præcisere, at [Danmarks Scenekunstskole]s uddan-

nelser bygger på et kunstnerisk grundlag, og at udviklingen af uddannelserne sker på

grundlag af kunstnerisk udviklingsvirksomhed og kunstnerisk og faglig praksis og, hvor

det er relevant, forskning. Som højere videregående uddannelsesinstitution skal den

nye scenekunstskole give uddannelse indtil det højeste niveau inden for institutionens

fagområder. Det er kendetegnende for videregående kunstneriske uddannelsesinstituti-

oner, at undervisningen er baseret på en løbende udvikling af uddannelserne, som er

baseret på kunstnerisk og faglig praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og, hvor

det er relevant, forskning.

Hensigten med bestemmelsen er at styrke [Danmarks Scenekunstskoles] grundlag for

at drive kunstnerisk udviklingsvirksomhed og, hvis det er relevant for uddannelserne,

forskning, herunder at sikre rammer for samarbejde med andre uddannelsesinstitutio-

ner og organisationer inden for disse områder.

Med bestemmelsen gøres det til et lovkrav, at [Danmarks Scenekunstskole] skal udøve

kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Det gøres dog ikke til et lovkrav, at uddannelsesin-

stitutionen skal drive forskning.

Til § 3

Den foreslåede formålsbestemmelse for Den Danske Filmskole er ændret i forhold til

den gældende formålsbestemmelse i § 7, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske ud-

dannelsesinstitutioner. Den gældende formålsbestemmelse lyder: »Den Danske Film-

skole har til opgave at give kunstnerisk og teknisk uddannelse i film-, tv- og videopro-

duktion.«

Til stk. 1

Med den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

præciseres det, at Den Danske Filmskole er en

videregående uddannelsesinstitution. For at sikre, at bestemmelsen er mere tidssva-

rende foreslås det, at ordet »videoproduktion« udgår af bestemmelsen, og at ordet »com-

puterspilsproduktion« indgår som en ny del af Den Danske Filmskoles opgaver. Den re-

viderede formålsbestemmelse afspejler dermed, at computerspilproduktion udgør en

væsentlig uddannelsesmæssig kerneaktivitet på Den Danske Filmskole.

Filmskolen udbyder 2-4�½-årige uddannelser på kunstnerisk grundlag inden for en ræk-

ke filmkunstneriske fagområder (instruktør, fotograf, tonemester, klipper, producer,

animationsinstruktør, manuskriptforfatter, dokumentarinstruktør-/tilrettelægger, fler-

kamerainstruktør-/studieproducer og computerspilsinstruktør).

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

er ny. Med bestemmelsen fastsættes det, at Den

Danske Filmskole som led i den fortsatte kvalitetssikring og udvikling af sit kunstneri-

ske videngrundlag kan udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og inden for enkelte

relevante områder kan medvirke til at drive videnskabelig forskning sammen med an-

dre institutioner. Bestemmelsen skal fremhæve, at Den Danske Filmskoles uddannelser

bygger på et kunstnerisk grundlag, hvilket vil sige, at videngrundlaget for uddannelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 28

er kunstnerisk og faglig praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Udviklingen af

uddannelserne sker derfor på grundlag af kunstnerisk udviklingsvirksomhed og viden

fra kunstnerisk og faglig praksis.

Hensigten med bestemmelsen er at styrke Den Danske Filmskoles grundlag for at drive

kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning, hvis det er relevant for uddannelserne,

herunder at sikre rammer for samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner og orga-

nisationer inden for disse områder.

Med bestemmelsen gøres det imidlertid ikke til et lovkrav, at Den Danske Filmskole

skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning.

Der tilsigtes med ovenstående en formalisering af eksisterende forhold og ikke en æn-

dring i forhold til gældende praksis.

Til § 4

Den foreslåede formålsbestemmelse for musikkonservatorierne er justeret i forhold til

den gældende formålsbestemmelse i § 5, stk. 1. Den gældende formålsbestemmelse ly-

der: »Musikkonservatorierne har til opgave tilsammen at varetage den højeste uddan-

nelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i

Danmark. Musikkonservatorierne skal endvidere udøve kunstnerisk og pædagogisk ud-

viklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for deres

fagområder.«

Herudover angives der i den gældende lov følgende formål for Syddansk Musikkonser-

vatorium og Skuespillerskole i en særskilt bestemmelse, jf. § 5, stk. 2: »Syddansk Mu-

sikkonservatorium og Skuespillerskole har ud over de opgaver, der fremgår af stk. 1, til

opgave at uddanne skuespillere. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

kan herudover give uddannelse i andre fag inden for scenekunstområdet.« Som en kon-

sekvens af etableringen af en ny videregående scenekunstuddannelsesinstitution, hvor

skuespillerskolen indgår, er denne del af formålsbestemmelsen ikke blevet videreført.

Til stk. 1

Det foreslåede

stk. 1

præciserer, at musikkonservatorierne er højere videregående ud-

dannelsesinstitutioner. Bestemmelsen fastsætter endvidere, at musikkonservatorierne

udbyder kunstnerisk baserede uddannelser indtil det højeste niveau og kan udbyde ud-

dannelser på videnskabeligt grundlag. Kulturministeriet bemærker, at de videregående

uddannelser under Kulturministeriet i udgangspunktet er kunstnerisk baserede, hvil-

ket vil sige, at videngrundlaget for uddannelsen er faglig og kunstnerisk praksis og

kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Kun i særlige tilfælde kan uddannelserne være ba-

seret på et videnskabeligt grundlag og kun inden for afgrænsede fagområder. Et kon-

kret eksempel er music management-uddannelsen ved Rytmisk Musikkonservatorium,

der primært er baseret på viden fra faglig praksis og delvist er baseret på forskning in-

den for afgrænsede områder. Uddannelsen kvalificerer de studerende til at arbejde med

forretningsmæssig ledelse, udvikling og drift i musikbranchen og beslægtede brancher.

Hensigten med den foreslåede præcisering af bestemmelsen er at bringe lovgivningen

på højde med aktuel praksis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 29

Musikkonservatorierne udbyder 3-årige bacheloruddannelser, 2-årige kandidatuddan-

nelser samt 2-4-årige solistuddannelser, hvor særligt kvalificerede studerende efter af-

sluttet kandidatuddannelse kan uddanne sig inden for et speciale.

Til stk. 2

Med den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

fastsættes det, at musikkonservatorierne skal

udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan drive forskning inden

for deres fagområder. Bestemmelsen har til formål at understrege, at musikkonservato-

rierne som højere videregående uddannelsesinstitutioner skal give uddannelse indtil

det højeste niveau inden for institutionernes fagområder. Det er kendetegnende for vi-

deregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, at undervisningen er baseret på en

løbende udvikling af uddannelserne, som er baseret på kunstnerisk og faglig praksis,

kunstnerisk udviklingsvirksomhed og for konservatoriernes vedkommende pædagogisk

udviklingsvirksomhed samt, hvor det er relevant, forskning.

Der tilsigtes med ovenstående en formalisering af eksisterende forhold og ikke ændrin-

ger i forhold til gældende praksis.

Til § 5

Den foreslåede formålsbestemmelse for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billed-

kunstskoler er justeret i forhold til den gældende formålsbestemmelse i § 3, stk. 1, i lov

om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Den gældende formålsbe-

stemmelse lyder: »Kunstakademiets Billedkunstskoler har som højere uddannelsesin-

stitution til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i ma-

ler-, billedhugger- og grafisk kunst med tilgrænsende kunstarter indtil det højeste ni-

veau samt at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og på videnskabeligt grundlag

at drive forskning inden for billedkunsten.«

Til stk. 1

Med den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

fastslås det, at Det Kongelige Danske Kunst-

akademis Billedkunstskoler er en højere videregående uddannelsesinstitution. Be-

stemmelsen fastsætter endvidere, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billed-

kunstskoler udbyder kunstnerisk og videnskabeligt baserede uddannelser indtil det hø-

jeste niveau. De videregående uddannelser under Kulturministeriet er i udgangspunk-

tet kunstnerisk baserede, hvilket vil sige, at videngrundlaget for uddannelsen er faglig

og kunstnerisk praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Kun i særlige tilfælde vil

uddannelserne være baseret på et videnskabeligt grundlag og kun inden for afgrænsede

fagområder. På Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler er kandidat-

uddannelsen i billedkunst, kunstteori og formidling en kunstnerisk og videnskabeligt

baseret uddannelse.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler udbyder 3-årige bachelorud-

dannelser og 3-årige kandidatuddannelser inden for sine fagområder og kan tilbyde for-

skeruddannelse i overensstemmelse med regler fastsat af kulturministeren.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

fremhæver, at Det Kongelige Danske Kunstakade-

mis Billedkunstskoler skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og på videnskabe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 30

ligt grundlag drive forskning inden for sine fagområder. Bestemmelsen har til formål at

understrege, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler som højere vi-

deregående uddannelsesinstitution skal give uddannelse indtil det højeste niveau inden

for sine fagområder. Det er kendetegnende for højere videregående kunstneriske ud-

dannelsesinstitutioner, at undervisningen er baseret på en løbende udvikling af uddan-

nelserne, som er baseret på kunstnerisk og faglig praksis, kunstnerisk udviklingsvirk-

somhed og, hvor det er relevant, forskning.

