Kulturudvalget 2013-14
KUU Alm.del Bilag 156
Offentligt
1380068_0001.png
Børup Sandevej 58 - 7000 Fredericia - Tlf. 30985198
Mail:
[email protected]
Web:
www.marinearkgruppe.dk
Fredericia, den 11. juni 2014
Kære Marianne Jelved.
Jeg har et par kommentarer til de spørgsmål som Mette Bock har stillet i Folketingets Kulturudvalg
den 6. maj 2014.
Som jeg tidligere har skrevet i brev af den 21. maj 2014, så handler denne sag hverken om Marine-
Arkæologisk-Gruppes
eller det ”ottetalsanlæg” som vi indberettede til Kulturstyrelsen og
Øhavsmuseet i 2012.
Det vi prøver at fortælle dig er, at Kulturstyrelsen har lagt ansvaret for det praktiske arbejde med
kulturarven på havbunden og i de ferske vande ud til 5 marinarkæologiske museer, som hverken har
penge eller mandskab til at kunne udføre opgaverne.
Derfor er det meget frustrerende for os undervands amatørarkæologer at være vidner til,
at uvurderlige og forskningsmæssige (træ)oldsager går tabt på havbunden, som kunne have været
reddet, hvis vi havde haft de samme arbejdsbetingelser som amatør-detektorarkæologerne har på
landjorden.
Vi er fuldstændig indforstået med, at der i grundtræk gælder de samme regler for beskyttelse af
fortidsminder på havbunden som på land, og at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af
fortidsminder, som befinder sig på havbunden og er mere end 100 år gamle.
Disse betingelser har vi været bekendt med og arbejdet efter siden 1975.
I dit svar til Mette Bock siger du, at der ikke gælder særlige regler for amatørarkæologer og
fritidsdykkeres eventuelle deltagelse i arkæologiske undersøgelser, og at det er det enkelte museum,
der selvstændigt afgør i hvilket omfang og på hvilken måde, amatørarkæologer og fritidsdykkere
kan deltage i løsningen af arkæologiske opgaver. Hvorfor er der så en så stor forskel på, hvad en
undervands-amatørarkæolog og en amatør-detektorarkæolog på landjorden må foretage sig?
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det, vi foretager os, har intet med arkæologiske undersøgelser eller udgravninger at gøre. Vi holder
kun de undersøiske stenalderbopladser under opsyn ved at foretage regelmæssige
besigtigelsesdykninger for at kunne indberette deres tilstand og evt. nye fund.
Støder vi under disse dykninger på en nedbrydningstruet (træ)oldsag, som kunne være reddet hvis
vi havde haft en tilladelse til at optage fundet, så skal vi i dag afmærke fundet, fotografere det, og
kontakte et museum og vente på at de får tid til at komme forbi.
Vedr. den
konkrete sag om ”ottetalsanlægget” så er det en fordrejning af sandheden det
Kulturstyrelsen fortæller.
Vi fandt ”ottetalsanlægget” i 2012 og indberettede fundet til Kulturstyrelsen
og Øhavsmuseet, og
har siden rette flere henvendelser til dem om at anlægget var ved at gå til grunde. I den tid der er
gået siden fundet af anlægget har Øhavsmuseet ikke foretaget nogen udgravning eller dateret
anlægget.
Først efter at vi havde henvendt os til medierne og det kom i TV Avisen, kom der skred i sagen. Nu
kunne Øhavsmuseet pludselig søge om penge hos Kulturstyrelsen til at få taget en kulstof 14 prøve,
samt søge om midler fra den årlige pulje.
Kære Marianne Jelved: Jeg vil opfordre dig til at indhente anden faglig og uafhængig vurdering af
sagen ved at kontakte seniorforsker og arkæolog Søren H. Andersen, Mosegård Museum, der
forsker i ældre stenalder, og er den der ved mest om marinarkæologiske undersøgelser og deres
betydning i Danmark.
Summa Summarum
På havbunden ligger der uvurderlige forskningsmæssige (træ)oldsager som går til grunde på grund
af naturbetingede årsager som strøm, bølger, pæleorm, krabber og andre bunddyr, som ødelægger
de beskyttende gytjelag.
Kulturstyrelsen har lagt ansvaret for det praktiske arbejde med kulturarven på havbunden og i de
ferske vande ud til 5 marinarkæologiske museer, som ikke har ressourcer til at kunne udføre
opgaverne.
Her kan arkæologiinteresserede fritidsdykkere gøre en forskel ved i samarbejde med museerne at
holde undersøiske stenalderbopladser under opsyn og evt. bjærge nedbrydningstruede genstande.
Uanset hvor mange ressourcer der bliver tilført de marinarkæologiske museer vil amatøren-
undervandsarkæologen aldrig kunne undværes. De kendes deres lokalområde som deres egen
bukselomme og kan tage ud og dykker når vejret tillader det.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380068_0003.png
For at dette kan lade sig gøre kræver det en klar politisk stillingtagende til hvordan, og i hvilke
rammer, en frivillig indsats fra arkæologiinteresserede fritidsdykkere fremover kan foregå i
samarbejde med fagarkæologerne.
Jeg/vi håber at du efter sommerferien vil se på sagen endnu engang!
GOD FERIE
Med venlig hilsen
På arkæologiinteresserede fritidsdykkeres vegne
Hans Dal
Hans Dal
Marine-Arkæologisk-Gruppe