Faxe, den 22-05-2014
Pressemeddelelse
Dansk Sportsdykker Forbund anbefaler, at sportsdykkere hjælper arkæologer
Hans Dal, Formand for Marine Arkæologisk Gruppe Fredericia (MAG), har klaget i pressen over, at mange
stenalderpladser og fundsteder under vandet nedbrydes af vejret og forsvinder for altid, uden at museerne
gør noget ved det. MAG ønsker at hjælpe med at redde hvad reddes kan men må ikke. Sportsdykkere er
nemlig lovmæssigt hindret i at redde fortidsminder på egen hånd.
Dansk Sportsdykker Forbund mener ikke, at sportsdykkere ukontrolleret skal plukke løs på havbunden, men
vi har stor sympati for den tanke, at vore medlemmer kan stille sig til rådighed for marinarkæologiske
undersøgelser, når det er fagligt forsvarligt. Som situationen er i dag, kan den enkelte sportsdykker kun se
fortvivlet til, mens værdifulde fortidsminder forsvinder - nogen gange i løbet af en enkelt storm!
Historisk har sportsdykkere været banebrydende indenfor marinarkæologi i Danmark. For eksempel bragte
Roskilde Fjord Gruppen tilbage i 80’erne under ledelse af fagarkæologer materiale for dagen, der førte til
erkendelse af en hidtil ukendt del af dansk stenalder, den 8000 år gamle Blak-fase, opkaldt efter den lille
holm ’Blak’ i Roskilde fjord.
Ligeledes har MAG under ledelse af arkæolog, Søren H. Andersen, tilvejebragt værdifulde trægenstande
såsom buer, pile og paddelårer, der var så velbevarede, at det har givet fagarkæologer dyrebar ny viden.
Under den tids projekter var der et antal sportsdykkere, som opbyggede et stort know-how om
genkendelse af arkæologiske genstande. Et par stykker blev senere fagarkæologer og er i dag ledende
indenfor dansk marinarkæologi. De fleste er desværre gledet ud i glemslens mørke og har fundet andre
fritidsinteresser. Vi anser dette for at være et stort tab for dansk marinarkæologi.
Marinarkæologien i Danmark lider under, at den ikke har penge til ret meget andet end nødudgravninger i
forbindelse med anlægsarbejder, såsom Fehmern Bælt-projektet. Men det er nærliggende at tro, at
arkæologien ikke får bevillinger, fordi den brede befolkning ikke interesserer sig for den.
Hvad kunne så være mere nærliggende end at skabe så mange ambassadører for arkæologien som muligt?
– eksempelvis ved at lade sportsdykkere deltage på deres niveau. På tør landjord er metaldetektor-folket
allerede berømmet af ledende arkæologer som en god hjælp og de optræder rundt om som story-tellers og
formidler budskabet om vores fortid. Sportsdykkere kunne snildt gøre det samme – hvis de fik lov!
Nogle museer stiller sig tilbageholdende overfor et samarbejde, mens andre hilser det velkomment men
peger på, at bevillingerne til at optage og konservere de spændende fund mangler.
Dansk Sportsdykker Forbund har en aftale med et forsikringsselskab og er dækket under bestemte
betingelser. Der er derfor ingen udgifter til museerne til forsikring af dykkere. Vi kan ikke lovligt modtage
vederlag, men vi kan hjælpe som en del af rekreativ dykning, som det blev gjort i 80’erne.
Arkæologisk Udvalg under Dansk Sportsdykker Forbund tilbyder en række marinarkæologiske kurser. Vi står
til rådighed for i samarbejde med museerne at videreudvikle kurserne til at give kursister kompetence til at
erkende og bjærge kulturgenstande under museal ledelse og i henhold til gældende lov. Moesgård
Museum og Strandingsmuseet har indbudt Dansk Sportsdykker Forbund til et samarbejde om at
stedbestemme og sikre de kulturskatte, som ellers er truet af borterosion, et tilbud, vi gerne tager op.