Der tilsigtes med ovenstående en formalisering af eksisterende forhold og ikke ændrin-

ger i forhold til gældende praksis.

Til stk. 3

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 3

fastsætter, at Det Kongelige Danske Kunstakade-

mis Billedkunstskoler driver kunsthalsvirksomhed i udstillingsbygningen ved Charlot-

tenborg Slot. Kulturministeren vil med hjemmel i den foreslåede bestemmelse fastsætte

nærmere regler om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskolers kunst-

halsvirksomhed, herunder kunsthallens formål og aktiviteter. Dette omfatter bl.a., at

kunsthallen skal tjene som udstillingssted for dansk og international kunst fra nyere

tid samt være et mødested for begivenheder og uddannelsesaktiviteter med relation til

dansk og international samtidskunst.

Til § 6

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse er udvidet i forhold til den gældende bestemmelse i § 8,

stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner for at betone ud-

dannelsesinstitutionernes rolle og forpligtelser som kunst- og kulturinstitutioner. Med

den udvidede bestemmelse fastsættes det, at uddannelsesinstitutionerne har til opgave

at fremme deres kunstområder og det kulturliv, der knytter sig hertil, samt at udbrede

kendskabet til arbejdsmetoder og resultater inden for deres fagområder. Dette indebæ-

rer, at institutionerne er forpligtet til at være åbne for det omgivende samfund og virke

til gavn for kunst- og kulturlivet, samt at de aktivt skal arbejde for at fremme deres

fagområder lokalt, regionalt og nationalt. Den nærmere karakter af denne forpligtelse

kan bl.a. fastsættes i institutionsstrategier, i Kulturministeriets rammeaftale med den

enkelte institution eller i politiske aftaler el. lign. af mere tværgående karakter. Der

henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2. om institutio-

nernes formål og opgaver.

Til § 7

Kulturministeren har med hjemmel i § 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om ak-

kreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsat nærmere regler på Kul-

turministeriets område for institutions- og uddannelsesakkreditering, prækvalifikation

og godkendelse af uddannelser samt formuleret kriterierne for institutionsakkredite-

ring, uddannelsesakkreditering og prækvalifikation med fokus på kvalitet og relevans.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.3. om god-

kendelse af uddannelser.

Til stk. 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 31

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

er ny i forhold til gældende lov om videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen afspejler, at uddannelsesinstitu-

tionerne skal gennemgå en ekstern kvalitetssikring i form af akkreditering på instituti-

onsniveau, samt at nye uddannelser skal prækvalificeres og evt. uddannelsesakkredite-

res samt godkendes af kulturministeren.

I forbindelse med etablering af nye uddannelser har Kulturministeriet historisk fulgt

en praksis med at etablere mindre uddannelsesforsøg for en begrænset periode. Beslut-

ning om en videreførelse tages på baggrund af en konkret vurdering eller evaluering af

forsøget. Med lovforslaget er det ikke hensigten at bryde med uddannelsesinstitutio-

nernes mulighed for at etablere uddannelsesforsøg efter godkendelse af Kulturministe-

riet, jf. i øvrigt den videreførte bestemmelse i lovforslagets § 22, stk. 1. Hvis et uddan-

nelsesforsøg imidlertid skal overgå til at blive en permanent uddannelse, vil uddannel-

sesforsøget skulle prækvalificeres, hvis institutionen er institutionsakkrediteret, og

prækvalificeres og uddannelsesakkrediteres, hvis institutionen ikke er institutionsak-

krediteret.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

er ny i forhold til gældende lov om videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen fastsætter, at eksisterende ud-

dannelser i særlige tilfælde skal akkrediteres; det skal eksempelvis ske i tilfælde af

geografisk flytning af en eksisterende uddannelse eller ved skift af undervisningssprog

fra dansk til engelsk på en hel uddannelse, jf. også bekendtgørelse nr. 250 af 14. marts

2014 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye

videregående uddannelser under Kulturministeriet.

Inden akkrediteringen af en eksisterende uddannelse skal uddannelsen igennem en

prækvalifikation, som forestås af Kulturministeriet, hvor institutionen redegør for op-

fyldelsen af kriterier formuleret af Kulturministeriet. Herefter forestås uddannelsesak-

krediteringen af Danmarks Akkrediteringsinstitution, mens Akkrediteringsrådet træf-

fer afgørelse om positiv eller betinget positiv uddannelsesakkreditering eller giver af-

slag på uddannelsesakkreditering. På baggrund af positiv eller betinget positiv uddan-

nelsesakkreditering kan kulturministeren godkende eller ikke godkende uddannelsen,

jf. bekendtgørelse nr. 250 af 14. marts 2014 om akkreditering af videregående uddan-

nelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturmini-

steriet.

Hvis der meddeles afslag på en uddannelsesakkreditering af en eksisterende uddannel-

se, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, kan der ikke op-

tages studerende på uddannelsen. Kulturministeren fastsætter nærmere retningslinjer

for, hvordan allerede optagne studerende på uddannelsen kan færdiggøre deres uddan-

nelsesforløb.

Til § 8

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

er ny i forhold til gældende lov om videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med bestemmelsen præciseres det, at de ud-

dannelsesinstitutioner, der er omfattet af loven, udbyder videregående heltidsuddan-

nelser. Heltidsuddannelser er karakteriseret ved, at studie- og arbejdsmængden knyttet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 32

til den enkelte uddannelse svarer til 60 ECTS-point per studieår. Med bestemmelsen er

der tilsigtet en præcisering og ikke en ændring af praksis.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

er en videreførelse af bestemmelsen i § 9a, stk. 1, i

[L188]. Med bestemmelsen i stk. 1 gives institutionerne mulighed for at kunne udbyde

ekstra uddannelsesaktiviteter til særligt talentfulde studerende, der er optaget på en

bachelor- eller en kandidatuddannelse. Ekstra uddannelsesaktiviteter kan omfatte: 1)

udmærkelse på eksamensbeviset, 2) anerkendelse af ekstra-curriculære aktiviteter på

eksamensbeviset og 3) ekstra ECTS-point. Disse aktiviteter har til formål at anerkende

de dygtigste og mest motiverede studerende, og samtidig bidrager aktiviteterne til at

styrke talentindsatsen på institutionerne.

Til § 9

Til stk. 1

Med den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

er der tilsigtet en præcisering og ikke en æn-

dring af praksis i forhold til gældende lov om videregående kunstneriske uddannelses-

institutioner. Med bestemmelsen præciseres det, at de uddannelsesinstitutioner, der er

omfattet af loven, kan udbyde efter- og videreuddannelse inden for deres fagområder.

Dog gælder det, at det kun er de højere videregående uddannelsesinstitutioner, som er

omfattet af den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser, der kan ud-

byde videreuddannelse i form af ECTS-givende diplom- og masteruddannelser.

Med sin nye status som højere videregående uddannelsesinstitution får [Danmarks

Scenekunstskole] mulighed for at udbyde videreuddannelse (diplom- og masteruddan-

nelser).

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

er ny i forhold til gældende lov om videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med den foreslåede bestemmelse gives kultur-

ministeren specifik hjemmel til at kunne fastsætte nærmere regler for efter- og videre-

uddannelse. Kulturministeren har med hjemmel i den gældende lovs § 10 fastsat nær-

mere regler for diplom- og masteruddannelser vedr. formål, struktur, adgang, indhold

af diplom- og masteruddannelser samt bedømmelse og studieordning. Med bestemmel-

sen er der således tilsigtet en præcisering og ikke en ændring af praksis.

