Kulturudvalget 2013-14
KUU Alm.del Bilag 159
Offentligt
1381415_0001.png
Se vedlagte høringsliste
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
17. juni 2014
Høring over forslag til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitu-
tioner under Kulturministeriet
Vedlagt fremsendes høring over forslag til lov om videregående kunstneriske uddannel-
sesinstitutioner under Kulturministeriet.
Hovedformålet med lovforslaget er at skabe lovgivningsmæssigt grundlag for Kultur-
ministeriets videregående scenekunstuddannelsers overgang til en bachelor- og kandi-
datstruktur og etableringen af en ny videregående scenekunstuddannelsesinstitution
under Kulturministeriet. Den nye scenekunstuddannelsesinstitution er i lovforslaget
foreløbigt benævnt [Danmarks Scenekunstskole].
Med forslaget om de videregående scenekunstuddannelsers overgang til en bachelor- og
kandidatstruktur og etableringen af en ny videregående scenekunstuddannelsesinstitu-
tion følger Kulturministeriet hovedanbefalingerne fra ”Udredning om de videregående
uddannelser på scenekunstområdet”, som blev offentliggjort i september 2013. Udred-
ningen blev udarbejdet af et udvalg bestående af en række ledere fra Kulturministeriets
videregående scenekunstuddannelsesinstitutioner samt repræsentanter scenekunst-
branchen og interesseorganisationer.
Formålet med lovforslaget er endvidere at gennemføre en modernisering af lovgrundla-
get for de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeri-
et. Som en konsekvens af dette er der foretaget en række indholdsmæssige og redaktio-
nelle ændringer og justeringer i forhold til den gældende lov, som skal sikre, at loven
indeholder en tidssvarende regulering af området. Blandt de væsentligste indholds-
mæssige ændringer skal følgende fremhæves:
Institutionerne får reviderede og tidssvarende formålsparagraffer, hvor det er rele-
vant.
Institutionernes opgave som kunst- og kulturinstitutioner fastsættes i loven.
Dok nr. 2187764
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381415_0002.png
Side 2
Kulturministeren får specifik hjemmel til at fastsætte regler inden for en række
nye områder på uddannelserne (niveau, adgang, titler m.v.).
Friheden til at drive kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædagogisk udviklings-
virksomhed indgår på lige fod med institutionernes forskningsfrihed.
Internationalisering og internationalt uddannelsessamarbejde omfattes af loven.
Følgende øvrige væsentlige ændringer er relevante for enkelte institutioner:
Kulturministeren får en specifik hjemmel til at fastsætte nærmere regler om Det
Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskolers pligt til at drive kunsthals-
virksomhed i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot.
Bedømmelsesudvalg afskaffes i forbindelse med ansættelse af rektorer på musik-
konservatorierne, så ansættelsesproceduren bliver ens på alle Kulturministeriets
videregående uddannelsesinstitutioner.
Med lovforslaget omfattes Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelses-
institutioner endvidere af en selvstændig lov. Med lovforslaget udskilles reguleringen af
Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner således fra re-
guleringen af de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet.
Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til lovforslaget henvises
til de almindelige bemærkninger i lovforslaget.
Det er hensigten, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. januar 2015.
Eventuelle spørgsmål til udkastet kan rettes til Kristoffer Nilsson på tlf. nr. 41 39 38 35
eller på
[email protected],
eller til specialkonsulent Mette-Astrid Jessen på tlf. nr. 41 39 38
31 eller på
[email protected].
Ministeriet skal venligst anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet
til lovforslag senest
tirsdag den 12. august 2014.
Evt. bemærkninger bedes sendt til
[email protected]
med følgende angivelse i emnefeltet: ”sagsnr. 2014-009288”.
Med venlig hilsen
Kristoffer Nilsson
Fuldmægtig