Til § 10

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

er en videreførelse af den gældende bestemmelse i §

10, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen

viderefører således den nuværende kompetencefordeling mellem kulturministeren og

uddannelsesinstitutionerne. Bestemmelsen giver kulturministeren hjemmel til at fast-

sætte nærmere regler for de områder, der er omfattet af de underliggende numre, jf.

gennemgangen nedenfor.

Til nr. 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 33

Den foreslåede bestemmelse i

nr. 1

er lettere justeret i forhold til bestemmelsen i den

gældende lovs § 10, stk. 1, nr. 1. I nr. 1 er det blevet tilføjet, at kulturministeren også

kan fastsætte nærmere regler om uddannelsernes niveau, dvs. hvorvidt uddannelserne

er på bachelorniveau, kandidatniveau m.v. Dette er tilføjet for at tydeliggøre, at det er

kulturministeren, der træffer afgørelse om uddannelsernes niveau.

Den gældende bestemmelse i nr. 1 har givet hjemmel til, at kulturministeren kunne

fastsætte nærmere regler om uddannelsernes indhold og varighed, herunder om, at in-

stitutionen får pligt til at sikre, at den studerende, der er optaget på en uddannelse,

hvert studieår bliver tilmeldt/skal følge uddannelseselementer svarende til et studieårs

normering, dvs. 60 ECTS-point, eller hvert halve studieår bliver tilmeldt/skal følge ud-

dannelseselementer svarende til 30 ECTS-point, uanset om den studerende mangler at

bestå prøver for det foregående studieår. Det følger af uddannelsernes studieordninger,

hvilke uddannelseselementer, bedømmelser og prøver den studerende i de enkelte stu-

dieår skal deltage i og/eller dermed tilmeldes.

Kulturministeren har tillige fastsat regler om, at institutionen kan dispensere fra de

fastsatte regler om tilmelding til fag i de tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige for-

hold, som vedrører den enkelte studerendes egne konkrete forhold. Det kan fx vedrøre

dokumenteret sygdom, eliteidrætsudøveres konkurrencedeltagelse eller andre tilsva-

rende forhold, hvor den studerende ikke vil være i stand til at gennemføre den norme-

rede undervisning og de dertil knyttede prøver i fuldt omfang.

Kulturministeren har tillige med hjemmel i den gældende bestemmelse fastsat nærme-

re regler om mulighederne for tilmelding af bachelorstuderende til uddannelseselemen-

ter, bedømmelser og prøver på op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse. Forsla-

get skal ses i sammenhæng med de ovennævnte forslag om øgede krav til studerende

om fremdrift på studierne, idet uddannelseselementer, som en bachelorstuderende er

tilmeldt på en kandidatuddannelse, ikke vil indgå i opgørelsen af den studerendes

fremdrift på bacheloruddannelsen.

Til nr. 2

Den foreslåede bestemmelse i

nr. 2

er en videreførelse af bestemmelsen i den gældende

lovs § 10, stk. 1, nr. 2. Den gældende bestemmelse har givet hjemmel til, at kulturmini-

steren kunne fastsætte nærmere regler om eksaminer, prøver og bedømmelser. Ministe-

ren har herunder bestemt, at muligheden for at foretage rettidig afmelding fra de en-

kelte prøver eller bedømmelser afskaffes. Hvis den studerende vælger ikke at deltage i

en ordinær prøve, tæller det som et prøveforsøg ud af tre. Ministeren har også fastsat

regler om, at den studerende automatisk er tilmeldt de prøver eller bedømmelser, der

hører til de uddannelseselementer, som den pågældende er tilmeldt, jf. nr. 1. Ministeren

har endelig fastsat regler om, at institutionen kan dispensere fra de fastsatte regler om

tilmelding til prøver i de tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige forhold. Et usædvan-

ligt forhold kan f.eks. være dokumenteret sygdom, eliteidrætsudøveres konkurrencedel-

tagelse eller andre tilsvarende forhold, som vedrører den enkelte studerendes egne kon-

krete forhold.

Til nr. 3.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, nr. 3, i

lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Kulturministeren har med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 34

hjemmel i den gældende lovs bestemmelse fastsat nærmere regler om adgang til ud-

dannelserne på bekendtgørelsesniveau. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter i studie-

ordninger og inden for den relevante bekendtgørelses rammer nærmere regler om ad-

gangskrav og optagelsesprøver i en studieordning. Endvidere har kulturministeren

fastsat, at konservatorierne i fællesskab udarbejder nærmere regler om optagelsespro-

cedure, som godkendes af Kulturministeriet.

For Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner gælder det, at optagelse

på en uddannelse forudsætter en bestået optagelsesprøve, hvor ansøgerens kunstneri-

ske evner og talent vurderes. Som hovedregel er der intet krav om bestået gymnasial

eksamen (stx, hf eller tilsvarende) i forbindelse med optag på uddannelserne. Dog kan

musikkonservatorierne stille krav om, at ansøgere til lydtekniker-, tonemester- og mu-

sic management-uddannelsen samt andre lignende uddannelser har en bestået gymna-

sial eksamen, jf. bekendtgørelse nr. 619 af 10. juni 2014 om bachelor-, kandidat- og so-

listuddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet.

Til nr. 4.

Den foreslåede bestemmelse i

nr. 4

er en præcisering af gældende praksis. Med be-

stemmelsen foreslås det, at kulturministeren fastsætter, hvilke titler der er knyttet til

de enkelte uddannelser. Kulturministeren har på bekendtgørelsesniveau fastsat, hvilke

titler der er knyttet til de enkelte uddannelser.

Til nr. 5

Den foreslåede bestemmelse i

nr. 5

er en formalisering af eksisterende praksis, efter

hvilken kulturministeren med generel hjemmel i den gældende lovs § 10 om videregå-

ende kunstneriske uddannelsesinstitutioner på bekendtgørelsesniveau har fastsat

nærmere regler om indholdet af studieordningerne på uddannelsesinstitutionerne. Med

den foreslåede bestemmelse fastsættes det specifikt, at kulturministeren fastsætter

nærmere regler om indholdet af uddannelsesinstitutionernes studieordninger.

Til nr. 6

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, nr. 6, i lov om videre-

gående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Af den foreslåede bestemmelse i

nr. 6

fremgår det, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om klager til institutionen

fra studerende i forbindelse med eksaminer, prøver og bedømmelser samt procedurer til

behandling heraf. Bestemmelsen har givet hjemmel til, at kulturministeren kunne fast-

sætte nærmere regler om fx klage- og ankemuligheder i forbindelse med en studerendes

klage over optagelsesprøver, prøver med intern eller ekstern censur eller andre bedøm-

melser. Ministerens hjemmel er blevet udmøntet i en række bekendtgørelser på de en-

kelte fagområder.

Klage over uddannelsesinstitutionernes afgørelser efter denne lov eller efter regler fast-

sat i medfør af denne lov vil kunne indbringes for Kulturministeriet, når klagen vedrø-

rer retlige forhold, jf. også lovforslagets § 21, stk. 1 og 2.

Til nr. 7

Den foreslåede bestemmelse er ny. Med bestemmelsen får kulturministeren specifik

hjemmel til at fastsætte nærmere regler for klage over afgørelser i forbindelse med prø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 35

ver og eksaminer, herunder at ministeren kan bestemme, at klager og anker over en

faglig bedømmelse kan resultere i en lavere karakter. Det indebærer således, at karak-

teren både kan sættes op og ned i forbindelse med en klage- eller ankesag. Ved tilbud

om ombedømmelse eller omprøve som følge af væsentlige fejl eller mangler ved en prø-

ve, der ikke skyldes eksaminandens forhold, vil hverken ombedømmelse eller omprøve

kunne resultere i en lavere karakter. Er der tale om fejl eller mangler af særlig grov ka-

rakter, kan den afholdte prøve annulleres og en omprøve foranstaltes. I denne situation

kan omprøven resultere i en lavere karakter. Med forslaget er det forventningen, at

studerende, som klager over en faglig bedømmelse ved en prøve, efterfølgende vil få den

materielt korrekte afgørelse af uddannelsesinstitutionen, det vil sige, at klageren vil få

en retvisende bedømmelse og derfor en korrekt karakter for præstationen. Forslaget

skal således medvirke til at sikre, at bedømmelsen (karakteren) gives i overensstem-

melse med de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag. Der henvises til § 11,

stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1244 af 11. december 2009 om karakterskala og anden be-

dømmelse ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, som indeholder

krav om fastsættelse af målbeskrivelser for det enkelte fag/fagelement i uddannelsens

studieordning.

Til nr. 8

Den foreslåede bestemmelse i

nr. 8

svarer til den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1,

nr. 7, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner [L188]. Med afsæt i

bestemmelsen vil ministeren kunne fastsætte nærmere regler for institutionernes krite-

rier for udvælgelse af talentfulde studerende. Disse kriterier vil sætte rammerne for,

hvordan institutionerne udvælger studerende til talentforløb. Med ændringen bliver det

muligt at fastsætte nye regler om eksamensbevisernes udformning. Studerende, der har

deltaget i ekstra uddannelsesaktiviteter, skal have mulighed for at få en påtegnelse på

deres eksamensbevis. Disse studerende opnår herved et eksamensbevis, som adskiller

sig fra de eksamensbeviser, som andre studerende modtager. Det forventes, at det her-

ved bliver tydeligt for aftagerne, at den færdiguddannede har ydet en ekstraordinær

indsats i forbindelse med gennemførelsen af sin uddannelse. Ministeren vil fastsætte

regler om, at de ekstra uddannelsesaktiviteter, herunder ekstra ECTS-point, alene til-

bydes en lille gruppe af dygtige og højt motiverede studerende. Formålet hermed er og-

så at sikre, at de studerende gennemfører de ekstra aktiviteter samtidig med, at de også

gennemfører deres ordinære uddannelse inden for disse uddannelsers normerede stu-

dietid.

Til nr. 9

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, nr. 4, i lov om videre-

gående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Kulturministeren har med hjemmel i

den gældende bestemmelse fastsat nærmere regler om ansættelse af kunstnerisk-

videnskabeligt personale, herunder om fx opslag, bedømmelse og ansættelse af kunst-

nerisk-videnskabeligt personale samt om udpegning af adjungerede professorer, jf. be-

kendtgørelse nr. 1208 af 12. november 2010 om ansættelse af kunstnerisk / videnskabe-

ligt personale ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

svarer til den gældende bestemmelse i § 10, stk. 2, i

lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med den foreslåede be-

stemmelse gives kulturministeren hjemmel til at kunne fastsætte nærmere regler om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 36

indmeritering i den samlede uddannelse af forhåndsgodkendte uddannelseselementer,

når de er gennemført og bestået.

Studerende, der er i gang med en uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution, har

som led i uddannelsen mulighed for at tage SU med til et studieophold i udlandet. For

at et studieophold i udlandet kan gennemføres med SU, er det en betingelse, at opholdet

på forhånd er godkendt af den danske uddannelsesinstitution som fuldt meritgivende –

dvs. erstatter en tilsvarende del af den danske uddannelse (forhåndsmerit). Den endeli-

ge merit forudsætter, at den studerende gennemfører og består de prøver, som er forud-

sat i afgørelsen om forhåndsmerit.

Tilsvarende har studerende som led i uddannelsen ved den danske uddannelsesinstitu-

tion mulighed for at tage et studieophold ved et dansk universitet eller anden dansk

uddannelsesinstitution eller at gennemføre praktik. Gennemførelse af disse forløb for-

udsætter også, at de på forhånd er godkendt af den danske uddannelsesinstitution som

fuldt meritgivende.

Med bestemmelsen får den danske uddannelsesinstitution og den studerende en gensi-

dig forpligtelse, der indebærer, at forhåndsgodkendte uddannelseselementer skal meri-

teres ind i uddannelsen, når de er gennemført og bestået. Den studerende vil ikke læn-

gere have mulighed for at undlade at få meritoverført gennemførte uddannelseselemen-

ter og herved forlænge uddannelsesforløbet.

Det vil fortsat være uddannelsesinstitutionen, der træffer afgørelsen om forhåndsmerit.

I særlige tilfælde skal institutionen dog kunne træffe en afgørelse om forhåndsmerit in-

den for kort tid, hvis en studerende fx oplever, at de forhåndsgodkendte uddannelses-

elementer ikke er blevet udbudt på værtsinstitutionen. Det er hensigten, at den stude-

rende får ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til andre relevante

uddannelseselementer, herunder eventuelt uddannelseselementer, som kan meriteres

ind i uddannelsesvalgfagsramme, men således at det sker i tæt samarbejde med uddan-

nelsesinstitutionen for at sikre, at institutionen hurtigt kan give en ny forhåndsgod-

kendelse.

Til brug for sagsoplysning ved behandlingen af den endelige indmeritering skal uddan-

nelsesinstitutionen have dokumentation for, at de forhåndsgodkendte uddannelsesele-

menter er gennemført og bestået. Det vil være hurtigst og lettest at administrere for de

danske hjemuddannelsesinstitutioner, hvis den studerende selv kan fremskaffe disse

oplysninger fra værtsinstitutionen.

Efter persondatalovens § 6 er der flere forskellige muligheder for at behandle personop-

lysninger, herunder stk. 1, nr. 1) at den registrerede har givet sit samtykke hertil, nr. 3)

at behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den

dataansvarlige, og nr. 6) at behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en

opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller

en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt. Det forudsættes, at

den foreslåede ordning administreres inden for persondatalovens rammer.

Det er hensigten, at kulturministeren vil fastsætte, at afgørelser om forhåndsmerit i

forbindelse med studieophold ved andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i ud-

landet betinges af, at den studerende får pligt til at fremsende den fornødne dokumen-

tation til hjemuddannelsesinstitutionen. Samtidig skal den studerende give samtykke

til, at hjemuddannelsesinstitutionen kan indhente dokumentationen, hvis den ikke kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 37

fremskaffes af den studerende. Herved bliver den studerende også opmærksom på kon-

sekvenserne af en ansøgning om forhåndsmerit.

Uddannelsesinstitutionen kan derfor kun give forhåndsmerit, hvis den studerende for-

inden har godkendt at ville fremskaffe den fornødne dokumentation og samtidig givet

sit samtykke til, at dokumentationen kan indhentes af hjemuddannelsesinstitutionen,

hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen.

Med forslaget får ministeren endvidere mulighed for at fastsætte regler om, at stude-

rende, der ansøger om studieskift til en anden uddannelse, og at tidligere studerende,

som genoptager tidligere uddannelsesforløb, skal oplyse om beståede uddannelsesele-

menter fra alle tidligere danske og udenlandske uddannelsesforløb på samme niveau,

dvs. samme niveau i den danske eller den europæiske kvalifikationsramme eller på et

tilsvarende niveau, og at uddannelsesinstitutionen sikrer, at der altid foretages en me-

ritvurdering af disse beståede uddannelseselementer. Studerendes overflytning mellem

samme bachelor- eller kandidatuddannelse på forskellige danske kunstneriske uddan-

nelsesinstitutioner berøres ikke af det foreslåede.

Det faglige ansvar for meritvurderingen forbliver hos den enkelte uddannelsesinstituti-

on. Det forudsættes, at uddannelsesinstitutionerne i videst muligt omfang søger at ind-

passe merit for tidligere beståede uddannelseselementer i den nye uddannelses ramme

for valgfag.

Til stk. 3

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 3

er en videreførelse af den gældende bestemmelse i §

10, stk. 5, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen

skal sikre en udtrykkelig lovhjemmel for bortvisning af og andre disciplinære foran-

staltninger over for de studerende. Bestemmelsen giver institutionen bemyndigelse til

at fastsætte regler herom. Bemyndigelsen kan udnyttes til at fastsætte regler om disci-

plinære foranstaltninger over for studerende, der groft tilsidesætter almindelige regler

om hensynsfuld optræden, fx i tilfælde af hærværk eller i tilfælde, hvor en studerende

gentagne gange udebliver fra undervisning, herunder prøver og forestillinger, til skade

for medstuderende. Ved udtrykket »andre disciplinære foranstaltninger« tænkes først

og fremmest på brug af advarsel som sanktion. Regler herom skal udformes i overens-

stemmelse med proportionalitetsprincippet, hvilket indebærer, at der skal være over-

ensstemmelse mellem den studerendes forseelse og den disciplinære sanktion.

En afgørelse om bortvisning eller anden disciplinær foranstaltning vil kunne påklages

til kulturministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Til § 11

Til stk. 1

Bestemmelsen i

stk. 1

er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, i

lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, og giver kulturministeren

hjemmel til at fastsætte regler om erhvervelse af ph.d.-graden på institutioner, der dri-

ver forskning på et højt videnskabeligt niveau

Af bekendtgørelse nr. 623 af 10. juni 2014 om uddannelser ved Det Kongelige Danske

Kunstakademis Billedkunstskoler (bachelor- og kandidatuddannelserne) fremgår det,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 38

at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler kan tilbyde forskeruddan-

nelse i overensstemmelse med regler fastsat af kulturministeren.

Af bekendtgørelse nr. 619 af 10. juni 2014 om bachelor-, kandidat- og solistuddannelser

ved musikkonservatorierne og Operaakademiet fremgår det, at musikkonservatorierne

kan udbyde forskeruddannelse, hvor særligt kvalificerede studerende kan opnå en

ph.d.-grad inden for musikpædagogik, musikteori m.v. efter gældende regler herom.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

skal

drive forskning, mens de

øvrige videregående uddannelsesinstitutioner

kan

drive forskning. Eftersom mulighe-

den for at drive forskning indgår i alle uddannelsesinstitutionernes formålsbestemmel-

ser, finder Kulturministeriet det hensigtsmæssigt at have en bestemmelse, der mulig-

gør tildelingen af ph.d.-graden på området.

Med bestemmelsen åbnes der således mulighed for, at uddannelsesinstitutionerne på

sigt og efter en konkret vurdering af det faglige niveau kan få mulighed for at tilbyde

forskeruddannelse og tildele ph.d.-graden. Såfremt Kulturministeriet fastsætter regler

for forskeruddannelse på Kulturministeriets område, vil disse som følge af uddannelses-

institutionernes begrænsede størrelse stille krav om, at dette skal ske i formaliseret

samarbejde med mindst én anden uddannelsesinstitution, der i forvejen har mulighed

for at tildele ph.d.-graden, samt at der skal indgå deltagelse i bredere forskeruddannel-

seskurser samt om inddragelse af fagkyndige fra mindst én anden uddannelsesinstitu-

tion, der i forvejen har mulighed for at tildele ph.d.-graden, i vejlednings- og bedømmel-

sesarbejdet. Dette sker for at sikre en tilstrækkelig bredde og kvalitet i forskeruddan-

nelsen.

Til § 12

Den foreslåede bestemmelse er ændret i forhold til den gældende bestemmelse i § 9, stk.

2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med den foreslåede be-

stemmelse udstrækkes den gældende bestemmelse vedrørende uddannelsesinstitutio-

nernes forskningsfrihed således til også at omfatte kunstnerisk udviklingsvirksomhed

og pædagogisk udviklingsvirksomhed.

På Kulturministeriets område er det i henhold til gældende lov kun Det Kongelige Dan-

ske Kunstakademis Billedkunstskoler, der har pligt til at drive forskning. De øvrige

uddannelsesinstitutioner kan drive forskning, men har ikke pligt til det. Det Kongelige

Danske Kunstakademis Billedkunstskoler og musikkonservatorierne har pligt til at ud-

øve kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Endelig har musikkonservatorierne også pligt

til at udøve pædagogisk udviklingsvirksomhed. Med lovforslaget foreslås det, at [Dan-

marks Scenekunstskole] også får pligt til at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed,

samt at Den Danske Filmskole kan udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Fordi et

flertal af institutionerne således har pligt til at drive andre former for videnproduce-

rende aktiviteter end forskning, foreslås det, at den gældende bestemmelse i § 9, stk. 2,

udvides til også at omfatte disser former.

Til stk. 1

Friheden til at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirk-

somhed og forskning er central for at fastholde og udvikle kvaliteten i uddannelserne,

da uddannelseskvalitet styrkes af uafhængig, engageret og kritisk videnfrembringelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 39

Med bestemmelsen i

stk. 1

foreslås det derfor, at uddannelsesinstitutionerne selv træf-

fer afgørelse om, hvilken kunstnerisk udviklingsvirksomhed og, hvis det er relevant,

pædagogisk udviklingsvirksomhed og forskning institutionerne vil drive. Som det frem-

går af uddannelsesinstitutionernes formålsbestemmelser i de foreslåede §§ 2-5 indgår

kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed og forskning i

varieret omfang og med varieret vægtning i uddannelsesinstitutionernes lovbestemte

videngrundlag. På denne baggrund foreslås forskningsfriheden suppleret med lovfast-

sættelsen af tilsvarende frihed inden for kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædago-

gisk udviklingsvirksomhed.

Friheden til at fastsætte, inden for hvilke områder den enkelte uddannelsesinstitution

skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed og

forskning, er knyttet til uddannelsesinstitutionen, men udelukker ikke, at der kan være

forudsætninger knyttet til midler, som institutionerne modtager til aktiviteter inden for

forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædagogisk udviklingsvirksomhed.

Den enkelte kunstnerisk-videnskabeligt ansatte har frihed til at drive forskning,

kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædagogisk udviklingsvirksomhed inden for sit

faglige ansættelsesområde med de forpligtelser, der følger af ansættelsesforholdet. Fri-

heden gælder også til at gennemføre projekter for udefrakommende midler. Uddannel-

sesinstitutionen skal dog underrettes om og godkende alle projekter, hvis disse griber

ind i institutionens virksomhed og dens mulighed for at lede og fordele arbejdet.

Med udvidelsen af bestemmelsen vedr. forskningsfrihed til at omfatte kunstnerisk ud-

viklingsvirksomhed og pædagogisk udviklingsvirksomhed er der tilsigtet en præcisering

af praksis.

Til § 13

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

er ny. Det foreslås med bestemmelsen, at instituti-

onerne skal tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for

den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlan-

det. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.4. om in-

ternationalt uddannelsessamarbejde.

Bestemmelsen indebærer, at institutionen skal tilrettelægge uddannelsen således, at

der i uddannelsen skal være tilrettelagt et afgrænset forløb, der i indhold og varighed

efter institutionens vurdering kan erstattes af et relevant uddannelses- eller praktikfor-

løb i udlandet. Det betyder, at en del af uddannelsen skal tilrettelægges på en sådan

måde, at en studerende, der ønsker at gennemføre forløbet gennem et udlandsophold,

ved hjemkomst vil kunne fortsætte uddannelsen på samme trin, som studerende på

samme årgang er nået til.

Studerende vil således efter eget valg have mulighed for enten på eget initiativ eller

som led i en eventuel udvekslingsaftale at gennemføre en del af uddannelsen i udlandet

i form af et relevant uddannelses- eller praktikforløb.

I det omfang, en institution har en fast udvekslingsaftale med en udenlandsk uddan-

nelsesinstitution eller praktikvirksomhed, vil kravet om, at uddannelsen skal være til-

rettelagt således, at den studerende har mulighed for at gennemføre dele af uddannel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 40

sen i udlandet, almindeligvis være opfyldt. Er uddannelsen tilrettelagt med uddannel-

sesforløb, som er fælles for den danske og en eller flere udenlandske uddannelsesinsti-

tutioner, jf. § 13, stk. 1, vil kravet ligeledes almindeligvis være opfyldt.

Til § 14

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

er ny. Bestemmelsen giver mulighed for, at uddan-

nelserne efter nærmere aftale mellem de pågældende institutioner kan tilrettelægges

således, at dele af uddannelsen kan gennemføres ved anerkendte udenlandske instituti-

oner, således at den studerende får mulighed for at erstatte en del af den danske ud-

dannelse med et uddannelsesforløb ved en eller flere uddannelsesinstitutioner i udlan-

det.

Med anerkendt udenlandsk uddannelsesinstitution menes, at uddannelsesinstitutionen

er nationalt godkendt og underlagt national kvalitetssikring.

Såvel den danske som den udenlandske uddannelsesinstitution udbyder sin egen ud-

dannelse i hjemlandet, men den danske institution har en aftale med samarbejdsinsti-

tutionen i udlandet om, på hvilke vilkår dele af uddannelsen kan gennemføres parallelt

på den udenlandske uddannelsesinstitution og give ret til eksamensbevis fra den dan-

ske uddannelsesinstitution.

For den studerende er der tale om en samlet uddannelse, hvor de planlagte udenland-

ske uddannelsesdele ikke efterfølgende skal meritbedømmes. Baggrunden er, at det af-

talte forløb skal stå mål med det uddannelsesforløb, der gennemføres i Danmark.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

er ny. I henhold til den foreslåede bemyndigelse

kan kulturministeren fastsætte regler om institutionernes udbud af uddannelser i sam-

arbejde med anerkendte udenlandske videregående uddannelsesinstitutioner i henhold

til stk. 1.

Med anerkendt udenlandsk uddannelsesinstitution menes, at uddannelsesinstitutionen

er nationalt godkendt og underlagt national kvalitetssikring.

Hvis bemyndigelsen anvendes, forventes det, at der bl.a. vil blive fastsat regler om, at

uddannelsesinstitutionerne i samarbejde med en eller flere anerkendte udenlandske vi-

deregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner kan udbyde dele af uddannelser i

udlandet. Uddannelsens enkelte dele gennemføres ved uddannelsesinstitutionen og ved

en eller flere af de udenlandske videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Delene, der gennemføres ved udenlandske videregående kunstneriske uddannelsesin-

stitutioner, kan være obligatoriske eller valgfrie.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at studerende, der er optaget

ved den danske uddannelsesinstitution, i perioden, hvor de er indskrevet ved en uden-

landsk videregående kunstnerisk uddannelsesinstitution, vil være omfattet af reglerne

for den udenlandske institution og ikke af denne lov. Studerende, der er optaget ved en

udenlandsk institution, er i den periode, hvor de er indskrevet ved den danske uddan-

nelsesinstitution, omfattet af denne lov. Det forventes således, at det vil blive fastsat,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 41

hvilke regler de studerende er omfattet af, når de deltager i internationale uddannel-

sessamarbejder/uddannelser i udlandet, for så vidt angår de rent retlige forhold, da det

er vigtigt for den studerende at vide, hvilken uddannelsesinstitutions regler der finder

anvendelse for den studerendes daglige forhold. Det afgørende er her, ved hvilken ud-

dannelsesinstitution den studerende er indskrevet.

Til § 15

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

er en udvidet og justeret videreførelse af den gæl-

dende bestemmelse i § 11 a, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesin-

stitutioner, hvor den tidligere opremsning af de enkelte institutioner, som bestemmel-

sen omfatter, dog er udgået. Endvidere præciseres det i den nye bestemmelse, at rektor

har det overordnede ansvar for institutionens samlede virksomhed. Med bestemmelsen

præciseres det, at uddannelsesinstitutionerne ledes af en rektor, som er ansat af kul-

turministeren.

[Danmarks Scenekunstskole] har hidtil bestået af en række forskellige statslige og

statsligt støttede institutioner, som hver især har haft en rektor. Ved de selvejende in-

stitutioner har der endvidere været bestyrelser. Med etableringen af en samlet videre-

gående statslig scenekunstuddannelsesinstitution vil der skulle ansættes én rektor for

den samlede institution, og i lighed med de øvrige videregående statslige uddannelses-

institutioner under Kulturministeriet vil der ikke være en bestyrelse for den nye scene-

kunstuddannelsesinstitution.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

om rektors kompetence på de enkelte uddannelses-

institutioner svarer til bestemmelsen i den gældende lovs § 11 a, stk. 2, i lov om videre-

gående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Efter denne bestemmelse gives rektor

på de enkelte institutioner kompetence til at træffe beslutning i alle sager vedrørende

uddannelsesinstitutionen, der ikke eksplicit er henlagt til kulturministeren eller andre

i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 5.

Forslaget indebærer, at [Danmarks Scenekunstskole] får de samme styrelsesregler og

den samme kompetencedeling mellem rektor og skoleråd, som i dag er gældende på

Kulturministeriets øvrige videregående uddannelsesinstitutioner.

Til stk. 3

Den foreslåede bestemmelse i

stk.

3 om, at rektor på de institutioner, der er omfattet af

§ 14, stk. 1, ansættes og afskediges af kulturministeren, er en videreførelse af den gæl-

dende bestemmelse i § 11 a, stk. 3, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesin-

stitutioner. På den baggrund vil rektor på [Danmarks Scenekunstskole] skulle ansættes

på samme måde som de øvrige af kulturministeren.

Af lovforarbejderne til lov nr. 549 af 31. maj 2011 om videregående kunstneriske ud-

dannelsesinstitutioner fremgår det specifikt, at der i forbindelse med kulturministerens

ansættelse af rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler skal

nedsættes et ansættelsesudvalg, hvor 2 medlemmer udpeget af Billedkunstskolernes

skoleråd deltager. Kulturministeren har med hjemmel i bestemmelsen fastsat nærmere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 42

regler om dette, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 907 af 6. september 2012 om styrelse

af Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler.

Vedr. nedsættelse af bedømmelsesudvalg i forbindelse med ansættelse af rektorer ved

musikkonservatorierne henvises der til de specielle bemærkninger til § 15, stk. 6.

Til stk. 4

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 4

svarer til den gældende bestemmelse i § 11 a, stk. 4,

i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, efter hvilken der på ud-

dannelsesinstitutioner ledet af en rektor nedsættes et eller flere kollegiale organer.

Sammensætningen og størrelsen af de kollegiale organer fastsættes i de enkelte institu-

tioners eller fagområders styrelsesbekendtgørelser, jf. lov om videregående kunstneri-

ske uddannelsesinstitutioner § 11, stk. 1. I henhold til den gældende lov har bestem-

melsen givet hjemmel til, at kulturministeren kunne fastsætte nærmere regler om, at

skolerådet, som er institutionens øverste kollegiale organ, inddrages i sager, der vedrø-

rer institutionens overordnede interesser som uddannelsesinstitution, og medvirker ved

fastlæggelse af retningslinjer for institutionens langsigtede virksomhed og udvikling.

Skolerådet afgiver udtalelse til rektor om blandt andet skolens budget, struktur, orga-

nisation og langsigtede virksomhed. Skolerådet er således kun rådgivende, mens be-

slutningsretten og -pligten er placeret hos rektor.

Forslaget indebærer, at [Danmarks Scenekunstskole] får den samme kompetencedeling

mellem rektor og skolerådet, som i dag er gældende på Kulturministeriets øvrige vide-

regående uddannelsesinstitutioner.

Til stk. 5

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 5

er ny. Kulturministeren vil med hjemmel i den fo-

reslåede bestemmelse fastsætte nærmere regler om, at Det Kongelige Danske Kunst-

akademis Billedkunstskoler driver kunsthalsvirksomhed i udstillingsbygningen ved

Charlottenborg Slot og herunder fastsætte nærmere regler for styrelsesforhold vedrø-

rende kunsthalsvirksomheden. Styrelsesforholdene omfatter bl.a. regler for ansættelse

af kunsthalsdirektøren samt kunsthalsdirektørens beføjelser og kvalifikationer.

Til stk. 6

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 6

svarer til den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, i

lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. I henhold til den gældende

lov har bestemmelsen givet hjemmel til, at kulturministeren på de enkelte fagområder

har kunnet fastsætte nærmere regler om styrelse af institutionerne, herunder om an-

sættelse af rektor, rektors beføjelser, om nedsættelse og sammensætning af kollegiale

organer m.v.

Det fremgår af bemærkningerne til den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, i lov om

videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, at kulturministeren i forbindelse

med rektoransættelser på musikkonservatorierne nedsætter et bedømmelsesudvalg

med et flertal af konservatorierepræsentanter, som afgiver udtalelse til kulturministe-

ren om ansøgernes kvalifikationer. I forbindelse med ansættelsen af rektorer på de øv-

rige videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet nedsættes der ikke

et tilsvarende bedømmelsesudvalg. For at sikre en ensartet proces i forbindelse med an-

sættelse af rektorer på alle Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner vil kulturmini-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 43

steren med udgangspunkt i den foreslåede lovs § 15, stk. 6, fastsætte nærmere regler

for ansættelse af rektorer på konservatorieområdet, som er identiske med reglerne ved

ansættelse af de øvrige rektorer på Kulturministeriets område. Rektorerne på musik-

konservatorierne foreslås derfor fremadrettet ansat uden bedømmelsesudvalg.

Kulturministeren vil med hjemmel i den foreslåede bestemmelse endvidere fastsætte

nærmere regler for styrelse af [Danmarks Scenekunstskole], som svarer til styrelsesreg-

lerne for de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.

Forventningen til den nye scenekunstuddannelsesinstitution er dog, at den sikrer stær-

ke, lokale kunstfaglige profiler og forskelligartede aktiviteter inden for en bæredygtig

og udviklingsorienteret ramme. Kulturministeren vil derfor fastlægge nærmere regler

for den nye scenekunstuddannelsesinstitutions styrelse, som sikrer de lokale ledere på

de enkelte uddannelsessteder faglig og organisatorisk indflydelse til at udvikle den lo-

kale afdeling mest hensigtsmæssigt inden for rammerne af den samlede institution.

Til § 16

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

er ny og giver kulturministeren specifik hjemmel til

at kunne fastætte nærmere regler om aftagerpanelerne. Kulturministeren har med

hjemmel i den gældende lovs § 11, stk. 1, fastsat nærmere regler om aftagerpaneler ved

Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner, jf. bekendtgørelse nr. 1243

af 11. december 2009 om aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregående uddan-

nelsesinstitutioner.

Af disse regler fremgår det, at aftagerpanelets opgave er at rådgive rektor om uddan-

nelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om udvikling af nye og eksisterende

uddannelser og udvikling af nye undervisnings- og prøveformer, og at rektor skal drøfte

alle væsentlige spørgsmål om uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling med afta-

gerpanelet. Det fremgår endvidere, at kulturministeren udpeger formanden for aftager-

panelet. Rektor for den relevante uddannelsesinstitution og formanden for aftagerpane-

let udpeger herefter sammen de øvrige medlemmer efter drøftelse med Kulturministeri-

et. Aftagerpanelet består af 5-7 eksterne medlemmer, som repræsenterer aftagerne af

de færdiguddannede. Medlemmerne skal tilsammen have erfaring med og indsigt i den

pågældende institutions uddannelsesområde og de ansættelsesområder, som uddannel-

sesområdet giver adgang til. Medlemmerne udpeges på grundlag af deres personlige

egenskaber samt erfaring med og viden om det pågældende arbejdsmarked, herunder –

hvis det er muligt – det internationale arbejdsmarked.

Til § 17

Til stk. 1

Bestemmelsen i

stk. 1

er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 1, i

lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesinstitutioner-

ne udarbejder årligt inden for rammer fastsat af Kulturministeriet forslag til budget i

forbindelse med udarbejdelsen af ministeriets forslag til finanslov.

Kulturministeren fastsætter aktivitetsniveauet på de enkelte uddannelsesinstitutioner.

Til stk. 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 44

Bestemmelsen i

stk. 2

er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 2, i

lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen giver kul-

turministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, at en uddannelsesinstituti-

on kan opkræve betaling for deltagelse i undervisning og eksamen inden for de områ-

der, der er omfattet af de underliggende numre, jf. gennemgangen nedenfor.

Til nr. 1 og 2

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 2, nr. 1 og 2,

i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Efteruddannelse, videre-

uddannelse og åben uddannelse kan finansieres af indtægter fra deltagerbetaling, der

dækker institutionens udgifter helt eller delvis. Dette indebærer, at undervisningen

kan finansieres delvis af statslige midler og delvis af deltagerbetaling.

Til nr. 3

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 2, nr. 3, i lov

om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. I henhold til den gældende lov

har bestemmelsen givet hjemmel til, at kulturministeren kunne fastsætte nærmere reg-

ler om, at uddannelsesinstitutionerne skal opkræve fuld deltagerbetaling for udenland-

ske studerende på heltidsuddannelser og deltidsuddannelser, medmindre den stude-

rende:

1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse

med mulighed for varigt ophold i Danmark,

2) er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem institutionen og en instituti-

on i udlandet eller er på studieophold på institutionen formidlet via Fulbright eller

Denmark’s International Study program (DIS),

3) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, herunder kultur-

aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere el-

ler

4) har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c som medfølgende barn til en

udlænding, der har opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse m.v., jf. udlændinge-

lovens § 9 a.

Studerende, der kommer fra lande uden for EU/EØS, og som kommer uden for en ud-

vekslingsaftale, skal betale studieafgift for at læse i Danmark. De videregående uddan-

nelsesinstitutioner under Kulturministeriet skal i dag som minimum opkræve det beløb

i studieafgift, som svarer til omkostningerne ved den pågældende uddannelse, jf. § 2,

stk. 1, og § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 407 af 5. maj 2009 om opkrævning af betaling

fra udenlandske studerende på Kulturministeriets videregående uddannelser.

Til nr. 4

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 2, nr. 4, i lov

om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen fastslår, at

ph.d.-studerende, hvis uddannelse finansieres af eksterne midler, skal betale institutio-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 45

nen for deltagelse i undervisning, vejledning, brug af faciliteter m.v. Der henvises i øv-

rigt til de specielle bemærkninger til § 11 vedr. erhvervelse af ph.d.-graden.

Til stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 3

er en videreførelse af den gældende bestemmelse i §

13, stk. 3, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med hjemmel i

den gældende lov har kulturministeren fastsat nærmere regler om opkrævning af geby-

rer på de enkelte institutioner eller fagområder, herunder at uddannelsesinstitutioner-

ne kan opkræve gebyr til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med optagel-

sesprøver, eksaminer for privatister og lignende. Institutionernes biblioteker kan desu-

den opkræve gebyr i forbindelse med for sen aflevering, bortkomst eller beskadigelse af

bøger og andet udlånt materiale

Til stk. 4

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 4

er ny. Som tekstanmærkning nr. 205 til finanslo-

vens § 21, Kulturministeriet, har der hidtil været optaget en bestemmelse, som hjemler

visse uddannelsesinstitutioners mulighed for at opkræve gebyrer for studerendes for-

brug af fælles materialer. Med den foreslåede bestemmelse overgår reguleringen af om-

rådet til den materielle lovgivning. Bestemmelsen giver [Danmarks Scenekunstskole]

og Den Danske Filmskole mulighed for at opkræve ikke fuldt omkostningsdækkende

gebyrer for studerendes forbrug af fælles materialer. Gebyret udgør 2.000 kr. pr. stude-

rende pr. semester. Beløbet anvendes til materialer, som medgår på produktioner og i

undervisningsforløb, hvor det ikke er muligt at skelne mellem de enkelte studerendes

forbrug.

Til § 18

Den foreslåede bestemmelse i

§ 18er

ny. Som tekstanmærkning nr. 189 til finanslovens

§ 21, Kulturministeriet, har der hidtil været optaget en bestemmelse, som hjemler ud-

dannelsesinstitutionernes mulighed for at afholde udgifter til en ulykkesforsikring for

de studerende. Med den foreslåede bestemmelse overgår reguleringen af området til den

materielle lovgivning. Bestemmelsen giver Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner

mulighed for inden for de eksisterende bevillinger at afholde udgifter til en ulykkesfor-

sikring for de studerende svarende til de ansattes dækning efter lov om arbejdsskader.

Der er ikke hjemmel til, at uddannelsesinstitutionerne kan kræve en delvis egenbeta-

ling fra de studerende. Kulturministeriet foretager sammen med uddannelsesinstituti-

onerne et samlet udbud, som institutionerne herefter kan deltage i.

Til § 19

Til stk. 1 og 2

De foreslåede bestemmelser i

stk. 1 og 2

er nye. Som tekstanmærkning nr. 191 til fi-

nanslovens § 21, Kulturministeriet, har der hidtil været optaget en bestemmelse, som

hjemler uddannelsesinstitutionernes mulighed for at foretage udlæg til depositum og

lign. for udenlandske studerende, gæsteundervisere m.v. Med den foreslåede bestem-

melse overgår reguleringen af området til den materielle lovgivning. For at fremme den

internationale studentermobilitet og et internationalt forskningsmiljø er der behov for,

at institutionerne kan være behjælpelige med at skaffe bolig til de udvekslingsstude-

rende. For at undgå, at problemer med at skaffe bolig bliver en flaskehals i forbindelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 46

med udvikling af internationale studiemiljøer i Danmark, er det ønskeligt, at uddannel-

sesinstitutionerne kan hjælpe med at reservere boliger til udenlandske studerende samt

foretage udlæg af depositum i forbindelse med reservation af bolig.

Til § 20

Den foreslåede bestemmelse i

§ 20

er en videreførelse af den gældende bestemmelse i §

13, stk. 4, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen

giver hjemmel til, at institutionerne kan modtage tilskud fra fx det kulturelle udlod-

ningsaktstykke og fra ikke statslige instanser.

Til § 21

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

er en videreførelse af den gældende bestemmelse i §

15, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Der er tale om

en nyaffattelse, men bestemmelsen svarer i sit retlige indhold til den nævnte bestem-

melse. Af bestemmelsen fremgår det, at de afgørelser, som uddannelsesinstitutionen

træffer efter reglerne i loven i henhold til bestemmelsen kan indbringes for kulturmini-

steren, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Reglerne for uddannelsen omfatter såvel

de regler, der følger direkte af loven, som bestemmelser, der fremgår af de bekendtgø-

relser, som kulturministeren udsteder med hjemmel i loven.

I henhold til bestemmelsen kan kun retlige klager indbringes for kulturministeren.

Klager kategoriseres almindeligvis ved en opdeling i retlige klager og klager over afgø-

relser, der er truffet på grundlag af et uddannelsesfagligt skøn.

Retlige klager defineres almindeligvis som klager, der afgøres ud fra en juridisk vurde-

ring. Klager af denne type kan fx vedrøre spørgsmål om, hvorvidt institutionen har

fulgt reglerne for uddannelsen, regler i forvaltningsloven eller forvaltningsretlige prin-

cipper.

Klager over institutionens afgørelser, som er truffet på grundlag af et uddannelsesfag-

ligt skøn, vil typisk være klager over en bedømmelse i forbindelse med karaktergivning

eller over undervisningen.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

er en videreførelse af den gældende bestemmelse i §

15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Der er tale om

en nyaffattelse, men bestemmelsen svarer i sit retlige indhold til den nævnte bestem-

melse og sigter på, at kun klager over retlige forhold skal kunne påklages til kulturmi-

nisteren. Det vil sige, at klager, der ikke vedrører retlige forhold, ikke kan påklages, og

at institutionen dermed kan træffe den endelige afgørelse.

Til § 22

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

er en materiel videreførelse af den gældende be-

stemmelse i § 16, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 47

Den foreslåede bemyndigelse, hvorefter kulturministeren kan fravige lovens bestem-

melser, giver bl.a. institutionerne mulighed for efter kulturministerens godkendelse at

afvikle mindre udviklings- og uddannelsesforsøg, der indeholder en fravigelse fra lovens

bestemmelser. Der henvises i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger til § 7, stk.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

er en videreførelse af den gældende bestemmelse i §

16, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bestemmelsen

giver mulighed for at fastsætte regler for institutioner, der udfører særlige opgaver, der

hører under denne lovs bestemmelser, herunder eksempelvis udstillings- eller koncert-

virksomhed, regler om Danmarks Kunstbibliotek, Kunsthal Charlottenborg eller ud-

dannelses- og vidensaktiviteter. Der kan også være behov for særlige regler i tilfælde,

hvor et samlet uddannelsesforløb gennemføres i samarbejde mellem flere uddannelses-

institutioner.

Til § 23

Til stk. 1

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at loven træder i kraft den 1. januar 2015,

så etableringen af den nye videregående scenekunstuddannelsesinstitution kan finde

sted pr. 1. januar 2015.

Til stk. 2

Det foreslås, at regler fastsat i bekendtgørelser, der er gældende på tidspunktet for

denne lovs ikrafttræden, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fast-

sat i henhold til denne lov.

Til stk. 3

Det foreslås, at personer, der på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden varetager

hverv i henhold til regler fastsat i kongelige anordninger og bekendtgørelser, fortsætter

i deres hverv, indtil de afløses af personer, der udnævnes eller vælges efter regler fast-

sat i medfør af denne lov. Fx fortsætter de lokale skoleråd, indtil regler om styrelse af

den nye institution, [Danmarks Scenekunstskole], er udstedt, jf. § 15, stk. 5.

Til § 24

Til stk. 1

Det foreslås, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om overgangen til udbud af

bachelor- og kandidatuddannelser ved [Danmarks Scenekunstskole] og de studerendes

overgang til den nye uddannelsesstruktur.

Til stk. 2

Det foreslås, at § 2, stk. 1, vedr. uddannelse indtil det højeste niveau på den nye institu-

tion, [Danmarks scenekunstskole], indfases i etaper med trinvis etablering af bachelor-

og kandidatniveau med fuld virkning senest fra studieåret 2018/2019. Dette sker for at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 48

sikre, at den nye institution har tilstrækkelig tid til at opbygge læringsmiljøer og kvali-

tetssikring, der er tilpasset kandidatniveauet. Der henvises i øvrigt til lovforslagets al-

mindelige bemærkninger afsnit 1.3.2.5.

Til § 25

Til nr. 1-6

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om en særskilt lov om vide-

regående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Med lov-

forslaget udskilles reguleringen af Kulturministeriets videregående kunstneriske ud-

dannelsesinstitutioner således fra lov om videregående kunstneriske uddannelsesinsti-

tutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1673 af 11. december 2013 med efterfølgende ændrin-

ger, hvorfor de angivne bestemmelser foreslås ophævet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 49

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 25.

I lov om videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1673 af 11. december 2013, fore-

tages følgende ændringer:

§ 1.

Loven gælder for følgende statslige

institutioner under Ministeriet for Forsk-

ning, Innovation og Videregående Uddan-

nelser, der giver uddannelse på de kunst-

neriske fagområder: Det Kongelige Dan-

ske Kunstakademis Skoler for Arkitektur,

Design og Konservering, Det Kongelige

Danske Kunstakademis Billedkunstsko-

ler, Arkitektskolen Aarhus, Det Kongelige

Danske Musikkonservatorium, Det Jyske

Musikkonservatorium, Syddansk Musik-

konservatorium og Skuespillerskole, Ryt-

misk Musikkonservatorium, Statens Tea-

terskole og Den Danske Filmskole

§ 3.

Kunstakademiets Billedkunstskoler

har som højere uddannelsesinstitution til

opgave på kunstnerisk og videnskabeligt

grundlag at give uddannelse i maler-, bil-

ledhugger- og grafisk kunst med tilgræn-

sende kunstarter indtil det højeste niveau

samt at udøve kunstnerisk udviklings-

virksomhed og på videnskabeligt grundlag

at drive forskning inden for billedkunsten.

§ 5.

Musikkonservatorierne har til op-

gave tilsammen at varetage den højeste

uddannelse i musik og musikpædagogik

og i øvrigt bidrage til fremme af musik-

kulturen i Danmark. Musikkonservatori-

erne skal endvidere udøve kunstnerisk og

pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan

på videnskabeligt grundlag drive forsk-

ning inden for deres fagområder.

Stk. 2.

Syddansk Musikkonservatorium

og Skuespillerskole har ud over de opga-

ver, der fremgår af stk. 1, til opgave at

uddanne skuespillere. Syddansk Musik-

konservatorium og Skuespillerskole kan

herudover give uddannelse i andre fag in-

den for scenekunstområdet.

§ 1, stk. 1,

udgår »Det Kongelige Dan-

ske Kunstakademis Billedkunstskoler«,

»Det Kongelige Danske Musikkonservato-

rium«, »Det Jyske Musikkonservatorium«,

»Syddansk Musikkonservatorium og Skue-

spillerskole«, »Rytmisk Musikkonservato-

rium«, »Statens Teaterskole« og »Den Dan-

ske Filmskole«.

§ 3

ophæves.

§ 5

ophæves.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 50

§ 6.

Statens Teaterskole har til opgave

at uddanne skuespillere, instruktører og

scenografer. Skolen kan herudover give

uddannelse i andre fag inden for scene-

kunstområdet.

§ 7.

Den Danske Filmskole har til opga-

ve at give kunstnerisk og teknisk uddan-

nelse i film-, tv- og videoproduktion.

§ 11 a.

Det Kongelige Danske Kunst-

akademis Billedkunstskoler, Det Kongeli-

ge Danske Musikkonservatorium, Det Jy-

ske Musikkonservatorium, Syddansk Mu-

sikkonservatorium og Skuespillerskole,

Rytmisk Musikkonservatorium, Statens

Teaterskole og Den Danske Filmskole le-

des af en rektor.

Stk. 2.

Rektor på de institutioner, der er

nævnt i stk. 1, træffer afgørelse i alle sa-

ger, som ikke ved denne lov eller i henhold

til § 11, stk. 1, er henlagt til kulturmini-

steren eller til institutionens kollegiale

organer.

Stk. 3.

Kulturministeren ansætter og af-

skediger rektor.

Stk. 4.

På de institutioner, der er nævnt

i stk. 1, nedsættes et eller flere kollegiale

organer. Institutionens øverste kollegiale

organ inddrages i sager, der vedrører in-

stitutionens overordnede interesser som

kunstnerisk uddannelses- og forsknings-

institution, og medvirker ved fastlæggel-

sen af retningslinjer for dens langsigtede

virksomhed og udvikling.

§ 6

ophæves.

§ 7

ophæves.

§ 11a.

ophæves.